Dimission for HF, juni tale v/ rektor Lena Søllingvraa Lindblad

Transkript

1 Kære HF-studenter og dimittender! I dag, hvor I bliver studenter, er en festdag. I har arbejdet jer frem mod dette mål, og det er dejligt at se, hvor stolte og glade I er for at have nået det. Det gælder også jeres familier og lærere. Vi er stolte af jer. Og det er noget helt særligt at blive student. Nu er jeres skoleliv her hos os definitivt forbi, og I skal starte på et helt nyt kapitel i jeres liv. I skal nu ud og prøve alle jeres drømme og forhåbninger til livet af, - I skal nu til at træffe beslutninger om, hvilken retning jeres liv skal tage fremover. Med studenterhuen på hovedet bliver I i dag sluppet ud af de trygge rammer, som skolen har udgjort de sidste år. I skal tage afsked med jeres klassekammerater og lærere, og når sommeren er forbi, skal I starte på noget helt nyt, og indgå i helt nye relationer. Det at blive student er en milepæl, hvor I siger farvel til det kendte og goddag til det, der skal komme, og som I ikke rigtig kender endnu. Men jeg er sikker på, at I har masser af gåpåmod og lyst til at komme ud og udforske det nye land. Når man står ved sådan en milepæl i livet, er det almindeligt, at man får et par gode råd og velmente ønsker med på vejen. For efterhånden mange år siden læste jeg Paolo Coelho og startede som de fleste med hans bog Alkymisten, som jeg vil anbefale jer alle at læse. Den er kort og klog. Jeg fortsatte med at læse flere af hans bøger, og en af dem ramte mig, fordi den passede på det sted, jeg selv var i livet. Det kender I måske fra musik, når man hører en sang, der lige præcis fanger den situation, man selv står i, og man oplever, at man jo slet ikke er den eneste i hele verden, der har oplevet hjertesorg eller at være glad for livet. Paulo Coelho skriver om det at fange livets magiske øjeblikke, og hvis der er noget, I oplever i dag, så er det da et magisk øjeblik. Historien handler om to mennesker, der ikke har set hinanden i årevis og som genforenes. På et tidspunkt i historien holder den ene et oplæg om det at tage chancer. Vi er nødt til at tage chancer, siger han. Vi kan kun forstå livets sande mirakel, når vi lader det uventede ske. Hver dag får vi skænket et øjeblik, som giver os mulighed for at ændre alt det, der gør os ulykkelige. Hver dag forsøger vi at lade, som om vi ikke opfatter dette øjeblik som om det ikke eksisterer, som om dagen i dag er magen til dagen i går, og som om morgendagen vil blive akkurat ligesådan. Men den, der virkelig er opmærksom på dagen i dag, vil opdage det magiske øjeblik. Det kan ligge skjult i det sekund, hvor vi sætter nøglen i døren om morgenen, i stilheden lige efter middagen, i de tusind ting, som forekommer os ens. Dette øjeblik findes, et øjeblik, hvor stjernernes samlede kraft strømmer ned til os og lader os udrette mirakler. Lykken er til tider en velsignelse, men den skal for det meste erobres. Det magiske øjeblik hjælper os med at forandre os og får os til at forfølge vores drømme. Vi vil lide, vi vil gennemleve svære øjeblikke, og vi vil Side 1 af 5

