Retningslinjer. for håndtering af henvendelser fra stressramte medlemmer eller medlemmer med begyndende stresssymptomer

Transkript

1 Retningslinjer for håndtering af henvendelser fra stressramte medlemmer eller medlemmer med begyndende stresssymptomer

2 Retningslinjer for håndtering af henvendelser fra stressramte medlemmer eller medlemmer med begyndende stresssymptomer Layout: Dansk Sygeplejeråd Copyright Dansk Sygeplejeråd 2018 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Om opbygningen 5 Den målrettede afklaringssamtale 6 Rolle- og opgavefordeling 9 Afrunding af samtalen - lav klare aftaler 11 Opfølgning på samtalen overvågning 12 Oversigt over relevante aktører og tilbud til medlemmet 13 Godt at vide 16 3

4 Indledning Dansk Sygeplejeråds (DSR) kongres vedtog i 2016 at udtage stress som et indsatsområde med særlig vægt på lighed i tilbud og hjælp til stressramte sygeplejersker. Derfor er disse retningslinjer udarbejdet. Retningslinjerne er et redskab til de (nyansatte) faglige konsulenter i kredsene/lederforeningen (LF), som varetager den daglige medlemskontakt i samarbejde med de lokale arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter. Retningslinjerne omfatter en beskrivelse af den rådgivning og hjælp, som vi i DSR er enige om, at vi skal tilbyde medlemmer, som henvender sig på grund af stress eller psykisk arbejdsbelastning. Intensionen med retningslinjerne er, at sikre størst mulig kvalitet i rådgivning og håndtering af den enkelte medlemshenvendelse om stress eller psykisk arbejdsbelastning. Samtidig er ønsket, at et medlem får tilbudt en grundpakke, uanset hvor i landet medlemmet kommer i kontakt med DSR. Retningslinjerne beskriver en standard, men det er naturligvis afgørende for god sagsbehandling, at udmøntningen sker ud fra et faglig skøn og vurdering af, hvad der er meningsfuldt og hensigtsmæssigt i hver enkelt henvendelse/sag. 4

5 Om opbygningen Medlemmets første samtale med den lokale kreds vil typisk være med en telefonvagt/kvikskranke (trin 1). Her bliver den første - og ofte kortere rådgivning foretaget. Hvis der er behov for det, bliver medlemmet visiteret videre til den relevante faglige konsulent for ansættelsesområdet/arbejdsmiljøkonsulent (trin 2). Retningslinjerne omfatter den rådgivning og hjælp, som du foretager på trin 2. På dette trin får medlemmet tilbud om en målrettet afklaringssamtale med dig, som består af en afdækningsfase og en strategifase. Herefter omfatter trin 2 løbende dialog mellem dig og medlemmet, som er tilpasset medlemmets konkrete situation og behov for rådgivning og støtte. I forbindelse med forløbet er det vigtigt at være opmærksom på den aftalte rollefordeling mellem kreds og tillidsvalgte. Indhold Den målrettede afklaringssamtale Rammesætning samt hjælpespørgsmål til afdækning af medlemmets situation og til at få lagt en strategi for det videre forløb sammen med medlemmet Rolle- og opgavefordeling mellem kreds/lf, tillidsvalgte og DSR s arbejdsskadeteam Afrunding af samtalen Opfølgning på samtalen Oversigt over relevante aktører og tilbud, der kan bringes i spil undervejs, for at sikre bedst mulig rådgivning og hjælp til medlemmet. Godt at vide kort input om stress til din dialog med stressramte medlemmer. 5

