Praksisplan for almen praksis
|
|
- Stine Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DEL Praksisplan for almen praksis 0- Gældende pr Organisering og sikring af lægedækningen Praksisplanudvalget i Region Syddanmark
2
3 Indholdsfortegnelse DEL ORGANISERING OG SIKRING AF LÆGEDÆKNINGEN KAPITEL 7 SAMARBEJDE OG ORGANISERING 7. Organisering på regionalt niveau 7.. Praksisplanudvalget 7.. Sundhedskoordinationsudvalget 7.. Patientinddragelsesudvalget 7.. Samarbejdsudvalget vedrørende almen praksis 7. Samarbejde på lokalt niveau 7.. Kommunalt lægelige udvalg (KLU) 7.. Praksiskonsulentordningen 7.. Samordningsfora KAPITEL KAPACITET OG UDVIKLINGSTENDENSER PÅ ALMENLÆGEOMRÅDET. Befolkningsprognose for Region Syddanmark 7.. Sygdomsbilledet i Region Syddanmark fordelt på kommuner 9. Kapacitet, lægedækning og praksisstruktur 9.. Høring af regionens alment praktiserende læger 9.. Status for kapaciteten i de enkelte kommuner i Region Syddanmark.. Praksisstruktur.. Praksispersonale i almen praksis.. Aldersfordeling for praktiserende læger i Region Syddanmark.. Pensionsalder og forventet ophør..7 Ydelsesudviklingen i almen praksis 7.. Samlede udgifter til almen lægehjælp og udviklingen i udgifter pr. indbygger KAPITEL 9 GENNEMGANG AF DE ENKELTE PLANLÆGNINGSOMRÅDER Bilag
4 7 Gennemgang af de enkelte planlægningsområder Samarbejde og organisering Mange patientforløb går på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet, og mange forløb er meget komplekse. Det er en grundlæggende udfordring for almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen at sikre effektive, sammenhængende og koordinerede patientforløb. Det er også en grundlæggende udfordring at sikre, at behandlingen sker på laveste, effektive omkostningsniveau for at sikre den bedst mulige ressourceanvendelse i det samlede sundhedsvæsen. Regionerne, kommunerne og almen praksis samarbejder om at understøtte udviklingen af almen praksis i tæt sammenhæng med det øvrige regionale sundhedsvæsen. Dette for at sikre, at der er et godt samspil mellem aktørerne til gavn for patienterne. Almen praksis følger retningslinjer og aftaler mv. om arbejdsdeling og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. Almen praksis indgår i et forpligtende samarbejde og arbejdsdeling i forhold til sygehusvæsenet, den øvrige praksissektor og det kommunale sundhedsvæsen. Dette gælder både samarbejdet med myndighederne om planlægning, administration mv. og samarbejdet om patientforløb. Det er en gensidig forpligtelse, der også stiller krav til det øvrige sundhedsvæsen. Praksisplanudvalget drøfter løbende hvilke rammer og redskaber, regionen og kommunerne kan stille til rådighed med henblik på at understøtte almen praksis i samarbejdet. 7. Organisering på regionalt niveau Her beskrives de vigtigste samarbejdsfora og de opgaver, som almen praksis regionalt indgår gensidigt forpligtende samarbejde omkring. 7.. Patientinddragelsesudvalget Patientinddragelsesudvalget inddrages systematisk i drøftelser hos såvel Sundhedskoordinationsudvalget som Praksisplanudvalget. Patientinddragelsesudvalget består af medlemmer, som er udpeget af patient- og pårørendeorganisationer fra Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer, Regionsældrerådet og Ældresagen og er løbende inddraget i tilblivelsen af praksisplanen for almen praksis. 7.. Samarbejdsudvalget vedrørende almen praksis Samarbejdsudvalget er et forum for drøftelser og dialog dels vedrørende de spørgsmål, som er reguleret i overenskomsten. Samarbejdsudvalget inddrages i udarbejdelsen af praksisplanen gennem høring og orienteres løbende om Praksisplanudvalgets arbejde samt praksisplanen. Samarbejdsudvalget om almen praksis består af regionale repræsentanter fra regionsrådet, to kommunale repræsentanter samt 7 medlemmer fra PLO Syddanmark og er en del af overenskomst om almen praksis. Der er under samarbejdsudvalget etableret et kvalitetsog efteruddannelsesudvalg bestående af regionsrådsmedlemmer og medlemmer fra PLO. Samarbejdsudvalgets kompetencer omfatter: Vejledning om fortolkning og prioritering af overenskomsten. Klagesagsbehandling. Tilladelser til delepraksis, generationsskifteordninger, ansættelse af læger, nedsættelse af normtal, m.v. 7.. Praksisplanudvalget Praksisplanudvalget mellem regionen, kommunerne og PLO har ansvaret for udarbejdelse af praksisplanen. Det er ligeledes Praksisplanudvalget, der godkender praksisplanen, med mindre det efter store og vedvarende bestræbelser ikke har været muligt at skabe enighed i udvalget. I et sådant tilfælde tilfalder den endelige beslutning om praksisplanens udformning regionsrådet. 7.. Sundhedskoordinationsudvalget Sundhedskoordinationsudvalget sikrer, at praksisplanen hænger sammen med den øvrige sundhedsplanlægning. Sundhedskoordinationsudvalgets arbejde bør koordineres med Praksisplanudvalget for almen praksis arbejde. 7. Samarbejde på lokalt niveau De vigtigste samarbejdsfora og de opgaver, som almen praksis indgår gensidigt forpligtende samarbejde omkring lokalt, er kort beskrevet neden for. 7.. Kommunalt lægelige udvalg (KLU) I hver kommune er der nedsat et kommunalt lægeligt udvalg med deltagelse af bl.a. praktiserende læger, valgt af det kommunale PLO.
5 Udvalgets område er bredt og dækker over konkrete problemstillinger og mere principielle forhold i samarbejdet. Det kan f.eks. være: Udarbejde udkast til lokale aftaler, der er koordineret tværkommunalt Følge op på indgåelse og udmøntning af sundhedsaftaler Informere om lokale sundhedspolitiske initiativer Drøfte lægedækningen Følge den elektroniske kommunikation mellem almen praksis og kommunen. Det kommunale PLO har gennem KEU (Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for almen praksis, Region Syddanmark) mulighed for at søge om midler til kvalitetsudviklingsprojekter. Ideer til sådanne projekter kan også drøftes i udvalget. De kommunalt lægelige udvalg udarbejder blandt andet udkast til lokale aftaler, der udgør en del af det underliggende aftalekompleks. Disse sendes til Praksisplanudvalget med henblik på indarbejdelse i praksisplanen og skal så vidt muligt søges koordineret mellem de kommunalt lægelige udvalg før fremsendelse til udvalget. Konstruktionen betyder, at der er et formaliseret rum for lokale drøftelser om kommunernes konkrete samarbejde med almen praksis. De lokale kommunalt lægelige udvalg opfordres til løbende at drøfte samarbejdet om de kommunale forebyggelsestilbud. De kommunalt lægelige udvalg kan stille forslag om aftaler eller tiltræde rammeaftalerne: Dækning af akut/midlertidige pladser Nye organisationsformer omkring sygebesøg på plejecentre Henvisningsprocedure til sub-akutte tilbud (f.eks. akutteams) Henvisningsprocedurer for kronisk syge borgere til kommunale tilbud Aftaler om bedre medicinhåndtering Aftaler om tilgængelighed i forhold til lægerne/kommunale sundhedspersoner henvendelsestidspunkter Aftaler om anvendelse af kommunale sygeplejersker i forhold til udskrevne patienter. Afgørende er, at der er tale om klinisk arbejde, jf. Vejledning om kommunalt lægelige udvalg. De kommunalt lægelige udvalg evaluerer samarbejdet én gang om året lokalt og på tværs af de kommunalt lægelige udvalg. I evalueringen indgår en opfølgning og status på implementeringen af eventuelle lokale aftaler. Der udarbejdes en kort orientering, der sendes til samarbejdsudvalget og Praksisplanudvalget. 