Analyser og anbefalinger i

Transkript

1 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010

2 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt: Finanspolitiske udfordringer frem mod ) Langt sigt: Holdbar og troværdig finanspolitik

3 Konjunktursituationen og finanspolitik 2007 = BNP i Danmark, USA og euroområdet Danmark USA Euroområdet

4 Konjunktursituationen og finanspolitik Ekspansiv finanspolitik holder hånden under økonomien i 2009 og 2010 Herefter krybende, men skrøbeligt opsving Stimulans i 2010 på niveau med DØRs anbefalinger Dog anderledes timing og sammensætning Anbefaling om vidtgående reformer ikke fulgt Opstramning fra 2011 er nu primær anbefaling Ny, omend moderat, økonomisk fremgang kan konstateres og ledighed topper i 2011 på lavere niveau end tidligere forventet Kun hvis der gennemføres en hurtigvirkende i reform af f.eks. efterlønnen, kan der blive plads til at udskyde konsolidering i 2011, hvis den økonomiske vækst bliver væsentlig lavere end forventet.

5 Finanspolitiske udfordringer frem mod ) Befolkningens alderssammensætning + vigende indtægter fra nordsøen (velkendt) 2) Eksplosiv vækst i det offentlige forbrug (som ikke skyldes demografi) 3) Krisepolitik koster (automatiske stabilisatorer og ) p ( g diskretionær, ekspansiv finanspolitik)

6 Demografisk modvind på trods af velfærdsaftale pers Arbejdsstyrke Uden for arbejdsstyrken

7 Eksplosiv udvikling i det offentlige forbrug som andel af BNP Pct. af BNP 30 Offentligt forbrug i pct. af nominelt BNP Offentligt forbrug i pct. af strukturelt BNP

8 Offentlig saldo Kæmpe udfordring at nå saldo som i konvergensprogrammet Pct. af BNP Mellemfristet fremskrivning Alternativ: KPs krav Konvergensprogram Alternativ: Der gennemføres reformer og besparelser på i alt 18 mia. kr. (svarende til konvergensprogrammets krav)

9 Årlig vækst i timeproduktivitet i private byerhverv Pct

10 Lav vækst i BNP giver pessimistisk saldovurdering BNP-vækst til 2020 væsentligt lavere ifølge DØR end lagt til grund i Konvergensprogram 2009 (KP09) Langsommere konjunkturopretning kt t Lavere underliggende produktivitetsvækst Derfor: For at få offentlig forbrugsandel ned på 27 pct. af BNP i 2020 kræves nulvækst i det offentlige forbrug fra 2011 til 2020 (ikke blot i 3 år som i KP09) Og derfor: Ringere udvikling på saldoen end forventet i KP09 selv under samme antagelser om økonomisk politik

11 Markante overskridelser af forventede reale vækstrater i det offentlige forbrug I gennemsnit over de seneste 10 år har den forventede reale vækst i det offentlige forbrug været 0,8 pct. pr. år Pct.point Real mervækst i det offentlige forbrug Den faktiske reale 0.6 vækst har været over 0.4 dobbelt så høj: 1, pct. pr. år Behov for en markant bedre styring af det offentlige forbrug

12 Holdbar og troværdig finanspolitik 1) Offentlig saldoudvikling og størrelsen af holdbarheds-problemet 2) Mulig konsolideringspolitik 3) Genopretningsaftalen og DØR reformen

13 Uholdbar saldoudvikling på langt sigt Uændret finanspolitik, nulvækst i offentligt Pct. af BNP forbrug og 6 Saldo skattestop også efter 4 Primær saldo 2019 Permanent forværring af offentlig saldo efter Holdbarhedsproblem på 1,4 pct. af BNP ( 25 mia. kr.)

14 Problematisk saldoudvikling selv med holdbar finanspolitik Antag permanent forbedring af saldoen på 1,4 pct. 6 af BNP fra Teknisk 2 holdbarhed, h d men 0 Underskud over 3,0-2 pct. af BNP fra til 2060 Pct. af BNP Holdbar saldo Holdbar primær saldo Nettogæld på næsten 70% af BNP i 2060

15 Problematisk saldoudvikling selv med holdbar finanspolitik Hvis realrenten stiger på statsobligationer t ti med 1%-point fra 2020 skal der vedvarende findes nettoindtægter på 0,54% af BNP udover de initiale 1,4% I 2060 er nettogælden knap 70% af BNP. Hvis utryghed om evne/vilje til tilbagebetaling risikopræmie på 2% betal ekstra renter på 1,4% af BNP. Hvis behov for krisepolitik igen gæld vokser med 15% af BNP i 2060 risikopræmie på 2% og krav om tilbagebetaling over 10 år betal 3,4% af BNP i 2060 (=60 mia kroner) Behov for kraftig begrænsning af de offentlige underskud de kommende år for at skabe finanspolitisk troværdighed

