Referat. Plan- og Boligudvalget

Transkript

1 Referat Plan- og Boligudvalget Møde nr.: 9/2019 Dannet den: Tirsdag den Mødedato: Mandag den Mødetidspunkt: 17:00-19:45 Mødested: Rønnedevej 9 - Møderum 1 Medlemmer Per Flor (pefl) A Timo Jensen (tije) V Line Lynnerup (lily) V Lisbeth Andersen (lika) A Daniel Nørhave (hjdan) O Lars Tegl Rasmussen (latr) R Henrik Kjær (henkj) Ø Fraværende Daniel Nørhave (hjdan) O Bemærkninger

2 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 24. juni Forslag til Kommuneplantillæg 4 og forslag til Lokalplan 302 for boliger ved Langeagergård2 3. Kommuneplantillæg nr. 2 for Vigersted Bymidte Lokalplan 304 for boliger i Vigersted Bymidte Lokalplan 303 Boliger ved Sneslev Stationsvej Forslag til tillæg 1 til lokalplan 116 for boliger ved Degnesvinget Forslag til Lokalplan 292 for genbrugsplads og rensningsanlæg Lokalplanstatus, lokalplanprioritering og lokalplanproces fremadrettet Temaer til Planstrategi 2019 'Sammenhæng i Muligheder' Forlængelse af midlertidig dispensaton til flygtningeboliger Orientering om støj fra Vestmotorvejen Orientering om Dampmøllegrunden Endelig ekspropriationsbeslutning for Erhvervsudvikling ved Jordemodervej Flytning af Vestervejs familiehus grundet indeklimaproblemer Anlægsbevilling til flytning af Vestervejsskole grundet indeklimaproblemer Tilpasning af ejendomme og tiltag, ESCO Status på gennemført udbud af areal på Kaserneområdet Forlængelse af lejekontrakt med "havekoloniforeningen Åhaverne af 1980" Udlejning eller salg til FGU på Campusområdet Foreløbig stillingtagen til gennemgørelse af fysisk helhedsplan for Sct. Jørgensgården Salg af Ringsted Kommunes arealer i Business Park Ringsted Orientering om forslag til etablering af central tandklinik for den kommunale tandpleje Ansøgning om godkendelse af lånomlægning - Ringsted Almene Boligselskab, afd. Kildemarken Godkendelse til projekt og låneoptag Abelsvej 72 til Overslag over etablering af kunstgræsbane i Benløse (Genoptaget) Anlægsbevilling til mekanisk ventilation på Byskovskolen afdeling Asgård Status på projekter fra forebyggelsespuljen Plan for udmøntning af forebyggelsespuljen i Genopretningsplan for anlægsområdet Orientering fra formand og direktør juni Anlægsbevilling og rådighedsbeløb samt indtægtsbevilling til Bygningselement på Torvet Pulje til "Etablering af læge- og sundhedshuse Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til etablering af FGU på Campus...83 Bilagsoversigt...87

3 Side 2 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 24. juni 2019 Åben sag Sagsid: 17/24257 Sagen afgøres i: Plan- og Boligudvalget Bilag: Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Godkendt. Ej til stede: Daniel Nørhave 2. Forslag til Kommuneplantillæg 4 og forslag til Lokalplan 302 for boliger ved Langeagergård Åben sag Sagsid: 19/9196 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Kommuneplantillæg nr 4.pdf (73224/19) 2 Bilag 2 - Lokalplan Boliger i Bnløse - Langeagerområdet.pdf (73536/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag, skal der tages stilling til, om forslag til kommuneplantillæg nr. 4 og forslag til Lokalplan 302 Boliger ved Langeagergård, skal udsendes i offentlig høring i 8 uger. Beskrivelse af sagen Plan- og Boligudvalget har d. 26. november 2018 (punkt 5) besluttet, at der skal udarbejdes en lokalplan for området ved Langeagergård. Lokalplanforlaget skaber mulighed for etablering af et blandet boligområde med boliger. Det er en forudsætning for lokalplanforslaget, at afgrænsningen af kommuneplanramme 5B6 Langeager ændres. Forslag til Kommuneplantillæg 4 til Kommuneplan (Bilag 1), ændre rammeområdets afgrænsning således, at landskabet mod nordøst friholdes for bebyggelse og landskabet bevares. Landskabet mod nordøst er stærkt faldende, og vil dermed også besværliggøre og fordyre bebyggelse i området. Den nordvestlige del af matriklen inddrages i stedet til kommuneplanrammen. Antallet af nye boliger forbliver det samme som ved den eksisterende afgrænsning af kommuneplanrammen.

4 Side 3 Rammebestemmelserne i kommuneplantillægget forbliver de samme, som i den eksisterende kommuneplanramme. Områdets placering i Benløse, Ringsted Nord. Forslag til Lokalplan 302 Boliger ved Langeagergård (Bilag 2) har til formål at sikre: - at der skabes et blandet boligområde med både åben/lav (parcelhuse) og tæt/lav (rækkehuse) bebyggelse. Planen muliggør ca boliger, - at de landskabelige kvaliteter, i form af kiler med udkig til åbent landskab samt mod Haraldsted sø, indarbejdes i bebyggelsesplanen, - at de tilstødende skovområder respekteres og bearbejdes i bebyggelsens grønne struktur, - at der i bebyggelsen udlægges stiforbindelser, som forbinder bebyggelsen med de tilstødende skovområder samt det åbne landskab, - at der i bebyggelsen skabes mulighed for indre grønne fællesrum, omkranset af bebyggelse. Lokalplanen er udarbejdet i samarbejde med grundejer og KSE Ejendomme APS som projektudvikler. I forbindelse med udbygningen af boligområdet ved Langagergård vil trafikken stige og der vil være behov for at ændre krydset ved Fluebæksvej, Smålodsvej og Byskovvej. Prisoverslag på ændring af vejkrydset er ca. 1,4 mio. Administrationen vil igangsætte en forhandling med KSE Ejendomme vedrørende finansiering af krydsombygningen.

5 Side 4 I forbindelse med vejadgangen til området, fastlægger lokalplanforslaget et vejforløb, hvor der i dag er parkering til den nordlige del af kolonihaveforeningen Hjortemosen. Lokalplanforslaget udlægger en anden placering til parkering for Hjortemosen i umiddelbar nærhed af det eksisterende. Administrationen vil igangsætte dialog med kolonihaveforeningen Hjortemosen, om en ændring af placeringen af foreningens nordlige parkeringsareal Idet forslag til kommuneplantillæg nr. 4 samt forslag til Lokalplan 302 fastsætter rammerne for fremtidige anvendelse af området, er de omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Der skal ifølge loven kun gennemføres en miljøvurdering, hvis det vurderes, at planens gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Administrationen har foretaget en miljøscreening af lokalplanområdet. Inddragelse og høring I forbindelse med kommuneplantillæg nr. 4, har der været indkaldt idéer og forslag til det videre planlægningsarbejde. Indkaldelsen er foregået som en offentlig høring i perioden fra 6. maj 2019 til 24. maj Der er ikke kommet bemærkninger i forbindelse med høringen. Ved vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 4 og Lokalplan 302 udsendes disse i offentlig høring i 8 uger. Forslagene annonceres digitalt på kommunens hjemmeside, på Plandata.dk samt udsendes til naboer. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at forslag til kommuneplantillæg nr. 4 og forslag til Lokalplan 302 vil sikre, at der skabes et meget attraktivt boligområde i det nordvestlige Benløse. Planforslaget sikrer, at der skabes offentligt tilgængelige stiforbindelser, som bliver et aktiv for beboerne i nabolaget. Der skabes med lokalplanforslaget potentiale for, at der senere kan ske yderligere boligudvikling i nordvest for lokalplanområdet. Administrationen har udarbejdet et lokalplanforslag, som sikre nuværende og fremtidige grønne forbindelser, fra det nordvestlige Benløse ud mod Haraldsted Sø. Administrationen vurderer, at en krydsombygning med hævet flade i krydset Fluebæksvej, Smålodsvej og Byskovvej vil være den bedste løsning i forhold til økonomi og trafiksikkerhed. Administrationen vurderer, at udgiften til etablering af krydsombygningen afholdes af KSE Ejendomme. Ringsted Kommune kan påtage sig udgiften til den efterfølgende drift og vedligeholdelse. Administrationen vurderer, at flytningen af parkeringsarealet ved Hjortemosen, vil forbedre trafiksikkerheden for adgangsområdet og skabe en mere attraktiv ankomst til boligområdet. Administrationen vurderer, at idet parkeringspladsen erstattes med en tilsvarende parkeringsplads, vil generne for beboerne i Hjortemosen være begrænsede. Administrationen har på baggrund af miljøscreeningen vurderet, at planerne ikke vil påvirke miljøet væsentligt, og der således ikke i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering. Indstilling Direktionen indstiller,

6 Side 5 1. at forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan udsendes i 8 ugers offentlig høring, 2. at forslag til Lokalplan 302 Boliger ved Langeagergård udsendes i 8 ugers offentlig høring, Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Indstilling punkt 1 anbefales godkendt, indstilling punkt 2 godkendes. Ej til stede: Daniel Nørhave 3. Kommuneplantillæg nr. 2 for Vigersted Bymidte Åben sag Sagsid: 18/20775 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Hvidbog for Kommuneplantillæg nr 2.pdf (68301/19) 2 Bilag 2 - Bemærkninger til Kommuneplantillæg 2 for Vigersted Bymidte.pdf (70406/19) 3 Bilag 3 - Forslag til kommuneplantillæg nr. 2.pdf (30787/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag, skal der tages stilling til en vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 2 for Vigersted Bymidte. Beskrivelse af sagen Kommuneplantillæg nr. 2 (Bilag 3) ændrer rammerne for Vigersted Bymidte. Bymidtearealerne bliver opdelt i Et område til offentlige formål eksisterende ramme Et område til rekreative formål ny ramme Et område til boligformål eksisterende og ny ramme Inddragelse og høring Planforslaget har været udsendt i høring fra den 8. april 2019 til den 8. maj Der er i høringsperioden indkommet 3 høringssvar. (Bilag 2) Roskilde Stift ønsker at friholde indkigget til Vigersted Kirke Miljø- og Fødevareministeriet orienterer om reglerne for bilag IV-arter SalgsOptimering v/ Peter Hansen ønsker mulighed for fortov rundt om bymidten og parkering til Vigersted Kirke indarbejdet

7 Side 6 Der er udarbejdet hvidbog med Administrationens indstilling til de enkelte bemærkninger. (Bilag 1). Der indstilles ingen ændringer i planforslaget. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at etableringen af et rekreativt bymiljø med sø, fitness- og legefaciliteter kan etableres inden for kommuneplantillæggets rammer. Det vurderes også at ønskerne fra Roskilde Stift og SalgsOptimering A/S kan indeholdes i kommuneplantillæggets rammer. Indstilling Direktionen indstiller, at Kommuneplantillæg nr. 2 vedtages uden ændringer. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Daniel Nørhave 4. Lokalplan 304 for boliger i Vigersted Bymidte Åben sag Sagsid: 19/6600 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Forslag til lokalplan 304.pdf (73654/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag, skal der tages stilling til, om forslag til Lokalplan 304 skal udsendes i offentlig høring i 8 uger. Beskrivelse af sagen Plan- og Boligudvalget har den 26. november 2018 besluttet, at der skal udarbejdes en lokalplan for at sikre plangrundlaget for boliger centralt i Vigersted. Lokalplanforslaget giver mulighed for nye boliger langs Vigersted Bygade, samt mulighed for at overføre 2 ejendomme langs Snekkerupvej til boligformål.

8 Side 7 Lokalplanafgrænsning med markering af delområder Kommuneplan Forud for lokalplanforslaget er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg 2, hvor delområde 1 omfattes af ramme 13B1 og dermed vil kunne anvendes til boligområde. Såfremt kommuneplantillægget vedtages, kan der lokalplanlægges og bygges boliger langs hele områdets vestlige afgrænsning. Resten af lokalplanområdet er i overensstemmelse med kommuneplanens tillæg 1, der har overført delområde 2 og 3 til ramme 13B1 med anvendelsen bolig. Nuværende anvendelse Delområde 1 er i dag et grønt område, som ligger i umiddelbar forbindelse med resten af det grønne område, centralt i Vigersted og ved siden af kirken. På den nordlige del af området, har der indtil for nylig ligget en bolig (Vigersted Bygade nr. 2), som nu er nedrevet. Delområde 2 og 3 ligger ved Vigersted skole og anvendes ikke længere til skoleformål.

9 Side 8 Snekkerupvej 2 (delområde 2) og Snekkerupvej 6 (delområde 3) Fremtidig anvendelse Forslag til Lokalplan 304 (Bilag 1) fastlægger, at delområde 1, 2 og 3 fremover kan anvendes til boligformål og opsætter bestemmelser for boligernes indpasning i landsbymiljøet. Endelig er der bevarende bestemmelser for den bevaringsværdige bygning i delområde 2. Med bestemmelser om bebyggelsens materialer, form og farver, sikres at både nye boliger og eksisterende bygninger passer ind i Vigersteds landsbymiljø. Blandt andet skal tage i delområde 1 og 2 udføres med røde tagsten. I delområde 1 må der etableres op til syv boliger, fordelt i maksimalt fire huse; eksempelvis tre dobbelthuse samt ét enfamiliehus. Bebyggelsen skal placeres inden for 22 meter fra vejskel langs Vigersted Bygade. Bestemmelserne bevarer en andel af delområdet som grønt areal, der skal fungere som fælles friareal til de nye boliger. Med bestemmelser om bygningernes antal, omfang og en indbyrdes afstand på minimum 5 meter, sikrer lokalplanen at der bliver en åbenhed i bebyggelsen, så der fortsat vil være visuelle forbindelser mellem Vigersted Bygade, det grønne område og Vigersted Kirke. Lokalplanforslaget er udarbejdet efter dialog med ejer af matrikel 9a (delområde 1).