6 Den målrettede afklaringssamtale Rammesætning Rammesætning handler om, at du forventningsafstemmer følgende med medlemmet: At samtalen og evt. videre forløb ikke er terapi/behandling, men et forløb, hvor I sammen dækker, hvilken situation medlemmet befinder sig i, og hvilke handlemuligheder medlemmet har. DSR kan ikke stille diagnoser det sker hos egen læge/speciallæge. At omdrejningspunktet er arbejdsrelaterede forhold og din funktion er som konsulent og ikke sagsbehandler. Det betyder, at du som udgangspunkt rådgiver og vejleder, så medlemmet er klædt på til selv at handle. I særlige situationer, fx hvis medlemmet er meget påvirket af stress-belastningen eller du vurderer, at det kan gavne forløbet, kan du dog tilbyde at handle på medlemmets vegne. Afdækning af medlemmets aktuelle situation Ligesom i en hver anden medlemshenvendelse er det ift. den konkrete rådgivning afgørende at få klarhed over, hvilken situation medlemmet aktuelt er i, hvad der er svært i den forbindelse, og hvorfor medlemmet har kontaktet DSR. Du kan eventuelt hente inspiration i hjælpespørgsmålene i tabel 1. Lyt, spørg og normalisér situationen. Stress udarter sig forskelligt, men mange er selv overraskede over og uforberedte på, at de er blevet stressede. Det kan derfor være godt for medlemmet at høre, at vi i DSR har kendskab til andre, der har oplevet noget tilsvarende, og at de fleste bliver raske og kan passe et arbejde igen. Det kan være godt at spørge om, hvor længe presset har stået på. Når medlemmet kan se, at det har hobet sig op igennem måneder og nogle gange år, så kan det være lettere at acceptere, at det kan tage noget tid at blive rask igen op til 4-6 måneder eller mere, afhængig af hvordan det lykkes at restituere. 6

7 Det kan forekomme at medlemmet oplever sin situation uretfærdig og derfor bruger meget energi på frustration eller vrede mod arbejdspladsen/ledelsen fremfor på, hvad der kan hjælpe medlemmet til at få det bedre. Du kan derfor overveje, om medlemmet kan forholde sig til et spørgsmål i den retning. Vær særlig opmærksom på, om medlemmet bør konsulteres af sin praktiserende læge, for at få en lægefaglig vurdering af, hvor belastet medlemmet er. Læs evt. mere i afsnittet Oversigt over relevante aktører. Tabel 1. Hjælpespørgsmål til afdækning af medlemmets aktuelle situation Hvis medlemmet er i arbejde, men er stresset/ har stress-symptomer Hvis medlemmet er sygemeldt Hvis medlemmet skal tilbage på arbejde Beskriv, hvordan du har det fx de symptomer, du har. Hvilke tegn ser du evt. hos dine kollegaer eller på din arbejdsplads på, at arbejdsmiljøet belaster? Hvad oplever du udløser symptomerne? Hvad presser dig særligt lige nu, siden du ringer? Hvor længe har presset stået på? Hvor længe har du været sygemeldt? Hvordan har du det nu? Hvad presser dig særligt lige nu, siden du ringer? Hvor længe har presset stået på? Hvor længe har du været sygemeldt? Beskriv, hvordan du har det med at skulle tilbage? Hvad presser dig særligt lige nu, siden du ringer? Hvor længe har presset stået på? Afdækning af handlemuligheder strategi I forhold til at lægge en strategi sammen med medlemmet for det videre forløb, er det nødvendigt at afdække, hvilke aktører på arbejdspladsen eller andre steder, der eventuelt allerede har været inddraget, og hvad der i den forbindelse er aftalt eller kommet ud af det. Desuden kan det være hensigtsmæssigt at afdække, hvad medlemmet håber at du/dsr kan hjælpe med. Herved opnår du både en fornemmelse af, hvilke handlemuligheder medlemmet ser og samtidig kan I forventningsafstemme. 7