7.. Praksiskonsulentordningen I Region Syddanmark er der en fælles praksiskonsulentordning for kommuner, sygehuse og almen praksis. Praksiskonsulenten fungerer som brobygger mellem sygehus, kommune og almen praksis. I Region Syddanmark defineres en praksiskonsulent således: En praksiskonsulent er en alment praktiserende læge, der arbejder for det gode patientforløb i sundhedsvæsenet. Praksiskonsulenten arbejder ud fra det almenmedicinske aspekt for at smidiggøre og udvikle samarbejdet mellem almen praksis, sygehuse og kommunerne til gavn for patienterne. Praksiskonsulentordningen er et redskab til udvikling, implementering, monitorering og evaluering af de tværsektorielle patientforløb. Praksiskonsulenter, praksiskoordinatorer og PKO-sekretariater lokalt og regionalt bidrager til kommunikation og information om patientforløb, aftaler og beskrivelser på tværs af praksis/kommune/sygehus (somatik og psykiatri). Der er nedsat en regional PKO-gruppe. 7.. Samordningsfora Det lokale samarbejde udmøntes i lokale samordningsfora, geografisk knyttet til de enkelte sygehusenheder. Det enkelte samordningsforum omfatter de kommuner, som sygehuset har hovedparten af sine patientkontakter til, praksisrepræsentanter udpeget af Praksiskonsulentorganisationen samt sygehuset. De lokale samordningsfora kan træffe beslutninger om koordinering og udmøntning indenfor de rammer, der er udstukket af de respektive myndigheder. De lokale samordningsfora refererer til Sundhedskoordinationsudvalget. De lokale samordningsfora planlægger og koordinerer implementeringen af sundhedsaftalen på de konkrete indsatsområder samt sikrer, at parterne lever op til aftalernes grundlæggende formål og værdier. Vejledningen om kommunalt lægelige udvalg, er vedtaget af overenskomstparterne som del af forhandlingsaftalen d og gælder fra d. -0-0
6 Kapacitet og udviklingstendenser på almenlægeområdet Alle borgere i Danmark skal kunne tilmeldes en alment praktiserende læge. Borgeren kan frit vælge læge og skal have mindst to læger at vælge mellem. Vælger borgeren læge længere end km. væk, fraskriver borgeren sig retten til sygebesøg. Lægevalgsreglerne fordrer således, at der i regionen er en praksisstruktur og et antal læger, som sikrer, at alle kan vælge en læge i nærmiljøet. Aktuelt kan dette være en udfordring i visse dele af regionen, idet nogle læger har svært ved at få solgt deres praksis, og at det er svært at tiltrække unge læger til disse områder. Planlægningen af lægedækningen tager udgangspunkt i overenskomstens normtal på 00 sikrede pr. læge. Behovet for læger er bestemt af flere faktorer, bl.a. befolkningstilvækst og -sammensætning, efterspørgslen efter sundhedsydelser, opgaveomlægninger i sundhedsvæsenet, behandlingsniveauer og lægernes aldersprofil... Befolkningsprognose for Region Syddanmark Baggrunden for planlægningen af lægedækningen er borgerne i Region Syddanmark. Den demografiske sammensætning forandres markant i de kommende år. Der er udsigt til betydelige ændringer i alderssammensætningen i regionens befolkning, hvilket fremgår af tabel. Mest markant er stigningen i ældrebefolkningen over 70 år dels som følge af, at danskerne generelt lever længere, men også fordi de store efterkrigstidsårgange i perioden kommer til at indgå i ældrebefolkningen. For hele perioden frem til 00 udgør den forudsete vækst alene en stigning på %, svarende til ca..000 indbyggere. De største fald sker i yngre aldersgrupper, primært i blandt de 0-9-årige. I de kommuneopdelte bilagstabeller i kapitel 9 indgår tal for udviklingen i befolkningstallet i de enkelte kommuner. Tabel. Befolkningsprognose 0-00 for Region Syddanmark, antal borgere Pct. ændring år.7... % 0-9 år % 0-9 år % 0-9 år % 0-9 år % 0-9 år % 0-9 år % år % 0-9 år % 90 år % I alt % Kilde: Danmarks Statistik På nær gruppe -sikrede.
7 .. Sygdomsbilledet i Region Syddanmark fordelt på kommuner Efterspørgslen efter ydelser fra almen praksis og sundhedsydelser generelt er på nuværende tidspunkt og forventeligt også i fremtiden forskelligt på tværs af kommunerne. I tabel ses forskellige parametre, som viser, at behovet og efterspørgslen på sundhedsydelser kan variere. Tabellen viser for det første en værdi for borgernes helbred i kommunen ud fra en samlet vurdering af kommunens borgere i forhold til kost, rygning, alkohol, motion, overvægt og mentalt helbred. Opgørelsen kaldes i tabellen samlet helbred og forstås på den måde, at jo lavere værdi en kommune har, desto bedre helbred har befolkningen i kommunen. Herudover viser tabel forekomsten af henholdsvis patienter med kroniske sygdomme, + årige og middellevetid. I tabellen indikerer de grønne felter hvilke kommuner, der på det givne parameter har en værdi, der gør, at der forventes en relativ lille efterspørgsel efter sundhedsydelser og blå markerer kommuner med forventet højest efterspørgsel efter sundhedsydelser. I tabellen ses det, at der er stor variation på kommunerne i forhold til de udvalgte parametre. Dermed forventes der også forskellige udfordringer i forhold til sundhedstilstanden på tværs af kommunerne, hvilket er relevant at holde sig for øje i samspillet mellem kommuner, region og almen praksis. Beregningen er lavet på følgende måde: For hver af faktorerne kost, rygning, alkohol, motion, overvægt og mentalt helbred er kommunerne rangeret fra til ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv. indikerer den relativt højeste sundhed og indikerer den relativt laveste sundhed blandt kommunerne. Kommunernes score på de seks parametre er derefter lagt sammen og samlet fås der dermed et resultat for sundhedstilstanden i den givne kommune. En høj værdi indikerer relativ lav sundhed og en høj samlet værdi indikerer relativ lav samlet sundhed. Kilde: Sundhedsprofilen, Hvordan har du det?, 0. 7
8 Kapacitet og udviklingstendenser på almenlægeområdet Tabel. Forekomster for faktorerne kost, rygning, alkohol, motion, overvægt samt mentalt helbred opgjort for de kommuner i Region Syddanmark, andel patienter med kroniske lidelser, andel + årige borgere samt middellevetid. KOMMUNE RANGSUM ift. selvvurderet helbred Andel patienter med kroniske sygdomme pr..000 indbyggere Andel + årige Middellevetid Assens 99 7,9, 79, Faaborg-Midtfyn 77,7, 0, Kerteminde,, 7, Nyborg 7 7,, - Odense,, 7, Svendborg 0,,0 79,7 Nordfyns, 0, 79, Langeland 9, 0, 79, Ærø 7 0,,9 79,9 Middelfart 7 97, 0, 7,7 Fredericia 09, 9, 79, Kolding, 7, 7, Vejle 9, 7, 7,7 Billund 9 97,7 9, 7,7 Esbjerg 9,9, 79, Fanø 0,, 79, Varde 7, 9, 79,0 Vejen 9, 9, 79, Haderslev, 0, 79,7 Sønderborg 0,9, 79,9 Tønder 70,,7 7, Aabenraa,7 0, 79, Kilde: Sundhedsprofilen, Hvordan har du det?, 0 og Kommunale Sundhedsindikatorer. Andel + årige: COWI samt Fælles Fremtidsbillede. Middellevetid: Statens Institut for Folkesundhed, 0. Andel dagligrygere, borgere, der overskrider højrisikogrænsen, alkohol, usundt kostmønster, dårligt mentalt helbred, svær overvægt og stillesiddende aktivitet. Kommunerne er rangordnet efter samlet rangsum. Som det fremgår af tabellen, er der en vis variation mellem kommunerne ift. forekomsten af KRAM-faktorer. Rygning, for meget alkohol, for lidt fysisk aktivitet og dårligt kostmønster er samtidig væsentlige årsager til sygdomme og tidlig død, herunder også kroniske sygdomme som diabetes, hjerte-karsygdomme, kroniske lungesygdomme samt knogleskørhed og leddegigt. Disse kroniske sygdomme ventes i de kommende år at stige med knap 0 %, afhængigt af effekter fra sund aldring, mindre sygelighed, produktivitetsforbedringer som følge af ny teknologi, mv., som kan reducere de aldersfordelte sundhedsudgifter pr. person. Udover denne demografiske effekt fra alderssammensætningen, kan forlængelse af ældres restlevetid i sig selv medføre, at der bliver flere ældre. Rangsummen beregnes på følgende måde: For hver af faktorerne kost, rygning, alkohol, motion, overvægt samt mentalt helbred rangeres kommunerne i Region Syddanmark fra den laveste forekomst (rang nr. ) til den højeste forekomst (rang nr. ). Dernæst lægges rangplaceringerne for de risikofaktorer sammen for de respektive kommuner. Denne sum benævnes en rangsum og kan opfattes som et udtryk for, hvordan en kommune placerer sig i forhold til de øvrige kommuner på tværs af alle de nævnte risikofaktorer. Tallene er køns- og aldersjusterede.
