Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Transkript

1 Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Torsdag den 10. januar 2013 Start kl.: 16:30 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Jens Holst Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Benny Hammer Tina Olsen Jytte Dalgaard Inger K. Andersen Pia Bjerregaard Olaf Krogh Madsen Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Handicaprådet Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af referat fra mødet den 6. december Orientering Norddjurs Kommunes nye hjemmeside Norddjurs Kommunes Handicappris Til høring: Tilsynsrapport Ålunden og Mellemgården Til høring: Tilsynsrapporter Bofællesskaberne i Glesborg - uanmeldt og anmeldt Til høring: Tilsynsrapport Afdeling Nyvang, Ørum Til høring: Tilsynsrapport Åparken og Kornvænget Til høring: Tilsynsrapport Stadionparken og Broagervej Til høring: Ansøgning om dispensation til midlertidig lukning af affaldsskakter Til høring: Ressourcefordelingsmodel baseret på socioøkonomiske faktorer Til høring: Kvalitetsstandard for sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet Til høring: Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Til høring: Normeringsudvidelse på daginstitutionsområdet Til høring: Kvalitetsstandard for PPR Til høring: Forslag til kvalitetsstandard for sundhedsplejen Siden sidst Eventuelt...23 Bilagsoversigt...24 Norddjurs Kommune

3 Handicaprådet Godkendelse af referat fra mødet den 6. december 2012 HR Åben sag Sagsfremstilling Økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller referatet til godkendelse Beslutning i Handicaprådet den Godkendt. 1

4 Handicaprådet Orientering Norddjurs Kommunes nye hjemmeside HR Åben sag Sagsfremstilling Kommunikationsmedarbejder Mathilde Loft Nørgaard og webmaster Nis Hollesen vil give handicaprådet en status på, hvordan det går med kommunens nye hjemmeside, specielt i forhold til tilgængelighed, samt præsentere designet til den nye hjemmeside. Økonomiske konsekvenser Indstilling Beslutning i Handicaprådet den Udsat til næste møde. 2

5 Handicaprådet Norddjurs Kommunes Handicappris G01 13/1748 Åben sag HR Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte i møde den 7. september 2010, at der indstiftes en kommunal handicappris samt kriterier for tildeling af handicapprisen. Vedlagt som bilag. Der har i november 2012 været annonceret vedrørende handicapprisen for 2012, og der er indkommet følgende indstillinger, som er vedlagt som bilag: Dagli" Brugsen, Ørum indstillet af Morten Koch Andersen Rougsøcentret indstillet af Tove Overgaard og Janne Roepstorff I henhold til gældende retningslinjer skal handicaprådet indstille to kandidater til voksen- og plejeudvalget. Ifølge arbejdsplanen uddeles prisen på voksen- og plejeudvalgets møde den 21. februar Økonomiske konsekvenser Indstilling Bilag: 1 Åben Indstilling Rougsøcentret 10651/13 2 Åben Indstilling Dagli' Brugsen 10647/13 3 Åben Kriterier handicappris 10643/13 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet fremsender indstilling i prioriteret rækkefølge til voksen- og plejeudvalget til beslutning. 3

6 Handicaprådet Til høring: Tilsynsrapport Ålunden og Mellemgården G01 13/1769 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller, at der udarbejdes høringssvar. Bilag: 1 Åben Ålunden Mellemgården /13 Beslutning i Handicaprådet den Tages til efterretning. 4

7 Handicaprådet Til høring: Tilsynsrapporter Bofællesskaberne i Glesborg - uanmeldt og anmeldt G01 13/1769 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Tilsynsrapporterne er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller, at der udarbejdes høringssvar. Bilag: 1 Åben Glesborg /13 2 Åben Glesborg /13 Beslutning i Handicaprådet den Tages til efterretning. 5

8 Handicaprådet Til høring: Tilsynsrapport Afdeling Nyvang, Ørum G01 13/1769 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller, at der udarbejdes høringssvar. Bilag: 1 Åben Nyvang /13 Beslutning i Handicaprådet den Tages til efterretning. 6

9 Handicaprådet Til høring: Tilsynsrapport Åparken og Kornvænget G01 13/1769 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller, at der udarbejdes høringssvar. Bilag: 1 Åben Åparken Kornvænget /13 Beslutning i Handicaprådet den Tages til efterretning. 7

10 Handicaprådet Til høring: Tilsynsrapport Stadionparken og Broagervej G01 13/1769 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller, at der udarbejdes høringssvar. Bilag: 1 Åben Stadionparken Broagervej /13 Beslutning i Handicaprådet den Tages til efterretning med bemærkning om, at handicaprådet ønsker oplyst, hvilke konsekvenser en ny rengøringsvisitering har haft for beboerne. 8

11 Handicaprådet Til høring: Ansøgning om dispensation til midlertidig lukning af affaldsskakter G01 13/1840 Åben sag HR Sagsfremstilling Udviklingsforvaltningen har modtaget en ansøgning til lukning af affaldsskakter på Fasanvej og Fuglevænget GABolig har set sig nødsaget til at lukke skakterne midlertidig på baggrund af en lignende sag fra Randers. Arbejdsmiljøcenterets rapport konkluderer tømning af skakter er - som det foregår i dag - stærkt sundhedsskadelig, og vil heller ikke kunne accepteres af Arbejdstilsynet. Deraf har GABoligs hovedbestyrelse besluttet af lukke midlertidig for skakterne. Lukningen skal bruges til udarbejdelse af en handlingsplan til forelæggelse for de berørte afdelinger. Handleplanen vil blive udarbejdet med henblik på 2 scenarier, enten bibeholdes skakterne eller nedlæggelse af disse. Handleplanen vil efter afholdelse af afdelingsmøder blive sendt til urafstemning. Da der vil blive afholdt urafstemning i samtlige af de berørte afdelinger, skal der gøres opmærksom på, at kommunen ikke foretager sig yderligere, før urafstemningen er tilendebragt. Jf. Bygningsreglement 2010 kap. 6 skal der i beboelsesbygninger med 3 etager og derover over terræn indrettes affaldsskakte for hver opgang. Det gælder nybyggeri. Der er dog mulighed for dispensation når, det drejer sig om eventuel nedlæggelse af affaldsskakter i eksisterende beboelsesbygninger. Der er dog en række særlige forhold der gør sig gældende ud fra en konkret vurdering. Herunder især forholdene omkring ældre og handicappede. Bebyggelserne omfatter i alt 762 personer fordelt på ca. 305 lejligheder. I Bygge- Boligstyrelsens vejledning af 25. oktober 1996 er nævnt, at beboerdemokratiet i en almennyttig boligbebyggelse skal virke. Som det anføres i vejledningen, er bygningsreglementets krav om affaldsskakter ikke mindst at tilgodese hensynet til ældre og handicappede. Derudover er der miljøproblematikken om håndtering af affaldet i de enkelte boliger. Der kan være risiko for, at affaldet behandles uhensigtsmæssigt med den følge, at der bliver problemer med skadedyr (mus, rotter og andet). I Bygningsreglement 2010 kap. 6 skal der ved en dispensation vurderes, om skakterne ikke er tidssvarende ud fra en miljømæssig og økologisk vurdering, såfremt der ikke er mulighed for at modernisere skakterne inden for de bygningsmæssige rammer, eller en modernisering er forbundet med meget høje omkostninger, kan det ud fra en konkret vurdering være rimeligt at meddele dispensation fra bestemmelsen, eventuelt tidsbegrænset. Inden behandling i miljø- og teknikudvalget sendes sagen til udtalelse i handicapråd og ældreråd. 9

12 Handicaprådet Bolig- og Byggestyrelsen har den 25. oktober 1996 skrevet til samtlige kommunalbestyrelser om vejledning om tilladelse til lukning af affaldsskakter i eksisterende byggeri. Vedlagt. Statsamtet Århus har i en afgørelse i 2005 fastslået, at beboerne i såvel privat som i almennyttigt byggeri er parter i en sådan sag. Der bør derfor overvejes en partshøring. Bilag: Kopi af sagens akter. Oversigtskort over bygningerne. Kopi af brev fra Bygge og Boligstyrelsen den 25. oktober Fotos af affaldssystemet Molok som ønskes taget i anvendelse i stedet for affaldsskakter. Økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller, at der udarbejdes høringssvar. Bilag: 1 Åben Sagsakter m.m /13 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet støtter den fremsendte ansøgning på betingelse af, at den fremsendte dispensation er tidsbegrænset, så der hurtigst muligt findes en permanent løsning, der lever op til bygningsreglementet. For eksempel to år. 10

13 Handicaprådet Til høring: Ressourcefordelingsmodel baseret på socioøkonomiske faktorer G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2011, at der skal udarbejdes en ny ressourcefordelingsmodel til hele specialundervisningsområdet. Det er i beslutningen givet, at den kommende ressourcefordelingsmodel skal skabe et økonomisk incitament til øget inklusion på skolerne. I forlængelse heraf har børne- og ungdomsudvalget på møder den 24. januar og den 24. april 2012 besluttet, at der skal udarbejdes et forslag til en ressourcefordelingsmodel for specialundervisning, hvor socioøkonomiske faktorer for de enkelte skolers forældre og elever indgår. Velfærdsforvaltningen har fået KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) til at udarbejde et forslag til modeller til fordeling af mider til specialundervisningen mellem skolerne i kommunen. Udgangspunktet for modellerne er, at de tager hensyn til de forventede specialundervisningsbehov, som de enkelte skoler i kommunen har, givet elevernes demografiske og socioøkonomiske karakteristika. Modellerne bygger på følgende forklarende variable: For eleven - Køn, alder ved skolestart, adoptionsstatus og klassetrin For forældrene - Moderens alder, faderens alder, modernes civilstatus, forældrenes gennemsnitlige uddannelsesniveau, forældrenes indtægt og forældrenes gennemsnitlige status. Midlerne kan ifølge KORA fordeles efter følgende modeller: 1. En model der tager udgangspunkt i alle kommunens elever, hvor hver enkelt elevs sandsynlighed for at få specialundervisning indgår i fordelingen af midlerne 11

14 Handicaprådet En model der tager udgangspunkt i de 10 pct. svageste elever i kommunen. Med viden om, hvordan højrisiko-eleverne er fordelt på skolerne, og hvordan deres individuelle sandsynligheder for specialundervisning varierer, kan skolerne relative specialundervisningsbehov herefter beregnes. 3. En model der tager udgangspunkt i de 20 pct. svageste elever i kommunen. Med viden om, hvordan højrisiko-eleverne er fordelt på skolerne, og hvordan deres individuelle sandsynligheder for specialundervisning varierer, kan skolerne relative specialundervisningsbehov herefter beregnes. KORA anbefaler, at Norddjurs Kommune anvender fordelingsmodellen, der tager udgangspunkt i alle elevers socioøkonomiske baggrund. Et notat fra KORA med forslag til fordeling af midler til specialundervisning er vedlagt som bilag. En ressourcefordelingsmodel, hvor socioøkonomiske faktorer indgår, kan have effekt fra og med budgetåret Forslaget til modeller til fordeling af mider til specialundervisningen skal sendes til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet. Fristen for afgivelse af høringssvar er fredag den 15. februar Børne- og ungdomsudvalget besluttede i møde den 18. december 2012 at forslaget til fordelingsmodeller sendes til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet. Børne- og ungdomsudvalget anbefaler, at der afsættes en reservepulje, der kan anvendes i situationer, hvor et enkelt distrikt får særlig store udgifter. Mads Nikolajsen anbefaler, at der vælges den fordelingsmodel, der tager udgangspunkt i alle kommunens elever. 12

15 Handicaprådet Økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller, at der udarbejdes høringssvar. Bilag: 1 Åben Notat KORA - Fordeling af midler til specialundervisning 13823/13 Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet støtter udvalgets anbefaling om en reservepulje. 13

16 Handicaprådet Til høring: Kvalitetsstandard for sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde den 11. december 2012 en ny sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune. Som en del af denne politik skal der udarbejdes en kvalitetsstandard for den sagsbehandling, der finder sted i børne- og familieteamet og ungeteamet. Forslaget til kvalitetsstandard er vedlagt som bilag. Kvalitetsstandarden for sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet skal sendes til høring i handicaprådet og integrationsrådet. Fristen for afgivelse af høringssvar er fredag den 15. februar Børne- og ungdomsudvalget besluttede i møde den 18. december 2012, at forslaget til en kvalitetsstandard for sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet sendes til høring hos handicaprådet og integrationsrådet. Økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller, at der udarbejdes høringssvar. Bilag: 1 Åben Sagsbehandling børn og unge 17715/13 Beslutning i Handicaprådet den Tages til efterretning. 14

17 Handicaprådet Til høring: Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde den 11. december 2012 en ny sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune. Som en del af denne politik skal der udarbejdes en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Forslaget til en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet blev drøftet på mødet i børne- og ungdomsudvalget den 20. november På mødet blev det besluttet, at der skal udarbejdes et revideret forslag med mere konkrete indsatser over for ungdomskriminalitet. Et nyt forslag til en indsatsplan er sammen med en oversigt over SSP-organisationen i Norddjurs Kommune og SSP årsrapporten for 2011 vedlagt som bilag. Forslaget skal sendes til høring i bestyrelser, handicaprådet, integrationsrådet og ungdomsrådet. Fristen for afgivelse af høringssvar er fredag den 15. februar Børne- og ungdomsudvalget besluttede i møde den 18. december 2012, at forslaget til en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune sendes til høring i bestyrelser, handicaprådet, integrationsrådet og ungdomsrådet. Økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller, at der udarbejdes høringssvar. Bilag: 1 Åben Indsats ungdomskriminalitet 17735/13 Beslutning i Handicaprådet den Tages til efterretning. 15

18 Handicaprådet Til høring: Normeringsudvidelse på daginstitutionsområdet G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 blev det besluttet at afsætte 4,778 mio. kr. (netto) til en opnormering i Norddjurs Kommunes daginstitutioner. Når der tages højde for den afledte effekt vedrørende forældrebetaling, søskendemoderation og økonomisk friplads er der en samlet ramme til opnormering på 5,337 mio. kr. til fordeling på daginstitutionerne. Skole- og dagtilbudsområdet har udarbejdet en række forslag til, hvordan midlerne kan fordeles til daginstitutionerne i Norddjurs Kommune. Forslagene tager udgangspunkt i den gældende ressourcefordelingsmodel, hvor daginstitutionerne tildeles midler efter grundpoint samt efter fordeling af en merindskrivningspulje. Der er udarbejdet to forslag, hvor vægtningen mellem fordeling af midler efter grundpoint og efter merindskrivningsmidler varierer. Forslag 1: Halvdelen af opnormeringsrammen anvendes til fordeling efter grundpoint og halvdelen anvendes til fordeling efter merindskrivningspuljen. Forslag 2: 1/3 af opnormeringsrammen anvendes til fordeling efter grundpoint og 2/3 anvendes til fordeling efter merindskrivningspuljen. Daginstitutionernes minimumtildeling er på 35 grundpoint. Tre daginstitutioner i Norddjurs Kommune Bønnerup Børnehave, Savværket i Gjerrild og Frihedslyst i Voldby har en belægning, som vedvarende er under 35 point. Det betyder, at disse daginstitutioner reelt allerede har en bedre normering end øvrige daginstitutioner. Det kan derfor overvejes, at Bønnerup Børnehave, Savværket i Gjerrild og Frihedslyst i Voldby ikke får andel i fordelingen af opnormeringsmidlerne. Til belysning af dette forhold, er der til hver af de to ovenstående forslag udarbejdet to alternative forslag (1a og 2a), hvor de tre små daginstitutioner ikke får andel i opnormeringen. De fire forslag (1, 1a, 2 og 2a) er vedlagt som bilag. Modellerne skal sendes til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet. Fristen for afgivelse af høringssvar er fredag den 15. februar Børne- og ungdomsudvalget besluttede i møde den 18. december 2012, at modellerne sendes til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet. 16

19 Handicaprådet Mads Nikolajsen anbefaler model 1a. Else Søjmark, Bente Hedegaard og Tom Bytoft anbefaler, at der vælges en fordelingsmodel, hvor institutioner med et børnetal under grundpoint, ikke får andel i opnormeringen. Økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller, at der udarbejdes høringssvar. Bilag: 1 Åben Forslag daginstitutionsområdet 17750/13 Beslutning i Handicaprådet den Tages til efterretning. 17

20 Handicaprådet Til høring: Kvalitetsstandard for PPR G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Skole- og dagtilbudsområdet har udarbejdet et forslag til en kvalitetsstandard for PPR s funktioner og tilbud. I august 2012 trådte ny bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden special-pædagogisk bistand i kraft. Bekendtgørelsen fastlår, at specialundervisning gives til elever i specialklasser og specialskoler og at der gives specialpædagogisk bistand til elever, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 ugentlige undervisningstimer (klokketimer). Al øvrig støtte i undervisningen betegnes som almindelig undervisning med anvendelse af undervisningsdifferentiering, holddannelse m.v., idet inklusionen i folkeskolen skal styrkes. Bekendtgørelsen ændrer ikke på, at PPR i forbindelse med iværksættelse af specialundervisning eller specialpædagogisk bistand jfr. overfor skal udarbejde skriftlige pædagogisk psykologiske vurderinger (PPV). Men i sammenhæng med den iværksatte landsdækkende indsats for øget inklusion forventes det, at den viden og ekspertise, der findes i PPR, i højere grad tager sigte på en konsultativ funktion, hvor PPR er mere rådgivende og vejledende samt medinitiativtager til at skabe gode inkluderende læringsmiljøer for børn og unge. I Norddjurs Kommunes Politik for inklusion og tidlig indsats, som kommunalbestyrelsen vedtog den 15. maj 2012, er det i en af indsatserne fastslået, at PPR skal have øget fokus på den konsultative funktion. Desuden skal PPR i højere grad bevæge sig i retning af at være medinitiativtager og medreflekterende i forhold til at skabe udviklende miljøer for alle børn, og. PPR skal have øget fokus på det primære personales kompetenceudvikling og teamsamarbejde. Endelig skal PPR være i tæt dialog og sparring med ledere og vejledere om status og udviklingsmuligheder omkring det enkelte barn og grupper af børn samt om mere langsigtede strategiske, pædagogiske og organisatoriske forhold. I forslaget til kvalitetsstandard for PPR er der taget højde for ovenstående forhold. Vedlagt. Kvalitetsstandarden for PPR skal sendes til høring hos bestyrelser, handicaprådet og integrations-rådet. Fristen for afgivelse af høringssvar er fredag den 15. februar Børne- og ungdomsudvalget besluttede i møde den 18. december 2012, at forslaget til kvalitetsstandard for PPR sendes til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet. Formanden indstiller, at der udarbejdes høringssvar. 18

21 Handicaprådet Økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller, at der udarbejdes høringssvar. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard PPR 17758/13 Beslutning i Handicaprådet den Tages til efterretning. 19

22 Handicaprådet Til høring: Forslag til kvalitetsstandard for sundhedsplejen G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Socialområdet har udarbejdet et forslag til en kvalitetsstandard for sundhedsplejens tilbud til alle børnefamilier i Norddjurs Kommune fra graviditeten til barnet går ud af skolen. Sundhedsplejen og familiehuses tilbud i Norddjurs Kommune har siden 1. januar 2012 haft fælles ledelse. Organisatorisk er sundhedsplejen og familiehusets tilbud en del af socialområdet. Baggrunden for at etablere fælles ledelse mellem familiehuset og sundhedsplejen har bl.a. været at styrke og udvikle samarbejdet mellem de to tilbud. Herunder også at udvikle nye tiltag, som kan understøtte det forebyggende arbejde på børne- og ungeområdet. Der har i løbet af 2012 været arbejdet med at skabe en ny fælles vision og kultur for sundhedsplejen og familiehuset. Der var forud for sammenlægningen et samarbejde omkring konkrete tilbud, som eksempelvis grupper af sårbare mødre. Dette samarbejde har udviklet sig yderligere, så der nu udover samarbejdet om mødregrupperne også samarbejdes omkring familierne i familiehusets nye dagbehandlingstilbud. Ved løsning af andre opgaver i familiehuset, som visiteres fra myndighedsafdelingen, inddrages sundhedsplejerskerne i løsning af disse opgaver på lige fod med de øvrige medarbejdere i familiehuset. Herudover anvender sundhedsplejerskerne familiehusets lokaler til forskellige aktiviteter, hvor der er mulighed for det. Der arbejdes fortsat på at udvikle andre nye tiltag, hvor personalegrupperne i familiehuset og sundhedsplejen samarbejder tværfagligt i løsningen af opgaverne. Der er truffet beslutning om, at en del af sundhedsplejens almentilbud til børnefamilierne i løbet af 2013 skal omlægges til klinikbesøg. Aktuelt arbejdes der med at afklare, hvilke lokaler denne opgave kan løses i. Omlægningen af tilbuddet til klinikbesøg er indarbejdet i forslaget til kvalitets-standard. Forslaget til kvalitetsstandard er vedlagt som bilag. Kvalitetsstandarden for sundhedsplejen skal sendes til høring hos bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet. Fristen for afgivelse af høringssvar er fredag den 15. februar Børne- og ungdomsudvalget besluttede i møde den 18. december 2012, at forslaget til en kvalitetsstandard for sundhedsplejen sendes til høring hos bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet. 20

23 Handicaprådet Økonomiske konsekvenser Indstilling Formanden indstiller, at der udarbejdes høringssvar. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard Sundhedsplejen 17759/13 Beslutning i Handicaprådet den Tages til efterretning. 21

24 Handicaprådet Siden sidst G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling Økonomiske konsekvenser Indstilling Beslutning i Handicaprådet den Intet. 22

25 Handicaprådet Eventuelt G01 13/1840 Åben sag Sagsgang: HR Sagsfremstilling - Dialogmøde vedrørende demenspolitik den 10. januar Dialogmøde vedrørende ny handicappolitik den 17. januar Dialogmøde vedrørende inklusion og tidlig indsats den 6. februar 2013 Økonomiske konsekvenser Indstilling Beslutning i Handicaprådet den Intet. 23

26 Handicaprådet Bilagsoversigt 3. Norddjurs Kommunes Handicappris Indstilling Rougsøcentret (10651/13) 2. Indstilling Dagli' Brugsen (10647/13) 3. Kriterier handicappris (10643/13) 4. Til høring: Tilsynsrapport Ålunden og Mellemgården 1. Ålunden Mellemgården (10861/13) 5. Til høring: Tilsynsrapporter Bofællesskaberne i Glesborg - uanmeldt og anmeldt 1. Glesborg (10857/13) 2. Glesborg (10852/13) 6. Til høring: Tilsynsrapport Afdeling Nyvang, Ørum 1. Nyvang (10850/13) 7. Til høring: Tilsynsrapport Åparken og Kornvænget 1. Åparken Kornvænget (10849/13) 8. Til høring: Tilsynsrapport Stadionparken og Broagervej 1. Stadionparken Broagervej (10848/13) 9. Til høring: Ansøgning om dispensation til midlertidig lukning af affaldsskakter 1. Sagsakter m.m. (11340/13) 10. Til høring: Ressourcefordelingsmodel baseret på socioøkonomiske faktorer 1. Notat KORA - Fordeling af midler til specialundervisning (13823/13) 11. Til høring: Kvalitetsstandard for sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet 1. Sagsbehandling børn og unge (17715/13) 12. Til høring: Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet 1. Indsats ungdomskriminalitet (17735/13) 13. Til høring: Normeringsudvidelse på daginstitutionsområdet 1. Forslag daginstitutionsområdet (17750/13) 14. Til høring: Kvalitetsstandard for PPR 1. Kvalitetsstandard PPR (17758/13) 15. Til høring: Forslag til kvalitetsstandard for sundhedsplejen 1. Kvalitetsstandard Sundhedsplejen (17759/13) 24

27 Handicaprådet Underskriftsside Jens Holst Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Benny Hammer Tina Olsen Jytte Dalgaard Inger K. Andersen Pia Bjerregaard Olaf Krogh Madsen 25

28 Bilag: 3.1. Indstilling Rougsøcentret Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 10651/13

29 Inge Marie Grann Sørensen Fra: Janne Roepstorff Sendt: 9. december :06 Til: Inge Marie Grann Sørensen Emne: Handicappris 2012 Norddjurs Kommune Ørsted, den 9. dec att. Handicaprådet v/ Mie Grann Torvet Grenå HANDICAPPRISEN 2012 / ANSØGNING Der findes en fantastisk daginstitution u Allingåbro -ROUGSØCENTRET. Vi er to bedstemødre der er så heldige at have et barnebarn, der er bruger på Rougsøcentret, afd Perlen. Vi kommer begge meget ofte på RC, enten for at hente eller bringe vores barnebarn. Det er altid en glæde at komme der. At mærke den kærlighed og omsorg der altid er der fra alle ansatte - køkkenpersonale, chauffører og ikke mindst pædagogerne. Man hører altid så mange skrækhistorier fra handicapområdet, men på RC er der altid tryghed. Skal vi fremhæve nogle specielle ting, som vi oplever med vores lille pige, må det være, at der foregår så mange udendørs aktiviteter. Der mange gåture i lokalområdet i alt slags vejr, cykelbane, ture til stranden (hele året rundt) eller en tur til Kalø slotsruin. Ting der højst koster en bustur og et glas saftevand. Det er så godt med alt det udendørsliv med motion, altid med udgangsspunkt i den elkelte brugers evner og behov. 1

30 Brugerne holder jo også meget af fest. Der blev holdt en fantastisk Halloweenfest, hvor hele instutionen var gjort frygtelig uhyggelig. Det blev en stor succes,og vi håber at medarbejderne fornemmede, at deres meget store forarbejde blev værdsat. Forleden var det tid til julehygge med brugere og pårørende. Også der var alt pyntet meget flot op og det blev et meget hyggeligt arrangement. Den ene af os har to gange om ugen mulighed for, at møde RC s havehold i funktion på Gl. Estrup herregårdsmuseet Her møder brugerne den samme tryghed og omsorg, som på selve RC. Vi håber meget, at Rougsøcentret vil få handicapprisen 2012 fordi stedet er FANTASTISK. Med venlig hilsen Tove Overgaard Janne Roepstorff Søndergade 10 Rougsøvej 149 Vivild 8950 Ø>rsted 896l Allingåbro 2

