Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd

Transkript

1 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211

2

3 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211

4 Reformpakken 22 - Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz Distribution Herstedvang 1, 262 Albertslund T F E Distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Makropolitisk center Christiansborg Slotsplads København K T Omslag: BGRAPHIC Foto: Stig Stasig Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Oplag: 4. Pris: 225 kr. inkl. moms ISBN: Elektronik Publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside:

5 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd Regeringen præsenterer med Reformpakken 22 det solide fundament, der kan bringe Danmark helt ud af krisens skygge. Med konkrete initiativer vil vi skabe grundlaget for høj vækst, beskæftigelse og velstand samtidig med at vi løser de finanspolitiske udfordringer. Danmark blev som andre lande ramt hårdt af den internationale krise. Regeringen valgte at føre en offensiv krisepolitik. Det var muligt, fordi vi brugte de gode år til at nedbringe den offentlige gæld. Vi var derfor gældfri, da krisen ramte. Indsatsen har virket. Ledigheden er steget mindre end frygtet, og den er lavere end alle år fra 1975 til 25. Men samtidig er de store offentlige overskud før krisen vendt til store underskud, så langt øjet rækker. Vores udfordring er, at de offentlige udgifter er meget større end indtægterne. Den udfordring bliver større de kommende år, fordi vi bliver færre i den arbejdsdygtige alder og flere ældre. Det betyder færre skatteindtægter og øgede udgifter til bl.a. pension og sundhed. Skal der være balance mellem indtægter og udgifter, står Danmark med en udfordring på ca. 47 mia. kr. frem mod 22. Med Genopretningsaftalen har vi klaret godt halvdelen. Med Reformpakken 22 fremlægger regeringen nu konkrete forslag, som kan klare resten. Vi har valgt reformvejen, der sikrer flere i arbejde, øget velstand og balance i de offentlige finanser. Det forudsætter, at de offentlige udgifter ikke fortsætter med at stige mere end det, vi planlægger og aftaler med kommuner og regioner. Derfor vil vi indføre en ny lov om udgiftslofter og sanktioner, så alle i den offentlige sektor overholder deres budgetter. Med reformerne kan vi øge den private beskæftigelse med 125. fra 21 til 22. Vi kan styrke indkomsterne i Danmark med mere end 6 mia. kr. Vi kan sikre fremgang på centrale velfærdsområder som sundhed, uddannelse og forskning. Og vi kan sikre sunde offentlige finanser uden at skatten sættes op. Det skaber tryghed for borgere og virksomheder. Claus Hjort Frederiksen Finansminister Reformpakken 22 - Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 3

6 Indhold Del I Reformpakken Sammenfatning Indledning Udfordringerne kan håndteres, hvis der træffes de nødvendige valg Strukturel balance i 22 det primære operationelle finanspolitiske mål... 2 Appendiks 1a. Det samfundsøkonomiske forløb frem til Appendiks 1b. Status for Velfærdskommissionens forslag Appendiks 1c. Vækstforums ti hovedanbefalinger Udfordringerne for de offentlige finanser Indledning Opdateret grundlag Samfundsøkonomiske forudsætninger vækst og beskæftigelse frem mod De offentlige finanser frem mod Årene efter Udfordringerne kan håndteres med reformer og bedre udgiftsstyring Det finanspolitiske udgangspunkt udviklingen i de offentlige finanser siden Del II Baggrund Arbejdsmarkedspolitik Indledning Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed Reformer af beskæftigelsespolitikken siden Appendiks 3a. Vigtigste ændringer på arbejdsmarkedsområdet siden Arbejdsudbud og beskæftigelse Indledning Tæt sammenhæng mellem arbejdsstyrke og beskæftigelse Øget arbejdsudbud gennem højere arbejdstid Tilbagetrækningsreformen og efterspørgslen efter arbejdskraft Hvor er jobbene blevet skabt hidtil Reformpakken 22 - Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211

