Bilag 5: Transskription af fokusgruppeinterview

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 5: Transskription af fokusgruppeinterview"

Transkript

1 Bilag 5: Transskription af fokusgruppeinterview Inden interviewet er der lidt småsnak mellem deltagerne mens jeg brygger kaffe. De taler blandt andet om at man ligeså godt kan gå på byttemarked, når man skal af med sine ting. En af deltagerne udfylder et spørgeskema inden vi går i gang. Jeg fortæller at jeg nu tænder diktafonen, der skal optage hele vores samtale i dag. INTRODUKTION Interviewer: Yes, den ligger der og optager. Men velkommen til Alle: Tak Interviewer: Og er vi klar? Alle: [griner lidt akavet] Interviewer: Ja, jeg hedder Signe. Det kan være jeg skal lave navneskilt faktisk. Bare lige proforma, ikk? Hvis I har brug for at sige noget til mig Interviewer laver navneskilt og tager det på. Interviewer: Så! Ja, jeg hedder Signe og jeg skriver projekt om byttemarkeder på RUC. Jeg læser kommunikation på min kandidat. Og projektet det handler om hvad det er der får folk til at gå på byttemarkeder og hvordan det påvirker dem. Fokusgruppen her i dag den vil så være delt op i to dele. Den første del den handler om hvordan I oplever det at gå på byttemarked. Og den anden del den handler så mere sådan om jeres holdninger og vaner i forhold til byttemarkeder. Og så til sidst så skal vi så lave en lille øvelse og det vil jeg forklare senere, ja, hvordan det foregår. Og det skulle gerne komme til at tage 1½ time det her i alt Amalie: Okay Interviewer: Og denne her diktafon den optager jo alt det vi siger, og derfor skal vi også være lidt opmærksomme på ikke gøre sådan: Stiller en skål hårdt ned på bordet, så det giver en høj lyd Interviewer: Sådan der, f.eks. Alle: [griner lidt] Interviewer: Og den optagelse som der kommer til at komme ud af det, det er kun mig som der kommer til at høre den. Og jeg laver jeres navne om når jeg transskriberer, så Amalie og Bente: Mmm Interviewer: Ikke fordi det er det mest følsomme emne, men alligevel, altså, man kan ikke føre noget tilbage til jer. Ja, og hvis I sådan får lyst til at skrive noget ned, så er der en kuglepen og et lille stykke papir ved jer hver. Jeg vil løbende selvfølgelig guide jer igennem interviewet her med nogle spørgsmål, men det er meningen at det mest er jer, som der skal snakke, fordi det er mig, der

2 skal lære noget af jer, og det er jer, der på en måde er nogle eksperter, kan man sige, fordi det handler jo om jeres oplevelser og jeres holdninger, og det... Altså, det er jo jer, der ved noget om det. Alle: Mmm Interviewer: Og I skal selvfølgelig lytte til hinanden og ikke snakke oveni hinanden og sådan noget, men I må meget gerne diskutere og I må meget gerne sådan kommentere på det hinanden siger, og ja, sådan give udtryk for om I er enige eller uenige med hinanden Alle: Mmm Amalie: Okay Interviewer: Ja, og jeg er både interesseret i at høre om jeres oplevelser, og jeres erfaringer og holdninger. Så det er både sådan hvad I tænker, og føler og mener og så videre bare alt. Og altså, der er ikke noget som der er mere vigtigt end andet, og der er heller ikke noget som er rigtigt eller forkert at sige. Interviewer: Så.. Yes. Det var det. PRÆSENTATIONSRUNDE Interviewer: Og så inden vi går i gang med de sådan deciderede spørgsmål så tænker jeg at det måske kunne være meget rart lige at have sådan en lille runde, hvor I bare lige sådan præsenterer jer selv kort og måske kan I sige sådan lidt hvor mange byttemarkeder I har været på og sådan hvorfor nogle byttemarkeder I har været på eller et eller andet. Yes? Vil du starte?.. Jamen, jeg hedder Nana, og jeg er 27 år og jeg læser også ude på RUC på femte semester, Jeg læser plan, by og proces. Og jeg har været på tre byttemarkeder, alle sammen indenfor det sidste halve år tror jeg. Interviewer: Ja?, jeg hedder Amalie. Jeg er 29 og arbejder inde ved Københavns Universitet. Jeg har kun været på et byttemarked. Interviewer: Ja? Amalie: Sådan lige for nyligt faktisk, på Peder Lykke Skolen. Ja, det er det. Interviewer: Yes. Eva: Jeg hedder Eva, jeg er 31 og jeg har nærmest været på alle de byttemarkeder jeg kunne komme i nærheden af i København det seneste års tid måske, nærmest ligefrem, du kan jo kende mig måske? [Henvendt til interviewer] Interviewer: Ja, jeg kan godt kende dig ja Eva og interviewer: [griner lidt]

3 Eva: Jeg kan ikke huske hvor mange det er blevet til, det ved jeg ikke om det er en 8-10 stykker eller sådan noget Interviewer: Hold da op Bente 1 : Og jeg hedder Bente, jeg er 71 år, og jeg mener at for mange år siden at jeg var med til et byttemarked. Og så var jeg med for et par uger siden i Vallensbæk. Interviewer: Yes, okay. Super, tak for det. DEL 1 Interviewer: Det første skal handle om hvordan I oplever et byttemarked. I skal prøve at forestille jer at I skal forklare det for en, der aldrig har været på byttemarked før. Så det skal altså være så sådan deltaljeret og konkret som muligt. Og jeg tænker måske at det kunne være meget fint at vi lige starter med at I får sådan et par minutter til bare lige at skrive lidt ned, og så kan vi tage en runde, hvor I lige fortæller hvad I har skrevet. Så kan vi starte det på den måde. Yes? I kan bare gå i gang. Nana: Så, hvilke følelser, undskyld? Interviewer: Altså, det kan, hvordan I oplever det, hvad der rent konkret sker, hvordan fungerer byttemarkedet? Interviewer: Hvilke regler er... Alt sådan noget. Og vi kan jo uddybe det lidt mere når I går i gang med at snakke. Deltagerne tager notater i fire minutter. Interviewer: Er vi så småt vi at være klar? Altså, I behøver jo ikke skrive alting ned Nana: [griner lidt] Interviewer: Vil du have lidt mere tid? Nana: Nejnej, det er fint. Interviewer: Okay, super. Hvem har lyst til at starte? Vil du starte [henvendt til Amalie]?, skal jeg bare sådan? Interviewer: Jamen, bare sig hvad du lige umiddelbart har skrevet og hvad du har tænkt over.. Altså, jeg tænkte umiddelbart mest på det sådan praktiske omkring det Interviewer: Ja?, jeg snakkede nemlig lidt med min mor om det Interviwer: Mhmm? Bente er englænder og har derfor accent og forkert ordstilling, som jeg har valgt at bibeholde i transskriptionen.

4 Amalie: Og hun var meget interesseret i at få det op at køre, der hvor hun bor. Så hun ville meget sådan gerne vide hele det der strukturen i det og hvordan det fungerede. Men at man jo, dengang jeg prøvede det, så kommer jeg jo ind med alle mine ting og fik det vejet Interviewer: Ja Amalie: Meget sjovt at vide sådan hvor meget man havde med totalt, tænker jeg. Og så skulle det bare spredes ud på de forskellige borde, områder som var skiltet, og så var det bare at gå i gang! [Griner] Efter at man har lagt fra sig af sine egne ting. Og der kom jo nye ting hele tiden, altså hver gang der kom nogen, så kom der jo nye ting på bordene. Og det gjorde at jeg blev lidt sådan der Ej! Jeg kan jo aldrig gå hjem! Flere: [griner] Amalie: Fordi lige pludselig, man går glip af noget. Altså, man er sådan man skal være der helt til det slutter Eva: Det kender jeg godt!, det var sådan en lidt stressende fornemmelse egentlig. Og jeg var, jeg troede også at det kun var tøj man kunne have med, men da jeg kom, så så jeg at det var jo også bøger og cd'er og sko og køkkengrej og alt hvad man har altså Amalie: Så det skal jeg huske til en anden gang. Og så synes jeg også det var fedt at det var, at man kunne købe noget kaffe og kage og the og sådan noget. (Få lidt få vent) [utydeligt]. Og jeg synes faktisk selvom der var rigtig mange mennesker, så synes jeg også at der var god stemning. Altså, jeg synes. Det var lidt sådan [laver store armbevægelser og laver lyd som en bombe, der sprænger] rundt om, først da jeg kom så var alt kvindetøjet var bare, lå bare på ét bord Amalie: Blandet. Så der var det meget sådan, gribbefaktor. Interviewer: Ja Amalie: Men så blev det så delt op med bukser, og ja, og så var det lidt nemmere, lidt mere overskueligt, og god stemning altså Interviewer: Ja, og jeg synes også, jeg vil lige sige at jeg synes det er rigtig godt netop det her med at det er et byttemarked, fordi så kan også dem som der ikke har penge til at købe nye ting, de kan faktisk også få nye ting Amalie: Altså, ja, det er det bedste ved det, tror jeg. Ja. Interviewer: Ja. Hvem vil fortsætte? Eva?

5 Eva: Det kan jeg godt. Jeg kan godt lidt mærke at jeg tager den der, at jeg har været der med som frivillig, så jeg tager lidt den der Man skal huske og reglerne er -hat på. [Griner] Eva: Det der med at [laver sin stemme skinger] Man skal huske at have noget med! Det har jeg oplevet sådan.. Altså, jeg kan bare sige alt muligt, ikk? hmm [bekræftende til Evas spørgsmål] Eva: Altså det her med at der er sådan lidt uenighed med om det er okay at komme ind, hvis man lige kom forbi, eller ikke havde noget med. Eva: Og det med at der nogle der gør meget ud at folk skal have noget med, og nogle går ikke så meget op i det. Ja, og det ved jeg ikke om man kan komme ind på senere, men der kan måske godt mangle noget struktur i det der med at det er frivillige, så er det jo sådan lidt, nå, så bliver det lige hvem der lige står i indgangen den dag Eva: Og tager imod. Hvad jeg har jeg skrevet? Altså, det er det rent praktiske, og det er, man kan tage tøj og ting med som er i en ok stand, som man sådan giver væk, vil forære væk, og så kan man i stedet frit tage af det som andre har taget med, uden at det er én til én og lige over og byt en, du får en knap.. Amalie: [griner lidt] Eva: Og så må du bruge den ene knap til én ting. Eva: Så det her med at det, altså jeg ville fortælle at det er organiseret af frivillige, og der for det meste er god stemning, selvom der nogle gange også er rigtig mange mennesker, ikk? Flere: Mmm Eva: Og nogle gange ja, man kan komme hvor der måske kan mangle noget, og så lærer man af det Eva: Men at der måske kan være lige lovlig mange ting et sted, og der egentlig mangler nogle borde nemlig Eva: Eller, man finder ud af, gud, pladsen var alt for lille, men så lever vi med det, og så bliver det måske bedre en anden gang Eva: Og så bedre lokaler næste gang, eller. Det der med hvis man kun har været til et, jamen det kan være noget helt andet.. Eva: En anden gang. Og nogle steder er super gode, og nogle er trange og mørke og måske ikke så behagelige. Så ville jeg forklare det der med at der altid er noget til overs bagefter, og det bliver

6 givet videre til genbrug igen Eva: Ja, det er hvad jeg har noteret. Amalie: Må jeg spørge om det er et fast sted man giver det til, eller er det forskelligt fra gang til gang? Eva: Det skifter Eva: Men der er nogle der vist er mere villige til igen og igen at tage, og nogle er sådan [forvrænger sin stemme] Ej, vi vil ikke have det der og sådan. [Griner] Amalie: Nå okay, okay. Hvem er det der bestemmer, hvor det går til? Eva: Det tror jeg, det er dem der planlægger, der ringer rundt og sådan Hvem kan tage imod 200 kg.? Alle: [griner] Eva: Søndag eftermiddag? Alle: [griner] Amalie: Fuck Eva: Nogle gang er det jo nemt nok, og jeg har også fornemmet at der er nogen, der er sådan Øhh, jeg kan ikke...?, Nåmen, så prøv at ringe til dem, og prøv at ringe til dem Eva: Man står altså der med måske 17 sorte sække bagefter og skal Eva: Have noget hjælp til at komme af med det Interviewer: Ja? Bente: Okay, fordi jeg er 71, jeg har utroligt, har en igennem årene samlet alt for meget Flere: [griner lidt] Bente: Så jeg dukkede op med mange af de ting, som jeg har ikke brugt i lang tid, og jeg så det som en stor glæde, når andre kunne bruge det. Bente: Og jeg fik faktisk ikke taget noget selv. Fordi jeg har, fordi jeg har lyst til at få ryddet op Interviewer: Mhmm Bente: Okay? Og jeg synes, jeg havde indtryk af at folk kommer med mange forskellige ting, og ikke alle de ting faktisk var brugbare. De har simpelthen taget noget som, måske det skulle have gået til storaffald