31 Bilag: 3.2. Indstilling Dagli' Brugsen Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 10647/13

32 Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Att.: Handicaprådet, Mie Grann Ørum, den 5. december Indstilling til Handicapprisen Jeg ønsker at indstille Dagli' Brugsen Ørum til Handicapprisen Jeg er en svagsynet dreng på 15 år med en synsbrøk på 6/36. Derudover har jeg en immundefekt, der gør, at jeg skal have medicin én gang om ugen. Da jeg i sommers fyldte 15 år og dermed blev gammel nok til et job i en brugs, søgte jeg en plads som ungarbejder i Dagli' Brugsen Ørum velvidende, at jeg sandsynligvis ikke ville få pladsen, da det ikke var sikkert, jeg kunne sidde ved kassen på grund af mit synshandicap. Brugsen valgte dog at give mig chancen, hvilket jeg blev utroligt glad for. Efter en måneds tid måtte jeg dog indse, at det desværre ikke gik. Efter hver eneste vagt kom jeg hjem med hovedpine, det var simpelthen for svært at udføre arbejdsopgaverne ved kassen. Da min mor og jeg tog ned for at snakke med brugsuddeler Henrik Simonsen for at sige, at det ikke kunne gå, meddelte han, at han ville oprette en ny stilling specielt til mig. Nu arbejder jeg to gange om ugen, men i stedet for at sidde ved kassen, har jeg fået andre arbejdsopgaver som f.eks. sætte varer på plads og gøre flaskeautomaten ren. Jeg er enormt glad for mit arbejde, og det er dejligt at tjene mine egne penge, ligesom mine kammerater gør. Hvis jeg ikke havde fået et job i Dagli' Brugsen Ørum, ved jeg ikke, hvad jeg skulle have gjort, da mit synshandicap sætter en del grænser for, hvad der ville være muligt for mig at arbejde med. Plus at det også er begrænset, hvor langt fra min bopæl jeg kan søge arbejde, for jeg er afhængig af gå-afstand og offentlig transport, da jeg hverken må cykle eller køre scooter. Dagli' Brugsen Ørum har fortjent Handicapprisen 2012 for sin indsats og store velvilje overfor mig. Med venlig hilsen Morten Koch Andersen Havrevej Ørum Djurs Tlf Nærværende indstilling er sendt pr. mail: [email protected]

33 Bilag: 3.3. Kriterier handicappris Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 10643/13

34 Socialafdelingen, den 1. juni 2010 mtm Forslag - Norddjurs Kommunes Handicappris Kriterier for handicapprisen og hvem der kan indstilles Det overordnede kriterium er, at der skal være tale om en særlig indsats til gavn for handicappede borgere bosat i Norddjurs Kommune. Eksempelvis kan følgende indstilles: en handicappet borger, der på trods af et eller flere handicaps, har bevaret et aktivt liv, og som derfor, med sit eksempel, bidrager med at hjælpe andre i samme situation foreninger samt frivillige ledere, som aktivt forsøger at integrere personer med handicap i foreningernes aktiviteter virksomheder, erhvervsdrivende og institutioner, som i særlig grad medvirker til ansættelse og beskæftigelse af personer med handicap virksomheder, butikker, institutioner samt andre steder, hvor der er offentlig adgang, og hvor stedet har medvirket til at skabe god tilgængelighed for personer med handicap ildsjæle der år efter år yder en særlig indsats til gavn for handicappede borgere i kommunen borgere og virksomheder, der har medvirket ved nye aktiviteter og nytænkning, der forbedrer forholdene for handicappede borgere i kommunen. Hvem kan indstille og beslutte I august/september måned indrykker Handicaprådet en annonce i lokalaviser samt på kommunens hjemmeside, hvor der søges kandidater til handicapprisen. Alle indstillinger behandles i oktober måned på møde i Handicaprådet, der udvælger og indstiller 2 kandidater til prisen. På møde i november måned beslutter Voksen- og Plejeudvalget hvem der skal tildeles handicapprisen. Udvalget kan udvælge en af Handicaprådets indstillede kandidater eller selv finde kandidater. Der er offentlighed om indstilling og udvælgelse af kandidater. Tidspunkt for uddeling af prisen Prisen uddeles 1 gang årligt enten på FN s internationale handicapdag den 3. december eller ultimo november. Hvad består handicapprisen af Der uddeles årligt 1 handicappris. Handicapprisen består af et kontant beløb på 5.000,- kr. samt blomst- eller vingave vedlagt et diplom. Hvem foretager tildelingen Formanden for Voksen- og Plejeudvalget samt formanden for Handicaprådet foretager uddeling af prisen. Dette sker i byrådssalen på Rådhuset i Grenaa. Markering af uddelingen Den lokale presse indkaldes. Der er offentlig adgang i forbindelse med tildelingen. Alle foreslåede kandidater og forslagsstillerne inviteres til at deltage.

35 Bilag: 4.1. Ålunden Mellemgården Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 10861/13

36 MYNDIGHEDSAFDELINGEN Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget vedrørende anmeldt kommunalt tilsyn i Bofællesskaberne Ålunden og Mellemgården den 15. november November 2012 Adresse: Telefon: Åbningstid: Torvet 3 [email protected] Man-onsdag: kl Torsdag: kl Grenaa Fredag: kl

37 - 2 - Den 15. november 2012 blev der afviklet anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Ålunden, Ålunden og Bofællesskabet Mellemgården, Mellemstrupvej begge i Grenaa. Konklusion og opsamling fra det anmeldte tilsyn Velfungerende bofællesskaber, hvor anbefalingen er, at følge op på de i forvejen gode tiltag der er i gang. Tilsynet har følgende anbefalinger/påbud: Områdelederen har følgende kommentarer til tilsynet Jeg kan tilslutte mig de anbefalinger og fokusområder, som bliver beskrevet i tilsynsrapporten. Med venlig hilsen Frode Lerdahl, områdeleder. Høring Tilsynsrapporten har været sendt til høring i Bruger- og Pårørenderådet, Ældrerådet og Handicaprådet. Der er modtaget følgende høringssvar: Ældrerådets møde den 10. januar 2013: Rapporterne toges til efterretning, idet Ældrerådet ikke kan acceptere, at der fortsat ikke er udarbejdet faste regler for medicinhåndtering. Handicaprådets møde den 10. januar 2013: Til efterretning. Indstilling Det indstilles, at rapporterne fra det anmeldte tilsyn tages til efterretning. Margit Tang Møller myndighedschef

38 - 3 - Rapport fra anmeldt tilsyn i Bofællesskaberne Ålunden og Mellemgården den 15. november Tilsynet var varslet til brugere og pårørende. I tilsynet deltog konstitueret teamleder Maria Kjeldsen, en beboer der er formand for brugerog pårørenderådet samt personale. Tilsynet er bekendt med navne på alle deltagere. Desuden deltog tilsynsførende Ena Udengaard samt sagsbehandler Lene Kristensen. Der forelå følgende dagsorden: Præsentationsrunde og kort gennemgang af formålet med det anmeldte tilsyn, ved Ena Udengaard. Gennemgang af konklusion på det uanmeldte tilsyn den 17. oktober 2012, ved Ena Udengaard Opfølgning på konklusion fra det uanmeldte tilsyn, ved Maria Kjeldsen Orientering om fokus- og udviklingsområder for det kommende år, ved Maria Kjeldsen Evt. Præsentationsrunde og kort gennemgang af formålet med det anmeldte tilsyn. Ena Udengaard redegjorde kort for formålet. Teamleder havde bedt om at få det anmeldte tilsyn rykket til et senere tidspunkt. Dette kunne ikke lade sig gøre. Tilsynet tilkendegiver at det sædvanligvis er hensigten, at det anmeldte tilsyn skal ligge 8 uger efter det uanmeldte tilsyn. Gennemgang af konklusion på det uanmeldte tilsyn ved Ena Udengaard. Ros til personalet for måden at klare rengøring på jf. SEL 85. Man har ansat en rengøringshjælp som en del af personalegruppen. Der er lavt sygefravær, hvilket tyder på et godt arbejdsmiljø. Man dækker hinanden ind under sygdom, hvilket viser god fleksibilitet. Det er godt der tales om trusler, så de ikke bliver en del af dagligdagen. Det opleves, at beboerne kan give deres meninger til kende og har indflydelse på alt i deres dagligdag. At beboerne har fået eget hæve- og VISAkort føles som en frihed. Dokumentation i forhold til kostframelding er fin. God fleksibel ordning. Professionelt udsugningsanlæg kunne være en mulighed i lejligheden med røggener. Opfølgning på konklusion fra det uanmeldte tilsyn, ved Maria Kjeldsen. Det uanmeldte tilsyn var godt. Teamlederen udtrykte, at det er fint at blive set på med briller udefra. Tilsynet havde fokus på det positive. Det er dejligt, der bliver sat ord på, når det går godt. Det giver mere energi. Tilsynsrapporten hjælper med at se, hvad stedet kan blive bedre til, samt se hvad man allerede er god til. Stedet ser tilsynsrapporten som et arbejdsredskab.

39 - 4 - Orientering om fokus- og udviklingsområder for det kommende år, ved Maria Kjeldsen. Fokus på løsning af problem med røggener. Fokus på at beskrive metoder i de pædagogiske helhedsplaner. Der er fra central side ved at blive udarbejdet nye skemaer, der bliver mere fyldestgørende. Fokus på brugerbetaling i forbindelse med ferier. Det er nu det muliges kunst, og mange har ikke råd til at deltage. Særlig opmærksomhed på kontanthjælpsmodtagere, der ikke har mulighed for at deltage. Der arbejdes på at finde alternative løsninger i forhold til ferier og ture ud af huset. Eventuelt. Beboer der deltog i mødet udtrykker: - Mellemgårdens Bofællesskab er noget gammelt skidt bygningen er utæt overalt. Er tilfreds med den pædagogiske hjælp og kunne ikke forestille sig at undvære den. - Vil gerne flytte tilbage til hjemkommune, føler sagsbehandler der fra arbejder for langsomt. - Er ikke glad for sin gruppe i dagbeskæftigelsen. Siger det er svært at tale med personalet i gruppen. Skal derfor i praktik i en anden gruppe hver mandag. Efterspørger hjælp til at få talt med personalet i nuværende gruppe. Der er bekymring i personalegruppen i forhold til, at beboerne ikke har råd til at betale for ledsagelse på rejser. Alle får en ny rolle i nye omgivelser, dette giver et godt fundament for pædagogisk arbejde / relationsarbejde. Det giver beboerne kompetencer at rejse, og det er en rigtig god mulighed for at danne netværk blandt rejsefæller. En medarbejder udtrykker at Bofællesskaberne er verdens bedste arbejdsplads. Der udtrykkes tilfredshed med den måde rapporten fra det uanmeldte tilsyn er skrevet på. Konklusion. Velfungerende bofællesskaber, hvor anbefalingen er at følge op på de i forvejen gode tiltag, der er i gang. Ena Udengaard Tilsynsførende Lene Kristensen Sagsbehandler

40 Bilag: 5.1. Glesborg Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 10857/13

41 MYNDIGHEDSAFDELINGEN Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn i Bofællesskaberne i Glesborg den 27. november December 2012 Adresse: Telefon: Åbningstid: Torvet 3 [email protected] Man-onsdag: kl Torsdag: kl Grenaa Fredag: kl

42 - 2 - Den 27. november 2012 blev der afviklet uanmeldt tilsyn i Bofællesskaberne i Glesborg, Valmuevej 21 i Glesborg. Konklusion og opsamling fra det uanmeldte tilsyn Tilsynet foregik om formiddagen. Ingen beboere deltog i mødet. Der taltes med to beboere efterfølgende. Der er under tilsynet ikke fundet forhold der giver anledning til påbud. Tilsynet har følgende anbefalinger: - Personalet skal have kendskab til beboernes visitationer, herunder rengøring. - Samtykkeskemaer rettes til, så beboerne kun giver tilladelse til at kontakte relevante instanser. Områdelederen har følgende kommentarer til tilsynet Jeg kan tilslutte mig de anbefalinger og fokusområder, som bliver beskrevet i tilsynsrapporten. Med venlig hilsen Frode Lerdahl, områdeleder. Høring Tilsynsrapporten har været sendt til høring i Bruger- og Pårørenderådet, Ældrerådet og Handicaprådet. Der er modtaget følgende høringssvar: Ældrerådets møde den 10. januar 2013: Rapporterne toges til efterretning, idet ældrerådet ikke kan acceptere, at der fortsat ikke er udarbejdet faste regler for medicinhåndtering. Handicaprådets møde den 10. januar 2013: Til efterretning. Indstilling Det indstilles, at rapporterne fra det anmeldte tilsyn tages til efterretning. Margit Tang Møller myndighedschef

43 - 3 - Rapport for Bofællesskaberne i Glesborg d. 27. november Tilsynet har fokuseret på de overordnede temaer, kontrol, kvalitet og udvikling set i relation til emnerne: Lovgrundlag for magtanvendelse på psykiatri- og handicapbosteder, kommunale kvalitetsstandarder for området og lokale forhold set i relation til bolig / faciliteter, beboere, personale og ledelse, samt det enkelte bosteds organisation og økonomi. Kommunikation i forhold til beboere og pårørende, samt etik i arbejdet. Desuden brugerbetaling, herunder valgfri ydelser og rengøringsbetaling. Tilsynet havde tidligere prøvet at holde uanmeldt tilsyn onsdag den 7. november om eftermiddagen. Dette uanmeldte tilsyn blev aflyst, da det ikke lykkedes at træffe personale, og teamleder Ole Svinth havde ferie, dog kom teamleder Jan Hoel fra andet regi tilstede. Tilstede ved tilsynet: Tilsynet foregik i Glesborg fra kl Personalet var samlet til det daglige morgenmøde, hvor der tales om gårsdagens hændelser, og dagens opgaver fordeles. Der var 5 faste medarbejdere og en elev tilstede under det første af tilsynet. Stedets teamleder Ole Svinth var fraværende. Efter en times tid kom teamleder fra andet regi, Jan Hoel, tilstede. Beboere: Tilbuddet er et bosted for borgere med alvorlige psykiatriske lidelser. Der er 16 boliger på stedet. 4 er ledige. For at bo på stedet skal man have visse færdigheder, f. eks skal man selv kunne kontakte vagtlæge. Om natten kan beboerne kontakte nattevagten i Dolmer Have, derudover har alle beboerne tlf. nr. til teamlederen. Der er fælles morgenkaffe kl. 8 til kl ugens 6 første dage for alle, der har lyst. Personalet betragter ikke stedet som et decideret bofællesskab. Der tilbydes bostøtte til visiterede opgaver. Der er dog en bedre service end til borgere der får bostøtte, og som bor i omegnen, bl.a. fordi bostedets borgere selv kan henvende sig på personalekontoret, der er på samme matrikel. Mange af beboerne har et spinkelt netværk. Det opleves af personalet, at der er blevet et større fællesskab beboerne imellem gennem årene. 9 beboere benytter dagtilbuddet AUC i større eller mindre grad. Tilsynet blev vist rundt af to beboere i deres lejlighed. De gav begge to udtryk for, at de er glade for at bo der. Personale: Personalegruppen er tværfagligt sammensat af social- og sundhedsassistenter, plejer, plejehjemsassistent og pædagoger. Der er personale på arbejde alle hverdage i dagtimerne, to aftener om ugen til kl , samt lørdag i dagtimerne. Stedet er meget opmærksomme på, at personaletimerne skal ligge, hvor behovet er. Personalet yder endvidere bostøtte til 13 borgere, der bor i omegnen. Medarbejderne er i kontakt med 1-5 borgere pr. arbejdsdag. Der er kommet ny leder i januar Den tidligere leder var ansat i 10 år.

44 - 4 - Der udtrykkes, at der er et godt samarbejde i personalegruppen og et godt samarbejde med ny leder. Endvidere samarbejdes der med psykiatriområdet i Auning med fælles temadage og socialt samvær. Der er møde med sagsbehandler fra Norddjurs Kommune og personalet ca. hver 3. måned. Pædagogiske helhedsplaner: Der ses to tilfældigt udvalgte pædagogiske helhedsplaner og handleplaner jf. SEL 141. De pædagogiske helhedsplaner er aktuelle og beskrivende. En handleplan jf. SEL 141 er fra En enkelt beboer vil ikke have en pædagogisk helhedsplan. Han udtrykker, at han nu er så gammel, at der ikke skal sættes flere projekter i gang. Stedet har dokumentation på, hvordan man støtter pågældende. Personalet oplever, at sagsbehandlere fra andre kommuner holder handlemøder med den enkelte borger mindst en gang om året. Der efterlyses samme fremgangsmåde fra Norddjurs Kommune. Der ses samtykkeskemaer, hvor ikke relevante instanser er afkrydset. Da der ikke længere er udløbsdato på samtykkeskemaer, bør der være skærpet opmærksomhed på, at personalet kun har samtykke til at kunne kontakte relevante instanser. Den daglige dokumentation skrives i Word dokumenter og gemmes i beboermapper på computeren. Personalet har i årevis ventet på at blive tilsluttet Bosted Systemet. Tidligere teamleder gør opmærksom på, at der mangler visitationer på mange af beboerne, hvilket gør at beboerne ikke har mulighed for at klage. Magtanvendelse: Reglerne om magtanvendelse er kendte, og man er i besiddelse af reglerne. Emnet drøftes på personalemøder. Personalet mener ikke, der finder skjult magtanvendelse sted. Der er fokus på at have en ordentlig kommunikation med beboerne, og man er opmærksomme på ikke at styre, men motivere beboerne. Personalet føler sig sikre i deres arbejde. Medicinadministration: Socialområdet er ved at udarbejde ens retningslinjer og procedurer vedrørende medicingivning. På stedet er udvalgt en medicinansvarlig, der skal deltage i temadage samt medicinkursus. Alkohol og stofmisbrug: Der opleves ikke væsentlige problemer ift. dette. Klager: Der er ingen klager. Rengøring: Det var ikke muligt at se visitationer til rengøring. Det oplyses at enkelte har valgt hjemmeservice som supplement, og en enkelt får hjælp til rengøring fra hjemmeplejen.

45 - 5 - Brugerindflydelse: Der planlægges sammen med beboerne fælles travetur i omegnen hver tirsdag samt fællesspisning to gange ugentligt. Derudover er der årstidsbestemte aktiviteter. Brugerbetaling: Der afholdes ikke længere fælles ferier, da beboerne ikke prioriterer at spare op til ledsagerbetaling. En medarbejder er ved at søge fonde til økonomisk støtte til leje af sommerhus samt aktiviteter under en evt. ferie. Pårørendesamarbejde: Der holdes fælles arrangementer med pårørende. Der har lige været afholdt Halloween fest, hvor der blev valgt nyt bruger- og pårørenderåd. Opsamling: Tilsynet foregik om formiddagen. Ingen beboere deltog i mødet. Der taltes med to beboere efterfølgende. Der er under tilsynet ikke fundet forhold der giver anledning til påbud. Anbefaling: - Personalet skal have kendskab til beboernes visitationer, herunder rengøring. - Samtykkeskemaer rettes til, så beboerne kun giver tilladelse til at kontakte relevante instanser. Det anmeldte tilsyn vil foregå den 17. december kl Emner til dagsordenen vil være ovenstående anbefalinger. Er der andre ønsker til dagsordenen, skal undertegnede have disse inden den 12. december Elizabeth Byrialsen Tilsynsførende Lene Kristensen Sagsbehandler

46 Bilag: 5.2. Glesborg Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 10852/13

47 MYNDIGHEDSAFDELINGEN Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget vedrørende anmeldt kommunalt tilsyn i Bofællesskabet i Glesborg den 17. december 2012 December 2012 Adresse: Telefon: Åbningstid: Torvet 3 [email protected] Man-onsdag: kl Torsdag: kl Grenaa Fredag: kl

48 - 2 - Den 17. december 2012 blev der afviklet anmeldt tilsyn i Bofællesskabet i Glesborg, Valmuevej 21 i Glesborg. Konklusion og opsamling fra det anmeldte tilsyn Et livligt møde med mange deltagere. Der udtrykkes tilfredshed med at bo i bofællesskabet. Tilsynet har følgende anbefalinger/påbud: Tilsynet fandt ikke anledning til påbud eller anbefalinger. Områdelederen har følgende kommentarer til tilsynet Jeg kan tilslutte mig indholdet og fokusområderne i tilsynsrapporten. Med Venlig hilsen Frode Lerdahl, områdeleder. Høring Tilsynsrapporten har været sendt til høring i Bruger- og Pårørenderådet, Ældrerådet og Handicaprådet. Der er modtaget følgende høringssvar: Ældrerådets møde den 10. januar 2013: Rapporterne toges til efterretning, idet ældrerådet ikke kan acceptere, at der fortsat ikke er udarbejdet faste regler for medicinhåndtering. Handicaprådets møde den 10. januar 2013: Til efterretning. Indstilling Det indstilles, at rapporterne fra det anmeldte tilsyn tages til efterretning. Margit Tang Møller myndighedschef

49 - 3 - Rapport fra anmeldt tilsyn på Bofællesskabet i Glesborg mandag den 17. december Tilsynet var varslet til brugere og pårørende. I tilsynet deltog leder Ole Svinth, mange beboere, personale samt to elever. Tilsynet er bekendt med navnene på alle deltagere. Desuden deltog tilsynsførende Elizabeth Byrialsen og sagsbehandler Lene Kristensen. Der forelå følgende dagsorden: Præsentationsrunde og kort gennemgang af formålet med det anmeldte tilsyn, ved Elizabeth Byrialsen Gennemgang af konklusion på det uanmeldte tilsyn den 27. november 2012, ved Elizabeth Byrialsen Opfølgning på konklusion fra det uanmeldte tilsyn, ved Ole Svinth. Orientering om fokus- og udviklingsområder for det kommende år, ved Ole Svinth. Evt. Præsentationsrunde og kort gennemgang af formålet med det anmeldte tilsyn. Elizabeth Byrialsen redegjorde for formålet med det anmeldte tilsyn samt orienterede om sagsgangen efter tilsyn. Gennemgang af konklusion på det uanmeldte tilsyn. Der var følgende kommentarer undervejs: - fællesspisningen to gange ugentligt fungerer godt, der er endvidere fælles kaffe hver fredag eftermiddag. - selvom stedet har samtykkeskemaer, aftales det altid først med den enkelte, hvis medarbejderne ringer til andre instanser. En mundtlig aftale er ligeså bindende som en skriftlig, men bør dokumenteres efterfølgende. - medicinansvarlig skal på kursus til februar/marts Bruger- og pårørenderådet holder møde hver 3. måned. Ang. brugerindflydelse oplyser beboerne: - der kan kommes med gode idéer til en lørdagsudflugt - der holdes beboermøder hvert kvartal, oftere ved behov. Der vil typisk være mange emner at diskutere, f.eks. er der på sidste møde diskuteret, om der skal bruges frivillige på stedet, antenneforhold, julearrangement mv. - man har indflydelse på eget liv - det er altid muligt at komme med forslag til aktiviteter - der drikkes fælles kaffe hver fredag, hvor der tales om, hvordan ugen er forløbet samt hvad weekenden kan bringe.

50 - 4 - Opfølgning på konklusion fra det uanmeldte tilsyn, ved Ole Svinth. Leder har aftalt med visitator, at alle visitationer gennemgås i det nye år. Der er lavet nye samtykkeskemaer for alle borgerne, et eksemplar udleveres til tilsynet. Bosted systemet etableres alligevel ikke, men et andet dokumentationssystem vil sandsynligvis etableres i Dette vil gøre det meget nemmere for medarbejderne at dokumentere arbejdet samt f.eks. skrive statusrapporter. Orientering om fokus- og udviklingsområder for det kommende år, ved Ole Svinth. I 2013 vil der være fokus på udeliv, sanseoplevelser og jord under neglene. Stedet har i år anskaffet en havefræser og et drivhus. Der er gjort klar til at lave en køkkenhave. AUC vil angiveligt anskaffe et kolonihavehus i Grenaa, som Glesborg bofællesskab og Dolmer Have får mulighed for at bruge i weekenden. I samarbejde med sundhedsafdelingen vil der ligeledes være fokus på motion og udeliv, sund kost og sundhed i det hele taget. Der planlægges at anskaffe udstyr til at kunne komme ud i naturen, uanset vejr og vind, og tilberede sin mad derude. Eventuelt. - en beboer ønsker, at der anskaffes et billardbord til fællesarealet. - køkkenerne i lejlighederne er nedslidte, og der er kun to kogeplader. 1. januar overtager Norddjurs Kommune boligforeningen efter Randersegnens Boligforenings konkurs. Der er mistet kr. på vedligeholdelseskontoen, der arbejdes på at få pengene retur, dette vil evt. kunne ske fra statsfonde. Afsluttende orienterer tilsynsførende om den nye tilsynsreform, hvor tilsynet pr overgår til centralt hold. Opsamling. Et livligt møde med mange deltagere. Der udtrykkes tilfredshed med at bo i bofællesskabet. Tilsynet fandt ikke anledning til påbud eller anbefalinger. Elizabeth Byrialsen Tilsynsførende Lene Kristensen sagsbehandler

51 Bilag: 6.1. Nyvang Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 10850/13

52 MYNDIGHEDSAFDELINGEN Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget vedrørende anmeldt kommunalt tilsyn på Ørum Bo- og Aktivitetscenter afdeling Nyvang den 3. december December 2012 Adresse: Telefon: Åbningstid: Torvet 3 [email protected] Man-onsdag: kl Torsdag: kl Grenaa Fredag: kl

53 - 2 - Den 3. december 2012 blev der afviklet anmeldt tilsyn på Ørum Bo- og Aktivitetscenter, afdeling Nyvang, Dystrupvej 4 i Ørum Djurs. Tilsynet har følgende anbefalinger: Fokus: Stadig opmærksomhed på usynlig magt samt arbejdsmiljø. Områdelederen har følgende kommentarer til tilsynet Jeg tilslutter mig alle fokuspunkter og de skitserede anbefalinger. Det skal bemærkes, at Nyvang er flyttet til Ørum inden for de sidste 3 måneder. At tilsynsrapporten derfor er så flot som den er, må helt og holdent tilskrives ledelse og medarbejdere, som til fulde har fået sat dagsordenen for krav og kvalitet i en moderne institution. Med venlig hilsen Bo Lindballe, områdeleder 0-30 årige. Høring Tilsynsrapporten har været sendt til høring i Bruger- og Pårørenderådet, Ældrerådet og Handicaprådet. Der er modtaget følgende høringssvar: Handicaprådets møde den 10. januar 2013: Til efterretning. Indstilling Det indstilles, at rapporterne fra det anmeldte tilsyn tages til efterretning. Margit Tang Møller myndighedschef

54 - 3 - Rapport fra anmeldt tilsyn på Ørum Bo og Aktivitetscenter afdeling Nyvang den 3. december Tilsynet var varslet til brugere og pårørende. I tilsynet deltog teamleder Birte Kousted, to beboere, personale samt en pårørende. Tilsynet er bekendt med navne på alle deltagere. Desuden deltog tilsynsførende Elizabeth Byrialsen samt sagsbehandler Lene Kristensen. Der forelå følgende dagsorden: Præsentationsrunde og kort gennemgang af formålet med det anmeldte tilsyn, ved Elizabeth Byrialsen Gennemgang af konklusion på det uanmeldte tilsyn den 23. maj 2012, ved Elizabeth Byrialsen Opfølgning på konklusion fra det uanmeldte tilsyn, ved Birte Kousted Orientering om fokus- og udviklingsområder for det kommende år, ved Birte Kousted Evt. Præsentationsrunde og kort gennemgang af formålet med det anmeldte tilsyn. Elizabeth Byrialsen redegjorde kort for formålet. Endvidere nævnes at Nyvang siden det uanmeldte tilsyn, er flyttet til Ørum, og der er kommet ny teamleder. Gennemgang af fokuspunkter samt anbefalinger fra det uanmeldte tilsyn ved Elizabeth Byrialsen. Fokuspunkter: Det skal kunne ses, hvem der har været involveret i udarbejdelsen af de pædagogiske helhedsplaner. Tilsynet havde fundet, at der var visse samarbejdsproblemer. Personalet savnede en fast personalegruppe, kunne ikke se den røde tråd i arbejdet, og der var meget sygdom i personalegruppen. Anbefalinger: Magtanvendelse blev brugt mere i perioder end i andre. Tilsynet fandt brug af usynlig / indirekte magt i form af husregler, fælles for alle beboerne. Der manglede risikovurderinger. I forhold til opdatering af samtykkeerklæringer, er disse ikke længere tidsbegrænsede. Dette kræver skærpet opmærksomhed på, hvad der gives samtykke til i forhold til den enkelte. Tilsynet afventer at se procedure for medicinadministration, når denne er færdigudviklet. Der vil ved kommende tilsyn kigges på, hvordan det udmøntes i dagligdagen. Den tids- og handleplan, der skulle udarbejdes inden 14 dage på anbefalingerne, er ikke modtaget i tilsynsenheden. En medarbejder kommenterer, at han så på husreglerne med helt andre øjne, da tilsynet læste dem højt under det uanmeldte tilsyn.