10 Side 9 Byggefelt vist med grønt inden for delområde 1 (udsnit af lokalplanens kortbilag 2) Miljøvurdering Idet forslag til Lokalplan 304 fastsætter rammerne for fremtidige anvendelse af området, er den omfattet af Lov om miljøvurdering af planer. Der skal ifølge loven kun gennemføres en miljøvurdering, hvis det vurderes, at planens gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Administrationen har foretaget en miljøscreening af planen for at vurdere virkningen på det omgivende miljø. Inddragelse og høring Ved vedtagelse af forslag til lokalplan 304 udsendes denne i offentlig høring. Høringsperioden forlænges fra 4 til 8 uger grundet sommerferien. Forslagene annonceres digitalt på kommunens hjemmeside og på Plandata.dk, samt udsendes til naboer. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

11 Side 10 Vurdering Administrationen vurderer, at forslag til lokalplan 304 vil medvirke til flere bosætningsmuligheder i landsbyen og i kommunen som helhed. Administrationen vurderer desuden, at forslag til Lokalplan 304 er i overensstemmelse med kommuneplanens mål og med landsbyrådets helhedsplan for Vigersted. Administrationen har på baggrund af miljøscreeningen vurderet, at planen ikke vil påvirke miljøet væsentligt. Således skal der ikke, i henhold til bekendtgørelsen, udarbejdes en egentlig miljøvurdering. Planen fastlægger anvendelsen af et mindre område på tre matrikler og såfremt kommuneplantillæg 2 vedtages, vil lokalplanen være i overensstemmelse med plangrundlaget. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at forslag til Lokalplan 304 Boliger i Vigersted Bymidte udsendes i 8 ugers offentlig høring, 2. at der ikke udarbejdes en miljøvurdering af projektet, der er omfattet af forslag til Lokalplan 304. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Indstilling punkt 1. Anbefales godkendt efter afstemning. A Per Flor A Lisbeth Andersen V Timo Jensen V Line Lynnerup O Daniel Nørhave R Lars Tegl Rasmussen For x x x x x Imod x Ej til stede Undlod Ø Henrik Kjær Lars Tegl stemte imod med den begrundelse, at lokalplanen er for restriktiv. Indstilling punkt 2. Anbefales godkendt. Ej til stede: Daniel Nørhave 5. Lokalplan 303 Boliger ved Sneslev Stationsvej Åben sag Sagsid: 19/4166 Sagen afgøres i: Plan- og Boligudvalget Bilag: 1 Lokalplan 303 Boliger ved Sneslev Stationsvej.pdf (30761/19) Indledning Sagsgang: Orientering Indstilling BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

12 Side 11 Beslutning BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag, skal der tages stilling til vedtagelse af Lokalplan 303 Boliger ved Sneslev Stationsvej. Beskrivelse af sagen Lokalplan 303 (Bilag) er udarbejdet, for at overføre arealet til byzone og give muligheder for at bygge boliger i området. Der er tale om et privat ejet areal, og lokalplanen giver mulighed for at der kan bygges 3 nye boliger. Plan- og Boligudvalget besluttede den 25. marts 2019 at udsende lokalplanen i offentlig høring. Inddragelse og høring Planforslaget har været i offentlig høring fra den 8. april 2019 til den 8. maj Der er ikke indkommet høringssvar i høringsperioden. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at Lokalplan 303 giver ejeren mulighed for at bygge boliger i området, som ønsket. Indstilling Direktionen indstiller, at Lokalplan 303 Boliger ved Sneslev Stationsvej vedtages uden ændringer X Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Godkendt. Ej til stede: Daniel Nørhave 6. Forslag til tillæg 1 til lokalplan 116 for boliger ved Degnesvinget Åben sag Sagsid: 19/9199 Sagen afgøres i: Plan- og Boligudvalget Bilag: 1 Bilag 1 - Tillæg 1 til Lokalplan Degnesvinget (72916/19) Indledning Sagsgang: Orientering Indstilling BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Beslutning x

13 Side 12 BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag, skal der tages stilling til, om forslag til tillæg 1 til lokalplan 116 for boliger ved Degnesvinget, skal udsendes i offentlig høring i 4 uger. Beskrivelse af sagen Flere beboere i andelsboligforeningen AB Degnesvinget, har udvidet haver, som tilhører den enkelte bolig, ud i det fælles friareal. For området gælder Lokalplan 116, som fastsætter fordelingen mellem byggefelter og fælles friarealer. Plan- og Boligudvalget besluttede d. 27. august 2018 (punkt 2), at haveudvidelserne skal lovliggøres ved, at der udarbejdes en ny lokalplan for området. Lokalplanen udarbejdes som et lokalplantillæg, da der er tale om en mindre ændring af den eksisterende lokalplan. Områdets placering i Ringsted Vest Lokalplantillægget er i overensstemmelse med kommuneplanen og det gældende rammeområde 2B1.

14 Side 13 Forslag til tillæg 1 til lokalplan 116 (Bilag 1) har til formål at: - udvide det område i lokalplanen, der kan anvendes til haver. Administrationen har foretaget en miljøscreening af planen for at vurdere virkningen på det omgivende miljø. En vedtagelse af lokalplantillægget vil betyde, at beskatningsgrundlaget for andelsboligforeningen vil ændre sig. Dette skyldes, at der inddrages et areal (fælles friareal), som ikke er skattepligtigt, som erstattes af et areal (til boligformål), som fremadrettet skal beskattes. Inddragelse og høring Ved vedtagelse af forslag til tillæg 1 til Lokalplan 116 udsendes denne i offentlig høring i 4 uger. Forslaget annonceres digitalt på kommunens hjemmeside, på Plandata.dk samt udsendes til naboer. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for Ringsted Kommune. Vurdering Administrationen vurderer, at udvidelsen af området til private haver medfører, at haveudvidelserne vil være i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser og dermed lovliggjorte. Administrationen vurderer, at ændringen i andelsboligforeningernes skatteforhold ikke er et kommunalt anliggende. Administrationen vurderer på baggrund af screeningen, at planen ikke vil påvirke miljøet væsentligt, og der således ikke, i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering. Planen fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og indeholder begrænsede ændringer i forhold til eksisterende plangrundlag. Indstilling Direktionen indstiller, at forslag til tillæg 1 til Lokalplan 116 udsendes i 4 ugers offentlig høring. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Godkendt med bemærkning om, at Lokalplanen sendes i 8 ugers høring. Ej til stede: Daniel Nørhave 7. Forslag til Lokalplan 292 for genbrugsplads og rensningsanlæg Åben sag Sagsid: 16/1302 Sagen afgøres i: Plan- og Boligudvalget Bilag: 1 Bilag 2 - Screeningsnotat for miljøvurdering af Lokalplan 292.pdf (69019/19) 2 Bilag 1 - Lokalplanforslag Genbrugsplads og rensninganlæg.pdf (71669/19) Indledning Sagsgang:

15 Side 14 Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling Beslutning BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag, skal der tages stilling til, om forslag til lokalplan 292: Genbrugsplads og rensningsanlæg skal udsendes i 4 ugers offentlig høring. Beskrivelse af sagen Plan- og Boligudvalget har besluttet den 26. november 2018 (punkt 5), at der skal udarbejdes ny lokalplan for genbrugspladsen og rensningsanlægget på Møllevej Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanforslaget er dels en retlig lovliggørelse af forholdene på genbrugspladsen, og dels at give mulighed for fremtidige udvidelser, samt flere anvendelsesmuligheder i lokalplanområdet. X Figur 1: Lokalplanområdet er området markeret med hvidt. Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med intentionerne i kommuneplanen og kommuneplanens rammeområde 3T3, der udlægger området til Teknisk anlæg ved Møllevej. Forslag til lokalplan 292: Genbrugsplads og rensningsanlæg (Bilag 1) omfatter:

16 Side 15 Delområde A: Genbrugs- og materialeplads, o hvor der mulighed for at etablere en gensalgsbutik til salg af genbrugsprodukter; o at genbrugspladsen kan være døgnåbent; o at det er tilladt at drive en materialeplads med løsvareslag af sten og grus Delområde B: Rensningsanlæg Delområde C: Jordkarteringsplads syd for rensningsanlægget Der overføres et område fra landzone til byzone, således at beplantningsbæltet bliver en del af lokalplanområdet. Figur 2: Oversigtskort over lokalplanområdets delområder og anvendelse. Der må, inden for lokalplanens område, kun etableres virksomheder inden for miljøklasse 4 7, og der må således ikke være bebyggelse til beboelse eller anden miljøfølsom anvendelse. I den sydlige del af delområderne B og C, inden for den bygningsfri zone langs Høm Lilleå, kan der etableres en gang- og cykelsti med fast belægning og pullert belysning. Miljøvurdering Forslag til Lokalplan 292 er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), da denne planlægning for genbrugs- og materialepladsen, rensningsanlægget samt jordkarteringsanlægget, fastsætter rammerne for fremtidig anvendelse af området. Der skal ifølge loven gennemføres en miljøvurdering, hvis det vurderes, at planens gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Administrationen har foretaget en miljøscreening af planen for at vurdere virkningen på det omgivende miljø (Bilag 2).

17 Side 16 Inddragelse og høring Forslag til lokalplan 292 har været i forhøring hos berørte myndigheder og naboer fra onsdag den 3. oktober til søndag den 4. november Administrationen modtog en bemærkning fra ejeren af Møllevej 8 og en bemærkning fra genbrugspladsen, AffaldPlus. Ejeren af Møllevej 8 spurgte, om der var mulighed for at inddrage hans matrikel i lokalplanen, som derved ville få status af erhvervsareal. Administrationen undersøgte dette, men der er en række udfordringer med hensyn til åbeskyttelseslinjen langs Høm Lilleå. Efter dialog med ejeren af Møllevej 8, blev det aftalt, at hans matrikel ikke i denne omgang bliver en del af lokalplanområdet. Genbrugspladsen, AffaldPlus, havde en bemærkning til, at der i det udsendte forslag ikke måtte ske en udstykning af gensalgsbutikken og lagerhallen fra genbrugspladsens matrikel. Dette er blevet tilrettet i nærværende forslag til lokalplan 292, og nu er det således muligt at udstykke genslagsbutikken og lagerhallen i en selvstændig matrikel. Ved vedtagelse af forslag til lokalplan 292 udsendes denne i offentlig høring i 4 uger. Forslagene annonceres digitalt på kommunens hjemmeside, på Plandata.dk, samt udsendes til naboer. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at forslag til lokalplan 292 vil lovliggøre de eksisterende forhold i området og fremtidssikre områdets anvendelse til genbrugs- og materialeplads, rensningsanlæg og jordkarteringsplads. Administrationen vurderer desuden, at forslag til Lokalplan 292 er i overensstemmelse med kommuneplanens mål, retningslinjer og rammer for det tekniske anlæg ved Møllevej. Endelig har administrationen på baggrund af miljøscreeningen vurderet, at planerne ikke vil påvirke miljøet væsentligt, og der således ikke, i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering. Forslag til lokalplan 292 fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, og indeholder begrænsede ændringer i forhold til eksisterende plangrundlag, der ligger inden for områdets anvendelse som teknisk anlæg. Indstilling Direktionen indstiller, at forslag til Lokalplan 292 Genbrugsplads og rensningsanlæg udsendes i 4 ugers offentlig høring Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Godkendt med bemærkning om, at Lokalplanen sendes i 8 ugers høring. Ej til stede: Daniel Nørhave

18 Side Lokalplanstatus, lokalplanprioritering og lokalplanproces fremadrettet Åben sag Sagsid: 19/8063 Sagen afgøres i: Plan- og Boligudvalget Bilag: 1 Bilag 1 - Lokalplanliste - november 2018 (59696/19) 2 Bilag 2 - Lokalplanproces - oversigt (59697/19) 3 Bilag 3 - Lokalplanliste juni 2019 (73735/19) Indledning Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag, skal der træffes beslutning om hvilke lokalplaner, der fremadrettet skal udarbejdes. Beskrivelse af sagen Plan- og Boligudvalget vedtog 20. maj 2014, at udvalget hvert år i maj og november, skal prioritere i hvilken rækkefølge lokalplaner på lokalplanlisten, skal udarbejdes. (Punkt 3. Lokalplanstatus 2014). 26. november 2018 prioriterede og godkendte Plan- og Boligudvalget lokalplanlisten, hvor der figurerede 43 lokalplaner, se bilag 1. Plan- og Boligudvalget anmodede i den sammenhæng også om, fremadrettet at få påført ressourceforbrug på prioriteringslisten. Lokalplanlisten har de senere år været meget omfattende, og lokalplanproduktionen har været lav. Administrationen arbejder derfor blandt andet med optimering af arbejdsprocesser, i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner. En analyse af arbejdsprocessen for udarbejdelse af lokalplaner viser, at det er den indledende fase, forud for skrivearbejdet af lokalplanen, som har været udfordrende for administrationen at få struktur på. For at sikre en optimal lokalplanproduktion fremadrettet, har administrationen udarbejdet en generisk procesplan for lokalplanudarbejdelse, i samarbejde med interne og eksterne aktører, se bilag 2. Den generiske procesplan er et værktøj, der sætter retning og ramme for arbejdsgange, mål og leverancer samtidig med, at den har til formål at skabe overblik over processen, både internt og eksternt. Administrationen har gennemgået indholdet i de konkrete sager på lokalplanlisten fra november Administrationen foreslår, at lokalplanlisten reduceres ved, at sager, som er forældede eller mangler aktualitet udgår af listen, se vedhæftet lokalplanliste bilag 3. Disse sager fremgår af lokalplanlisten og vil blive gennemgået på udvalgsmødet. x

19 Side 18 Administrationen arbejder i skrivende stund på 12 lokalplaner. Der er tre lokalplaner til prioritering og der er syv lokalplaner, som er ved at blive afklaret. Disse er vist nedenfor med anslået ressourceforbrug til færdiggørelse af planer. Ressourceforbruget er anslået i timer. For at se hele listen, se bilag 2: Lokalplaner under udarbejdelse Lokalplan titel Forventet politisk behandling Ressource-forbrug 1 LP 290 Ringsted Outlet Vedtagelse - BY: /10/19 2 LP 292 Affald plus Forslag - PBU: 24/06/ LP 30X Eventyrvej Forslag - PBU: 25/11/ LP 298 Radiomuseet Forslag - PBU: 28/10/ LP 305 Sct. Joseph Skole Forslag - PBU: 28/10/ LP Langeagerområdet Forslag - BY: 25/06/ LP 30X - Hubertushuset Afventer budgetvedtagelse LP 30X Vårmarken Forslag - PBU: 23/09/ LP 30X - Degnesvinget Forslag - PBU: 24/06/ LP 303 Boliger ved Sneslev Vedtagelse - PBU: 24/06/19 50 Stationsvej 11 LP Vigersted Forslag - PBU: 24/06/ LP 30X - Klosterparken Forslag - PBU: 23/09/ Lokalplaner til prioritering Lokalplan titel og indhold Forventet politisk behandling Ressource-forbrug 13 LP 30X Støjvold ved afkørsel Prioritering - PBU: 24/06/ LP 30x - Hulemarken Prioritering - PBU: 24/06/ LP 30X Hallingelille Muliggøre flere boliger i økosamfund i Hallingelille Prioritering - PBU: 24/06/ LP 30X Skilte og Facade Ny lokalplan for skiltning og facader, som erstatning for nuv. lokalplan. Sagen forelægges udvalget, når projekt er fuldt oplyst og afklaret. 17 LP 30X Udvidelse af ZBC Sagen forelægges udvalget, når projekt er fuldt oplyst og afklaret. 18 LP 30X Haraldsted produktionsskole Sikre plangrundlaget for evt. ny anvendelse. 19 LP 30X Skjoldenæsholm Etablering af rækkehuse i tilknytning til avlsgården på Skjoldenæsholm 20 LP 30X - Helårsboliger og feriehytter på golfbane ved Skjoldenæsholm Sagen forelægges udvalget, når projekt er fuldt oplyst og afklaret. Sagen forelægges udvalget, når projekt er fuldt oplyst og afklaret. Sagen forelægges udvalget særskilt, når projekt er fuldt oplyst og afklaret LP 30X Næstvedvej 235 Ny LP, der muliggør 4 boliger Sagen forelægges udvalget, når projekt er fuldt oplyst og 200

20 Side LP 30X Sørup Herregård Etablering af solenergianlæg afklaret. Sagen forelægges udvalget, når projekt er fuldt oplyst og afklaret. 200 Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at den reviderede lokalplanliste, kun bør indeholde aktuelle lokalplaner. Derudover vurderer administrationen, at den generiske procesplan er et redskab, der vil bidrage med et øget fokus på arbejdsgange, optimere den samlede proces for udarbejdelse af lokalplaner, samt bidrage til øget forventningsafstemning internt og eksternt. På den baggrund vurderer administrationen, at der vil blive udarbejdet 10 lokalplanforslag i 2019, foruden forslag til Lokalplan Boliger ved Sneslev Stationsvej og Lokalplan Ringsted Outlet, der allerede er blevet politisk behandlet. Derudover er Lokalplan 300 Jordmodervej og Lokalplan Ringsted Sportscenter vedtaget i år. Som et led i at få optimeret arbejdsprocesser og afviklet lokalplanlisten, forslår administrationen, at Plan- og Boligudvalget følger lokalplanproduktionen tæt, ved at få lokalplanlisten til prioritering og godkendelse af igangsættelse af nye lokalplaner hvert kvartal. I forlængelse heraf, vurderer administrationen også, at det noterede ressourceforbrug på lokalplanlisten, er med til at skabe gennemsigtighed og indblik i ressourceforbruget i forbindelse med de forskellige typer af lokalplaner. Administrationen vurderer, at lokalplan for støjvolden ved afkørsel 36 bør igangsættes som den næste lokalplan. Støjen generer mange borgere, hvorfor støjvolden ønskes anlagt hurtigst muligt. Dette kræver en ny lokplan. Lokalplan for et ny boligområde i Hulemarken og lokalplan for flere boliger i Hallingelille vurderer administrationen bør sættes i gang efterfølgende, da vi mangler boliger i kommunen. De resterende planer på lokalplanlisten, forslår administrationen bliver præsenteret for udvalget, når de enkelte projekter er fuldt oplyst og afklaret, hvorefter udvalget tager stilling til, hvilken lokalplaner der skal udarbejdes. Indstilling Direktionen indstiller 1. at Plan- og Boligudvalget fremover får forelagt lokalplanlisten hvert kvartal i henholdsvis september, december, marts og juni. 2. at nyeste version af lokalplanlisten godkendes 3. at lokalplan for Støjvold ved afkørsel 36 er den næste lokalplan der igangsættes, efterfulgt af lokalplan for Hulemarken og lokalplan for Hallingelille jævnfør prioriteringen i lokalplanlisten ovenfor 4. at de resterende potentielle lokalplaner på lokalplanlisten til prioritering, forlægges udvalget så snart projekterne er fuld oplyst og afklaret Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Udsat til juni mødet. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Godkendt.

