Beskæftigelsesplan 2016

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2016

2 Indhold 1. Indledning Unge godt på vej Vækst og jobskabelse Den brede beskæftigelsesindsats Ministermål 5 2. Prioriteringer for beskæftigelsesindsatsen Frederiksberg Kommunes tilgang Dagpengeområdet Sygedagpengeområdet Langtidsledighed Job på særlige vilkår Integration af flygtninge Styring og opfølgning Bilag 16 2

3 1. Indledning Beskæftigelsesplanen for 2016 skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Beskæftigelsesplanen er en del af flere strategier på beskæftigelsesområdet. Derfor er der behov for en sammenhæng mellem de forskellige planer og strategier, da de alle føder ind til det overordnede mål på området. Beskæftigelsesplanen for Frederiksberg Kommune er anderledes opbygget og beskrevet end tidligere. Planen har fokus på de områder, hvor der er udfordringer og en beskrivelse af, hvordan disse udfordringer bliver håndteret. Udfordringerne vil blive behandlet i særskilte afsnit. Af planen fremgår det: På Frederiksberg udgør dagpengemodtagerne den største gruppe af ledige. Det er især ledige akademikere, der fylder Frederiksberg har få sygedagpengemodtagere, men der er en udfordring med de langvarige sager Frederiksberg har en udfordring med mange langtidsledige, og 40 pct. af de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere har været på kontanthjælp i mere end 3 år Frederiksberg har en lav andel af udsatte borgere på offentlig forsørgelse, men en udfordring med at etablere job på særlige vilkår til udsatte og handikappede borgere Frederiksberg skal styrke indsatsen med at integrere mange flygtninge på arbejdsmarkedet Overordnet set klarer Frederiksberg sig godt, og der er en positiv udvikling på mange områder. Hvis der ses på udviklingen på landsplan og hovedstadsområdet, har Frederiksberg en klar styrkeposition på flere områder. Der er på Frederiksberg arbejdet målrettet med investeringsstrategier, der afspejler sig i de gode resultater. Andel af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse (december 2014): 11,5 pct. i Frederiksberg (hovedstadsområdet 14,6 pct. og hele landet 17,4 pct.). Udviklingen i antal personer på offentlig forsørgelse (december 2013 december 2014): Frederiksberg fald på 3,7 pct. (hovedstadsområdet fald på 2,5 pct.). Frederiksberg fjerdebedste kommune ud af 26 ift. udviklingen fra 2013 til Andel årige på offentlig forsørgelse (november 14): Frederiksberg 5,7 pct. (hovedstadsområdet 8,3 pct. og hele landet 10,3). Frederiksberg næstbedste kommune ud af 26 kommuner. Samarbejdsgraden med virksomheder er steget med 1,3 pct. point i Frederiksberg (0,4 pct. point i hovedstadsområdet) fra 2013 til Frederiksberg er 3. bedste kommune ud af 26 ift. udviklingen fra 2013 til Beskæftigelsesplanen beskriver Frederiksbergs målsætninger og strategier inden for beskæftigelsesområdet det kommende år og ligger i forlængelse af kommunens overordnede strategiplan Frederiksbergstrategien Af strategien fremgår det, at Beskæftigelse er fundamental for mange menneskers livskvalitet. Derfor arbejder vi målrettet sammen med borgerne og alle byens andre aktører om at få flest mulige i arbejde. 3

