Analyse af familiehusene

Transkript

1 NOTAT Dato Analyse af familiehusene Familieudvalget vedtog på sit møde den 14. januar 2009 at der skulle foretages en analyse af familiehusene. Af kommissoriet fremgår følgende: Der ønskes en analyse af, hvorledes helhedsorienteret sagsbehandling inddrages og indtænkes i Familiehusene? Er der behov for tre familiehuse? Er det mere hensigtsmæssigt at samle familiehusenes tilbud på en matrikel? Hvilke tilbud skal og bør varetages i familiehusene. Det overordnede formål og den forventede effekt med analysen er at få udbredt kendskab til Familiehusenes kerneydelser og en opkvalificering af den helhedsorienterede sagsbehandling. Arbejdsgruppen bag analysen er: Børn- og Ungechef Henrik Jacobsen Leder af familiehusene Anne Gliemann Lovgrundlag Familiehusene er en foranstaltning som er oprettet i henhold til servicelovens 52 stk. 2 nr. 3, hvoraf det fremgår at skønnes det nødvendigt at arbejde mere målrettet med relationer og samspil i familien kan der iværksættes ambulant familiebehandling. Derudover varetager Familiehusene servicelovens 11 som omhandler kommunens forpligtelse til at yde anonym åben rådgivning på børne- og familieområdet. Organisation Familiehusene er en decentral institution organisatorisk placeret under Børn og Ungeafdelingen. Familiehusene er placeret på 3 matrikler i kommunen, henholdsvis i Bogense, Søndersø og Otterup. Normeringen til familiehusene er følgende: 1 leder 8,22 familierådgivere Sagsnummer: Udarbejdet af: Lone Kjellerup Larsen Side 1 af 7

2 Medarbejdernes grunduddannelser er pædagog eller socialrådgiver Samtlige medarbejdere har efteruddannelser, som kvalificerer til arbejdet med familiebehandling. I budget 2009 er der afsat kr. til drift af familiehusene. Familiehusenes ydelser i dag og i fremtiden Familiehusene er i dag leverandør af ydelser rekvireret af børn og unge sagsbehandlerne. Når sagsbehandler med baggrund i en 50 undersøgelse vurderer, at en familie med børn under 18 år vil have gavn af familiebehandling i familiehusene, sker det ud fra følgende procedure: Sagsbebehandler sender en henvisning til leder af familiehusene. Henvisningen består af sagsbehandlers 50 undersøgelse, som blandt andet indeholder en beskrivelse af familiens baggrund, vanskeligheder og ressourcer hos familien samt en handleplan der beskriver hvilke opgaver der ønskes løst af familiekonsulenten. Efterfølgende fremlægges sagen af sagsbehandleren på et visitationsmøde i Familiehusene. Sagen drøftes herefter i fællesskab mellem sagsbehandler og familiekonsulenter. Derefter fordeles sagen til en familiekonsulent og arbejdet påbegyndes. Sagsbehandler har den fulde kompetence over start og sluttidspunkt for arbejdet med en sag i Familiehusene og hvad målet med indsatsen er. Mål, indsats og resultater drøftes altid på møder mellem forældrene, sagsbehandlere og familiekonsulent. Efter 3 måneder afholdes statusmøde mellem sagsbehandler, familiekonsulent og forældre. Inden statusmødets afholdelse udarbejder familiekonsulenten en statusskrivelse, som forældrene er med til at skrive eller læser og kan kommentere. Statusskrivelsen sendes til sagsbehandler inden mødet. På statusmødet drøftes det, hvordan arbejdet er gået, hvad der er opnået, om arbejdet skal fortsætte, og hvordan arbejdet skal fortsætte. Tilbuddet i familiehusene er frivilligt for familien, men det er ikke ualmindeligt, at forældrene føler sig presset til at tage imod tilbuddet, idet sagsbehandler vurderer, at det er nødvendigt for børnenes trivsel. I disse tilfælde yder sagsbehandler motivationsarbejde for at få familien til at tage imod tilbuddet, og familiekonsulenten fortsætter motivationsarbejdet som forudsætning for, at de pågældende kan få udbytte af indsatsen. Side 2 af 7

