Notat Lille Værløses gårde og udskiftning

Transkript

1 Notat Lille Værløses gårde og udskiftning Notatet er et supplement til bogartiklen om Lille Værløse, hvorfor der kun medtages spredte uddybende oplysninger og ræsonnementer. Ovenstående matrikeloversigt er den samme som i bogen, men med en vurdering af den samlede græsning medtaget. Her ligger Lille Værløse langt over Furesøs øvrige byer, bortset fra Kollekolle og Jonstrup på grund af Hareskovene og Nørreskov, men det ser ud til, at denne græsningsmulighed har været reserver, som bønderne ikke kunne bruge. Supplerende oplysninger om ejere mv:

2 Den gamle gårdstruktur og nummerrække: På kortet over Lille Værløse fra 1775 er den venstre version et gæt på byen i 1686 med middelalderens mulige vejføringer, som antydes af Skovvæsenets kort fra Byen har antageligt oprindeligt været en forte-landsby. Numrene er gårdnumrene fra 1718, hvor de to opsplittede gårde er mærket med rød cirkel, så den oprindelige gård 6 er blevet til 6,7,8 og den oprindelige gård 8 er blevet til 10,11. Resten er renummereret så rækkefølgen holder. De to opsplittede gårde havde ligesom gård 1 og gård 9 to fæstere i 1686, så det var naturligt at opsplitte dem. Til højre ses gårdplaceringerne i 1775, som de fremgår af kortets numre. Der er ingen tvivl om denne nummerering, når den farvede kortudgave forstørres. Nummerrækkefølgen på gårdene kan undre, da gårdene normalt lå i nummerrækkefølge med uret i middelalderens landsbyer på egnen. I Kirke Værløse er det tydeligt, at to gårde siden flyttede ind på forten, mens det er sværere at gennemskue i Lille Værløse. Man skal bemærke, at nummerproblemerne især skyldes de 3 sydlige gårde, som falder helt uden for rækkefølgen. Det er nærliggende at se problemet i sammenhæng med oprettelsen af de tre nye gårde ved opsplitningen lige før Roderiet forklares bedst med, at nogle gårde ønskede mere plads til udvidelse og derfor byggede nye gårde sydpå, når der nu alligevel skulle bygges nye gårde i byen. Det gælder både gård 3 og skovridergården, nr. 12, som i 1775 var blevet langt større end de øvrige, og gård 9, Søndergård, som i 1718 med sine kun 18 fag var byens mindste gård. Det hele kan forklares med nogle få omrokeringer, som er vist med farvede pile. Den blå pil repræsenterer blot, at markandelen for gård 6 er tildelt den ene af de to fæstere i gård 1, som derved blev en dobbeltgård. Den gule pil viser skovridergården, som flyttes ned til de større nye indfaldsveje, hvorefter den bygningsløse gård 10 fra den opsplittede gård overtager bygningerne, som øjensynligt var en dobbeltgård. De gule pile viser gård 3, som bygger en ny stor gård ved den sydlige dam, hvilket sætter en større rokering i gang. Gård 5 overtager således den gamle gård 3, den lille gård 9 overtager gård 5 og den bygningsløse gård 8 overtager gård 9 s lille bygning. Altså tre naturlige rokeringer, som skaber plads til de nye gårde. De violette pile er rene flytninger, hvor en gård ønsker at komme længere væk fra den nu tilbyggede forte.

3 Dette er naturligvis en formodning, men det viser, at der ikke er noget i vejen for, at gårdene oprindeligt kan have ligget i nummerorden med solen rundt om en forte, som i Kirke Værløse, Stavnsholt og i princippet også Farum. Værløsegård Der er lidt mystik omkring ejerskabet på Værløsegård sidst i 1700-tallet. Beskrevet i Witherløse 2008 af Bent Damsgaard-Sørensen. Der eksisterer et skøde til etatsråd Jacob Lowson fra Rentekammeret (tidligere amtsforvalter i Hillerød) dateret 30/9 1773, hvor gård 4 betegnes som en lystgård. Lowson døde i Niels Hansen, som fik det oprindelige arvefæsteskøde, optræder som ejer af Værløsegård ved udskiftningen i Nordenbergs specifikation. Efter branden i 1786 dukkede Hans Hansen op som ny ejer. Amtsforvalter Nordenberg lejede sig ind i 1774, og købte den 5/ efter branden, hvor han selv stod for genopførelsen. Ser man på udskiftningskortet ligger der øjensynligt en selvstændig længe på vestsiden af gården, som kan være den embedsmændene brugte, mens der var forpagter eller selvstændig ejer på selve gården. Gården havde standardstørrelse i Måske har Jacob Lowson opdelt ejerskabet for at undgå dobbeltstilling ved at stå på begge sider i udskiftningsforhandlingerne, hvor Niels Hansen gik imod ophævelsen af fællesskabet. I sit testamente rådede han sin søn til at huske, at han tilhørte middelstanden, og at man ikke skulle vække adelens misundelse på de områder, som de mente sig født til. Sønnen solgte siden godset Basnæs og ejede Farumgård Han tildeles titlen amtmand i Værløses lokalhistoriske litteratur, hvilket antageligt er en sammenblanding af far og søn. Han var jurist, men legede øjensynligt bare adelsmand. Udskiftningen Ifølge Jørgen Dichmann Rasmussen blev Nordenberg i 1774 sat til at undersøge tvangsudskiftning i flere landsbyer men ikke i Furesø. Fuld tvangsudskiftning blev i 1773 gennemført i Buddinge, hvor nogle af bønderne havde indsendt et bønskrift om udfrielse af fællesskabet. De 6 Værløsebønder henviste til Søllerød og Gladsakse, hvor enkelte bønder havde fået separat tilladelse til udskiftning. Rentekammeret var principielt mod tvang, men var heller ikke begejstret for delvise udskiftninger, da det kunne resultere i udskiftning og ny opmåling og vurdering, hver gang en bonde ville ud. Man søgte også om deling af overdrevet med Ballerup, men det skete først efter en voldgiftsafgørelse i 1793 antageligt fordi skovseparationen ikke var afklaret. På skovens kort fra 1762 så det ud som om, man havde tænkt sig at inddrage overdrevet i Hareskoven. Værløses bønskrift nedenfor, som var ledsaget af Nordenbergs støtteerklæring, blev imødekommet som en samlet udskiftning, der gennemførtes med tvang ved kongelig resolution af 11/7 som den eneste udover Buddinge, som hvor en del af bønderne også sendte et bønskrift om ophævelse af fællesskabet. Underskrifterne kan være svære at læse, men bekræftes af Nordenbergs specifikation af ejere og hartkorn. Første linje består af Jens Hartvigsen (Gammelgård), Anders Mikkelsen (Gård 3) og Lars Pedersen (Hareskovgård), som har skrevet under individuelt. Om AMS er initialer eller mellemnavne for Andreas Mikkelsen eller noget andet vides ikke. De tre sidste er skrevet med samme skrift med navnene (unge) Hans Pedersen (Toftegård), (unge) Niels Pedersen (Søndergård) og Ole Pedersen (Klostergård). Anders Mikkelsen fra gård 3 var sammen med Svend Nielsen fra Fredsholmgård udpeget som talsmænd ved forhandlingerne om overdrevet antageligt repræsenterende henholdsvis udskiftningsgruppen og modstanderne. Gård 3 var i 1775 var den relativt nye store gård, som lå for sig selv nede ved den sydlige dam. Anders Mikkelsen har øjensynligvis trådt frem i fællesskabet, så det kan ikke udelukkes, at den senere behandling af ham i forbindelse med Bråderne, hvor man ikke ville omdele for hans skyld, skyldtes, at han skulle kanøfles men det er ren formodning. Han solgte gård 3 s jord til Staten, men beholdt toften og