4 Der findes desuden konkrete handleplaner på blandt andet handicap-, udsatte og integrationsområdet. Beskæftigelsesplanen skal være bindeled mellem handleplanerne og den overordnede politik. Desuden indeholder beskæftigelsesplanen en beskrivelse af de indsatser, hvor der ikke ligger selvstændige planer. I tillæg til beskæftigelsesplanen er de mest centrale planer på beskæftigelsesområdet Unge godt på vej Plan for uddannelse og arbejde til unge på Frederiksberg ( ) samt Vækst og jobskabelse på Frederiksberg Plan for den virksomhedsrettede indsats 2016 ( ). Selve strategien og de konkrete handlinger er beskrevet i de to centrale planer. 1.1 Unge godt på vej I Frederiksberg Kommune, som landets øvrige kommuner, er der en udfordring med en gruppe af unge, der ikke gennemfører en uddannelse. Den manglende uddannelse kan få betydning for, om de får en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse unge er i særlig risiko for at blive afhængig af offentlig forsørgelse. Blandt de unge, som begynder på en ungdomsuddannelse, er nogle ikke motiverede, andre har manglende kompetencer, og de gennemfører derfor ikke deres uddannelse. Desuden falder mange fra, eller påbegynder flere uddannelser. Det er dyrt for samfundet, og det kan også være omkostningsfuldt for den unge. Desuden er adgangskravene til erhvervsskolerne en udfordring, da der er unge som ikke kommer videre i uddannelsessystemet, fordi de ikke har mulighed for at starte på en erhvervsuddannelse. Målsætning i Unge godt på vej : 1. Færrest mulig unge skal modtage offentlig forsørgelse 2. Antallet af unge med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse skal reduceres pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse Disse udfordringer 4. Antallet håndteres af fokus/ i ikke ungeplanen uddannelsesparate hvor der hvert elever, halve som år følges modtager op på en målsætningerne offentlig i planen. forsørgelsesydelse efter de er fyldt 18 år, skal reduceres Planen Unge godt på vej indeholder en række konkrete initiativer, der er igangsat i jobcentret. Initiativerne skal sikre at målene nås og udfordringerne håndteres. Hvert halve år bliver der fulgt op på ungeindsatsen og de igangsatte aktiviteter. 1.2 Vækst og jobskabelse Forskningen viser, at en af de mest effektive redskaber til at få ledige i beskæftigelse er, at de ledige kommer ud på virksomheder og får styrket deres kompetencer. Der er derfor behov for at udbygge samarbejdet med virksomhederne, og prioritere den virksomhedsopsøgende indsats. Målsætning i Vækst og jobskabelse : 1. Der skabes vækst for virksomheder på Frederiksberg 2. Der skabes flere job for Frederiksberg-borgere på Frederiksberg såvel som i de omkringliggende kommuner Der er igangsat en række initiativer, der understøtter virksomhedernes behov. Det sker dels gennem kommunens direkte service, såsom rekruttering af arbejdskraft, og dels ved den virksomhedsopsøgende indsats. Initiativerne er målrettet de lokale virksomheder men også virksomhederne i omegnskommunerne. Planen revideres hvert år, og der følges op på de fastsatte mål. 1.3 Den brede beskæftigelsesindsats Målsætningen i den nationale beskæftigelsespolitik er, at der skal være færre på offentlig forsørgelse. Det skal ske gennem en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor der er fokus på, at jobparate ledige kommer hurtigere 4

5 tilbage i arbejde, og borgere langt fra arbejdsmarkedet får en målrettet tværfaglig indsats, der skal hjælpe dem tættere på eller ind på arbejdsmarkedet. Den nationale tilgang til beskæftigelsesindsatsen bliver afspejlet i de strategiske planer, som Frederiksberg arbejder med, og beskæftigelsesindsatsen generelt. Rammerne for indsatsen er fokus på uddannelse. Det betyder, at unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal have en uddannelse, og ledige kan få et jobrettet kompetenceløft, hvis de har behov for det. Nationalt er der desuden lagt vægt på virksomhedsservice og samarbejde med virksomhederne. Det betyder, at en af jobcentrenes kerneydelser er formidling af arbejdskraft til virksomhederne. Denne faglige tilgang til beskæftigelsesindsatsen vil desuden stemme overens med de økonomiske incitamenter, der ligger i implementeringen af refusionsreformen på beskæftigelsesområdet. Refusioner fra staten bliver omlagt, så de ikke længere er aktivitetsbestemte, men tidsbestemte. Refusionsreformen træder i kraft januar 2016 og får betydning for indsatsen, da der er behov for i endnu højere grad at tilrettelægge en indsats med fokus på evidens og effekter. Det betyder, at jobcentret kan fokusere beskæftigelsesindsatsen på den enkelte ledige og iværksætte netop de tiltag, som hurtigst muligt får borgeren i job. Refusionsreformen rummer dog også nogle risici. Der kan opstå en tendens til udelukkende at fokusere på kortvarige forløb, i stedet for at have fokus på at vælge de indsatser, der giver en langsigtet og varig effekt i forhold til at få ledige i job. Der er også risiko for, at en indsats over for de mest ressourcekrævende og svage målgrupper bliver fravalgt, fordi det bliver vurderet, at de alligevel ikke kommer i job. Man vælger at rette indsatsen til dem, der er nemmest at få i beskæftigelse. 1.4 Ministermål Beskæftigelsesministeren udpeger hvert år områder af indsatsen, der skal være særligt fokus på. For 2016 er der udpeget fire ministermål. Det drejer sig om: Flere unge skal have en uddannelse Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere ind på arbejdsmarkedet gennem en styrket tværfaglig indsats Langtidsledigheden skal bekæmpes Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Ministermålene er vejledende, men stemmer overens med Frederiksberg Kommunes fokus. Ministermålene bliver opfyldt i den indsats jobcentret iværksætter, hvilket fremgår af planerne Unge godt på vej og Vækst og jobskabelse samt i beskæftigelsesplanen, jf. kap.3. 5