3 I 2008 blev der henvist 68 sager fra børn- og unge sagsbehandlere. Arbejdet med familier kan enten foregå i den enkelte familie eller i grupper. Arbejdet med den enkelte familie kan eksempelvis foregå ved: Rådgivende samtaler med forældre. Relationsarbejde med forældre og børn. Børnesamtaler Terapeutiske samtaler med forældre Observation af forældre og børn i hjemmet Praktisk pædagogisk arbejde Praktisk pædagogisk støttepersonsarbejde Konsulentbistand til daginstitutioner. Akutindsats Supervision til plejefamilier i få særlige tilfælde. Arbejdet i grupper kan eksempelvis foregå ved: Sårbare mødre og deres små børn Klar til barn forældreforberedelse Fællesspisning for forældre og børn (praktisk pædagogisk samarbejde mellem en børnehave og et familiehus) Ferietur med familier med særlige behov én gang om året Sorggruppe for børn Forældrekursus (De Utrolige År) Samtaler til forældre og søskende til handicappede børn Derudover varetager familiehusene åben anonym rådgivning. Dette foregår som regel ved at borgere henvender sig telefonisk og beder om en tid. I 2008 har 180 borgere henvendt sig til åben anonym rådgivning. Man kan få 8 samtaler i den åbne rådgivning. Den åbne rådgivning kan føre til at familien henvender sig til sagsbehandler med ønske om yderligere hjælp. I årets tre første måneder (2009) har 57 borgere henvendt sig til åben rådgivning. Hvis tendensen fortsætter er den åbne anonyme rådgivning fortsat en stærkt voksende succes. Fremadrettet foreslår administrationen at de nuværende arbejdsopgaver for Familiehusene bibeholdes. Side 3 af 7

4 Deruodver arbejdes med familiehusenes tilgang til helhedsorienteret sagsbehandling, således at der skabes sammenhængskraft i sagsbehandlingen. Familiehusene skal dokumentere hvordan der arbejdes med praktisk pædagogisk støttearbejde. Helhedsorienteret sagsbehandling Familiehusenes nærmeste samarbejdspartnere er sagsbehandlerne. Derudover indtænker og indrager Familiehusene øvrige relevante fagpersoner i henhold til den konkrete sag for netop at sikre den helhedsorienterede sagsbehandling. Disse samarbejdspartnere kan eksempelvis være skole, værkstedsklasser, klub, børnehave, psykolog, børnefysioterapeut, talepædagog, sundhedsplejerske, dagplejepædagog, støttepædagog, sagsbehandler fra Social og Arbejdsmarked og specialskoler. Samarbejdet foregår ofte via møder sammen med forældrene. Som et nyt tiltag sender Familiehusene nu, efter aftale med forældrene, besked til relevant skoletilbud, daginstitution, PPR, eller sundhedsplejerske, når en sag visiteres til Familiehusene. Formålet er, at fagpersoner som kender barnet i hverdagen, skal være orienteret om, at vi nu arbejder med sagen, så de har mulighed for at kontakte os, efter aftale med forældrene, når og hvis de finder det relevant. Familiehusene har jævnligt kontakt med andre familiehuse på Fyn, idet der udveksles erfaringer og inspiration. Skal og bør opgaver i Familiehusene Administrationen opfatter det som en skal-opgave for Familiehusene at tage sig af henvisningerne fra børn- og ungesagsbehandlerne (servicelovens 52 stk.3, nr.2) og til stadighed arbejde med at udvikle og benytte de metoder, som giver de ønskede resultater for børnenes trivsel. Det er administrationens opfattelse at Familiehusene fortsat bør varetage forpligtelsen til åben anonym rådgivning. Akutte sager bør Familiehusene altid kunne tage. En bør-opgave er arbejdet med grupper som giver mulighed for, at flere kan få del i ressourcerne. Derfor bør arbejdet med grupper bibeholdes og rettes ind efter behovet i tiden. Side 4 af 7