7 5. Tilbagetrækning og efterløn Indledning Tilbagetrækning i Danmark og andre lande Baggrunden for efterlønsordningen Anvendelsen af efterlønsordningen Virkninger af udspil til en tilbagetrækningsreform Antallet af efterlønsmodtagere fremadrettet med gældende regler Appendiks 5a. Fremskrivning af antal efterlønsmodtagere Appendiks 5b. Teoretisk sammenhæng mellem selvfinansiering og udnyttelsesgrad Uddannelse og erhvervsdeltagelse Indledning Øget uddannelsesniveau og erhvervsdeltagelse Målsætninger for uddannelsesniveauet Tidligere færdiggørelse af uddannelse Skattepolitik Indledning Overblik over skattepolitikken siden Kort om ændringerne i indkomstbeskatningen siden Stort fald i marginalskatten for fuldtidsbeskæftigede Virkning på forskelsbeløb og kompensationsgrad Virkning på arbejdsudbuddet Fordelingsvirkningerne af skatteaftalerne fra 21 og frem Appendiks 7a. Status for Skattekommissionens forslag Offentlige udgifter Indledning Udviklingen i de offentlige udgifter indtil Offentlige udgifter med og uden reformer Bedre udgiftsstyring Effektiviseringer, prioriteringer og konkurrence i det offentlige Udgiftspres på sundheds-, forsknings- og undervisningsområdet Reformpakken 22 - Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 5

8

9 Del I Reformpakken 22

10 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1

11 Kapitel 1 1. Sammenfatning Nyt kapitel 1.1 Indledning Dansk økonomi blev hårdt ramt af det globale tilbageslag i efteråret 28, blandt andet fordi væksten i forvejen var på vej ned efter en periode med stort kapacitetspres, svækket konkurrenceevne og kraftige stigninger i boligpriserne. Siden sommeren 29 er det imidlertid gået fremad igen, og gennem det seneste halvandet år har væksten været større end ventet, mens ledigheden er steget mindre end frygtet. Bruttoledigheden er således stabiliseret det seneste halve år og er i dag lavere end i 21, hvor den nåede ned på det laveste niveau efter højkonjunkturen i 199 erne. Ungdomsledigheden og langtidsledigheden er også lav i historisk lys, og merledigheden blandt de ældre er reduceret markant i forhold til under tidligere tilbageslag. Det afspejler blandt andet strukturreformer på arbejdsmarkedet, herunder forkortelse af dagpengeperioden for personer over 55 år, samt en meget lempelig finanspolitik i 29 og 21. Lempelserne af finanspolitikken i disse år skønnes at være større end i alle andre OECD-lande, jf. boks 1.1. Figur 1.1 Bruttoledighed og langtidsledighed Figur 1.2 BNP-vækst i Danmark, euroområdet og USA 1. personer 1. personer 35 Laveste niveau Pct. 6 4 Pct Ledige, alle Langtidsledige Euroområdet USA Danmark Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat. Krisen har på den baggrund medført en skærpelse af de finanspolitiske udfordringer, Danmark står overfor. Store offentlige overskud er vendt til et betydeligt underskud, som skønnes Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 9