9 . Kapacitet, lægedækning og praksisstruktur Kapaciteten og lægedækningen vedrører antal og placering af læger og praksis. Kapaciteten skal tilrettelægges, så der sikres en ligelig geografisk fordeling af hensyn til patienten samt en rimelig fordeling af arbejdsbyrde og driftsunderlag af hensyn til den enkelte praktiserende læge. Planlægningen af praksisstrukturen tager udgangspunkt i begrebet den bæredygtige praksis. Etablering af bæredygtige praksis vil medføre større og dermed færre praksis og kan derfor for nogle borgere betyde, at der dels bliver længere til lægen, eller at der er begrænsede valgmuligheder mellem forskellige læger. Lægedækningen har også betydning for samspillet med kommunernes og sygehusenes sundhedstilbud og mulighederne for at forbedre kvaliteten af sundhedsydelserne i praksis. I takt med at sygehusenes specialisering stiger, stiger kravene til almen praksis også. Hvis almen praksis organiserer sig i større enheder, vil de via den rette arbejdstilrettelæggelse og ansættelse af praksispersonale være i stand til at varetage en bred palet af ydelser, herunder kronikerindsatser, akutbehandling af patienter og afslutte de mest almindeligt forekommende lidelser. Derudover viser erfaringerne, at flerlægepraksis (kompagniskabspraksis og samarbejdspraksis) har lettere ved at rekruttere nye læger... Høring af regionens alment praktiserende læger Der skal årligt foretages en høring af de praktiserende læger vedrørende praksis kapacitetsønsker og planer i øvrigt. Resultaterne af høringen skal indgå i den årlige fastsættelse af lægedækningen. Formålet med fastsættelsen af lægedækningen er overordnet at sikre, at antallet af læger i regionen er tilstrækkeligt til, at alle regionens gruppe -sikrede borgere kan tilmeldes en alment praktiserende læge. Høringen har til formål at synliggøre en uudnyttet behandlingskapacitet, som kan inddrages i planlægningen. Den seneste høring er gennemført i efteråret 0. Svarprocenten var %. Samlet tilkendegav de praksis, som besvarede spørgeskemaet, at de kunne tage 7.97 yderligere patienter ift. deres nuværende patientantal. Forudsættes det, at alle praksis i regionen havde deltaget i lægedækningshøringen og kunne tage samme andel patienter i gennemsnit, som de deltagende praksis, ville det svare til, at der er en ledig kapacitet på 09.7 patienter i hele Region Syddanmark. Dette svarer til et gennemsnitligt ønske om ekstra patienter pr. praksis, der deltog i lægedækningshøringen. Der var uudnyttet kapacitet i 9 ud af kommuner på opgørelsestidspunktet... Status for kapaciteten i de enkelte kommuner i Region Syddanmark Der gøres opmærksom på, at beskrivelserne i det følgende baserer sig på data fra april 0. Der er kommuner i regionen, hvor gennemsnittet af sikrede pr. kapacitet ligger over normtallet på.00, som er fastsat i overenskomstens 7. Kapaciteter og ydernumre skal udmøntes i henhold til praksisplanen. Det vil som udgangspunkt sige i forhold til antallet af læger i forhold til antallet af patienter jf. ovenstående oversigt. Herudover råder regionen over en række kapaciteter/ ydernumre, som er blevet: afleveret i forbindelse med en læges ophør og som ikke er blevet udmøntet (enten er det ikke lykkedes eller det er vurderet, at der ikke var behov for det) inddraget, da praksis ikke har kunnet besætte den ledige kapacitet udmøntet tidligere (af samarbejdsudvalget) til enten en bestemt fysisk placering (by) eller som man har valgt at have i reserve til senere udmøntning, hvis der opstod et aktuelt behov. Den lave svarprocent kan dog have indflydelse på opgørelsen over uudnyttet kapacitet i kommunerne. ud af kommuner havde en deltagelsesprocent på 00 %. I kommunerne, hvor der ikke var uudnyttet kapacitet, var svarprocenterne på hhv. 9, 7 og %. Hvor intet andet er angivet, betegner det samlede antal læger samtlige almenlæger, ekskl. praksisreservelæger. Det vil sige, at delekompagnoner, ansatte læger efter i overenskomst om almen praksis og øvrige ansatte almen læger på tidspunktet for analysen er indbefattet. Antal kapaciteter angiver det samlede antal kapaciteter i praksis inkl. eventuelle ledige kapaciteter på tidspunktet for analysen. 9
10 Kapacitet og udviklingstendenser på almenlægeområdet Tabel. Beregning vedrørende antal patienter og kapaciteter fordelt på kommuner, april 0 (sorteret efter antal sikede pr. kap. inkl. ledige kapaciteter) KOMMUNE Kapacitet (inkl. Ledige kapaciteter) Antal sikrede pr. kapacitet (inkl. ledige kapaciteter) Antal sikrede pr. kapacitet (eksl. ledige kapaciteter) Antal sikrede pr. læge (inkl. delelæger, samt ansatte læger efter 0 stk. og ) ** Antal delepraksis i kommune Antal åbne praksis i kommune Ledige kapaciteter i praksis Odense Kommune Fredericia Kommune Kolding Kommune Kerteminde Kommune Vejle Kommune Esbjerg Kommune Nordfyns Kommune Fanø Kommune... 0 Varde Kommune Svendborg Kommune.7.. Nyborg Kommune Faaborg-Midtfyn... 0 Kommune Haderslev Kommune..0. Aabenraa Kommune Sønderborg Kommune.0..7 Middelfart Kommune Langeland Kommune Assens Kommune... 0 Vejen Kommune 9... Tønder Kommune Billund Kommune Ærø Kommune Hovedtotal Kilde: CSC Datawarehouse pr.. april 0 Note: Ledig kapacitet tildelt praksis kan vikarbesættes. ** Denne kolonne er opgjort excl. Ledige kapaciteter og inkl. delekompagnoner og ansatte læger efter 0 stk og. Praksisplanudvalget finder for nuværende ikke grundlag for udmøntning af nye kapaciteter i regionen. 0
11 Disse kapaciteter, som er i kapacitetsbufferkassen kan regionen tage i anvendelse med henblik på at sikre lægedækningen. Det kan f.eks. være i forbindelse med ændring af praksisstrukturen, så den bliver mere fremtidssikret og bæredygtig, herunder ændring fra solopraksis til flerlægepraksis, som er det, der primært er ønsket fra de nye og unge læger. Det gælder for alle kapaciteter/ydernumre, at regionen med ændringerne i sundhedsloven kan sælge kapaciteter/ ydernumre i den udstrækning det findes relevant... Praksisstruktur I dette afsnit beskrives tendenser omkring praksisformer og de praktiserende lægers ønsker til disse, samt almen praksis anvendelse af praksispersonale. I Region Syddanmark er et af fokuspunkterne, at der ønskes større praksis, hvilket samtidig vil medføre færre praksis. I perioden 00-0 har der været en stigning i andelen af kompagniskabspraksis og et fald i andelen af enkeltmandspraksis således, at der nu er betydelig flere flerlægepraksis end enkeltmandspraksis. I 00 var der praksis med henholdsvis 0 enkeltmandspraksis og 9 flerlægepraksis. Ved opgørelsen i april 0 er de 7 praksis fordelt med enkeltlægepraksis og 7 flerlægepraksis. Se tabel. Hertil kommer, at mange praksis er samarbejdspraksis, hvor praksis indgår i f.eks. lokalefællesskaber, deles om praksisfaciliteter eller deles om praksispersonale. Desuden er det en mulighed fremover at etablere satellitpraksis, der kan sikre lægedækning i byområder, hvor der ellers ikke er mulighed for at etablere en lægepraksis.