8 Hvis medlemmet skal tilbage på arbejdet efter en stress-sygemelding kan du evt. henvise til pjecen fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Efter stress - om at komme tilbage på arbejdet efter stress med gode råd til den sygemeldte. Med afsæt i denne fase kan I aftale hvilke næste skridt, der kan være hjælpsomme for medlemmet. Du kan eventuelt hente inspiration i disse hjælpespørgsmål: Tabel 2. Hjælpespørgsmål til afdækning af handlemuligheder - strategi Hvis medlemmet er i arbejde, men er stresset/ har stress-symptomer Hvis medlemmet er sygemeldt Hvis medlemmet skal tilbage på arbejde Har du talt med din nærmeste leder? Hvis ja, hvad kom ud af det? Hvis nej, hvad er baggrunden herfor? Har du talt med (F)TR/ AMiR? Hvis ja, hvad er aftalt? Hvis nej, hvad er begrundelsen? Har du talt med andre, fx din læge eller en psykolog? Hvis ja, hvad er aftalt? Hvad kan gøre en positiv forskel for dig i din nuværende situation? Hvad håber du, at DSR kan hjælpe dig med? Har du været i kontakt med din læge? Hvis ja, hvad er aftalt? Hvis nej, hvad er begrundelsen herfor? Hvilke aftaler er lavet med din leder? Er (F)TR/AMiR involveret og hvad er aftalt, fx ift. støtte/bisidder? Er din bopælskommune involveret? Hvis ja, hvilke aftaler har I? Er du medlem af DSA og kender du DSA s tilbud? Hvad er evt. aftalt med DSA? Hvad kan gøre en positiv forskel for dig i din nuværende situation? Hvad håber du, at DSR kan hjælpe dig med? Er der lavet en plan for din genopstart? Hvis ja, hvordan ser den ud og hvem har været involveret (fx (F)TR/AMiR, læge, andre)? Hvis nej, hvad er baggrunden? Hvordan er der taget højde for dine stress-symptomer og hvad du kan magte i planen? Hvilke aftaler har du evt. med din bopælskommune? Oplever du støtte fra din nærmeste leder, kollegaer eller TR/AMiR ift. at du får en positiv genopstart? Hvad kan gøre en positiv forskel for dig i din nuværende situation? Hvad håber du, at DSR kan hjælpe dig med? 8

9 Rolle- og opgavefordeling I forbindelse med at aftale strategien er det vigtigt at skabe klarhed over, hvad kredsen/lf kan hjælpe medlemmet med og hvad (F)TR/AMiR/DSR s arbejdsskadeteam kan hjælpe med. Kredsen/LF: Rådgiver og vejleder igennem det samlede forløb og fungerer (ved behov) som kontaktperson i medlemssagen, med mindre det aftales, at FTR/TR/ AMiR har denne funktion. Tager kontakt til (F)TR/AMiR på arbejdspladsen under forudsætning af accept fra medlemmet. Formålet er at orientere om henvendelsen, drøfte arbejdsmiljøforholdene, herunder behovet for en faglig drøftelse. Arbejdsmiljøproblemer angår hele arbejdspladsen og skal løses i fællesskabet der også når problemerne rammer individuelt. Henviser eventuel arbejdsskadesag til DSR s arbejdsskadeteam med henblik på bistand til sagsforløbet. Er i særlige tilfælde bisidder i samtaler med kommunale sagsbehandlere, hvor det vurderes at lette sagen. Visiterer til kredsens/lf s egne tilbud for stressramte medlemmer, fx trivselsforløb, stressforløb, balance i livet-forløb, samarbejde med arbejdsmedicinsk klinik, Solidaritetsfonden m.m. Forhandler gerne via FTR/TR de bedst mulige vilkår under forløbet. Hvis arbejdspladsen fx ikke har tilbud om arbejdsgiverbetalt psykologhjælp, skal kredsen/lf søge at indgå forhandlinger med arbejdsgiveren om at dække eventuelle behandlingsudgifter hertil. Oplever medlemmet, at det er en forstærkende belastning at forblive i ansættelsesforholdet, er det væsentlig med en grundig drøftelse af scenarier og konsekvenser. Ender det med en fratrædelse/afskedigelse som følge af stressbelastningen, er fokus på at sikre de bedst mulige opsigelsesvilkår for medlemmet. 9

10 (F)TR/AMiR: Bistår medlemmet i samtaler på arbejdspladsen (medmindre det aftales, at kredsen/lf deltager i stedet) fx samtaler om arbejdsmiljøbelastningen, sygefraværssamtaler, tilbage-til-arbejdet-samtaler. Stressramte kan have svært ved at huske og koncentrere sig, så derfor anbefales det altid at have en bisidder med. Fungerer som kontaktperson, medmindre det er aftalt, at denne funktion ligger i kredsen hos den faglige konsulent. Sætter arbejdsmiljøproblemerne på dagsordenen og igangsætter forebyggende initiativer i samarbejde med ledelsen med afsæt i arbejdspladsens retningslinjer/stresspolitik i henhold til aftale om trivsel og sundhed. DSR s arbejdsskadeteam: Kontakter medlemmet efter at en arbejdsskadesag er henvist fra kredsen/lf og bistår medlemmet i arbejdsskadesagen. 10