7 Bente: I stedet for, men okay. Sådan er det bare. Jeg synes det er utrolig venlig stemning, og folk der måske ikke normalt ville tale sammen, kom til at tale sammen den dag, og det er en sidegevinst, synes jeg. Bente: Og jeg var meget imponeret over de andre ret pædagogiske indslag, der var. Og her tænker jeg på, at det var ikke kun kage og kaffe og sådan noget, det var også sådan noget som pandekager, hvor man havde kommet brændenælder i, og som viser folk, at faktisk mange af de ting som man synes ikke kan bruges, faktisk kan bruges Bente: Og hvis man brugte dem mere, så ville vi ikke være nødt til at importere så mange frugt og grøntsager og sådan noget, og så videre. Jeg var meget interesseret og faktisk chokeret over den der udstilling der var af plastikposer og flasker og dåser og cigaretskodder og sådan noget, og hvor der var også information om hvor lang tid det ville være Bente: før det forsvandt. Sådan noget med, jeg tror det var glas, det kunne godt holde i millioner år Flere: Mmm Bente: Og det gav udslag for mig næste dag jeg var ude at gå en tur, og så kom jeg til at tale med en, der var ude og samle flasker. Og han sagde, han sagde jeg har arbejdet, men jeg vil meget gerne ud og samle flasker. Og jeg tænkte, hvis det var muligt, at der var en eller anden der ville give penge til at, til folk der ville ud og samle plastikposer for eksempel Bente: Bare tænk, hvor mange plastikposer ville blive samlet op, men det har ikke noget direkte med det her at gøre. Men også dyr. Det der med de melorme, som man kunne røre ved, og slangen, som man kunne sådan set holde, hvis man havde lyst til det Bente: Igen det er noget med at give folk sådan set et bedre forhold til naturen Imterviewer: Mmm Bente: Og jeg synes også at det er flot med den der kunstprojekt, som børnene.. De andre deltagere ser lidt forvirrede ud og ser ikke ud til at kunne følge med i det Bente taler om, så jeg vælger at bryde ind. Interviewer: Nogle af de ting du snakker om, det er fordi, det byttemarked du var på, det var sådan en del af en større event, ikke også? Hvor der også var sådan et telt, hvor der var nogle andre ting

8 Var det i Vallensbæk, du sagde? Bente: Vallensbæk, ja. Interviewer: Ja, der var sådan et telt, hvor der også var en slange man kunne holde?, ja, ja Interviewer: Så det var bare lige for at forklare for jer andre, at der var sådan byttemarked, og var det sådan del af et større event, okay Interviewer: Hvor der også var alle mulige andre foreninger, der lavede nogle ting Amalie: Men sådan under samme tema, agtigt? Interviewer: Ja, sådan under et bæredygtigt tema, okay Bente: Det, efter min mening sådan set det hele hænger sammen Bente: Simpelthen. Ja. Bente: Hvad mere? Ja, det var vidst det. [Griner lidt] Nana: Åh, hvad kan jeg tilføje? Altså, jeg har været på tre byttemarkeder, hvor at jeg synes de har været fuldstændig forskellige. Jo altså, selvfølgelig udformningen var den samme, men jeg var i.. Det første jeg var ved var på Rådhuspladsen, hvor det kun var med tøj, og solskin og sådan noget hyggelig musik og der, ja.. Det var sådan, der var en ret god stemning derinde og det var rigtig hyggeligt, hvor man også kom og gav sit tøj. Og så var jeg så i Valby, hvor det bare var en stor hal, hvor der så også var genstande, som nærmest gav det en ekstra dimension. Men det var så inde i en hal, hvor der ikke var noget musik, og ja, stemningen blev måske lidt trykket, eller sådan.. Det var stadigvæk rigtig hyggeligt, men det var bare ikke lige det samme. Og så var jeg så i Glostrup, hvor at det var på et bibliotek, og hvor at der ikke blev vejet som du siger [henvendt til Amalie], hvor det var sådan, der var ikke så mange ting og sådan, ja, det ved jeg ikke. Der var det mest hvor jeg gav nogle ting til markedet. Men det var også fint nok. Men ja, jeg er meget enig med det I andre også siger med at kunne beskrive byttemarkedet sådan at, ja, som I også gør, og især det som du siger Amalie med at der kommer bølger og flows af nye ting hele tiden Nana: så man ligesom. Man får bare lyst til at blive der, og lige gå over og drikke en

9 Nana: kop kaffe og lige sådan snakke med hinanden, og sådan Ej, nå har du fundet det? og sådan Nana: Det er meget hyggeligt. Så.. Ja. Interviewer: [henvendt til Nana] Nu siger du lige det her med at man går hen og snakker med hinanden. Altså, når man snakker med folk på et byttemarked, hvad snakker man så om? Jeg ved godt man kan jo snakke om mange ting, men er der nogle ting som man sådan tit snakker om på byttemarked? Bente: Jeg snakkede med en af naboerne om Hvad har du nu fundet i dag? og vi snakkede om hvor mange ting der bliver smidt ud, der hvor vi bor og så videre. Ja, vi snakkede også om vind og vejr. Interviewer: Jaja Alle: [griner lidt] Eva: Jeg tror sådan med fremmede, der er det mest, altså sådan småkommentarer om tingene, eller hvis altså, sådan Aiii eller man kan lige sådan hurtigt lave sådan en eller anden Det er da en sjov en sådan lige man Eva: Allierer sig eller sådan Hihi griner lidt af af noget. Om det så lige er positivt Eva: Eller sådan Den er godt nok.. det bliver spændende om der er nogen, der vil ha' den, hva? hehe Alle: [griner] Eva: Eller sådan, men, eller, altså jeg er nogle gange frivillig og går og rydder op, så kan det jo også bare være sådan lidt sådan Ligger det lidt forkert? Eller sådan et eller andet, ikke også? Eller hvor det er bare sådan nogle småting, hvor det så er noget andet hvis det nu er en jeg kender, så kan det jo være hvad de har fundet, men jo også alt muligt andet Amalie og Nana: Mmm Interviewer: Ja. [Henvendt til Amalie og Nana] Har I to andre noget at tilføje til det? Nana: Ej, det er meget det samme. Jeg synes mange ting om sådan konceptet, det var ret fint, det med at genbruge og ja m. Ja. Enig Interviewer: Hvad så når man skal gøre sig klar til at tage på byttemarked? Altså hvordan foregår den forberedelsesproces? Til at tage til byttemarked

10 Amalie: Det er jo. For mig var det, ja, det var meget logistik i forhold til hvordan jeg skulle få det fragtet Nana og interviewer: [griner] Amalie: På min cykel. Og tit så er det jo, det samler sig ting op over en lang periode, og så endelig så er der et byttemarked eller noget, hvor man så kan tage det med. Så jeg tror for mig så er processen mest det der med at finde ud af hvordan jeg skal pakke det. Amalie: Og få det med. Interviewer: Men du samler det så ind over en længere periode? Interviewer: Det er ikke sådan noget kun dagen før? Amalie: Nej. Altså måske sådan lige går igennem skabet en sidste gang, Amalie: for at se om der ikke var noget mere, agtigt, ja. Eva: Sådan har jeg det også. Jeg har nærmest sådan lidt, altså sådan taget en Ikea-pose, som nu er dedikeret under sengen til at være den, hvor jeg sådan løbende kan samle til bunke. Eva: I stedet for at man skal sådan cykle på genbrug Eva: Eller til genbrugsbutikker eller sådan noget, at så derned når jeg har taget stillig, og så når jeg skal aflevere det, så kan jeg nogle gange nærmest ikke engang huske hvad der ligger, så er det sådan Vil jeg egentlig af med den? Amalie og a Alle: [griner] Eva: Det er nok, det må være kærestens Det kender jeg ikk.. Flere: [griner] Eva: Så Nana: [griner] Eva: Så det er også sådan løbende, og hvis jeg har tid, så dagen inden, så prøver jeg også sådan lidt, også fordi jeg synes, jeg er også sådan en der synes det er sjovt at gennemgå ting og Ej, kunne man lige? og sådan Eva: Men det er ikke så tit jeg får tid til det, jeg tror jeg har samme gen, jeg kan også lide sådan at rydde op i mit tøj, og så sådan

11 gennemgå det og sådan, ja. Nana og flere: [griner lidt] Nana: Jeg har faktisk også sådan en pose liggende i soveværelset, hvor der kommer i, ja, og så nogle gange er det meget spontant, sådan Ej, den skal jeg aldrig bruge! Alle: [griner] Nana: Den skal med Og.. Ja, og så har jeg også været ude hos min far og sådan hjulpet ham af med nogle af hans ting og sådan noget, som jeg tænkte, det kunne være man kunne bruge det til noget, ja.. Bente: Jeg gennemgår skabene og så videre løbende, og så har jeg også et sted hvor jeg lægger tingene. Men normalt ville jeg tage dem til genbrugsbutik Bente: Eller på... give dem til nogen jeg kender. Men det var faktisk meget nemmere for mig den dag at smutte over til centret 2 med de ting Bente: Jeg har ikke nogen cykel, heller ikke nogen bil. Interviewer: Nej Bente: Så jeg gik frem og tilbage flere gange Alle: [griner] Interviewer: Så fik du også lidt motion Alle: [griner] Eva: Ellers der har jeg sådan, så er det, når man ikke snakker om tingene, så tilmelder jeg mig på Facebook og holder øje derinde især, med hvornår der kommer noget, og prøver at lokke mine veninder med Eva: Jeg tror, det er ikke altid at.. Jeg er sådan den i venneflokken, der sådan synes det er sjovest. Flere: [griner] Eva: Jeg kan jo ikke forstå de andre ikke vil med hver gang, det er sådan Eva og Amalie: [griner], jeg har lidt på samme måde, jeg har sådan en veninde hun synes det er for grænseoverskridende og komme med sine ting, og jeg har svært ved at lokke hende med Flere: [griner lidt] Nana: Men jeg skal nok få hende overtalt en dag. [Griner] Vallensbæk byttemarked blev afholdt ved siden af et center

12 Eva: Det er ikke så farligt Flere: [griner lidt] Bente: Må jeg lige spørge, er der nogen sådan, en virtuel byttemarked på Facebook? Interviewer: Virtuel byttemarked? Tænker du på hvor man sådan bytter via Facebook eller? aa? Hvorfor ikke? Interviewer: Ja, der findes rigtig mange grupper Eva: Der er mange grupper Interviewer: Der er rigtig meget af sådan noget på Facebook? Amalie: Og gratis gives væk, og Bente: Grupper hvor der er? Interviewer og Bente: Okay Interviewer: Jeg kan eventuelt sende dig en liste, hvis du har lyst, efterfølgende på mail [Jeg forsøger af lukke emnet, så vi ikke bruger for lang tid på at snakke om andet end byttemarkedet.] Bente: Det vil jeg meget gerne ja Interviewer: Ja Bente: Tak Interviewer: Ja, det kan vi godt Eva: Jeg tror det er nemmest hvis man skal give ting væk og ikke skal modtage, fordi det er sådan noget, folk de er der tre sekunder Flere: [griner] Bente: Gerne Eva: Jeg vil gerne! Flere: [griner] Eva: Og så kommer den næste: Kø! Kø, kø! Flere: [griner] Eva: Så har jeg sådan meldt mig ud, for jeg kan slet ikke overskue det Interviewer: Ja, jeg synes vi skal gå videre til det næste. Og det handler om hvad I oplever som meningen med byttemarkeder. Altså, hvorfor skal man overhovedet lave byttemarkeder? Og jeg

13 tænker at I skal diskutere det, indtil det bliver tydeligt hvor I er enige og hvor I er uenige. [pause] Interviewer: I kan bare gå i gang med at snakke. Hvis I har noget at sige? Amalie: Og hvad der er meningen? Interviewer: Hvad I sådan oplever som meningen med det. Hvorfor skal man holde byttemarkeder? Amalie: Jeg synes der er mange meninger, der er mange grunde. Amalie: For det. Både at man får ryddet op, og at man kan glæde nogen med det man har, som Bente sagde. Og at man selv kan finde nogle nye ting. Og som jeg også sagde indledningsvist, det med at det giver en mulighed for folk der ikke har god økonomi til også, finde noget nyt tøj til sine børn, eller noget legetøj eller nogle julegaver eller et eller andet. Amalie: Og jeg synes også at det er rigtig fedt, at det kommer, altså det der ikke bliver taget, var jeg ved at sige, [griner lidt] at det går til et godt formål Amalie: Altså, jeg ved jo ikke helt hvad de her formål har været, men jeg kan godt forestille mig at de kan være sådan noget.. kvinder og vanskeligt stillede familier og alenemødre og det ene og det andet. Så jeg synes alle de ting er godt Flere: [griner lidt]. Det går ligesom ikke til spilde hvis man tager noget med Amalie: Nej Nana: Det går ligesom videre til, eller videre i systemet, ja Nana: Til en genbrugsbutik eller et eller andet, og det er også noget med at sådan i stedet for at levere det til en genbrugsforretning for eksempel, hvor folk køber det, og så sender de måske penge til Afrika eller noget tøj til Afrika eller hvor det nu skulle være. Det er sådan, jeg tror måske de har nok tøj i Afrika efterhånden. Flere: [griner lidt] Amalie: Fordi det har været sådan så lang tid, altså det er det man har gjort. Så jeg tænker lidt, at det er en god ting at vi hjælper dem, der er herhjemme, altså, som har det svært. I stedet for sådan bare at skulle sende det ud af landet. Ja Eva: Plus også at det sådan personligt bliver meget nærværende og sådan, nogle gange kan man jo nærmest lægge en ting, og så kan man se hvem der tager den