12 Kapacitet og udviklingstendenser på almenlægeområdet Tabel. Praksis fordelt på praksistype. OPGØRELSE APRIL 00 OPGØRELSE APRIL 0 Praksistype Antal Praksis Andel Praksis Antal Praksis Andel Praksis Enkeltmandspraksis 0 % % Kompagniskabspraksis 9 7 % 7 7 % I alt 00 % 7 00 % Kilde: Sygesikring, april 0 Tages der højde for, at nogle praksis fungerer i samarbejdspraksis, vurderes, at der i regionen findes ca. praksisenheder. Der tages forbehold for, at der kan være praksis, der fungerer som samarbejdspraksis uden at dette er indberettet til yderregistret. Dette kan f.eks. være enkeltmandspraksis, som samarbejder med andre enkeltmandspraksis eller kompagniskabspraksis. Sammenlignet med de øvrige regioner, viser PLO s medlemsundersøgelse, at der i Region Syddanmark er en forholdsvis lille andel af lægerne, der er organiseret som enkeltmandspraksis. Størrelsen på praksis kan opgøres på flere måder. Tages udgangspunkt i det gennemsnitlige antal kapaciteter pr. praksis, så var der i 00 i alt 770 lægekapaciteter fordelt på praksis. Det giver et gennemsnit på, kapaciteter pr. praksis. Tallene indbefatter ledige kapaciteter tildelt specifikke praksis. Fordeles kapaciteterne derimod på størrelsen af praksis fås følgende fordeling i henholdsvis 00 og i 0 (april), jf. figur og figur nedenfor. Figur viser, at udviklingen er gået i retning af, at der er færre enkeltmandspraksis i 0 end i 00, og især flere praksis med til læger. I figur fordeles lægerne derimod på, hvilken praksisstørrelse, de er tilknyttet. Udviklingen er her meget tydelig, idet andelen af læger, der arbejder i praksis med kapaciteter, er steget markant. En faldende andel af lægerne arbejder i praksis med - læger. I april 0 er det opgjort, at der var 77 lægekapaciteter fordelt på 7 praksis, hvilket i gennemsnit giver,07 kapaciteter pr. praksis. Figur. Praksis fordelt på praksisstørrelse 00 og 0. 0% Figur. Kapaciteter fordelt på praksisstørrelse 00 og 0. 0% 0% % 0% % 00 0 Procent 0% 0% 0% 0% 7 Antal kapaciteter i praksis Kilde: Yderregisteret Kilde: PLOs medlemsundersøgelse. Procent % 0% % 0% 7 Antal kapaciteter i praksis Kilde: Yderregisteret
13 Tabel. Praksispersonale 0 og 0 i Region Syddanmark. Sygeplejerske Sekretær Bioanalytikerlaborant Andet personale Deltid Fuldtid Antal Andel Deltid Fuldtid Deltid Fuldtid Difference Kilde: Lægedækningsundersøgelse i Region Syddanmark, oktober 0. Tallene fra 0 er opjusteret således at svarprocenten tilsvarer 0 svarprocenten. Der er ikke foretaget tilsvarende undersøgelse i 0... Praksispersonale i almen praksis Samtlige praksis, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen i efteråret 0 og 0, angiver, at de har praksispersonale ansat. Tabel viser fordelingen på de forskellige personalegrupper. Der har været en stigning i antallet af sygeplejersker i almen praksis de senere år, hvilket fremgår af PLO-undersøgelsen. Dette skyldes dels, at flere opgaver varetages i praksis, dels en øget delegation til praksispersonale. Derimod har brugen af andre personalegrupper typisk sekretærer og bioanalytikere været faldende... Aldersfordeling for praktiserende læger i Region Syddanmark Regionens praktiserende læger har en stigende gennemsnitsalder. Dette fremgår af figur, som viser aldersfordelingen i henholdsvis 00 og i 0 (april). Konklusionen er, at andelen af yngre læger er steget markant. Antallet af --årige er faldet og antallet af +-årige er steget. Fordeles lægerne på praksistype ses det af figur, at mange af de ældste læger fungerer i enkeltmandspraksis. Figur. Aldersfordeling for alment praktiserende læger i Region Syddanmark, 00 og 0. Figur. Aldersfordeling på praksistype,april Delepraksis Enkeltmandspraksis Antal læger 0 00 Antal læger Kompagniskab Alder Alder Kilde: Yderregisteret Kilde: PLOs medlemsundersøgelse. Kilde: Yderregisteret
14 Kapacitet og udviklingstendenser på almenlægeområdet Aldersfordelingen blandt de praktiserende læger varierer en del fra kommune til kommune. Den stigende gennemsnitsalder blandt de praktiserende læger er ikke ligeligt fordelt på kommunerne. Eksempelvis har Fanø kommune ingen læger under 0 år, mens godt halvdelen af lægerne i Vejen, Varde, Haderslev og Odense ligger i aldersgruppen under 0. Se figur samt gennemgangen af de enkelte planlægningsområder bagerst i kap. 9. Figur. Alderssammensætning for alment praktiserende læger fordelt på kommuner i I alt Vejle Kolding Fredericia Aabenraa Vejen Varde Fanø Esbjerg Tønder Sønderborg Billund Haderslev Ærø Langeland Nordfyns Svendborg Odense Nyborg Kerteminde Faaborg-Midtfyn Assens Middelfart Kilde: Yderregistret. 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 70% 0% 90% 00%
15 .. Pensionsalder og forventet ophør Den gennemsnitlige ophørsalder er steget. Målt på fratrådte læger i 0 på 0 år eller derover er den gennemsnitlige ophørsalder på 7, år i 0. Figur viser den nøjagtige aldersfordeling for praktiserende læger i Region Syddanmark i 0. Som det ses af figur, var der i april 0 9 læger på 0 år og derover. Såfremt man forudsætter, at samtlige af disse var interesseret i at sælge deres praksis, kan tallene sammenholdes med, at der i Region Syddanmark i 0 bliver uddannet læger i almen medicin ifølge en opgørelse fra juni 0 7. Der er altså et underskud af læger. Figur viser, at det ser ud til, at tendensen vil forværres inden for de næste fem år. Som det ses på figuren, er der en stor gruppe af læger, der i løbet af de næste fem år vil fylde år. Først derefter formindskes antallet af læger i pensionsalderen. Figur. Aldersfordeling for alment praktiserende læger, april 0. Antal Kilde: Yderregisteret Alder 7 Kilde: Den Lægelige Videreuddannelse i Region Syddanmark.