6 2. Prioriteringer for beskæftigelsesindsatsen 2016 Beskæftigelsesplanen beskriver de områder, der er behov for et prioritere på beskæftigelsesområdet i Frederiksberg Kommune. Områderne skal prioriteres, da det er her de største udfordringer findes. De områder, der skal prioriteres i 2016, er primært: Dagpengeområdet Sygedagpengeområdet Langtidsledighed Job på særlige vilkår Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Dagpengeområdet De forsikrede ledige udgør den største målgruppe i jobcentret. Da Frederiksberg er en stor uddannelsesby, udgør akademikere en stor andel af de forsikrede ledige. Knap halvdelen af de forsikrede ledige på Frederiksberg er akademikere. Det er især dimittender, som er ramt af ledighed. De unge under 30 år udgør 70 pct. af de ledige i de akademiske a-kasser 1. For de øvrige a-kasser under ét udgør de unge under 30 år kun 30 pct. Der er behov for at prioritere indsatsen, da der er risiko for, at dimittenderne ikke kommer i beskæftigelse og i stedet ender som langtidsledige. En anden stor gruppe er de ufaglærte forsikrede ledige. Der er derfor behov for at målrette indsatsen og have fokus på uddannelse for at sikre, at de ufaglærte ledige får en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Sygedagpengeområdet Frederiksberg Kommune har færrest personer på sygedagpenge blandt sammenlignelige kommuner. Frederiksberg har dog i lighed med landets øvrige kommuner en udfordring med de længerevarende sager over 52 uger. For fortsat at have få sygedagpengemodtagere, og nedbringe varigheden på sygedagpenge, er der behov for at prioritere indsatsen. Langtidsledighed Den nationale politiske dagsorden er medvirkende til, at der er behov for et fokus på langtidsledighed. Hvis andelen af langtidsledige stiger, vil det som følge af den fremadrettede incitamentsstruktur få betydning for kommunens økonomi. Det er vigtigt at sikre en screening af, hvilke ledige der er i risiko for at blive langtidsledige. Det giver mulighed for en forebyggende indsats over for de borgere, der er i risikogruppen. Der er desuden behov for en intensiv indsats for de borgere, der er blevet langtidsledige. Det er en større udfordring at få denne gruppe tilbage på arbejdsmarkedet, end borgere med kort ledighed. Job på særlige vilkår Der er behov for at prioritere indsatsen for borgere, hvor beskæftigelse på grund af sociale og helbredsmæssige barrierer ikke er inden for rækkevidde. Der er risiko for, at disse borgere vil miste kontakten til arbejdsmarkedet og ende med at blive marginaliseret. Der skal både prioriteres en indsats over for virksomhederne, men også en indsats over for de borgere, der skal i job på særlige vilkår. Integration af flygtninge Frederiksberg Kommune modtager i disse år mange flygtninge, og alle de modtagne flygtninge over 18 år skal have et integrationsprogram og en beskæftigelsesrettet indsats. 1 Akademikernes a-kasse, Magistrenes a-kasse, CA og Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog 6

7 Indsatsen skal understøtte målene i Integrationspolitikken. Målet er, at en større andel af borgere med anden etnisk baggrund: udnytter deres evner og mestrer eget liv på egne betingelser har de samme muligheder for at leve et sundt liv som alle andre borgere er aktive i samfunds-, forenings - og det demokratiske liv gennemfører en ungdoms- og videreuddannelse er aktivt bidragende på arbejdsmarkedet lever i trygge og tilgængelige bolig- og nærmiljøer Der er behov for en styrket indsats for selvforsørgelse, for at det lykkes at få de modtagne flygtninge hurtigst muligt i beskæftigelse, og understøtte målene i integrationspolitikken. 7