14 Eva: Sådan jeg tænker Naaaii Eva: At man kunne lige har nået at give slip, hvor det måske er sådan lidt udefinerbart, hvis det er til genbrug, ja, bliver det sendt videre, bliver det solgt i butikken?. Eller er det [man ikke høre resten af sætningen, fordi Eva overdøver] Eva: Eller hvad går pengene til Amalie og Eva: Er det hjemløse, bliver de sendt til ja, et eller andet? Bente: Jeg synes også, at for mig er det sådan set ligegyldigt, hvem der får gavn af det, fordi der er så mange mennesker i verden, både, også i Danmark, men allermest i andre lande, der har det så svært økonomisk. Bente: At jeg synes ikke at jeg kan forsvare, at jeg har tingene hjemme hos mig, som jeg ikke bruger. Så jeg synes at jeg vil have det bedre med mig selv, når jeg ved at det går til et godt formål.. Nana: Faktisk et helt andet formål, som jeg fandt ud af efter jeg havde været til det første byttemarked, det var at jeg fik nærmest stillet min shoppetrang. Eller sådan nogle gang så får jeg sådan Nana: Et eller andet, hvis det har været lidt hårdt en uge, og så har jeg bare lyst til at gå ud i min yndlingsgenbrugsbutik Flere: [griner lidt] Nana: Og købe en eller anden bluse eller et eller andet, men jeg ved ikke, jeg fik bare stillet det der behov og sådan, i ret lang tid efter Nana: Og jeg havde en god følelse, sådan, så. Ja. Udover at, ja, at det andet som vi også snakkede om, jeg ved ikke om I har det..? Amalie: Det kan jeg godt følge dig i. Ja Amalie: Sådan. Nana: Det er skørt sådan

15 Amalie: Sådan behøver man ikke ud og bruge penge, så har man alligevel fået noget.. noget nyt Amalie: Som man så kan glæde sig over et stykke tid, altså ja, præcis, på den måde ja Eva: Jeg har det sådan lidt, altså jeg har det ikke personligt sådan, at jeg har en speciel trang til nyt, altså nogle af de der, altså den der typiske sådan et eller andet blogger eller fashionpige tænker jeg Ej, jeg håber altså hun kender til, altså Der er andre muligheder! Flere: [griner lidt] Eva: Det behøver ikke være så dyrt! Man kan skifte det ud, hvis man bare har den der trang til Yay, jeg skal have en ny kjole på! eller et eller andet a Eva: Og så også bare, jeg kan også godt lide muligheden for, eller det her med at man kan komme ind, ja som du også siger [henvendt til Amalie], hvis man er mindre bemidlet, så man bare kan få ting Amalie, Nana og Bente: Mmm Eva: Fordi altså, jeg synes da jeg har oplevet genbrugsbutikker, hvor at Altså, tager de 100 kr. for sådan en?? Flere: [griner] Eva: Sådan.. Den er billigere i Bilka! Flere: [griner] Eva: Det der med at det er sådan nærmest fortælle sådan alle sådan veninder, der skal til at have børn og sådan noget I kan.. det er bytteøkonomi her, ikk? Amalie: Der er babytøj Eva og Amalie: Og babyting Eva: Og altså, du behøver ikke bruge tusindvis af kroner på, altså i hvert fald tøj og legetøj Eva: Det kan godt være at alt muligt fint udstyr nok bliver givet videre internt Eva: I hvert er det der med også børn, der har trang til at få noget nyt Nana: Mmm

16 Eva: Det er en billig måde Bente: Jeg synes også at en fordel, der hvor jeg bor, er at vi har kæmpestor affaldsproblem, og vi har et skur, hvor vi kommer vores storaffald, og så mange gange det bliver fyldt op i løbet af nogle få timer, og jeg synes at det bliver kørt hen og det bliver destrueret, og så et sted hvor det kan komme nogen til gavn, så er det meget bedre Bente: Og vi bliver lokket alle sammen til at købe mere end vi har behov for Interview: Okay, så det jeg sådan hører jer sige, er at det handler om at tingenes liv på en måde skal forlænges Interview: Og at det også, altså det er sådan meget, I taler meget om det sociale, menneskelig aspekt Nana: Mmm Interviewer: I at dem der ikke har så meget skal have Nana: Mmm Interviewer: og at dem der har meget, kan ligeså godt dele med dem Interviewer: Men det undrer mig lidt at I ikke kommer ind på sådan noget med, altså, hele det der med bæredygtighed, miljø og sådan noget... Har det nogen betydning?! Amalie: Men det er jo lidt i forhold til det Bente siger om storskrald Amalie: Altså, i stedet for at det bare havner på en eller anden losseplads, og fylder mere og mere, så kan det faktisk blive brugt, til det måske virkelig ikke kan mere Interviewer: Ja Amalie: Altså Bente: Og mange gange når folk kommer med affald, storaffald Bente: Hvis de har glemt at tage deres nøgler med, så stiller de det udenfor Interviewer: Ja Bente: Og så kommer børnene og så begynder de at rode i det, og mange gange så er tingene ikke

17 lige så godt for børnene at rode med Amalie: Okay Interviewer: Ja Bente: Og det bliver også spredt ud, og så ser det virkelig grimt ud i bebyggelsen Eva: Jeg sådan en, det er det der så sjovt, for jeg tænkte også at jeg ville sige det her med at det bliver profileret som genbrug og alle de her ting, det er bare ikke det, der batter for mig Interviewer: Nej Eva: Eller det er ikke ordet genbrug og miljø og sådan noget der kommer op, det er det her med, ja de ting jeg snakkede om, ikk. Giv det videre Eva: Man kan komme af med sine ting, man eller ville have Eva: Altså, det er jo ikke fordi jeg tænker noget med miljø, når jeg tænker Jeg kan ikke lide at smide ting ud, der virker Interview: Nej Eva: det er mere bare Interviewer: Det er måske mere noget med.. Tingenes nytte.. Eva: Ja Interviewer: Er det sådan noget med nytteværdi lidt på en måde? Eva: Ja Interviewer: Det skal bruges når det.. så længe.. Amalie: Det kan, ja Eva: Ja, det er sådan noget, jeg burde ikke smide det ud, eller sådan Interviewer: Hvad er det... Hvorfor burde du ikke smide det ud? Altså kan prøve at forklare hvad det er for en logik ligger bagved det? [pause] Eva: Jamen, det er vel det der med det stadigvæk har brugs.. et eller andet Interviewer: Værdi? Eva: Ja Interviewer: Ja Amalie: Jeg føler lidt at det er den der overforbrugstanke kommer ind, når vi snakker om det der Hvorfor skal du ikke smide det ud? Amalie: Hvis jeg smider noget tøj ud, som helt fint kan bruges, bare fordi jeg er træt af det, bare fordi jeg har lyst på noget nyt, så kan jeg godt mærke den der aah [laver en grimasse] Det er

18 sådan dårlig samvittighed overfor planeten på en eller anden måde, altså. Eva: Det kan godt være, så er man et eller andet, et menneske, man ikke vil være eller sådan, et eller andet sted, altså Eva: Men så det, og det.. Amalie: Og det er fordi det er så nemt at, at gøre noget andet, altså det er så nemt at levere det til byttemarked, det er så nemt at levere det til genbrug i stedet for at skulle Amalie: Smide det ud. Og jeg ved, jeg håber næsten ikke at der stadig er mange mennesker, der gør det, men jeg forestiller mig at der måske er det alligevel. Altså, selvom man har fået ja, en lidt ny tanke omkring det. Interviewer: Hvis man nu tager.. Nu kan jeg godt fornemme, at det ikke er det som der betyder mest for jer, det der med miljø, bæredygtighed, men hvis vi nu bare lige tager det. Så tænker jeg sådan lidt at lige nu så er der jo rigtig meget fokus på det alle steder i medierne, i kampagner og alt sådan noget. Altså, og byttemarkeder er jo også på en måde en måde at kommunikere miljø på, ikk? Nana: Mmm Interviewer: Men adskiller den sig så fra de andre måder? Eller.. Hvis man kan sige, er der noget der anderledes ved byttemarkedets måde sådan at formidle det på? men, det er måske mere skjult, at folk måske har sværere ved at forstå hvordan det hænger sammen med miljø, end for eksempel at køre en hybridbil, eller bruge mindre el eller.. altså Interviewer: Er byttemarkeder mere skjult?. Det er sværere at forstå hvordan det påvirker miljøet at vi... Altså, hvordan det ville gavne miljøet mere at vi bytter tøj, i stedet for at ikke gøre det. At folk måske kan have svært ved at forstå, hvorfor det er gavnligt for miljøet Eva: Det burde jo ikke være svært, fordi der er jo begyndt at køre det her med hvor meget energi det kræver at lave en t-shirt Eva: Altså, vi burde jo godt kunne omsætte det Eva: Men jeg tænker også, altså, det er nok også det der med, altså byttemarkeder det er sådan meget Jeg får noget ud af det. Eva: Det er sådan Jeg kommer med.. At man kan lige rydde op i sine ting [Uklart - flere snakker i munden på hinanden]

19 Eva: Rydde op. Og man kan komme af Amalie og Eva: Og så kan man måske, måske styrter man væk, og behøver ikke få noget med hjem, og måske går man der i flere runder fordi Eeej Flere: [griner lidt] Eva: Der bliver ved med at komme små lækre.. Og neeej, hvad er det? Og Kan jeg passe det? og sådan noget Nana: Det er en meget personlig oplevelse at komme til byttemarked Eva: Mmm Nana: I forhold til at købe en el-bil eller sådan Eva: Og der er vel også en lynhurtig gevinst i forhold til at købe en sparepære Eva: Altså, det er sådan udefinerbart, nå men, jeg gør noget godt, men Amalie og Interviewer: Så Bente: Men, men, men for mig er det en klar sammenhæng imellem byttemarked og miljøet Bente: Og jeg synes det var vigtigt, og den måde det bliver kørt på, at det, på den jeg har lige været på, det var simpelthen åbenlyst Bente: At det er det det handlede om Bente: Det var virkelig fint, synes jeg. Interviewer: Ja. Men så det I lidt siger er også at, altså det er i hvert fald det jeg hører dig [henvendt til Nana] sige når du sammenligner hybridbilen med byttemarkedet, at byttemarkedet måske er mere håndgribeligt, eller sådan enkelt eller Nana: Øh? Interviewer: I forhold til sådan miljøspørgsmål ikk? Nej, ligemeget. Jeg ved ikke om det var det du mente? Nana og interviewer: [griner] Nana: Øh, nej, jamen

20 Eva: Jeg tror det var det jeg mente Interviewer: [Griner.] Okay, det var det du mente, okay Eva: Der er i hvert fald, altså man får den der lynhurtige Jeg får noget ud af det ved at gøre det her Eva: Hvor det måske er lidt udefinerbart, det der med at tag bussen, cykle, køre bil, altså det er sådan noget luftigt forurenings CO2-noget, hvor her der er det Jeg giver en t-shirt, jeg får en anden t-shirt Eva: Altså Interviewer: Ja Amalie: Uden at der bliver lavet noget nyt Amalie: I mellemtiden Interviewer: Ja Amalie: Agtigt. [griner lidt] DEL 2 Interviewer: Ja. Det var første del. Nu går vi videre til anden del, og som handler om jeres holdninger og vaner. Men først så vil jeg lige spørge jer om noget meget konkret, nemlig hvad I gør med jeres materielle ting i hverdagen, når I ikke skal bruge dem mere? Altså vi har måske lidt været inde på det, så.. Interviewer: Altså, hvad I normalt gør? Med de ting I ikke skal bruge? Nana: Nååh, altså jamen, altså med tøj og genstande, der har jeg, der går jeg konsekvent ned i genbrugen og giver det til dem. Så har jeg også haft nogle gamle mobiltelefoner, jeg har sendt til sådan et eller andet system, hvor man skulle sende sin gamle mobil ind, og så fik man 50 kr. eller sådan noget. Amalie: Nå Nana: Jeg kan ikke huske hvad det hed. Amalie: Hmm Interviewer: Ja Amalie: Fedt Nana og Amalie: [griner]

21 Bente: Jeg, hvis jeg har tøj som jeg vil ikke bruge mere, så normalt så går jeg ned til det nærmeste Røde Kors container Bente: Jeg var på et tidspunkt, jeg havde en computer, som jeg ville ikke bruge mere, og så fik jeg kontakt til en, der samlede computer ind til, tror nok det var Ghana? Bente: Og det syntes jeg var helt fint, men sidste gang jeg skulle gøre det, så var jeg knap så heldig Interview: Okay [pause]. Og fandt, jeg tror at jeg simpelthen afleverede det i storskrald [Hun tøver med at give dette svar. Det virker som om at hun ikke har det godt med det] Amalie: Jeg har også, ja, jeg leverer tit ting på genbrug. Eller.. giver det væk på Facebook til sådan nogle gratis ting. Plus at jeg nok også, jeg kan godt give ting væk. For eksempel hvis det er bøger jeg har læst, som jeg synes er gode, men som jeg ikke gider at have stående, så kan jeg godt give dem i gave eller til min mor eller whatever. Og tøj til mine søstre og sådan noget Eva: Mmm. Jeg har også sådan lidt kørt en blanding af, før at give til genbrugen, og nu får den stakkels genbrug ingenting, fordi Flere: [griner lidt] Eva: jeg giver det til byttemarked, det jeg kan bære til genbrug. Og store ting, jeg bruger ikke Facebook, jeg bruger Storskrald.dk Amalie: Nå? Eva: Så kommer folk og.. Det er sådan mere overskueligt og så kommer folk og henter Amalie: Okay Eva: Det er jo gerne sådan noget.. Ting jeg ikke kan bære Interviewer: Okay, ja. Bente: Det lyder godt