11 Afrunding af samtalen - lav klare aftaler Når du afrunder den målrettede afklaringssamtale - og evt. andre efterfølgende samtaler med medlemmet - er det vigtigt med en klar aftale: Hvad aftaler vi, hvad er næste skridt og hvem gør hvad? Hvornår taler vi eventuelt sammen igen? Når man er stressramt kan det være vanskeligt at fastholde koncentrationen og fx huske aftaler. Tilbyd derfor, at du kan sende en mail, hvor du kort opsummerer hovedtrækkene i jeres samtale, og hvad I har aftalt (du kan evt. bruge samme tekst til din registrering i DSR Medlem/DSR Sag). 11

12 Opfølgning på samtalen overvågning Registrér samtalen i DSR Medlem/DSR Sag og vær opmærksom på, om der er andre tilsvarende henvendelser fra samme arbejdsplads. Overvågningen skal understøtte, at vi i DSR har en offensiv tilgang ift. arbejdsgiverne med det formål, at det har en præventiv effekt og fører til at vi: Løfter flere personsager til en arbejdsmiljøsag på arbejdspladsen med medlemmernes accept Anmelder arbejdspladsen til Arbejdstilsynet, såfremt dialog med arbejdsgiver/ledelsen ikke er tilstrækkelig virkningsfuld ift. at få udbedret arbejdsmiljøbelastningerne. 12

13 Oversigt over relevante aktører og tilbud til medlemmet Vurdér, hvornår medlemmet skal have de enkelte oplysninger, da stressramte kan have svært ved at koncentrere sig og huske. Vær evt. behjælpelig med at knytte kontakt til de forskellige aktører. Egen læge - herunder også anmeldelse af arbejdsrelateret stress som en arbejdsskade Medlemmer skal opfordres til at tage kontakt til egen læge. Det er egen læge, der ved længere sygefravær skal sygemelde medlemmet, der er stresssyg. Det er ofte svært for den stressramte selv at vurdere, hvornår man er rask nok til at vende tilbage på arbejdet. Derfor er det vigtigt, at egen læge indgår i vurderingen af, hvornår medlemmet kan raskmeldes/ delvis raskmeldes. Egen læge (eller speciallæge) er desuden forpligtiget til at anmelde stress som en arbejdsskade (erhvervssygdom) på formodning om, at stressen er arbejdsrelateret. Dette fremgår på Arbejdsmarkedets Erhvervssikring - læs her. Såfremt egen læge eller speciallæge ikke anmelder, men medlemmet ønsker det, kan medlemmet altid selv anmelde og få hjælp hertil af DSR s arbejdsskadeteam. Eller kredsen/lf kan henvise til arbejdsmedicinsk klinik se herom senere. Der er p.t. vanskeligt at få anerkendt følger af stress som en arbejdsskade. Medlemmet skal udfylde en del papirer, og arbejdsskadesagsforløbet kan for nogle blive en yderligere belastning. Ønsker medlemmet ikke at videreføre sin sag, efter den er anmeldt, kan den til enhver tid stoppes. Så er sagen registeret hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. DSR s arbejdsskadeteam kan rådgive medlemmet i den konkrete sag. Henvis derfor via mail til arbejdsskadeteam@dsr.dk >> 13