21 Side 20 Ej til stede: Daniel Nørhave 9. Temaer til Planstrategi 2019 'Sammenhæng i Muligheder' Åben sag Sagsid: 18/24181 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Befolkningsprognose Ringsted (71305/19) 2 Bilag 2 - Boligtendenser Ringsted maj 2019 (71310/19) 3 Bilag 3 - Opsamling på caféworkshoppen (73373/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag, skal der tages stilling til temaer til Planstrategi 2019 Beskrivelse af sagen Byrådet besluttede 4. februar 2019, at Planstrategi 2019 skal fokusere på målsætninger for kommunens fysiske planlægning og pege direkte ind i den efterfølgende kommuneplanlægning. Byrådet godkendte en tids- og procesplan for udarbejdelse af Planstrategi Heri lå, at der skulle afholdes et temamøde med Byrådet og en caféworkshop med borgere og politikere, hvor efter temaer for Planstrategi 2019 kan besluttes i Byrådet. Se tidsplan nedenfor: Temamødet med Byrådet og café-workshop med borgerne blev afholdt i april og maj Borgere og politikere bidrog med input til en beskrivelse af Ringsted Kommunes væsentligste værdier, muligheder og udfordringer i forhold til bosætning og udvikling af kommunens natur

22 Side 21 og grønne områder. Udvikling af nye erhvervsområder i Ringsted Kommune blev ikke inddraget i debatten, fordi der i Ringsted Kommune allerede er et meget stort udbud af områder udlagt til erhvervsformål. Ringsteds vision Midt i Mulighederne fremhæver, at Ringsted kommune har en unik placering i hjertet af Sjælland, med gode infrastrukturelle forbindelser, til stort set hele landet. Det betyder, at man inden for ca min. kan nå et stort arbejdspladsopland - herunder arbejdspladser i Køge bugt og i Københavnsområdet. En position, der vil blive styrket yderligere efter indvielse af den nye Ringsted-bane. Samtidig er Ringsted Kommune en del af Greater Copenhagen og bliver begunstiget af den kraftige vækst i Københavnsområdet, hvilket befolkningsprognosen for Ringsted Kommune også viser (bilag 1). Ifølge befolkningsprognosen forventes det, at Ringsted Kommune vil have en gennemsnitlig befolkningsvækst på 9,2% frem til Som i mange andre kommuner udenfor de største byer stiger antallet af ældre i Ringsted Kommune, men samtidig er Ringsted Kommune begunstiget af, at der fortsat er mange borgere i den arbejdsdygtige alder. Befolkningsprognosen indikerer, at væksten angiveligt kunne være højere, hvis Ringsted Kommune havde et større udbud af boligområder og boligtyper, som matcher fremtidens boligefterspørgsel. Boligefterspørgslen påvirkes af nye familietyper og ønsker til nye boligformer og ikke mindst det faktum, at over en trediedel af borgerne i Ringsted Kommune ofte de ældre borgere bor alene. (bilag 1 og 2). Temaer til Planstrategi 2019 Der er behov for udpegning af nye områder til byvækst, i form af byudvikling på bar mark og byomdannelse i Ringsted og en vurdering af om de mange byvækstområder, som er udpeget i byzonebyerne er planlagt rigtigt i forhold til fremtidens behov. Fremtidige boligudbygningsområder skal vurderes i sammenhæng med udbygning af infrastruktur, kollektiv trafikbetjening, udbud af privat og offentlig service, foreningsliv og lokale fællesskaber og ikke mindst sammenhæng med og adgang til grønne områder, natur og landskabelige oplevelser. Der er behov for at skabe rammer for flere og nye boligtyper, til nye livsformer og aldersgrupper, der imødekommer den demografiske udvikling og understøtter en bæredygtig demografisk udvikling, hvor antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder øges. På den baggrund, foreslås følgende overordnede temaer til Planstrategi 2019 og efterfølgende kommuneplanrevision. Temaer er anført som selvstændige punkter, men er indbyrdes forbundne og hinandens forudsætninger. Overordnede temaer i Planstrategi Bosætning og Byvækst Nye områder til boligudvikling Sammenhæng i udbud og efterspørgslen af boliger og boformer, der følger den demografiske udvikling, nye familiemønstre og nye behov. Sammenhæng mellem eksisterende by og nye byvækst-områder Sammenhæng mellem Ringsted og mindre lokal samfund. Sammenhæng mellem stationen og både eksisterende og fremtidig boligudbygning 2 Blå og grønne strukturer Sammenhæng mellem by og natur/grønne områder

23 Side 22 Sammenhæng mellem grønne rekreative områder i byen og naturen uden for byen 3 Fællesskaber Sammenhæng i kommunen båret af eksisterende og fremtidige fællesskaber understøttet af fysiske planlægning Det foreslås at Sammenhæng i Muligheder er arbejdstitlen for Planstrategi 2019, som ligger i forlængelse af Ringsted Kommunes vision: Ringsted Midt i Mulighederne. Planstrategi Sammenhæng i Muligheder rammesætter mulighederne i den strategisk fysiske planlægning. Temaer i Planstrategi 2019 Sammenhæng i Muligheder bygger videre på Byrådets hensigtserklæring fra budgetaftalen i 2018 om, at Ringsted Kommune bakke op om FN s verdensmål for en mere økonomisk, social og miljømæssig bæredygtigt verden. Planstrategi 2019 tager udgangspunkt i de syv FN verdensmål, som KL har udpeget, som særligt relevante for danske kommuner at arbejde videre med. Derudover arbejdes der i Planstrategi 2019 med FN s verdensmål nr. 15. Livet på Land, der omhandler bærerdygtighed og biodiversitet, som har særlig relevans i forhold til Ringsted Kommunes Natur, Miljø og Klimapolitik. Det kan illustreres på følgende måde: FN s verdensmål nr. 11. Bæredygtige byer og lokalsamfund er rammesættende for Planstrategi Sammenhænge i Mulighederne, fordi det er det overordnede tema for planstrategien. Konkret vil der i Planstrategi 2019 blive arbejdet med: FN s verdensmål nr. 3. Sundhed og Trivsel, FN s verdensmål nr. 13. Klimaindsats, FN s verdensmål nr. 15. Livet på Land og FN s verdensmål nr. 17. Partnerskaber.

24 Side 23 Planstrategi Sammenhæng i Muligheder vil i overordnet form blive bygget op med følgende indhold og afsnit: Forord Fra Vision til Planstrategi v/borgmester Henrik Hvidesten Ringsted kommune i forhold til FN s verdensmål, den regionale kontekst og som en del af Greater Copenhagen Redegørelse for Ringsted Kommunes konkurrencemæssige fordele og udfordringer i en regional kontekst Tema 1. Bosætning og Byvækst: Strategiske målsætning og handlinger Tema 2. Blå og Grønne strukturer: Strategiske målsætning og handlinger Tema 3. Fællesskaber: Strategiske målsætning og handlinger Effektmål for Planstrategi 2019 Planlægningen siden Kommuneplan 2017 Inddragelse og høring Der har den 3. april 2019 været afholdt temamøde med Byrådet og den 14. maj 2019 caféworkshop for borgere, interessenter og politikere, hvor ca. 60 deltagere (borgere, interessenter, politikere og embedsmænd) deltog. Opsamlingen for Café-workshoppen kan ses i bilag 3. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer: At udpegning af nye attraktivt beliggende boligområder i Ringsted Kommune og omdannelse af eksisterende byområder, hvis oprindelige funktion er blevet uaktuel, vil øge den samlede vækst i kommunen. At udpegning af nye boligområder skal tænkes i sammenhæng med mulighederne for at etablere nye boligformer i fremtiden, og matche og påvirke den demografiske udvikling i positiv retning. Effekten heraf vil være, at Ringsted Kommune vil skabe plads til flere steder at bo, samt alternative måder at bo sammen på og at mobiliteten på boligmarkedet øges. Det vil betyde, at Ringsted Kommune får færre borgere, der bor alene og ensomt og at der frigives en række boliger til nye borgere, som for eksempel børnefamilier. At udpegning af nye områder skal tænkes i sammenhæng med infrastrukturen, transportmuligheder, adgang til indkøb, privat og offentlig service, skoler, daginstitutioner mm. At udpegning af nye områder skal planlægges i sammenhæng med en styrkelse af og styrket adgang til kommunens blå og grønne strukturer, naturen og landskabet. Effekten vil være, at Ringsted Kommune vil blive endnu mere attraktiv som bosætningskommune og for de borgere, som allerede bor her. At styrkelse af fællesskaber som lokalråd, foreninger, bofællesskaber og netværk i den fysiske planlægning, vil skabe stærke lokalsamfund på tværs af kommunen. Det vil være afgørende for at kunne tænke i nye mere bæredygtige og effektive løsninger i fællesskab. Effekten vil være, at Ringsted Kommune bliver en endnu mere mangfoldig kommune drevet af nærhed, medansvar og medbestemmelse. Fællesskaber vil poten-

25 Side 24 tielt kunne føre til øget livskvalitet, sundhed og fremme trivsel samtidig med at kommunes ressources kan anvendes mest fordelagtigt. Administrationen vurderer, at Ringsted Kommunes Planstrategi 2019 lægger op til en tematisk revision, af den efterfølgende kommuneplan med udgangspunkt i temaer Bosætning og Byvækst, Blå og Grønne strukturer, og Fællesskaber. Indstilling Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at temaerne Bosætning og Byvækst, Blå og Grønne Strukturer, og Fællesskaber, under den samlende overskrift Sammenhæng i Muligheder bliver indholdet i Ringsted Kommunes Planstrategi Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt med bemærkning om, at der tilføjes et punkt 4. Klima. Ej til stede: Daniel Nørhave 10. Forlængelse af midlertidig dispensaton til flygtningeboliger Åben sag Sagsid: 19/6088 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag, skal der tages stilling til, om der skal meddeles forlængelse af midlertidig dispensation til at anvende følgende adresser til flygtningeboliger: Rønnedevej 11B, markeret med rødt, Haslevvej 377 A og B (Sneslev Skole), markeret med grønt, Skjoldenæsvej 67 (Søholmhus), markeret med gult,

26 Side 25 Kaserne Allé 4 og 6, markeret med blåt. Beskrivelse af sagen Oversigtskort over placeringen af flygtningeboliger Sagen vedrører kommunens principbeslutning om tilvejebringelse af midlertidige boliger til flygtninge, herunder ombygning af fire kommunale bygninger samt opsætning af pavilloner efter behov, som blev taget på Byrådets møde den 11. april Efterfølgende blev bevillingen til ombygningen af de kommunale bygninger besluttet på Byrådets møde den 6. juni Folketinget vedtog i 2015 en ændring af planlovens 5u, som muliggjorde, at kommunerne bedre kunne løse opgaven med at sikre midlertidig indkvartering af flygtninge. Lov ændringen betød, at kommunerne fik mulighed for at give midlertidige dispensationer fra kommune- og lokalplaner, så boliger til flygtninge kunne indrettes i for eksempel overflødige erhvervsejendomme, tidligere plejehjem og skoler. Dispensationer kan gives for maksimalt fem år. Bygninger på adresserne Rønnedevej 11b; Midt- og Sydsjællands Brand og Redningsstation, Haslevvej 377 A og B; Sneslev Landbørnehave, og Skjoldnæsholmvej 67 fik i 2016 midlertidig dispensationer i tre år frem, til 1. september Kaserne Allé 4 og 6 fik midlertidig dispensation den 30. juni Ejendommene er ejet af Ringsted Kommune. Ringsted Kommune har fortsat brug for bygningerne til flygtninge, da det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at anvise flygtninge til permanente boliger, da huslejeniveauet ofte er en udfordring for flygtninge i almindelige boliger. Ringsted Kommunens administration udplacerer løbende flygtninge til ledige egnede permanente boliger, når huslejen ligger på et realistisk prisleje i forhold til flygtningenes integrationsydelse eller lønindkomst. Kommunen søger ledige boliger via boligportalen, og der er netop stillet 9 permanente boliger til rådighed på Bataljonen, som er klar til indflytning den Administrationen forventer, at de midlertidige flygtningeboliger på Sneslev skole bliver tømt inden for et år.