16 Kapacitet og udviklingstendenser på almenlægeområdet..7 Ydelsesudviklingen i almen praksis Ser man på ydelsesudviklingen i almen praksis, er der overordnet et lille fald i antal i ydelser i dagtid, ligesom der har været det i vagttiden. Denne udvikling dækker over, at der var stigende aktivitet frem til 0, hvorefter der er indtruffet et fald i 0 og 0 i kontaktydelserne med befolkningen. Antallet af konsultationer i klinikkerne er dog steget med % i dagtiden i perioden 009-0, og steget 9 % i vagttiden. Mest markant er dog udviklingen i konsultationer, der er steget med % i perioden. Dette formodes i nogen grad at have medvirket til reduktion i antallet af telefonkonsultationer. Der er betydelig forskel på, hvilke ydelser der gives til de forskellige aldersgrupper, hvilket fremgår af figur 7. Figuren viser, at besøgene primært aflægges hos de ældre aldersgrupper. Ligeledes gælder for -konsultationer, som i høj grad udveksles med pårørende og plejepersonale. Ydelser pr. indbygger Figur 7. Aldersdeling af grundydelser, dagtid. Antal ydelser pr. indbygger, 0. 0,00,00,00,00,00 0,00,00,00,00,00 0, Besøg Telefonkonsultation Konsultation Kilde: Sygesikringssystemet Aldersgruppe Tabel 7. Udviklingen i antallet af ydelser i almen praksis 00-0, Region Syddanmark..000 ydelser. DAGTID ÆNDRING I PCT. Konsultation % -konsultation % Telefonkonsultation % Besøg % I alt 0 0 0,0 % VAGTTID Konsultation % Telefonkonsultation 0 - % Besøg - % I alt % Kilde: Sygesikringssystemet
17 Udviklingen i antal tillægsydelser og laboratorieydelser fremgår af figur. Figur. Udvikling i tillægsydelser og laboratorieydelser Inden for laboratorieydelser har der været en stigende aktivitet på 7 % i lægernes egne laboratorier, som det fremgår af figur. Stigningen er i 0- afløst af et mindre fald i aktiviteten. Stigningen antages at være en følge af mere udbygget kontrol af kronisk syge patienter og ibrugtagning af nye laboratorieundersøgelser. Antal ydelser pr. uge Tillægsydelser Laboratorieydelser Samlet set er de praktiserende læger i kontakt med langt størstedelen af befolkningen i løbet af et år, idet omkring 90 % af befolkningen er i kontakt med egen læge/vagtlæge i løbet af et år. I gennemsnit sker det ca. 7 gange årligt, at lægen er i kontakt med patienterne, enten via telefon, eller ved besøg/konsultation Kilde: Sygesikringssystemet 00 Tillægsydelser omfatter en række vidt forskellige ydelser i almen praksis fra blodprøvetagning til større behandlinger, som svarer til skadestuernes behandlinger. Samlet er tillægsydelserne steget med 0 % i perioden. Stigningen skyldes først og fremmest en stigning i antallet af prøvetagninger som led i diagnosticeringen og som led i kontrollen af kronisk syge patienter. Der har ligeledes været en vækst i antallet af prøvetagninger, f. eks. blodprøvetagninger, hvilket antagelig skyldes en udbygning af kontrollen af patienter med kroniske sygdomme. 0 År Samlede udgifter til almen lægehjælp og udviklingen i udgifter pr. indbygger Tabel viser at udviklingen i de samlede udgifter til almen lægehjælp er stagnerende. Væksten er faldet med, procentpoint fra 007 til 0. Udgiften til almen lægehjælp pr. indbygger har været gradvist stigende i samme periode. Fra.0 kr. i 007 til. kr. i 0. En detaljeret tabel over udviklingen i antallet af enkeltydelser kan ses på tabel i bilag. Tabel. Udgifter til almen lægehjælp Region Syddanmark Millioner kr..,.,.7,.77,.7,.0,9.,0.,0 I alt -,, 0,,, 0, % Note: Den lave stigning fra 009 til 00 beror primært på en omlægning af bogføringen af laboratorieydelser, hvor der i 00 overførtes 7, mio. til regionens sygehuse. 7
18 9 Gennemgang af de enkelte planlægningsområder Regionen er i praksisplanen opdelt i planlægningsområder. De enkelte planlægningsområder udgøres som udgangspunkt af kommunerne, men ved overvejelserne om den fremtidige praksisstruktur i de givne områder er der taget hensyn til den naturlige lægedækningssituation. I det følgende gennemgås hvert af planlægningsområderne med henblik på en vurdering af området og praksisstrukturen fremadrettet. Under sidste punkt ved hvert planlægningsområde præsenteres praksisplanens anbefalinger vedrørende den fremtidige struktur. Disse vurderinger og anbefalinger vil bl.a. tjene som et værktøj i planlægningsperioden, f.eks. ved ansøgninger fra praksis om flytning af praksis. Det har stor betydning, at lægedækningen opretholdes på sigt. Dels er adgang til lægehjælp af betydning med hensyn til at tiltrække nye borgere til kommunen, dels er det kommunerne, der afholder udgifterne til transport af visse borgere til den praktiserende læge udgifter, der alt andet lige vil stige, såfremt borgerne skal transporteres til fjernere liggende lægepraksis. En del af anbefalingerne involverer fortsat sammenflytning af praksis i nye lokaler. Det er her af stor betydning, at kommunerne i mange tilfælde er en aktiv medspiller. Dette kan f.eks. gælde støtte til at hjælpe med at finde en egnet grund, evt. egnede bygninger/lejemål og tillige i forhold til lokalplanerne, som af praksis ofte opleves som hindrende for etablering af nye praksis i større praksisfællesskaber i lejemål i gadeplan og i boligområder. Flere kommuner arbejder f.eks. med etablering af sundhedshuse hvori almen praksis er indtænkt. Det bemærkes, at når der i det følgende under Fremtidig praksisstruktur står eksempelvis Det vurderes, at der på sigt er grundlag for praksis i området kan nogle af de praksis godt bestå af x antal enkeltmandspraksis, som er i samarbejdspraksis og i denne sammenhæng tæller som én praksis. Alle planlægningsområder bliver i kapitlet gennemgået med henblik på en vurdering af den fremtidige praksisstruktur. Der er gentagne gange peget på, at der i de enkelte områder skal iværksættes en proces hen imod etablering af flere flerlægepraksis. Dette gælder både enkeltmandspraksis i by- og landområder. Praksisplanudvalget ønsker fokus på dette, dels ud fra en faglig bæredygtighedsbetragtning, dels af rekrutteringsmæssige årsger. Det er vigtigt at understrege, at praksisplanen lægger op til at fortsætte en proces, hvor målene under de enkelte planlægningsområder er udtryk for målsætningen på lang sigt. Overordnet gælder, at regionen på forskellig vis og efter ønske fra praksis, er indstillet på at facilitere disse processer. I gennemgangen af planlægningsområderne er der overordnet peget på områder, hvor det anbefales, at der skal være praksis fremover og områder, hvor der kan være praksis fremover. Regionens involvering i ændringer i praksis i de pågældende områder varierer ift. hvilken gruppering, området/praksis er i. Der gøres opmærksom på, at data stammer fra yderregisteret pr. april 0. Kapacitet og praksisstruktur i de enkelte planlægningsområder kan således have ændret sig siden.
19 For praksis beliggende, hvor der skal være praksis i henhold til anbefalingerne i praksisplanen, vil det være den brede palet af støtteforanstaltninger, der kan tages i brug for at sikre lægedækningen i disse områder. For praksis/områder, hvor der ikke er peget på, at der skal være praksis, men på den anden side heller ikke er peget på, at der aktivt skal gøres noget for at praksis flytter, vil regionen generelt set ikke aktivt gå ind med støtte for praksis beståen i det pågældende område. Udviklingen hen imod flere flerlægepraksis kan ske på forskellig vis: Lægerne kan selv etablere flerlægepraksis. Kommunerne kan spille en aktiv rolle i forbindelse med grund og lokaler. Dette kan evt. kombineres med støtte fra regionen i form af huslejegaranti eller rekrutteringstiltag, og/eller tiltag for at opnå en mere bæredygtig praksisstruktur. Endelig kan regionen hvis det ikke lykkes lægerne og kommunen at finde en løsning på lokaleproblemer medvirke til at facilitere en proces, evt. med inddragelse af private investorer. Præcis hvilket af ovenstående scenarier, der kommer i anvendelse i den enkelte situation, vil afhænge af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Konkret skal løsningsmodeller, der involverer f.eks. huslejegaranti og fastholdelsestiltag behandles i Samarbejdsudvalget vedrørende almen praksis. Hvor skal nye kapaciteter placeres? Der er flere forhold, der skal tages i betragtning ved placering af nye ydernumre. Dels kan der være forhold af strategisk karakter, f.eks. for at opnå en anderledes struktur i et område, og dels kan placeringen tjene et rekrutterings- og fastholdelsesformål. Endelig kan placeringen have til formål at opnå en mere ligelig arbejdsbelastning lægerne imellem. Kriterier for tildeling af yderligere kapacitet til praksis Når der i planlægningsperioden f.eks. i forbindelse med den årlige lægedækningsberegning skal udmøntes nye kapaciteter, kan det som hovedregel lægges følgende tre forhold til grund for vurderingen af, hvor kapaciteterne skal tildeles: Hensyn til sikring af lægedækningen i regionen. Strukturhensyn i overensstemmelse med praksisplanens mål om opbygning af en bæredygtig praksisstruktur. Hensynet til en mere ligelig fordeling af lægernes arbejdsbelastning. Ved vurdering i forhold til en mere ligelig fordeling af lægernes arbejdsbelastning lægges antal sikrede pr. læge i den pågældende kommune til grund. Prioritering af kommunerne med hensyn til tildeling af ekstra kapacitet med udgangspunkt i aldersstrukturhensyn og lægedækning Strukturhensyn og hensynet til den fremtidige lægedækning kan også vægtes i beslutningen om, hvor ekstra ydernumre skal udmøntes. Den ønskede praksisstruktur er beskrevet i praksisplanen generelt og indenfor de enkelte planlægningsområder. Når der skal udmøntes ekstra kapacitet i regionen, kan det vælges at udmønte/udbyde den i områder, hvor den ønskede struktur fremmes ved tildeling af en ekstra kapacitet. I vurderingen af arbejdsbelastningen skal der tages hensyn til, at ledige ydernumre er inkluderet i tabellerne for de enkelte kommuner. Dette betyder, at læger i praksis/områder med ledige ydernumre, kan være betydeligt mere belastede end angivet i tabellen. I forhold til ø-lægernes arbejdsbelastning bemærkes, at der er en ekstraordinær vagtbyrde for disse læger. 9