55 - 4 - Opfølgning på konklusion fra det uanmeldte tilsyn, ved Birte Kousted Den enkelte borger medinddrages i udarbejdelsen af helhedsplaner i forskellig grad og form, tilpasset den enkelte. Der bliver nu skrevet på de pædagogiske helhedsplaner på forsiden, i hvilken grad beboerne eller de pårørende har deltaget i udarbejdelsen. Der arbejdes i teams, og medarbejderne er gode til at hjælpe hinanden. Der arbejdes med beboeren i centrum, og kulturen skal gerne vise, at der tages udgangspunkt i den enkelte beboer. Der arbejdes med anerkendende tilgang. Der afholdes fælles temadage med alle medarbejderne på Ørum Bo og Aktivitetscenter og medarbejderne fra bofællesskaberne i Ørum. Grundnormeringen er dækket af fast personale. Der er tilknyttet en god fast vikarstab. Ingen arbejder alene, og alle har en telefon med alarm. Alt nyt personale introduceres grundigt. F.eks. er der deltaljeret gennemgang af opgaverne / kommunikationen omkring beboerne med autisme. Der har ikke været magtanvendelser efter flytning til Ørum. Der er stor bevidsthed og opmærksomhed på den usynlige magt, dette drøftes jævnligt på teammøder med udgangspunkt i hverdagen. I stedet for regler arbejdes der med individuelle aftaler med den enkelte. Ligeledes arbejdes der med gensidig hensyntagen til hinanden beboerne imellem. Der er ved at blive udarbejdet risikovurderinger på alle beboerne. For de domsanbragte beboere bruges risikovurderingerne, når der søges om ekstra udgang. Alle samtykkeerklæringer er aktuelle. Processen med ny procedure for medicinadministration er så småt startet, og der er udpeget medicinansvarlig medarbejder, der er social og sundhedsassistent. Orientering om fokus- og udviklingsområder for det kommende år, ved Birte Kousted Der skal fokuseres på at udvikle den gode hverdag for beboerne, der alle profiterer af et struktureret miljø, dette både for arbejde og fritid. Samarbejdet med pårørende, VISO, psykiater samt andre samarbejdspartnere. Medicin kursus til medarbejderne. Fra Forebyggelsesfonden har Ørum Bo- og Aktivitetscenter modtaget kr. til et projekt om kollegial sparring. Dette skal forløbe over hele Vidensdeling og teamudvikling. Der er etableret en fast struktur for kontinuerlig supervision af teams. Brug af frivillige. Der skal laves et katalog over frivillige, der kan matches til beboere, der ønsker kontakt med frimærkeinteresseret, strikkeinteresseret m.v. To medarbejdere står for koordinering af dette. Fokus på at være en del af, og indgå i lokalmiljøet. Der skal kigges på gamle og nye traditioner. Hvad skal beholdes, og hvad skal udvikles. Eventuelt En medarbejder giver udtryk for, at han er blevet glad for at gå på arbejde igen, efter Nyvang er flyttet til Ørum. Flere fortæller, at arbejdsmiljøet har ændret sig rigtig meget. Det er som at starte på en frisk. Man er ikke alene mere, har kollegaer at sparre med.

56 - 5 - En pårørende udtrykker tilfredshed med bostedet. En beboer udtrykker, at han gerne vil flytte i en anden lejlighed på Ørum Bo- og Aktivitetscenter, når hans dom er afsluttet. De to deltagende beboere fortæller om deres arbejdsprojekter: - har bygget et skur til traktorer. Der blev holdt rejsegilde. - laver træskilte - køkkenarbejde - brændekløvning - og meget andet. Fokus: Stadig opmærksomhed på usynlig magt samt arbejdsmiljø. Elizabeth Byrialsen Tilsynsførende Lene Kristensen Sagsbehandler

57 Bilag: 7.1. Åparken Kornvænget Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 10849/13

58 MYNDIGHEDSAFDELINGEN Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget vedrørende anmeldt kommunalt tilsyn i Bofællesskaberne Åparken og Kornvænget den 10. december December 2012 Adresse: Telefon: Åbningstid: Torvet 3 [email protected] Man-onsdag: kl Torsdag: kl Grenaa Fredag: kl

59 - 2 - Den 10. december 2012 blev der afviklet anmeldt tilsyn i Bofællesskaberne Åparken og Kornvænget i Ørum. Tilsynet har følgende anbefalinger: Det anbefales at de udarbejdede skemaer, som beboerne har underskrevet om tilkøb af rengøringshjælp, tilrettes den enkelte. Områdelederen har følgende kommentarer til tilsynet Jeg kan naturligvis tilslutte mig anbefalingen, som bliver beskrevet i tilsynsrapporten. Med venlig hilsen Bo Lindballe, områdeleder 0-30 årige. Høring Tilsynsrapporten har været sendt til høring i Bruger- og Pårørenderådet, Ældrerådet og Handicaprådet. Der er modtaget følgende høringssvar: Handicaprådets møde den 10. januar 2013: Til efterretning. Indstilling Det indstilles, at rapporterne fra det anmeldte tilsyn tages til efterretning. Margit Tang Møller myndighedschef

60 - 3 - Rapport fra anmeldt tilsyn i Bofællesskaberne Åparken og Kornvænget, Ørum den 10. december Tilsynet var varslet til brugere og pårørende. I tilsynet deltog teamleder Birte Kousted, tre beboere, personale samt en pårørende. Tilsynet er bekendt med navne på alle deltagere. Desuden deltog tilsynsførende Elizabeth Byrialsen samt sagsbehandler Lene Kristensen. Der forelå følgende dagsorden: Præsentationsrunde og kort gennemgang af formålet med det anmeldte tilsyn, ved Elizabeth Byrialsen Gennemgang af konklusion på det uanmeldte tilsyn den 15. oktober 2012, ved Elizabeth Byrialsen Opfølgning på konklusion fra det uanmeldte tilsyn, ved Birte Kousted Orientering om fokus- og udviklingsområder for det kommende år, ved Birte Kousted Evt. Præsentationsrunde og kort gennemgang af formålet med det anmeldte tilsyn. Der informeres kort om formålet med det anmeldte tilsyn. Gennemgang af konklusion på det uanmeldte tilsyn. Rapporten gennemgås og der kommer følgende kommentarer: Synlig leder en medarbejder samt en pårørende udtrykker, at det altid er muligt at komme hurtigt i kontakt med teamleder. Teamleder fortæller, at hendes opgave er, at have hånd om det der foregår, være med til at sætte rammer og retning og uddelegere opgaver. Det overordnede ansvar er teamlederens. I dagligdagen er det personalet, der skal være synlige. Husmøder er kommet i gang i Kornvænget. Bruger- og pårørenderåd det oplyses at det ikke er rådet der arrangerer nytårsaften. Magtanvendelse der er efterfølgende talt om indirekte magt. Der er lavet aftale med en beboer om, i hvilken rækkefølge medicinindtag og udlevering af tobak foregår. Brugerbetaling bruger- og pårørenderådet har diskuteret beboernes betaling af medarbejdernes mad, når man er i byen og spise. Rådet mener, det er forsvarligt, når blot det er beboernes valg. En pårørende udtrykker, at beboerne har brug for støtte ved restaurantbesøg, og at de ikke skal have ansvar for hinanden. Tilsynet har efter det uanmeldte tilsyn fået eftersendt dokumentation for beboernes valg af købt rengøringshjælp. En beboer har f.eks. tilkøbt rengøring, idet han på det kraftigste har frabedt sig pædagogernes hjælp.

61 - 4 - Tilsynsførende tilbyder at komme og gennemgå alle rengøringsvisitationer igen. Det er vigtigt at medarbejderne orienterer visitator, når der sker ændringer for den enkelte beboer. Samtykkeerklæringer der er lavet nye samtykkeerklæringer på alle. En pårørende undrer sig over at der også skal være samtykke til at kontakte pårørende. Kontaktperson teamleder oplyser at kontaktpersonen er den der skal have overblikket over beboerens økonomi, helbred, kontakt til pårørende mv. Det fortælles at alle beboerne gennemgås på personalemøderne, så alle medarbejdere er opdaterede. Hver medarbejder er kontaktperson for 2-3 beboere. Tilkald af hjælp i personaleløse timer - alle beboere har nummeret til afdeling Nøddebo på Ørum Bo- og Aktivitetscenter. Alle formår selv at tilkalde hjælp ved behov. Sikkerhed i arbejdet - alle medarbejdere er orienteret om, hvem der er arbejdsmiljørepræsentant. Opfølgning på konklusion fra det uanmeldte tilsyn, ved Birte Kousted. Pædagogiske helhedsplaner og rengøring Det vil fremover beskrives, hvordan og hvor meget den enkelte beboer eller evt. pårørende har deltaget i udarbejdelsen af pædagogiske helhedsplaner. På de årlige handlemøder vil man drøfte, om rengøringsvisitation stadig er aktuel. Ændring i behov og deraf følgende visitation bør i øvrigt være løbende, når og hvis behovet ændrer sig. Beboernes ønsker om selv at betale for rengøring er nylig gennemgået. Opmærksomhed på det psykiske arbejdsmiljø Bofællesskabernes personale er med i et arbejdsmiljøprojekt om samarbejde og kommunikation. Gennemgå reglerne vedrørende magtanvendelse, herunder også brug af indirekte magtanvendelse. Medarbejderne kender reglerne for indgriben i den personlige frihed magtanvendelse. Der har aktuelt ingen magtanvendelser været i bofællesskaberne i Der er og bør fortsat være stor bevidsthed og opmærksomhed om den usynlige magt, et punkt som aktuelt og fremtidigt drøftes på teammøder med udgangspunkt i hverdagen. Orientering om fokus og udviklingsområder for de kommende år, ved Birte Kousted. Der skal stadig fokuseres på at udvikle den gode hverdag for beboerne i bofællesskaberne med udgangspunkt i den enkelte borger. Fokus på samarbejde med pårørende, læger, psykiater samt andre samarbejdspartnere. Frivillige skal involveres. Den holdes første møde med interesserede frivillige. Der er på forhånd lavet pjecer om tavshedspligt. Medicin kursus brush up til medarbejdere. Der er udvalgt ansvarlig social og sundhedsassistent. Fokus på utilsigtede hændelser og at høste læring heraf. Dette er allerede i gang kendt og brugt. De utilsigtede hændelser drøftes på personalemøder. Udvikling, videndeling og kompetenceudvikling ved: - projekt under forebyggelsesfonden: Kollegial sparring løber hele 2013 og starter med APV. - vidensdeling i det store fælleskab område Ørum. - teamudvikling. - kontinuerlig supervision af teams. Der er etableret en klub for beboerne på tværs af bostederne i Ørum.

62 - 5 - Der skal kigges på gamle og nye traditioner på tværs. Eventuelt. En medarbejder udtrykker, at det er dejligt at blive en del af en større organisation. En beboer fortæller, at fællesspisning og adventshygge på tværs af bostederne har været dejligt. En medarbejder mente, at det uanmeldte tilsyn var et godt møde, men synes rapporten var negativ. Det fortælles, at Ørum er en god by. Man kender hinanden og hilser på. I dagligvarebutikken er man meget behjælpsom når beboerne handler. Anbefalinger. Det anbefales at de udarbejdede skemaer, som beboerne har underskrevet om tilkøb af rengøringshjælp, tilrettes den enkelte. Elizabeth Byrialsen Tilsynsførende Lene Kristensen Sagsbehandler

63 Bilag: 8.1. Stadionparken Broagervej Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 10848/13

64 MYNDIGHEDSAFDELINGEN Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget vedrørende anmeldt kommunalt tilsyn i Bofællesskabet Stadionparken og Broagervej den 28. november 2012 December 2012 Adresse: Telefon: Åbningstid: Torvet 3 [email protected] Man-onsdag: kl Torsdag: kl Grenaa Fredag: kl

65 - 2 - Den 28. november 2012 blev der afviklet anmeldt tilsyn i Bofællesskabet Stadionparken og Broagervej, Stadionparken 2 i Allingåbro. Konklusion og opsamling fra det anmeldte tilsyn Der var en god debat under gennemgangen af rapporten fra det uanmeldte tilsyn. Flere beboere kom tilstede under tilsynet og gav udtryk for, at de er tilfredse med at bo i bofællesskaberne. Tilsynet fandt ingen anledning til påbud eller henstillinger. Tilsynet har følgende anbefalinger: Hurtigst mulig få gennemgået rengøringsvisitationer for de enkelte og betaling for rengøring. Få afklaret tilkald for beboerne på Broagervej Områdelederen har følgende kommentarer til tilsynet Jeg er enig i de fokusområder og anbefalinger, som bliver beskrevet i tilsynsrapporten. Med venlig hilsen Frode Lerdahl, områdeleder. Høring Tilsynsrapporten har været sendt til høring i Bruger- og Pårørenderådet, Ældrerådet og Handicaprådet. Der er modtaget følgende høringssvar: Ældrerådets møde den 10. januar 2013: Rapporterne toges til efterretning, idet ældrerådet ikke kan acceptere, at der fortsat ikke er udarbejdet faste regler for medicinhåndtering. Handicaprådets møde den 10. januar 2013: Tages til efterretning med bemærkning om, at Handicaprådet ønsker oplyst, hvilke konsekvenser en ny rengøringsvisitering har haft for beboerne. Indstilling Det indstilles, at rapporterne fra det anmeldte tilsyn tages til efterretning. Margit Tang Møller myndighedschef

66 - 3 - Rapport fra anmeldt tilsyn i Bofællesskabet Stadionparken og Broagervej den 28. november Tilsynet var varslet ved brev. På Broagervej blev tilsynet varslet for sent. I tilsynet deltog personale og nogle beboere. Desuden deltog områdeleder Frode Lerdahl, da leder Bjarne Knudsen ikke havde mulighed for at deltage, socialkonsulent Elizabeth Byrialsen og tilsynsførende Ena Udengard. Der forelå følgende dagsorden: Præsentationsrunde og kort gennemgang af formålet med det anmeldte tilsyn, ved Ena Udengaard Gennemgang af konklusion fra det uanmeldte tilsyn den Opfølgning på konklusion fra det uanmeldte tilsyn, ved Bjarne Knudsen Orientering om fokusområder og udviklingstiltag for de kommende år, ved Bjarne Knudsen Evt. Præsentationsrunde og kort gennemgang af formålet med det anmeldte tilsyn Ena Udengaard redegjorde kort for formålet. Gennemgang af konklusion fra det uanmeldte tilsyn, ved Ena Udengaard Ena Udengaard gennemgik rapporten. Der kom følgende bemærkninger undervejs: Tilkald i personaleløse timer i Stadionparken. Der er et kald til hjemmeplejen i Vest og leder Bjarne Knudsen kan kontaktes. Tilkald på Broagervej er der usikkerhed omkring. Kan lederen kontaktes? Kan Kærvang og Skovvang kontaktes? Tilsynet opfordrede til, at der kan findes en løsning for borgerne på Broagervej med hensyn til tilkald. Brugerbetaling. Brugerne betaler selv for at få gjort rent. Dette bliver taget op på opfølgningsmøder. Der skal være skærpet opmærksomhed om information og skriftlighed i forhold til visiterede rengøringsydelser. Der er betaling for rengøring i fællesarealerne. Ifølge Frode Lerdahl er dette en fejl, som han vil rette op på. Der er betaling for personalets forplejning samt rejseudgifter for personalet i forbindelse med ferie. En uges ferie på Mallorca løber således op i ca kr. for den enkelte borger. Ressource forbrug. Der er sket en stigning af timeforbrug for borgere i eget hjem, der har behov for bostøtte fra bofællesskaberne. Dette indebærer således at der bliver færre ressourcer til beboerne i fællesskaberne.

67 - 4 - Alenearbejde. En medarbejder fra Broagervej var til stede under tilsynet og fortalte, at i dag er alene-arbejde ikke noget problem. Det er flere år siden, der har været episoder der gav bekymring. APV. Der er udarbejdet APV, som viser, der er et godt arbejdsmiljø. Pædagogiske helhedsplaner. Der arbejdes fortsat på at udvikle planerne. Personalet efterlyste en undervisningsdag i den perfekte pædagogiske helhedsplan. Frode Lerdahl vil arbejde videre med dette emne. Ved det uanmeldte tilsyn efterlyste personalet SEL 141 handleplaner fra sagsbehandlerne. Der er nu lavet planer for alle, og de er undervejs til beboerne og personale. Medicinadministration. Der bliver fortsat arbejdet med retningslinjer og procedurer centralt fra. Tilsynet efterlyste en tids- og handleplan for implementering af ovenstående. Ifølge det oplyste er der ikke udarbejdet en sådan. Opfølgning på konklusion fra det uanmeldte tilsyn, ved Frode Lerdahl Personale og områdeleder gav ovenstående kommentarer undervejs i gennemgangen af rapporten fra Orientering om evt. fokus og udviklingsområder for de kommende år, ved Frode Lerdahl Områdeleder Frode Lerdahl gav udtryk for, at Stadionparken er et godt sted. Fremover vil rengøring være et fokusområde, herunder de kontrakter, der er underskrevet af beboerne. Frode Lerdahl vil tage kontakt til socialkonsulenten indenfor området med henblik på at deltage i personalemøde og møde med pårørende vedr. håndteringen af rengøring hos den enkelte borger. Der skal være fokus på rengøring af fællesarealer. Pædagogiske helhedsplaner vil fremover blive taget op på personalemøder. Frode Lerdahl vil arbejde videre med en undervisningsdag vedrørende pædagogiske helhedsplaner. Der skal være fokus på, hvordan personalet fremover kan hjælpe borgerne med at håndtere digital post. Konklusion Der var en god debat under gennemgangen af rapporten fra det uanmeldte tilsyn. Flere beboere kom tilstede under tilsynet og gav udtryk for, at de er tilfredse med at bo i bofællesskaberne. Tilsynet fandt ingen anledning til påbud eller henstillinger, men har følgende: Anbefalinger Hurtigst mulig få gennemgået rengøringsvisitationer for de enkelte og betaling for rengøring. Få afklaret tilkald for beboerne på Broagervej Ena Udengaard Tilsynsførende Elizabeth Byrialsen Socialkonsulent

68 Bilag: 9.1. Sagsakter m.m. Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 11340/13

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91 Bilag: Notat KORA - Fordeling af midler til specialundervisning Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 13823/13

92 NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012

93 Indholdsfortegnelse 1. Formål Metode Population Metoden for den statistiske model Demografiske og socioøkonomiske karakteristika Data Afgrænsning af population Tre mulige socioøkonomiske fordelingsmodeller Socioøkonomisk fordeling på baggrund af alle elever Modeller med udgangspunkt i de svageste elever Fordeling af ressourcer til specialundervisning Valg af fordelingsmodel... 9 Bilag 1: Baggrundsvariabler... 10

94 1. Formål Hensigten med dette notat er at udvikle en model for fordelingen af specialundervisningsmidler mellem skolerne i Norddjurs Kommune. Udgangspunktet for en sådan model er, at den tager hensyn til de forventede specialundervisningsbehov, som de enkelte skoler i kommunen har, givet elevernes demografiske og socioøkonomiske karakteristika. For at kunne opstille en fordelingsmodel, der tager hensyn til specialundervisningsbehov, estimeres først en statistisk model for sammenhængen mellem en række demografiske og socioøkonomiske karakteristika og sandsynligheden for at modtage segregeret specialundervisning i enten specialklasse eller på specialskole for skoleåret 2010/11. Den statistiske model er baseret på registerdata for alle folkeskoleelever i Danmark. Modellen anvendes dernæst til at beregne hver enkelt elevs sandsynlighed for at få segregeret specialundervisning i Norddjurs Kommune, givet deres demografiske og socioøkonomiske karakteristika. Desuden beregnes det forventede antal elever, der modtager segregeret specialundervisning, for skolerne i Norddjurs Kommune. Modellen giver dermed et faktabaseret bud på de relative specialundervisningsbehov, som de enkelte skoler i Norddjurs har. Den statistiske model kan anvendes som grundlag for en budgetfordelingsmodel, dvs. som et værktøj til fordeling af midler til specialundervisning mellem skoler i Norddjurs Kommune. 2. Metode 2.1. Population Populationsgrundlaget for modellen, der estimerer den enkelte elevs sandsynlighed for at modtage specialundervisning, er alle godt danske folkeskoleelever i skoleåret 2010/11 1. For alle eleverne er der indhentet oplysninger om dem selv og om deres forældres socioøkonomiske karakteristika Metoden for den statistiske model Den primære variabel i analysen er en oplysning om, hvorvidt den enkelte elev modtager specialundervisning i en specialklasse eller på en specialskole. Oplysninger om, hvilke elever der fik segregeret specialundervisning i enten specialklasse 1 Skoleåret 2010/11 er operationaliseret som begyndende d. 1. juli 2010 og sluttende d. 30. juni

95 eller på specialskole, stammer fra registerdata indsamlet af Danmarks Statistik. De øvrige data om eleverne og deres forældre er indhentet fra en række forskellige registre i Danmarks Statistik. Der estimeres en såkaldt logitmodel, der tager højde for den særlige struktur i data, hvor den afhængige variabel er dikotom og kan antage to gensidigt udelukkende værdier (modtager af segregeret specialundervisning eller ej). Hovedformålet med opstillingen af den statistiske model er at producere estimater for det forventede antal elever, der modtager specialundervisning, baseret alene på demografiske og socioøkonomiske oplysninger om eleverne og deres forældre. I det følgende afsnit oplistes de forklarende baggrundsvariabler, der bruges i modellen Demografiske og socioøkonomiske karakteristika Udvælgelsen af indikatorer samt vægtningen af indikatorer i forhold til hinanden trækker på en tidligere analyse, hvor KORA bl.a. systematisk undersøgte, hvilke faktorer der på landsplan har betydning for tildelingen af specialundervisning 2. På baggrund af KORAs tidligere undersøgelse indgår følgende forklarende variable i modellen: For eleven: Køn, alder ved skolestart, adoptionsstatus og klassetrin. For forældrene: Moderens alder, faderens alder, moderens civilstatus, forældrenes gennemsnitlige uddannelsesniveau, forældrenes indtægt og forældrenes gennemsnitlige sociale status. 3. Data 3.1. Afgrænsning af population Modellen for den enkelte elevs sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning estimeres, som beskrevet ovenfor, på baggrund af oplysninger om alle elever i folkeskolen og deres forældre. I forbindelse med opstillingen af mulige måder at fordele specialundervisningsmidlerne på i Norddjurs Kommune begrænses populationen til at omfatte eleverne på kommunens folkeskoler. For skoleåret 2010/11 giver det en samlet population på i alt elever. Dertil lægges 77 elever, som i dette skoleår gik på Djurslandsskolen. 2 KREVI (2011). Ekskluderende specialundervisning. Hvem får det, og hvilke forskelle er der mellem kommunerne?. 2

96 De 77 elever, der i skoleåret 2010/11 gik på Djurslandsskolen, er ført tilbage til den skole, der henviste dem til specialskolen og indgår i skolens samlede elevtal. Derudover er der taget højde for, at disse elever typisk har en højere gennemsnitlig sandsynlighed for segregeret specialundervisning, givet deres socioøkonomiske karakteristika, end tilfældet er for de øvrige elever på de skoler, de tidligere gik på. For 361 elever har det ikke været muligt at indhente en eller flere af de socioøkonomiske baggrundsoplysninger. Den manglende information kan skyldes, at moderens eller faderens cpr-nummer ikke er angivet i Danmarks Statistiks registre. Da der er oplysninger om, hvilken skole de 361 elever går på, inkluderes de i beregningen af den fordelingsmodel, der tager udgangspunkt i alle kommunens elever. Her indgår de med skolens gennemsnitlige sandsynlighed for at modtage specialundervisning. Det er imidlertid ikke muligt at sige, hvorvidt de er socioøkonomisk svage. Derfor indgår de ikke i de to eksempler på fordelingsmodeller, der tager udgangspunkt i henholdsvis de 20 % og 10 % socioøkonomisk svageste elever. Her er elevbestanden dermed Ud af de i alt elever i skoleåret 2010/11 modtog 228 elever segregeret specialundervisning i enten specialklasse eller på specialskole. Det svarer til, at 5,5 % af kommunes elever blev henvist til specialundervisning. 4. Tre mulige socioøkonomiske fordelingsmodeller Midlerne til specialundervisning kan fordeles mellem skolerne på flere måder, hvor man samtidig tager hensyn til elevernes socioøkonomiske baggrund. Én mulighed er at tage udgangspunkt i alle kommunens elever og lade hver enkelt elevs sandsynlighed for at få specialundervisning indgå i fordelingen af midler. Konkret betyder dette, at der for hver skole i kommunen beregnes en sandsynlighed for, at en tilfældigt udvalgt elev modtager specialundervisning. En anden mulighed er alene at fokusere på de socioøkonomisk svageste elever i kommunen og lade deres sandsynligheder for at modtage specialundervisning bestemme, hvordan specialundervisningsmidler fordeles mellem kommunens skoler. I praksis sker det ved at definere en grænse for, hvilke elever der er socioøkonomisk svage. Det kan fx være de 10 % svageste elever i kommunen (herefter kaldet højrisiko-elever ). Med viden om, hvordan højrisiko-eleverne er fordelt på skolerne, og hvordan deres individuelle sandsynligheder for specialundervisning varierer, kan skolernes relative specialundervisningsbehov herefter beregnes. I det følgende afsnit præsenteres en fordelingsmodel, der tager udgangspunkt i den sandsynlighed alle elever på skolerne i Norddjurs har for at modtage specialunder- 3