22 Interviewer: En seng eller sådan noget? Eva: Ja, og før, altså det har jeg brugt før byttemarkeder, også bare sådan til sådan større ting eller sådan, ting hvor jeg tænkte Gad vide om, sådan, gad vide om de vil have det i genbrug? eller sådan et eller andet Eva: Ting der er kæmpestore Eva: Tænkte Gad vide om man generer dem mere ved at komme med et eller andet?, sådan Heeej, I skal da lige have en.. Amalie: Stol Eva: Ja, Har I plads? Interviewet: Er byttemarkedet så en anderledes måde at kassere sine ting på sammenlignet med nogle af de ting I sådan har.. Kassere, eller, give videre eller hvad man siger? I forhold til nogle af de andre ting I har været inde på, altså genbrugsbutikker, containere, storskrald... Mmm. Jeg synes, også sådan som du [henvendt til Nana] sagde før, at det er lidt mere personligt. Interviewer: Mm Amalie: Og levere det der, og det der med at se, at der en kvinde, der tager den trøje du lige har.. Hov, kunne du lide den? agtigt, jeg synes det virker som om at man virkelig bidrager meget mere Amalie: Når man tager til et byttemarked, end hvis man bare sådan leverer det i genbrugsforretninger, og siger tak. Flere: [griner] Eva: Man får i hvert fald sådan hurtig respons, ikk? Eva: Jeg synes i genbrugsbutikken. Altså, det er jo ikke fordi man ser dem begynde at sætte prismærker på og.. Amalie: Nej Eva: Sådan, at det er det der giver værdi Amalie: Det er bare mange ting

23 Eva: Det er faktisk at de sender det videre, det går direkte videre, og så, der er ikke alle mulige administrative omkostninger Eva: Og så, ja, at det er gratis for folk, at de ikke skal købe i genbrugen. Eva: Og så er det sådan rent praktisk for mig med at for eksempel storskrald, hvis jeg skulle lægge så mange ting på, at så skulle man sidde der og tage billeder, og skrive, og huske at tage dem af igen når Eva: De er taget, fordi så bliver folk og nogen.. Altså, hvis jeg sådan skriver Gider ikke blive ringet op, kan I ikke bare sende en mail? Heej, og så får man en eller anden Amalie: Nå Eva: På svensk, eller på ikke så godt dansk, og man er sådan Åh, den skal jeg lige have igen? Alle: [griner] Eva: Og hvornår at man skal planlægge, hvornår man skal være hjemme og sådan Eva: Så det er sådan meget nemmere bare at komme af med 11 kilo ting Eva: På et byttemarked, en gang, end at skulle.., det er meget tidskrævende Eva: Ja, fordele det Nana: Jeg har også sådan givet nogle ting væk på Den Blå Avis, hvor det bare var sådan, de har også sådan en gratisside Eva: Ja Nana: Hvor det også, altså Eva Jeg kunne heller ikke overskue at være hjemme Nana: Jeg kan heller ikke overskue at folk ringer hele tiden, og man skal være hjemme på et bestemt tidspunkt, og sådan Eva: Ja Interviewer: Har byttemarkeder så fået jer til at tænke over, reflektere over jeres eget forbrug af

24 ting, altså sådan hvor meget I køber, hvor lang tid I bruger det, smider ud.. og sådan, altså? Bente: Jeg ved altså ikke om byttemarkedet som sådan har påvirket min holdning, jeg bliver efterhånden meget opmærksom på, at hvis jeg gennemgår mine skabe, så har jeg for eksempel noget rengøringsmidler, som ligger aller bagerst, som er købt for et par år siden Bente: Og så har jeg glemt dem. Bente: Og så skal det sandelig godt bruges før jeg køber nogle flere. [Griner]. [Griner] Bente: Men jeg tror ikke at det er byttemarked som sådan, der fik mig til at tænke på det. Interviewer: Nej Amalie: Nej. Jeg tror, ja, jeg er tit blevet sådan, eller jeg er nok en meget impulskøber Amalie: Men det der med at jeg så kan, som du sagde også [henvendt til Nana], få overstået mit impulskøb på ét sted Flere: [griner] Amalie: Og så komme hjem med fem nye, altså ja, fem nye ting Amalie: Det har nok gjort at jeg køber mindre sådan ude i butikkerne Amalie: Fordi jeg har det, nu har jeg jo fået noget nyt den her måned, så Amalie; Så kan jeg jo godt overleve på det. Men jeg tror, altså jeg tror ikke det sådan har, at jeg har fået altså, er blevet sådan mere bevidst om hvor meget jeg forbruger, men måske lidt mere sådan måden jeg gør det på Interviewer: Ja Amalie: Og at jeg tit, ja, nemlig tit køber ting som jeg ikke bruger, fordi jeg ikke gad at prøve det først, eller.. et eller andet Amalie: Og det er bare, det er bare netop, så kan man ikke nå at levere det tilbage til butikken, men så kan man tage det med på byttemarked. [Griner]. Ja Eva: Jeg tror også mest jeg tænker over, i, altså ikke på byttemarkedet, der tænker jeg måske mere over andres forbrug, fordi jeg synes egentlig ikke jeg er så slem, men det der med at man lige vælger at man tager nogle ting som man giver, som faktisk er ret nye

25 , ja Eva: Og også det der med at Hvorfor skulle du have det? Eva: Hvorfor troede du, at Den stil bliver da mig? Flere: [griner] Eva: Fordi den person vil jeg gerne være, sådan, der går i det her, ja Interviewer: Hvad tænker I? Altså nu sagde du [henvendt til Eva] at du ikke tænker så meget på dit eget forbrug, men du tænker mere på andres? Hvad tænker du så om andres forbrug? Eva: At.. Det er måske sådan lidt pudse glorien [pudser glorien ved at køre hånden over hovedet], altså jeg synes jeg har et rimelig lavt sådan forbrug af, altså indkøb af tøj og sko Eva: I forhold til sådan mange, især, eller egentlig ikke mine veninder, de køber egentlig heller ikke rigtig noget, men sådan, den der pige, hvor ikk.. der sådan Ugens nye ting, ikk? Amalie: Mmhmm Eva: Hvor det er sådan Det har du ikke behov for, ikk? Eva: Men det er vel også igen, når man ser så mange ting, der virker sådan nye, og jeg er måske sådan en der nærmest går med tingene indtil jeg af kæresten får at vide Ej, nu bliver du altså nødt til at.. [Griner] Flere: [griner] Eva: Det er for nusset, Eva, du kan ikke, det er for hullet og sådan Flere: [griner] Eva: Smid det nu ud, ikk? Hvor at man sådan lidt nogle gange kan studse lidt over hvor mange pæne ting der sådan, har vi alle sammen bare tabt os 5 kg, 10 kg. taget på, et eller andet siden man bytter rundt, eller.. Altså, er der nogen, der bare har købt ugens ting, gået med dem to gange, og så Ej, ikke mer! Eva: Nu er den gammel, nemlig Interviewer: Er der nogen, er der nogen af jer andre der også har tænkt over måske andre forbrug eller samfundets forbrug eller sådan noget? Altså, når I har været på byttemarked?, jeg synes at når jeg tænker på andre menneskers forbrug, jeg mange gange det simpelthen

26 for vildt Bente: Og man køber mange ting og man tænker Hvad skal de egentlig bruge dem til? Bente: Og især med sådan noget som legetøj Interviewer: Ja Bente: Både voksne og børn køber legetøj på en eller anden måde, ikk? Vi køber dippedutter og legetøj til, jeg køber legetøj til mine børnebørn for eksempel, og andre gør det. Sådan noget som julekalender og deslige, man tænker sikke hvad man køber det for. Bente: Og det bliver måske pakket ud og kigget på og bare smidt hen i hjørnet Bente: Og det er vildt, fuldstændig vildt Eva: Det synes også tit er sådan en kommentar jeg hører fra andre, der går rundt og Neeeej, hvor er her mange ting, det var dog utroligt som vi.. At nogen nærmest sådan synes det er helt, sådan nærmest ulækkert, eller sådan, at der er så mange ting Nana og Eva: Som man.. Og der er mange der sådan Jeg skal i hvert fald ikke have helt ligeså meget med hjem, som da jeg kom, fordi puuuha Eva: Det jo nærmest er sådan noget man skammer sig lidt over Interviewer: Nana du nikkede, eller, altså jeg lagde mærke til at du bare nikkede da hun [henviser til Eva] sagde det med ulækkert, eller sådan? Nana: Nåå ja, nej, ja, ej jeg var bare ret enig med de andre. Jeg synes i hvert fald at man, jeg ved ikke, jeg har i hvert fald for mig det har sat mine forbrugsvaner meget i perspektiv, ikke fordi jeg bruger så mange penge på nyt tøj, men ja Interviewer: Så du synes ikke det har sat dine forbrugsvaner i perspektiv, eller du synes det har? Jeg kunne bare ikke høre det du sagde Nana: Nååh. Altså det har, og der er grotesk mange ting til de her markeder, i hvert fald nogle af dem, dem hvor der virkelig kommer mange til Eva: Ikke lige Glostrup Alle: [griner]

27 Nana: Ikke lige Glostrup Alle: [griner] Nana: Jeg ved ikke om jeg Eva: Vi skal spare Bente: Jeg tror måske hænger det måske sammen med at folk de har ikke så meget tid til at reparere og lave om på tingene. Bente: Og jeg kan huske at for eksempel min mor hun strikkede meget, og hvis der var en trøje, som hun havde strikket, hun ville simpelthen få revet det op igen, og så det blev vasket, garnet blev vasket, og så strikkede hun det om igen. Bente: Og sådan noget har man ikke tid til mere, vel? Amalie: Nej Bente: Nej. Så hvis en.. Man smider tingene ud i stedet for Bente: Man har flere penge simpelthen flere penge og flere muligheder Amalie: For at købe.. Altså det er jo Eva: Og så er vi måske heller ikke lært hvordan man gør. Jeg lærte aldrig at strikke, altså Flere: [griner] Nana: Nej okay Eva: Så det er det der med, når der så er et eller andet, så jeg gik så hjem til min mor faktisk, i stedet for at smide ud, da jeg havde en yndlingssweater Eva: som gik herinde [viser hvor sweateren gik i stykker] Bente: [griner] Eva: Og sådan noget hvor, ja, normalt vil man bare, nå videre, ud med den, ikk? Eva: Jeg kan ikke.. iiih, der er et hul i den, ikk? Hvad skal jeg gøre? Flere: [griner] Amalie: [laver lidt sjov med den iiih-lyd Eva lavede ved at gentage den karikeret] Alle: [griner]

28 Bente: Og så stoppede man strømper., ja Bente: [griner] Bente: Det gør man sandelig ikke mere! Amalie: Nej Bente: [griner] Interviewer: Så det er på en måde næsten, det for nemt at smide tingene ud?, men på den anden side, hvis man, når man tænker på hvor mange timer mange mennesker skal arbejde hmm Bente: Udenfor hjemmet Interviewer: Ja Bente: Man kan ikke forvente at de bliver de perfekte husmødre Flere: [griner lidt] Interviewer: Nej Bente: Eller husfædre Interviewer og Bente: [griner] Amalie: [griner]. Også hvis jeg ser sådan en ting, der ligger hjemme hos mig selv, som jeg bare ikke har brugt i flere år, eller, jeg bliver så helt Nana: Vildt irriteret på mig selv Nana: Det kan bare ikke være rigtigt! Det er bare nogen skal ha den Amalie: Den tager jeg på i morgen! Nana: ja Alle: [griner] Eva: Sådan! Men det der du [henvendt til interviewer] siger med om tingene bliver for nemme at smide ud, altså jeg kan godt lidt synes, at det er ærgerligt, at det ikke er mere sådan... kendt, eller, at der ikke hænger sådan, for eksempel nede ved vores lokale storskraldsområde, at der ikke hænger sådan en Vidste du at du kan.. Eva: lægge det på storskrald.dk?