12 Kapitel 1 Sammenfatning til ca. 7 mia. kr. i 211. Danmark er derfor kommet ind i EU's procedure for uforholdsmæssigt store underskud og har fået en henstilling om at stramme finanspolitikken frem mod 213. Den offentlige gæld og rentebetalingerne på gælden er stigende samtidig med, at den demografiske medvind er vendt til modvind. Danmark står fra nu af og i de kommende årtier i en situation, hvor den offentlige økonomi systematisk kommer under stigende pres. Med Genopretningsaftalen er der fra 211 taget fat på at genoprette den offentlige økonomi. Aftalen styrker de offentlige finanser med 24 mia. kr. og betyder sammen med den planlagte finanspolitik i øvrigt, at op mod 9 pct. af de lempelser, der blev gennemført i 29 og 21, trækkes tilbage frem mod Aftalen indebærer blandt andet, at de offentlige forbrugsudgifter skal holdes i ro i årene frem til 213, således at det reale offentlige forbrug bringes tilbage på det spor, som tidligere var planlagt. Aftalen indeholder også reformer på arbejdsmarkedet, som kan bidrage til at fastholde lav langtidsledighed og styrke arbejdsudbuddet. Samlet er det vurderingen, at aftalen styrker arbejdsudbuddet med godt 1. personer på længere sigt. I de seneste 2-3 år er det offentlige forbrug gennemgående vokset mere end det, som var planlagt og aftalt. Hvis det antages, at Danmark fra 214 fortsætter med samme realvækst i det offentlige forbrug som i de seneste 3 år, og der ikke gennemføres yderligere reformer, som styrker det offentlige indtægtsgrundlag, er der udsigt til, at underskuddet kan stige til ca. 2½ pct. af BNP i 22 og ca. 6½ pct. af BNP frem mod 23, jf. figur 1.3. Sådan et forløb hvor udgiftspolitikken videreføres uændret er ikke troværdigt og vil medføre pres på rentespændet, som yderligere forstærker gældsdynamikken. Det er derfor et grundvilkår, at væksten i udgifterne skal sættes ned fremadrettet. Selv hvis den årlige stigning i det offentlige forbrug er ca. halvt så stor som de seneste 3 år (ca.,8 pct.), er der således betydelige finanspolitiske udfordringer. Underskuddet svarer i et sådant forløb til ca. 1¼ pct. af BNP (23 mia. kr.) i 22 og til ca. 2½ pct. af BNP (48 mia. kr.) i 23. Gælden og rentebetalingerne på gælden øges væsentligt, jf. figur 1.4, og finanspolitikken opfylder ikke holdbarhedskravet. I perioder med dårlige konjunkturer vil underskuddet desuden være 2-3 pct. af BNP større end i beregningen, og Danmark vil derfor ofte overskride 3 pct. s grænsen for underskud i Stabilitets- og Vækstpagten. Underskuddet i den offentlige økonomi er strukturelt og afspejler, at de offentlige udgifter systematisk er større end indtægterne i gennemsnit over konjunkturforløbet. Derfor vil problemerne ikke løses af bedre konjunkturer, eller hvis væksten bliver stærkere end ventet. 1 Målt ved de direkte provenuer, der indgår i finanseffektberegningen. 1 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211

13 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.3 Strukturel saldo ved uændret og afdæmpet realvækst i det offentlige forbrug Figur 1.4 ØMU-gæld ved uændret og afdæmpet realvækst i det offentlige forbrug Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP Ved historisk forbrugsvækst Grundforløb Ved historisk forbrugsvækst Grundforløb Anm.: De to forløb illustrerer de finanspolitiske udfordringer. Der er således ikke indregnet virkninger af forslaget om en tilbagetrækningsreform eller andre nye tiltag. I det ene forløb (grundforløbet) er antaget en realvækst i det offentlige forbrug på ¾ pct. om året i og ca.,9 pct. om året i I det andet forløb (historisk forbrugsvækst) er antaget en årlig realvækst i det offentlige forbrug på 1,6 pct., svarende til gennemsnittet for Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Samtidig har det internationale økonomiske klima skiftet karakter. Opsvinget i den vestlige verden er moderat, og mange lande står med finanspolitiske udfordringer, der kan virke uoverkommelige. På de finansielle markeder er der samtidig øget fokus på udviklingen i underskud og gæld, og på hvordan landene håndterer opgaven med at sikre sunde offentlige finanser. Omkostningerne blandt andet i form af stigende renter ved at føre en uansvarlig eller utroværdig politik er betydelige, jf. figur 1.5 og 1.6. Danmark er et lille land med en meget rentefølsom økonomi, og hvor udviklingen på blandt andet ejendoms- og boligmarkedet har stor betydning både for den samlede efterspørgsel og den finansielle stabilitet. Det øger sårbarheden over for finansiel uro. Beskæftigelse og vækst er blevet mere følsomme overfor ændringer især i de korte renter end tidligere, og de realøkonomiske konsekvenser af pres på kronen er derfor forøget. Samtidig har finanskrisen vist, at den økonomiske stabilitet i høj grad er betinget af, at der internationalt er tillid til den finansielle sektor i Danmark. For Danmark er det derfor blevet endnu vigtigere end tidligere at føre en ansvarlig og stabilitetsorienteret økonomisk politik, som sikrer troværdighed omkring fastkurspolitikken, og som kan sikre, at danske statspapirer fortsat ses som en sikker havn i perioder med finansiel uro. Hvis tilliden ikke fastholdes, kan det sætte det moderate opsving, som er i gang, under pres og medføre en større stigning i rentebetalingerne på gælden og dermed reducere råderummet til andre formål. Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April