20 9 Assens PRAKSISTYPE PRAKSIS KAPACITETER HERAF UBESATTE Kapaciteter I alt 0 Kompagniskabspraksis 9 7 heraf kompagniskabspraksis i delepraksis heraf kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis Enkeltmandspraksis heraf enkeltmandspraksis i delepraksis 0 0 heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis 0 0 Antal læger Lægernes gennemsnitsalder 0, Antal læger på 0+ år 7 % Antal læger på 0+ år % Beregnet forventet ophør af læger Antal Gr. -sikr. knyttet til praksis i kommunen Sikrede pr. kapacitet: Antal. Antal. Indbyggertal ifølge befolkningsprognose Antal pr.. januar Vurdering af planlægningsområdet Der er en fin praksisstruktur i kommunen med en alderssammensætning som alt andet lige ikke vil give lægedækningsudfordringer indenfor mellem langt sigte. Sikrede pr. kapacitet er noget under det gennemsnitlige i regionen pr. kapacitet. Der er en stor andel delepraksis. Fremtidig struktur Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder. Der skal fremadrettet være praksis i Assens, Glamsbjerg, Haarby, Aarup, Vissenbjerg og en praksis i Tommerup/ Tommerup Stationsby. Antal læger 0 0 Aldersfordeling læger, 00 og < 9 år 0-9 år 0-9 år 0- år < år Aldersgrupper 0
21 GENNEMGANG AF DE ENKELTE PLANLÆGNINGSOMRÅDER 7 Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen 0 Km 0. Midlertidige pladser Assens Enkeltmandspraksis Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis Kompagniskabspraksis Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis Regionsklinik
22 9 Billund PRAKSISTYPE PRAKSIS KAPACITETER HERAF UBESATTE Kapaciteter I alt Kompagniskabspraksis heraf kompagniskabspraksis i delepraksis 0 0 Enkeltmandspraksis heraf enkeltmandspraksis i delepraksis 0 0 heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis Antal læger 0 Lægernes gennemsnitsalder, Antal læger på 0+ år 7 % Antal læger på 0+ år % Beregnet forventet ophør af læger Antal Gr. -sikr. knyttet til praksis i kommunen Sikrede pr. kapacitet: Antal 9.0 Antal.7 Indbyggertal ifølge befolkningsprognose Antal pr.. januar Vurdering af planlægningsområdet Lægedækningssituationen er acceptabel, men der bør arbejdes videre med at understøtte udviklingen af bæredygtige praksis i kommunen. I området er der flere samarbejdspraksis og kompagniskabspraksis end tidligere, men på trods af den udvikling, er der dog stadig lægedækningsudfordringer i Sdr. Omme og Grindsted. Der er en relativ stor andel af læger over 0 år, hvilket kan give lægedækningsudfordringer på mellem-langt sigt, hvis der ikke arbejdes målrettet med rekruttering og praksisstruktur. Antallet af sikrede pr. lægekapacitet er lavt, men der er en del turister i området. Fremtidig struktur Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder. Der skal fremadrettet være praksis i Billund, Grindsted, Sdr. Omme og Vorbasse. De to sidstnævnte grundet et stort opland. Det anbefales, at der fortsat understøttes en proces om etableringen af flerlægepraksis. Det anbefales fortsat, at enkeltmandspraksis i Grindsted, som ikke er i samarbejdspraksis, indgår i flerlægepraksis. 0 Aldersfordeling læger, 00 og Antal læger 0 < 9 år 0-9 år 0-9 år 0- år < år Aldersgrupper
23 GENNEMGANG AF DE ENKELTE PLANLÆGNINGSOMRÅDER Billund Enkeltmandspraksis Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis Kompagniskabspraksis Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis Regionsklinik Midlertidige pladser 0 9 Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen 0 Km 0. 0
24 9 Esbjerg PRAKSISTYPE PRAKSIS KAPACITETER HERAF UBESATTE Kapaciteter I alt 7 Kompagniskabspraksis heraf kompagniskabspraksis i delepraksis heraf kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis 0 0 Enkeltmandspraksis heraf enkeltmandspraksis i delepraksis 0 0 heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis 0 0 Regionsklinik Antal læger 7 Lægernes gennemsnitsalder, Antal læger på 0+ år 0 % Antal læger på 0+ år 0 % Beregnet forventet ophør af læger Antal Gr. -sikr. knyttet til praksis i kommunen Sikrede pr. kapacitet: Antal. Antal.7 Indbyggertal ifølge befolkningsprognose Antal pr.. januar Vurdering af planlægningsområdet Der er rekrutteringsproblemer i området. I Esbjerg by såvel som i Ribe er der en stor andel af enkeltmandspraksis,. Lægedækningen i Esbjerg, Bramming og Gørding byer anses som rekrutteringstruet. Alders- og praksisstrukturen er en udfordring i Esbjerg by. Lægevalget er truet i Ribe, men der er lægedækning. Fremtidig struktur Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder. Der skal fremadrettet være praksis i Esbjerg, Ribe, Bramming og Gørding. Antal læger Aldersfordeling læger, 00 og < 9 år 0-9 år 0-9 år 0- år < år Aldersgrupper
25 GENNEMGANG AF DE ENKELTE PLANLÆGNINGSOMRÅDER Esbjerg Enkeltmandspraksis Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis Kompagniskabspraksis Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis Regionsklinik Midlertidige pladser Km Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen 0. 0
26 9 Fanø PRAKSISTYPE PRAKSIS KAPACITETER HERAF UBESATTE Kapaciteter I alt Kompagniskabspraksis heraf kompagniskabspraksis i delepraksis 0 0 Enkeltmandspraksis 0 0 heraf enkeltmandspraksis i delepraksis 0 0 heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis 0 0 Antal læger Lægernes gennemsnitsalder 7,0 Antal læger på 0+ år 00 % Antal læger på 0+ år 00 % Beregnet forventet ophør af læger Antal 0 Gr. -sikr. knyttet til praksis i kommunen Sikrede pr. kapacitet: Antal. Antal.0 Indbyggertal ifølge befolkningsprognose Antal pr.. januar Vurdering af planlægningsområdet Siden sidste praksisplan er rekrutteringsmulighederne på Fanø forbedret, idet der er etableret et sundhedshus på øen. Der er en enkelt kompagniskabspraksis på øen. Der er relativt få sikrede pr. læge. Fremtidig struktur Det anbefales, at der fortsat skal være praksis i Nordby. Antal læger, 0, 0, 0, 0, 0 Aldersfordeling læger, 00 og < 9 år 0-9 år 0-9 år 0- år < år Aldersgrupper
27 GENNEMGANG AF DE ENKELTE PLANLÆGNINGSOMRÅDER Fanø Enkeltmandspraksis Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis Kompagniskabspraksis Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis Regionsklinik Midlertidige pladser Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen Km
28 9 Fredericia PRAKSISTYPE PRAKSIS KAPACITETER HERAF UBESATTE Kapaciteter I alt 7 0 Kompagniskabspraksis 9 heraf kompagniskabspraksis i delepraksis heraf kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis Enkeltmandspraksis heraf enkeltmandspraksis i delepraksis 0 0 heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis Antal læger Lægernes gennemsnitsalder, Antal læger på 0+ år % Antal læger på 0+ år 9 % Beregnet forventet ophør af læger Antal 0 Gr. -sikr. knyttet til praksis i kommunen Sikrede pr. kapacitet: Antal.0 Antal.7 Indbyggertal ifølge befolkningsprognose Antal pr.. januar Vurdering af planlægningsområdet I Fredericia vurderes lægedækningen ikke at være truet. Antallet af patienter pr. kapacitet er lidt over gennemsnittet. Fremtidig struktur Det anbefales, at der arbejdes med en proces for etablering af yderligere flerlægepraksis. Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder. Der skal fremadrettet være praksis i Fredericia og Taulov. Der arbejdes på at etablere et sundhedshus på sygehuset. Der er et relativt højt aldersgennemsnit i kommunen, men det vurderes ikke at give rekrutteringsproblemer. Antal læger 0 0 Aldersfordeling læger, 00 og < 9 år 0-9 år 0-9 år 0- år < år Aldersgrupper
29 GENNEMGANG AF DE ENKELTE PLANLÆGNINGSOMRÅDER Fredericia Enkeltmandspraksis Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis Kompagniskabspraksis Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis Regionsklinik Midlertidige pladser 7 Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen Km