14 Arbejdsgiverbetalt psykologhjælp Mange arbejdspladser har en personaleordning, hvor der er mulighed for arbejdsgiverfinansierede samtaler med en psykolog, via f.eks. Falck Healthcare, arbejdsmiljørådgivere eller andre. Medlemmet kan efterspørge dette via (F)TR, AMiR eller leder, eller kredsen/lf kan være behjælpelig med at undersøge det. Medlemmet kan ikke alle steder regne med at være anonym. DSR s Solidaritetsfond DSA (A-kassen) Arbejdsmedicinsk klinik DSR kan yde støtte op til kr. til fx psykolog. Støtten er betinget af bl.a. ægtefælles indkomst og hustandens formue m.m. Det er forholdsvis enkelt at ansøge. Medlemmet kan læse mere og ansøge her. A-kassen tilbyder også stressvejledning. Medlemmet kan booke en sådan samtale her. Samtalen kan hjælpe medlemmet med at blive afklaret om, hvordan hun kan håndtere sin stress og har fokus på de personlige fremadrettede handlemuligheder. De arbejdsmedicinske klinikker undersøger gennem samtaler med den stress-ramte, om arbejdsmiljøet er årsag til sygdom. Kredsen/LF kan henvise medlemmet til en arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvor det bl.a. udredes, om der er tale om en arbejdsskade (erhvervssygdom). I så fald anmeldes den. Medlemmet kan i øvrigt også henvises af egen læge eller af arbejdspladsens arbejdsmiljøorganisation. Udover at undersøge om medlemmets sygdom skyldes arbejdsmiljøet, kan klinikkerne bl.a. forsøge at gøre arbejdsmiljøet bedre gennem møder med Arbejdstilsynet, rådgive om fremtidige erhvervsmuligheder og informere arbejdspladsen om forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer. Flere arbejdsmedicinske klinikker tilbyder stresshåndteringsforløb/ stress-behandling. Find de konkrete tilbud og optagelseskriterier på den regionale arbejdsmedicinske kliniks hjemmeside. Henvisning skal ske til den regionale arbejdsmedicinske klinik: Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland >> 14

15 Arbejdstilsynet DSR s hjemmeside Arbejdstilsynet kan give råd og vejledning om arbejdsmiljøet generelt, og man kan indgive en klage over arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Det kan ske anonymt. Det gøres her. Hvis stress skyldes mobning, har Arbejdstilsynet en hotline, som medlemmet kan kontakte. Læs her DSR s situationsside om stress til stressramte medlemmer: DSR s temaside om arbejdspres til medlemmer, tillidsvalgte og ledere: Særligt når medlemmet er sygemeldt og/eller opsagt DSA DSR Videnscenter Light (VCL) for medlemmer med nedsat arbejdsevne DSA s socialrådgivere og jobkonsulenter kan redegøre for medlemmets pligter og rettigheder, hvis medlemmet er sygemeldt og/eller bliver opsagt. Henvis derfor altid sygemeldte eller opsagte medlemmer til A-kassen (under forudsætning af at de er medlemmer her): Tlf.nr Hvis det er relevant kan du henvise til tilbud om temadag for sygemeldte medlemmer: Syg sygeplejerske hvad nu?, som tilbydes 2 x årligt i alle kredse. Dagen er ikke specifikt for stressramte, men for alle sygemeldte sygeplejersker. Her får det sygemeldte medlem et overordnet kendskab til sine rettigheder, muligheder og pligter som sygemeldt og møder andre medlemmer i samme situation. De 2 årlige temadage er et tilbud fra VCL til de enkelte kredse og aftales konkret med den enkelte kreds, der ønsker at benytte sig af tilbuddet. Der er mulighed for at deltage på tværs af kredsene, dvs. at medlemmet kan deltage i en anden kreds end den de formelt tilhører. Tilbuddene fra VCL koordineres og justeres løbende ud fra drøftelse med projektgruppen og kredschefgruppen inden for de aftalte økonomiske rammer. PKA Pension DSR Medlemsservice Hvis medlemmet har været sygemeldt i mere end 3 måneder og er blevet opsagt, kan PKA hjælpe medlemmet med at bevare sine pensioner, selvom der ikke bliver indbetalt til ordningen (supplerende bidragsbetaling). Medlemmet har samtidig mulighed for at søge økonomisk hjælp fra pensionskassens bistandsfond. Læs her. Medlemmet skal selv søge henvis derfor til PKA tlf.: Vær opmærksom på at vejlede medlemmet om muligheden for at ændre medlemsstatus i DSR og betale mindre i kontingent, når man er opsagt og forsat sygemeldt eller ledig. Læs her 15