97 visning. Derudover opstilles og præsenteres to fordelingsmodeller, hvor afgrænsningen af højrisiko-elever er henholdsvis de 10 % og 20 % svageste elever (opgjort på baggrund af socioøkonomiske kriterier). Dette for at illustrere de fordelingsmæssige konsekvenser, der er forbundet med sådanne modeller Socioøkonomisk fordeling på baggrund af alle elever Tabel 1 viser skolernes forventede specialundervisningsbehov, når der tages hensyn til elevernes socioøkonomiske baggrund. Tabel 1. Skolernes specialundervisningsbehov på baggrund af alle elever Skole Antal elever* Andel af det samlede antal elever i kommunen (%) Gennemsnitlig sandsynlighed for specialundervisning Forventet antal specialundervisningselever Andel af det samlede forventede antal specialundervisningselever (%) Indeks for specialundervisningsbehov Anholt Skole 16 0,4 % 2,8 % 0 0,2 % 0,58 Allingåbroskolen 156 3,7 % 5,5 % 9 4,3 % 1,15 Auning Skole ,2 % 4,7 % 42 20,9 % 0,99 Distrikt Vestre Voldby ,2 % 4,3 % 31 15,4 % 0,90 Glesborg Skole 168 4,0 % 5,3 % 9 4,6 % 1,15 Kattegatskolen ,2 % 5,2 % 45 22,5 % 1,11 Langhøjskolen 220 5,3 % 4,7 % 10 5,2 % 0,99 Mølleskolen 193 4,6 % 5,2 % 10 5,1 % 1,09 Rougsøskolen 264 6,3 % 4,3 % 12 5,9 % 0,93 Toubroskolen 147 3,5 % 5,0 % 8 3,8 % 1,08 Ørum Skole 377 9,0 % 4,1 % 16 7,8 % 0, Klasse-Center Djursland 186 4,5 % 4,8 % 9 4,4 % 0,98 Total % 4,8 % 202** 100 % 1,00 * Tæller også de af skolens tidligere elever, som nu går på Djurslandsskolen. ** I tabellen er skolernes forventede antal specialundervisningselever afrundet til hele elever hvorfor det totale antal afviger fra det summerede resultat, de hele tal giver. Det ses af tabellen, at der i alt var elever på skolerne i Norddjurs. Af dem forventes 202 elever, ud fra den statistiske model, at modtage specialundervisning. Det er 26 elever færre end de 228 elever, som rent faktisk modtog specialundervisning i skoleåret 2010/11. Det skyldes, at modellen er estimeret for alle elever i Danmark. Skolerne i Norddjurs Kommune henviser med andre ord oftere elever til segregeret specialundervisning, end man skulle forvente ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund sammenlignet med andre kommuner. 4

98 Derudover fremgår det af tabellen, at 193 elever i skoleåret 2010/11 gik på Mølleskolen. Det svarer til godt 4,6 % af kommunens samlede elevbestand. Den gennemsnitlige sandsynlighed for, at en af Mølleskolens elever modtager specialundervisning, givet elevens socioøkonomiske baggrund, er 5,2 %. Ved at gange skolens gennemsnitlige sandsynlighed for, at en elev modtager specialundervisning, med elevtallet, fås det antal specialundervisningselever, som skolen forventelig skulle have, givet elevernes socioøkonomiske baggrund. For Mølleskolen betyder det, at i alt 10 elever forventes at modtage specialundervisning. Ved at dividere skolernes andel af det samlede antal forventede specialundervisningselever med skolens andel af det samlede elevtal fås et udtryk for skolens specialundervisningsbehov. Specialundervisningsbehovet er et tal, der enten er større eller mindre end 1. Hvis tallet er mindre end 1, fx 0,95 indikerer det et relativt lille specialundervisningsbehov. Som følge af det lille behov tildeles skolen 5 % færre midler, end den ville have fået, hvis man alene fordelte midler på baggrund af elevtal. Omvendt får skolen 5 % flere midler, end den ellers ville have fået, hvis tallet er 1,05. For Mølleskolen giver denne beregning et specialundervisningsbehov på: 5,1 %/ 4,6 % = 1,09 3. Det vil sige, at Mølleskolen har et relativt stort specialundervisningsbehov og skal have 9 % flere midler, end den ville have fået i en situation, hvor der fordeltes midler på baggrund af en ren elevtalsmodel. I det følgende afsnit præsenteres en illustration af de fordelingsmæssige konsekvenser det vil have, hvis man vælger en fordelingsmodel, der alene tager udgangspunkt i de socioøkonomisk svageste elever Modeller med udgangspunkt i de svageste elever Tabel 2 viser skolernes specialundervisningsbehov, når der tages udgangspunkt i den femtedel af eleverne i kommunen, som har den højeste risiko for at modtage specialundervisning. 3 På grund af afrunding stemmer formlens resultat ikke, hvis den kun beregnes på første decimal. 5

99 Tabel 2. Skolernes specialundervisningsbehov på baggrund af de 20 % svageste elever i Norddjurs Kommune Skole Antal højrisikoelever Gennemsnitlig sandsynlighed for specialundervisning Forventet antal specialundervisningselever Andel af det samlede forventede antal specialundervisningselever (%) Indeks for specialundervisningsbehov Anholt Skole 0 0,0 % 0 0,0 % 0,00 Allingåbroskolen 29 13,8 % 4 4,6 % 1,24 Auning Skole ,4 % 19 22,2 % 1,04 Distrikt Vestre Voldby ,3 % 12 13,9 % 0,81 Glesborg Skole 38 11,1 % 4 4,9 % 1,22 Kattegatskolen ,2 % 20 23,7 % 1,17 Langhøjskolen 43 11,1 % 5 5,5 % 1,05 Mølleskolen 42 11,6 % 5 5,7 % 1,23 Rougsøskolen 40 10,4 % 4 4,8 % 0,76 Toubroskolen 27 12,1 % 3 3,8 % 1,08 Ørum Skole 51 11,0 % 6 6,5 % 0, Klasse-Center Djursland 35 10,8 % 4 4,4 % 0,98 Total ,3 % % 1,00 Som det fremgår af tabellen, svarer 20 % af kommunens samlede elevbestand til 762 elever 4. De 20 % socioøkonomisk svageste elever fordeler sig på skolerne i Norddjurs som angivet i tabellens første kolonne. Ud fra den statistiske model forventes 86 af disse elever at modtage specialundervisning. Knap halvdelen af de 192 elever, der samlet set forventes at modtage specialundervisning i hele kommunen, forventes således at komme fra den femtedel af eleverne, der har den højeste sandsynlighed for at modtage specialundervisning 5. Ved at sammenholde skolernes andel af det forventede antal specialundervisningselever i denne gruppe med deres andel af det samlede elevtal, fås igen et indeks for deres relative specialundervisningsbehov. Værdierne ligger typisk længere fra den neutrale værdi 1 end i tabel 1, hvilket indikerer, at fordelingen af de socioøkonomisk svageste specialundervisningselever er mere skæv end fordelingen af det samlede antal forventede specialundervisningselever. 4 Som beskrevet i afsnit 3.1 kan 361 elever ikke beskrives socioøkonomisk, hvorfor den samlede elevbestand, der danner grundlag for tabellen er På grund af de manglede oplysninger om 361 elever er det forventede samlede antal specialundervisningselever 192 i denne model i stedet for de 202 fra tabel 1 6

100 Tabel 3 viser skolernes specialundervisningsbehov, når der tages udgangspunkt i den tiendedel af eleverne i kommunen, som har den højeste risiko for at modtage specialundervisning. Tabel 3. Skolernes specialundervisningsbehov på baggrund af de 10 % svageste elever i Norddjurs Kommune Skole Antal højrisikoelever* Gennemsnitlig sandsynlighed for specialundervisning Forventet antal specialundervisningselever Andel af det samlede forventede antal specialundervisningselever (%) Indeks for specialundervisningsbehov Anholt Skole 0 0,0 % 0 0,0 % 0,00 Allingåbroskolen 12 21,6 % 3 4,7 % 1,26 Auning Skole 73 15,4 % 11 20,4 % 0,96 Distrikt Vestre Voldby 58 13,8 % 8 14,6 % 0,85 Glesborg Skole 19 14,4 % 3 5,0 % 1,23 Kattegatskolen 95 14,0 % 13 24,2 % 1,20 Langhøjskolen 24 13,3 % 3 5,8 % 1,11 Mølleskolen 23 14,5 % 3 6,1 % 1,31 Rougsøskolen 16 14,0 % 2 4,1 % 0,64 Toubroskolen 18 14,0 % 3 4,6 % 1,31 Ørum Skole 26 13,7 % 4 6,5 % 0, Klasse-Center Djursland 17 13,3 % 2 4,1 % 0,93 Total ,4 % % 1,00 Som det fremgår af tabellen, svarer 10 % af kommunens samlede elevbestand til 381 elever 6. De 10 % socioøkonomisk svageste elever fordeler sig på skolerne i Norddjurs som angivet i tabellens første kolonne. Ud fra den statistiske model forventes 55 af disse elever at modtage specialundervisning. Knap en tredjedel af de 192 elever, der samlet set forventes at modtage specialundervisning i hele kommunen, forventes således at komme fra den tiendedel af eleverne, der har den højeste sandsynlighed for at modtage specialundervisning 7. Som det fremgår af tabellens sidste kolonne, ligger indeksværdierne for skolernes relative specialundervisningsbehov typisk længere fra den neutrale værdi 1 end i både tabel 1 og 2. Fordelingen af de socioøkonomisk allersvageste specialundervisningselever er med andre ord mere skæv end fordelingen af de næstsvageste og fordelingen af det samlede antal forventede specialundervisningselever. 6 Se note 4 7 Se note 5 7

101 Mens specialundervisningsbehovet, jf. tabel 1, for Mølleskolen er 1,09 i fordelingsmodellen, der baserer sig på alle elever i kommunen, stiger specialundervisningsbehovet til 1,23 og 1,31 for de fordelingsmodeller, der tager udgangspunkt i de henholdsvis 20 % og 10 % højrisiko-elever. Omvendt falder Rougsøskolens specialundervisningsbehov fra 0,92 over 0,76 til 0,64, når der anvendes en mere snæver afgrænsning af højrisiko-elever. 5. Fordeling af ressourcer til specialundervisning I tabel 4 er kommunens ramme for ressourcerne til specialundervisning i 2013 fordelt mellem skolerne på baggrund af en fordelingsmodel, der udelukkende tager højde for skolernes elevtal (kolonne 1) samt en fordelingsmodel, der tager højde for den socioøkonomiske baggrund for alle kommunens elever (kolonne 2). Derudover er det vist, hvordan rammen fordeles, hvis man alene ønsker at fokusere på elever, der har særlig høj sandsynlighed for at modtage specialundervisning. I de to eksempler er grænserne for højrisiko-elever sat til henholdsvis 10 % og 20 % af skolens samlede elevtal (kolonne 3 og 4). Tabel 4. Fordeling af rammen efter fire forskellige fordelingsmodeller (kr.) Skole Kr. fordelt ud fra elevandel Kr. fordelt med udgangspunkt i elevernes socioøkonomiske baggrund Alle elever De 20 % svageste De 10 % svageste Anholt Skole Allingåbroskolen Auning Skole Distrikt Vestre Voldby Glesborg Skole Kattegatskolen Langhøjskolen Mølleskolen Rougsøskolen Toubroskolen Ørum Skole Klasse-Center Djursland Total Som det fremgår af tabellen, har det økonomisk betydning for den enkelte skole, om specialundervisningsmidlerne fordeles efter elevtal eller efter en af de tre mo- 8

102 deller, der tager højde for et beregnet specialundervisningsbehov. Og jo mere snævert man fokuserer på højrisiko-elever, jo større er den økonomiske forskel typisk ift. en situation, hvor midlerne fordeles efter elevtal Valg af fordelingsmodel Valget af fordelingsmodel afhænger af, hvilke antagelser man gør sig om udgifterne til de enkelte specialundervisningselever. Forventer man, at enhedsudgiften til de elever, som rent faktisk visiteres til specialundervisning, er uafhængig af deres statistiske sandsynlighed for at blive visiteret, er det matematisk korrekte at anvende en model med den socioøkonomiske baggrund for alle elever. Forventer man omvendt, at der blandt de faktisk visiterede vil være højere enhedsudgifter til de elever, der statistisk set har den største sandsynlighed for at blive visiteret, taler dette for at anvende en model, der skeler til fordelingen af højrisiko-elever på skolerne. Eventuelt kunne man anvende en blandingsmodel, som både tager udgangspunkt i alle eleverne i kommunen samt skeler til fordelingen af højrisiko-elever. En sådan model vil dog blive kompleks at vedligeholde fremover. KORA har ikke kendskab til undersøgelser, der peger i retning af forskellige enhedsudgifter for faktisk visiterede specialundervisningselever med forskellige statistiske sandsynligheder for visitation. Dette taler for at anvende fordelingsmodellen, der tager udgangspunkt i alle elevers socioøkonomiske baggrund. Det samme gør et hensyn om at anvende en model, som er relativt simpel at vedligeholde fremover, og som giver en relativt stabil tildeling af ressourcer til den enkelte skole fra år til år. 9

103 Bilag 1: Baggrundsvariabler Tabel 5. Definitioner for forklarende variabler Variabel Beskrivelse Elevernes demografiske karakteristika Køn Eleven er en dreng Alder ved skolestart Elevens alder i dage ved start i 1. klasse Adoption Eleven er adopteret Klassetrin Elevens klassetrin Forældrenes demografiske og socioøkonomiske karakteristika Moderens alder Mors alder (antal år) ved elevens fødselstidspunkt Faderens alder Fars alder (antal år) ved elevens fødselstidspunkt Moderens civilstatus Mor civilstatus er ægteskab Forældres gennemsnitlige uddannelsesniveau Mors og fars gennemsnitlige uddannelseslængde antal år for højest fuldførte uddannelse ud over folkeskolen. Følgende skøn er anvendt ud fra oplysninger om højest fuldførte uddannelse. Erhvervsfaglig udd: 2 år; gymnasial udd. 3 år; kvu: 5 år; mvu eller bachelor: 6 år; længere videregående udd.: 8 år; forskerudd: 11 år. Forældres gennemsnitlige sociale status Gennemsnit for klassificering af forælders stillingsbetegnelse. Forældres gennemsnitsindkomst Mors og fars gennemsnitlige årsindkomst i årene fra 2006 til

104 Bilag: Sagsbehandling børn og unge Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 17715/13

105 Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen, 2012 Kvalitetsstandard Myndighedsafdelingens sagsbehandling indenfor børn- og unge området

106 INDHOLD INDLEDNING 3 KONTAKT TIL MYNDIGHEDSAFDELINGEN 3 RETSGRUNDLAGET 3 GENERELT OM MYNDIGHEDSAFDELINGENS TILGANG 4 SAGSBEHANDLING 4 VISITATION 10 2

107 Indledning Denne kvalitetsstandard omhandler sagsbehandlingen for sager vedrørende børn og unge med behov for særlig støtte, og skal ses i sammenhæng med kommunens sammenhængende børnepolitik. Sagsbehandlingen varetages henholdsvis af et børne- familieteam og et ungeteam. Retningsgivende for udarbejdelse af standard vedr. sagsbehandlingen er: Lov om social service Retssikkerhedsloven Forvaltningsloven Norddjurs Kommunes sammenhængende børnepolitik Norddjurs kommunes øvrige politiker samt standarder på børn og ungeområdet. Kontakt til Myndighedsafdelingen Åbningstiden for begge teams er fra kl til mandag, tirsdag og onsdag. Fra kl til torsdag og fra kl til 12 fredag. Der kan træffes personlige aftaler indenfor dette tidsrum. Børne- familieteamets medarbejdere har telefontid fra kl til 9.30 alle ugens 5 dage. Der kan dog også rettes telefonisk henvendelse til teamets sekretariat indenfor hele åbningstiden. Ungeteamets medarbejdere har telefontid fra kl til alle ugens 5 dage. Der kan indtales telefonbesked indenfor hele åbningstiden. Udenfor den almindelige åbningstid kan børn og ungevagten kontaktes, hvis der er behov for akut hjælp. Alle kan kontakte børn og ungevagten. 1 Retsgrundlaget Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte (Servicelovens 19) Støtten skal være så tidlig og helhedsorienteret, at problemer så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og families forhold (Servicelovens 46). 1 Vagtordningen varetages af UngNorddjurs 3

108 Generelt om Myndighedsafdelingens tilgang Myndighedsafdelingens medarbejdere møder børn og unge med udgangspunkt i den sammenhæng, de indgår i. Det vil sige, at familien og det nære miljø er centralt, når barnets eller den unges situation skal vurderes. Tilgangen er afpasset den enkeltes særlige omstændigheder og forudsætninger. Formålet med indsatsen overfor børn og unge med særlige vanskeligheder er tidligst muligt at sikre disse børn og unge høj grad af kontinuitet og tryghed i deres opvækstmiljø. Der er fokus på børn og unges rettigheder og på vurdering af kvalitet og økonomi i den indsatsform, der vurderes relevant. Indsatserne gives så vidt muligt som sammenhængende tilbud, der er rettet mod hele familien med henblik på at understøtte barnets eller den unges nære relationer og øvrige netværk. Støtten tilrettelægges helhedsorienteret og på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges samlede situation. Der iværksættes den tilstrækkelige, men mindst mulige indgribende indsats, som så vidt muligt skal foregå i nærmiljøet. Effekten af indsatserne måles på baggrund af systematisk indsamlede oplysninger. Med hensyn til sagsbehandlingen for unge, er det individorienterede udgangspunkt i fokus. Der inddrages rådgivning om job og uddannelse med henblik på selvstændiggørelse. Sagsbehandling Tidlig indsats i forhold til børn og unge med særlige behov Det tværfaglige samarbejde skal bidrage til at skabe de bedste udviklingsmuligheder for alle børn og unge ved at sikre sammenhæng og helhed gennem faglig kvalificeret, effektiv og koordineret indsats. Samarbejdet er målrettet, fleksibelt og fremadrettet med fokus på optimal udnyttelse af personlige og faglige kompetencer og ressourcer. Samarbejdet er i øvrigt kendetegnet ved handlekraft, koordination og kreativ tænkning, der skaber synlige resultater. Omdrejningspunktet er den forebyggende og tidlige indsats, som alle aktører er forpligtede til at have fokus på. Det betyder blandt andet at børn og unge ses ud fra en helhedsbetragtning med fokus på at finde de bedste løsninger der via samarbejde på tværs af faggrænser opnås synergi i arbejdet erfaringer og evidensbaseret viden er grundlaget for arbejdet. der er smidighed og gennemskuelighed i opgaveløsningerne det er et fælles anliggende, at de faglige og 4

109 økonomiske ressourcer udnyttes bedst muligt. Norddjurs kommune har tværfaglige grupper i hvert skoledistrikt i kommunen. Der afholdes 1 møde om måneden på skolen samt 1 møde om måneden på daginstitutioner i det pågældende skoledistrikt. De tværfaglige grupper fungerer som sparringsforum, hvor såvel personalet, der er tæt på barnet som forældrene til barnet kan deltage. Grupperne skal sikre en tidlig / forebyggende indsats, således at sager om foranstaltning efter Serviceloven i videst muligt omfang undgås. Den tværfaglige gruppe kan inddrages både før og efter, der er startet en sag i Myndighedsafdelingen. Det er ambitionen så vidt muligt at hjælpe og støtte børn og unge i deres eget miljø og med inddragelse af de ressourcer, der er til stede i familien, i det øvrige private netværk og i normalsystemet. Opsporing, rådgivning, forebyggende indsats og tidlig indsats tillægges i den forbindelse stor betydning. Kommunen har pligt til at sikre, at der arbejdes tværfagligt og helhedsorienteret (Servicelovens 19, 46 og 49a). Inddragelse af forældremyndighedsindehaver, barnet og den unge Det fremgår af Servicelovens 49 a, at skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området med udsatte børn og unge, indbyrdes kan udveksle oplysninger om et barn eller en ung, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Barnet eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis ikke det er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge (Servicelovens 46, stk. 3). Forældrene inviteres til tværfaglige netværksmøder, når det er relevant, og inddrages så vidt muligt i forpligtende drøftelser vedrørende bekymringer, undersøgelser og foranstaltninger for deres børn. Når et barn er anbragt, skal forældrene tilbydes en støtteperson, og der skal træffes afgørelse om støtte til forældrene med henblik på at afhjælpe de vanskeligheder, som har været årsagen til anbringelsen. Der tilbydes også støtte til samvær med barnet og ved evt. hjemgivelse af barnet. Støtten iværksættes overvejende gennem familiehuset (Servicelovens 54). Der henvises til standard for familiehusets indsatser. 5

110 Systematisk inddragelse af familie og netværk Opfølgning og evaluering Særlige forhold for unge, der er fyldt 15 år Netværket undersøges - og inddrages så vidt det er muligt. I forbindelse med en undersøgelse vurderes det altid, om der findes ressourcepersoner i netværket, og om det i øvrigt er muligt at inddrage disse personer. De seneste års forskning har vist positive resultater for børn, der er anbragt i slægtspleje, hvilket derfor tilstræbes, når det er muligt. Tilsvarende er det af stor betydning for et barn eller en ung, der er anbragt, at der kan opnås et godt samarbejde med den biologiske familie. Det sikres og understøttes derfor så vidt muligt, at barnet eller den unge bevarer kontakten med familiemedlemmer. Et barn eller en ung, der er anbragt har ret til en støtteperson. Det skal være en person fra barnets eller den unges netværk. Når der iværksættes foranstaltninger, efter lov om social service, skal der foreligge en handleplan. Handleplanen er baseret på den børnefaglige undersøgelses resultater. Handleplanen beskriver formål og mål for foranstaltningen, herunder varighed og indhold i indsatsen. Handleplanen er derfor grundlag for opfølgningen. Der følges op på foranstaltninger efter behov dog senest 3 måneder efter iværksættelse. Herefter løbende efter 6 måneder. Hvis der er tale om en anbringelse, skal handleplanen revideres inden evt. hjemgivelse med henblik på en evt. anden indsats i forbindelse med hjemgivelsen. Hvis en anbringelse forventes at vare ud over det 18 år, skal der udarbejdes en ny handleplan senest 6. mdr. før den unge fylder 18 år. Der henvises i øvrigt til standard for det driftsorienterede tilsyn med kommunens anbringelsessteder. Der er planlagt og påbegyndt udarbejdelse af dokumentation for effekten af indsatserne 2 Unge der er fyldt 15 år har på en række områder selvstændig partsstatus. Den unge kan aktivt fremme egne synspunkter. Den unge skal f.eks. give samtykke til iværksættelse og videreførelse af forebyggende foranstaltninger eller af en anbringelse. En handleplan for unge, der er fyldt 16 år skal angive konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet. Såfremt en ung har været anbragt frem til det 18. år, skal der træffes afgørelse om efterværn senest 6. mdr. før den unge fylder 18. I givet fald skal handleplanen revideres, og der skal tages stilling til det videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold. Udslusning og efterværn kan iværksættes, når det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte. Udslusning er rettet mod unge, der har været anbragt udenfor hjemmet, og som har behov for ophold af kortere varighed i det tidligere 2 Resultatdokumentation efter Århus modellen 6

111 Tids- og svarfrister Handlekommune Sagens oplysning Begrundelse, henvisning og anke anbringelsessted. Efterværn er rettet mod unge med behov for særlig støtte. Der kan tilbydes en ny foranstaltning efter det fyldte 18 år. Hvis en ung under 18 år har begået kriminalitet, skal der senest 7 dage efter at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet, udarbejdes en plan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge. Planen udarbejdes sammen med den unge og forældrene. Sagsbehandlingen skal udøves hurtigst muligt (Retssikkerhedslovens 3). For behandling af henvendelser, der kræver udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse jf. servicelovens 50, er den maksimale sagsbehandlingstid 4. mdr. I disse tilfælde vil borgeren være i kontakt med socialrådgiveren og derved orienteret om, hvor langt behandlingen af sagen er nået. Ved henvendelser/ ansøgninger, der ikke forudsætter udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse, behandles ansøgningen indenfor 6 uger. Kan fristen ikke overholdes, gives der skriftlig besked om, hvornår der kan forventes en afgørelse. Vedrørende handicaprelaterede ydelser henvises til kvalitetsstandard Børn og unge med handicap. Et barn eller en ung under 18 år har som hovedregel opholdskommune hos sine forældre. Bor barnet hos den ene af forældrene, har barnet opholdskommune hos denne. Den kommune, der har anbragt et barn eller en ung, vil være handlekommune indtil barnet fylder 18 år (Retssikkerhedslovens 9) Forvaltningen skal sørge for, at alle oplysninger til brug for sagens behandling, er til stede. Borgeren har pligt til medvirke til oplysning af sagen, når der modtages hjælp fra kommunen. Kommunen kan med borgerens samtykke indhente oplysninger fra andre myndigheder til brug for sagens oplysning. Hvis borgeren ikke medvirker, behandles sagen på det foreliggende grundlag. Kravet om samtykke kan fraviges i sager om særlig støtte til børn og unge. Der kan uden samtykke indhentes oplysninger hos private, der formodes at have kendskab til forholdene. Den adspurgte er ikke forpligtiget til at svare. Der kan indhentes oplysninger om sagens part eller om forældremyndighedsindehavers samlever eller ægtefælle. Det skal altid forsøges at indhente samtykke. (Retssikkerhedslovens 10/11). En afgørelse meddelelses skriftligt, med begrundelse, med mindre afgørelsen giver ansøgeren fuldt medhold. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, der vedrører afgørelsen. I det omfang afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen angive de hovedsynspunkter, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen 7

