Stråleterapikapacitet, status april 2013

Transkript

1 Stråleterapikapacitet, status april Indledning Stråleområdet har været planlagt ud fra en forudsætning om en årlig stigning i behovet på 5,6% som fastslået i den seneste nationale plan. Denne plan stammer fra 2008 og siden er der i såvel Region Nordjylland som Region Midtjylland konstateret et mindre forbrug. Dette giver anledning til at revurdere tidligere planer. Sundhed - Plan og Kvalitet Niels Bohrs Vej Aalborg Ø Lægelig konsulent Carsten Erik Larsen Direkte: cel@rn.dk 12. april Eksisterende nationale og regionale planer I afsnittet gennemgås de nationale, interregionale og regionale planer på stråleområdet National Strålekapacitetsplan Seneste nationale strålekapacitetsplan: Behov for stråleterapi er fra 2008 og udarbejdet som bilag til årsrapport fra Task Force for stråleterapi, der udkom I denne rapport fastlægges nogle af de planlægningsforudsætninger, som de senere lokale rapporter anvender. Det gælder således en uændret stigning i antallet af nye kræfttilfælde på 1,9% årligt, stigningen i behovet for strålebehandlinger på 5,6% årligt og behovet for en bufferkapacitet. Det blev endvidere forudset, at der ville være en pukkel i behovet for strålekapacitet som følge af indførsel af brystscreening. Produktiviteten pr. accelerator er ikke fastsat i denne rapport, men har de senere år været sat til behandlinger pr. accelerator pr. år. Task Force for patientforløb på kræft- og hjerteområdet vedtog på sit møde 25. november 2010, at der skulle arbejdes med fremadrettede kapacitetsplaner på stråleområdet. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet Vestdansk Planlægningsgruppe på Stråleområdet Vestdansk Planlægningsgruppe på Stråleområdet blev nedsat i 2009 af de tre vestdanske regioner med det formål at komme med forslag til, hvorledes de tre regioner kunne samarbejde om og koordinere udbygningen på stråleområdet. Det fremgik af kommissoriet, at målet med udbygningen skulle være, at patienter med behov for strålebehandling fik denne tilbudt indenfor de tidsgrænser, der var fastlagt i pakkeforløbsbeskrivelserne på kræftområdet. Udbygningen skulle ske i takt med behovet og med den bufferkapacitet, der var nødvendig som følge af de accelererede patientforløb.

2 Gruppen afleverede sin rapport i april Af denne fremgik det, at der i 2011 samlet i de tre regioner ville være en kapacitet som rakte ud over basisbehovet tillagt 10% buffer. Det anbefaledes, at regionerne rettede opmærksomheden på forsyningssituationen fra 2012, hvor der forsat ville være overskydende kapacitet i forhold til basisbehovet, men hvor der atter ville være balance mellem basisbehov tillagt 10% buffer og den planlagte kapacitet. Det blev fremhævet, at der ville være grund til at være opmærksom på behovet for styrkelse af kapaciteten fra det fremgik endvidere af rapporten, at de tre regioner efter endt udbygning ville være selvforsynende Aalborg Universitetshospitals plan Aalborg Universitetshospital har på baggrund af forhandlinger med Administrationen i oktober 2010 udarbejdet Stråleplan 2.2. Af denne fremgår det, at hospitalet i dag råder over 5 acceleratorer i 5 bunkers. Endvidere er der en virtuel kapacitet svarende til 1,2 acceleratorer, således at den samlede acceleratorkapacitet er 6,2. Det fremgår endvidere af rapporten, at der i perioden vil være en overkapacitet, men at behovet for en 6. accelerator herefter vil indfinde sig. Det fremhæves endvidere i rapporten, at der er behov for udskiftning af de to ældste acceleratorer i perioden Denne udskiftning har fundet sted Årlige kræftplaner i Region Midtjylland Planerne gør hvert år status over udviklingen i og forbruget af stråleterapibehandlinger. Det er karakteristisk at man de seneste år (2011 og 2012) har konstateret et mindre forbrug. Dette har medført, at man gradvis har nedjusteret forventningerne til stigningstakten for behovet for stråleterapi til først 3% årligt og senest til 2-3% årligt. Som årsag opgives dels en opbremsning i antallet af nye kræfttilfælde som opgivet i Cancerregistret dels ændrede behandlingsregimer. Endvidere forventes indførsel af partikelbehandling at medføre en reduktion i antallet af konventionelle strålebehandlinger med 15%, omend dette ligger nogle år ud i fremtiden. 3. Administrationens undersøgelser 3.1 Hidtidige anvendte prognosemodeller Den hidtidige prognosemodel, der stammer fra foråret 2011, fremgår af nedenstående figur 1. Side 2 af 6

3 Figur 1: Strålebehandling RN RN-data TaskForce data skaleret til RN Prognose LL Prog -1 % UP Prog +1 % Prognose RN F r a k tio n e r Årstal Figur 1 viser en tydelig pukkel i forbruget af strålebehandling som følge af indførslen af screening for brystkræft. Første fase af denne er afsluttet i 2010 og kurven over behov normaliseres i overensstemmelse med prognoserne. I den forbindelse gøres opmærksom på, at prognosen er temmelig usikker. Hvilket er illustreret ved at ændre stigningstakten med blot +/- 1 % (de stiplede linjer i figuren). 3.2 Status og prognoser fra Aalborg Universitetshospital, februar Nedenfor er anført 3 figurer udarbejdet af Radiofysisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital (figur 2-4). Side 3 af 6