14 Kapitel 1 Sammenfatning Figur årige rentespænd til Tyskland udvalgte EU-lande, primo april 211 Figur årige rentespænd til Tyskland lande med høje rentespænd Basispoint 1 9 Basispoint 1 9 Basispoint 1 Basispoint DK FIN NLD FRA BEL ITA ESP PRT IRL GRC IRL GRC ITA PRT ESP Kilde: Bloomberg. Krisen har samtidig tydeliggjort, at Danmark står over for en udfordring med lavt vækstpotentiale. Produktivitetsvæksten har været lav gennem en længere årrække, og selv om beskæftigelsen er vokset, har fremgangen i velstanden været mindre end i mange sammenlignelige lande. Den lave produktivitetsvækst har samtidig svækket det offentlige indtægtsgrundlag. Det har forstærket presset på de offentlige finanser, fordi væksten i de offentlige udgifter ikke samtidig er sat tilsvarende ned. De kommende år vil den demografiske udvikling reducere arbejdsudbuddet, mens befolkningen vokser, blandt andet fordi antallet af ældre øges. Det medfører pres på de offentlige finanser og begrænser vækstmulighederne i de private erhverv, navnlig hvis væksten i det offentlige forbrug fortsætter og dermed reducerer rekrutteringsgrundlaget for den private sektor. Dansk økonomi står dermed over for især 3 grundlæggende udfordringer: Vækstpotentialet skal styrkes. Uden reformer eller højere produktivitetsvækst er vækstmulighederne meget begrænsede omkring 1 pct. om året. Danmark risikerer dermed at blive et lavvækstsamfund. Med store udfordringer for både offentlige finanser og vækst er det de private virksomheders vækstbetingelser, der skal styrkes. Det kræver reformer, som kan styrke arbejdsudbud, produktivitet og konkurrenceevne. De offentlige finanser skal styrkes væsentligt for at sikre, at den offentlige økonomi hænger sammen på lidt længere sigt. Uden yderligere reformer vil der kun være plads til ca. nulvækst i de offentlige serviceudgifter det næste tiår, for at der kan være (strukturel) balance på de offentlige finanser i 22. Det er et grundlæggende krav, at udgifterne ikke fortsætter med at stige mere end det, som er planlagt og aftalt. Der er indført skærpede styringsmekanismer, men det vurde- 12 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211

