Post 2) og 3) Økologi, smag og sans

Transkript

1 og 3) Økologi, smag og sans Placering: Tæt på skolekøkkenet Antal voksne: 2 Der er brug for én person til at hjælpe eleverne med at besvare spørgsmål om mad og økologi (post 2). Der er brug for yderligere én person til at stå for blindtest af økologiske kontra ikke-økologiske fødevarer (post 3). Et bord og et par stole. En voksen hjælper eleverne med at besvare spørgsmål fra deres spørgeskema om økologi og mad. Der skal svares på følgende spørgsmål: 1. Hvad er et økologimærke? Der snakkes lidt frem og tilbage og eleverne opfordres til at finde opslagene med det danske Ø-mærke og EU s økologimærke, som hænger på væggen (ved siden af mærket "næsten økologisk", som har en rød streg over sig (fordi det ikke er "ægte")). Når gruppen er nået frem til det rigtige svar, sætter den ansvarlige for posten en bolle om OK Det danske økologimærke (det røde Ø ) og EU s økologimærke er mærker, som bruges på fødevarer. Når fødevarerne bærer et af mærkerne (eller begge), viser det, at der er overholdt nogle skrappe regler ved fremstillingen. I det økologiske jordbrug, som disse varer stammer fra, må der f.eks. ikke bruges kunstgødning (spørg eleverne om de ved hvad kunstgødning er), og der må ikke bruges en lang række sprøjtemidler mod skadedyr, ukrudt og svampe. At der ikke bruges kunstgødning har den miljømæssige fordel, at man bl.a. sparer de store mængder energi og medfølgende forurening, som er resultatet, når kunstgødningen fremstilles. Gødes jorden i stedet ved f.eks. at bruge planter, der kan opsuge næringsstoffet kvælstof fra luften, så det ender i jorden, kan man formindske risikoen for, at regnvand "udvasker" kunstgødningen af jorden. Derved forhindres også, at kunstgødningen ender i søer, åer og i grundvandet, hvor den gør skade. Desuden garanterer de to økologimærker, at der kun er ganske få tilsætningsstoffer i maden. Tilsætningsstoffer er kemiske stoffer, der skal få maden til at holde længere og se bedre ud. De stoffer, der får maden til at se bedre ud, uden at den er det, kalder nogle for mad-sminke. Landmanden får kun lov til at sætte et økologimærke på sine madvarer hvis han overholder en masse strenge miljøkrav, som de nævnte. Der er også strenge krav til, hvilke forhold dyrene lever under. Der er blandt andet krav om at de skal have mulighed for frisk luft, jævnlig motion og dagslys i staldene. 2. Er det danske og EU s "Ø-mærke" ægte økologimærker? Der snakkes lidt om hvad der menes med et "ægte" mærke. Når gruppen har forklaret hvorfor svaret er JA, sættes en bolle om OK i deres skema.