29 Nana: Mmm Eva: Du kan gå på byttemarked, du kan.. Fordi at jeg synes det er synd ja Amalie og Eva: De der regulere duelige ting, der bare.. Eva: Bliver smidt ud og også på sådan nogle, de der, altså kommunale rum, hvis man lige skal ind med et eller andet, der vitterligt er i stykker, så ligger der bare springmadrasser og sådan.. ja Eva: Er I klar over hvor mange studerende der kunne bruge dem her lige nu, hvor der er.. Eva: Kollegieopstart og sådan noget, ikk? Interviewer: Hvad, altså, hvad har særligt gjort indtryk ved et byttemarked? Altså er det mængden af ting? Eller er det noget med hvad man snakker med nogen om? Altså, hvorfor nogle aspekter ved byttemarkedet har gjort indtryk på jer? Hvis man man sige det sådan Amalie: Hmm. Jeg tror lidt [pause] Jeg ved ikke, jeg tror lidt at, og det kan måske også godt gælde mig selv, men lidt at man kan godt blive lidt... grisk? I det.. Hedder det det? Interviewer: Grisk?, at man.. Interviewer: Ja, altså... Netop fordi det er gratis, at man ikke behøver at forholde sig til det, så kan man bare.. hamstre. Eva: Mmm Amalie: Ting og tøj, og så meget man kan bære, agtigt. [Griner] Eva: Man kan bare tage det med på næste byttemarked, hvis man ikke gider ha det.. men, det er jo det! [Griner]. Så skal man bare tage det med tilbage. Men det er igen så, altså selvom det ikke er forbrug på den der miljøskadelige måde Amalie: så er det alligevel et forbrug, som overhovedet ikke er gavnligt, eller ikke er ligesom noget Amalie: nødvendigt Amalie: Og jeg kunne godt mærke med mig selv, da jeg stod ved et af de borde der, at jeg så var meeeget blandet med når man, puha, ej, det er bare sådan lidt altså, ja, lidt sådan ulækkert, sådan

30 klamt at alle bare aarghh [efterligner et rovdyr] Nana : [griner] Amalie: Bare og kigger og smider, og er sådan, maser sig vej, selvom jeg sådan til eller anden vis grad var én af dem, men så samtidig bare [pause] Nej, sådan, jeg har lyst til at blive, men jeg også lyst til at gå, fordi jeg har egentlig ikke rigtig brug for noget, altså Amalie: Så det bliver også lidt bare en anden type forbrug, som bare ikke går udover nogen på den måde Eva: Den har jeg også hørt tit, sådan, hvor man bare sådan Stop! Eva: Nu går vi! Så! Amalie: Yes Eva: Så! Nu! Stop! Alle: [griner] Eva: Så går der sådan måske tre veninder afsted, og så den ene bare nedlægger veto og sådan Jeg kan ikke bære mere! Alle: [griner] Eva: Jeg har de her tasker, sådan Alle: [griner] Eva: Hvor det er bare sådan, ja, at man åbenbart bliver sådan lidt sådan flov over hvor meget man! Ja Eva: Men det er måske også det der med man er så udstillet i sine valg og sine.. hvor mange man tager med hjem Eva: Og nogen der sidder der der Ej, du skal i hvert fald ikke, jeg skal kun have tre ting med hjem og sådan, Ikk? Nana: [griner] Eva: Se mig, hvor mådeholdende. Men jeg tror det jeg blev mest sådan, der gjorde mest indtryk, i hvert fald første gang, det var det der med at det var gratis og at det var okay Nana: [griner] Amalie: Må jeg tage det her? Eva: Hvor jeg sådan har været vandt til at gå på loppemarkeder, det der med at det er sådan, altså

31 Nana: [griner] Eva: Der kommer sådan en og. [Slår sig selv over fingrene] Alle: [griner] Eva: Hvor det har jeg jo ikke mere. Det skulle jeg lige sådan, sådan helt mekka af gratis ting Eva: Du må gerne tage, det er okay Nana og Eva: [griner], også at folk kommer ikke med de samme præmisser, eller jeg troede alle skulle give noget, for at komme ind i hvert fald, men Amalie: Det troede jeg også Nana: Det synes jeg bare er en rigtig fin ting, at har man givet lidt eller har man givet meget, så tager man hvad man kan Nana: Men jeg har det sådan når jeg ikke, altså det største indtryk er jo nærmest bagefter, når jeg bare sådan kommer hjem og sådan har hældt hele min pose ud på gulvet og kigger på det sådan ej og sådan Ej, hvor var det egentlig fantastisk det hele Nana: Jeg føler også jeg har gjort noget godt sådan for nogle andre, og Nana: Også for miljøet Interviewet: Mmm.. Det er win-win? Flere: [griner] Eva: Ja Amalie: Helt klart, det er jo lige præcis det det er Eva: Mmm Bente: Nå, jeg kan huske, at så der var sådan et sted i min bebyggelse i Høje Taastrup Kommune, hvor de havde et lokale, hvor man havde tøj og legetøj og sådan noget, og så kunne man gå ind og tage det man havde brug for, men så fik de det problem, at der kom nogen, der simpelthen tog en hel masse, ikke fordi de selv havde brug for det, men på grund af at de skulle liiige hen til Polen med det, hvor de kunne sælge det

32 Eva: Åååh, okay. Og det var så, jeg sådan set tænkte Jaa, jeg kan godt forstå, fordi det var nogen, for 10 år siden måske, dengang tilstanden i Polen var virkelig dårligt. Og jeg kunne godt forstå, at de havde måske behov for at gøre det, men på den anden side, det var ikke rigtig meningen med det, vel? Bente: Nej Interviewer: Så det er ikke.. Det er på en måde ikke okay at sælge ting? Det skal hellere gå til folk gratis, eller hvad mener du? Bente: Nå men, jeg mener, at dem der sådan set tog initiativ til at arrangere det, det var ikke deres mening at det skulle blive brugt til at nogen skulle sådan set som bruge det kommercielt Interviewer: Nej, det var ikke lavet for at folk skulle komme og.. Bente: Nej, for det skulle være sådan, at man tog kun det man selv havde brug for, men det er lidt hvordan man tolker hvad man selv har brug for Amalie: Men det kan man jo heller ikke vide, altså i forhold til byttemarkedet, det kan jo godt være folk der bare Amalie: Hamstrer en hel masse og så holder de loppemarked hjemme hos sig selv dagen efter Amalie: Altså Eva: Men det kan jeg faktisk også mærke, det har jeg også sådan lidt, at hvis jeg har taget et eller andet med hjem Eva: Som jeg ikke kan bruge, så føler jeg også lidt at så er det kun okay at så skal det gives videre til et andet byttemarked eller til nogen, ikk? Eva: Altså, man må ikke gå ind og sælge det Amalie: Nej Eva: Det er ikke i orden Amalie: Nej Eva: Og det er jo bare mig selv

33 Bente: Jeg.. Men jeg har også den holdning, men det kan godt være at måske vi har lidt luksusholdning til Eva: Ja, men helt sikkert Bente: Vi har ikke brug for de Eva: 20 kr. ja, præcis Interviewer: Nu har vi snakket lidt om hvad det har sådan fået jer til at tænke over, og så tænker jeg på om det også har fået jer til at, altså, gøre noget anderledes i jeres hverdag? Efter I har været på byttemarked Eva: Jeg giver ikke længere til genbrugsbutikken Nana: [griner] Bente: Det fik mig i hvert fald til at begynde at tale med helt fremmede mennesker dagen efter om det der, hvor var det simpelthen så godt at han gik rundt og samlede på flasker. Og hvor ville det dog være dejligt, hvis man også fik en lille belønning for at samle på andre former for affald i naturen Eva: Mmm. Men jeg ved altså ikke om man kunne gøre det. Få nogle til at, en fond eller sådan noget til at Interviewer: Altså man får på den måde, man kan sige man får penge for at samle flasker, fordi der er pant på dem, men ellers så tænker jeg Bente: Nej, men så.. Interviewer: Som lønnet? Interviewer: Ja. Det ved jeg ikke om man... Bente: Det ville være en måde at motivere folk og gøre dem opmærksomme på det [pause]. Altså, bytter I i andre sammenhænge måske? End byttemarkedet. Altså har I taget bytningen med hjem på en måde, eller? Eva: Nej.. ikke endnu Flere: [griner] Bente: Nej, men som sagt, jeg prøver at få ryddet op

34 Bente: I mine skabe, det kan godt være snart at jeg skal flytte til mindre lejlighed, og jeg har taget, jeg tog en kaffemaskine, som jeg ikke bruger til den kor hvor jeg synger Amalie: Nåå Bente: Og så var der en der skulle netop bruge sådan en Flere: [griner lidt] Amalie: Wow. Og til gengæld, jeg sagde det.. Hun spurgte mig om jeg skulle have noget for det, jeg sagde nej, det havde jeg ikke behov for, og så ugen efter så kom hun med en flot buket blomster Amalie: Nååårh Interviewer: Nårh Flere: [griner] Bente: Som jeg synes var dejligt Nana: Faktisk for nogle år siden, jeg havde en veninde, hun er så flyttet til udlandet nu, men hvor at hun var også sådan en der gik meget op i genbrug og samlede tøj til genbrug, men sådan, det var bare sådan meget varieret. Hvis jeg så havde samlet en pose til genbrug, så viste jeg hende lige tøjet først, så kunne hun så sige Ej, den vil jeg gerne have og så fik hun den og sådan, det var bare sådan en vane jeg havde Eva: Jeg havde ikke lige tænkt over, om det havde noget med byttemarkedet at gøre, men jeg har faktisk sådan inspireret af det nede i vores vaskekælder, der er nogle, der nogen gange har lagt sådan et eller andet, altså blade og sådan noget, og jeg tror måske har det mest været til sådan noget når der er nogen, der nærmest sidder dernede og venter Nana: [smågriner] Eva: Og ser om deres vasketøj kører rundt og sådan noget Eva: Der har jeg faktisk i forbindelse med et andet projekt, lavet sådan en lille seddel med sådan Velkommen til vaskekælderens byttehjørne eller et eller andet, og der har så og så med, så går jeg ned hver gang jeg har, det er min tur, og lægger blade og håber der er nogle, altså, sedlen hænger der endnu endnu, og nogle gange så er der noget og de fleste gange er der ingenting, ikk Nana: Mmm Amalie: Men det er kun blade, eller hvad?

35 Eva: Mmm Amalie: Det er ikke sådan du lægger tøj derned, og? Eva: Nej Amalie: Okay Bente: En kort overgang så begyndte jeg at lægge bøger tilfældige steder Alle: [griner] Amalie: Hvor fedt! Bente: Men så holdt jeg op med det, fordi man skulle også sådan set skrive besked over nettet om bøgerne, og det er meningen at man, det skulle byttes. Bente: Men.. Ja Eva: Der skal også næsten være en post it på at det er okay, at det ikke er hittegods, for ellers så må man jo nærmest ikke tage tingene, jo Bente: Jojo, men man kunne komme en lille seddel i Eva: Mmm Bente: Hvad det handler om Eva: Ja Bente: Vandrende bøger tror jeg nok det hedder, det tror jeg godt jeg har hørt om Interviewer: Men I giver mest udtryk for at I ikke gør noget anderledes, men egentlig så hører jeg at I gør noget anderledes, I shopper mindre Eva: Ja, det gør jeg også Interviewer: Og I samler ting, altså, I samler ting ind, i stedet for at være sådan, hver gang man har en bluse man ikke vil have, skal man tage stilling hvor den skal hen, altså, så ryger den bare under sengen, eller hvad det var.. Nana: Mmm Interviewer: Så der er faktisk.. Jeg hører faktisk jer sige at I gør noget anderledes Interviewer: Det er måske bare ikke Eva: Det gjorde jeg nu også før Interviewer: Nåja, okay

36 Eva: Så var det bare til genbrug Bente: Nej faktisk, jeg er overbevist om, altså jeg var også overbevist om det inden jeg tog til det, men man får måske forfrisket, opfrisket Interviewer: Ja Amalie: Jeg er blevet.. Jeg tror jeg er blevet meget mere glad for at rydde op i mine ting Amalie: Når jeg har haft den der oplevelse med og give det så personligt som jeg sagde, i stedet for at give det til en genbrugsforretning Interviewer: Ja, det der.. Eller for mig der kommer der hurtigere omløb i det, eller måske ville jeg give til genbrugen hvert halve år eller måske mindre, men her, nu har jeg også den gode pose nedenunder sengen, hvor jeg lægger noget tøj ned, eller hvis jeg finder noget Nana: Så er det sådan, ja, kommer af med noget mere, oftere Interviewer: Yes Eva: Hvis man begynder at komme til flere byttemarkeder, så er det jo never ending, fordi så tager man noget med hjem Eva: Som man ikke kan passe, så ryger det i posen og, præcis Eva og Nana: [griner] Eva: Og så kan man aldrig stoppe igen Nana: Nej Eva: Man kommer aldrig ud af det Amalie: Puha. [Griner] Interviewer: Er der noget I har tænkt på, altså er der noget I har tænkt på I havde lyst til at gøre, men som I så bare ikke har fået gjort? Altså efter I har været på byttemarked. Er I blevet inspireret.. Eva: Altså, jeg gad godt på en eller anden måde at få reklameret mere for det Eva: Også sådan, f.eks. når der er storskrald på vejen, og jeg kan se folk der stiller sådan børnespil

37 ud, hvor det er sådan lidt, man har nærmest lyst til at have en flyer man kunne smide ind Eva: Ad brevsprækken om sådan Det skal da ikke stå ude i regnen! Det skal da ind på byttemarked! Altså. Jamen, jeg har nærmest lyst til at, jeg tror det var dig [henvendt til Eva] der sagde noget med at lave sådan et stort plakat og sætte nede i storskrald, og Eva: Mmm Nana: Hey, der findes også de her alternativer Nana: I stedet for at smide det ud Eva: Og jeg har også overvejet om man kunne lave sådan et bytteområde hos os, og snakkede jeg med en eller anden, der sagde, det havde hun allerede foreslået, og havde fået nej Eva: Fordi nogen skal rydde op i det ind imellem, så det Interviewe: Jaja, så bliver det nogle praktiske ting, der står i vejen lige pludselig Eva: Ja. Hvilket jeg synes er super ærgerligt. Så det kan godt være, hvis jeg, at jeg på et eller andet tidspunkt går videre med det, men det er sådan lige hvem skal man henvende sig til, og så går der logistik i det, og. Så I får lyst til at alle skal kende til byttemarkeder? Flere: [griner lidt] Amalie: Simpelthen. [Griner] Eva: Ja, det ærgrer mig når jeg ser andre smide gode ting ud, så har.. Ja, det gør nærmest ligeså ondt som hvis det var egentlig mig selv. Eva: Det der med at jeg ikke kan kontrollere hvad andre gør Eva: Jeg kan huske, der hvor jeg stod der og så den der storskrald, hvor folk havde smidt ud, altså jeg havde jo nærmest lyst til hvis jeg kunne slæbe det hele hjem til min Ikea-pose, så jeg selv kunne tage det med på byttemarked Eva: Fordi der bare stod ting, som jeg vidste at nogle ville blive glade for, ikk? Det var sådan I