8 3. Frederiksberg Kommunes tilgang Tilgangen i beskæftigelsesindsatsen på Frederiksberg skal bidrage til at nå det overordnede mål om at have færrest mulige borgere på offentlig forsørgelse. For at nå målet, er der for alle ydelsesgruppe fastsat to konkrete mål. Mål for alle ydelsesgrupper 1. Frederiksberg Kommune skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen inden for alle ydelsesgrupper 2. Intentionen er, at besparelsespotentialet skal være negativt på alle ydelser Tilgangen i indsatsen vil som udgangspunkt tage afsæt i nedenstående. Der skal allokeres ressourcer til de områder, hvor forventningen er, at det giver et afkast i forhold til færre borgere på offentlig forsørgelse. Samtidig giver det et skærpet mål-, effekt- og resultatfokus. Styring efter resultater så jobcentret bruger de redskaber, som hjælper de ledige mest effektivt i retning af uddannelse og job. Der vil være fokus på evidens og effekter i indsatsen. Det giver en langsigtet og varig effekt i forhold til at få ledige i arbejde. Den tværfaglige indsats med borgeren i centrum er et omdrejningspunkt. Det er nødvendigt at se på borgerens liv som en helhed, og adressere de problemer borgeren måtte have ud over ledighed. Ellers er der risiko for, at jobcentret ikke lykkes med en beskæftigelses- og/eller uddannelsesrettet indsats. Empowerment - Jo mere selvhjulpne og involverede de ledige er i deres egen ledighedssituation og forløbet i jobcentret, jo større er sandsynligheden for, at de ledige hurtigt kommer tilbage i beskæftigelse eller uddannelse. Indsatsen og opfyldelse af målene skal understøttes af en tillidsbaseret tilgang til borgeren og med fokus på, at borgeren er ekspert i eget liv. Tilgangen til virksomhederne vil være med udgangspunkt i virksomhedernes behov. Det skal være nemt for virksomhederne at henvende sig til kommunen og få hjælp til rekruttering af arbejdskraft. Frederiksberg Kommune indgår i Hovedstadens Rekrutteringsservice, som er et tværkommunalt samarbejde med 16 kommuner. Formålet er at afhjælpe udfordringerne for den nuværende rekrutteringsindsats målrettet igangværende og kommende store bygge- og anlægsprojekter i hovedstadsområdet. Samarbejdet giver mulighed for at varetage en opsøgende virksomhedsindsats og håndtere større rekrutteringsopgaver. Der vil desuden være fokus på at understøtte vækstlaget af socialøkonomiske iværksættere og skabe økonomisk bæredygtighed for socialøkonomiske virksomheder. Tilgangen til virksomhederne skal skabe resultater af både økonomisk og social karakter, hvilket skal bidrage til vækst og beskæftigelse. Der er desuden fokus på at skabe et tværsektorielt samarbejde på erhvervsområdet, hvor der vil være mulighed for at have en professionel tilgang til virksomhederne. En koordineret virksomheds- og erhvervsservice tilbydes med udgangspunkt i planen Vækst og jobskabelse på Frederiksberg. 8

9 3.1 Dagpengeområdet Dagpengemodtagerne udgør den største gruppe af ledige på Frederiksberg Kommune. Der er en stor andel ledige akademikere, så der er behov for en indsats målrettet dem. De ufaglærte udgør også en stor andel af de ledige dagpengemodtagere. Den generelle erfaring med de ufaglærte er, at de ofte har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, og derfor ikke opnår varig beskæftigelse. Initiativer i 2016 Nedenstående beskrives eksempler på initiativer, der bliver igangsat i 2016 for at løse de ovennævnte udfordringer. Hyppige samtaler Da samtalerne er en stor del af indsatsen, vil der blive arbejdet med at sikre kvalitet i samtalerne. Samtalerne skal understøtte borgerens progression, og der vil være øget fokus på job i samtalerne. Tæt samarbejde med a-kasserne om indsatsen For at sikre en rød tråd og kontinuitet i indsatsen, vil samarbejdet med a-kasserne blive udviklet. Det skal skabe enighed om en fælles plan med fokus på hurtig i beskæftigelse eller uddannelse. Uddannelse til ufaglærte De ufaglærte skal motiveres til uddannelse, da undersøgelser viser, at de ufaglærte har en dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet. De fleste ufaglærte har gode forudsætninger for at gennemføre et uddannelsesløft til faglært niveau. Der skal dog altid indgå en konkret vurdering af, om uddannelse i stedet vil være fastholdende og ledighedsperioden uhensigtsmæssigt vil blive forlænget. Fokus er kortest mulige vej til selvforsørgelse. Uddannelsestiltag skal ske inden for den eksisterende økonomiske ramme. Højere grad af virksomhedsrettet aktivering Især privat løntilskud har høj effekt for de forsikrede ledige. De ledige skal motiveres til selv at søge private løntilskudspladser. For akademikere vil der være særligt fokus på deres geografiske og branchemæssige mobilitet. Der skal igangsættes en tidlig motivationsfremmende indsats fx i form af jobsøgningsforløb. Indikatorer mål Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen. Det er ikke muligt at opgøre besparelsespotentialet, da forsørgelsesudgifter for dagpengemodtagere ikke kan fordeles på kommunale og statslige udgifter. Fakta: Gennemsnitligt er 2,6 procent af arbejdsstyrken på dagpenge i klyngen, mens tallet for Frederiksberg er 3,5 procent (3.kvt. 2015) Målgruppens størrelse: helårspersoner Heraf 830 akademikere ca.220 ufaglærte På nuværende tidspunkt opfylder Frederiksberg ikke målsætningen om at ligge på gennemsnittet af klyngen. For at Frederiksberg kommer ned på gennemsnittet af klyngen, skal 500 helårspersoner i job. Det er et ambitiøst mål på kort sigt, og skal derfor ses som et flerårligt mål. 9