16 Mulig konsolideringspolitik? Antagelse Forbedring af HBI Pct. af BNP Permanent årlig forbedring Mia. kr. Saldo- forbedring i 2040 Pct. af BNP Besparelse på off. forbrug på 1,5 pct. fra ,4 25 3,0 Prisregulering g af overførsler i otte år fra ,5 27 3,1 Afskaffelse af efterløn fra ,9 16 2,5 Afskaffelse af efterløn fra ,8 14 1,7 Efterløn reduceres til tre år fra , ,7 0,7 pct.point lavere strukturledighed fra ,3 6 0,8 3½ pct.point stigning i bundskatten fra ,4 25 2,7 Ophævelse af nominalprincip fra ,9 16 0,1 Ophævelse af nominalprincip fra ,2 21 0,9 Niveau i grundforløb 14 1,4 75 7,5

17 Genopretningsaftalen udmøntning af KP09 Realvækst i offentligt forbrug på 4 mia. kr. frem til 2013, (årlig vækst 0,2-0,3 pct.), dvs. besparelser på godt 10 mia. kr. frem til 2013 Besparelser på overførsler mv. på 4 mia. kr. frem til 2013 Permanente skattestigninger på godt 8 mia. kr., ekstra 2 mia. kr. i fra udskydelse af lettelse af topskat Dagpengereform reducerer dagpengeperioden til 2 år Udestående reformkrav på ca. 5 mia. kr. i forhold til KP09

18 Genopretningsaftale hjælper, men er ikke nok til at give holdbar og troværdig saldo Finanspolitikken er fortsat uholdbar med 0,7 pct. af BNP Utroværdig udvikling i saldo med underskud på op til 6 pct. af BNP i meget lang periode Dårligere saldo frem til 2020 end regeringen pga. mindre optimistisk vækstvurdering og efter 2020 fordi nominalprincip er fastholdt Offentlig saldo i pct. af BNP DØRs grundforløb Genopretningsaftale

19 DØR reform Begrænsning g af det offentlige forbrugs andel af BNP til 27 pct. frem mod svarende til andelen i 2007, som var rekordår indtil da Dagpengereform reducerer dagpengeperioden til 2 år fra 2013 (med mulighed for forlængelse ved lavkonjunktur) Reduktion af efterlønsperioden til 3 år over , så efterlønsalder i 2015 bliver 62 år og i 2022 bliver 64 år med pensionsalder på 67 år - efterløn bevares Ophævelse af skattestoppets nominalprincip fra 2012

20 De enkelte elementers betydning for den offentlig saldo Forbedring af saldo i 2035 fra Begrænset offentlig forbrugsvækst: 2,3 pct. af BNP Pct Grundforløb Lavere off. forbrug til 2020 Lavere off. forbrug plus reform Samlet reform Strukturreformer: 1,9 pct. af BNP Ej nominalprincip: 0,6 pct. af BNP Samlet pakke: 4,9 pct Stadig underskud på ca. 2 pct. af BNP i 2035

21 Sammenligning af genopretningsaftale og DØR-reform Genopretningsaftale Besparelse på offentligt forbrug: 10 mia. kr. frem til 2013 og på overførsler: 4 mia. kr. - Skattestigning: Beløbsgrænser mm. Dagpengereform - DØR reformpakke Besparelse på offentligt forbrug: 14 mia. kr. frem til Yderligere besparelse på offentligt forbrug fra : 27 pct. s målsætning Ophævelse af nominalprincip Dagpengereform Efterlønsreform

22 Reformer er ønskværdige på områderne Efterløn Efterløn ikke for de svageste pga. 25 års-krav Efterlønsalder ld på 60 år i 1979 svarer til mindst 62 år i 2015 og 64 år i 2022 Nuværende ordning generationsmæssigt skæv Hurtig ændring nødvendig, foreslået reform moderat Nominalprincippet Udhuler skattegrundlaget Forvrider beskatningen fra gode til mindre gode skattekilder Fjerner stabiliserende mekanisme (bidrager til bobler) Har haft tvivlsom udgifts- disciplinerende effekt Er ikke nødvendigt for et skattestop