27 Side 26 Inddragelse og høring Dispensationer kan først meddeles, når dispensations ansøgningen har været i offentlig høring i minimum 2 uger. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at det er nødvendigt at forlænge dispensationer til flygtningeboliger på ovenstående adresser. Administrationen arbejder løbende med at få flygtninge videre fra de midlertidige boliger til permanente boliger. Administrationen vurderer, at der er behov for dispensationer i tre år frem til 1. september Da Ringsted kommune er bygningsejer, kan Ringsted Kommune selv beslutte om dispensationer skal udnyttes til formålet. Det betyder, at arbejdet med at udplacere flygtninge fortsætter, samtidig med, at der meddeles dispensationer i forhold til Planlovens 5u. Indstilling Direktionen indstiller, at der meddeles dispensation frem til 1. september 2022 til at anvende bygninger på Rønnedevej 11B, Haslevvej 377 A og B, Skjoldenæsvej 67 og Kaserne Allé 4 og 6 til midlertidige flygtningeboliger. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Daniel Nørhave 11. Orientering om støj fra Vestmotorvejen Åben sag Sagsid: 19/8137 Sagen afgøres i: Plan- og Boligudvalget Bilag: Indledning Sagsgang Under udarbejdelse Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag, orienteres der om status på administrationens arbejde omkring støj fra Vestmotorvejen. Beskrivelse af sagen Plan- og Boligudvalget besluttede på møde den 19. december 2018, pkt. 7, at administrationen skulle arbejde videre med.: 1. at iværksætte pres på ejeren af infrastrukturen. x

28 Side at håndtere etablering af foranstaltninger med kommunen som initiativtager. Administrationen henvendte sig til Vejdirektoratet i efteråret 2017 og forespurgte om mulighederne for etablering af støjafskærmning gennem Ringsted by. I løbet af 2018 og 2019 har administrationen taget emnet op over for Vejdirektoratet ved forskellige lejligheder. Vejdirektoratet oplyser, at der er afsat en statslig pulje til støjafskærmning på 50 mio. kr. i perioden 2018 til De 25 mio. kr. af denne pulje er øremærket tiltag omkring Svendborgmotorvejen. De resterende midler er afsat til tiltag i resten af landet. I henhold til statens støjhandlingsplan opsætter Vejdirektoratet kun støjafskærmning ved boliger, der er udsat for over 65 decibel. I henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 skal alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boliger, samt områdets grønne friarealer have et støjniveau under 58 db. Det samme gælder for områder i nærheden af boligen, der anvendes til færdsel til fods fx gangstier. I foråret 2018 sendte administrationen bemærkninger til statens støjhandlingsplan Området ved tilkørsel 36 blev, på grundlag af administrationens bemærkninger, beskrevet i den endelige plan som støjplaget. De resterende bemærkninger om, at hele strækningen gennem Ringsted by er støjplaget blev ikke indarbejdet. Senere mundtlige henvendelser er ikke resulteret i positive resultater. Administrationen har i foråret 2019 besøgt Ishøj Kommune for, at opsamle viden og læring fra et stort støjvoldsprojekt langs motorvejen i Ishøj, indhentet sparing hos COWI og endeligt deltaget i seminar om støjvolde ved GATE21 sammen med 15 andre kommuner og 8 rådgivningsvirksomheder. For nuværende kan der ikke anlægges nye, eller bygges på, støjvolde langs Vest motorvejen gennem Ringsted. Enten er der ikke lokalplaner der åbner op for anlæg af støjvolde eller også er de gældende lokalplaner fuldt udnyttet på dette område. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at det vil være afgørende, at der kommer et politisk pres over for Staten, hvis der skal komme yderligere penge til støjafskærmning i den statslige pulje. Administrationen agter, at deltage i de arrangementer der kommer i fremtiden og derigennem danne netværk for erfaringsudveksling. Administrationen vurdere, på baggrund af de erfaringer der er indhentet til dato, at kommunalt drevne støjvoldsprojekter kræver store økonomiske og ressourcemæssige investeringer. Som tommelfingerregel skal støjvoldsprojekter op på omkring ½ mio. tons, før en investering i støjvold vil kunne opvejes af indtægterne ved jordafgift til støjvolde. Ved støjvolde med kommuner som bygherrer vil der kunne gives retvisende tidsplaner for etablering af støjvolde, mens det ikke er muligt ved en privat bygherre. Ved en privat bygherre kan kommuner understøtte arbejdet, ved udarbejdelse af lokalplaner og høj servicering ved henvendelser. Ved private bygherrer har kommunerne ingen lovhjemmel, der kan understøtte krav om tidshorisonter for gennemførelsen af et støjvoldsprojekt, og det er derfor helt op til den private bygherrer i hvilket tempo en støjvold etableres. Der er eksempelvis ikke handlepligt på lokalplaner. På baggrund af de erfaringer administrationen har indhentet, er der fundet en række punkter, der vil skulle afklares før der kan anlægges nye, eller der kan bygges på eksisterende, støjvolde. Eksempelvis skal det afklares hvor tæt en støjvold må anlægges på naturgasledninger og

29 Side 28 højspændingsledninger, hvor meget skal der eksproprieres, skal der omlægges regnvandsbassiner og åer, hvor meget byggeplads og veje skal der anlægges, hvordan skal den udbydes, hvor stor støjdæmpning vil det/skal det give og hvordan ser business casen ud på baggrund af det foregående. Der er eksempelvis ingen af de nuværende støjvolde i Ringsted hvor der er køreveje, sådan at man kan tilkøre jord. For nuværende har administrationen ikke kompetencerne til alle aspekterne, hvorfor det vil være nødvendigt, at tilkøbe konsulenter, for det videre arbejde. Etablering af støjvolde må ikke forveksles med jord tip. Jord tip er når overskudjord fra byggeri og anlægsarbejder køres bort til anmeldte modtage steder. Her kan jord helt vilkårligt læsses af og modtageren håndtere så jorden på stedet. Dette er et felt der håndteres af private virksomheder, ofte i gamle grusgrave, hvor det sikret at jorden bliver sorteret i miljøklasser og de håndtere hele det administrative arbejde. Denne type virksomheder er så dem der ofte byder ind på store støjvoldsprojekter, som de så bygger med alt den jord de har modtaget. Det er på denne måde, at der etableres ny støjvold i Ishøj og at der inden for det næste års tid startes op på et stort støjvoldsprojekt i Albertslund. En anden mulighed er som støjvolden i Slagelse. Her er der jordtip, i forbindelse med støjvoldsprojektet. Men det er den private entreprenør, der forestår hele det administrative arbejde og entreprenøren sikrer en lind strøm af jordleverancer. Før anlægget af denne støjvold blev påbegyndt, havde Slagelse Kommune udarbejdet alle de nødvendige undersøgelser og lokalplaner der skulle til for at realisere støjvolden. Støjvolden er lokalplanlagt af flere omgange. Den første lokalplan gav mulighed for at etablere en støjvold i ca. 20 meters højde. Da der i 2007 blev lavet nye beregninger fra Vejdirektoratet, som viste at en støjvold skulle være op til 27 meter høj for at overholde Miljøstyrelsens vejledende grænser for støj fra veje, og Slagelse Kommune ønskede at anvende arealet inden for volden til ny byudvikling, blev der lavet en ny lokalplan for volden. Anlægsprojektet blev fra start udbudt til en entreprenør, der står for hele processen. Da området inden for volden ikke er bebygget, er der etableret jordhotel, hvor jorden bliver placeret mens der tages prøver i forhold til forureningsklasse. Hvis prøverne viser, at jorden er forureningsklasse 1 eller 2 bliver den derfra kørt videre op i jordvolden. Endeligt vurdere administrationen, at der ikke er umiddelbare muligheder for, at etablere støjvolde andre steder end ved afkørsel 36 før der er prioriteret lokalplaner for projekterne. Det er prioriteret, at der skal udarbejdes en lokalplan for støjvold ved afkørsel 36. Der er etableret støjvolde langs Vestmotorvejen flere steder. Vest for afkørsel 36: De to blå streger viser de etablerede støjvolde fra Ringsted Å i vest og frem til boligområdet på Volden. Disse støjvolde er ikke lokalplanlagte. De er etableret i forbindelse med anlægget af

30 Side 29 Vestmotorvejen med overskudsjord fra vejanlægget. Hvis der skal bygges på disse støjvolde, skal der udarbejdes en lokalplan. Den røde streg langs Ringstedet, Falckstationen og det område, der er udlagt til detailhandel viser den etablerede støjvold, som er lokalplanlagt. Det delområde, der er udlagt i lokalplan 171 til formålet er p.t. fuldt udnyttet. Der kan ikke bygges på volden uden at der udarbejdes en ny lokalplan. Der kan med fordel udarbejdes en samlet lokalplan for hele området, hvis støjvoldene ønskes bygget større. Øst for afkørsel 36: De blå streger viser de etablerede støjvolde syd for motorvejen mellem afkørsel 35 og afkørsel 36. Disse støjvolde er ikke lokalplanlagte. De er etableret i forbindelse med anlægget af Vestmotorvejen med overskudsjord fra vejanlægget. Hvis der skal bygges på disse støjvolde, skal der udarbejdes en lokalplan. Den røde streg nord for motorvejen viser den etablerede støjvold, som er lokalplanlagt. Det delområde, der er udlagt til formålet i lokalplan 215 er p.t. fuldt udnyttet. Der kan ikke bygges på volden uden at der udarbejdes en ny lokalplan. Der er ikke prioriteret lokalplaner der tillader støjvolde andre steder langs motorvejen. Der er endvidere en række miljøkrav der skal overholdes i forbindelse med, at køre jord til støjvolde. Derfor kan der heller ikke uden videre tilkøres jord til eksisterende støjvolde. Som eksempel kan nævnes overskudsjorden fra projektet Erhvervsudvikling ved Jordemodervej. Her bør overskudsjorden kun lægges i jordhotel, hvis der er garanti for, at det flyttes over i en støjvold inden for 3 år. Går der mere end 3 år, så skal det betragtes som affald og der gælder væsentligt skrappere regler for affald end for ren overskudsjord. Det er administrationens vurdering, at der er alt for stor økonomisk risiko ved at lægge overskudsjorden i jordhotel, hvis ikke kommunen selv står for støjvoldsprojektet ved afkørsel 36. Dette skyldes uvished om tidshorisonten for etablering af støjvolden. Det vil koste ca. 2,4 mio. kr. i ekstra omkostninger, hvis først jorden skal bortskaffes efter 3 år og i de 3 år kan arealet som jordhotellet ligger på, ikke sælges. Efter administrationens vurdering er næste skridt at afdække, hvad der skal til for at skabe et projekt for at udbygge de eksisterende støjvolde eller anlægge nye. Her vurdere administrationen, at det vil koste mellem 0,1 0,25 mio. kr. at få afdækket hvad der skal til, for at kunne skabe et projekt for en eventuel udbygning/ny anlæg af støjvolde langs motorvejen. For at give Byrådet det bedste udgangspunkt for at behandle sager og svare på borgerhenvendelser om støjpåvirkning og støjafskærmning foreslår administrationen, at der afholdes et byrådsseminar om emnet. Indstilling Direktionen indstiller, at orientering tages til efterretning

31 Side 30 Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Taget til efterretning med bemærkning om, at der skal arbejdes videre med lokalplan(er) der skal til for at komme af med overskudsjord i Ringsted Kommune. Sagen rykker ind som nr. 16 på lokalplanoversigten. Ej til stede: Daniel Nørhave 12. Orientering om Dampmøllegrunden Åben sag Sagsid: 19/9489 Sagen afgøres i: Plan- og Boligudvalget Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag, orienteres der om kommunens muligheder for at biddrage til en videre udvikling af Dampmøllegrunden. Plan- og Boligudvalget besluttede den , at der skulle udarbejdes en sagsfremstilling vedrørende Dampmøllegrunden, der beskriver hvilke muligheder der for at Ringsted kommune kan bidrage til en løsning. Herunder hvilke henvendelser og karakter af henvendelser der har været. Beskrivelse af sagen Efter at Andelsboligforeningen af 1941 har opgivet at gennemføre planerne om at rive den gamle industribygning ned og i stedet opføre nye almene familieboliger har administrationen foretaget forskellige tiltag. Administrationen har ved flere lejligheder igennem de sidste 4-5 år bragt Dampmøllen i spil til udviklingsprojekter både ift. private udviklere samt offentlige kunder. Kortlægning af private udviklers - og offentlige kunders behov tager udgangspunkt i kundens krav og ønsker til lokalisering, og administrationen fungerer som et uvildigt bindeled til ejeren. Dampmøllen har desuden indgået i kommunens præsentation af udviklingsmuligheder på udviklingskonferencer. Administrationen bistår virksomheder, rådgivere og investorer med kortlægning af potentielle muligheder for lokalisering i Ringsted Kommune. Administrationen har foretaget en Indledende research ift. fondsmuligheder i relation udvikling af Dampmøllegrunden. Der vil sandsynligvis være en mulighed for at indgå i en dialog med de store danske fonde der arbejder med byggeri. Andelsboligforeningen af 1941 kunne af økonomiske årsager ikke gennemføre planen med opførelse af boliger på grund af stigende byggepriser. En mulighed for at imødekomme en x

32 Side 31 bedre økonomi for en bygherre er, at udarbejde en ny lokalplan, der muliggør en højere bebyggelsesprocent og stiller andre krav til byggematerialer, der er billigere end hvad den gældende lokalplan forskriver. Ringsted Kommune har mulighed for, at gives grundkapital til et andet boligselskab, der ønsker at opføre boliger på Dampmøllegrunden. Almene boliger kan etableres som familieboliger, ungdomsboliger eller boliger til ældre og handicappede. Tilsagn til støtte til alment byggeri gives af Kommunalbestyrelsen. Ringsted Kommune har endvidere mulighed for, at købe grunden for enten at nedrive bygningerne eller ombygge bygningerne til kommunal aktivitet. Kommunens eventuelle køb af Dampmøllen vil skulle ske under overholdelse af kommunalfuldmagtsreglerne, herunder den almindelige kommunalretlige grundsætning om pligt til at handle økonomisk forsvarligt. Dette indebærer blandt andet, at kommunen som hovedregel højst må betale markedsprisen ved køb af fast ejendom. I den forbindelse er kommunen forpligtet til at finde den sædvanlige og rimelige markedsprisen, for eksempel ved konsultation af en ejendomsmægler eller undersøgelser af prisniveauet for sammenlignelige ejendomme. Der kan derfor ikke udelukkende lægges vægt på den offentlige vurdering af ejendommen. Administrationen har været i kontakt med et par forskellige projektudviklere/ personer, der har haft interesse i Dampmøllegrunden. Disse er endnu ikke vendt tilbage til administrationen for yderligere dialog. I dagbladet den 30. april 2019 kunne man læse, at Dampmøllen er ved at blive solgt. Handlen er betinget i en måned indtil 15. juni Administrationen er ikke bekendt med, om evt. køber er en person administrationen har været i kontakt med. Hvis der er en køber til Dampmøllegrunden, vil administrationen går i dialog med vedkommende om de fremtidige planer. Inddragelse og høring Ingen Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser Vurdering Administrationen vurderer, at Dampmøllen er blevet bragt i spil til udviklingsprojekter både ift. private udviklere samt offentlige kunder i den grad det har været muligt. Præsentationen af Dampmøllen på konferencer og ved kontakt med interesserede har været afstemt med ejeren Administrationen vurderer, at fondsmuligheder i høj grad afhænge af hvorvidt kommunen ønsker at gå videre i et udviklingsarbejde omkring Dampmøllen som ejer, eller om kommunens rolle i højere grad vil være at indgå i dialog med den private ejer. Hvis kommunen påtager sig at indgå i udviklingsarbejdet som ejer, vil fondsmuligheder også afhænge af hvilke funktioner Dampmøllen vil få, og i hvor høj grad det prioriteres at fastholde Dampmøllens kulturhistorie og æstetik, altså bevare bygningerne. En mere konkret vurdering vil skulle bero på en dialog med fondene, når konturerne til et projekt tegner sig. Administrationen har undersøgt om Andelsboligforeningen af 1941 kunne være interesseret i gå videre med projektet såfremt det var muligt for dem, at opføre flere boliger på grunden. Dette er Andelsboligforeningen ikke interesseret i. Administrationen vurdere derfor, at der skal være en ny konkret henvendelse, før det overvejes, at udarbejde en ny lokalplan. For at købe Dampmøllegrunden vurdere administrationen, at økonomien til køb af ejendommen medtages i budgetforhandlinger.