10 Hvis der sammenlignes med København, klarer Frederiksberg sig bedre. København har en dagpengeledighed på 4,3 pct. Begge byer ligger over landsgennemsnittet på 3 pct. Begge byer har en sammensætning af ledige dagpengemodtagere, der ligner hinanden. Det kan have indflydelse på, at dagpengeledigheden ligger på et højere niveau. I København udgør de ledige akademikere, ligesom på Frederiksberg, en stor andel. 3.2 Sygedagpengeområdet På sygedagpengeområdet er den væsentligste udfordring, at Frederiksberg har en stor andel af langvarige sygedagpengemodtagere. Der er borgere, som mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvilket skal forebygges. Tidsperspektivet spiller en stor rolle, da hver 4. der er sygemeldt i mere end 3 måneder, ikke kommer tilbage til sin arbejdsplads Overordnet set er det vigtigt for Frederiksberg at bibeholde den lave andel af sygedagpengemodtagere. Initiativer i 2016 For at håndtere udfordringerne er der i nedenstående eksempler på, hvilke initiativer der bliver igangsat. Markedsføring af jobcentrets tilbud Jobcentret har mulighed for, at understøtte virksomhederne, når de har sygemeldte medarbejdere. Der er behov for i endnu højere grad at markedsføre jobcentrets tilbud om fast track, da det kan være medvirkende til at afkorte sygedagpengeforløb og sikre, at medarbejderen ikke mister tilknytningen til arbejdsmarkedet Fortsat fokus på anvendelse af jobafklaringsforløb Der skal være en tværfaglig og sammenhængende indsats med fokus på at indarbejde beskæftigelsesrettede tilbud i indsatsen, herunder virksomhedsrettede tilbud, for at få den sygemeldte i job eller uddannelse Styrkelse af den tværfaglige indsats Den tværfaglige indsats baner vejen for koordinerede og sammenhængende forløb for borgeren, herunder arbejde på et bedre samarbejde med de praktiserende læger. De forskellige fagligheder og kompetencer spiller sammen og understøtter hinanden. På den måde kan nye perspektiver og løsninger opstå. Indikatorer mål Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen i antallet af sygedagpengemodtagere. Desuden skal besparelsespotentialet være negativt. Fakta: Frederiksberg ligger nr. 1 ud af 4 i klyngen med 1,2 procent af befolkningen på sygedagpenge (2. kvt. 2015) Gennemsnittet for klyngen er 1,3 pct. Målgruppens størrelse: 850 helårspersoner - 17 % kommer fra ledighed - 83 % kommer fra job Besparelsespotentiale: -6,7 mio.kr. Frederiksberg skal bibeholde den position kommunen har på sygedagpengeområdet for at leve op til målsætningen. 10