112 Retten til aktindsigt Partshøring Råd og vejledning Underretningspligt Undersøgelse skal endvidere indeholde en kort redegørelse for sagens faktiske omstændigheder, der er tillagt betydning for afgørelsen. Ankevejledning vedlægges, hvis afgørelsen kan påklages til anden myndighed (Forvaltningslovens 22/24/26). En part i en sag, hvor der kan blive truffet afgørelse, har ret til aktindsigt. Anmodning om aktindsigt skal specifikt henvise til en sag, hvis dokumenter den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med (Forvaltningslovens 9/10). Formodes det, at en part ikke er bekendt med sagsakter i en sag, som er under behandling, må der ikke træffes afgørelse, før parten er gjort bekendt med akterne og har haft lejlighed til at udtale sig. Dette gælder dog kun hvis: akterne er til ugunst for sagens part akterne er af væsentlig betydning for sagens afgørelse (Forvaltningslovens 19/21). Undladelse af partshøring kan finde sted efter bestemmelserne i Forvaltningslovens 19, stk. 2, nr Der kan ydes rådgivning til forældre med børn og unge eller til andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung. Børn og unge har selvstændigt ret til råd og vejledning. Rådgivningen skal kunne modtages som et åbent og anonymt tilbud (servicelovens 11). Funktionen varetages primært af Familiehuset. Der er udarbejdet en særlig standard for behandling af underretninger og der findes vejledende skemaer på kommunens hjemmeside. Skemaerne kan anvendes såvel af fag personer med skærpet underretningspligt som af andre, der har den almindelige pligt til underretning. Enhver medarbejder er ansvarlig for at reagere og handle på sin egen bekymring for børn/unge i kommunen. Medarbejderne forventes at kunne opfange og forstå de signaler, som børn og unge med problemer udsender. Det forventes, at der efter en dialog med forældrene og barnet inddrages andre fag - personer, når det er nødvendigt for, at familien kan få den rigtige hjælp. Der henvises til standard for behandling af underretninger. Når en kommune bliver bekendt med, at et barn eller en ung har vanskeligheder af en sådan karakter, at der kan være behov for særlig støtte, skal der foretages en grundig undersøgelse af barnets og familiens forhold. Den børnefaglige undersøgelse skal danne grundlag for en vurdering af, om der skal iværksættes støtte og i givet fald hvilken støtte, der er behov for. Undersøgelsen gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så 8

113 Børnesamtalen Handleplan skånsomt som muligt, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger (Servicelovens 50). Der skal anlægges en helhedsbetragtning, der som hovedregel betyder, at følgende forhold belyses: Udvikling og adfærd, Familieforhold, Skoleforhold, Sundhedsforhold, Fritidsforhold og venskaber, Andre relevante forhold. Der afdækkes ressourcer og problemer. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald, af hvilken art disse bør være. I forbindelse med udarbejdelsen skal det vurderes, om der er andre børn i familien, som bør undersøges. Hvis det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen, skal de vordende forældres forhold undersøges nærmere. Når det anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns sundhed eller udvikling, kan børn og ungeudvalget beslutte at gennemføre undersøgelsen under ophold på en institution eller indlæggelse på sygehus uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år. Barnets inddragelse i sagsbehandlingen er central. Kommunen har pligt til at tilbyde barnet eller den unge en samtale inden der træffes afgørelse. Samtalen skal foregå på en kvalificeret og respektfuld måde og være tilpasset barnets alder og udviklingsniveau. Vanskelige samtaler forberedes ved drøftelser med kollegaer. Der er fokus på, at barnet kan komme i loyalitetskonflikt med familien. Samtalen kan indeholde både elementer af støttende og af undersøgende karakter. Inden samtalen finder sted, vurderes det, om samtalen bør gennemføres alene med barnet, eller om der bør være en bisidder/støtteperson med. Det fremgår af servicelovens 140, at der skal udarbejdes handleplan forud for iværksættelse af foranstaltninger. Handleplanen er et dynamisk samarbejdsredskab, der kan være med til at kvalificere samarbejdet mellem sagsbehandleren, barnet, familien og de mennesker, der skal yde en indsats i forhold til barnet. Myndigheden har ansvaret for udarbejdelse af handleplanen mens udfører af indsatsen skal udarbejde en behandlingsplan. Handleplanen skal indeholde beskrivelse af formål og opstilling af mål. Der skal udarbejdes en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger jf. servicelovens 52 og 76. Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen, er en kortfattet angivelse af formål tilstrækkelig. Handleplanen skal dog udarbejdes snarest muligt og senest inden 4 mdr. 9

114 Der skal udarbejdes handleplaner ved: Anbringelse udenfor hjemmet jf. Servicelovens 52,stk.3. Forebyggende foranstaltninger efter Servicelovens 52 Efterværn for årige jf. Servicelovens 76. Loven giver mulighed for, at der kan udarbejdes en samlet handleplan for flere børn i en familie. Ud over de almindelige krav til en handleplans indhold skal der i handleplaner for unge, der er fyldt 16 år også indgå konkrete mål for overgangen til voksenlivet. Er der tale om vordende forældre, skal handleplanen opstille konkrete mål for alle relevante foranstaltninger i forhold til familiens samlede situation. Handleplaner for børn og unge, der har begået kriminalitet, skal indeholde en plan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til barnet. Hvis et barn eller en ung har et behandlingskrævende misbrug, skal forvaltningen udarbejde en plan for den behandling, der skal iværksættes. Planen skal udarbejdes sammen med barnet, den unge og familien. Når et barn eller en ung er anbragt, skal der udarbejdes en plan for støtten til familien henholdsvis under og efter anbringelsen. Hvis der iværksættes støtte til forældrene under et barns anbringelse, skal forældrenes hjemkommune udarbejde en selvstændig handleplan for denne støtte. En plan for en ung, der er idømt ungdomssanktion, skal indeholde en plan for, hvordan den unge kommer i gang med uddannelse eller beskæftigelse enten under, eller senest når sanktionen er afsluttet. Visitation Standard for anvendelse af forebyggende foranstaltninger og anbringelsesstrategien er retningsvisende for anvendelse af dertil relaterede tilbud. Myndighedsafdelingen har visitationskompetencen. Socialrådgiverne indstiller til afdelingsleder eller visitator, der træffer beslutning om bevilling af tilbud. Konkret anvisning af tilbud sker ved fællesmøde med socialområdets ledere. Det giver mulighed for kvalificering af beslutningerne samt koordinering af forskellige tilbud, der gives i sammenhæng. Der opnås desuden mulighed for løbende drøftelse af behov for tilpasning af tilbud til aktuelle behov samt for effektiv ressourceudnyttelse. Der er nedsat et visitationsudvalg, hvilket ikke ændrer på, at Myndighedsafdelingen har beslutningskompetencen. Visitationsudvalgets opgave er at vurdere, om/hvordan en given sag kan løses i kommunalt regi. Denne vurdering sker med udgangspunkt i socialrådgiverens fremlæggelse/indstilling. Formålet med visitationsudvalget er at ressourcerne udnyttes bedst muligt, at der sker en samlet vurdering af løsningsmulighederne, at socialrådgiveren får en bredere drøftelse af komplekse sager, 10

115 at de kommunale tilbud får lejlighed til at vurdere, om der i relation til konkrete sager kan gives et relevant tilbud i kommunalt regi samt at de kommunale tilbud får mulighed for at tilpasse deres respektive tilbud til de målgrupper, der faktisk efterspørger en indsats 11

116 Bilag: Indsats ungdomskriminalitet Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 17735/13

117 Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012

118 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune. Forebyggelsesbegrebet er bredt, hvilket også afspejler sig i den brede vifte af kriminalpræventive tiltag, der findes i kommunen. Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal ses som en del af den sammenhængende børnepolitik, hvorfor der vil være overlap mellem nogle af indsatserne herfra. Dette skyldes, at børn og unge med behov for særlig støtte oftere end andre begår kriminalitet, eller er i risiko herfor. Serviceloven 19 stk. 3 Som en del af den sammenhængende børnepolitik, jfr. stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. SSP-samarbejdet SSP er en forkortelse for samarbejdet mellem Skole, Socialforvaltning og Politi. I Norddjurs Kommune er det et samarbejde mellem skolerne, velfærdsforvaltningen og Østjyllands Politi. Målet med SSP er at forebygge kriminalitet blandt børn og unge i kommunen. Samarbejdet er organiseret således, at der er et overordnet lokalråd med deltagere fra ledelsesniveau. Lokalrådet varetager de koordinerende opgaver. Herunder fungerer det udførende niveau med SSP-grupper fordelt i hele kommunen. SSP-grupperne samarbejder om lokale problemstillinger og indsatser, og sikrer sig synlighed i lokalområdet. Derudover er der en SSP+ gruppe målrettet de unge fra ungdomsuddannelserne og op til 25 år../. Der er indsat en oversigt over SSP-organisationen i Norddjurs Kommune som bilag. Bekæmpelse af ungdomskriminalitet løses ikke i SSP-samarbejdet alene. Det private erhvervsliv, de frivillige foreninger, alle aktører på børne- og ungeområdet samt forældre er centrale aktører, der har en betydningsfuld rolle i det forebyggende arbejde. Indsatsniveauer Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune kan inddeles i tre indsatsniveauer: Generel forebyggelse: Den generelle forebyggelse består af en bred indsats over for børn og unge i kommunen, også selvom disse ikke viser tegn på kriminel adfærd. Formålet med indsatsen er bl.a. gennem holdningsdannelse og fælles målrettede kampagner at være med til at forebygge, at nogle børn og unge senere begår kriminalitet. Eksempler herpå er ungdomskonsulenternes deltagelse i dialogmøder med unge og forældre på fælles forældremøder om aktuelle emner som for eksempel alkohol, fester og hjemkomsttidspunkter. Specifik forebyggelse: Den specifikke forebyggelse er en mere målrettet indsats overfor børn og unge, der er i risiko for at begå kriminalitet. Fokus er her på børn og unge, der enten har været på kant med loven, eller er i en sårbar eller udsat position. Eksempler herpå er et meget tæt samarbejde mellem AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) lærerne på skolerne og ungdomsuddannelserne, ungdomskonsulenterne og socialrådgiverne fra myndighedsafdelingen. Indsatsen er kendetegnet ved, at der er mulighed for en hurtig og koordineret indsats. 2 SAMMENHÆNGENDE INDSATS OVER FOR UNGDOMSKRIMINALITET I NORDDJURS KOMMUNE

119 Individorienteret forebyggelse: Den individorienterede forebyggelse er rettet mod den lille gruppe af børn og unge, der allerede har udviklet en kriminel adfærd. Indsatsen er målrettet det enkelte individ, og skal forebygge, at barnet/den unge begår ny kriminalitet. Eksempler herpå er, at der i de afhøringer, der finder sted af barnet eller den unge, altid deltager en ungdomskonsulent og eventuelt forældrene. Umiddelbart herefter inddrages myndighedsafdelingen i det videre arbejde, med henblik på en afklaring af hvilken foranstaltning, der eventuelt skal iværksættes. En beskrivelse af de kriminalpræventive indsatser bliver i det følgende opdelt efter de tre indsats-niveauer. Herudover en kort beskrivelse af eksempler indenfor de tre indsatsniveauer på aktuelle og kommende tiltag på forebyggelse i Norddjurs Kommune. Generel forebyggelse Udvikling, trivsel og læring Norddjurs Kommune sætter fokus på mobning og trivsel blandt børnene og de unge i skolen og i fritiden. Skoleelever der mobber, eller selv bliver mobbet, har større risiko for at udvikle kriminel adfærd. Samtidig har børn og unge, der mobber, ofte et større forbrug af alkohol, tobak og rusmidler. Norddjurs kommune sikrer, at børn og de unge oplever udviklingsorienterede og stimulerende læringsmiljøer i dagtilbud, klubtilbud og skoler, der formår at understøtte og udfordre den enkelte. Desuden skal fagpersonalet sætte fokus på barnets/den unges særlige potentiale, så de får succesoplevelser. Manglende trivsel i skolen - både fagligt og socialt - kan medvirke til, at den unge pjækker og søger oplevelser samt anerkendelse andre steder. Dette kan blandt andet være medvirkende til at de begår kriminalitet med ligestillede. Tidligt fokus på udvikling, trivsel og læring, medvirker til at forebygge kriminalitet. Dette sikres ved, at alle skoler har en plan for bekæmpelse af mobning og har fokus på læring og bekæmpelse af pjækkeri. Alkohol, rygning og euforiserende stoffer Norddjurs Kommune sætter fokus på børn og unges forbrug af tobak, alkohol og euforiserende stoffer og konsekvenserne heraf. Der arbejdes aktivt for at udfordre de unges holdninger til specielt rygning, alkohol og euforiserende stoffer. Dette sker i såvel skolerne, fritidstilbuddene og ungdomsuddannelserne. Fritidsliv Norddjurs Kommune vil i samarbejde med foreningerne arbejde for, at der er et rigt fritidsliv i kommunen, der appellerer til børnene og de unge, og hvor alle uanset forudsætninger kan være med. Målet er, at børnene og de unge deltager i fritidsaktiviteter i stedet for at tilbringe fritiden sammen med deres kammerater i gademiljøet, da dette kan være med til at fremme kriminel adfærd. Tryghed Norddjurs Kommune skaber trygge rammer for børn og de unge i nattelivet både generelt og ved særlige begivenheder som eksempelvis sidste skoledag og Beach Party. Herudover er der fokus på ansvarlig udskænkning af alkohol blandt restauratører og diskoteker. SAMMENHÆNGENDE INDSATS OVER FOR UNGDOMSKRIMINALITET I NORDDJURS KOMMUNE 3

120 Information og rådgivning Norddjurs Kommune sikrer, at relevant information omkring unge, kriminel adfærd og muligheder for hjælp er lettilgængeligt ved blandt andet at have en SSP hjemmeside. Foredrag og temadage på folkeskoler og ungdomsuddannelser er andre vigtige indsatser. Herudover er der mulighed for rådgivning ved kontakt til ungdomskonsulenterne i Norddjurs Kommune. Forældrenes ansvar Norddjurs Kommune sætter fokus på forældrenes rolle og ansvar i forbindelse med forebyggelsen af ungdomskriminalitet. Forældrene er dem, der har bedst mulighed for at påvirke og vejlede deres børn og unge i forbindelse med alkohol, rygning, euforiserende stoffer, fritid, skolegang og omgang med kammerater, ligesom opdragelsen har betydning for børn og unges senere liv. Eksempler på aktuelle og kommende tiltag på generel forebyggelse i Norddjurs Kommune Metoden social pejling er et tilbud, til alle 5. klasser i Norddjurs kommune. Social pejling består af en temadag på 4 timer, som tager afsæt i, at de unges handlinger påvirkes af de vrangbilleder, som de har af, hvad andre tænker og gør for eksempel omkring alkohol. Temadagen efterfølges af et forældremøde om emnet. Projektet foregår i et samarbejde mellem sundhedsafdelingen og UngNorddjurs og har fungeret siden Alkoholprojektet er et andet tilbud, som er støttet af sundhedsstyrelsen fra puljen vedrørende unge og alkohol. Puljens formål er at understøtte udviklingen af nye forebyggelsesmetoder rettet mod børn og unges alkoholforbrug. Projektet udvikler nye måder at arbejde på for at udskyde alkoholdebuten eller reducere børn og unges alkoholforbrug. Projektet er startet op med baggrund i, at unge i Norddjurs Kommune har en tidlig alkoholdebut og drikker hyppigere end det ses i gennemsnit på landsplan. Hensigten med projektet er at udvikle en systematisk indsats, som gør de unge og forældrene bevidste omkring holdninger til egne alkoholvaner og handle derefter. Projektet løber over en 3-årig periode frem til slutningen af skoleåret 2012/2013. Projektet er et tværfagligt samarbejde mellem kommunens sundhedsafdeling, sundhedsplejen samt UngNorddjurs. SSP samarbejder desuden for at de unge trygt kan færdes i nattelivet, herunder at der sker en ansvarlig udskænkning blandt restauratørerne. Ungdoms- og juniorklubberne bidrager til at sikre, at kommunens børn og unge har et aktivt fritidsliv, samt et trygt festmiljø i alkoholfrie rammer. SSP udarbejder hvert år en SSP årsrapport. Herudover sikrer SSP også at der hvert år udarbejdes en 9. klasses undersøgelse, som bidrager til at tage temperaturen på disse unges trivsel, sundhed og samlede livssituation. Norddjurs kommune er aktuelt en del af projektet Fritidsvejledning med fritidspas, hvor børn og unge opfordres, motiveres og støttes til, at deltage i klubber, foreninger og andre fritidstilbud. Specifik forebyggelse Tidlig opsporing og en helhedsorienteret, sammenhængende, tværsektoriel indsats Norddjurs Kommune sikrer, at børn og unge, der udviser risikoadfærd bliver opsporet tidligt. Det kræver, at de fagprofessionelle omkring barnet/den unge har den fornødne viden omkring risikofaktorer og risikoadfærd. Derudover skal de fagprofessionelle kende deres handlemuligheder og vide, hvor de skal henvende sig, hvis de har mistanke eller viden om, at et barn eller en ung er ude på et sidespor. 4 SAMMENHÆNGENDE INDSATS OVER FOR UNGDOMSKRIMINALITET I NORDDJURS KOMMUNE

121 Herudover skal det sikres, at den kriminalpræventive indsats, der igangsættes, er helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende. Det betyder en indsats: der er rettet mod barnet/den unge, og også dennes omgivelser såsom familie, venner og det øvrige daglige netværk hvor de forskellige myndigheder og institutioner arbejder sammen på tværs der er koordineret, så alle arbejder mod samme mål. Sårbare, udsatte og truede børn/unge. Norddjurs Kommune vil jf. den sammenhængende børnepolitik sikre, at potentielt sårbare, udsatte og truede børn og unge bliver opsporet så tidligt som muligt. Derved kan der iværksættes forebyggende initiativer, der også kan virke kriminalitetsforebyggende fremadrettet. Disse initiativer kan også tage form af støtte til forældrene, så de kan blive de bedst mulige rollemodeller. De unge kan eksempelvis hjælpes til en sund livsstil uden misbrug, samt støttes til at være i uddannelse eller beskæftigelse, og støttes i at have en ansvarlig økonomi og holdes udenfor kriminalitet. Brudte familier Norddjurs Kommune sætter fokus på at støtte og skabe tryghed for børn og unge i brudte familier, familier der har oplevet dødsfald i den nærmeste familie, eller familier der oplever mange flytninger. Når forældre går fra hinanden, en forælder dør eller familien oplever mange flytninger, kan det tage hårdt på børnene og de unge. Dette kan medvirke til, at børnene og de unges trivsel falder, og de søger tryghed samt opmærksomhed andre steder nogle gange de forkerte. Fritiden Norddjurs Kommune arbejder målrettet for, at de børn og unge, der udviser risikoadfærd, får et aktivt fritidsliv og sunde fritidsbeskæftigelser. Denne gruppe af børn og unge har ofte brug for hjælp og støtte til at blive fastholdt i at indgå i sunde fritidsaktiviteter, som bl.a. sport, klub og fritidsarbejde. På den måde skabes der også nye relationer til andre jævnaldrende. Uddannelse eller arbejde Norddjurs Kommune arbejder også målrettet for, at unge der udviser risikoadfærd, bliver fastholdt i uddannelsessystemet også når de forlader folkeskolen. Det sker i et tæt tværfagligt samarbejde med deltagelse af bl.a. jobcentret, UU-vejledere, ungdomskonsulenter og de mange andre forskellige aktører, der er omkring den unge. Eksempler på aktuelle og kommende tiltag på specifik forebyggelse i Norddjurs Kommune Ungdomskonsulenterne følger i samarbejde med skolerne op på skolernes fraværslister. Ungdomskonsulenterne færdes blandt børnene og de unge og opsøger unge med problemer. Herudover etablerer de tværfaglige netværk, hvilket tilsammen betyder, at det bliver muligt at iværksætte mindre tiltag, når et barn eller en ung kommer i vanskeligheder, så de hurtigt kommer på ret kurs igen. Ungdomskonsulenterne og SSP samarbejdet er til stede ved offentlige arrangementer. Fritidsvejlederne guider børn og unge der ikke er fritidsaktive ud i fritidslivet igennem projektet Fritidsvejledning med fritidspas. SAMMENHÆNGENDE INDSATS OVER FOR UNGDOMSKRIMINALITET I NORDDJURS KOMMUNE 5

122 Alle faggrupper i SSP samarbejdet prioriterer at samles til de forskellige SSP møder med det formål at iværksætte en samlet indsats for de børn og unge, der udviser risikoadfærd. SSP+ ønsker at udvikle et opsporingsværktøj, der kan medvirke til at nedbringe antallet af unge kriminelle indenfor aldersgruppen år. Et casestudie foretaget af SSP over en periode på 2 måneder i efteråret 2012 har vist, at der er et særligt behov for at udvikle en ekstraordinær indsats over for denne målgruppe. Individorienteret forebyggelse Tidlig, sammenhængende, helhedsorienteret og tværgående indsats Norddjurs Kommune sikrer, at der igangsættes en tidlig, sammenhængende, helhedsorienteret og tværgående indsats, når barnet eller den unge har begået kriminalitet. Det sker bl.a. ved, at politiet, ungdomskonsulenterne, myndighedsafdelingen og det samlede netværk omkring barnet/den unge arbejder sammen og sikrer en koordineret indsats. Indsatsen tilrettelægges på baggrund af en handleplan, der bygger på en børnefaglig undersøgelse. Målet med indsatsen er, at forebygge at barnet eller den unge fortsætter i samme spor, og begår ny kriminalitet. Sanktioner kombineret med en pædagogisk indsats I Norddjurs Kommune er målet, at de sanktioner der gives, når der er begået kriminalitet, kombineres med en pædagogisk indsats, fordi det har vist at have en bedre kriminalpræventiv effekt. Samtidig skal der i samarbejde med Kriminalforsorgen sættes fokus på udslusningsfasen efter en eventuel fængselsdom, så den unge ikke ender tilbage i deres gamle miljøer. Eksempler på aktuelle og kommende tiltag på individorienteret forebyggelse i Norddjurs Kommune Ungdomskonsulenterne deltager i alle afhøringer og retsmøder med børn og unge under 18 år. Ungdomskonsulenten og sagsbehandleren fra myndighedsafdelingen aflægger et forebyggende hjemmebesøg hos alle 1. gangs kriminelle, som er under 18 år. Her udarbejdes en helhedsorienteret handleplan for den unge med det formål, at gentagelsestilfælde undgås. SSP + ønsker at udvikle samarbejdet med kriminalforsorgen med det formål at sikre en samlet indsats, især i forbindelse med løsladelse af unge mellem år. Når en ung har problemer med misbrug, iværksættes der hurtigt en helhedsorienteret indsats med inddragelse af misbrugskonsulenten. Hvis den unge stadig har brug for kontakt til misbrugskonsulenten efter det 18. år, er der et tæt samarbejde mellem misbrugskonsulenten og rusmiddelcentret om det videre forløb. Der sker inddragelse af Ungesamrådet i sager, der kan give den unge en ubetinget straf eller ungdomssanktion. I den forbindelse er det vigtigt med en helhedsorienteret og sammenhængende indsats omkring den unge. Et af hovedformålene med etableringen af Ungesamrådet er at forebygge tilbagefald til kriminalitet. 6 SAMMENHÆNGENDE INDSATS OVER FOR UNGDOMSKRIMINALITET I NORDDJURS KOMMUNE

123 Viden, evidensbaserede metoder og dokumentation Indsatsen i Norddjurs Kommune over for ungdomskriminalitet skal til en hver tid bygge på den nyeste viden om risikofaktorer, effekter af indsatser mv. Samtidig skal der implementeres evidensbaserede metoder, hvor det er muligt i arbejdet med kriminalitetsforebyggelse. Der skal dog også være plads til at afprøve nye kriminalitetsforebyggende metoder, hvis evidens ikke er fuldstændig undersøgt endnu. Det kriminalpræventive arbejde skal som udgangspunkt dokumenteres og evalueres på, så der bliver indsamlet viden om, hvad der virker netop i Norddjurs Kommune. SAMMENHÆNGENDE INDSATS OVER FOR UNGDOMSKRIMINALITET I NORDDJURS KOMMUNE 7

124 SSP organisation Norddjurs Kommune Skole og dagtilbudsafdelingen Myndighedsafdelingen Socialområdet Politiet Øvrige Lokalrådet Skole- og dagtilbudschef Myndighedschef Kriminalforsorgen Socialchef Ungdomsskoleleder Ungdomskonsulent / koordinator(sekretær) Områdeleder Lokalpolitileder Leder af lokalpolitiets forebyggelsessektion Leder af det kriminalpræventive sekretariat SSP Grupper 3 distrikter Repræsentanter fra skolerne 10 klasse centret Repræsentant fra Ungeteam Repræsentant fra børne- og familieteam Ungdomskonsulenter / Koordinator Sundhedsplejen Klubberne Lokalpolitiet Landbetjent Ungdommens Uddannelsesvejledning SSP+ 10. Klasse-Center Djursland Repræsentant fra Ungeteam Repræsentant fra børne- og familieteam Områdeleder - socialområdet Ungdomskonsulenter / koordinator Rusmiddelcentret Ungnorddjurs Lokalpolitiet Ungdommens Uddannelsesvejledning Kriminalforsorgen Jobcentret Viden Djurs Gymnasiet Produktionsskolen VUC Mini SSP Skoledistrikter Repræsentanter fra skolerne, bl.a. leder, SSP medarbejder, AKT medarbejder m.fl. Repræsentant fra børne- og familieteam Ungdomskonsulent Sundhedsplejen Lokalpolitiet Landbetjent Ungdommens Uddannelsesvejledning

125 SSP Årsrapport 2011 Udarbejdet af : SSP og Ungnorddjurs Dato : 1. maj 2012 SSP Årsrapport 2011

126 Indledning: SSP står for Samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi. SSP er et lokalt samarbejde med det formål at styrke udviklingsbetingelser for børn og unge i kommunen. Herunder at forebygge problemer generelt samt at arbejde specifikt i forhold til forebyggelse af, at børn og unge udvikler kriminel og misbrugende adfærd med deraf følgende mistrivsel. I Norddjurs Kommune er SSP forankret i Ungnorddjurs. Ungnorddjurs har koordinatorrollen i forhold til at sikre forebyggelse på alle niveauer igennem et tæt samarbejde med alle øvrige interessenter. Se mere på Kriminalitets- og misbrugsforebyggelse må forstås i en bred og kompleks sammenhæng. Overordnet handler det om, at børn og unge får et godt liv ved, at de voksne omkring dem samarbejder og styrker barnets/den unges positive udvikling gennem forskellige trivselsfremmende tiltag for at forebygge et liv med kriminalitet og misbrug. Ét af principperne i SSP-samarbejdet er derfor, at understrege det fælles ansvar for, at børn og unge rustes til at fravælge kriminel adfærd og misbrug samt modstå nederlag og fristelser, som kan presse dem til kriminalitet og misbrug, samt at de unge efter evne inddrages i et medansvar for deres eget og andres gode liv. Langt de fleste børn og unge klarer sig godt og møder de udfordringer, som tiden og samfundet stiller dem overfor. De børn og unge, som vælger kriminalitet eller misbrug, er ofte børn eller unge, som ikke er i stand til at tage et medansvar for deres eget liv og egen udvikling. Deres opvækst kan af forskellige årsager være præget af svigt og svag voksenkontakt, manglende succes og lav selvfølelse m.v. Disse børn og unge føler sig ofte udstødte og reagerer f.eks. med afvigende adfærd enten med udadreagerende kriminalitet eller indadvendt selvdestruktion i form af misbrug. Målet med SSP-samarbejdet er at forebygge risikoadfærd og risikovillighed generelt og at arbejde forebyggende i forhold til at modvirke, at børn og unge udvikler mistrivsel som konsekvens af kriminel og misbrugende adfærd samt styrke udviklingsbetingelser for børn og unge i kommunen. SSP-arbejdet i Norddjurs Kommune retter sig primært mod børn, unge og forældre som målgrupper, og er afgrænset til at omfatte det kriminalpræventive og misbrugsforebyggende arbejde omkring børn og unge. Der vil dog også forekomme SSP-arbejde omkring andre former for risikoadfærd blandt børn og unge, som kan få direkte eller indirekte indflydelse på deres trivsel. SSP-samarbejdet skal medvirke til at sikre størst mulig sammenhæng og koordination af de forebyggende tiltag og initiativer i Norddjurs Kommune rettet mod målgrupperne og skal være krumtappen i det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde i kommunen, og bestå af de personer, som har den nødvendige viden og kendskab til de tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsmuligheder, samt et grundlæggende kendskab til lokalområdet - og ikke mindst børn og unge. I Norddjurs Kommune har vi valgt at have en målsætning om bedst mulig trivsel blandt vore børn og unge. Dette uanset om børnene aldrig har lavet kriminalitet, eller hvis 2 SSP Årsrapport 2011