15 Kapitel 1 Sammenfatning res ikke at være tilstrækkeligt. Der er behov for at indføre et nyt udgiftsstyringssystem baseret på bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Boks 1.1 Den økonomiske politik før, under og efter krisen kort fortalt I årene før krisen var overskuddet på den strukturelle saldo foran de mål, som var stillet op, selv om udgifterne var steget mere end planlagt. Det faktiske overskud i årene var samtidig større end i alle andre EU-lande. Samlet blev nettogælden på den baggrund nedbragt med 38 mia. kr. eller 26 pct. af BNP fra 21 til 28, og nettogælden blev således vendt til formue, før krisen kom i efteråret 28. Endelig faldt ØMU-gælden hurtigere end forudsat i den oprindelige 21-plan tilbage fra 21. Finanspolitikken var således på sporet i forhold til de mellem- og langsigtede udfordringer, inden krisen brød ud. I årene 25 til 28 var den planlagte finanspolitik nogenlunde aktivitetsneutral målt ved den ét-årige finanseffekt, men som følge af udgiftsskred navnlig i 26 har finanspolitikken været mere lempelig end planlagt i perioden. Det skal ses i sammenhæng med, at Danmark som nævnt havde de største overskud i EU i disse år, og at de automatiske stabilisatorer dermed i nogen grad bidrog til at dæmpe efterspørgslen. Desuden er den strukturelle beskæftigelse steget markant, bl.a. med baggrund i arbejdsmarkedsreformer og åbninger i adgangen for udenlandsk arbejdskraft. Det har dæmpet presset i økonomien og har samtidig bidraget til forbedringen af den strukturelle saldo i perioden. Samlet var finanspolitikken imidlertid lempeligere end det, som ville have været afstemt med konjunktursituationen. Under krisen. Efter krisen eskalerede i efteråret 28, er finanspolitikken gradvist lempet markant i 29 og 21, og målet om at sikre et strukturelt overskud inden for et fastlagt målinterval blev fraveget. Lempelserne af finanspolitikken i 29 og 21 omfatter både indtægts- og udgiftssiden, og det offentlige forbrug steg mere end planlagt især i 29. Samlet skønnes lempelserne at medføre en stigning i beskæftigelsen på ca. 55. personer i forhold til neutral finanspolitik og en forøgelse af BNP på godt 2 pct. i 21. Lempelserne var efter de foreliggende oplysninger større end i samtlige andre OECD-lande. Sammen med faldet i renterne siden efteråret 28 er der tale om et meget betydeligt bidrag til at styrke beskæftigelsen under krisen. Dertil kommer virkningerne af tiltagene til sikring af finansiel stabilitet, som har forhindret et dybere tilbageslag. De omfattende tiltag og de direkte virkninger af krisen har ført til store underskud på de offentlige finanser på omkring 5 mia. kr. i 21 og skønsmæssigt 7 mia. kr. i 211. Efter konjunkturerne er vendt igen har det været centralt at tilrettelægge en fornuftig exit fra de omfattende kriseinitiativer. Med Genopretningsaftalen påbegyndes konsolideringen af de offentlige finanser i 211. Det er senere end i de fleste andre EU-lande. Aftalen styrker de offentlige finanser med ca. 24 mia. kr. og indfrier henstillingen fra EU om at styrke den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP i perioden og sikre, at det faktiske underskud bringes under 3 pct. af BNP i 213. Den negative aktivitetsvirkning, der isoleret set udgår fra finanspolitikken i 211, bliver mere end opvejet af de forsinkede virkninger af lempelserne fra 29 og 21 og faldet i renterne gennem 29 og 21. Genopretningsaftalen skønnes samlet at styrke arbejdsudbuddet med mere end 1. fuldtidspersoner på længere sigt og understøttes af den nye overenskomstaftale på det offentlige område. Endvidere er der indført strammere styringsmekanismer, der understøtter, at rammerne til 213 overholdes. Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April