38 sku.. burde ikk! Altså Amalie: [griner lidt] ØVELSE Interviewer: Ja. Nu har vi faktisk bare øvelsen tilbage. Og den handler om hvad der er de vigtigste grunde til at I tager på byttemarked. Og jeg tænker at I måske kan få lov til lige at notere lidt ned igen, lige tænke lidt for jer selv. Og så har jeg lavet sådan nogle små sedler, som ligger nede i denne her [en lille pung], dem vil jeg tage frem bagefter. Hvor der står nogle, jeg har formuleret noget som jeg tænkte kunne være nogle grunde, og altså dem kan I bruge eller lade være, hvis I ikke synes de passer til jer, så er det fint. Det er bare som inspiration. Ja, så I kan måske bare lige gå i gang, så vil jeg prøve at gøre det lidt ryddeligt her. Eva: Hvad var spørgsmålet igen, hvad man får? Interviewer: Hvad er Amalie: De vigtigste grunde Interviewer: De vigtigste grunde til at I tager på byttemarked. Hvad motiverer jeg til at tage til byttemarked? Deltagerne noterer ned i 3 minutter. Interviewer: Yes. Nu har jeg lige lagt dem [sedlerne] op der i nummerrækkefølge, tror jeg nok. Ja, jeg ved ikke om I alle sammen kan se dem derfra hvor I sidder, I er meget velkomme til at bare at rode dem rundt, de behøves ikke at ligge på nogen bestemt måde. Jeg vil lige minde jer om at den der [henviser til diktafonen] ikke kan se noget. Alle: [griner] Interviewer: Så derfor så når I taler om dem, hvis I bruger dem her, så er der nogle numre på Interviewer: Så må I meget gerne lige sige nummeret, når I sådan nævner dem. I skal faktisk se om I kan blive enige om de to vigtigste grunde til at tage på byttemarked. Bente: Mmm ok Interviewer: Og hvis der nu er noget som jeg ligesom ikke har fået med, så er der også nogle tomme nogle, og så kan I blive enige om, hvordan I kan formulere det. Ja. Jeg ved ikke om det er nemmest at I lige starter med at tage en runde, hvor I hver især lige siger hvad I har tænkt over?

39 Eva: Altså, jeg har mine to primære det er først og fremmest at jeg selv kan komme af med mine ting, det er jo så den der måske mest matcher med 8'eren. [8. At undgå at brugbare ting ender på forbrændingen] Og så egentlig også det her med at det er sådan gratis, sådan en form for loppemarkedsoplevelse, nu var jeg på loppemarked i weekenden, det der med, der sådan lige pludselig uh tænker [Viser med sit kropssprog en der ikke vil have at hun rører ved tingene. Nana smågriner] Eva: Altså nu har jeg sådan lige været på alle de byttemarkeder der, så det er sådan hm. Og så ja, andre kan få mine ting gratis og så det hyggelige i at være afsted med dem jeg nu får overtalt til at tage med Eva: Sådan.. Det er de fire vigtigste men, jeg har en der måske passer lidt til 1'eren [1. At bekæmpe køb-smid væk kulturen] Som at ting får nyt liv Nana: [kigger tøvende på sine egne noter og så på sedlerne]. Interviewer: I behøves ikke at sætte det i forhold til sedlerne med det samme Nana: Nå okay Interviewer: Hvis du bare har Interviewer: dine egne ord på det, er det også fint. Jamen, vi har jo også snakket lidt om det før, ja få stillet det her shoppebehov, det er meget.. Som jeg egentlig ikke vidste jeg havde Flere smågriner Nana: Og jeg lige, det er sådan lidt mærkeligt at indrømme det [pause] Ja. [pause] Genbrug i det hele taget, ja, jeg vil sige at, hvis jeg skal være helt ærlig, at det er den egoistiske motivation, der ville få mig til at tage til sådan et sted, fordi jeg vil gerne få ryddet op derhjemme Bente: Fordi jeg vil gerne, har tænkt det lidt nemmere at styre og hvis man har for mange ting derhjemme, så kan man ikke rigtig styre det. Så det ville nok hænge sammen med fire [4. At få ryddet ud derhjemme] Bente: Der at få ryddet op.. ud derhjemme, men den anden side af mig, den lidt idealistiske side af mig, og det er simpelthen fordi jeg er meget sådan set bekymret over at vores natur bliver

40 simpelthen ødelagt af overforbrug Bente: Og svineri Eva: Ja Bente: Så det er sådan set både og men, jeg har nok sådan den primære grund, siden det var det der kom først, at få ryddet op i skabet Interviewer: Ja Flere: [griner lidt] Amalie: Og det her med at glæde andre og give til en god sag. Og at det er gratis.. gratis tøj Flere: [griner lidt] Amalie: Og også ja at gøre noget, der kan bidrage til en holdningsændring Eva: Ja Amalie: Altså Amalie: Sådan som du snakker om med miljøet og forbrug, og jo flere der ved om byttemarkedet, jo bedre, det er det jeg har skrevet op [pause] Interviewer: Måske ville det være nemmere, hvis I kunne blive enige om nogen det i hvert fald ikke er, så var der ikke ligeså mange sedler man skulle kunne overskue [Pause] Flere: [griner] Amalie: Altså nu er de jo gode Eva: Det værste ved det er jo ikke det der med fattigdom. Ikke lige nu i hvert fald [15. At formindske fattigdom] Amalie: Nej Nana: Nej Bente: Nej, for min skyld, fattigdom.. Eva: At møde nye mennesker har vi heller ikke snakket såå meget om [3. At møde nye mennesker] Amalie: Nej Bente: Hvis folk har mulighed for at få gratis ting, så har de penge til overs til f.eks. at købe bedre

41 mad Bente: Og det, på den måde er det at formindske fattigdom. Den der, kan vi ikke også fjerne den? Nummer 13 [13. At give slip på ting, jeg har svært ved at kassere] Eva: Jo Nana: Jo Amalie: At give ting vi har svært ved at kassere Eva: Ja, jeg tænker også nummer 11 måske [11. At se at mine ting kommer i gode hænder ] Eller, vi har ikke snakket så meget om hvem der får tingene, altså om Eva: Nej, i gode hænder, det er sådan Eva: Det er sådan meget at det er ikke hvem som helst, der må få mine Nana: [griner] Amalie: Nå okay, på den måde Eva: Ja Amalie: Nej, jeg tænker ikke, så længe der er nogen, der bliver glade for det Bente: At have en hyggelig oplevelse, det var ikke derfor jeg tog med [9. At have en hyggelig oplevelse] Interviewer: M-mm Bente: Men det blev hyggeligt Interviewer: Ja Bente: Men det var ikke motivationen Amalie: Nej, heller ikke for mig Eva: Det er også, det er min fjerdeprioritet, så Eva: Den kan jeg også godt Amalie: Skal vi fjerne den? Bente: Så vi tager den der Amalie: Og så er det at spare penge? [6. At spare penge] Eva: Naah Amalie: Og der er også den der at få opfyldt min shoppetrang [14. At få opfyldt min shoppetrang gratis]

42 Eva: Ja Amalie: Men det er jo ikke absolut for at spare penge Eva: Denne her, den er der, den har været flere gange [14.], den har jo ikke været sådan, så meget [6.] Nana: Nej Eva: Og CO2 har vi altså heller ikke lige sådan nævnt. [griner lidt] [5. At reducere CO2 udslip] Nana: Nej, det er rigtigt Alle: [griner] Eva: Og den der med at få ryddet ud, den skal jo nærmest være der. Den Eva: Mmm Amalie: Denne her? [2. At få nogle andre ting end jeg normalt ville købe] Eva: Mmm. Naah Nana: Nej, den har vi Amalie: Neej Nana: Der tænker jeg vi også kan.. [pause] Bente: At ja få god samvittighed, det har vi snakket om Eva: Men det er måske ikke det vigtigste, det er vel måske mere en positiv sådan side Amalie: Sideeffekt, ja Bente: Skal vi så tage den ud? Eva: Ja Eva: Altså, der vel ikke, vi tager vel ikke afsted for det? Bente: Nej Nana: Nej Amalie: Jeg synes næsten det, for mig er det dem her to, der står øverst, nummer 4 og nummer 7 [4. At få ryddet ud derhjemme] [7. At hjælpe andre] [pause] Interviewer: Er I alle sammen enige i det? Eva: For mig ville, altså hvad hedder, formuleringen med matche mere med 8'eren, end at få ryddet ud

43 Eva: Ja, altså, 8'eren og 1'eren, det er næsten det samme [1. At bekæmpe køb-smid væk kulturen] [8. At undgå at brugbare ting ender på forbrændingen] Nana: Måske, den [8.] er bedre end nummer 1. Amalie: Jeg synes den [1.] er bedre end den [8.] men Nana: Så det er 1'eren er måske mere mentaliteten, det kan man også sige 8'eren er, det her det er mere praktisk at man putter ting hen på forbrændingen, ja Amalie: Og det her, nummer fire, det er så den egoistiske svar på begge to Alle: [griner] Eva: Det er sådan et helt konkret problem, det så også løser, ikk? Eva: Det andet [1.] er mere sådan værdier og moral Amalie: Spare på jordens ressourcer, skal den også?, den tænker jeg også lige på Nana: Den kan vi vel vel godt fjerne Amalie: Kan vi ikke det? Ja Nana: Selvom det ligger måske også Amalie: Så der også den Eva: Så var der den med shopping Amalie: Men den [14.], det er jo primært dig Nana, der har snakket om den Amalie: Og lidt mig

44 Amalie: Så jeg ved ikke om den, jeg tror skal ud, om det er noget I også Bente: Det Eva: Jeg kan da fornemme at mit budget til tøj og sko er faldet, men det er ikke det, der er min primære Bente: Nej. Men det ville have været nyttigt for mig for eksempel for 12 år siden Bente: Det kommer an på hvor man er i livet Nana: Mmm Amalie: Helt klart Amalie: Hvilke behov man har Eva: På den anden side så tror jeg nærmest at 14'eren passer bedre for mig end 7'eren, altså jeg tror egentlig ikke jeg tænker Eva: Eller det gør jeg da, altså, det er jo også Eva: Jeg gør jo, jeg hjælper jo også andre ved at gå på genbrugs, og jeg går jo på byttemarked, fordi jeg også får noget ud af det selv Eva: Så jeg får noget med hjem. Ja Eva: Så skal jeg da heller ikke Bente: Men du giver også noget Eva: Mmm. Det er sådan, den er faktisk svær. Men skal vi, kan vi sætte den [1.] øverst? Eller var det det vi diskuterede om 1'eren eller 4'eren? Eller 8'eren? Eva: De står lidt lige Nana: [Griner]. Ja Eva: Så de her to Nana: De er nogle gode ting, der er tilbage Amalie: Kan vi vælge.. fem? [henvendt til interviewer]

45 ! Flere: [griner] Amalie: Det skal være to? Nana: Top fem Eva: Kan man vælge tre fordi de her [1.] [8.], de er ens, næsten Interviewer: Vi kan prøve lidt længere tid, så kan vi Interviewer: se om I kan overtale mig til at slække på reglerne Bente: [griner] [pause] Deltagerne har nu disse fem sedler tilbage på bordet: [1. At bekæmpe køb-smid væk kulturen] [4. At få ryddet ud derhjemme] [7. At hjælpe andre] [8. At undgå at brugbare ting ender på forbrændingen] [14. At få opfyldt min shoppetrang gratis] Nana: Jeg tror måske jeg er mere på 8'eren end på 1'eren, der er jeg også Nana: Fordi det er meget sådan, det er mere stop tingene for at det ikke bare Nana: Bliver smidt ud, sådan Eva: Men det er jo også, det dækker jo lidt over det samme, det er jo bare hvordan man tænker det, sådan Nana: Mmm Eva: Altså, for mig der er det meget det der med ikke at hælde gode ting ud i, nærmest Eva: Jeg tror det så ikke, men jeg vil da gerne, det her det er måske mere udbredt, og sådan den mentalitet der er generelt [1.] Bente: Når vi for eksempel undgår at brugbare ting ender på forbrændingen, det er også at hjælpe andre interviewer: Mmm, i det lange løb

46 , i det store billede. Så det her, altså nummer et Amalie: Det er jo sådan mit mål sådan, fordi det største mål er jo helt klart at få ændret, altså, ja, ændret en holdning Amalie: Og en mentalitet omkring det Nana: Det synes jeg også er rigtig fint, men sådan for mig forskellen er at 1'eren, det er måske lidt utopisk Nana: Selvom jeg virkelig gerne vil Nana: Gøre det. Men, og det her det er måske lidt mere realistisk [8.] Amalie: Den er den, jeg ved ikke, jeg tror det er lidt sådan Nana: Men ja Amalie: For praktisk ligesom Amalie: Altså, jeg har ikke noget, altså jeg har ikke nogen mening om forbrændingen, på en eller anden måde, altså for mig er det bare et eller andet som sker, altså Eva: Mmm Amalie: Altså Eva: Altså, for mig behøvede der heller ikke stå forbrændingen, der kunne der bare lige blive smidt ud Bente: Faktisk hvis man bekæmper køb-smid væk kulturen, så automatisk Eva: Undgår man Bente: Undgår man at brugbare ting ender på forbrændingen Eva og