11 3.3 Langtidsledighed Langtidsledige er borgere, der har været ledige i mindst 80 procent af tiden inden for det seneste år. Der er to udfordringer, som skal løses i indsatsen. Dels er der behov for, at jobcentret bliver bedre til at identificere ledige med risiko for langtidsledighed. Dels skal de ledige, som bliver langtidsledige, have en indsats, der får dem i beskæftigelse. Initiativer i 2016 For at håndtere udfordringerne er der i nedenstående eksempler på, hvilke initiativer der bliver igangsat. Screening af borgere, som er i risiko for langtidsledighed Der vil blive arbejdet på at identificere de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige. Det kan sikre, at de modtager den rette indsats tidligere i ledighedsforløbet, og dermed øger deres jobmuligheder fra starten af ledigheden. Tættere samarbejde med a-kasserne Der er behov for et særligt fokuseret indsats for dagpengemodtagere sidst i ledighedsperioden. Indsatsen skal udvikles i samarbejde med a-kasserne, så den er målrettet målgruppens behov. Fokus på virksomhedsrettet aktivering Borgeren har brug for at tilegne sig nye eller genopfriske eksisterende kompetencer. Der skal derfor være stort fokus på brug af virksomhedsrettet aktivering for de langtidsledige. Indikatorer mål Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen i antallet af langtidsledige. Fakta: Frederiksberg ligger med 1,1 procent af arbejdsstyrken som er langtidsledige nr. 7 ud af 7 i klyngen (maj 2015) Gennemsnittet for klyngen er 0,7 procent. Målgruppens størrelse: 474 personer på kontanthjælp 411 personer på dagpenge På nuværende tidspunkt opfylder Frederiksberg ikke målsætningen om at ligge på gennemsnittet af klyngen. Hvis Frederiksberg skal ligge på gennemsnittet af klyngen, skal 320 langtidsledige personer blive selvforsørgende. Målet er ambitiøst på kort sigt, så derfor skal det ses som et langsigtet mål. 3.4 Job på særlige vilkår Der er en gruppe af ledige, som har svært ved at komme i beskæftigelse, da de har særlige behov, der skal tages hensyn til. De største udfordringer er, at få flere virksomheder til at ansætte borgere i job på særlige vilkår. Der er desuden en gruppe borgere med særlige behov, der ikke vil have gavn, af den almindelige indsats i jobcentret. Initiativer i 2016 For at håndtere udfordringerne er der i nedenstående eksempler på, hvilke initiativer der bliver igangsat. Samarbejde med handikaporganisationerne Der skal samarbejdes med handikaporganisationerne om at afklare, udrede og iværksætte beskæftigelsesrettede tiltag. Samarbejdet skal give ideer til at skabe nye indsatser for målgruppen, der efterfølgende kan igangsættes af organisationerne. Styrket virksomhedsopsøgende indsats 11

12 Samarbejde med virksomhederne omkring inklusion af borgere med handicap og nedsat arbejdsevne skal styrkes. Der skal være fokus på at oplyse virksomhederne om mulighederne for fleksjob og minifleksjob. Det styrkede samarbejde skal gerne munde ud i, at alle ledige også de udsatte kan ansættes på særlige vilkår. Fokus på virksomhedsrettet aktivering Virksomhedsrettet aktivering skal i langt højere grad anvendes som aktivering for målgruppen. Både aktivering i private og offentlige virksomheder har en positiv beskæftigelseseffekt for udsatte ledige. Indikatorer mål Af nedenstående faktaboks fremgår, hvor mange borgere der har særlige behov, og som ofte vil være i målgruppen for job på særlige vilkår. På dette mål sammenlignes med landsgennemsnittet, da det drejer sig borgere på flere ydelsesgrupper. Fakta: I Frederiksberg Kommune er 1,7 procent af befolkningen enten aktivitetsparate kontanthjælps-, ressourceforløbs-, revaliderings-, forrevaliderings- eller ledighedsydelsesmodtagere. For hele landet er den tilsvarende andel 3,1 pct. (3. kvt. 2015) Målgruppens størrelse: aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) på ledighedsydelse (fuldtidspersoner) - 92 på revalidering eller forrevalidering (fuldtidspersoner) i ressourceforløb (fuldtidspersoner) Frederiksberg skal bibeholde sin styrkeposition på området. 3.5 Integration af flygtninge De nye flygtninge skal hurtigt ud på arbejdsmarkedet og integreres i civilsamfundet. Der er en udfordring med at få flygtninge i selvforsørgelse, og flere undersøgelser viser, at få flygtninge er i selvforsørgelse et år efter ankomst. Der er derfor behov for en mere struktureret indsats på arbejdsmarkedsområdet over for flygtninge, hvor der er fokus på ikke at igangsætte integrationsindsatser uden effekt. Initiativer i 2016 Nedenstående beskrives eksempler på initiativer, der bliver igangsat i 2016 for at løse de ovennævnte udfordringer. Hurtig kompetenceafklaring De nyankomne flygtninge mødes som borgere og ikke klienter ud fra den tilgang, at den enkelte er ansvarlig for eget liv og besidder styrker og ressourcer, som kan anvendes på arbejdsmarkedet og i samfundet. Den konkrete integrationsindsats tager afsæt i, at flygtningene hurtigt kommer i gang for at bibeholde de kompetencer, de er i besiddelse af. Der bliver derfor arbejdet på at kortlægge den enkeltes kompetencer med fokus på mulighed for en virksomhedsrettet indsats. Forpligtende partnerskaber med virksomheder Der skal laves aftaler, hvor branchepakker indgår. Det skal være inden for brancher med efterspørgsel efter arbejdskraft. Typisk vil det være indenfor detail-, service- og byggebranchen. Målet skal være ordinær ansættelse, og borgerens progression måles og synliggøres under hele forløbet. Det giver mulighed for at have fokus på, hvilke krav der bliver stillet for at kunne varetage job i branchen, og det kan vise, hvilke forudsætninger borgeren mangler. Et centralt begreb i 12