16 Godt at vide Kort input om stress til din dialog med stressramte medlemmer. Hvad er stress? Det er ikke en nem opgave at præcisere og afgrænse, hvad stress er. Der findes ikke en officiel definition af stress, som forskere, behandlere eller konsulenter er enige om, ligesom stress ikke er en selvstændig anerkendt diagnose. Man kan imidlertid tale om stress som en tilstand, der kan medføre depression, angst samt iskæmisk hjertesygdom. Der er koblet en række symptomer til stresstilstanden, som typisk opdeles i tre typer: Psykiske symptomer, fx diffus utilpashed, træthed, ulyst, uoverkommelighedsfølelse, nedtrykthed, lav selvfølelse, grådlabilitet, rastløshed, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt, indlæringsvanskeligheder. Fysiske symptomer, fx hovedpine, søvnforstyrrelse, svimmelhed, mavesmerter, hjertebanken, forhøjet blodtryk, fysisk træthed og muskelsmerter. Adfærdsmæssige symptomer, fx ændrede spisevaner, øget forbrug af alkohol og tobak, vanskelighed ved at falde i søvn, vanskelighed ved at sove igennem, irritation, øget involvering i konflikter, social isolation. Stresstrappen og stressspiralen Overgangen fra travlhed til alvorlig stress er en gradvis proces, hvor presset på den enkelte bliver større over en længere periode. Populært sagt er travlhed præget af virketrang og -lyst, mens stress er præget af virketvang og -ulyst. Stresstrappen illustrerer, hvordan den gradvise proces fra trivsel til stress ofte ser ud og hvilke tegn/karakteristika, der kendetegner fem trin (faser) i denne udvikling. Du kan evt. bruge den i samtalen med det stressramte medlem til at vurdere, hvor på trappen medlemmet befinder sig, da indsatsen ift. at hjælpe medlemmet afhænger heraf. 16

17 Figur 1. Stresstrappen Tempereret Effektivitet Krav og ressourcer balancerer Høj aktivitet og potentiel kvalitet Motivation Fagligt engagement Arbejdsglæde og følelse af kontrol Højt energiniveau Nærmeste udviklings- og udfordringszone Opvarmet Begyndende pres Kvaliteten reduceres en smule Tendens til uklarhed og manglende overblik Risiko for konflikter i teamet Begyndende stresssymptomer: fx. spise, gå og tale hurtigere, irritabilitet Overophedet Vedvarende pres Oplevelse af manglende kompetencer Tro på egne evner svinder Dårlig prioritering og flere fejl Stresssymptomer fx. søvn-besvær, hoved- og mavepine, manglende energi, bekymringer Nedsmeltet Langvarigt pres Ineffektivitet Brandslukning lav trivsel, tristhed Sygefravær Alvorlige stresssymptomer: fysiske og psykiske sammenbrud Udbrændt Massivt og langvarigt pres Kognitivt og følelsesmæssigt flad og udbrændt Markant nedsat arbejdsevne Typisk langtidssygemelding Trivsel Alvorligt stress Det paradoksale ved den overophedede fase er, at medlemmet ikke altid selv er bevidst om, hvad der er galt. Symptomer betragtes ofte som min egen skyld, hvor træthed, hidsighed, tristhed og dårlig arbejdsevne vendes indad og forklares med ikke dygtig nok eller ikke stærk nok. Har medlemmet denne indre forklaringsmodel, finder vedkommende ofte løsningen i at arbejde mere og hårdere, hvilket forklarer hvorfor stress kan eskalere så pludseligt som vist i stress-spiralen: 17

18 Figur 2. Stress-spiralen Jeg får det endnu dårligere og præsterer dårligere >> Jeg tror, at jeg selv er problemet - der er noget galt med mig. >> >> Symptomerne forstærker hinanden, og arbejdsevnen nedsættes Jeg arbejder endnu hårdere og endnu mere for at løse problemet >> >> Symptomerne tager til Stresstrappen og -spiralen er hentet fra håndbogen Stop stress- håndbog for ledere af Malene Friis Andersen og Marie Kingston, Klim 2016 Du kan finde mere om arbejdspres og stress på

19 Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K Telefon dsr@dsr.dk Grafisk Enhed