5 Tre familiehuse contra et familiehus I de gamle kommuner fungerede de 3 familiehuse forskelligt afhængigt af ledelsesforhold og øvrige forhold i de 3 kommuner. Arbejdsopgaverne og en del af arbejdsmetoderne var på mange måder ens. For at opnå optimal drift vil det være en fordel at samle Familiehusene på en matrikel. Lederen har bedre mulighed for at lede, der vil være befordringsbesparelse og gruppe- og planlægningsarbejde vil gøres nemmere. Ulemperne vil være, at nogle borgere får meget længere til familiehuset, og at medarbejderne i nogle tilfælde får meget længere at køre ud til borgerne. Administrationen anbefaler, at de tre familiehuse slås sammen til et familiehus som placeres på Solgården i Bogense med virkning fra 1. oktober Se bilag 1 for beskrivelse af de nuværende fysiske forhold i de tre huse. Økonomi Ved en flytning af Familiehusene forudsættes normeringen uændret, hvorfor forslaget på dette punkt vil være udgiftsneutralt. I regnskab 2008 har bygningsudgifterne for famliehusene andraget kr. Ejendomsværdien for Karens hus er kr. Det vil være svært at prisfastsætte salgsprisen for ejendommen ved et eventuelt salg men et mindstebud kan være ejendomsværdien. Bygningsudgifterne på Solgården har i 2008 andraget kr. Denne udgift vil fremadrettet skulle fordeles på flere brugere af Solgården. For god ordens skyld gøres opmærksom på, at bygningsudgifterne afhænger af aktiviteterne i bygningerne, såsom el, varme, rengøring etc. Side 5 af 7

6 Bilag 1 De fysiske rammer for de tre huse Det er nødvendigt, at hver enkelt familiekonsulent har smidig adgang til en computerarbejdsplads: Al kommunal information sendes via mails eller skal opsøges via intranettet. Endelig skal der skrives statusrapporter og lignende om familiearbejdet. Familiehusene skal således nødvendigvis rumme lokaler både til forskellige former for familiearbejde og til arbejdet ved computeren. Familiehuset Otterup bor til leje på Stadionvej i en ældrebolig. Sidste år lavede vi om på indretningen og købte kontormøblement, så de helt nødvendige kontorforhold blev tidssvarende for medarbejderne. Rammerne kan fungere nu, men det er småt. Desuden er det upraktisk, at det ene af de to samtalerum er integreret med køkkenet, at det andet er temmelig lille, og at der er meget lidt gangplads ( udenomsplads ), når borgere og medarbejdere skal ind og ud. I Søndersø ligger Karens Hus på Mejerivej i et stråtækt bondehus, som kommunen ejer. Der er mere plads end i Otterup, og den hyggelige bygning kompenserer for skæve døre, der ikke lukker ret godt, og for det faktum, at man må gå udenfor og ind igen for at komme til det ene samtalerum, hvis det andet rum er optaget. Vi arbejder lige nu med muligheder for at udnytte pladsen endnu bedre. Karens hus er et gammelt hus, som skal vedligeholdes. Teknisk Forvaltning har prioriteret at forsyne huset med sålbænke under vinduerne (formentlig for første gang i husets lange historie). Murene, som vi tidligere vedligeholdt kontinuerligt, trænger nu til pleje. Stråtaget er ved at være slidt op. Tækkemanden har vurderet, at reparation ikke betaler sig. Familiehuset Bogense bor til leje i et tidligere godskontor, som ligger 4 km udenfor byen, på Gyldenstensvej, og ejes af godset Gyldensten. Beliggenheden betyder, at borgerne kan have problemer med at komme hertil. Personalet henter og bringer af og til. Huset har rummelige lokaler, som også er velegnede til arbejdet med grupper. Det er imidlertid upraktisk, at 3 lokaler ligger i forlængelse af hinanden, så adgangen går igennem de andre rum. Man kan dog gå udenom huset via en gammel verandadør. I samme bygning, kun adskilt af en almindelig stuedør, er der en lejlighed, som i perioder bebos af godsets arbejdere. Der er meget lydt, men godsforvalteren er lydhør overfor vores ønsker, så der skulle være isolering på vej. Generelt lykkes det at få klaret opgaverne på den plads, der er, og medarbejderne sørger for, at der ser pænt ud, så kunderne kan føle sig godt modtaget. Side 6 af 7

7 Der er 12 kilometer mellem Familiehuset Otterup og Karens Hus, 15 mellem Karens Hus og Familiehuset Bogense, og 20 mellem husene i Bogense og Otterup. Husene bruges også af og til af andre faggruper: Sundhedsplejerskerne låner Karens Hus en formiddag hver måned til mødregruppe. Sundhedsplejersker og ergoterapeut kommer jævnligt på besøg og bruger faciliteterne i Familiehuset Bogense. Børn- og ungesagsbehandlerne bruger af og til Familiehuset Otterup til møder og lignende, og husene bruges også til samkvem mellem forældre og børn (børn, som er anbragt udenfor hjemmet). Side 7 af 7