13 branchepakkekonceptet er motivation, og motiverende udviklingsforløb skabes gennem tydelige mål, struktur i forløb og sammenhæng mellem borgerens faglige, sproglige og personlige udvikling og de krav der stilles på arbejdsmarkedet. Branchepakkernes struktur Parallelle indsatser Der er behov for en tæt sammenhæng mellem introduktionskursus, danskundervisning, virksomhedspraktik og faglige kurser. Indsatserne skal tænkes parallelt for at igangsætte de nødvendige tiltag og kurser, som kan bibringe flygtningen de nødvendige kompetencer, så muligheden for job bliver styrket. Indikatorer mål På integrationsområdet, er der tre overordnede mål. 1. For kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet skal Frederiksberg som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen for andelen i beskæftigelse 3 måneder efter afsluttet aktivering. 2. For kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet skal Frederiksberg som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen for andelen i beskæftigelse 12 måneder efter afsluttet aktivering. 3. Andelen i beskæftigelse af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet 3 måneder efter afsluttet integrationsprogram, skal være på mindst 40 procent. Fakta: Ad. 1. Gennemsnitligt er 7 pct. i beskæftigelse i klyngen, mens tallet for Frederiksberg er 3,4 pct. (4. kvt. 2014) Ad. 1. Gennemsnitligt er 22 pct. i beskæftigelse i klyngen, mens tallet for Frederiksberg er 7,1 pct. (4. kvt. 2013) Ad. 2. Beskæftigelse 3 måneder efter afsluttet integrationsprogram for kontanthjælpsmodtagere ligger Frederiksberg på 40 procent i beskæftigelse (4. kvt. 2014) På nuværende tidspunkt opfylder Frederiksberg ikke to af de overordnede mål. Frederiksberg ligger nr. 13 ud af 19 i klyngen, når det angår kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet der er i 13

14 beskæftigelse tre måneder efter endt aktivering. Frederiksberg ligger nummer 17 ud af 19 i klyngen, hvis der ses på beskæftigelse 12 måneder efter endt aktivering. Når det angår beskæftigelsen 3 måneder efter afsluttet integrationsprogram for kontanthjælpsmodtagere, ligger Frederiksberg nr. 3 ud 19 i klyngen. Det er i sammenligningen mellem kommunerne et lavt antal af borgere, der har afsluttet integrationsprogrammet i perioden. Desuden har antallet af borgere i aktivering været yderst begrænset. Det betyder, at få borgere kan ændre det overordnede billede. 14