33 Side 32 Indstilling Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Orienteringen taget til efterretning med bemærkning om, at sagen tages op igen om 6 måneder. Ej til stede: Daniel Nørhave 13. Endelig ekspropriationsbeslutning for Erhvervsudvikling ved Jordemodervej Åben sag Sagsid: 18/2374 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - protokol (63480/19) 2 Bilag 2 - Arealfortegnelse Jordemodervej (69800/19) 3 Bilag 3 - Ekspropriationsplan (69804/19) 4 Bilag 4 - lodsejeraftaler (69806/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal der tages stilling til endelig beslutning om ekspropriation for vejudlæg i forbindelse med byggemodningen af erhvervsområde ved Jordemodervej. Beskrivelse af sagen Bilag 4 er lukket da det indeholder oplysninger om de enkelte lodsejeres aftaler og da det indeholder personfølsomme oplysninger. Byrådet besluttede den 11. marts 2019, punkt 13, at igangsætte ekspropriationsproces for vejudlæg i forbindelse med byggemodningen af erhvervsområde ved Jordemodervej. Der blev afholdt åstedsforretning ved byrådsmedlem Torben Lollike torsdag den 11. april Forud for åstedsforretningen var der indgået aftale med en grundejer, se Bilag 4. På selve dagen for åstedsforretningen blev der indgået aftale med en anden grundejere, se Bilag 4, og dagen efter åstedsforretningen blev der indgået aftale med en tredje grundejer, se Bilag 4. Der er ikke indgået aftale med den fjerde lodsejer, Jordemodervej 37. Lodsejerne, som er omfattet af ekspropriationen, blev indvarslet med 4 ugers varsel til åstedsforretningen ved brev af 13. marts Vedlagt brevet var kopi af arealfortegnelsen og ekspropriationsplanen for den pågældende ejendom.

34 Side 33 Åstedsforretningen blev ligeledes annonceret på Ringsted kommunes hjemmeside den 13. marts Ekspropriationsplaner og arealfortegnelse har været fremlagt til gennemsyn, fra den 13. marts 2019 og frem til åstedsforretningen, hos Ringsted Kommune på Rønnedevej 9, 4100 Ringsted. Forud for åstedsforretningen blev de planlagte ekspropriationsgrænser afmærket i marken. Ved forretningen blev lodsejerne orienteret om projektet, hvorefter særlige forhold for den enkelte ejendom blev drøftet. Ved åstedsforretningen fremførte de berørte lodsejer deres synspunkter. Lodsejerens synspunkter og forslag fremgår af protokollen, se bilag 1. Lodsejeren havde frem til den 9. maj 2019 mulighed for at kommenterer på protokollen. Der indkom ikke kommentarer til protokollen, hvorfor den er gældende. Arealfortegnelsen findes i bilag 2 og ekspropriationsplanen i bilag 3. Der er afholdt forhandlingsmøde om erstatningsspørgsmålet med lodsejeren af Jordemodervej 37 tirsdag den 4. juni På mødet blev der ikke opnået enighed om erstatningsspørgsmålet. Administrationen og lodsejer blev enige om, at videregive sagen til taksationskommissionen. Lodsejer ønsker, at indgå et magelæg med Ringsted Kommune sådan, at begge parter har sammenhængende arealer. Når en aftale om magelæg foreligger vil den blive forelagt Byrådet for godkendelse på Byrådsmødet den 9. september Byrådet skal enten godkende ekspropriationen, så projektet kan gennemføres, som det er planlagt, eller beslutte, at udskyde beslutningen og anmode administrationen om, at udarbejde et alternativt erstatningsoplæg til lodsejer. En udskydelse af beslutningen vil medfører, at anlægsarbejderne af byggemodningen af Erhvervsområde ved Jordemodervej vil blive forsinket. Lodsejer har en frist på 8 uger fra Byrådets ekspropriationsbeslutning til at acceptere erstatningstilbuddet. Hvis der mellem lodsejer og kommunen ikke indgås et forlig inden for denne 8 ugers periode, vil sagen gå videre til en taksationskommission. Der indhentes ikke panthaversamtykke for den berørte ejendom til udbetaling af erstatningerne, jf. Vejlovens 119, stk. 4. Lodsejer har også mulighed for at klage over Byrådets endelige ekspropriationsbeslutning, som kan indbringes for Transportministeren (Vejdirektoratet). Det har ikke opsættende virkning for anlægsarbejdets påbegyndelse, med mindre klagemyndigheden bestemmer andet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, den endelige beslutning om ekspropriation er meddelt lodsejeren. Retsligt grundlag Ekspropriation sker med hjemmel i Vejlovens 96 (Lov nr af 27. december 2014 om offentlige veje). Ekspropriationen gennemføres efter de regler og procedurer, som fremgår af vejlovens kapitel 10, Proceduren sikrer, at rettighederne for alle berørte parter respekteres, og giver ejere og andre mulighed for, at komme med bemærkninger til det planlagte projekt. Inddragelse og høring De fire berørte grundejer var alle indkaldt til åstedsforretningen, og åstedsforretningen var også annonceret på Ringsted Kommunes hjemmeside. Økonomi Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurdere, at drøftelserne med de berørte lodsejere, der skal afgive jord til projektet, viser en stor lokal opbakning, da der er indgået frivillige aftaler med 3 ud af 4 lodsejere. For at komme videre med processen skal der med denne dagsorden tages stilling til, hvorvidt kommunen med hjemmel i Vejlovens 96 vil træffe den endelige ekspropriationsbeslutning i forhold til ejendommen Jordemodervej 37, 4100 Ringsted.

35 Side 34 Administrationen vurderer, at ekspropriationen er nødvendig for at gennemføre det planlagte projekt og, at der er fremsat erstatningstilbud, der tilgodeser lodsejers interesser og rettigheder. Indstilling Direktionen indstiller, at Byrådet, med hjemmel i vejlovens 96, godkender ekspropriationen endeligt. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Daniel Nørhave 14. Flytning af Vestervejs familiehus grundet indeklimaproblemer Åben sag Sagsid: 19/9108 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal der tages stilling til flytning af Vestervejs familiehus samt omplacering af midler fra genopretningslisten 2019, med henblik på at istandsætte lokaler i Skolegade 9c til familiehuset. Beskrivelse af sagen Vestervejs skole og Vestervejs familiehus har gennem en årrække haft indeklimagener. Det har gennem længere tid været forsøgt, at forbedre forholdene omkring indeklimaet på Vestervejs skole og Vestervejs familiehus gennem øget fokus på rengøringen. Efter ca. 1 års forsøg med bedre og øget rengøring, kan det nu konstateres, at rengøringen ikke kan holde skimmelsvampesporerne nede på et acceptabelt niveau. Alle pavillonerne, hvor Vestervejs skole og Vestervejs familiehus holder til, viser et forhøjet indhold af bygningsrelaterede skimmelsvampe. Nogle mere end andre. Især familietilbuddet er meget plaget af indeklimaproblemerne. Pavillonbygningerne hvor Vestervejs skole og Vestervejs familehus opholder sig, er alle i en stand, der gør, at indeklimaet ikke kan holdes på et niveau, hvor der skabes et godt indeklima. x

36 Side 35 Det er en del af Ejendomsstrategien at nedlægge dårlige m 2. Såfremt der ikke findes anden placering til Vestervejs Skole samt Familiehuset, vil det betyde indeklima problemer og et muligt AT påbud om at flytte fra lokationen. Løsning 1. Bygningen Skolegade 9c har indtil for nyligt huset flygtninge. Bygningen kan sættes i stand til Vestervejs familiehus. Ud over Skolegade 9c har Familiehuset behov for at kunne råde over 2 lokaler i Valdemarskolens bygning C. En renovering der opfylder familiehusets behov forventes at kunne udføres indenfor 1,2 mio. kr. Byrådet vedtog den 14. januar 2019, pkt. 17, at der ikke skulle bruges 1,2 mio. kr. på renovering af taget på Vigersted Forsamlingshus. Midlerne fra den planlagte tagrenovering på Vigersted Forsamlingshus foreslås omlagt til renovering af Skolegade 9c. En ombygning af Skolegade 9c kan være færdig omkring oktober måned. Vælges Skolegade 9c, vil der i den mellemliggende tid blive fokuseret på øget rengøring samt opsætning af luftrensere i Familiehusets nuværende placering på Vestervej. Byrådet har besluttet den 4. februar 2019, pkt. 25 at sætte Skolegade 9c til salg. Hvis Byrådet vælger løsning 1, betyder dette at salget af Skolegade 9c sættes i bero. Løsning 2. Alternativ kan Familiehuset flyttes til lejede pavilloner. Dette kan lade sig gøre som en midlertidig løsning i to år, midlertidige byggetilladelser gælder kun for perioder på to år. Omkostningen for en lejeløsning i midlertidige pavilloner vil koste omkring pr år. En midlertidig pavillonløsning kan være færdig omkring september måned. Inddragelse og høring Vestervejs Familiehus har besigtiget Skolegade 9c, og fundet den egnet til brug for deres tilbud og Valdemarskolen er indstillet på, at stille to lokaler til rådighed i Valdemarskolens bygning C. Ved besigtigelsen deltog Familiehusets leder og en medarbejder Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, hvis placering på Skolegade 9c vælges. Der flyttes 1,2 mio. kr. fra genopretning af bygninger 2019 anlæg 332, hvor Byrådet valgte ikke at skifte taget på Vigersted Forsamlingshus. Midlerne anvendes i stedet for til renovering af Skolegade 9c Vælges en midlertidig pavillonløsning, vil dette koste kr. pr. år i leje. Vurdering Det er administrationens vurdering, at Skolegade 9c sammen med to lokaler på Valdemarskolens bygning C, kan huse Vestervejs familiehus, samt at bygningen på Skolegade 9c er en væsentlig bedre bygning, som lever op til de behov Familiehuset har, og opfylder de krav til indeklima som kan forventes i en kommunalt ejet bygning. Indstilling Direktionen indstiller:

37 Side at de 1,2 mio. kr. fra anlæg genopretning af bygninger 2019 (tagrenoveringen af Vigersted Forsamlingshus) flyttes til renovering af Skolegade 9c 2. at Vestervej familiehus flyttes fra Vestervej til Skolegade 9c 3. at Familiehuset får to lokaler på Valdemarskolens bygning C stillet til rådighed. 4. at beslutningen omkring salg af Skolegade 9c trækkes tilbage Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Indstillingen anbefales godkendt med en bemærkning om, at der ønskes en supplerende sagsfremstilling, der præciserer de organisatoriske forhold, samt redegør for finansiering, samt vilkår for stop af salg af Skolegade 9C. Endelig skal der redegøres for den politiske beslutningsproces og kompetence. Supplerende sagsfremstilling Børne- og Undervisningsudvalget besluttede den 17. juni 2019, at der udarbejdes en supplerende sagsfremstilling vedrørende Flytning af Vestervejs Familiehus grundet indeklimaproblemer. Den supplerende sag præciserer de organisatoriske forhold, en redegørelse for finansieringen og en beskrivelse af vilkår for stop af salg af Skolegade 9C. Endvidere redegøres der for den politiske beslutningsproces og kompetence. Organisatoriske forhold Familiehuset har tidligere været en del af et skole- og dagbehandlingstilbud, som hed Vestervejens Familie- og Skoletilbud. I 2017 blev Vestervejens Familie- og Skoletilbud organisatorisk adskilt i to elementer. Skoledelen hedder i dag Vestervejs Skole og er organiseret i Skolecenteret. Familiebehandlingstilbuddet er i dag Familiehuset, og er organiseret i Børnecenteret. De to tilbud har i dag ingen sammenfaldene aktiviteter, de deler ikke lokaler ligesom der ikke er nogle ansættelsesmæssige sammenfald. Der var to væsentlige bevæggrunde for adskillelsen af Vestervejes Familie- og Skoletilbud: 1. Vestervejens Familie- og Skoletilbud var ikke, i forhold til opgaver, en homogen enhed. Der var ikke direkte overlap mellem opgaverne og det var kun i meget begrænset omfang, at medarbejdere løste opgaver i begge deltilbud. I forhold til mødevirksomhed og daglig sparring, var det svært at mødes på tværs af de to deltilbud. Dels fordi opgaverne indholdsmæssigt var så forskellige og dels fordi opgaverne blev løst på forskellige tidspunkter af dagen. Skoletilbuddet foregik i dagtimerne, og familiebehandlingstilbuddet var i større grad spredt ud over forskellige tidspunkter. 2. Der var mulighed for at skabe bedre rammer for, at Familiebehandlingstilbuddet kunne øge omfanget af de opgaver de varetog fra Børne- og Familierådgivningen samt Ungeenheden. Opdeling af skoletilbud og familiebehandlingstilbud ville skabe bedre rammer for god håndtering af den øgede mængde af familiebehandlingsopgaver, og bedre rammer for et tættere samarbejde mellem medarbejderne og ledere i Familiehuset og medarbejderne i henholdsvis Børne- og Familierådgivningen og i Ungeenheden. Af samme grund var det mest hensigtsmæssigt, at Familietilbuddet blev lagt i Børnecentret, hvor Børne- og Familierådgivningen også er organiseret, og derved var der en god mulighed for børnecenterchefen at understøtte samarbejdsrelationer, kapacitetsopbygge og skabe fælles retning for både bestiller og leverandør.

38 Side 37 Redegørelse for finansiering Plan- og Boligudvalget har tidligere besluttet at der på genopretning 2019 ikke skulle bruges 1.2 mio. på genopretning af taget på Vigersted Forsamlingshus og det er derfor muligt at de 1,2 mio. kr. fra anlæg genopretning af bygninger 2019 (tagrenoveringen af Vigersted Forsamlingshus) flyttes til renovering af Skolegade 9c. Beskrivelse af vilkår for stop af salg af Skolegade 9c Byrådet besluttede med indstilling fra Plan- og Boligudvalget salg af Skolegade 9C ud fra optimering af ejendomsporteføljen. Men på grund af udfordringer med udmatrikulering i forhold til salg af bygningen samt den beliggenhed giver det værdi at beholde bygningen til brug for familiehuset i sammenhæng med lokalerne på Valdemarskolen. Salget af Skolegade 9C er endnu ikke påbegyndt, da grunden først skulle udstykkes, hvilket er påbegyndt af landinspektøren. Trækkes beslutningen om salget af Skolegade 9C tilbage, vil udstykningen ikke blive gennemført. Der må dog påregnes udgifter til landinspektøren for det arbejder, der allerede ér foretaget. Øvrige salgsomkostninger bliver ikke aktuelle. Anlægsbevillingen vil med fradrag af udgift til landinspektør, blive tilbageført til byudviklingsfonden. Redegørelse for den politiske beslutningsproces og kompetence Plan og Boligudvalget har besluttet Ejendomspolitik og Strategi for Ringsted Kommune med i forhold til sikring af et godt indeklima for brugerne samt en optimering af ejendomsporteføljen, hvilket understøtter beslutningen med at flytte Vestervejs Skole og Familiehuset fra de nuværende bygninger. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Sagsgangen er ændret i første afsnit. Anbefales godkendt med samme bemærkninger som Børne- og Undervisningsudvalget. Plan- og Boligudvalget bemærker, at det forventes at bygninger nedrives. Ej til stede: Daniel Nørhave 15. Anlægsbevilling til flytning af Vestervejsskole grundet indeklimaproblemer Åben sag Sagsid: 19/10001 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x x Beslutning x

39 Side 38 BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal Byrådet tage stillig til midlertidig omplacering af Vestervejs Skole. Beskrivelse af sagen Vestervejs Skole har gennem en årrække haft problemer med indeklimaet. Årsagen til indeklimagenerne skylde skimmelvækst fra dels opstigende grundfugt samt uhensigtsmæssig konstruktioner i tagkonstruktionen. Gennem de sidste ca. otte måneder har man forsøgt at holde skimmelvæksten ned på et acceptabelt niveau ved fokus på øget rengøring. Bygningerne er løbende screenet med DNA-test, som viser hvilken typer skimmelvækst og hvor mange skimmelsvampesporer der er i bygningsmassen. Man kan med DNA-testene konstatere, at skimmelvæksten ikke kan holdes ned på et niveau, hvor det er forsvarligt at der opholder sig personer i bygningerne. Vestervejs skole kan omplaceres midlertidigt i lejede pavilloner på Byskovskolen afd. Asgård, indtil Skolecentret kan finde en permanent placering af skolen Inddragelse og høring Mulighed for placering af midlertidige pavilloner på Byskovskolen afdeling Asgård har været drøftet med Skolecentret og Skoleledelsen på Byskovskolen. Økonomi Der er ikke i budgettet for 2019 afsat rådighedsbeløb til dette projektet. Anlægsbevillingen foreslås finansieret ved at fremrykke udisponeret rådighedsbeløb på 1,3 mio.kr. afsat i 2020 til anlægsprojektet Vedligeholdelsesefterslæb kommunale skoler anlæg 238 til flytning af Vestervejs Skole i Vurdering Det er administrationens vurdering at Vestervejs Skole på sigt ikke er egnet til ophold af hverken børn eller voksne. Det er ligeledes administrationens vurdering, at der skal findes egnede lokaler på anden location, hvor Vestervejs Skole kan placeres permanent. Indtil permanent løsning findes, er det administrationens vurdering, at skolen hurtigst muligt skal flyttes til midlertidige lokaler i form af pavilloner opstillet på Byskovskolen afd. Asgård En del af eleverne på Vestervejs skole kræver særlige hensyn i form af rolige miljøer der er afskærmet fra forstyrrelser. Løsningen på Byskovskolen vil tage hensyn til både de behov som eleverne fra Vestervejs skole har, og samtidig sikre at Byskovskolen oplever mindst mulige forstyrrelser. Administrationen har desuden kigget på en placering på Vibevej 2 og på Eriksvej 2. Eriksvej 2 huser i dag Ringsted Kommunes STU, hvorfor denne location ikke er en mulighed. Lejekontrakten løber et år frem og fornys en gang hvert år.