127 I Norddjurs Kommune har vi valgt at opdele SSP indsatsen i 3 niveauer: de er taget flere gange af politiet. I Norddjurs Kommune er vi opmærksomme på de faktorer, der beskytter eller øger risikoen for at børn og unge bliver kriminelle. Socialstyrelsen har med baggrund i SFI s forskning lavet et redskab, der skal afdække beskyttelses- og risikofaktorer for, at børn udvikler kriminel adfærd. En af konklusionerne her i er, at skal der sættes målrettet ind overfor børn og unge, som er i risiko for at havne i kriminalitet, skal de identificeres, så tidligt som muligt. Det er afgørende, at der på et så tidligt tidspunkt som muligt er viden om, hvilke risikofaktorer, der skal arbejdes med for at det konkrete barn ikke udvikler kriminel adfærd. Dette redskab samt viden om den nye forskning vil vi i SSP samarbejdet bruge aktivt fremover. Se mere på: Den generelle/forebyggende indsats: Denne indsats orienterer sig mod målgrupper, hvor der ikke har været tegn på kriminel adfærd eller omgang med rusmidler, og som derfor omfatter de fleste børn og unge. Den indsats kan og skal finde sted på et meget tidligt tidspunkt af børns liv, evt. helt ned i børnehaven. Denne indsats orienterer sig mod truede områder, grupper eller problemstillinger og er rettet mod børn og unge, som er på kant mod loven, som viser tegn på at kunne udvikle kriminel adfærd eller som har et eksperimenterende brug af rusmidler. Den individorienterede/indgribende indsats: Denne indsats er rettet mod enkeltpersoner, som har begået kriminalitet, misbruger rusmidler eller udviser uhensigtsmæssig adfærd. I forhold til den generelle indsats, har Det kriminalpræventive råd, DKR, udarbejdet en ny forebyggelsesmodel, hvor begrebet opbygning fremstår. Opbygning er defineret som at skabe gode, trygge og udviklende vilkår for alle i samfundet. Se mere på: SSP Årsrapport

128 4 SSP Årsrapport 2011

129 Indhold 1. Lokalrådet: SSP udvalgene: SSP koordinatorens arbejde: Ungdomskonsulenternes arbejde: Forebyggelsestiltag: Kriminalitet: Misbrug: Forebyggelsesplan: Andre forebyggende indsatser i Ungnorddjurs: klasses undersøgelse: Konklusion og perspektivering: Links:...17 SSP Årsrapport

130 Handleplan: Lokalrådet har udarbejdet en handleplan for det kriminalitetsforebyggende arbejde. vold i par- og familieforhold) merhuse og virksomheder og utilpassede unge) til ulempe. Her er der afholdt 4 møder i Lokalrådet er i løbet af 2011 blevet orienteret om, hvad der tales om og besluttes på kredsrådsmøderne. Dette bl.a. fordi SSP-koordinatoren har været med på flere kredsrådsmøder, men også fordi der nu formelt sendes info og referater imellem de to mødefora. Dette til stor gavn for begge råd. Kredsrådet er et råd bestående af politidirektøren i Østjyllands Politi og de 7 borgmestre i Østjylland, samt en repræsentant mere fra hver kommune. 6 SSP Årsrapport 2011

131 2. SSP udvalgene: SSP grupperne: Der har været afholdt 2 møder i hver gruppe, samt to temadage. Dette til stor tilfredshed blandt del-tagerne. Søndre Skole, Østre Skole, Vestre Skole, Ørum Skole, Mølleskolen holder ad hoc møder efter behov. SSP+: Blev startet op i I 2011 har der været holdt et enkelt møde. Her afventer vi den nye kommunale struktur, der skal give et klarere billede af hvordan indsatsen for de unge over 18 år bedst kan løses. Kriminalitetsstatistikken for denne gruppe viser, at der stadig er lige mange, der bliver sigtet, men samtidig er der flere sigtelser. Dvs. der er flere unge mellem der år, der laver megen kriminalitet. 115 møder: Hver måned holder ungdomskonsulenterne og forebyggelsesenheden ved Østjyllands Politi møder, hvor der laves strategier i forhold til grupperinger samt konkrete indsatser i forhold til enkeltpersoner. Dette til stor tilfredshed for begge parter. Mini SSP: Der bliver holdt faste møder på 10 kl. Center Djursland, Auning Skole, Allingåbroskolen, Rougsøskolen, SSP Årsrapport

132 Hjemmeside: Der er ved at blive udarbejdet en hjemmeside til SSP. SSP-koordinatoren er indtil videre ansvarlig. ERFA Gruppe / SSP Østjylland: SSP koordinatoren sidder med i en arbejdsgruppe i Østjyllands politikreds, hvor formålet er at lave kompetenceudvikling for alle SSP medarbejdere i Østjylland. Udvalget mødes ca. 10 gange om året. Derudover sidder de forskellige medlemmer i mindre arbejdsgrupper med varierende omfang. Udvalg m.m.: SSP koordinatoren er ansvarlig for planlægning af lokalrådsmøder, SSP gruppemøder, samt SSP+ møder, indkald til disse samt referater herfra. Desuden ansvarlig for de omtalte temadage. Forebyggelsestiltag: SSP koordinatoren er ansvarlig for planlægningen af social pejling i 5 klasse, deltagelse her i, samt planlægning og udførelse af 8-9. klasses dage. I forbindelse med social pejling i 5 klasse er der også et forældremøde om aftenen, som koordinatoren står for. SSP koordinatoren deltager i diverse netværksgrupper rundt om i kommunen. SSP koordinatoren har haft ansvaret for 2 lokale temadage. Fokus på disse dage har været det tværfaglige samarbejde, og har med tydelighed vist, at vi har gode tværfaglige indsatser der virker, men at der stadig er behov for at udvikle disse. Især til også at gælde for de unge over 18 år. 8 SSP Årsrapport 2011

133 uformel sag: Mia på 14 år virker trist i skolen, og hendes klasselærer tager en snak med hende. Mia vil ikke rigtig fortælle, hvad det drejer sig om, men hun siger ja til at snakke med en ungdomskonsulent. Læreren kontakter ungdomskonsulenten, som dagen efter tager en snak med Mia på skolen. Det viser sig, at Mia har det svært derhjemme. Far og mor er blevet skilt for et par måneder siden, og Mia er blevet ved mor, men føler sig klemt imellem sine forældre. Ungdomskonsulenten aftaler med Mia, at de sammen vil tage en snak med Mias mor, og fortælle hvorfor Mia har det, som hun har. Efterfølgende tager de også snakken med far og mor sammen. Mia fik hjælp til at fortælle sine forældre, hvordan hun havde det, og den lettelse var nok til, at Mia fik mere overskud til og glæde ved skolen. I Ungnorddjurs er der ansat 3 ungdomskonsulenter. Ungdomskonsulenternes primære arbejde er at være uformel kontaktperson på børn og unge, deltage i afhøringer og retsmøder med unge under 18 år, være opsøgende i problemfelterne, varetage den sociale døgnvagt, deltage i SSP samarbejdet og alle øvrige relevante netværk, deltage i den forebyggende undervisning i skolerne og deltage i diverse forebyggende indsatser. Da ungdomskonsulenterne er fuldtidsansat i Ungnorddjurs, er det værd at bemærke, at de hver især har andre opgaver ud over at varetage ungdomskonsulentarbejdet. Den ene er klubmedarbejder, en er midlertidig medleder af de to Bosteder i Ungnorddjurs, mens den sidste er SSP koordinator. uformelle sager: De tre ungdomskonsulenter har i løbet af 2011 haft uformel kontakt med børn og unge i 119 tilfælde. Fordelt med 19 i midt, 49 i vest, samt 51 i Øst. Dette er en stigning i forhold til 2010 på 36 %. Arbejdet her har bestået i rådgivning, vejledning eller decideret brandslukning. Sagerne har bl.a. drejet sig om mobning, skænderier, pjæk, teenageproblematikker m.m., samt begyndende misbrugsproblema- misbrug). Afhøringer: Ungdomskonsulenterne har i 2011 haft kontakt med 46 unge under 18 år, der er blevet sigtet af politiet. Dette er et fald på 6 %. De fleste af disse har ungdomskonsulenterne været bisidder for ved politiet, og efterfølgende været på hjemmebesøg med en socialrådgiver. Nogen af disse unge har været ved politiet mere end en gang, så i alt har ungdomskonsulenterne deltaget i 50 afhøringer. Nogle unge er sigtet på stedet for mindre overtrædelser, bl.a. ordensbekendtgørelsen. I disse tilfælde bliver ungdomskonsulenterne orienteret efterfølgende, og orienterer herefter forvaltningen, hvorefter der bliver lavet en plan for det videre forløb. Der har i 2011 været 14 afhøringer med unge fra andre kommuner. Primært unge anbragt på Grenen. Opsøgende indsats: Ungdomskonsulenterne har i 2011 har de kørt forbi forskellige områder i kommunen. Det kan være fordi, de har hørt om unge, som holder til der, og måske har la-vet hærværk, drukket alkohol m.m.. SSP Årsrapport

134 Det kan også være med besøg i lejligheder, hvor lidt for unge mennesker opholder sig ved de forkerte, og så har de deltaget i sidste skoledag, beach party, rock i parken, Lars Lilholt m.m.. Social døgnvagt: Ungdomskonsulenterne har i 2011 været involveret i 30 sociale døgnvagtsager udover de føromtalte afhøringer. Her er der tale om en stigning på 23 % i forhold til Disse sager har været af varierende karakter, men er typisk børnesager. En del af ungdomskonsulenternes arbejde består i netværksarbejde. De sidder med i mini SSP møder, SSP gruppemøder, 115 møder, samt diverse ad hoc møder på ungdomsuddannelser m.fl. Formålet er bl.a. at have en tæt kontakt med de fagpersoner, der kunne være relevante i forhold til de børn og unge ungdomskonsulenterne møder. Den store og gode netværksdannelse er med til at gøre indsatsen overfor en truet ung hurtig og tryg for den unge. I casen er vist et eksempel herpå. Forebyggende indsatser: Ungdomskonsulenterne er med i diverse forebyggende indsatser. I næste afsnit er nævnt en del af de indsatser eller tiltag de deltager i. Nogle indsatser er tværfaglige Case: Ungdomskonsulenten bliver kaldt ud til politiet, hvor Jens på 15 år sidder og skal afhøres for tyveri af en knallert. Under afhøringen er Jens mor også tilstede. Jens forklarer, at han interesserer sig for knallerter, men at han ikke selv har råd til en, og at det var derfor han prøvede at stjæle en. Samtidig fortæller han, at han har det svært i skolen, at han ikke kan sidde stille, og laver for meget ballade. Efter afhøringen aftaler ungdomskonsulenten med Jens og hans mor, at han vil orientere en socialrådgiver på kommunen om afhøringen, og at ungdomskonsulenten og socialrådgiveren vil komme på hjemmebesøg snarest. Desuden aftales det, at ungdomskonsulenten tager en snak med Jens skole, og hører hvordan, de synes det går. Skolen projekter, mens andre er mere eller mindre forankret. Derudover arbejdes der med fraværslister fra skolerne. Ungdomskonsulenterne modtager hvert kvartal en fraværsliste fra skolerne, og sætter hurtigt ind, i samarbejde med skolen, der hvor fraværet hos et barn er unaturligt højt. gir udtryk for, at det går rigtig skidt, at Jens pjækker, laver ballade, og at han har svært ved at følge med. Ungdomskonsulenten aftaler med Jens, mor, skolen og socialrådgiveren, at der skal holdes et netværksmøde. På mødet bliver det besluttet, at Jens skal have et andet skoletilbud, at der skal findes et fritidsjob / dusørjob til ham, og at han skal melde sig til motorlære i ungdomsskolen. Et halvt år efter har Jens tjent penge nok til en knallert, han har fået knallertkørekort, har job i en butik, gået ud af 9 klasse i A-klassen med en rimelig eksamen og både ham og mor er rigtig tilfredse. Ungdomskonsulenten her i hele forløbet fulgt Jens tæt, og været den der har lavet aftalerne med de forskellige parter. 10 SSP Årsrapport 2011

135 5. Forebyggelsestiltag: I 2011 har ungdomskonsulenterne været ude på 13 ud af 14 skoler i Norddjurs. Kun friskolen i Grenå fik ikke booket os i tide. Det betyder, at vi har lavet 18 klasseoplæg af 4 timers varighed og 13 forældremøder. Fremmødet blandt forældrene har ligget på % af børnene, der er repræsenteret, og tiltaget har været taget godt imod. Sundhedsafdelingen har igen bevilget midler til dette. Ungdomskonsulenterne har 7. årgang, som den årgang de fast besøger hver år med et forebyggende tiltag i forhold til alkohol. I 2011 har denne årgang deltaget i projekt sundere alkoholvaner blandt unge i Norddjurs, og modtog derfor ikke ekstra besøg i 2011/2012. Der har i 2011 været lavet nogle dage for alle 8. og 9. klasses elever i kommunen. Årets tema i 9. årgang var at træffe valg, mens det for 8. klasserne var ansvar. Dagene er lavet i et samarbejde mellem Ungnorddjurs og SSP samarbejdet. Der var oplægsholdere udefra. unge i Norddjurs: Et nyt projekt som startede før sommerferien i 6. årgang, og som er fortsat i 7. årgang efter sommerferien. Det er Ungnorddjurs og sundhedsplejen, der i samarbejde med sundhedsafdelingen står for projektet. I 2011 har der været afholdt 3 dage / aftener på alle skoler, hvor børn og forældre har været sammen. Fokus har været viden om alkohol, flertalsmisforståelser, selvtillid, selvværd, gruppepres, forældreaftaler og fester. Projektet fortsætter i samme årgang indtil juni Forældreaftaler: Opstart af forældreaftaler på et så tidligt tidspunkt som muligt, har en forebyggende effekt i forhold til børns risikovillighed på længere sigt. Indtil nu har det kun været en opfordring til skolerne, igennem et idekatalog, om at iværksætte disse, og det endelig overblik over hvilke skoler, der praktiserer dette har vi ikke. Det er et område, der vil være fokus på fremover. Fritidsvejledning: I sommeren 2011 startede Ungnorddjurs i samarbejde med sundhedsafdelingen endnu et projekt. Projektet hedder fritidsvejledning med fritidspas, og er et 4 årigt projekt, der skal få endnu flere børn og unge i 6-17 års alderen til at dyrke noget i deres fritid. Der er ansat 2 fritidsvejledere og disse har i 2011 fået mere end 80 børn i gang med at gå til noget i deres fritid. Se mere på SSP Årsrapport

136 6. Kriminalitet: Der er blevet sigtet 46 unge mellem 0 og 18 år i løbet af året. (antal Cpr.) Tallet for år 2010 var 49. De er tilsammen sigtet for 97 forhold. (Sigtelser) Tallet for år 2010 var af de 46 unge er kun sigtet en gang. (Kun 1) I graf 1 ses disse tal i forhold til aldersfordelingen. Graf 1: Antal sigtelser Desuden er 8 unge med bopæl i Norddjurs, men som er anbragt her af deres hjemkommune, sigtet for i alt 15 forhold. Dvs. i den samlede statistik for Norddjurs er tallet 54 unge under 18 år, sigtet for i alt 112 forhold. Disse indgår ikke i nedenstående graf, men derimod i graf 4 over sigtede over de sidste 3 år. Det er værd at bemærke, at evt. tilflyttere, som har begået kriminaliteten i deres tidligere kommune vil medvirke til den statistik, som kan ses i grafen. Som det også kan ses i grafen er kriminaliteten blandt unge over 18 år stadig stigende. Graf 2: Typer af sager Graf 2 viser fordelingen af hvilke sager, de unge er sigtet for. Det meget høje tal for indbrud skyldes, at 3 unge er sigtet for indbrud hver. SSP Årsrapport 2011

137 fra ovenstående, hvilket skyldes at 1-2 unge er fraflyttet kommunen siden 2009 og Nedenstående tabel viser antal sigtede og sigtelser i gennem de sidste 3 år. Graf 3: Antal sigtelser/sigtede Antal sigtede Antal sigtelser SSP Årsrapport

138 7. Misbrug: Misbrugsbehandlingen for unge med misbrugsproblematikker op til 18 år ligger i Norddjurs Kommune i Ungnorddjurs. Misbrugsbehandlingen er et ambulant behandlingstilbud til unge stofmisbrugere under 18 år. Behandlingen varetages fra Ungnorddjurs, som har særlig ekspertise i og erfaring med familier og unge med misbrugsproblemer. Behandlingen er individuel, men altid med inddragelse af netværket. Der kan efter behov oprettes ad-hoc gruppe til dette tilbud. Der er ansat en behandler i 18,5 time om ugen. Behandleren i Ungnorddjurs er uddannet socialrådgiver med en ekstra uddannelse i misbrugsbehandling. I 2011 har 13 unge været i behandling for hashmisbrug ved Ungnorddjurs misbrugsbehandler. Et par af de unge startede deres behandling allerede i 2010 og er nu afsluttet, mens der her i 2012 dagsdato kun er 4 i behandling. Ud af de 13 unge, der har været i behandling i 2011 har 2 unge selv afsluttet deres behandlingsforløb, da de er fyldt 18 år, og ikke ønskede at blive overflyttet til Rusmiddelcentret. 6 unge er helt ude af deres misbrug og dagsdato er 2 unge ud af de fire, ude af deres misbrug og to har reduceret deres forbrug væsentligt. De fire forsætter deres behandling i Det er generelt hash, der er det store problem for de unge, der kommer i behandling. Feststoffer som extasy, kokain, amfetamin og MDMA forekommer også af og til blandt disse unge, men på ingen 14 måde i så udbredt grad som omfanget af hash. I misbrugsbehandlingen i Ungnorddjurs arbejder vi med de unge ud fra et niveauperspektiv. Unge, der er omfattet af målgrupperne - niveau 1, modtager generel rådgivning ved ungdomskonsulenter eller støtte kontaktperson visiteret fra Familierådgivningen. Unge der er omfattet af målgrupperne - niveau 2 og 3 visiteres til behandling ved misbrugskonsulent. Indsatsen i misbrugsbehandlingen er individuelt tilrettelagt ud fra et helhedsperspektiv og foregår på følgende måde: 1. Misbrugsbehandleren skaber en relation til den unge. Der skabes tillid mellem behandleren og den unge. Behandleren udarbejder en plan for forløbet med den unge. 2. Misbrugsbehandleren arbejder med motivation af misbrugsstop, og anerkendelse af fremskridt. De samtaler omkring den unges egne tanker ift. misbrugsstop. 3. Når den unge er motiveret ift. at stoppe sit misbrug, vil misbrugsbehandleren give den unge forskellige psykiske såvel som fysiske redskaber til at stoppe misbruget. 4. Når den unge har stoppet sit misbrug hjælper misbrugsbehandleren den unge til at fastholde sit misbrugsstop via samtaler, anerkendelses- og motivationsarbejde. 5. Når den unge vurderes som værende stabil i sit misbrugsstop, udskrives vedkommende. Hvis der er behov for en egentlig afgiftningsperiode anvendes opholdsstedet Aktiv Weekend i ca. 3 uger, hvorefter Ungnorddjurs misbrugsbehandler overtager den unge i individuelt tilrettelagt behandlingsforløb. Misbrugsbehandleren etablerer et samarbejde med kommunens misbrugsbehandling for voksne med henblik på videregivelse af sager, der ikke er afsluttet, når den unge fylder 18 år. Visitation og opfølgning forgår ved at Familierådgivningen henviser til misbrugstilbud gennem et visitationsudvalg. SSP Årsrapport 2011

139 8. Forebyggelsesplan: Dette er det foreløbige udkast til forebyggelsesplanen. Det videre arbejde med planen finder sted i 2012, sideløbende med den kommende børnepolitik. SSP Årsrapport

140 9. Andre forebyggende indsatser i Ungnorddjurs Ungdomsklubberne og juniorklubberne har lavet opsøgende arbejde ved at tage samtaler med de unge, som på en eller anden måde har udvist en adfærd som var bekymrende. Det kunne være den stille pige henne i hjørnet, eller nogen som havde en anden uheldig måde at opføre sig på. Desuden har de taget ud i området omkring klubben og snakket med de unge som evt. holdt til der, og forsøgt at få dem ind i klubben i stedet. Det er værd at bemærke, at der stadig er færre sager i Ørsted området efter at juniorklubben er startet der forrige år. I klubberne i Ungnorddjurs vil der fremover blive sat fokus på social isolation blandt børn og unge. Klubberne vil modtage viden om området, og være aktive og opsøgende i forhold til unge, der bliver isoleret. Juniorklubberne har fokus på den tidlige indsats, hvor der arbejdes struktureret med trivselsskemaer. I heltidsundervisningen i Ungnorddjurs arbejdes der hele tiden forebyggende, ved at forbedre den unges livssituation. Dette gøres bl.a. ved at øge den unges socialkom- petencer igennem social træning, coaching, konsekvente reaktioner, vægtning af fælles situationer, gruppeorienterede projekter, ungemøder, hjælp til aktiv fritid, samt sion, Replacement trai-ning). Støtte/kontakt korpset har i 2011 arbejdet meget med at få de børn og unge de er støtte på, til at deltage i fritidslivet på alm. vilkår. Desuden har de oprettet flere støttegrupper, hvor børnene oplever et fællesskab, og en ligeværdighed med andre børn. Dette til stor glæde for børnene. Bostederne i Ungnorddjurs arbejder helhedsorienteret i forhold til at forbedre den unges livssituation. Der er tæt samarbejde med alle de øvrige aktører i den unges liv, bl.a. forældrene, sagsbehandleren, familiehuset, A-klassen, misbrugsbehandleren, klubberne, fritidslivet samt evt. arbejdspladser. Dette til stor gavn for den unge. Generelt for alle afdelinger: Alle afdelinger i Ungnorddjurs arbejder bevidst med unges sundhed. Dette for at leve op til kommunens sundhedspolitik. Nogle af tiltagene er gratis frugt i alle afdelinger, billig flaskevand som alternativ til sodavand, samt inddragelse af sundhedspersonale fra sundhedsskoler m.fl. Der arbejdes også med inklusion og demokrati i samtlige afdelinger. Se evt. mere på 16 SSP Årsrapport 2011

141 Ungnorddjurs udarbejder hvert år en omfattende 9. klasses trivsels undersøgelse. Denne undersøgelse er et af vores evalueringsværktøjer sammen med kriminalitetsstatistikken, og antallet af unge misbrugere. Desuden bruges undersøgelsen til at få øje på nye problematikker, indsatsmuligheder, tendenser og viden. Undersøgelsen laves i perioden marts til juni, og derfor pt. under udarbejdelse for Konklusionen på undersøgelsen 2011 er indlagt som bilag. SSP Årsrapport

142 I Norddjurs Kommune er der et fald i kriminaliteten blandt unge under 18 år. Vi har i Norddjurs Kommune haft stor fokus på den hurtige indsats, når en ung udviser uheldig adfærd. Vi har opbygget et system med ungdomskonsulenterne i centrum, som hurtigt får iværksat hjælpeforanstaltninger, når en ung begår kriminalitet eller udviser anden uhel- er ungdomskonsulenterne tilstede under afhøringen. De tager den unges sag med til en socialrådgiver førstkommende hverdag, og tager sammen med socialrådgiveren på hjemmebesøg hos den unge og dennes familie hurtigst muligt efter afhøringen. Skal den unge i retten følger ungdomskonsulenten også med derhen. Denne ordning er blevet kendt rundt om i landet, og det er næsten hver måned at en kommune henvender sig for at høre nærmere om ordningen, og de øvrige forebyggende tiltag vi laver, og SSP koordinatoren er flere gange blevet interviewet af de danske medier. Ungdomskonsulenterne er også dem, der møder de unge i skolen, når der laves kriminalpræventiv undervisning i skolerne, og møder de unge i de unges eget miljø, bl.a. klubber, beach party, på gaden m.m.. På den måde er de unge fortrolige med ungdomskonsulenten, og denne sammenhæng er til stor gavn for de unge. I Norddjurs vil vi fremover have endnu mere fokus på de tendenser, der ligger til grund for en begyndende kriminel adfærd. Vi kan se at fravær / pjæk fra skolen, tidlig sexdebut, tidlig alkoholdebut, samt et dårligt fritidsliv giver større risiko for kriminel og misbrugende adfærd. I den forbindelse er vi glade for, at vi i 2011 har iværksat et alkoholprojekt, sundere alkoholvaner blandt unge i Norddjurs i samtlige 6. klasser. Projektet er støttet af sundhedsstyrelsen og er et samarbejde mellem sundhedsafdelingen, sundhedsplejen, Ungnorddjurs og samtlige skoler. Projektet skal forløbe i 3 år med den samme årgang. I forhold til sex, har vi i 2011 haft fokus på emnet i 8. årgang til deres forebyggelsesdage umiddelbart efter sommerferien, og har bestemt at gøre dette igen i Ser vi på kriminaliteten blandt de unge over 18 år, er billedet lidt anderledes. Her er kriminaliteten enten stagnerende eller svagt stigende. Fokus fremover må være at bibeholde de gode tiltag, indsatser m.m., der findes de unge under 18 år, og så fremadrettet se på, hvad vi kan gøre for de unge over 18 år, evt. igennem vores SSP+ samarbejde. Der bliver endnu mere fokus på de risikofaktorer og ressourcer, der ligger til grund for kriminalitet og misbrug blandt unge i fremtiden, og mange er interesseret i at få oplysninger om området, råd og vejledning, viden om bestemte emner m.m.. Det betyder, at vi må gøre SSP samarbejdet endnu mere tilgængeligt, bl.a. ved at opprioritere vores hjemmeside. I løbet af 2012 skal der udarbejdes en ny børnepolitik, politik for inklusion og tidlig indsats, sundhedspolitik og politik for folkeskolens 7-10 årgang i Norddjurs Kommune, og Ungnorddjurs og SSP samarbejdet vil være en væsentlig medspiller på dette arbejde. 18 SSP Årsrapport 2011