16 Kapitel 1 Sammenfatning Boks 1.1 (fortsat) Den økonomiske politik før, under og efter krisen kort fortalt Nationalbanken har endvidere opbygget en betydelig valutareserve på omkring 25 pct. af BNP som et beredskab der bidrager til at sikre mod pres på kronen. Desuden er der opbygget et stort statsligt indestående på statens konto i Nationalbanken, som giver fleksibilitet og handlemuligheder. Endelig er statsgældspolitikken tilrettelagt, således at en stor del af lånebehovet i 211 er dækket. Disse foranstaltninger bidrager til at sikre mod, at dansk økonomi igen bliver påvirket negativt i tilfælde af fornyet finansiel uro De finanspolitiske udfordringer frem til 22 De finanspolitiske udfordringer er skærpet væsentligt. Som følge af lavkonjunkturen og de store lempelser af finanspolitikken under krisen er der store offentlige underskud og stigende gæld. Samtidig vil presset fra den demografiske udvikling og vigende indtægter fra Nordsøen fortsætte de næste årtier. Dertil kommer, at det offentlige indtægtsgrundlag mere permanent ser ud til at være reduceret efter krisen, og at vækstmulighederne som udgangspunkt er ret begrænsede. Med Genopretningsaftalen og finansieringselementerne i Forårspakke 2. mv. trækkes ca. 9 pct. af de finanspolitiske lempelser, der blev gennemført i 29 og 21, tilbage frem mod 213. Genopretningsaftalen skal således ses som det første skridt i retning af at sikre sunde finanser. Genopretningsaftalen skønnes at styrke finanserne med 24 mia. kr., under forudsætning af, at udgiftsrammerne i aftalen overholdes. Figur 1.7 Udfordringen til 22 med afdæmpet realvækst i det offentlige forbrug Figur 1.8 Udfordringen til 22 med fortsat høj vækst i det offentlige forbrug Mia. kr. 8 7 Mia. kr. 8 7 Mia. kr mia. kr Mia. kr Genopret - ningsaf talen (24 mia. kr.) 47 mia. kr. Udfordring 23 mia. kr Genopret ningsaft alen (24 mia. kr.) Udfordring 45 mia. kr Anm.: Uden Genopretningsaftalen skønnes det strukturelle underskud i 22 til 2,9 pct. af BNP. Det kræver en gradvis styrkelse af den primære saldo på ca. 2½ pct. af BNP eller ca. 47 mia. kr. at sikre strukturel balance i 22. Af dette beløb indfrier Genopretningsaftalen ca. 24 mia. kr. I forløbet med fortsat høj forbrugsvækst på 1,6 pct. om året kræves en primær saldoforbedring på 69 mia. kr. (211- niveau). Kilde: Egne beregninger. 14 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211

17 Kapitel 1 Sammenfatning Hvis Genopretningsaftalen ikke var gennemført, ville det strukturelle offentlige underskud i 22 skønsmæssigt nå op på 2,9 pct. af BNP. Det ville dermed kræve initiativer for ca. 47 mia. kr. at sikre balance mellem indtægter og udgifter i 22, jf. figur 1.7. Med Genopretningsaftalen bliver udfordringen halveret. Når aftalen medregnes, og udgiftsrammerne holdes, er der således udsigt til et underskud i 22 på ca. 1¼ pct. af BNP eller ca. 23 mia. kr. Denne vurdering af de finanspolitiske udfordringer bygger på nogle antagelser, som i sig selv er ambitiøse. Vurderingen forudsætter blandt andet, at konjunkturerne normaliseres frem mod 215, og at den registrerede ledighed herefter er på 3½ pct. af arbejdsstyrken i gennemsnit over konjunkturforløbet, samt at produktivitetsvæksten styrkes i forhold til de seneste 15 år, jf. boks 1.2. Opgørelsen forudsætter derudover, at væksten i de offentlige udgifter reduceres, herunder navnlig, at realvæksten i det offentlige forbrug svarer til ¾ pct. om året i 214 og 215 (som i 215-planen 2 ) og,9 pct. om året i Fortsætter den realvækst i det offentlige forbrug, der har været de seneste 3 år (ca. 1,6 pct. om året), kan det strukturelle underskud som nævnt vokse til 2½ pct. af BNP i 22 og 6½ pct. af BNP i 23 selv om Genopretningsaftalen gennemføres, og ledigheden fastholdes på 3½ pct. efter 215, jf. figur 1.8. Uanset hvilke tiltag, der i øvrigt besluttes, er det dermed et grundvilkår, at udgiftsvæksten skal dæmpes. 2 Jf. Mod nye mål Danmark 215, Regeringen 27. Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April