4 Figur 2: Figur 2 viser: data for den faktisk givne strålebehandling i Region Nordjylland samme data for hele landet skaleret til forhold i Region Nordjylland tre prognosemodeller, der fremskriver behovet for strålebehandling. Prognosen er beregnet som en stigning i behovet med henholdsvis 5,6%, 4% og 2,6% per år. Det bemærkes, at de nationale data viser en stagnering fra 2009 og frem til 2012, og at de nordjyske data viser et ekstraordinært stort fald i anvendelsen af strålebehandling. Figur 3: Figur 3 viser standardiserede værdier i perioden fra for anvendelsen af strålebehandling. Den standardiserede værdi er beregnet som antal ambulante besøg i stråleterapien per 1 mio. indbyggere i hver af regionerne. Region Hovedstaden og Region Sjælland er samlet som en Region Øst, da strålebehand- Side 4 af 6

5 ling varetages af Region Hovedstaden. Det bemærkes at Region Øst og Region Syddanmark har en nogenlunde konstant anvendelse af strålebehandling i perioden på behandlinger per mio. indbyggere. Region Midtjylland har i perioden har haft en stigende anvendelse af strålebehandling, men har fortsat en lavere anvendelse af strålebehandling sammenlignet med Region Øst og Region Syddanmark. Region Nordjylland har i 2009 en anvendelse af strålebehandling svarende til Region Øst og Syddanmark. Region Nordjylland har dog i perioden 2009 til 2012 haft et markant fald i anvendelsen af strålebehandling på op imod 20%. Onkologisk afdelings database for strålebehandling er blevet gennemgået i et forsøg på, at belyse årsagerne til det observerede fald. Resultaterne er vist i figur 4 nedenfor. Figur 4: Figur 4 viser antal patienter til strålebehandling opgjort på diagnoser. Optællingen er baseret på fraktioneringsmønster (antal ambulante besøg for en given behandling) og skal tages med et vist forbehold. Figuren viser: - At små diagnosegrupper som cervix-, testis- og anal cancer er reduceret til stort set nul grundet Sundhedsstyrelsens Specialeplan. - At store diagnose grupper udviser et fald: For mamma cancer er det største antal patienter henvist i Et markant fald på ca. 12 % optræder i Derefter er antallet af patienter stabiliseret. For lunge cancer er antallet af patienter steget fra 2006 til I 2010 indtræder et markant fald på mere end 30 %, herefter er antallet af patienter begyndt at stige igen. For prostata cancer er antallet af patienter steget fra 2006 frem til Herefter falder antallet af henviste patienter med over 60 % Det er således patientgrupper med prostata-, lunge- og mamma cancer, der er årsagen til et 20% underforbrug af strålebehandling i Region Nordjylland sammenholdt med de øvrige regioner. Årsagerne til de ændringer, der er i Region Side 5 af 6

6 Nordjylland i forhold til resten af landet, undersøges i øjeblikket af Aalborg Universitetshospital. En fremskrivning bør derfor ikke foretages på data for de faktisk givne behandlinger i Region Nordjylland, men i stedet på en skalering af de nationale data til Region Nordjylland. 3.3 Administrationens prognosemodel. Administrationen har med udgangspunkt i data fra Aalborg Universitetshospital udarbejdet en prognosemodel med henblik på at undersøge, om udbygningen af strålekapaciteten kan vente til 2020, hvor der vil vær mulighed for anlæg i forbindelse med Nyt Aalborg Universitetshospital. I øjeblikket er der som bekendt 5 fysiske strålekanoner samt 1,2 virtuel strålekanon. Hidtil har produktiviteten været sat til fraktioner årligt pr. strålekanon, men i andre rapporter sættes den til fraktioner. Med nye strålekanoner forventes det, at man kan komme op på fraktioner årligt pr. strålekanon. Med et grundlag på 6,2 strålekanoner giver det en samlet produktionskapacitet på henholdsvis , og fraktioner. Nedenstående tabel viser 3 modeller for forbruget af behandlingsfraktioner med henholdsvis 2%, 3% og 4 % stigningstakt i behovet Behandlingsbehov 2% Inkl 10% buffer Behandlingsbehov 3% Inkl 10% buffer Behandlingsbehov 4% Inkl 10% buffer Tabellen viser, at det vil være muligt at opretholde en kapacitet, der dækker behovet frem til Skulle forudsætningerne ændres, vil der være mulighed for at øge den virtuelle kapacitet eller tilkøbe kapacitet i naboregionen. To faktorer må yderligere forventes at sænke kapacitetsbehovet, dels indførsel af partikelbehandling i Aarhus, dels vides det, at der er ændringer i brystkræftbehandlingen der vil kræve færre fraktioner. 4. Anlægsmidler til udvidelse af acceleratorkapaciteten. Regionsrådet har godkendt anlægsbevillinger på i alt 70 mio. kr. til udvidelse af acceleratorkapaciteten: 21. september 2010: 1,0 mio. kr. til antagelse af rådgivningsbistand til udarbejdelse af udbudsmateriale 20. september 2011: 44,0 mio. kr. til anskaffelse af to acceleratorer via EUudbud med option på en tredje accelerator. 15. maj 2012: 25,0 mio. kr. til anskaffelse af en MR-scanner samt gennemførelse af de afledte ombygninger På regionens investeringsoversigt er der afsat i alt 151,5 mio. kr. til udvidelse af strålekapaciteten. Side 6 af 6