143 SSP samarbejdets egen hjemmeside Ungnorddjurs Norddjurs Kommune Østjyllands Politi Det kriminalpræventive råd SSP samrådet SSP Årsrapport

144 SSP Årsrapport 2011

145 Bilag: Forslag daginstitutionsområdet Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 17750/13

146

147

148

149

150 Bilag: Kvalitetsstandard PPR Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 17758/13

151 Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole- og dagtilbudsområdet Folkeskoleloven 12: Henvisning til specialundervisning (specialpædagogisk bistand), som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogisk/ psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven ogforældrene. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand nr. 380 af 28/ : Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever i specialklasser og specialskoler og til elever, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i 9 undervisningstimer ( 12 lek. af 45 min.) Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn der endnu ikke har påbegyndt skolegangen 1: Til børn der endnu ikke har påbegyndt skolegangen tilbydes der specialpædagogisk bistand, hvis børnenes udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. 4, stk. 2: Efter samråd med forældrene sørger kommunalbestyrelsen for at der foretages en pædagogisk/ psykologisk vurdering af barnet med fornøden bistand fra andre sagkyndige. Målgruppe Forældremyndighedsindehavere Daginstitutioner: 22 kommunale i alt ca børn 1 kommunalt specialtilbud (Krabberne 8 børn) 2 privat dagtilbud i alt ca. 48 børn 130 kommunale dagplejere 480 helårsbørn 9 private dagpassere 35 børn Sproggrupperne Skoler: Friskoler: 3 i alt ca. 410 elever Folkeskoler: 13 i alt ca elever Kommunens specialklassetilbud (Auning, Langhøj, Allingåbro,

152 Kattegatskolen): 4 i alt ca. 130 elever 10. kl. center: 186 elever Læsecentret Den samlede børne-/ elevmålgruppe er således: 6181 børn Herudover specialskoler: Djurslandsskolen: 85 elever Firkløverskolen: 14 elever (Regionalt tilbud) Formålet med Pædagogisk/ psykologisk rådgivning Formålet med PPR er at yde: Pædagogisk/ psykologisk rådgivning jf. Folkeskoleloven herunder at understøtte kommunens inklusionspolitik via konsultativ bistand, supervision og rådgivning. Pædagogisk psykologisk vurdering, udredning, visitation jf. Folkeskoleloven. Følgende fagpersoner medvirker: Psykolog Læsekonsulent Tale/hørekonsulent Fysioterapeut Grundlag Forudsætninger for iværksættelse af udredninger fra Pædagogisk/ psykologisk rådgivning Grundlaget for PPR s samarbejde med daginstitutioner og skoler tager i Norddjurs Kommune udgangspunkt i en dialogbaseret samarbejdsaftale afholdt én gang årligt mellem den enkelte skole-/institutionsledelse (aftaleholderne) og PPR. For at PPR kan understøtte aftaleholderne bedst muligt i den tidlige og forebyggende indsats jf. inklusionspolitikken, er det en forudsætning, at man før en evt. indstilling og dermed lovpligtig pædagogisk/psykologisk vurdering har arbejdet grundigt med problematikken gennem længere tid gerne med konsultativ bistand fra PPR. Dette gælder dog ikke stemme- /stamme-/høreproblemer som indstilles direkte. Bliver det imidlertid klart at problematikken omkring eleven ikke kan afhjælpes via en konsultativ bistand og der er behov for specialpædagogisk bistand jf. Folkeskoleloven indstilles eleven til en pædagogisk/psykologisk vurdering. Den enkelte aftaleholder skal sørge for at der bliver tilvejebragt reflekterede og grundige indstillinger. Det vil sige: at barnet /eleven eller den unges problemstilling enten har været drøftet på et KUK, andre konsultative fora, et netværksmøde eller afklaret via det daglige samarbejde mellem PPR medarbejderen og institution/ skole.

153 Funktionsbeskrivelser Psykologer at der blandt forældre, institution/skole og PPR medarbejderen er opnået en fælles forståelse om, at det er gennem en indstilling og udredning/ undersøgelse i PPR, så det afklares hvorvidt eleven skal modtage specialpædagogisk bistand. Det er desuden en forudsætning, at der er klare rammer for samarbejdet mellem aftaleholderne og PPR. Det vil sige: at PPR organiserer samarbejdet med aftaleholderne, så PPR s aktuelle ressourcer bliver fordelt imellem de forskellige aftaleholdere. at PPR er tilgængelig for aftaleholderne, så aftaleholderne er klar over, hvordan de kan og skal bruge PPR mest effektivt at PPR tydeliggør gældende sagsgange og procedurer. For at sikre den hurtigst mulige sagsgang er det vigtigt, at aftaleholderne sender alle relevante papirer med indstillingen. Det gælder f.eks.: børne-/ elevbeskrivelser elevplaner/handleplaner observationer hidtidige indsatsplaner og tests PPR kvalitetsstandard er baseret på, at aftaleholderne lever op til disse forudsætninger. Psykologen varetager opgaver i forhold til: Lov om folkeskolen Bekendtgørelse om folkeskolens bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen nr. 356 af Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand nr. 380 af 28/ Tilhørende vejledninger Lov om efterskoler, ungdomsskoler m.m. Lov om psykologer m.v. nr. 494 af med ændringer af og af samt dertil hørende bekendtgørelser og cirkulærer. Psykologen deltager i lovpligtigt tværfagligt samarbejde, hvilket er beskrevet i Sundhedsloven nr. 95 af og Lov om social Service nr. 979 af Psykologen tilrettelægger selvstændigt det daglige arbejde under ansvar for lederen af PPR. Psykologen arbejder i et psykologteam øst eller vest og er forpligtiget på

154 dette teamsamarbejde. Hovedområder inden for det psykologiske arbejdsfelt: Konsultativ bistand. Psykologen yder konsultativ bistand i forbindelse med tværfaglige møder på skoler og i daginstitutioner samt efter aftale med den enkelte institution. Den konsultative bistand ydes i forhold til indstillede og ikke-indstillede børn. Indstillinger. Psykologen modtager indstillinger fra skoler, daginstitutioner og forældre jævnfør gældende lov og planlægger sagsforløbet ud fra de foreliggende oplysninger. Pædagogisk Psykologisk Vurdering. Psykologen foretager pædagogisk psykologiske vurderinger og afslutter med en skriftlig pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) og dertil hørende foranstaltningsforslag. Visitation/revisitation. Psykologen er ansvarlig for visitation til specialforanstaltninger ved overgang fra daginstitution til skole (folkeskoleloven 20 ). Psykologen medvirker ved visitation/revisitation i forhold til øvrige børn, der er indstillet til PPR. Rådgivning, vejledning og supervision. Psykologen yder rådgivning, vejledning og/eller supervision til forældre, pædagoger, lærere, ledelse og andre relevante samarbejdspartnere efter nærmere aftale. Tværfagligt samarbejde og inddragelse af andre instanser. Psykologen er aktiv deltager i det tværfaglige samarbejde både internt og eksternt. Psykologen bidrager til at kvalificere samarbejdet og styrke samarbejdsprocesserne. Psykologen inddrager og/eller visiterer til andre instanser efter behov. Administrativt arbejde. Psykologen benytter sig af Norddjurs kommunes mailsystem, ESDH system m.m. og er forpligtiget til at sætte sig ind i de benyttede IT programmer. Psykologen har ansvaret for den løbende journalføring. Indtægtsdækket virksomhed. Psykologen kan efter aftale med lederen af PPR påtage sig opgaver for andre instanser og lade disse opgaver indgå i den samlede arbejdsmængde. Tale-/hørekonsulenter Tale-/hørekonsulenter varetager opgaver i forhold til:

155 Lov om folkeskolen Bekendtgørelse om folkeskolens bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen nr. 356 af Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand nr. 380 af 28/ Tilhørende vejledninger Tale-/hørekonsulenten deltager i lovpligtigt tværfagligt samarbejde, hvilket er beskrevet i Sundhedsloven nr. 95 af og Lov om social Service nr. 979 af Tale-/hørekonsulenten tilrettelægger selvstændigt det daglige arbejde under ansvar for lederen af PPR og lederen for tale-/hørekonsulenterne. Tale-/hørekonsulenten er en del af PPR s tale/sprogteam og er forpligtiget på samarbejdet i teamet. Tale-/hørekonsulenten arbejder i sit eget distrikt. Hovedområder inden for det tale- hørepædagogiske arbejdsfelt: Indstillinger. Tale-/hørekonsulenten modtager indstillinger fra sundhedsplejersker, dagplejen, daginstitutioner, skoler og forældre, sundhedsvæsenet, IKH og planlægger sagsforløbet ud fra de foreliggende oplysninger. Pædagogisk Psykologisk Vurdering. Tale-/hørekonsulenten foretager pædagogiske psykologiske vurderinger og afslutter med en skriftlig PPV og foranstaltningsforslag.. Konsultativ Bistand. Tale-/hørekonsulenten yder konsultativ bistand i forbindelse med tværfaglige møder i daginstitutioner og på skoler samt i øvrige konsultative rum. Den konsultative bistand ydes i forhold til indstillede og ikke indstillede børn. Rådgivning og vejledning. Tale-/hørekonsulenten yder rådgivning og vejledning til forældre, pædagoger, lærere, ledelse og andre samarbejdspartnere. Tværfagligt arbejde. Tale-/hørekonsulenten er aktiv deltager i tværfagligt arbejde både internt og eksternt. Tale-/hørekonsulenten bidrager aktivt i at kvalificere samarbejdet og styrke samarbejdsprocesserne. Undervisning. Tale-/hørekonsulenten tilbyder efter behov undervisning af indstillede børn. Denne undervisning kan gives individuelt eller i gruppe. Tale- /hørekonsulenten kan efter aftale med lederen af PPR og lederen af tale- /hørekonsulentermne efteruddanne sig til at varetage specialiserede

156 opgaver som f.eks. stammeopgaver. Visitering til andre instanser. Tale-/hørekonsulenten kan inddrage eksterne instanser i sagsarbejdet og visitere til eksterne instanser. Revisitation. Tale-/hørekonsulenten revisiterer alle småbørn hver ½ år og skolebørn en gang årligt. Administrativt arbejde. Tale-/hørekonsulenten har ansvaret for den kontinuerlige journalføring af de henviste sager og er i den forbindelse forpligtiget til at gøre sig fortrolig med de benyttede IT programmer og mailsystem. Læsekonsulent Læsekonsulenten varetager opgaver i forhold til: Lov om folkeskolen Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand nr. 380 af 28/ Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Læsekonsulenten tilrettelægger selvstændigt det daglige arbejde under ansvar af lederen af PPR. Hovedområder inden for det læsefaglige arbejdsfelt: Konsultativ Bistand. Læsekonsulenten yder konsultativ bistand til lærere og lærerteams. Den konsultative bistand ydes i forhold til både ikke indstillede børn og til indstillede børn. Indstillinger. Læsekonsulenten modtager indstillinger fra PPR s psykologer og planlægger sagsforløbet sammen med den konkrete psykolog ud fra de foreliggende oplysninger. Pædagogisk Psykologisk Vurdering. Læsekonsulenten foretager pædagogiske psykologiske vurderinger. Den pædagogiske psykologiske vurdering afsluttes med en skriftlig Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) med tilhørende foranstaltningsforslag. Læsekonsulenten samarbejder med forældrene om den skriftlige PPV. Rådgivning og vejledning. Læsekonsulenten yder pædagogisk og faglig rådgivning/vejledning til forskellige parter: - elever og forældre og lærere i forbindelse med pædagogisk

157 psykologisk vurdering - læsevejledere og skoleledelse i forbindelse med skolens læseindsats - Skole-/dagtilbudschefen og politiske udvalg i forbindelse med kommunale udviklingsprojekter og indsatsområder på læseområdet og i forbindelse med den kommunale handleplan for læsning. Pædagogisk udvikling. Læsekonsulenten medvirker til pædagogisk udvikling på læseområdet ved at - deltage i eller være tovholder for udviklingsprojekter og indsatsområder - udarbejde, implementere, evaluere og justere handleplanen for læsning - følge, analysere og vurdere læseresultater i kommunen i forbindelse med kvalitetsrapporten - være tovholder for arbejdet i læsevejledernetværket - formidle viden på læseområdet Tværfagligt arbejde. Læsekonsulenten er aktiv deltager i tværfagligt arbejde både internt og eksternt. Læsekonsulenten bidrager aktivt til at kvalificere samarbejdet og styrke samarbejdsprocesserne. Administrativt arbejde. Læsekonsulenten udarbejder Pædagogiske Psykologiske Vurderinger (PPV) og har ansvaret for kontinuerlig journalføring. Læsekonsulenten benytter kommunens mailsystem, sorterer elektronisk post og er forpligtiget til at gøre sig fortrolig med de benyttede IT programmer. Fysioterapeuter Fysioterapeuten varetager opgaver i forhold til. Lov om folkeskolen Bekendtgørelse om folkeskolens bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen nr. 356 af Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand nr. 380 af 28/ Tilhørende vejledninger Fysioterapeuten deltager i lovpligtigt tværfagligt samarbejde, hvilket er beskrevet i Sundhedsloven nr. 95 af og Lov om social Service nr. 979 af Fysioterapeuten tilrettelægger selvstændigt det daglige arbejde under ansvar for lederen af PPR. Fysioterapeuten arbejder i et fysioterapeutteam og er forpligtiget på samarbejdet i dette team.

158 Hovedområder inden for det fysioterapeutiske arbejdsfelt: Konsultativ bistand. Fysioterapeuten yder konsultativ bistand i forbindelse med tværfaglige møder på skoler og i daginstitutioner samt efter aftale med den enkelte institution. Den konsultative bistand ydes i forhold til indstillede og ikke-indstillede børn. Indstillinger. Fysioterapeuten modtager indstillinger fra forældre, dagpleje, daginstitutioner, sundhedsplejersker og læger jævnfør gældende lov og planlægger sagsforløbet ud fra de foreliggende oplysninger. Pædagogisk Psykologisk vurdering. Fysioterapeuten foretager psykologisk pædagogiske vurderinger og afslutter med en skriftlig vurdering (PPV) med tilhørende foranstaltningsforslag. Rådgivning og vejledning. Fysioterapeuten yder rådgivning og vejledning til forældre, pædagoger, ledelse og andre samarbejdspartnere. Revisitation. Fysioterapeuten revisiterer alle småbørn hvert halve år. Tværfagligt samarbejde og inddragelse af andre instanser. Fysioterapeuten er aktiv deltager i det tværfaglige samarbejde både internt og eksternt. Fysioterapeuten bidrager aktivt til at kvalificere samarbejdet og styrke samarbejdsprocesserne. Fysioterapeuten er med i PPR s Sproggruppeteam Administrativt arbejde. Fysioterapeuten har ansvaret for den kontinuerlige journalføring af de henviste sager og er i den forbindelse forpligtiget til at gøre sig fortrolig med de benyttede IT programmer og mailsystem. Pædagogisk psykologisk udredning/ vurdering: Indstilling modtages og behandles administrativt, jf. forudsætninger for iværksættelse af udredninger/ vurderinger fra pædagogisk/ psykologisk rådgivning, herunder dokumentation og redegørelse for det forebyggende arbejdes hidtidige tiltag og resultater. Indstillingen registreres og behandles i visitationsudvalget. Der oprettes en PPR sag. PPR medarbejder modtager sagen fra visitationsudvalget og planlægger starttidspunkt for forløb. Forældre og institution/ skole modtager senest 10 dage efter, at PPR har registreret indstillingen en kvittering for, at indstillingen er modtaget - herunder oplysning om, hvilken medarbejder sagen er overdraget til samt starttidspunkt for forløb. PPR medarbejderen kontakter snarest muligt (senest 4 uger) efter at

159 sagen er modtaget) forældre samt institution/ skole med henblik på at træffe nærmere aftaler om igangsættelse af forløbet. PPR medarbejderen afdækker den situation, som barnet, eleven er i. Afhængig af problemstillingens karakter kan der eksempelvis være tale om barnets/elevens; - historie og læringsmæssige forudsætninger - behov, familiære rammer og selvforståelse. - tale-/høre-/sprogvanskeligheder - indlæringsvanskeligheder - sociale forståelse Relevante tests og/ eller undersøgelsesmetoder inddrages efter PPR medarbejderens konkrete vurdering i det omfang denne vurderer dette relevant. Afdækningen/ udredningen sker blandt andet i en proces gennem samtaler med barnet, eleven den unge og det professionelle personale, der er omkring eleven i hverdagen samt familien. PPR medarbejderen inviterer i samarbejde med institutionen/ skolen til et møde, hvor foreløbige resultater af afdækningen kan fremlægges og drøftes. På baggrund af en ny fælles forståelse af barnets/ elevens situation aftales der konkrete pædagogiske tiltag som afprøves i en periode, hvorefter erfaringerne med de afprøvede tiltag evalueres i et nyt møde. PPR medarbejderen udarbejder herefter, på baggrund af udredningen samt drøftelserne på mødet/ møderne mellem hjemmet, institutionen/ skolen en vurdering, der sendes til hjemmet og bilægges til institutionen/ skolen. Lønsum og leverandør Pædagogisk/ psykologisk rådgivnings omfang PPR s nøgletal i Budget 2011: 10,6 millioner. På baggrund af nøgletallene er personalesammensætning for tiden udmøntet således: 1 PPR leder 1 faglig leder for tale-/hørekonsulenter 1 læsekonsulent 5 tale-/ hørekonsulenter 11 psykologer 2 fysioterapeuter PPR s betjening af institutions- og skoleområdet tager udgangspunkt i en ressourceprioritering af de tildelte ressourcer og er beregnet ud fra følgende nøgletal: Psykologiområdet: Alle børn/børn mellem 0 18 tæller en faktor 1, dog tæller specialbørn/elever en faktor 1,5 Taleområdet: 5 min pr. barn fra 0 8 år

160 PPR s ressourcer er tildelt forholdsmæssigt til de enkelte skoler/institutioner forholdsmæssigt ift. disse faktortal. Kvalitetssikring Lederen af PPR og lederen af tale-/høre konsulenterne følger via faglige møder med i sagsarbejdet og gennemgår evt. indstillinger til Børne- og Ungdompsykiatrisk Center eller PPV er, som danner grundlag for videre visitation. Medarbejderne kvalificerer løbende arbejdet gennem gensidig kollegial supervision og sparring. Desuden sikres kvaliteten gennem årlige dialogmøder med aftaleholderne.

161 Bilag: Kvalitetsstandard Sundhedsplejen Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 10. januar Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 17759/13

162 Kvalitetsstandarder Sundhedsplejen i Norddjurs Kommune 2012

163 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Omlægning af Sundhedsplejen... 1 Læsevejledning... 2 Kvalitetsstandard Sundhedspleje overordnede rammer... 4 Tilbud til alle børn, unge og deres familier... 7 Graviditetsbesøg... 7 Åben konsultation spæd-småbørnssundhedsplejen besøg i barnets første levemåned måneders besøg måneders besøg måneders besøg/boel-besøg Etableringsbesøg Mødregruppe Kostgruppe Indsats 0. klasse Indsats 5. klasse Indsats 8. klasse Supplerende indsatser Behovsbesøg Familier med præmature børn Café for familier med præmature børn Adoptivbørn Mødregruppe - unge, sårbare gravide og nybagte mødre Åben konsultation - skolesundhedsplejen... 24

164 Indledning Omlægning af Sundhedsplejen Norddjurs kommunes Sundhedspleje er et tilbud til forældre og børn, samt gravide. Sundhedsplejens indsats gives altid med udgangspunkt i den enkelte families egne ressourcer og muligheder. Der gives tilbud om råd og vejledning om barnets og familiens sundhed og trivsel til familier med børn i alderen 0-16 år, det vil sige familier med spædbørn, småbørn og skolebørn. Disse opgaver varetages af sundhedsplejersker, der er opdelt i spæd-småbørns sundhedsplejersker og skolesundhedsplejersker, og således har hvert sit specialefelt. I barnealderen er tilbuddene rettet mod forældrene, der har den primære omsorg for børnene. Målet er at børn og unge gradvist gennem skoleforløbet lærer at tage ansvar for egen sundhed. Af tætte samarbejdspartnere kan f.eks. nævnes: jordemødre, obstetrisk og pædiatrisk personale på regionens hospitaler, praktiserende læger, dagpleje, daginstitutioner, skoler, børne- og familieteamet, PPR og Familiehuset. Ændringer af de økonomiske forudsætninger og den personalemæssige situation har betydet at Sundhedsplejen i sidste halvår af 2012 er påbegyndt en omfattende udviklings- og omlægningsproces, hvor de eksisterende ressourcer omfordeles sådan at indsatserne i stigende grad differentieres og behovsorienteres med henblik på at fremme lighed i sundhed. Målet med denne omlægning er fortsat at skabe den bedste sundhedspleje, der i størst mulig grad lever op til de lovmæssige krav, anbefalinger og politikker. Da spæd-småbørnssundhedsplejen også skal etablere klinikdrift i 2013, er nogle af sundhedsplejens hjemmebesøg hos familier med nyfødte udvalgt til at skulle omlægges til klinikbesøg: For førstegangsfødende bliver det 2 måneders og 5-6 måneders besøget. For flergangsfødende bliver det 3 ugers og 2 måneders besøget. Skolesundhedsplejens indsatser på 3 udvalgte klassetrin (0., 5. og 8. klassetrin) er i skoleåret 2012/13 omlagt fra overvejende at bestå af individuelle sundhedssamtaler med alle børn og forældre til sundhedspædagogiske og gruppebaserede aktiviteter, funktionsundersøgelser af børn og sundhedssamtaler med de børn, unge og forældre, der har størst behov, selv er motiverede for forandringer eller har særlige sundheds- eller trivselsmæssige udfordringer. Sundhedsplejen har siden starten af 2012 haft fælles ledelse med Familiehuset, og der er igangsat en proces, hvor der arbejdes med at udvikle fælles serviceydelser, der matcher behov og efterspørgsel.

165 Læsevejledning Denne kvalitetsstandard beskriver den indsats som gravide, børn, unge og deres familier kan forvente at modtage fra Sundhedsplejen i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden skal medvirke til at sikre at borgernes forventninger til Sundhedsplejens service afstemmes med den politisk besluttede serviceramme og den faktiske indsats. Ved udarbejdelse af kvalitetsstandarderne er der taget udgangspunkt i: Den Danske kvalitetsmodel(ddkm) for det kommunale sundhedsvæsen, Standardpakke for forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. 1. version, januar 2011, udarbejdet af IKAS. 1 Her er medtaget de fire standarder, som er beskrevet i DDKM side 58-65: 1) Spædbarnets ernæring 2) Indsatser til spæd- og småbørn, 3) Indsatser til børn og unge med særlige behov og deres familier 4) Indsatser til børn og unge i den undervisningspligtige alder. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, Sundhedsstyrelsen Norddjurs kommune har været akkrediteret som spædbørnsvenlig kommune af Videncenter for amning under Sundhedsstyrelsen. Der arbejdes kontinuerligt på at bevare den høje standard i vejledning vedrørende spædbarnets ernæring og relation mellem forældre og barn, som var et direkte resultat af akkrediteringen og som er i overensstemmelse med DDKM. Deltagelse i konferencer om spædbarnsernæring er et eksempel, et andet er, at en sundhedsplejerske har en international uddannelse i ammevejledning (IBCLC) 2. Derudover har 2 sundhedsplejersker en efteruddannelse som småbørnskonsulenter med fokus på sårbare børn og tidlig intervention. Kvalitetsstandarderne vil indledningsvist blive præsenteret ved en overordnet generel kvalitetsstandard for Sundhedsplejens tilbud. Herefter præsenteres de specifikke kvalitetsstandarder, der beskriver de konkrete indsatser. De specifikke kvalitetsstandarder er opdelt i basisydelser og supplerende ydelser. Der laves ikke særskilt kvalitetsstandard for Sundhedsplejerskernes deltagelse i det tværfaglige arbejde, der er formaliseret via sundhedsplejerskernes faste deltagelse i tværfaglige teams, der er etableret på daginstitutioner og skoler og hvor der bidrages med en sundhedsfaglig vinkel på både generelle og konkrete problemstillinger. Sundhedsplejens deltagelse i tværfaglige/tværkommunale og tværsektorielle projekter indgår 1 IKAS står for Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Materialet kan læses på Formålet med akkrediteringsstandarder er at sikre høj faglig kvalitet i kommunens behandling af borgere. Der kan indgås aftale om rådgivning fra IKAS i forbindelse med implementering af DDKM. 2 IBCLC er en forkortelse af international board certified lactation consultant. 2

166 ikke i kvalitetsstandarden, eksempelvis Projekt Tidlig Opsporing, Sunde alkoholvaner, seksuel sundhed, tværsektoriel følgegruppe ved fødested og kommunalt og tværsektorielle projekter vedr. forebyggelse af indlæggelser af børn. Kvalitetsstandarderne evalueres og revideres en gang årligt i forhold til igangværende indsatser og ændringer, som opstår som følge af ændringer i økonomiske forudsætninger, personalemæssige ressourcer og efterspørgslen efter sundhedsplejefaglige ydelser. 3

167 Kvalitetsstandard Sundhedspleje overordnede rammer Formål Sundhedsplejens formål er at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og derudover skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Lovgrundlag Sundhedsloven Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge (nr af 03/12/2010) Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (2011) Rammebetingelser Regionale politikker til grund for indsatsen: Sundhedsaftalen med Region Midtjylland Den regionale Fødeplan 2012 Region Midtjyllands planer og visioner for svangreomsorgen Lokale politikker til grund for indsatsen: Den sammenhængende børnepolitik Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for folkeskolens årgang Sundhedspolitikken Målgruppen for indsatsen Alle børn og unge fra 0 år og til undervisningspligtens ophør og deres familier, samt gravide med særlige behov, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen. Børn og unge, der går i skole i en anden kommune end bopælskommunen, skal tilbydes sundhedspleje i den kommune, hvor skole er beliggende. Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter servicelovens 66, pkt. 1-4, tilbydes sundhedspleje i den kommune, hvor barnet/den unge er anbragt. Børn, der opholder sig på døgninstitution under servicelovens 67 tilbydes sundhedspleje i den kommune, hvor institutionen er beliggende. Børn, der opholder sig med en af forældrene på en af kriminalforsorgens institutioner eller på et krisecenter, der er beliggende i en anden kommune end barnets bopælskommune tilbydes sundhedspleje i den kommune, hvor institutionen er beliggende. 4