18 Kapitel 1 Sammenfatning Boks 1.2 Forudsætninger bag 22-fremskrivningerne Vurderingen af udfordringen for de offentlige finanser på 23 mia. kr. frem mod 22 og på 47 mia. kr., når der ses bort fra Genopretningsaftalen er blandt andet baseret på følgende antagelser: Forløbet forudsætter en genopretning af økonomien efter finanskrisen med en højere vækst frem mod 215, der sikrer, at det aktuelt store outputgab gradvist lukkes. Den registrerede ledighed falder til 3½ pct. af arbejdsstyrken i 215 svarende til det skønnede strukturelle niveau og fastholdes på det niveau efterfølgende. Ledigheden udgør dermed 3½ pct. af arbejdsstyrken i gennemsnit over konjunkturerne de kommende årtier. Genopretningsaftalen gennemføres, og udgiftsrammerne i aftalen overholdes. Efter 213 anvendes overvejende beregningstekniske fremskrivningsprincipper, som betyder at realvæksten i det offentlige forbrug er halvt så stor, som i de seneste 3 år. Produktivitetsvækst antages at være 1½ pct. om året i de private byerhverv. Den gennemsnitlige arbejdstid er omtrent uændret frem mod 22, idet virkninger af Forårspakke 2. mv. skønnes at modgå, at ændringer i arbejdsstyrkens alders- og kønssammensætning mv. trækker ned. Der er givetvis et underliggende nedadgående pres på arbejdstiden, som bl.a. kommer til udtryk ved, at et flertal af de beskæftigede ønsker lavere arbejdstid. Frem mod 22 forudsættes en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på ca. 3 pct.-point for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande set under ét. For indvandrere fra ikkevestlige lande forudsættes isoleret set en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 1 pct.-point og for efterkommere en stigning på 6 pct.-point. Skønnet for olie- og gasproduktionen i Nordsøen indregner udover bidrag fra kendte felter og produktionsmetoder et teknologibidrag (øget indvinding i kraft af nye teknologier) og et efterforskningsbidrag (øget indvinding som følge af nye fund). 16 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211

19 Kapitel 1 Sammenfatning 1.2 Udfordringerne kan håndteres, hvis der træffes de nødvendige valg Selvom udfordringerne er betydelige, er det danske udgangspunkt bedre end i de fleste lande, jf. figur 1.9. USA, Storbritannien og Frankrig står fx over for at skulle stramme finanspolitikken med mellem 4 og 9 pct. af BNP over de næste fem til ti år blot for at stabilisere udviklingen i den offentlige gæld. I disse og mange andre lande er udfordringerne således adskillige gange større end i Danmark. Alene over de næste år har de 24 EU-lande, der er i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, fået en henstilling om at stramme finanspolitikken med ca. 4 pct. af BNP i gennemsnit. For Danmark ville det svare til et krav om budgetforbedringer på mere end 7 mia. kr. Det er knap 3 gange mere end den henstilling, som Danmark har fået, jf. figur 1.1. Figur 1.9 Gæld og underskud i 21 i OECD-lande Figur 1.1 Konsolideringskrav til EU-lande Gæld, pct. af BNP 25 JPN 2 Gæld, pct. af BNP 25 2 Pct. af BNP Pct. af BNP GRC ITA UK PRT DEU SWE DK Offentlig saldo, pct. af BNP FIN MLT DK DEU AUT NLD HUN BGR CYP ITA BEL POL ROU LTU LVA SVN SVK CZE FRA PRT ESP UK IRL GRC Kilde: OECD og Danmarks Statistik. Kilde: EU-Kommissionen. For at løse udfordringen for de offentlige finanser er der principielt tre veje at gå: Reformer der øger beskæftigelsen og dermed styrker finanserne. Nulvækst i udgifterne. Eller væsentligt højere skat, jf. tabel 1.1. Reformer der øger beskæftigelsen. Reformer, der øger beskæftigelsen, kan på en og samme tid øge vækst og velstand og styrke de offentlige finanser, og dermed skabe plads til en moderat fremgang i ressourcerne til offentlige service. De reformforslag om tilbagetrækning, SU samt fleksjob og førtidspension, der er lagt frem, skønnes samlet at øge beskæftigelsen med ca. 8. personer frem mod 22. Reformerne er tilstrækkelige til at sikre en styrkelse af de offentlige finanser på godt 21 mia. kr. eller knap 1,2 pct. af BNP i 22. Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April