40 Side 39 På Vibevej 2, har der tidligere ligget en daginstitution som i dag er nedrevet. Grundarealet er på m 2, hvilket giver mulighed for at placere midlertidige pavilloner. Der er indlagt vand, kloak mv på grunden. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at Vestervejs Skole flyttes til midlertidige opstillede pavilloner på Byskovskolen afdeling Asgård, samt at administrationen hurtigst muligt finder egnede lokaler på eksisterende skole, hvor Vestervejs Skole kan huses permanent, 2. at udgifterne finansieres ved at fremrykke udisponeret rådighedsbeløb på 1,3 mio. kr., afsat i 2020 til anlægsprojektet Vedligeholdelsesefterslæb kommunale skoler, til projektet Flytning af Vestervejs Skole i Der gives en anlægsbevilling på 1,3 mio. kr. til flytning af Vestervejs Skole. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Orienteringen taget til efterretning med følgende bemærkninger: 1. Udvalget ønsker, at der udarbejdes en supplerende sagsfremstilling, der peger på en alternativ placering evt. på Vibevej 2. Derudover ønskes der en placering på kort på Byskovskolen, afd. Asgård. 2. Udvalget ønsker, at der i den supplerende sagsfremstilling redegøres nærmere for finansieringen, idet der ikke kan disponeres over budget 2020 Supplerende sagsfremstilling Supplerende sagsfremstilling vedrørende Anlægsbevilling til flytning af Vestervejsskole grundet indeklimaproblemer 1. Udvalget ønsker, at der udarbejdes en supplerende sagsfremstilling, der peger på en alternativ placering evt. på Vibevej 2. Derudover ønskes der en placering på kort på Byskovskolen, afd. Asgård. 2. Udvalget ønsker, at der i den supplerende sagsfremstilling redegøres nærmere for finansieringen, idet der ikke kan disponeres over budget 2020 Alternativ placering evt. på Vibevej 2 På Vibevej 2, har der tidligere ligget en daginstitution som i dag er nedrevet. Grundarealet er på m², hvilket giver mulighed for at placere en bygning på m². I lokalplanen er grunden udlagt til skole og børneinstitution. Området er i lokalplan LP 3B udlagt til værkstedsområde, så en permanent placering af en institution på Vibevej 2 vil kræve en dispensation eller en ny lokalplan. Eriksvej 2 huser i dag Ringsted Kommunes STU, hvorfor denne location ikke er en mulighed på kort sigt. Lejekontrakten løber et år frem og fornys en gang hvert år. En placering af Vestervejs Skole på Eriksvej 2, kan derfor først realiseres i Flyttes Vestervejs skole til Eriksvej 2, skal der findes en ny placering til STU i Midlertidig placering på Byskovskolen afd. Asgård Mulighed for placering af midlertidige pavilloner på Byskovskolen afdeling Asgård har været drøftet med Skolecentret og Skoleledelsen på Byskovskolen. Byskovskolen leder vurderer at det er muligt at lave en hensigtsmæssig placering af pavillonerne uden at skolen aktiviteter bliver påvirket mærkbart.

41 Side 40 Byskovskolens ledelse har anbefalet af en midlertidig placering af Vestervejs Skole på Byskovskolen afd. Asgård skal foregå på græsplænen sydøst for hallen. Området kan i regnfulde perioder virke som et sumpet område. Dette vil der blive taget hånd om ved placeringen af pavillonerne. En alternativ placering kan være på den asfalterede p-plads. P-pladsen på Asgård til hverdag er ret fyldt. Hvis pavillonerne skal være på p-pladsen (hvor der er asfalt) vil der komme stort pres på p-pladser (idet også medarbejdere m.fl. til Vestervej også skal have et sted at parkere. Redegørelse for finansiering Administrationen anbefaler at fremrykkelsen af rådighedsbeløbet sker ved en mellem finansiering fra kassen. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at Vestervejs Skole flyttes til midlertidige opstillede pavilloner på Byskovskolen afdeling Asgård, samt at administrationen hurtigst muligt finder egnede lokaler på eksisterende skole, hvor Vestervejs Skole kan huses permanent, 2. at, der laves en fremrykkelse af rådighedsbeløbet som sker ved en mellem finansiering fra kassen 3. at mellem finansieringen på 1,3 mio. kr. tilføres kassen i 2020 fra de afsatte midler fra anlægsprojektet Vedligeholdelsesefterslæb kommunale skoler. 4. Der gives en anlægsbevilling på 1,3 mio. kr. til flytning af Vestervejs Skole. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Lisbeth Andersen og Per Flor stillede et ændringsforslag vedr. punkt 1: Alternativ placering på Vibevej. Forslaget blev anbefalet godkendt efter afstemning. A Per Flor A Lisbeth Ander- V Timo Jen- V Line Lyn- O Daniel Nørhave R Lars Tegl Rasmus- Ø Henrik Kjær

42 Side 41 sen sen nerup sen For x x x x x Imod x Ej til stede Undlod Herefter var der afstemning om Direktionens punkt 1. A Per Flor A Lisbeth Andersen V Timo Jensen V Line Lynnerup O Daniel Nørhave R Lars Tegl Rasmussen For x Imod x x x x x Ej til stede Undlod Punkt 2 og 3 og 4 Anbefales godkendt. Ej til stede: Daniel Nørhave. Ø Henrik Kjær 16. Tilpasning af ejendomme og tiltag, ESCO Åben sag Sagsid: 17/3057 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag der tages stilling til om tilpasning af hvilke ejendomme som indgår i ESCO-projektets Årspulje Beskrivelse af sagen ESCO fase 2 Entreprise, er opdelt i 3 årspuljer, henholdsvis år 2018, år 2019 og år 2020 med en ramme på kr. 25,0 mio. kr. pr. år og op til 25 års tilbagebetalingstid. Årspulje 2018 er bevilliget ved byrådsmøde 9. april 2018, pkt. 24 og skal afsluttes ultimo august Årspulje 2019 er bevilliget ved byrådsmøde 10. december 2018, pkt. 22, og skal afsluttes ultimo Årspulje 2020 forventes politisk behandlet i efteråret 2019.

43 Side 42 Årspulje 2018 og 2019 vedrører tiltag på skoler (jævnfør hensigtserklæringen som er vedtaget under Budget 2018 ved byrådsmøde 9. oktober 2017, pkt. 2), samt for 2019, renovering af Ringsted Svømmeland. Bevillingerne er baseret på indstilling fra administrationen af udvalgte tiltag og ejendomme, som indgik i energianalysen fra Efter bevilling påbegyndtes den endelige projektering. For Årspulje 2018 blev der besluttet projektforslag for kr. 23,3 mio. kr. Dermed var der afsat kr. 1,7 mio. kr. til Andre udgifter. For Årspulje 2019 blev der besluttet projektforslag for 22,2 mio.kr. Dermed var der afsat kr. 2,8 mio. kr. til Andre udgifter. Andre udgifter vedrører interne omkostninger til projektledelse mv., etablering af intern netværk for CTS og energidataopsamling samt miljøsanering. Desuden udgør Andre udgifter tilkøb af tiltag, som giver de bedste helhedsløsninger af investeringen og hæver ejendommenes standard. Undervejs i arbejdet er det erkendt, at behovet til Andre udgifter er større end de midler, der er afsat til formålet. Dette skyldes primært, at tilkøb af tiltag er større end forudsat. Årsagen til dette er til dels, at ejendommenes tekniske standard er ringere end forudsat, og derfor kræver genopretning, som der ikke er økonomisk råderum til i ejendomsdriftens budget. Og til dels, at forudsætningerne har ændret sig siden energianalysen i samt at der erkendes ny viden om ejendommene under projektering og udførelse. Undervejs i udførelsen af årspulje 2018 og projektering af årspulje 2019 er udgået, henholdsvis planlagt udgået, tiltag for 4,2 mio. kr. Det drejer sig om: Vandbesparende tiltag da disse er af mindre og sporadisk omfang og anbefales udført af ejendomsdriften som en del af vedligeholdelsen. Energimæssig opgradering af ventilationsanlæg da der er overvejende risiko for, at ventilationsanlæg på sigt skal opgraderes som følge af indeklimaproblematik, hvorved investeringen vil være spildt. Der opgraderes kun ventilationsanlæg som forventes bibeholdt i nuværende funktion. Pillefyr på Nordbakkeskolen da det forventes af el-priserne vil falde i forhold til brændselspiller, ligesom el-produktionen bliver mere bæredygtig. Derfor vurderes muligheden for varmepumpe i stedet for pillefyr, hvilket evt. kan indgå i 2020-puljen. Bassinoverdækning i svømmehallen pga. ændrede forudsætninger i brugstider, samt fordyrende omkostninger i forbindelse med betjening. På baggrund af øget behov til Andre udgifter på grund af ændrede forudsætninger og opgradering af bygninger, samt tiltag det ikke længere vurderes hensigtsmæssige at udføre, er der behov for en revurdering af de tiltag, som blev besluttet i årspulje Da dette har betydning for den samlede ramme og hermed tilbagebetalingstiden, forslår administrationen følgende løsninger: Løsning 1: Inddragelse af andre ejendomme, end skoler og Ringsted Svømmeland, i Årspulje 2019 Samtidig med at ovennævnte tiltag for 4,2 mio. kr. udtages, inddrages andre ejendomme med gode energitiltag og lave tilbagebetalingstider. På denne måde kan det sikres, at der er råderum for at få de bedste helhedsløsninger inden for rammen af 25,0 mio. kr. og 25 års tilbagebetalingstid.

44 Side 43 Det kan f.eks. være Bengerdhallen, Ringsted hallerne, Ringsted Bibliotek og Borgerservice, materialegården (Vej og park) og Opalen (SFO til Valdemarskolen) En inddragelse af andre ejendomme og tiltag vil medføre behov for tidsforlængelse for årspulje 2019 på ca. 3 måneder pga. tid til projektering. Løsning 2: Fastholdelse af alle ejendomme og tiltag i Årspulje 2019 Det fastholdes at der kun udføres arbejder for de allerede besluttede ejendomme og tiltag (Skoler og Ringsted Svømmeland), herunder de ovennævnte tiltag for 4,2 mio. kr. Dette vil medføre, at budgettet overskrides med 0,8 mio.kr. For at undgå en overskridelse af budgettet vil der blive udtaget tiltag for 0,8 mio.kr. af de allerede besluttede, men ikke udførte, tiltag på ejendommene. Hvilke tiltag der udtages, vil blive vurderet nøje i forhold til, hvor der opnås det bedste samlede resultat og den viden, der er opnået under den endelige projektering. Hvis der udtages tiltag, kan disse indgå i puljen af tiltag, hvor fra der kan vælges for Årspulje En fastholdelse af gennemførelse af de tiltag, der er foreslået udtaget, vil medføre etablering af pillefyr. Administrationen anbefaler arbejdet udført i sommerferien Dette skyldes, at arbejdet medfører støj og manglende varme og varmt brugsvand. Løsning 3: Planlagt udgående tiltag investereres i andre tiltag inden for skoler Det fastholdes, at de ovenstående tiltag for 4,2 mio. kr. udtages og at de derved frigivne midler investeres i andre tiltag inden for skoler og Ringsted Svømmeland. Da de andre ESCO-tiltag i den nuværende ejendomsportefølje for 2018 og 2019 har lange tilbagebetalingstider, vil dette medføre, at den samlede tilbagebetalingstid for årspulje 2018 og 2019 overskrider 25 år. Mulige tiltag der kan inddrages, kan være vinduesudskiftninger på enkelte skoler, som ikke for nuværende er planlagt foretaget under det ordinære vedligeholdelsesbudget. Den dermed overskredne tilbagebetalingstid kan udlignes ved kun at medtage tiltag med meget lave tilbagebetalingstider for årspulje 2020, således at den samlede tilbagebetalingstid for de 3 årspuljer forbliver under 25 år. Der er dog en risiko for, at valg af ejendomme og tiltag til årspulje 2020 bliver spredt og uden helhedsbetragtning. Hvis der evt. inddrages nye tiltag som vinduesudskiftning, vil administrationen anbefale arbejdet udført i sommerferien Dette skyldes, at vinduesudskiftning skaber mange forstyrrelser i lokalerne. Valg af ejendomme for årspulje 2020 pågår i tredje kvartal 2019, og ud fra den resterende pulje på 51 ejendomme, som indgik i energianalysen. Inddragelse og høring Ingen Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

45 Side 44 Vurdering Det er administrationens vurdering, at der pågår en løbende proces, hvor det kritisk vurderes, hvilke nødvendige tilpasninger der giver den bedste helhedsløsning i forhold til ESCO-tiltag, opgradering af bygningernes tekniske standard og den daglige drift og brugertilfredshed. Det er administrationens vurdering, at løsningsforslag 1 vil give mulighed for at fastholde de bedste løsninger. Det giver ligeledes det størst mulige råderum for at vælge de mest hensigtsmæssige ejendomme og tiltag for Årspulje 2020 Indstilling Direktionen indstiller, at der vælges løsning 1. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Daniel Nørhave 17. Status på gennemført udbud af areal på Kaserneområdet Lukket sag Sagsid: 18/2784 Sagen afgøres i: Byrådet 18. Forlængelse af lejekontrakt med "havekoloniforeningen Åhaverne af 1980" Åben sag Sagsid: 19/9836 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Bilag: 1 Bilag 1 - Ansøgning 2019 (68884/19) 2 Bilag 2 - Tillæg nr. 3 forlængelse af kolonihavekontrakt til 1. maj 2020 (72926/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Kolonihaveforeningens bestyrelse har den 25. februar 2019 ansøgt om en forlængelse af lejekontrakten for en 10 årig periode, gældende fra den 1. maj 2020 til 1. maj 2030, se Bilag 1. I denne sag skal der tages stilling til en forlængelse af lejekontrakten, og om lejeafgiften skal forhøjes.