47 Bente: Så man kunne måske tage den der [8.] Bente: Og Interviewer: I har jo også dem her [de tomme sedler]. I kan formulere en selv, hvis der er en I synes ja Interviewer: Nu snakkede I bare lige om at det ikke nødvendigvis var noget med forbrændingen at gøre, at det var bare det at det blev smidt ud, ja Eva: Vi skulle lave en der hed at bekæmpe kulturen med at brugbare bliver smidt ud Amalie: Ved at hjælpe andre Alle griner over forslaget med at få flere sedler ind i én formulering, og de fjoller lidt frem og tilbage Amalie: Sådan! Interviewer: Det er godt at de der sedler ikke.. Det er godt at jeg ikke lavet dem så store, hva?. [Griner] Interviewer: Så kunne I bare få dem samlet i et Flere: [griner] Interviewer: Men, ja, det var bare, jeg ved ikke om det var noget I havde behov for, men det lød lidt som om I sådan... Syntes at formuleringen ikke passede helt. [pause] Interviewer: I kan måske godt få lov at vælge, I kan få lov at vælge tre? Interviewer: Ja Nana: Okay? [Overrasket] Interviewer: Men så skal I også lægge dem i rækkefølge efter hvor vigtige de er Nana: Ej! Alle: [griner] Eva: Uuuh Alle: [griner] Eva: Nå, skal man så, skal jeg give mig, skal vi sige at 8'eren går ind under 1'eren? Amalie og Nana: Mmm 8'eren Eva: Nu har vi i hvert fald snakket om det så mange gange, at diktafonen i hvert fald har hørt det Nana: ja. [Griner] Bente: Så er vi nede på fire

48 [pause] Eva: Ja Amalie: Åååha. Har I, så er der det der spil med 7'eren og 14'eren der, om man skal være egoistisk eller om man skal Amalie: Tænke på at hjælpe andre [pause] Flere: [sukker] Eva: Suk! Alle: [griner] Nana: Men det er sådan lidt fordi byttemarkedet, det er sådan lidt i symbiose med hinanden, at man giver noget, og nogen bliver glade, og man bliver selv glad, så det sådan lidt svært, ja [pause] Eva: Det er lige før at jeg kunne sige, at så skulle 4'eren ud og så var det sådan. Det kunne jeg faktisk være enig i [pause] Eva: Selvom den er så dejlig konkret Eva: 4'eren i forhold til 1'eren Amalie: Og den er vel også den eneste som vi alle sammen faktisk har Eva: Snakket om Amalie: Skrevet ned.. Amalie: 4'eren der Eva: Jeg kan komme af med mine ting Alle: [griner], jamen det var også det jeg tænkte, rydde op i skabet Bente: At få ryddet op Bente: Jeg tror, har vi ikke alle sammen været inde på det? Nana: Jo, ja

49 Amalie: Så det kan vi skal lade det praktiske vinde over utopien, eller? Nana: [griner lidt], eller 14'eren, måske? Eva: Men altså, gik vi derned, hvis vi ikke fik noget gratis? [pause] Jeg ville ligeså gerne gå på genbrug i hvert fald Eva: Fordi det er vel det byttemarkedet kan, det er at man også kan få en lille gave med hjem Eva: For at komme ned med sine ting [pause] Bente: Uuh Eva: Det andet lyder jo godt, ikke? Nej, vi er kun dernede for at gå helt i zen og aflevere, for jeg var da mega glad, da jeg kom hjem og så hvad jeg fundet altså Flere: [griner] Amalie: Jeg har været til byttemarked i dag! Flere: [griner] Amalie: Sådan Eva: Jeg tager nærmest billeder af det, og lægger det på Facebook Flere: [griner] Eva: Se hvad jeg fandt, ikk? Flere: [griner] Eva: Også for at fortælle andre Se hvad man kan finde, ja, den kan jeg altså ikke, den kan jeg altså ikke løbe fra, nummer 14 der Nana: Så hvis vi gjorde sådan her, så det, ja, eller hvis det her [1.] så var sådan det overordnede tema Amalie: Det kunne være vi kunne lave en anden på den der [Amalie forslår at de formulerer en selv] Nana: Altså det der var overordnet, måske, eller hvad? Amalie: Finde ud af at skrive et eller andet Bente: Man kunne sætte Rydde ud derhjemme til Eva: Glæde

50 Bente: Fordel for andre Flere: [griner] Bente: Kunne man ikke sige det?, det kunne man, det må vi godt? [henvendt til interviewer] Eva: Nu er der jo blevet bøjet reglerne for længe siden så a Amalie: Og.. hvad var det du sagde?at få ryddet ud derhjemme til fordel for andre?. Og er det til fordel for samfundet? Er det sådan Bente: [griner] Amalie: Til gavn for samfundet? Nana: Nåja, ja Bente: Så har man både det praktiske og det sådan set idealistiske med mmm Interviewer: Det virker som om det er svært for jer sådan at, hvad der er vigtigst, og det, om man skal tænke på værdier eller om man skal tænke på det helt konkrete? Bente: Men det er det der med altruisme, det er faktisk været egoistiske, er det ikke det? Er det ikke noget med det? At det der altruisme, altruism [siger det på engelsk] Amalie: Hmm Bente: Altruism er engelsk, og jeg er englænder, okay? Det er, er det ikke delvist egoistisk i forvejen? Amalie: Jeg ved ikke om jeg forstår hvad du mener Bente: Nej, kan man virkelig være altruistisk? Bente: Eller er det noget med faktisk vi bilder os ind at vi er altruistiske, mange gange vi faktisk egoistiske Eva: Ja. Jamen det tror jeg, for det eneste vi kan tage udgangspunkt i, det er jo os selv Amalie: Så det bliver jo altid et egoistisk grundlag et eller andet sted

51 Amalie: Om det så er i det store løb eller, fordi man kunne også argumentere for eksempel, at i stedet for at gå til byttemarked den dag Bente: Hvis du har sådan virkelig lyst at hjælpe andre, så kunne man måske besøge en, der ligger på hospitalet m Bente: Eller begynde at snakke med en, der sidder på hjemløs på gaden eller sådan noget, ja, ja, vi har men, det er jeg enig i Amalie: Det er jeg enig i Eva: Eller man kunne gå ned, hvis man virkelig skulle hjælpe, så kunne man gå ned med sin pose med tøj direkte til Reden eller, præcis Eva: Eller.. Eva: Her det er jo sådan en biting, der gør at man, det er rent praktisk at man kan komme af med sine ting Eva: Og man får noget nyt [pause] Eva: Blev vi klogere? Nana: Nej! Flere: [griner] Eva: Det er sådan lidt sådan 1'eren, det er sådan den store mission, men næste weekend, der er det 4'eren, der sker, ikk? Interviewer: Men hvis vi nu siger I havde de her fire, og det var okay der var fire. Hvorfor en orden skulle de så ligge i? Altså, hvorfor en ville være den vigtigste, den der ligesom fik jer op af sofaen, og.. hen på byttemarkedet? Bente: For mig var det 4'eren

52 Bente: Undskyld. [Griner] Eva: Helt sikkert Eva: Jeg tror altså min altså at 1'eren ville komme, det er sådan, ja, den gode effekt Eva: På lang sigt, sådan det underliggende i det hele Eva: Hvor at det er jo den store grund til at jeg går til byttemarked og ikke genbrug, det er jo at jeg får noget ud af det Eva: Og så at man også kan dele det sociale i det, som vi så har luget ud Amalie: Hvad med, er det Eva: En ting man kan gøre flere Bente: Mmm Nana: Altså 4, 14, 7 og 1? [pause] Amalie: Den er jeg enig i. Kan I prøve at sætte nogle ord på hvordan den her rækkefølge passer til jer? [pause] Nana: Måske det er lidt ligesom en ligning, som sådan lidt matematisk at, okay, jeg får ryddet op derhjemme, og så får jeg opfyldt min shoppingtrang, og jeg hjælper andre det så og derved så bekæmper man lidt Amalie: [griner lidt] Nana: Brug og smid væk kulturen Interviewer: Du mener at det ligesom 4 plus 14 plus 7 er lige med 1? Eva: [Griner]. Okay Alle: [griner] Bente: For mig at få ryddet ud derhjemme og så ja, at bekæmpe køb-smid væk kulturen, fordi det for mig, det også hænger sammen med hvordan jeg har det derhjemme

53 Bente: Når jeg kigger ud af vinduet og ser at folk smider med deres ting Bente: Så har jeg det ikke godt med det, fordi jeg kan ikke lide sådan noget svineri. Derfor så ville jeg tage 4, 1, 7 og 14 Eva: Man ku jo også sige, som vi havde før, altså at 1'eren måske skulle lægge øverst, fordi at det er det der er målet og vi gør det gennem de andre ting, det kunne man også sige Eva: Der er jo alle mulige argumentationer for hvad man lige kan, fordi 1'eren går jeg jo også op i, eftersom jeg sidder og siger, at jeg synes det er helt trist at gå forbi storskrald ved villaerne, og der står gode ting, ikk? Eva: Og det handler jo ikke om at jeg får ryddet op, og jeg får ting, og jeg hjælper andre, det handler om at der står nogle.. Altså at folk nærmest, og jeg tænker, det må jo være fordi de ikke ved det Eva: At hvis man vidste det, så ville man gøre noget Nana: Mmm, det må vi jo håbe [pause] Interviewer: Er I enige med den rækkefølge I har lavet nu? Interviewer: 1, 4, 14, 7, det kan jeg godt gå med til Amalie: Det var godt vi kunne have fire i stedet for to Alle: [griner] Interviewer: Det er altid lidt svært at forudse når man skal lave sådan noget her

54 Interviewer: Hvor meget folk de.. Altså, hvad de har at sige, og jeg kunne godt høre da I havde jeres runde, at det var lidt utopisk med to måske Alle: [griner lidt] Interviewer: Men jeg hører jer også sige at grunden til at det er så svært, det er fordi det ligesom også hænger sammen Interviewer: At når man giver noget, så hjælper man både nogen, og undgår at det bliver forbrændt Eva: Og det er også Interviewer: Altså, man gør så mange ting i den handling at aflevere det der Bente: Men en af de ting som vi ikke er kommet ind på her er sådan noget som alt det mad, som bliver smidt ud Bente: Og selvfølgelig ville det være svært at forestille sig at man skulle gennemgå køleskabet den dag man har byttemarked, og så Amalie: Tage mad med Bente: Men når man tænker på hvad der bliver smidt ud Eva: Mmm Interviewer: Madbyttemarked.. Det er det næste Alle: [griner] Eva: Jamen, der har vist været et, men det var vidst mere bare sådan noget med sådan Jeg har bagt min egen kage og så har du dine egne æbler okay. Eva: Det var vidst mere sådan Bente: Sammenskudsgilde Eva: Værdier end det var konkret Nana: Mmm

55 Eva: Jeg har en mælk, der udløber i morgen Flere: [griner lidt] Amalie: Kan hentes efter kl. 18 Alle: [griner] Eva: Det var noget helt andet, ja, det er også sådan noget jeg går meget op, men det er jo en helt anden.. til næste fokusgruppe Interviewer: Tror I, det er selvfølgelig et svært at svare på det her, men tror I at de andre, der går på byttemarked ville være enige i det her, altså opfatter i denne her som sådan mange andre også går på byttemarked af de samme årsager? Amalie: Jeg tror rigtig mange er enige i nummer 4 Eva: Mmm Amalie: At få ryddet ud derhjemme Eva: Ja, nogen skal nærmest ikke have nummer 14, vel, altså som sagt, der er nogen der nærmest undgår at Eva: Det var ikke meningen i hvert fald, at de skulle have noget med hjem Nana: Mmm. 7'eren den er sikkert sådan lidt sådan både og, der er sikkert også mange der bare ikke tænker over hvad der sker med tingene, men bare Nana: Og så er der vel også dem, der bare ikke har så mange midler og har brug for det eller sådan virkelig har brug for det Interviewer: Deres ville nok se anderledes ud. Og så, ja, jeg håber bare på det bedste i folk, og ikke at, altså.. Jeg ville synes det var ærgerligt, hvis de begyndte at sælge det videre, hvis det er det de vil Nana: Det er jo bare ærgerligt Eva: Det kan jeg også sådan fornemme, nu hvor at jeg har været med mange gange, at det også nogle der, altså dem der sidder i indgangen og tager imod, at de får at vide at [laver sin stemme skinger] Nu har hende der altså være inde to gange og bære så og så meget ud.. Altså, der ender altid med at være 200 kg. tilovers, det går nok, og der er jo grænser for hvor meget man kan Bente: Slæbe Eva: Ja, så kan det være de kun kommer med ½ kilo og så går de måske med 30, men så er der også

56 nogle der kommer med 40, og Bente: De fleste gør det ordnet Interviewer: Hvad er det der gør at det sådan er forkert at sælge det videre? Amalie: Så går ligesom den gode sag går jo tabt Amalie: Når folk begynder og skal have profit på det Bente: Det kan også godt være at der er nogen mennesker, der faktisk har brug for det i dit nærmiljø Amalie: Som ikke har penge til at skulle købe det, hvis, fordi hvis for eksempel der er en der snupper 20 kg. børnetøj Nana: [griner lidt] Bente: Så er der måske nogen mennesker i nabo.. Der virkelig har brug for en varm vinterfrakke Bente: Til sit barn Amalie: Nemlig, ja. Og så går meningen fra det, det synes jeg Eva: Men jeg tror også jeg lidt sådan, at det kommer an på nærmest den person, fordi hvis der var nogen der sådan virkelig ikke har noget, og som tager nogle bøger, sælger dem og så har de råd til at børnene kan et eller andet, ikk? Eva: Komme en tur i biografen, så er det jo også, hvis de ellers så.. Ej, det vil jeg heller ikke have noget imod, det er svært faktisk Eva: Men hvis det er en der har, men som bare gør det til Nå, jeg kan lige tjene 300 kr. om måneden ekstra

57 Eva: Til ren hygge, så er det sådan lidt, det ville jeg ikke Interviewer: Så det er sådan Eva: Så det er det som du [henvendt til Nana] siger at tro på det bedste i folk, ikk. Eva: Og hvis de har behov for det, så, og de fleste nok ikke ville sælge videre, men ville komme igen en anden gang med noget Nana: Mmm Bente: Men det der skete i den tilfælde som jeg fortalte jer om, at den der har taget initiativ til at arrangere det, hun mistede motivationen på grund af hun blev sur over det, så det lukkede til sidst, så det er svært Interviewer: Men det lyder som om at I sådan et eller andet retfærdighedstema lidt indover det hele Interviewer: Altså, det er okay at man sælger det, hvis at man virkelig har få midler at gøre godt med Interviewer: Hvis det bare er for profit og for at have sin egen lille Business med det, så er det ikke okay Amalie: Så er det ikke, nej Interviewer: Har I mere at tilføje til den her øvelse? Eva: Nej Nana: Nej Amalie: Nej DEBRIEFING Interviewer: Fordi så er der faktisk gået.. Tiden er faktisk gået. Og jeg vil lige spørge inden vi sådan runder af, om der er nogle af jer, der brænder inde med et eller andet I gerne vil tilføje til diskussionen vi har haft? Eva: Nej Nana: Nej Amalie: Jeg vil gerne sådan høre hvad din vinkel på opgaven er? Eller hvad er din problemstilling for eksempel?