20 Kapitel 1 Sammenfatning Reformerne kan samtidig hæve vækstpotentialet med knap ½ pct. om året. Reformerne vil dermed give et væsentligt bidrag til at opretholde en fremgang i velstanden på linje med det, der har været historisk, og til at genoprette balancen i den offentlige økonomi. Nulvækst i udgifterne. Hvis udgifterne skal holdes inden for det, som er foreneligt med balance i 22 uden yderligere reformer, kan centrale velfærdsydelser som sundhed og uddannelse komme under stigende pres. For at sikre balance i 22 er der således kun plads til en realvækst i det offentlige forbrug på,1 pct. årligt i Det er mindre end det demografisk betingede udgiftspres. Rammen svarer til ca. ½ mia. kr. årligt og til under 1/1 af den realvækst, der har været historisk. Hvis der fortsat skal være plads til at prioritere sundhed, uddannelse og opretholdelse af forskningsmålsætningen på 1 pct. af BNP, skal der årligt spares 3-4 mia. kr. eller mere på andre udgiftsområder for at sikre, at udgiftsrammen overholdes. Lavere udgiftsvækst kan på sigt medvirke til at styrke vækstpotentialet, blandt andet ved at øge tilskyndelsen til at øge effektivitet og produktivitet i den offentlige sektor og frigøre flere ressourcer til den private sektor. Men på lidt længere sigt kan det samtidig blive sværere at sikre, at de offentlige ydelser holder trit med standarderne i den private sektor og befolkningens ønsker, ligesom virkningerne vil afhænge af hvilke offentlige ydelser, der reduceres. Tabel 1.1 Tre veje og deres virkning på offentlige finanser og velstand Offentlige finanser Velstand og vækst Vej Reformer der øger beskæftigelsen + + Nulvækst i udgifterne + + 1) Højere skatter + - 1) Offentlige udgifter tjener mange andre formål end vækst. Lavere offentlige udgifter kan understøtte vækstpotentialet blandt andet ved at frigøre ressourcer til den mere konkurrenceudsatte private sektor, men virkningerne vil bl.a. afhænge af, hvilke udgifter der reduceres. Højere skatter. Selv hvis væksten i det offentlige forbrug halveres i forhold til de seneste 3 år, vil skatterne skulle sættes op med i størrelsesordenen 3-35 mia. kr., hvis der ad den vej skal sikres balance i 22. Hvis realvæksten i det offentlige forbrug fastholdes som i de seneste 3 år (på 1,6 pct. om året) skal skatten sættes op med det dobbelte, svarende til 6-7 mia. kr. Det skal ses i lyset af, at finansieringen af Forårspakke 2. samt Genopretningsaftalen i forvejen forøger beskatningen med omkring 2 mia. kr. fra 21 til 213. Danmark har det højeste skattetryk i OECD, og højere skatter herunder højere progressive skatter på arbejdsindkomst vil svække arbejdsudbuddet og væksten. Højere skatter og afgifter kan samtidig medføre tab af beskatningsgrundlag via øget grænsehandel eller udflytning af virksomheder eller højt kvalificeret arbejdskraft. 18 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211