168 Hvad består indsatsen af Sundhedsplejens indsatser er organiseret i: En række basistilbud til børn, unge og deres familier. En række supplerende indsatser, der tilbydes med baggrund i en faglig vurdering og hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes motivation. - Der prioriteres indsatser som er målrettet gravide, børn og unge med særlige behov, samt deres familier. - En konsulentfunktion til dagtilbud og skoler. Sundhedsplejens indsatser indeholder i varierende grad: Dialog Sparring Rådgivning Vejledning Undersøgelse Screening Undervisning Information Hvor foregår indsatsen Indsatsen foregår i privat hjem, skoler, daginstitutioner, andre offentlige institutioner, eksempelvis Åben konsultation i Familiehusets afdelinger og hospital. Ophør af indsats Sundhedsplejens tilbud afsluttes efter behov og endeligt ved undervisningspligtens ophør. Leverandør Sundhedsplejersker ansat i Sundhedsplejen i Norddjurs Kommune. Kommunikation/information Sundhedsplejens information til børn, unge og familier foregår via forskellige informationskanaler: Sundhedsplejens tilbud bliver løbende opdateret på Norddjurs Kommunes hjemmeside. Jordemoderkonsultationerne i Randers og Grenaa har henvisningsskemaer til sundhedsplejen. Indsatsen ved Sundhedsplejen i Norddjurs Kommune vil blive beskrevet på Fødestedets (Randers Regionshospitals) hjemmeside, samt i informationsfoldere og på Norddjurs kommunes hjemmeside Sundhedsplejersken udleverer materiale med information om sundhedsplejens til Barnets Bog (erstattes i 2013 af Sundhedsvejen.dk). Sundhedsplejersken informerer forældrene om sine informationer omkring barnet og den unges udvikling og trivsel. Sundhedsplejen skriver i barnets og den unges journal i Novax. Fra 2013 vil forældrene kunne læse og udskrive småbørnsjournalen på Sundhedsvejen.dk. Børn, unge og deres familier kan kontakte sundhedsplejersken via telefon og mail. 5

169 Krav til leverandøren Sundhedsplejersken er uddannet sygeplejerske, der har flere års erfaring inden for sundhedsvæsenet, men med hovedvægten lagt på områder, der drejer sig om børn og børnefamilier samt sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsplejersken har desuden gennemgået en videreuddannelse, specielt med henblik på børn og deres fysiske, psykiske og sociale udvikling, opdragelse, samfundsforholdenes betydning for opvækst, ernæring, støtte og hjælpemuligheder for børn samt sundhedsfremme og forebyggelse generelt. Sundhedsplejerskerne er omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven og persondataloven. Det betyder bl.a. at sundhedsplejerskerne er undergivet reglerne om tavshedspligt. Sundhedsplejerskerne har desuden som offentligt ansatte en skærpet underretningspligt ifølge servicelovens 153. Sundhedsplejersken udfører sundhedspleje iht. gældende standarder, retningslinjer og anbefalinger og holder sig derudover opdateret inden for den nyeste viden på området. Klagemuligheder Klager over den måde arbejdet i Sundhedsplejen udføres på Klager over den måde arbejdet i Sundhedsplejen udføres på, rettes til Sundhedsplejens leder. Klager over forhold ved Sundhedsplejen kan ikke føre til en formel afgørelse. Klager over sundhedsfaglig virksomhed Patientombuddet tager stilling til, om der har været svigt i den sundhedsfaglige behandling, der er udført af f. eks. sundhedsplejersker. Der kan også klages over et behandlingsforløb. Patientombuddet Frederiksborggade 15, 2. sal 1360 København K Telefon pobatientombuddet.dk Hjemmeside: 6

170 Tilbud til alle børn, unge og deres familier Graviditetsbesøg Formål At bidrage til at etablere kontakt til familien og dermed bidrage til at øge familiens viden om børns fysiske, psykiske og sociale udvikling og behov, således at familien udvikler handlekompetencer til selv at mestre de udfordringer, der er forbundet med at have børn. At medvirke til opsporing af særlige behov og evt. iværksættelse af indsats. Målgruppe Alle førstegangsgravide samt flergangsgravide med særlige behov og som henvises af jordemoder, familieambulatorium, socialrådgiver, læge eller sundhedsplejen. Indsats Under graviditetsbesøget kan følgende temaer drøftes: Forventninger til at få et barn Praktiske forberedelser Det nyfødte barn Amning Parforhold og forældreskab Forventning til forældrerollen og samværet med det nyfødte barn Spørgsmål der er relevant for den enkelte familie, fx særlige bekymringer, tidligere efterfødselsreaktioner, ung mor, mv. Specifik opsporing i forhold til tidlig tilknytning og tidlig indsats Stillingtagen til det videre forløb, samt evt. iværksættelse af tværfaglig indsats. Praktiske forhold Graviditetsbesøget tilbydes til det kommende forældrepar i eget hjem. Besøget tilbydes i 2. trimester i graviditeten. Gravide med særlige behov tilbydes flere kontakter, samt tværfaglig indsats. Ydelsen leveres af Spæd-småbørnssundhedsplejersker 7

171 Åben konsultation spæd-småbørnssundhedsplejen Formål At bidrage til at øge familiens viden om børns fysiske, psykiske og sociale udvikling og behov, således at familien udvikler handlekompetencer til selv at mestre de udfordringer, der er forbundet med det at have børn. At sikre barnets udvikling, sundhed og trivsel. Målgruppe Forældre med spæd- og småbørn Indsats Konsultationerne kan omhandle en bred vifte af temaer, der i vid udstrækning defineres af den person, der henvender sig. Sundhedsplejersken vil på baggrund af en faglig vurdering og under hensyntagen til serviceniveauet, imødekomme familiens behov for støtte og vejledning, eller henvise til andre tilbud eller myndighed. Praktiske forhold Forældre der tilhører spæd-småbørnssundhedsplejen kan møde op uden tidsbestilling. Konsultationen foregår i Familiehusets afdelinger i henholdsvis Allingåbro og Grenaa på mandage fra kl Ydelsen leveres af Spæd-småbørnssundhedsplejersker 8

172 2. besøg i barnets første levemåned Formål At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksen tilværelse. Målgruppe Familier, der har børn i alderen 3 uger til 1 måned Indsats Opfølgning på etableringsbesøget, med særligt fokus på barnets trivsel og opsporing af gulsot. Vurdering af: Vægt, længde og hovedomfang Barnets samspil med den voksne Hovedfacon (asymmetri) Motorisk udvikling Barnets almentilstand Vejledning i: Amning/flaskegivning Helbredsundersøgelser og vaccinationer Kropspleje At støtte barnet i en sund udvikling Søvn og døgnrytme Aktuelle problemstillinger og/eller spørgsmål fra forældrene Drøftelse af familiens trivsel. Stillingtagen til det videre forløb, samt evt. henvisning til andre faggrupper. Praktiske forhold Besøget lægges inden barnet er en måned gammel. Opfølgningen tilbydes i hjemmet til alle førstegangsfødende samt familier med særlige behov. Flergangsfødende tilbydes fremadrettet denne ydelse i sundhedsplejens klinik. Ydelsen leveres af Spæd-småbørnssundhedsplejerske 9

173 2 måneders besøg Formål At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksen tilværelse. At sikre kontinuerligt tilsyn med spædbarnets og familiens trivsel. At opspore evt. fødselsdepression af begge forældre. Målgruppe Denne ydelse tilbydes alle familier med et 2 måneder gammelt barn Indsats Opfølgning på barnets trivsel og udvikling samt på familiedannelse. Der udføres funktionsundersøgelse af barnet. Der er særligt fokus på: Barnets opmærksomhed, evne til selvregulering og reaktionsmønstre. Tilknytning mellem barn og forældre samt forældres psykiske velbefindende. Forebyggelse af uønsket ammeophør. Tilbud om udførelse af screening for evt. fødselsdepression (EPDS) I øvrigt er det muligt at drøfte de spørgsmål der har relevans for familien, fx parforhold, søskende og meget andet. Praktiske forhold Denne ydelse vil fremadrettet tilbydes i sundhedsplejens klinik. Ydelsen leveres af Spæd-småbørnssundhedsplejerske. 10

174 5-6 måneders besøg Formål Støtte kvinden i fortsat amning/flaskegivning En undersøgelse af barnets generelle udvikling En dialog med udgangspunkt i familiens ønsker, spørgsmål og behov At drøfte overgangen til anden mad end mælk Målgruppe Børn i 5-6 måneders alderen - kun til førstefødte barn i familien Indsats Barnets generelle udvikling og sundhed vurderes og beskrives ud fra sundhedsplejerskens observationer, og forældrenes beskrivelse af deres barn. Besøget kan fx indeholde vejledning i forhold til: Drøftelse af fortsat amning/flaskegivning i forhold til moderens, familiens ønsker og behov Kost, herunder at informere om supplerende jerntilskud Vurdere, beskrive og vejlede i forhold til forældre/barn samspil Søvn Vækst: barnet vejes og måles Udvikling Leg og bevægelse, der stimulerer barnets motoriske udvikling Sikkerhed Sproglig udvikling Henvise til relevante samarbejdspartnere ved behov. Praktiske forhold En individuel kontakt der fremadrettet vil komme til at foregå i sundhedsplejens klinik. Tidspunktet for aftalen om hvornår kontakten skal finde sted mellem 5-6 måneder afhænger af familiens behov. Ved særlige behov kan kontakten foregå i hjemmet. Ydelsen leveres af Sundhedsplejen 11

175 8-10 måneders besøg/boel-besøg Formål At drøfte familiens trivsel og via dialog understøtte familien til en positiv udvikling for såvel barn som forældre. At sundhedsplejersken i løbet af besøget gennemfører en vurdering af barnets udvikling såvel motorisk, sprogligt, sansemæssigt og temperamentsmæssigt. Målgruppe Familier med barn på 8-10 måneder Indsats Barnets generelle udvikling og sundhed vurderes og beskrives ud fra sundhedsplejerskens observationer, og forældrenes beskrivelse af deres barn. Besøget kan fx indeholde vejledning i forhold til: Forældre/barn samspil Barnets tiltagende selvstændighed Nysgerrighed op omverdenen Sproglig udvikling Leg og bevægelse der stimulerer barnets motoriske udvikling Amning/ernæring Søvn Søskende BOEL-prøve (blik orienteret efter lyd) Vækst: barnet vejes og måles Overgang til dagpasning Forebyggelse af ulykker Henvise til relevante samarbejdspartnere ved behov. Praktiske forhold 8-10 måneders besøget foregår i familiens hjem Ydelsen leveres af Spæd-småbørnssundhedsplejersker 12

176 Etableringsbesøg Formål At bidrage til at øge familiens viden om børns fysiske og psykiske og sociale udvikling og behov, således at familien udvikler handlekompetencer til selv at mestre de udfordringer, der er forbundet med det at have børn. At sikre barnets udvikling, sundhed og trivsel. At medvirke til opsporing af særlige behov og evt. iværksættelse af indsats. Målgruppe Der tilbydes etableringsbesøg til alle familier med et nyfødt barn Indsats Vurdering af: Børneundersøgelse Vægt, længde og hovedomfang Barnets samspil med voksne Hovedfacon (asymmertri) Motorisk udvikling Barnets almentilstand Vejledning i: Amning/flaskegivning Helbredsundersøgelser og vaccinationer Kropspleje Hygiejne At støtte barnet i en sund udvikling Søvn og døgnrytme Sikkerhed Aktuelle problemstillinger og eller spørgsmål fra forældrene Drøftelse af: Graviditet, fødsel, efterfødselsreaktioner Ressourcer, netværk, familiens trivsel Sundhedsplejersketilbud afhængig af behov Udlevering og gennemgang af relevant materiale, samt info om sundhedsplejens åbne tilbud (åben konsultation, kostgruppe). Stillingtagen til det videre forløb, herunder evt. henvisning til yderligere indsatser fra Sundhedsplejen samt evt. henvisning til andre faggrupper. Praktiske forhold Etableringsbesøget tilbydes 5-7 dage (jf. Sundhedsaftalerne) efter udskrivelsen fra fødestedet. Besøget finder sted i hjemmet. Ydelsen leveres af Spæd-småbørnssundhedsplejerske 13

177 Mødregruppe Formål At øge og styrke mødrenes sociale netværk i lokalområdet. At gruppen bidrager til at udveksle viden og erfaringer om børns fysiske, psykiske og sociale udvikling og behov, således at mor styrkes i at mestre de udfordringer, der er forbundet med at have børn. Målgruppe Alle nybagte mødre Indsats Gruppen af mødre med børn på omtrent samme alder mødes hos hinanden på skift og tilrettelægger selv forløbet. Praktiske forhold Sundhedsplejersken sammensætter gruppen, aftaler første møde, udsender invitation og deltagerliste, men deltager ikke selv. Gruppen af mødre mødes på skift hos hinanden efter aftale Deltagerne aftaler kommende møder. Ydelsen leveres af Spæd-småbørnssundhedsplejersker 14

178 Kostgruppe Formål At forældrene undervises i tegn og signaler på, at barnet er parat til at spise anden mad en modermælk/modermælkserstatning, således at barnet kommer i gang med skemad på et tidspunkt, det er klar til det. At forældrene får viden om alderssvarende og sufficient ernæring. At forældrene føler sig velinformerede og trygge ved at begynde at tilbyde barnet anden mad end mælk, således at overgangsperioden forløber så problemfrit som muligt. Målgruppe Familier med børn i alderen fra ca. 4 måneder (når familien har behov for viden om barnets kost) Indsats I kostgruppe tilbydes forældre rådgivning om overgang til anden mad en modermælk/modermælkserstatning, herunder tegn og signaler på barnets parathed til skemad. Vejledning i spædbarnets kost i forhold til barnets alder og modenhed, sådan at barnet, når det er ca. 1 år spiser som resten af familien. 1. overgangskosten når barnet er under 6 måneder 2. overgangskosten når barnet er 6-9 måneder 3. overgangskosten når barnet er 9-12 måneder 4. jerntilskud, vitaminer og mælkebehov stemningen omkring måltidet. Praktiske forhold Vejledningen foregår i grupper, p.t. foregår vejledningen 2 steder i Norddjurs Kommune. Henholdsvis i Aktivitetshuset i Fjellerup og på biblioteket i Grenaa. Familien deltager, når den skønner barnet er ved at være parat til skemad. Det er muligt at deltage 1 eller flere gange. Ydelsen leveres af Sundhedsplejen 15

179 Indsats 0. klasse Formål At bidrage til generel sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme på skolen. At medvirke til at børn og unge bliver bevidste om deres egen sundhed og bliver i stand til at handle i forhold til egen og andres sundhed og trivsel. At opspore sygdom, mistrivsel og fejludvikling og at henvise til relevant udredning eller behandling. Målgruppe Alle børn i 0. klasse og deres forældre Indsats Sundhedspædagogisk aktivitet i klassen. I 0. klasse inviterer skolesundhedsplejerskerne klassen med til Sundhedsmysteriet en opdagelsesrejse med hav-det-godt-detektiverne. Sundhedsmysteriet forløber over en hel skoledag, hvor klasselæreren også deltager. Gennem leg og aktiv deltagelse beskæftiger børnene sig med emnerne: mad og drikke at holde sig rask venskaber aktivitet og søvn Funktionsundersøgelse af alle børn uden forældre (herunder konference med børnehaveklasselederen) hvor højde, vægt, syn og hørelse undersøges. Behovsorienterede sundhedssamtaler med forældre og evt. børn Praktiske forhold Indsatsen udføres på skolerne i det lokale, der er stillet til rådighed for skolesundhedsplejersken, eller i andre af skolens lokaler/ klasseværelser. Indsatsen planlægges i samarbejde med skolens børnehaveklasselærer ca. en uge før indsatsen hilser sundhedsplejersken på klassen og uddeler skriftligt materiale, som også lægges på Intra, ligesom der oprettes en side til bookning af sundhedssamtaler på Intra. De forældre, der ønsker det, kan booke en tid til en individuel samtale med sundhedsplejersken om barnets udvikling, sundhed og trivsel. Ydelsen leveres af Skolesundhedsplejersketeam 16

180 Indsats 5. klasse Formål At bidrage til generel sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme på skolen At medvirke til at børn og unge bliver bevidste om deres egen sundhed og bliver i stand til at handle i forhold til egen og andres sundhed og trivsel At opspore sygdom, mistrivsel og fejludvikling og at henvise til relevant udredning eller behandling Målgruppe Alle børn i 5. klasse og deres forældre Indsats Sundhedspædagogisk aktivitet i klassen. I 5. klasse kommer skolesundhedsplejersken ud i klassen og taler med børnene om de forandringer, der sker med kroppen i puberteten. Klassen bliver opdelt i pige- og drengegruppen, og børnene er selv medbestemmende om indholdet. individuel funktionsundersøgelse, hvor højde, vægt og syn undersøges. Behovsorienterede sundhedssamtaler med børn og evt. forældre De børn, som har behov, tilbydes desuden en individuel sundhedssamtale, hvor det er barnet selv, der evt. i samarbejde med forældrene bestemmer, hvad der skal snakkes om. Praktiske forhold Indsatsen udføres på skolerne i det lokale, der er stillet til rådighed for skolesundhedsplejersken, eller i andre af skolens lokaler/ klasseværelser. Indsatsen planlægges i samarbejde med klasselæreren. Ydelsen leveres af Skolesundhedsplejersketeam 17

181 Indsats 8. klasse Formål At bidrage til generel sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme på skolen At medvirke til at børn og unge bliver bevidste om deres egen sundhed og bliver i stand til at handle i forhold til egen og andres sundhed og trivsel At opspore sygdom, mistrivsel og fejludvikling og at henvise til relevant udredning eller behandling Målgruppe Alle unge i 8. klasse Indsats Sundhedspædagogisk aktivitet i samarbejde med SSP På 8. årgang deltager skolesundhedsplejerskerne sammen med SSP og Ung Norddjurs i forebyggelsesdagen, som afholdes på alle overbygningsskoler på en skoledag i begyndelsen af året. Her tales med de unge om emner som: seksualitet forelskelse følelser grænser prævention alkohol rygning kommunens tilbud til de unge Funktionsundersøgelse af alle unge (syn, hørelse, højde og vægt) herunder dele af sundhedseksperimentariet. I forbindelse med disse undersøgelser deltager de unge i et sundhedseksperimentarium, hvor de får lov til selv at undersøge deres blodtryk, puls, kondital, farvesyn, balance, styrke og smidighed. Behovsorienterede individuelle sundhedssamtaler med de unge, hvor det er den unge selv, der bestemmer, hvad der skal snakkes om. Praktiske forhold Indsatsen udføres på skolerne i det lokale, der er stillet til rådighed for skolesundhedsplejersken, eller i andre af skolens lokaler/ klasseværelser. Indsatsen planlægges i samarbejde med klasselæreren og forebyggelsesdagen med SSP og Ung Norddjurs. Ydelsen leveres af Skolesundhedsplejersketeam 18

182 Supplerende indsatser Behovsbesøg Formål At bidrage til at øge familiens viden om børns fysiske, psykiske og sociale udvikling og behov således at familien udvikler handlekompetencer til selv at mestre de udfordringer, der er forbundet med at have børn. At sikre barnets udvikling, sundhed og trivsel. At medvirke til tidlig opsporing af særlige behov og evt. iværksættelse af indsats. Målgruppe Familier med børn i alderen 0-6 år, som har behov for ekstra besøg udover sundhedsplejens basistilbud. Indsats Ud fra faglig samtale og refleksion med forældre ydes rådgivning og vejledning, eksempelvis: Amning Ernæring/trivsel Uroligt barn Døgnrytme/søvnproblemer Udvikling Sygdom hos barnet Kontakt/samspil Sygdomme hos forældre Efterfødselsreaktioner Usikkerhed hos forældre Belastninger hos forældre Tegn på mistrivsel Forældres omsorgskapacitet Stillingtagen til det videre forløb, evt. henvisning til yderligere indsatser for sundhedsplejen, samt evt. henvisning til andre faggrupper. Praktiske forhold Indsatsen foregår i form af hjemmebesøg Ydelsen leveres af Sundhedsplejersker 19

183 Familier med præmature børn Formål At yde sundhedspleje til forældre med et præmaturt barn med de særlige behov, barn og familie har. Målgruppe Forældre til for tidligt fødte børn før 37 fulde uger. Indsats Barnets generelle udvikling og sundhed vurderes og beskrives ud fra sundhedsplejerskens observationer, og forældrenes beskrivelse af deres barn. Besøget kan fx indeholde vejledning i forhold til: Amning/ernæring i forhold til moderens, familiens ønsker og behov Kost, herunder at informere om supplerende jerntilskud, ACD-dråber Forældre/barn samspil Barnets særlige sensitivitet Barnets spæde sprog og signaler Søvn Vækst: barnet vejes og måles Børn der er født før 34 fulde uger eller vejer mindre en 1700 g tilbydes henvisning til fysioterapeut Pladsanvisningen orienteres om, efter aftale med forældrene, at der er født et præmaturt barn, som evt. får behov for et særligt pasningstilbud Praktiske forhold 1 gang ugtl. indtil barnet vejer 3 kg. Besøgene vil blive aflagt efter behov, hvilket afhænger af barnets reaktioner og udvikling og forældrenes behov for støtte. Ydelsen leveres af Spæd-småbørnssundhedsplejersker 20

184 Café for familier med præmature børn Formål At forældrene opnår øget forståelse for det præmature barns særlige behov. At forældrene opnår mulighed for at møde andre forældre med præmature. børn, og få mulighed for at dele oplevelser og erfaringer. Opbygge netværk. Målgruppe Forældre til for tidligt fødte børn født før 37 fulde uger. Indsats Tværfaglig undervisning i overordnede emner om det at være præmatur som fx: Sensitivitet Motorik Sprog At have født for tidligt Sen-følger Erfaringsudveksling mellem forældre til præmature børn. Praktiske forhold Møde hver 2. måned startende d. 1 onsdag i februar 2013 fra kl Sted annonceres på kommunens hjemmeside og i foldere (under udarbejdelse) Ydelsen leveres af Sundhedsplejen i samarbejde med PPR fysioterapeut, tale/hørekonsulent, psykolog 21

185 Adoptivbørn Formål At yde sundhedspleje til forældre med et adoptivbarn med de særlige behov, barn og familie har. Målgruppe Alle kommende og nybagte adoptivfamilier. Indsats Forbesøg: Sundhedsplejen tilbyder forbesøg inden barnet modtages. I besøget kan der fx tales om: Forventninger til barnet Forældrerollen og de kommende ændringer i familien Tilknytning Praktiske forberedelser Sundhedsplejens tilbud Besøg i hjemmet: Besøget kan indeholde samtale om: Barnets trivsel og udvikling fysisk og psykisk Barnets reaktioner på den nye situation Tilknytning og kontakt Barnets ernæring Barnets søvnrytme Barnets leg og behov for stimulering Barnets helbred Sprog Det at blive forældre/forældrerollen Forhold til den nærmeste familie og venner Start i dagpleje eller institution Brug af PAS ordning (post adoptiv service) via Familiestyrelsen Der er mulighed for kontakt med fysioterapeut fra PPR. Praktiske forhold Besøg i hjemmet efter behov, hvilket afhænger af barnets reaktioner og udvikling og forældrenes behov for støtte. Ydelsen leveres af Sundhedsplejerske med særlig interesse og indsigt i området. 22

186 Mødregruppe - unge, sårbare gravide og nybagte mødre Lovgrundlag Sundhedsloven og SEL 11 Formål At styrke båndet mellem mor og barn og dermed være med til at sikre, at barnet får de bedste udviklingsbetingelser. At øge deltagernes viden om børns behov og udvikling. Målgruppe Det er et åbnet tilbud til unge, sårbare gravide og nybagte mødre med særlig behov for støtte. Familiehusets mødregruppe er et tilbud til kommende og nybagte mødre, som har brug for et mere omfattende tilbud om støtte end en almindelig mødregruppe kan tilbyde. Det kan være mødre, der: er usikre i forhold til at varetage forældrerollen har svært ved at aflæse og forstå barnets signaler har svært ved at knytte sig til barnet er ensomme mødre og mangler nogen at sele deres erfaringer med har brug for at få nogle positive oplevelser med deres barn Indsats Mødrene tilbydes: samvær og aktiviteter med andre unge mødre, bl.a. babysvømning, juleafslutning og sommerudflugt mulighed for rådgivning og vejledning vedrørende barnets udvikling mulighed for at udveksle erfaringer med andre unge mødre mulighed for at dele glæder og sorger med ligestillede mulighed for at få nyt netværk snak om fremtiden job/uddannelse? At hjælpe kvinderne til at kunne drage nytte af hinandens erfaringer At være relationsskabende At give professionelle råd og vejledning i forhold til graviditet og fødsel At give råd og vejledning i nyfødthedsperioden At være medvirkende til at kvinderne får nogle positive oplevelser med deres barn og med det at være forælder Praktiske forhold Henvisning sker gennem sundhedsplejen og myndighedsafdelingen. Løbende optag. Gruppestørrrelse max 6 gravide/mødre. Grupperne ledes af en sundhedsplejerske og en familiebehandler. Grupperne afvikles tirsdag fra kl i Familiehusets afd. i Allingåbro og torsdag fra kl i Familiehusets afd. i Grenaa. Der kan indgå aktiviteter ud af huset. Familien registreres ikke, dvs. at der ikke oprettes en sag. Ydelsen leveres af Spæd-småbørnssundhedsplejerske, familiebehandler 23

187 Åben konsultation - skolesundhedsplejen Formål At kunne støtte og vejlede, når børn af egen drift præsenterer behov og /eller problemer At bidrage til at børn, unge og forældre får ejerskab til problemet Målgruppe Børn, unge og forældre Indsats Både børn og forældre kan kontakte skolesundhedsplejersken ved behov for støtte og vejledning f.eks. i forhold til: Mad og spiseproblemer Over- og undervægt Syn og hørelse Motorik Hygiejne Motion Søvn og søvnproblemer Ufrivillig vandladning og afføringsproblemer Forældre/barn sammenspil og konflikthåndtering Kroppens forandringer, selvbillede og pubertet Seksuel sundhed Trivselsproblemer herunder hovedpine, mavepine, selvværdsproblemer, selvskadende adfærd, tristhed eller problemer i sociale relationer Forandringer og reaktioner i forbindelse med sorg, skilsmisse eller sygdom i familien Rygning, alkohol og stoffer Praktiske forhold Forældre, børn og unge der tilhører skolesundhedsplejen kan kontakte den skolesundhedsplejerske de er tilknyttet med henblik på, at aftale tid og sted. Kontaktoplysninger findes på hjemmesiden og på Skolernes Intra. Ydelsen leveres af Skolesundhedsplejersker 24