46 Side 45 Beskrivelse af sagen Den nugældende kontrakt, som udløber den 1. maj 2020, blev indgået i 1987 og blev sidst forlænget med et tillæg nr. 3 til kontrakten for en 10 årig periode fra den 1. maj 2010 til 1. maj 2020, se Bilag 2. Kontrakten omfatter ca. 10 kolonihaver, i Korsevænget ved Ringsted Å, indenfor åfredningszonen. Havekolonien drives selvstændigt af medlemmerne, uden tilknytning til Kolonihaveforbundets Midt- og Østsjællands Kreds, der har fælleskontrakt for øvrige kolonihaver i kommunen. Kolonihaveforeningen Åhaverne af 1980 blev for ca. 35 år siden fritaget for at høre ind under kolonihaveforbundet, og Kolonihaveforeningen Åhaverne af 1980 ønsker at forsætter som fritaget. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Lejeafgiften for Åhaverne er lavere end for Kolonihaveforbundets Midt- og Østsjælland Kredsens haver. Den årlige lejeafgift for Åhaverne er fastsat til 0,50 kr. pr. m² for et areal på m². Kolonihaveforbundets Midt- og Østsjælland Kreds leje er fastsat til ,04 kr. i 2018 for et areal på 28,997 ha, omregnet til m² svarer det til en leje i 2018 på ca. 1,51 kr.pr. m². Lejeafgiften har ikke været forhandlet siden 1987 for Åhaverne. Administrationen vurderer, at lejen bør fastsættes ud fra lighedsprincippet og matche lejen for de øvrige kolonihaver i Ringsted, og at lejen forhøjes til 1,50 kr. pr. m² pr. 1. maj Vurdering Det er administrationens vurdering, at Åhaverne hidtil har drevet kolonihaveforeningen problemfrit for kommunen, og administrationen har ingen planer om eller interesse i at anvende arealet til andre formål. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at lejekontrakten for kolonihaveforeningen Åhaverne af 1980 forlænges til den 1. maj 2030, 2. at den fastsatte lejeafgift forhøjes til 1,50 kr. pr. m2 pr. 1. maj Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Daniel Nørhave 19. Udlejning eller salg til FGU på Campusområdet Åben sag Sagsid: 19/9953 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang

47 Side 46 Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal der tages stilling til, om Ringsted Kommune på markedsvilkår skal udleje erhvervslokaler på Campusområdet til FGU institutionen i Ringsted Kommune (herefter FGU), eller om Ringsted Kommune skal yde FGU et anlægstilskud til køb af kommunalt ejet ejendom på Campusområdet. Beskrivelse af sagen Trufne beslutninger forud for nærværende sag Økonomiudvalget besluttede på møde den 8. maj 2018 (punkt 19), at etablering af en ny FGU kunne ske i kommunalt ejede lokaler på Campusområdet. På møde den 4. september 2018 (punkt 17) vedtog Økonomiudvalget i 2019 at afsætte kr. 9,0 mio. til etablering af FGU på Campusområdet. På samme møde besluttede Økonomiudvalget, at såfremt forslaget om etablering af fysiske rammer til FGU ikke blev godkendt af FGUs bestyrelse, da ville Økonomiudvalget være indstillet på at bidrage med kr. 8,0 mio. til en alternativ campusnær løsning, der ikke involverede kommunalt ejet ejendom. Byrådet vedtog på møde den 8. oktober 2018 (punkt 2), at det skulle være op til FGUs bestyrelse at beslutte, hvorvidt forslaget om fremtidig placering på Campusområdet skulle forfølges, eller om alternative muligheder i form af nybyggeri eller leje af andre lokaler skulle foretrækkes. På FGUs bestyrelsesmøde den 16. november 2018 blev det besluttet at forfølge Økonomiudvalgets forslag om at placere FGU på Campusområdet. På byrådsmøde den 8. april 2019 (punkt 17) blev det besluttet at give en tillægsbevilling på kr. 1,2 mio. ud over det i forvejen bevilgede beløb på kr. 9,0 mio. Tillægsbevillingen blev givet som følge af, at detailprojekteringen for etableringen af FGU havde vist, at der ville opstå en merudgift til opgradering af faglokaler i medfør af ændrede krav i folkeskolelovgivningen. Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse (herefter FGU-loven), jf. 59, stk. 3, giver eksisterende institutioner, i dette tilfælde Produktionshøjskolen Ringsted, mulighed for med virkning pr. 1. august 2019 at overdrage rettigheder til den institution, som skal træde i stedet for institutionen. I praksis betyder det, at Produktionshøjskolen Ringsted kan overdrage sine rettigheder til FGU. Produktionshøjskolen Ringsted betaler ikke leje for at råde over lokalerne på Haraldstedvej 47, men afholder alene omkostningerne til drift, forsyninger og indvendigt vedligehold. Med FGUs beslutning om at flytte aktiviteter fra Produktionshøjskolen Ringsteds lokaler på Haraldstedvej 47 til nye lokaler på Campusområdet, følger den juridiske konsekvens, at FGU frasiger sig retten til huslejefrit at kunne disponere over lokalerne på Haraldstedvej 47.

48 Side 47 FGU-loven definerer udtømmende hvilke typer af tilskud hhv. staten og byrådet kan yde til FGU. Byrådets hjemmel til at yde tilskud til FGU er defineret i FGU-lovens 31, stk. 1: Kommunalbestyrelserne i kommunerne inden for institutionens dækningsområde kan yde tilskud til institutionen ud over deres andel af tilskud til anlægsudgifter ved etablering eller senere udbygning. Kommuner kan ikke yde tilskud til institutionens driftsudgifter eller lån til driftsudgifter og anlægsudgifter. Ovenstående betyder, at byrådet kan yde anlægstilskud til enten opførelse eller køb af en bygning som FGU kommer til at eje. Kommunen kan desuden sælge en eller flere bygninger til FGU, og kan i forbindelse med salg yde et anlægstilskud til ombygninger og/eller særindretninger af den eller de pågældende bygninger. Men kommunen kan ikke overdrage fast ejendom i form af en bygning. Ordlyden i 31, stk. 1 medfører, at byrådet ikke huslejefrit kan stille lokaler til rådighed for FGU, da dette vil være at sidestille med afholdelse af en driftsudgift. Inddragelse og høring FGUs bestyrelse er på bestyrelsesmøde den 24. maj 2019 blevet orienteret om, at byrådet, jf. FGU-lovens regelsæt, ikke kan stille lokalerne på Campusområdet huslejefrit til rådighed. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssig konsekvens. Vurdering Det er administrationens vurdering, at der med FGU-loven gælder veldefinerede rammer for, hvad Byrådet må give af tilskud i forbindelse med FGUs flytning til lokaler på Campusområdet. Udlejning på markedsvilkår Stiller Byrådet lokaler til rådighed for FGU på Campusområdet, vurderer administrationen, at kommunen vil være forpligtet til at udleje lokalerne på markedsvilkår. Fastsættes lejen på et niveau, der er lavere end markedslejen, kan der argumenteres for, at kommunen foretager subsidiering, yder forskelsbehandling eller tildeler et indirekte driftstilskud, hvilket ikke er lovligt. Ved fastsættelsen af lejen bør der tages hensyn til lejemålets stand på kontraktindgåelsestidspunktet. Lejeforholdet vil skulle reguleres af Erhvervslejelovens regelsæt, da der er tale om lokaler, som anvendes til andet end beboelse. Markedslejen fastsættes på tidspunktet for erhvervslejekontraktens indgåelse. I praksis betyder det, at eventuelle forbedringer og/eller særinstallationer, som for Ringsted Kommunes regning udføres forud for erhvervslejekontraktens indgåelse, skal medregnes i lejefastsættelsen. Under iagttagelse af de af lejeforholdet omfattede lokalekategorier og den aktuelle stand heraf, er det administrationens vurdering, at markedslejen kan fastlægges til følgende: Lokaletype Undervisnings- og kontorlokaler M 2 brutto Årlig leje pr. m 2 brutto I alt i kr. pr. år 917 m kr kr. Kælderlokaler 229 m kr kr. Koldhal (nybyggeri) 225 m kr kr. I alt m kr.

49 Side 48 De ovenfor anførte lejeintervaller er eksklusive omkostninger til drift, forsyninger og indvendigt vedligehold. Lejen tillægges ikke moms. Det er administrationens vurdering, at FGU med markedslejemodellen vil blive påført en meromkostning på kr kr. sammenlignet med økonomien i dag for Haraldstedvej 47. Salg af kommunal ejendom til FGU ved samtidig ydelse af tilskud Administrationen vurderer, at byrådet, som alternativ til udlejning på markedsvilkår, til FGU kan sælge hele eller dele af den ejendom, som FGU skal råde over på Campusområdet. Derved overgår ejerskabet til FGU, og FGU skal ikke betale leje til Ringsted Kommune. Ringsted Kommune er som kommunal ejer underlagt Udbudsbekendtgørelsens regelsæt i forbindelse med salg af fast ejendom. Konkret betyder det, at Ringsted Kommune skal sælge til markedspris. Med hjemmel i 31, stk. 1 i FGU-loven kan Byrådet yde FGU et tilskud til køb af fast ejendom som FGU kommer til at eje. Det står Byrådet frit for at fastsætte tilskuddets størrelse. Fastsættes tilskuddets størrelse til at være lig markedsprisen for den ejendom, som FGU skal eje, kan salget i praksis gennemføres uden omkostninger for FGU, bortset fra de afledte ejeromkostninger. Salget kan ligeledes gennemføres uden yderligere omkostninger for Ringsted Kommune, end den allerede afsatte bevilling på i alt kr. 10,2 mio. Det er administrationens vurdering, at markedsprisen for ejendommen på Campusområdet, og dermed også tilskuddets størrelse, først kan fastlægges på et tidspunkt umiddelbart forud for købstidspunktet. Administrationens begrundelse herfor er, at de planlagte istandsættelsesarbejder i ejendommen endnu ikke er iværksat, ligesom opførelsen af koldhallen endnu heller ikke er igangsat. Disse arbejder vil skulle indgå i den samlede prissætning af den faste ejendom, som skal sælges til FGU. Administrationen vurderer, at der ved salg af fast ejendom til FGU bør udarbejdes en salgsaftale, som indeholder følgende præmisser: at ejendommen alene må anvendes til FGU-relaterede formål. at i tilfælde, hvor FGU måtte ophøre med at eksistere eller FGU måtte ønske at afhænde ejendommen, da skal Ringsted Kommune råde over en tilbagekøbsret, svarende til den oprindelige salgspris tillagt den afskrevne værdi af forbedringer af ejendommen foretaget af FGU efter overtagelsestidspunktet. at afskrivningsmodellen for forbedringer fastlægges mellem parterne. Hensynet til folkeoplysende foreninger 2/3 af kælderarealet af den ejendom, som FGU skal disponere over på Campusområdet, anvendes i dag af folkeoplysende foreninger. Det er administrationens vurdering, at Ringsted Kommune i forbindelse med udlejning og/eller salg til FGU bør stille krav om, at de folkeoplysende foreningers aktiviteter kan vedblive med at finde sted i ejendommen på nærmere definerede vilkår. Indstilling Direktionen indstiller; 1. at ejendommen, som FGU skal disponere over på Campusområdet, sælges til FGU til en pris svarende til markedsprisen på købstidspunktet. 2. at der til FGU ydes et tilskud svarende til markedsprisen for den ejendom, som FGU skal erhverve fra kommunen. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Daniel Nørhave

50 Side Foreløbig stillingtagen til gennemgørelse af fysisk helhedsplan for Sct. Jørgensgården Åben sag Sagsid: 18/8538 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Helhedsplan Sct. Jørgensgården januar 2017.pdf (68689/19) 2 Bilag 2 - Ringsted Kommune følgebrev til stillingstagen.pdf (68690/19) 3 Bilag 3 - Sct. Jørgens gården - referat fra LBF besigtigelse pdf (68685/19) 4 Bilag 4 - BudgetArk pdf (68687/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet skal tage stilling til den af Boligselskabet Sjælland fremsendte ansøgning om foreløbig godkendelse af den fysiske helhedsplan for afdeling Sct. Jørgensgården, se helhedsplan i bilag 1, og ansøgning i bilag 2. Den foreløbige godkendelsen er forudsætningen for at Landsbyggefonden arbejder videre med projektet. Byrådet skal først godkende projektet og den samlede finansiering til projektet ved Skema A godkendelse. Beskrivelse af sagen Boligselskabet Sjælland er i gang med planlægningen for gennemførelsen af en fysisk helhedsplan for afd. Sct. Jørgensgården. Afd. Sct. Jørgensgården er opført i 1975 og består af 4 boligblokke med i alt 198 lejligheder. Lejlighederne er fordelt på 24 1-rumsboliger (40 m 2 ), rumsboliger (50 m 2 / 65 m 2 / 70 m 2 ), 29 3-rumsboliger (80 m 2 / 92 m 2 ) og 31 4-rumsboliger (92 m 2 ). Rambøll sammenfatter i helhedsplanen afdelingens stand: Generelt bærer Sct. Jørgensgårdens præg af at være opført i 1970 erne, og at klimaskærmen, brugsvandsinstallationerne, badeværelserne og ventilationen er nedslidt og utidssvarende. Af helhedsplanen fremgår det bla. at: der er registeret skimmelsvamp i boligerne særligt på badeværelserne, på væggen mod opgangen samt på altaner badeværelser er udtjente og utidssvarende

51 Side 50 utilstrækkelig ventilation manglende isolering tagbelægning og undertag skal udskiftes og bør isoleres brugsvandsinstatllationer bør renoveres faldstammer bør udskiftes inden for 3-5 år Landsbyggefonden har meddelt at ansøgningen er pre-kvalificeret i Landsbyggefondens regi, se bilag 4. Helhedsplanen har forventet byggestart i 2022 og byggeperioden vil løbe frem til Helhedsplanen er foreløbigt budgetteret til 235 mio. kr. hvor af støttede arbejder udgør 123 mio. kr. og ustøttede arbejder 112 mio. kr., se bilag 5 Udgifterne fordeler sig således: Udgifter i alt Støttede arbejder Opretning Miljø Forbedring/ Modernisering Vedligeholdelse Ydervægge Altaner T age Ventilation Kælder Kloak og Afløb Brugsvand Varme Køkkener Fælleslokaler Udearealer Øvrige bygningsdele Håndværkerudgift i alt inkl. moms Byggepladsomkostninger og vinterforanstaltninger % Håndværkerudgift i alt inkl. byggeplads og moms Omkostninger % (skal detaljeres inden skema A) Genhusning, inf. m.v. (skal detaljeres inden skema A) Lejetab (skal detaljeres inden skema A) Ikke støttede arbejder Udgifter helhedsplan i alt Huslejeniveauet i Sct. Jørgensgården er i dag på ca. 900 kr. pr. m 2 /år. Huslejekonsekvensen for projektet kendes først, når omfanget af den endelig helhedsplan, inkl. Endeligt budget, er afklaret. Den samlede anlægssum for projektet er 235 mio. kr. Baseret på budgetforudsætningerne estimeres huslejen at stige til ca kr. pr. m 2 /år uden støtte fra Landsbyggefonden. Boligselskabet Sjælland vurdere ikke at afdelingen kan bære så stor en huslejestigning uden supplering af finansieringen med driftsstøtte og/eller kapitaltilførsel. Inddragelse og høring Ingen Økonomi Det forventes at størstedelen af finansieringen af helhedsplanen for Sct. Jørgensgården bliver en kombination af støttede lån fra LBF og u-støttede lån ydet af et realkreditinstitut. En mindre del af finansieringen forventes at komme fra kapitaltilførsel.