30 9 Faaborg/Midtfyn PRAKSISTYPE PRAKSIS KAPACITETER HERAF UBESATTE Kapaciteter I alt Kompagniskabspraksis heraf kompagniskabspraksis i delepraksis 0 0 Enkeltmandspraksis heraf enkeltmandspraksis i delepraksis 0 0 heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis Antal læger Lægernes gennemsnitsalder, Antal læger på 0+ år 9 9 % Antal læger på 0+ år % Beregnet forventet ophør af læger Antal Gr. -sikr. knyttet til praksis i kommunen Sikrede pr. kapacitet: Antal. Antal.90 Indbyggertal ifølge befolkningsprognose Antal pr.. januar Vurdering af planlægningsområdet Der er i landområderne flere hensigtsmæssigt placerede flerlægepraksis. I Fåborg by er der rekrutteringsudfordringer på grund af aldersprofilen blandt lægerne. Tidligere var der relativt mange enkeltmandspraksis, men der er nu etableret kompagniskabspraksis. Fremtidig struktur Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder. Der skal fremadrettet være praksis i Faaborg, Ringe, Nørre Lyndelse, Kværndrup og en praksis i Nørre Broby-området. Antal læger 0 0 Aldersfordeling læger, 00 og < 9 år 0-9 år 0-9 år 0- år < år Aldersgrupper 0
31 GENNEMGANG AF DE ENKELTE PLANLÆGNINGSOMRÅDER Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen 0 Km 0. Midlertidige pladser Faaborg-Midtfyn Enkeltmandspraksis Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis Kompagniskabspraksis Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis Regionsklinik
32 9 Haderslev PRAKSISTYPE PRAKSIS KAPACITETER HERAF UBESATTE Kapaciteter I alt Kompagniskabspraksis heraf kompagniskabspraksis i delepraksis 7 Enkeltmandspraksis heraf enkeltmandspraksis i delepraksis 0 0 heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis 0 0 Antal læger 7 Lægernes gennemsnitsalder 9, Antal læger på 0+ år 9 % Antal læger på 0+ år 7 9 % Beregnet forventet ophør af læger Antal 0 0 Gr. -sikr. knyttet til praksis i kommunen Sikrede pr. kapacitet: Antal. Antal. Indbyggertal ifølge befolkningsprognose Antal pr.. januar Vurdering af planlægningsområdet I området er der en god praksis- og aldersstruktur. Der er flere hensigtsmæssigt placerede flerlægepraksis. Det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet er noget under gennemsnittet i regionen. Fremtidig struktur Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder. Der skal fremadrettet være praksis i Haderslev, Vojens og Gram. Antal læger Aldersfordeling læger, 00 og < 9 år 0-9 år 0-9 år 0- år < år Aldersgrupper
33 GENNEMGANG AF DE ENKELTE PLANLÆGNINGSOMRÅDER Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen 0 Km Midlertidige pladser Haderslev Enkeltmandspraksis Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis Kompagniskabspraksis Kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis Regionsklinik
34 9 Kerteminde PRAKSISTYPE PRAKSIS KAPACITETER HERAF UBESATTE Kapaciteter I alt 0 Kompagniskabspraksis heraf kompagniskabspraksis i delepraksis heraf kompagniskabspraksis i samarbejdspraksis Enkeltmandspraksis heraf enkeltmandspraksis i delepraksis 0 0 heraf enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis Antal læger Lægernes gennemsnitsalder, Antal læger på 0+ år 7 % Antal læger på 0+ år % Beregnet forventet ophør af læger Antal 0 Gr. -sikr. knyttet til praksis i kommunen Sikrede pr. kapacitet: Antal.97 Antal.9 Indbyggertal ifølge befolkningsprognose Antal pr.. januar Vurdering af planlægningsområdet Der er i området hensigtsmæssigt placerede flerlægepraksis. Lægedækningen vurderes ikke at være truet, men aldersstrukturen kan give udfordringer på længere sigt. Fremtidig struktur Der kan fremover være praksis alle de nuværende steder. Der skal fremadrettet være praksis i Kerteminde, Munkebo og Langeskov. Det anbefales, at enkeltmandspraksis i Kerteminde indgår i flerlægepraksis. Antallet af sikrede pr. læge er lidt over gennemsnittet. Antal læger 7 0 Aldersfordeling læger, 00 og < 9 år 0-9 år 0-9 år 0- år < år Aldersgrupper
Organisering og sikring af lægedækningen
DEL 2 Organisering og sikring af lægedækningen Gældende pr. xx.xx. 2015 Høringsudkast til praksisplan om almen praksis Organisering og sikring af lægedækningen Praksisplanudvalget i Region Syddanmark 30%
Læs merePraksisplan for almen praksis
DEL 1 Praksisplan for almen praksis Gældende pr. xx.xx. 2015 Høringsudkast til praksisplan om almen praksis Udfordringer og indsatsområder Praksisplanudvalget i Region Syddanmark Region
Læs mereLægedækning i almen praksis i Region Syddanmark - fakta og tal
Lægedækning i almen praksis i Region Syddanmark - fakta og tal Indhold Forord... 2 Sikrede og kapaciteter i regionerne... 2 Sikrede og kapaciteter i Region Syddanmark... 2 Praksistyper og fordeling i Region
Læs merePLO faktaark 2017 Region Syddanmark
PLO faktaark 2017 Region Syddanmark Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs merePLO faktaark 2017 Region Midtjylland
PLO faktaark 2017 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs merePLO faktaark 2017 Region Nordjylland
PLO faktaark 2017 Region Nordjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereHøringsgrundlag Udkast Praksisplan på almenlægeområdet gældende fra 1.?.2008 v. 20.12.07
Høringsgrundlag Udkast Praksisplan på almenlægeområdet gældende fra 1.?.2008 v. 20.12.07 1 2 1.0 Indledning...5 1.1 Læsevejledning...6 2.0 Resumé...8 3.0 Formål med udarbejdelse af praksisplanen...9 3.1
Læs mereKapacitet - Praksisplan for almen praksis
Kapacitet - Praksisplan for almen praksis 2020-2023 Indholdsfortegnelse Kapacitet - Praksisplan for almen praksis 2020-2023... 1 1 Indledning... 3 2 Målsætninger for lægedækning... 3 3 Baggrundsbeskrivelse
Læs merePLO faktaark 2017 Region Hovedstaden
PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs merePLO faktaark 2017 Region Sjælland
PLO faktaark 2017 Region Sjælland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
Læs mereAMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland
AMK-Syd 19-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der
Læs mereOmfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud
A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereOplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark.
Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Praksisplanlægning og bæredygtige lægepraksis I Landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg
Læs mereDelepraksis er med den seneste overenskomst blevet personlig, hvilket vil sige at tilladelsen til delepraksis følger en bestemt
Bilag: Tiltag der allerede anvendes eller er blevet anvendt til sikring lægedækning i Region Sjælland Tiltag indenfor Sundhedslovens rammer Ejerskab af flere ydernumre Sundhedsloven giver mulighed for
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereOverenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis
07-11-2012 Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis I sommerferien 2012 blev der udvekslet ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger mellem Praktiserende
Læs mereKapacitetsdel. Praksisplan for almen praksis Indholdsfortegnelse. Udkast til høringsversion Praksisplanudvalget
Kapacitetsdel Praksisplan for almen praksis 2020 2023 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Målsætninger for lægedækning...3 3 Baggrundsbeskrivelse af praksisstruktur i RSD...5 4 Befolkningsgrundlag,
Læs mereSUNDHEDSDÆKNING. på Region Sjællands mindre øer. Praksisplanudvalget for almen praksis. Side 1
SUNDHEDSDÆKNING på Region Sjællands mindre øer Praksisplanudvalget for almen praksis Side 1 1. Indledning og baggrund Praksisplanudvalget har i planperioden 2014-2018 besluttet at have særlig fokus på
Læs mereGrundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)
Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske
Læs mereSyddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereOmråde: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Her bor borgerpanelet Borgerpanelet er jævnt fordelt i regionens kommuner med et stort antal i større kommuner som Odense,
Læs mereAnne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349
Læs mereKapacitet - Praksisplan for almen praksis
Kapacitet - Praksisplan for almen praksis 2020-2023 Indholdsfortegnelse Kapacitet - Praksisplan for almen praksis 2020-2023... 1 1 Indledning... 3 2 Baggrundsbeskrivelse af praksisstruktur i RSD... 3 2.1
Læs mereMØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Praksisplanudvalget 05-09-2014 12:00. Mødelokale H6-H7-H8. Praksisplanudvalget - mødesager
BESLUTNINGER Praksisplanudvalget - mødesager Praksisplanudvalget MØDETIDSPUNKT 05-09-2014 12:00 MØDESTED Mødelokale H6-H7-H8 MEDLEMMER Borgmester Jørgen Glenthøj, Frederiksberg Kommune Kommunalbestyrelsesmedlem
Læs mereNATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET
NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.