2 møde mange skuffelser men det er alt sammen forbigående og efterlader igen ar. Og en dag vil vi se tilbage på vores søgen med stolthed. Fattig er den, der ikke vover noget. Han vil sikkert aldrig blive skuffet eller desillusioneret. Han vil sikkert ikke lide som dem, der forfølger deres drømme, men når han ser sig tilbage, vil han se de muligheder, der bød sig og som han ikke greb. Mit råd til jer skal derfor være at huske at vove. Grib de muligheder, der byder sig og prøv at gribe øjeblikket og se, hvad det kan give jer. De fleste af jer oplevede måske starten her på skolen som et vovestykke mere end et magisk øjeblik. Men I gjorde det, og i dag har I gennemført sammen og hver for sig. I får hver især jeres bevis, men jeg ved også at for mange af jer har det ikke kun været en personlig kamp for at komme hertil, men også en kamp i fællesskab. I har været fælles om at lære analysemodeller, beregninger og nye fagudtryk, men det er en personlig sejr for hver enkelt af jer at sidde her i dag klar til at modtage beviset på jeres vovestykke. Og der har helt sikkert også været svære dage og skuffelser undervejs, men som sagt, så efterlader det ingen ar - tværtimod kan I se tilbage på en tid, der har udviklet jer. I er blevet rigere på viden, på fællesskaber og på troen på, at I ved, kan og vil noget her i livet. Så husk at give jer tid til at huske alle de magiske øjeblikke, der har været og brug dem til at kaste jer ud i det næste kapitel. Når man vover noget, risikerer man naturligvis også at begå fejl. Den fremherskende opfattelse af begrebet fejl er fejl forstået som en afvigelse. En afvigelse fra det forventede og det planlagte. En afvigelse fra standarden. Det er den tankegang, der ligger bag effektmålinger, benchmarking og en indimellem lidt unuanceret regnearksbrug af tal og data. Det er dybest set også logikken bag de tal og det gennemsnit, som står nederst på de eksamensbeviser, I får lige om lidt. Alt andet end 12 er i den forståelse principielt udtryk for at man har lavet fejl. Set i det lys, så er fejl og afvigelser, selvfølgelig noget man skal undgå. Fejl er noget man skal have minimeret og helst afskaffet. Fremdriftsreformer, karakterbonus for hurtig overgang til de videregående uddannelser og lignende er i bund og grund tiltag, som skal minimere fejltagelser: Jeres afvigelser fra de fastlagte standarder og planer. I har allerede mærket presset og har på sæt og vis indstillet jer på den virkelighed. Overfører man den opfattelse til, der hvor I er lige nu, så står I faktisk over for en udfordrende periode. I skal vælge en uddannelse, et job, en karriere, en fremtid, Et liv. Der er rigtig mange også fra samfundets side - der har forventninger til jer, og måske handler det i den slags situationer også om jeres egne forventninger til jer selv. I forventes af samfundet allerede at have eller ret snart at få - planer, klare mål og fremtidsblikket stillet skarpt og hvis det er udgangspunktet, så bliver de ting, I vælger, der ikke passer ind i den skabelon til fejl. Også kan jeg godt forstå, hvis I ind imellem mærker presset udefra. Side 2 af 5

3 Hvis fejl udelukkende ses som noget der skal undgås, så bliver frygten for fejl det styrende princip for de valg man træffer: i studiet, i jobbet og i livet. Så bliver livet som en af den her slags malebøger fra jeres barndom, hvor motivet var givet på forhånd, hvor det galt om at holde sig inden for stregerne og helst male i farvetoner, der matchede det kendte. Flotte tegninger og gode at øve sig på. Men hvornår er det, at de fastlagte streger bliver en forhindring for at komme videre? En bremse for udviklingen? Men hvad nu hvis fejl ikke bare er afvigelser, men fejl er kimen til udvikling, til nye erfaringer, til læring om man vil. Så bliver fejl ikke noget, man skal undgå, men noget man forventer og faktisk også bør byde velkommen. I den forstand er fejl en indbygget del af forsøget på at lære og udvikle sig selv og måske endda udvikle verden. Og hvad nu hvis studiet, karrieren og livet i bund og grund består af - om ikke en lang række fejltagelser - så dog i det mindste en god blanding af tilfældigheder og uundgåelige småfejl: Så bliver karriereplanen lige pludselig lidt mere uklar og formålet med livet lidt mere diffust. I er sikkert alle stødt på spørgsmålene om jeres karriereplan og mærker det måske især i disse dage, hvor I gentagne gange gætter jeg på - bliver mødt at spørgsmålet: Hvad skal du så nu? Og selvfølgelig skal I vælge. Det er også en del af livet, men måske skal valget afdramatiseres lidt. Når I mærker presset, så er det måske fordi, vi kun har fortalt jer halvdelen af fortællingen om de mange valg. Og nu kan det godt være at jeg spidsvinkler argumentationen lidt, men bær over med mig. Vi har som samfund givet jer en lang række valgmuligheder, og det er jo som sådan rigtig fint. Men vi har ikke grundlæggende ændret den måde vi opfatter et karriereforløb eller et liv på. Den gamle malebog er til en vis grad stadig standarden. Så rammeplanen er hvis I ikke passer på - lagt for jer. Stregerne er trukket og samfundet har relativt klare forventninger til, i hvilke nuancer af grønt trætoppene skal farvelægges. Vi har i princippet givet jer det frie valg, men insisterer samtidig på at lave facitlisten. Og her er det måske nok, at man kunne ønske sig en fejltagelse eller to. Misforstå mig ikke. Rammer og strukturer er selvfølgelig helt nødvendige for vores samfund, og for at vi kan få en kompleks verden til at hænge sammen, men hvis rammerne ikke har rum for fejltagelser og tilfældigheder, så mister vi blikket for det virkeligt vigtige: For det der afviger fra standarden og for det potentielt nyskabende. Hvis ikke facitlisten sådan i livsmæssig forstand kan rumme flere forskellige svar, så er I nødt til at ændre lidt i den. Så hvad er det egentlig, jeg prøver at sige til jer: I skal selvfølgelig være ambitiøse. På studiet, på livet og på jer selv. Der tales meget om, at nutidens unge i dag er underlagt et præstationspres. Og lad mig understrege: Der er intet som i overhovedet intet galt med at præstere og præstere godt. Side 3 af 5