4 gården. Han var forsvundet fra Værløse ved folketællingen i På udskiftningskortets korrektioner fra efter 1798, var gården blevet til matr. 19, og havde købt Langkærgårds vestlige lod. Brandene og udflytningen Branden i 1786 omfattede Anneksgård, hvor den startede i kroen, Søndergård, Hareskovgård og Værløsegård. Ifølge udskiftningskortet lå Hareskovgård tæt op ad Gammelgård, som ejendommeligt nok ikke brændte. Det er uden baggrund i kilderne, når Hareskovgård i Witherløse 1983 placeres lige over for Søndergård. Bent Damsgaard-Sørensen har placeret gårdene korrekt i Furesøborgernes Hverdagsliv 2008, og selv om man kunne fristes til at tro, at det var gård 3, der brændte, så bekræfter beretningerne om enkens situation på Hareskovgård, at det var den, der brændte. Ifølge landvæsensprotokollen fra 1794 brændte Toftegård, Skovgård, Fredsholmgård og Baunegård, hvor Baunegård allerede var gået i gang med at bygge ude på jorden, da man så på sagen (Esbern Friis - agerbrug), mens de øvrige ville genopbygge i byen. Højeloftsgård og Gammelgård omtales ikke, men både Lars Nielsen og en skillingsvise nævner 6 gårde. De skal begge have været forsikret, hvilket kan være årsag til den manglende omtale selv om kommissionens ærinde var omfordeling af jord i forbindelse med en ønsket større udflytning. Karl Larsen nævner, at Højeloftsgård forsøgte at snyde sig til en del af de indsamlede midler til de skadelidte, selv om han fik forsikringserstatning. Han nævner ikke Gammelgård som forsikret. Forstørrer man udskiftningskortet fra 1775, som grundlæggende viser gårdene i 1775, er Højeloftsgård udstreget med sort, mens Baunegård er udstreget med rødt ligesom Hareskovgård, Søndergård og Mosegård og Værløsegård. Det tyder på, at alle disse gårde var flyttet ud, da kortet blev ajourført omkring år 1806 efter den endelige udskiftning (Rosted, som er nævnt som ejer på kortet, købte først Værløsegård i 1806). Det harmonerer med Generalstabskortet fra 1830, hvor kun Annexgård, Toftegård, Skovgård, Fredsholmgård, Langkærgård og Gammelgård lå tilbage inde i byen, mens 7 var flyttet ud (inkl. Mosegård), og 1 var nedlagt som gård. Allerede på en ny udgave af udskiftningskortet fra 1814 mangler de pågældende gårde på kortet i byen, og de udflyttede gårde vises slet ikke på kortet. Også Skovgården mangler her.

5 De gamle vange Lille Værløses gamle vange var afgrænset af diger. Disse diger fremgår både af Scheeles kort fra 1721, hvor de fejlagtigt i Witherløse er tolket som veje, og ganske svagt også af udskiftningskortet fra 1775, når man nærlæser. De er her indtegnet på Skovkortet fra 1762/65 sammen med oldtidsvejen vest om Farum Sø og et par gamle navne. Som det fremgår, var der i 1700-tallet stadig en vej syd om Ryet Skov til jernalderens høvdingesæde ved Ryget Skovby, hvor de gamle marknavne også peger på et ting antageligt et vikingetidigt bygdeting før fællesskabets tid. Vangedigets fælles linjeføring i de to landsbyer tyder på, at det oprindeligt er en vej, som har adskilt byernes vange. TRB 8/1 2014

6

7

8

9