52 Side 51 Støttede lån ydes af LBF indenfor den gældende lånegrænse. Ydes der lån ud over denne lånegrænse, skal der ydes en kommunal garanti med regaranti fra Landsbyggefonden for halvdelen af den del af lånet, som får sikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. U-støttede lån ydes af et realkreditinstitut evt. med kommunal garanti for lånet. Kapitaltilførsel ydes med: 1/5 tilskud fra boligorganisationen 1/5 lån fra kommunen 1/5 lån fra realkreditinstitut garanteres af kommunen 1/5 tilskud fra LBF 1/5 lån fra LBF Boligselskabet har på baggrund af erfaring fra andre projekter estimeret kommunens forventede andel til ca. 1,2 mio. kr. Garantier eller regarantier ydes med hjemmel i almenboligloven, og medregnes ikke til kommunes långivning ved opgørelse af kommunens låneramme efter lånebekendtgørelsen. Vurdering Det er administrationens vurdering at gennemførelse af helhedsplanen vil højne standarden af boliger i Sct. Jørgensgården beliggende tæt på Ringsted bymidte, og i det hele taget give et løft til byen. Administrationen vurderer ikke, at der er væsentlig risiko ved at stille garanti for de ustøttede lån, fordi boligselskabet ikke forventer problemer med udlejning i afdelingen og fordi boligselskabet har en sund økonomi. Indstilling Direktionen indstiller, at der gives en foreløbig godkendelse til gennemførelse af helhedsplanen. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Daniel Nørhave 21. Salg af Ringsted Kommunes arealer i Business Park Ringsted Åben sag Sagsid: 19/9585 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Tidslinje for salget af Business Park Ringsted.pdf (70030/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X

53 Side 52 Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal der tages stilling til godkendelse af vilkår, tidsplan og proces for det kommende salg af Ringsted Kommunes arealer i Business Park Ringsted. Beskrivelse af sagen Lokalplan 300, der dækker området ved Business Park Ringsted, er nu endeligt godkendt og anlægsarbejdet i forbindelse med etape 1 af byggemodningen forventes at starte inden for de næste par måneder. Med en godkendt lokalplan og et startende anlægsarbejde kan det reelle salgsarbejde af kommunens arealer nu også påbegyndes. Ringsted Kommunes samlet salgsareal udgør ca. 70 hektar. En skitse af tidsplanen for salgsarbejdet fremgår af Bilag 1. Administrationen vil udarbejde udbudsmateriale efter godkendelse af vilkår. Udbudsmaterialet vil indeholde udbudsvilkår, købsaftale, beskrivelse af området samt øvrige relevante bilag. Administrationen indstiller nedenstående vilkår og processer for salget: Salg af arealer gennemføres med hjemmel i Kommunestyrelsens 68, Bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens hhv. regionens faste ejendomme samt Vejledning nr. 60 af 28. juni 2004 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme. Arealerne udbydes med en vejl. minimumspris. M 2 -prisen for grunde ud mod motorvejen er 335 kr. ekskl. moms, mens den vejl. minimumspris for de resterende arealer er 285 kr. ekskl. moms. Udbudspriserne er ekskl. diverse tilslutningsbidrag til forsyningsselskaber mv. De enkelte grunde er endnu ikke udstykket, hvilket sikre en høj fleksibilitet i forhold til grundstørrelse og udformning. I lokalplanen er dog fastsat rammer for minimumsstørrelse i de enkelte delområder. På grunde ud mod motorvejen er der en maksimum på m 2. Der bliver ikke fastsat en egentligt budfristdato. Der vil således blive tale om løbende bud. Grundene sælges med en byggepligt inden for to år. Ringsted Kommune forbeholder sig retten til at forkaste alle tilbud. Ringsted Kommune påkræver, at tilbudsgiver i forbindelse med afgivelse af tilbud fremsender dokumentation for, at tilbudsgiver er i stand til at opfylde købsaftalen. De enkelte bud behandles politisk som et lukket dagsordenspunkt jf. forretningsordenen for Ringsted Byråd 1, stk. 2. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser Vurdering Det er administrations vurdering at med den fremlagte tidsplan og salgsproces er der en god sammenhæng mellem salget og det fysiske anlægsarbejde, hvor 1. etape forventes afsluttet i slutningen af 2020.

54 Side 53 Den vejledende minimumspris på henholdsvis 285 kr. og 325 kr. pr. m 2 ekskl. moms, vurderes realistisk af administrationen i det nuværende marked. Prisniveauet stemmer i øvrigt overens med uvildig vurdering fra lokal erhvervsmægler. Området forventes at være fuldt udbygget indenfor år. Indstilling Direktionen indstiller, at vilkår, proces og tidsplan godkendes. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Daniel Nørhave 22. Orientering om forslag til etablering af central tandklinik for den kommunale tandpleje Åben sag Sagsid: 19/8174 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 BILAG 4 - Overslagsmæssigt budget. LØSNING - NY KLINIK I EKSISTERENDE LEJET BYGNING.pdf (68211/19) 2 BILAG 3 - Overslagsmæssigt budget. LØSNING - NY KLINIK I EKSISTERENDE KØBT BYGNING.pdf (68210/19) 3 BILAG 2 - Overslagsmæssigt budget. LØSNING - NY KLINIK I EKSISTERENDE KOMMUNAL BYGNING.pdf (68209/19) 4 BILAG 1 - Overslagsmæssigt budget. LØSNING - NYBYG SELV- STÆNDIG KLINIK PÅ KOMMUNAL GRUNDf.pdf (68208/19) Indledning Sagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Orientering x x x x Indstilling Beslutning BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på, at Byrådet skal orienteres om mulighederne for etablering af én central tandklinik, og drøfte det videre arbejde, herunder valg af udførelsesmodeller og økonomi til budgetforhandlingerne for budget Beskrivelse af sagen Byrådet besluttede på møde d. 10. september 2018 (pkt. 10), at der skulle foretages en undersøgelse af om en samling af de fire eksisterende skoletandklinikker i én central klinik vil give en større værdi af tandplejeindsatsen for børn og forældre i Ringsted Kommune, en bedre ud-

55 Side 54 nyttelse af den samlede økonomiske ressource til tandplejen, samt mere attraktive stillinger, som styrker den fremtidige rekruttering både på medarbejder- og lederniveau. Der er nu gennemført en forundersøgelse af en projektgruppe med repræsentanter fra Tandplejen, Skolecenteret og Vej- og Ejendomscenteret. Gruppen har været på studiebesøg i Sorø Kommune og Faxe Kommune, som begge med succes har etableret en central tandklinik indenfor de seneste 5 år og desuden indhentet erfaringer fra andre kommuner. Den generelle status på den nuværende tandplejeorganisering i fire små klinikker på Valdemarskolen, Byskovskolen, Campusskolen og Dagmarskolen er følgende: Den nuværende tandsundhed hos børn og unge i Ringsted Kommune er tilfredsstillende for langt de fleste børn og ligger på niveau med sammenlignelige kommuner Klinikkerne omfatter pt. ca. 700 m2 nettoareal. De fysiske rammer på flere klinikker lever ikke op til de nyeste krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed vedr. indretning. De fysiske rammer og indretning fremstår generelt forældede. Installationer og inventar er relativt nedslidte, hvilket vil indebære et større vedligeholdelsesarbejde og nyinvestering i de kommende år Overtandlægen har en del voksne patienter på Valdemarskolens Tandklinik, hvor han er tandlægekonsulent for kommunens sagsbehandlere. Enkelte af disse patienter må benytte skolens elevator for at komme ned til klinikken i kælderen. På Benløse Skoles Tandklinik behandles børn med fysiske handicaps fra Asgårdsskolen og enkelte patienter fra omsorgstandplejen, som ikke kan færdigbehandles i hjemmet. Klinikken i Benløse ligger i stueetagen, hvor der er let adgang for gangbesværede og kørestole. Placeringen af klinikker på fire separate adresser medfører en vedvarende administrativ og praktisk udfordring i forhold til at dække ind for hinanden ved sygdom, ferie mv. og medfører afbud til patienter. Herudover besværliggøres indkøb og transport af materialer mellem klinikkerne. Det er udfordrende at rekruttere personale, særligt er det vanskeligt at rekruttere erfarne tandlæger, som kan arbejde alene på en lille klinik Forundersøgelsen har afdækket følgende potentialer i etableringen af en centralklinik: Den generelle tandsundhed hos børn og unge forventes ikke at stige på kort sigt som direkte følge af en sammenlægning af klinikkerne. Der er en formodning om en positiv udvikling på længere sigt qua et styrket fagligt miljø, bedre brugeroplevelse og ledelse tættere på kerneydelsen. Samling af personalet på én adresse vil skabe langt bedre muligheder for en fleksibel udnyttelse af personaleressourcer til at dække sygdom, ferie mv. Erfaringen fra andre kommuner er, at brugerne vil opleve meget få aflysninger. Samling af personalet på én adresse giver markant styrkede muligheder for ensartede administrative procedurer, faglig sparring og vidensdeling som en del af hverdagen samt faglig og strategisk ledelse med kvalitetsløft og øget arbejdsglæde til følge. På en ny centralklinik kan der tages hensyn til adgangsforhold for alle patienter Erfaringerne fra andre kommuner er, at en central og moderniseret kommunal tandklinik styrker brugernes oplevelse af god tandpleje og medarbejdernes arbejdsglæde. Endelig vurderes det, at en modernisering af tandplejen via etablering af en central tandklinik vil have stor positiv indflydelse på mulighederne for at rekruttere kvalificeret personale og ledelse fremadrettet.

56 Side 55 I forbindelse med en eventuel etablering af en central tandklinik vil der skulle tages stilling til, om patienterne skal transporteres via busordning eller forældrenes egen kørsel. Fordele ved busordning er bl.a. mindre tidsforbrug for forældrene og god ressourceudnyttelse pga. mange børn i klinikken samtidig. Fordele ved forældrekørsel er bl.a. bedre mulighed for en direkte dialog med forældrene, herunder indhentning af forældresamtykke til egentlige behandlinger. Forundersøgelsen viser, at kravene til en central tandklinik, som kan give ovennævnte værdier er; Tidssvarende fysiske rammer på ca. 600 m2 nettoareal, med vinduer i næsten alle rum Indretning efter tidssvarende faglige standarder Investering i tidssvarende inventar, idet det dog skønnes, af ca. 25% af det nuværende inventar kan genbruges Bygningen skal være handicapvenlig, indvendigt som udvendigt, og være placeret centralt i Ringsted by. Der skal være ca. 45 parkeringspladser i umiddelbar nærhed Etablering af en central tandklinik kan principielt ske efter tre forskellige modeller: 1) Nybyggeri af en klinik på 600m² netto m², svarende til ca. 700 m² bruttoareal på kommunalt ejet grund. Administrationen har med udgangspunkt i erfaringspriser beregnet de samlede omkostninger til 24. mio. kr. ekskl. Moms. Beløbet indeholder indkøb af nødvendigt klinikinventar og etablering af udearealer, herunder parkeringspladser. Se beregning (Bilag 1). I Ringsted kan et nybyggeri opføres på ledige byggegrunde i Ringsted by, eksempelvis nord for musikskolen på kasernegrunden eller nordvest for boldbanerne ved Byskovskolen. Der kunne også tænkes i at opføre et nybyggeri i fysisk sammenhæng med andre af kommunens fremtidige byggeprojekter. Eksempelvis er der til budget 2020 ønske om opførelse af en ny børneinstitution som afløser for Børnehuset Kastaniehaven. Og der er i forbindelse med Lokalplansarbejdet for Ringsted Sundhedshus, skabt mulighed for en etape 2. Der kan på nuværende grundlag ikke fastsættes en forventet besparelse ved at opføre en ny Tandklinik i sammenhæng med andet kommunalt anlægsprojekt, men det vurderes at der vil kunne reduceres i de samlede omkostninger til eksempelvis tilslutningsafgifter, grundudgifter og projektering. En fordel ved nybyggeri er blandt andet, at indretning og etablering af de tekniske installationer, som er relativt komplicerede, kan projekteres optimalt fra starten.

57 Side 56 2) Ombygning af ca. 600 netto m² ledige kommunale lokaler. Administrationen har med udgangspunkt i erfaringspriser beregnet de samlede omkostninger til 16. mio. kr. ekskl. Moms. Beløbet indeholder indkøb af nødvendigt klinikinventar. Se beregning (Bilag 2). Det skal bemærkes at beregningen indeholder en høj grad af usikkerhed, da den endelige økonomi beror på hvilken stand og geometri en eksisterende bygning har. En ombygning af eksisterende lokaler til tandklinik har en høj omkostning pr. m², set i forhold til mere generelt renoverings- og ombygningsarbejde. Dette skyldes at der stilles høje krav til en tandkliniks funktionalitet og indretning, herunder indeklima og hygiejneforhold. Dertil kommer at der skal etableres røngten og sterilisationsrum, samt komplicerede anlæg som vandbehandlingsanlæg og installationer til fremføring af lattergas mv. Der kan ikke pt. anvises ledige kommunale lokaler, som er anvendelige til en tandklinik. Administrationen vurderer dog at der ved en ændret indretning og ændret brug af eksisterende lokaler, kan skabes den fornødne plads, eksempelvis på Dagmarskolen. Dagmarskolens eksisterende tandklinik er beliggende på 1.sal i bygning E og har et areal på ca. 190 netto m². Klinikken støder og til trapperum og gangareal, og herefter Natur & Teknik faglokale. Efter faglokalet er der 4 klasseværelser af varierende størrelser. Administrationen vurderer at det vil være muligt at flytte Natur & Teknik til kælderen i bygning E, hvor der pt. er cykelparkering. Dette vil inkl. gangareal frigøre ca. 225 netto m². Såfremt der også kunne frigøres et klasselokale, ville der yderligere blive frigjort ca. 84 netto m². I alt ville disse arealer udgøre ca. 500 netto m² der kunne indrettes til en samlet kommunal tandklinik.

58 Side 57 Arealet er mindre end de 600 netto m² som administrationen vurderer nødvendigt, og en realisering inden for 500 m² ville afhænge af flere forhold. At; Flytning af Natur & Teknik faglokalet vil afstedkomme behov for markante ombygninger i den eksisterende kælder Dagmarskolen vil skulle undvære ét klasselokale Tandklinikkens og Dagmarskolens personale i tæt samarbejde skaber en løsning for lokalefællesskab som giver mening for de involverede parter. Eksempelvis at dele frokost- og møderum. Tandklinikken og Dagmarskolen vil skulle deles om et undervisningsrum, som dermed skal indrettes flerfunktionelt I forhold til tilgængelighed for en samlet Tandklinik på Dagmarskolen, så skal det bemærkes at der i bygning E s vestlige ende (modsat ende af eksisterende tandklinik) er en elevator. Det er administrationens vurdering at der vil være behov for at etablere en elevator yderligere med direkte adgang til ny tandklinik, da brug af eksisterende vil afstedkomme at der skal laves 2 hovedindgange til en tandklinik, og dermed bruges flere m² på gang- og ankomstarealer. Det er administrationens vurdering, at en placering af en samlet tandklinik på Dagmarskolens, vil give parkeringsmæssige udfordringer. Dette skyldes at den eksisterende parkeringsplads som ligger i forlængelse af banegårdspladsen allerede er fuldt ud-