4 Jeg håber da i høj grad, at I efter jeres tid her går ud og præsterer. Ikke for et tal eller en titel, men fordi det I præsterer og skaber, giver mening for jer. Det handler således ikke om, hvad I skal bruge jeres snit til: men hvad I vil bruge jeres liv på og jeres evner til. I behøver ikke have en færdig masterplan på plads lige nu. Den kommer alligevel til at forandre sig. Samfundet forandrer sig, viden forandrer sig, I forandrer jer, livet forandrer sig. Heldigvis! Det er selvfølgelig stadig rigtig fornuftigt at have gode ideer for fremtiden. I må ikke høre mig sige andet. Det afgørende er blot, at I husker, at der altid opstår uforudsete afvigelser i planen og at I er opmærksomme på, hvad det giver at muligheder. I vil højst sandsynligt ende helt andre steder end forventet nogle af jer har jo allerede haft den erfaring inden I kom til Randers HF og VUC. Men her er det, at I skal huske, at det er I jo netop blevet klædt rigtig godt på til. I har gennem de sidste år her på Randers Hf og VUC faktisk øvet jer på lige netop dette. I har fået et stærkt fagligt fundament fra en bred vifte af fag. Opbygget gennem gentagne fejl, løbende feedback og nye forsøg. I har lært at se ud i verden og ikke ukritisk opfatte andre livsopfattelser som fejl, men lade dem reflektere i jeres egen. I har lært tage et ansvar for jer selv og for fællesskabet. At bøje ind mod andre når det er muligt og stå fast når det er nødvendigt. Nogle af jer har fået høje gennemsnit, andre knap så høje. Men det afgørende er ikke i sig selv karaktersnittet, men den indsats der ligger bag. Det vigtige er ikke tallet, men det I har lært i fagene og lært om jer selv, og at I har lært at lære og nu kommer det vigtige: At I har lært af fejltagelserne undervejs. At I har brugt fejltagelserne som afsæt for udvikling. Så kære studenter: Tag fejltagelserne på jer. Lær af dem og brug dem til at komme videre i livet og vær modige nok til at vove jer ud, hvor man kan komme til at lave fejl. Det kan jo være at det lige netop er der, I finder livets største øjeblikke. Jeg vil slutte af med et digt af Benny Andersen: Et råd til mine børnebørn Sæt jer store mål. Sæt jer tydelige spor. Det skal kunne ses at I har været her. Vi skød med slangebøsse engang. De store drenge skød efter tomme flasker. Hvor er de flaskeskår i dag? Side 4 af 5

5 Jeg skød til måls efter månen. Mærkerne ses tydeligt den dag i dag. At skyde efter månen og efterlade tydelige spor må siges at være både modigt og magisk. Held og lykke på jeres videre færd ud i livet og husk at det ikke gør noget, at I ikke kender vejen, så længe hjernen er styrmand og hjertet er kompasset. Tillykke med jeres HF studentereksamen anno Jeg dimitterer jer hermed fra Randers HF og VUC. Side 5 af 5