58 . Jamen altså egentlig så er det det med at sådan rent tematisk er det det der med at der er så meget fokus på miljø alle steder Interviewer: Og så mere teoretisk er det så at byttemarkedet ser jeg så som en ny måde at Amalie: Ligge fokus Interviewer: Ligge fokus på det. Interviewer: Som har mere fokus på sådan at man selv bliver gjort aktiv, altså man er selv nødt til at gøre noget Interviewer: For at være med, ikk? Og der er også sådan et eller andet oplevelsesaspekt i det. okay Interviewer: Og så er jeg også, altså det jeg rigtig meget tror jeg kan bruge det I har sagt til, at jeg synes det er ret interessant om det er nødvendigt at folk skal ændre deres holdning, altså om det er nødvendigt at folk går til byttemarked fordi at de bliver enormt miljøaktivister eller sådan et eller andet, fordi det er lidt sådan en diskurs, jeg ved ikke hvad jeg skal sige, der tit er i kampagner, at de skal gøre folk miljøbevidste. Interviewer: Men byttemarkedet kan måske være et eksempel på at folk ikke behøves at blive miljøbevidste, men at de bare skal ændre adfærd, altså hvorfor de så gør det, det kan være lige meget. ja, så længe de gør det Interviewer: Den vinkel synes jeg også er meget spændende, ja, enig Interviewer: Ja. Så det var lidt om det jeg skal skrive om, hvor det præcis ender henne, det ved jeg ikke endnu, det finder vi ud af, når jeg har siddet og hørt den her optagelse rigtig mange gange Alle: [griner], spændende Interviewer: Ja? Bente: Jeg tror at hvis det har ændret mig efter jeg har været på det, jeg tror at næste gang jeg hører om der er byttemarked, så vil jeg skrive det i min kalender, så jeg kan komme med, fordi det var lidt tilfældigt at jeg kom med denne gang Interviewer: Ja Bente: Men jeg synes det var en god oplevelse Interviewer: Yes, jeg skal nok sende dig en mail med nogle oplysninger, hvis du har lyst til det, også

59 hvor du kan finde info om byttemarkeder Amalie: Jeg vil også gerne have den Interviewer: Ja, jeg kan sende den til jer alle sammen Nana: Det må du godt, ja Interviewer: Men tusind tak fordi I kom, det har virkelig været godt! Jeg er så glad for I kom Vi afslutter med at snakke om hvornår der er byttemarked igen, og siger farvel og tak

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire. Samtalevandring d. 2. maj 2012. Nicholas, 25. Biologistuderende. Bor på Ørholmgade. Interviewer: Nå, og det var Nicholas, du hedder? Nicholas: Ja, korrekt. Interviewer: Og hvor gammel er du? Nicholas:

Læs mere

Simon Skov Fougt. F: Neeeej. F: Alkohol. I: Nej, fordi at det jo, det sku ik være om hvad du kan li, men hvad vi har brugt. F: Ja I (skriver) : Sådan

Simon Skov Fougt. F: Neeeej. F: Alkohol. I: Nej, fordi at det jo, det sku ik være om hvad du kan li, men hvad vi har brugt. F: Ja I (skriver) : Sådan . I: Vi kan næsten ikke høre noget der (de hører musik på en mobiltelefon). Er det for højt? 2. F: Nej (de er i gang med reklameassistenten. Læser højt): Hvordan får I jeres budskab til at fremgå af reklamen?

Læs mere

Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016

Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016 Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 16 5 Interviewperson (Mikkel): M Interviewer (Sofie): I Korte pauser: Fysiske handlinger: () Relevante fysiske træk: [] I: Hvad vægter du højt for, at

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Dukketeater til juleprogram.

Dukketeater til juleprogram. Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 [email protected] 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

(VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng) Sofia

(VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng) Sofia 8.A, Esbjerg Real Skole 2.gennemskrivning, september 2008. Scene 1 Bedste veninder mandag. (VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng)

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?

Læs mere

Peters udfrielse af fængslet

Peters udfrielse af fængslet Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),

Læs mere

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter M: Så begynder vi så småt, det er egentligt bare nogle spørgsmål hvor du skal tage en stillingtagen, måske en kort refleksion vil nogle af dem kræve selvfølgelig og det gør ikke noget du tænker lidt ud

Læs mere

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG EN E-BOG FRA MIG TIL DIG 8 GYLDNE GENVEJE TIL MERE ALENETID UDEN DÅRLIG SAMVITTIGHED. Apropos børn, så har vi sammen smukke Aia på 6 år, charmerende Villads på 3 år og bedårende Vega på 1 år. 3 verdensstjerner

Læs mere

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal I dag er en god dag. Det kan Sille mærke lige så snart, hun vågner. Solen skinner nemlig, og hvis der er noget, Sille kan lide, så er det solskinsvejr. Så kan man nemlig komme ud og lege, og man kan blive

Læs mere

Snørre: Mine knæ er lavet af gele, det har jeg godt fortalt dig, ikke? Snørre: De svupper for hvert trin. Svabersvejsersvup... svup... svup... svup...

Snørre: Mine knæ er lavet af gele, det har jeg godt fortalt dig, ikke? Snørre: De svupper for hvert trin. Svabersvejsersvup... svup... svup... svup... Vindeltrappen Snørre: Mine knæ er lavet af gele, det har jeg godt fortalt dig, ikke? Jo. Snørre: De svupper for hvert trin. Svabersvejsersvup... svup... svup... svup... Så længe de svupper, knækker de

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.

Læs mere

Pilgrimsvandring (inspireret af En vandring om liv og død fra CON DIOS 92 Praktiske øvelser)

Pilgrimsvandring (inspireret af En vandring om liv og død fra CON DIOS 92 Praktiske øvelser) Pilgrimsvandring (inspireret af En vandring om liv og død fra CON DIOS 92 Praktiske øvelser) Start: Vi synger: Må din vej gå dig i møde Historien om tvillingerne: Der var en gang to tvillinger. De lå i

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget. Bilag 4 Visualiserings interview Fortaget af 4 omgange i Film-X, København Frederik 5. B I: Hvad er det du tegner? F: Jeg tegner hvor at vi er i gang med at optage og hvordan det ser ud med at man kan

Læs mere

Jeg besøger mormor og morfar

Jeg besøger mormor og morfar Jeg besøger mormor og morfar I dag er det søndag. Normalt kan jeg sove længe, for jeg skal selvfølgelig ikke i skole om søndagen. Men i dag står jeg alligevel tidligt op. Jeg skal nemlig besøge mormor

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

1. Interview. Din holdning til cykelhjelme BILAG 6. TRANSSKRIBERET INTERVIEWS. Interviewperson: Anna Kirkfelt Alder:13 år Klasse 7.

1. Interview. Din holdning til cykelhjelme BILAG 6. TRANSSKRIBERET INTERVIEWS. Interviewperson: Anna Kirkfelt Alder:13 år Klasse 7. BILAG 6. TRANSSKRIBERET INTERVIEWS 1. Interview Interviewperson: Anna Kirkfelt Alder:13 år Klasse 7. Din holdning til cykelhjelme PD Okay Anne så går vi i gang. A Ja PD Når jeg siger Cykelhjelm hvad er

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Indledning INT: Okay, det er denne her brochure, det handler om. D: Mmm. INT: Og hvad tror du, den handler om? D: Den her brochure? Den handler

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Personlige utopier. Af Annemarie Telling Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse

Læs mere

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Det er ikke legende let Jeg kan godt mærke, at det sidder i mig endnu. Chokket altså. Fra de gange jeg er faldet ned på togskinnerne. Det kommer jeg mig

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse

Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse Introduktion Ideen med Bamse på klassebesøg er, at eleverne i fællesskab med en slags maskot arbejder med emner, der har relation til det brede positive sundhedsbegreb.

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge. Uge 38 Gjerrild-Bønnerup Friskole, Knud Albæks Vej 4, Gjerrild, 8500 Grenå Tlf.8638-4422, E-post: [email protected] Hjemmeside: www.gbfriskole.dk SFO. 8638-4460 Aktuelt Endnu en uge er gået og det

Læs mere

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev September 2011 Fredag den 30. fejres frivilligheden Politiker i praktik Røde Kors indsamlingen nærmer sig Cathrine Lindberg Bak Frivilligt PR-team klar til landsindsamlingen

Læs mere

Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald

Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald Oktober 2015 5. info Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald Hvordan sorterer din nabo? Kære beboer i Lærkeparken Vores pilotprojekt Affald er ressourcer, der skal genanvendes er stadig godt i

Læs mere

Vil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab?

Vil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab? Vil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab? Kursets fokus er ikke tab 10 kg på 10 uger, men at slutte fred med kroppen og maden. Derigennem

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 5 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge5_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 11.23 Uge 5 l Verden omkring

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Vi besøger farmor og farfar

Vi besøger farmor og farfar Vi besøger farmor og farfar Vi sidder alle omkring bordet og spiser aftensmad. Far, mor, Ulrik, mig og mejeristeleven, som bor oppe på det lille værelse oppe under taget på mejeriet. - Hvad med at køre

Læs mere

LIV "Er vi okay efter i lørdags" VICTORIA "Ja det tror jeg da... Hvorfor skulle vi ikke være det?"

LIV Er vi okay efter i lørdags VICTORIA Ja det tror jeg da... Hvorfor skulle vi ikke være det? Screenplay 1. SKOLEN (GANGEN) EFTERMIDDAG I starten af scenen er der mange på gangen efterhånden er der kun dem (Isabella(14), Liv(14) og Victoria(14). Isabella, Victoria og Liv står ude på gangen og snakker.

Læs mere

Aggression eller Misforståelser?

Aggression eller Misforståelser? Aggression eller Misforståelser? Min hund er pludselig blevet aggressiv! Min hund knurrede ad mig, og bed ud efter mig! Min hund gik til angreb på et barn! Dette er bare noget af det jeg syntes at kunne

Læs mere

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale

Læs mere

1. INT. I STUEN HOS LINE

1. INT. I STUEN HOS LINE Den farlige leg. Personer: LINE (14) (meget fornuftig pige) NANNA (14) (Lines bedste veninde, som går meget op i sit udseende) MARK (14) (fjollerik) FREDERIK (13) (nørd) OLIVER (15) (lækker sportsfyr)

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk.

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk. 1. INT. VÆRELSE. DAG. (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk. Hey! Regitze kigger afventende på ham med korslagte arme. (Vred)

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Mia Ja det skal du ikke være ked af. Jakob har også snart smadret samtlige glas hjemme hos os.

Mia Ja det skal du ikke være ked af. Jakob har også snart smadret samtlige glas hjemme hos os. KATINKA KATINKA Nu er det slut med ulykkelig kærlighed NS: Skriver noter med sort 1 Int - s STUE - Night Rødvinen drypper på gulvtæppet fra bordet. (29) og (31) sidder ved spisebordet midt i derses cesar

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive

Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive Bilag 4: Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive Tidspunkt for interview: Torsdag 19/3-2015, kl. 9.15. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Kill Your Darling. Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna. Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008

Kill Your Darling. Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna. Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008 Kill Your Darling Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008 1 Scene 1 INT. FORHAL På SGI (STATENS GENINSTITUT) - DAY Lægen (30) går gennem forhallen og hilser på

Læs mere

Manus navn... Et manuskript af. 8CDE Antvorskov Skole

Manus navn... Et manuskript af. 8CDE Antvorskov Skole Manus navn... Et manuskript af 8CDE Antvorskov Skole 3. Gennemskrivning, marts 2016 SCENE 1 INT DAG KLASSELOKALE: Klassen er i gang med gruppearbejde. De sidder spredt og man kan høre en summen af småsnak.

Læs mere