Læs mereFakta om almen praksis
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 3. juni 2013 Fakta om almen praksis Sagsnr. / Dok.nr. 2010-2461 / 1. Antal praktiserende læger i 2013. Der var ifølge Lægeforeningens medlemsregister 3.590 praktiserende
Læs mereUdvidelse af kapaciteten i dermatologisk speciallægepraksis
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 12/8259 Dato: 24. april 2012 Udarbejdet af: Helle Bruun E mail: Helle.Bruun@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631412 Notat Udvidelse af kapaciteten
Læs mereUddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark
Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort
Læs mereKommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser
NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst
Læs mereLedelsesinformation for SKU og DAK i Region Syddanmark
Ledelsesinformation for SKU og DAK i Region Syddanmark 1. Videreudvikling af SAM:BO Sundhedsaftalens parter vil blandt andet måles på om vi lykkes med implementeringen af SAM:BO på det psykiatriske område.
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes
Læs mereBeskrivelse af almen praksissektoren i Danmark
Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogram September 216 Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Almen praksis er borgerens primære
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereKrav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud.
Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Grundaftaler for Region Syddanmark og kommuner 2.1. Sammenhæng mellem tilbud Der lægges
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET
ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET Flere patienter får genoptræning i kommunerne Siden kommunerne overtog genoptræningsopgaven, har området været kendetegnet ved en markant vækst (jf. figur
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereNyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark
Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereSyddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Læs mereDe kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning
Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet
Læs mere1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs merePLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereAnvendelse af vikarer på sygehusene
Kapitel 8 78 Anvendelse af vikarer på sygehusene Brug af vikarer er en naturlig del af det at drive et sygehusvæsen. Det kan være hensigtsmæssigt at bruge vikarer til for eksempel at lukke huller i forbindelse
Læs mereElektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.
Opgang Afsnit Telefon Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato:12. april 2012 Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereForlig med PLO og betydningen for praksisplanerne. Oplæg for KKR
Forlig med PLO og betydningen for praksisplanerne Oplæg for KKR Fortællingen om det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen - Kommunernes fælles sundhedspolitik Forebyggelse er fundamentet og løsningen,
Læs mereBefolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereHvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige?
76 Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? De forebyggelige indlæggelser er interessante, fordi de potentielt kan forebygges. Ved alene at se på de 65+ årige, fokuseres på en befolkningsgruppe,
Læs mere8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse
8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereFælles Fremtidsbillede
Fælles Fremtidsbillede (Den korte udgave) 1 Sundhedskoordinationsudvalgets møder med kommunerne April juni 2014 Formål At beskrive særlige syddanske kendetegn, muligheder og udfordringer på sundhedsområdet
Læs mereAlmen praksis analyser - kort fortalt
Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereVelkommen. Sundhedspolitisk Dialogforum. D. 23. oktober 2014
Velkommen Sundhedspolitisk Dialogforum D. 23. oktober 2014 Dagens program: 09.00-09.05 Velkomst v. Anders Broholm 09.05-09.45 Status vedr. Politisk Sundhedsaftale 09.45-10.30 Intro til Den administrative
Læs mereUdviklingsplan for psykologhjælp.
Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Jørgen Marinus Madsen Afdeling: Praksisafdelingen E mail: Joergen.marinus.madsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 10/3062 Telefon: 76631393 Dato: 30. oktober 2012
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering i 2012
Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede
Læs mereKommunal medfinansiering
Kommunal medfinansiering SKU d. 8. februar 2019 v. specialkonsulent Morten Jessen-Hansen, Aabenraa Kommune Indhold Kort introduktion til medfinansiering Sundheds- og Ældreministeriets analyse: Aktivitetsudvikling
Læs mereUdmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud. Angst og depression
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud KOL Artrose
Læs merePLO Analyse Praksis med lukket for tilgang
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereGodkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen
Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,
Læs mereLægedækning i Aalborg kommune
Aalborg Kommune Lægedækning i Aalborg kommune Alment praktiserende læger og behovet for lægedækning i kommunen de næste ti år Sundhed og Bæredygtig Udvikling 19-02-2010 Side 2 af 14 Indhold Resumé... 3
Læs mereVejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse
Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt
Læs merePLO Analyse Høj tilfredshed med almen praksis
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 8. januar 2019 PLO Analyse Høj tilfredshed med almen praksis Hovedbudskaber Patienterne er generelt meget tilfredse med almen praksis. Mere end 121.000 patienter
Læs merePraksisplan på almenlægeområdet Gældende fra 1. juli.2008
Praksisplan på almenlægeområdet Gældende fra 1. juli.2008 Vedtaget af Samarbejdsudvalget på almenlægeområdet den 10. juni 2008 2 1.0 Indledning I forbindelse med strukturreformen blev de tidligere amter
Læs mereÅrlig lægedækningsberegning
Patientforløb 14. december 2017 NOTAT Årlig lægedækningsberegning - 2017 Der skal ifølge overenskomsten mellem PLO og RLTN foretages en årlig fastsættelse af lægedækningen i hver region. Formålet er at
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereGrundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse)
Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse) 1 Indhold Ordforklaringsliste... 4 Afgrænsninger... 6 Særlige opmærksomhedspunkter...
Læs mereFysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010
Region Syddanmark Damhaven 12. 71 Vejle Tlf. 7663 1 Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 21 regionsyddanmark.dk 12664 - Grafisk Service
Læs mereBorgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer
Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereVedr. udkast til praksisplan for fodterapi i Region Nordjylland
Høringsnotat Vedr. udkast til praksisplan for fodterapi i Region Nordjylland 2013-2016 Udkast til Praksisplan har været i høring i perioden 21. november 2012 til 12. februar 2013. Der er indkommet 5 høringssvar.
Læs mereSygebesøg i Region Sjælland
Sygebesøg i Region Sjælland Del II Modeller & tiltag i forhold til sygebesøg Arbejdsgruppe under Praksisplanudvalget Sommer 2015 Opdateret august/september 2015 Side 0 Indhold 1 Baggrund for analyse og
Læs mereLægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen
Lægedækningsundersøgelse for 2019 Center for Sundhed Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen Regionen fastsætter hvert år lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen
Læs mereOrganisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012
Samarbejdsgrupper i Regionalt Regi Sundhedskoordinationsudvalget: Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale
Læs mereLægedækningshøring 2016
Dato: 7. december 2015 Brevid: 2847996 Lægedækningshøring 2016 Baggrund Af Overenskomst om almen praksis 3, stk. 2, fremgår det, at lægedækningen fastsættes med udgangspunkt i en høring af eksisterende
Læs mereVejviser for nynedsatte alment praktiserende læger i Region Hovedstaden
PLO-HOVEDSTADEN Stockholmsgade 55 2100 København Ø Telefon 35 26 67 00 Fax 35 43 10 99 post.hpl@dadl.dk Vejviser for nynedsatte alment praktiserende læger i Region Hovedstaden Januar 2016 Læs vejledningen
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Læs mereAFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark
AFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark De nationale mål bruges til at følge udviklingen i sundhedsvæsenet og blev politisk aftalt mellem
Læs mere7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme
Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske
Læs mereInternt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes
Læs mereUdgivet januar PLO faktaark 2018
Udgivet januar 2019 PLO faktaark 2018 Indhold 1. Karakteristika for praktiserende læger... 3 1.1. Antal... 3 1.2. Geografi... 4 1.3. Køn... 5 1.4. Alder... 6 1.5. Praksisform... 11 2. Lægemangel... 13
Læs mereD A T A R A P P O R T
D A T A R A P P O R T Almen Praksis 2016 I N D H O L D 1 Kapacitet i Almen Praksis... 3 Antal ydernumre... 3 Befolkningsudvikling... 4 Lægedækningsberegning... 5 Læger fordelt på personrolle... 6 2 Lægedækning...
Læs mere