15 4. Styring og opfølgning Overordnet set lykkes indsatsen først, når borgeren er lykkes. Der er krav om, at medarbejdernes tilgang til borgeren er professionel, og medarbejderne handler professionelt på borgerens problemstilling. Borgeren skal have tillid til, at den indsats, de får tilbudt, er den rette og vil hjælpe dem i den situation, de står i. Der har i jobcentret været gennemført et pilotforsøg, hvor dagpengemodtagerne har haft mulighed for selv at vælge konsulent. Formålet var at skabe transparens i forhold til medarbejdernes kompetencer. Det har givet borgeren mulighed for at vælge en konsulent, der i borgerens optik bedst kan være med til at understøtte vejen til beskæftigelse. Denne tilgang har sikret en tidlig forventningsafstemning mellem borger og konsulent i forhold til, hvad jobcentret kan gøre for borgeren, og hvad borgeren selv skal gøre. Projektet har givet gode erfaringer, og det vil blive implementeret til resten af jobcentrets målgrupper. Pilotprojektet tager udgangspunkt i tillidsreformen, hvor der er arbejdet med nye tilgange og måder at lave en forventningsafstemning med borgeren. Når der er åbenhed og et større ansvar hos den enkelte medarbejdere over for borgeren, er der mulighed for at bruge erfaringerne fremadrettet. Som led i effektstyringen er der indgået fokusaftaler med hver af de enkelte centre i Arbejdsmarkedsafdelingen. I fokusaftalerne indgår konkrete resultatmål for en treårig periode, og der følges internt op på realiseringen af målene på månedlige møder. Fokusaftalerne fungerer som afsæt til en løbende drøftelse af, hvordan arbejdsmetoder og indsatser kan justeres, således at borgerne oplever, at det er de mest effektfulde tilgange, der anvendes. Der bliver desuden arbejdet med afbureaukratisering, som skal sikre ensartede og effektive arbejdsgange samt optimal organisering og udnyttelse af ressourcer. Der bliver løbende fulgt op, da det er med til at fastholde de gode resultater på Frederiksberg. Denne styring skal sikre en sammenhængskraft i indsatserne, så det understøtter opfyldelsen af de fælles mål. Styringen og den efterfølgende evaluering danner baggrund for en løbende optimering af tilbudsviften i forhold til effekt og indhold. Det skal sikre, at der opnås en bedre indsats. Desuden vil der være fokus på løbende at udvikle indsatser efter borgere og virksomheders behov. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget bliver forelagt kvartalsvise effektopfølgninger, der følger bredt op på målene på beskæftigelsesområdet, herunder vækst og jobskabelse samt integration. På ungeområdet er der desuden to årlige opfølgninger, som sætter særskilt fokus på mål, resultater og effekter af de indsatser, der er på ungeområdet. 15

16 5. Bilag Tabel 1: Antallet af personer på de enkelte ydelsesgrupper i september 2015 Ydelsestype Antal september 2015 Kontanthjælp Uddannelseshjælp 412 A-dagpenge inkl. modtagere af arbejdsmarkedsydelse Dagpengemodtagere i akademikercenteret: Revalidering 84 Forrevalidering 8 Sygedagpenge Under 22 uger: uger: Over 52 uger: 153 Fleksjob 379 Ledighedsydelse 123 Førtidspension Ressourceforløb 260 Jobafklaringsforløb 103 Kilde: Tabel 2: Antallet af ledige helårspersoner fordelt på a-kasse 3. kvt A-kasse Antal helårspersoner A-kasse for Journalistik, Kommunikation & Sprog 94 ASE 85 Akademikernes 372 BUPL 27 Byggefagenes A-Kasse 10 CA 164 Dana, A-Kasse For Selvstændige 18 Danske Sundhedsorganisationers A-kasse 24 Det Faglige Hus - A-kasse 44 El-Fagets A-Kasse 2 FOA 61 FTF- A 159 3F 78 Frie Funktionærers A-kasse 15 Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse 12 Fødevareforbundet NNF s A-kasse 1 HK 148 Kristelig A-Kasse 99 Ledernes A-kasse 58 Lærernes A-kasse 45 16

17 Magistrenes A-Kasse 205 Metalarbejdernes A-Kasse 14 Min A-kasse 61 Socialpædagogernes landsdækkende A-Kasse 16 Teknikernes A-Kasse 46 I alt 1857 Kilde: Økonomi Tabel 3: Budget 2016 for beskæftigelsesindsatsen på Frederiksberg Drift: mio. kr. netto Kontanthjælp og aktivering 199,5 Revalidering, fleksjob og ledighedsydelse 107,9 Arbejdsmarkedsforanstaltninger 141,1 Sygedagpenge 69,7 Integration 2,9 Dagpenge til forsikrede 205,3 Ungdomsuddannelse 15,7 Danskundervisning 17,3 Boligstøtte 71,9 Førtidspension 263,1 I alt 1.094,3 Links til planer: Unge godt på vej - Plan for uddannelse og arbejde til unge på Frederiksberg Uddannelsesudvalget/ /7bfd548d-97cc-402c-b737-87fccaad6bc1/f0e01974-d a- 14bb aspx Vækst og jobskabelse på Frederiksberg - Plan for den virksomhedsrettede indsats Uddannelsesudvalget/ /000e4f04-cfa5-42bd-aa87-501c0c60c1eb/a2f795f8-3fb8-489f a5.aspx 17