2 Ja, det er det. Den danske stat kontrollerer mindst en gang hvert år, at landmanden har ret til at sætte det danske Ø-mærke på sine varer. Hvis han ikke kan leve op til de miljøkrav, der stilles, må han ikke sætte Ø-mærket på sine varer. Stort set de samme regler gælder for EU s miljømærke, hvor det er den nation hvor fødevaren pakkes som mindst en gang årligt kontrollerer om landmanden lever op til kravene. Det danske Røde Ø og EU s økologimærke er lige gode og garanterer begge for at de fødevarer, som bærer et af mærkerne, er kontrolleret økologisk og altså ægte økologisk. Udover det danske og EU s miljømærke kan man på fødevarer herhjemme også finde andre økologimærker. Det drejer sig om det svenske KRAV-mærke, det norske Debio-mærke og det hollanske EKO mærke. Alle mærker viser, at varen er underlagt EU s eller nationale regler for økologisk produktion og kontrol. Disse 3 økologimærker er ligeledes troværdige økologimærker. 3. Er "Næsten økologisk" et ægte økologimærke? Der snakkes lidt om, hvorfor alle mærker ikke er lige troværdige. Når gruppen har forklaret, hvorfor svaret er NEJ, sættes en bolle om OK på deres skema. Nej, det er et snydemærke ligesom som så mange andre. Der er ikke noget, der hedder næsten økologisk. Enten er en vare økologisk, eller også er den det ikke. Teksten på mange varer nævner også begreber som naturlige, miljøvenlige. naturidentiske og lignede. Dette har ikke noget med økologi at gøre. 4. Hvad menes der med at gulerødder er økologiske? Når gruppen er kommet frem til det rigtige svar, sættes en bolle om OK på deres skema. Når landmanden dyrker sine gulerødder økologisk, så skal det ske efter de økologiske principper d.v.s. uden kunstgødning og uden gift. Derved skånes miljøet, både luften, jorden og vandet samt de dyr, der lever der. Spørg f.eks. hvordan henholdsvis luft, jord og vand skånes for forurening i det økologiske jordbrug. 5. Hvad menes der med, at rugbrød er økologisk? Når gruppen er kommet frem til det rigtige svar, sættes en bolle om OK på deres skema. Rugbrød fremstilles helt grundliggende af rugmel (groft eller halvsigtet) æltet med vand, salt og hævemiddel. Det er altså kornsorten rug, der er grundlaget for rugbrød. Når rugbrødet er økologisk, så skal kornet til brødet være dyrket efter de økologiske principper d.v.s. uden kunstgødning og uden gift. Hvis der i stedet er tale om økologisk kød, f.eks. en bøf, så betyder det, at den er lavet af kød fra en ko, som har fået lov at gå udenfor og græsse på marken noget af året. For økologiske dyr (både

3 malke- og slagtedyr) er reglerne, at de skal på græs hver dag om sommeren og have adgang til motion og dagslys i vinterhalvåret. Det foder, som dyrene fodres med, skal være økologisk (mindst 85 % for drøvtyggere og 75 % for fjerkræ). Der arbejdes på at kunne fodre 100 % med økologisk foder. Når det endnu ikke er 100 %, skyldes det, at det har været vanskeligt at få nok økologisk foder). Dyrene må ikke få vækstfremmere (en slags medicin, som får dyrene til at vokse hurtigere). Hvis dyrene skulle blive syge og skal have medicin, så skal der gå meget længe, inden de må spises af mennesker. Derved sikres vi bedst mod at få rester af medicin i vores mad. 6. Hvorfor er det godt for miljøet at spise økologisk mad? Når gruppen er kommet frem til det rigtige svar, sættes en bolle om OK på deres skema. Her sker en opsamling af alle de aspekter I har været igennem med de foregående spørgsmål. 7. Spiser du dagligt økologisk mad? Hvis halvdelen, eller over halvdelen af gruppen, svarer JA, sættes der en bolle om JA i deres skema - ellers om NEJ. Spørg eleverne om de drikker økologisk mælk eller spiser økologiske gulerødder af og til. 8. Hvilke af de viste produkter er økologiske? Eleverne skal udpege de økologiske varer. Der kan være vare med både det danske og EU s økologimærke. Desuden kan der spørges indtil hvad nogle af de øvrige mærker betyder (fx Arla, genbrugsmærker m.v.) og om det har noget med økologi at gøre. Giver sig selv. Post 3 Blindtest (smag og sans) Ved denne post skal eleverne igennem en blindtest af økologiske fødevarer kontra ikke-økologiske fødevarer. Det kan være hensigtsmæssigt at placere posten ud for skolekøkkenet. Én voksen person passer posten. Smager økologisk mad ligeså godt som ikke-økologisk mad? Smag selv! Når de har deltaget i testen og hvis halvdelen eller flertallet af gruppen svarer JA, sættes der en bolle om JA på deres skema - ellers om NEJ. Eleverne skal smags-teste følgende 6 forskellige produkter Økologisk saft kontra ikke-økologisk saft. Økologisk rugbrød kontra ikke-økologisk rugbrød. Økologiske gulerødder kontra ikke-økologiske gulerødder.

4 Holdene skal igennem 3 test, som er beskrevet i det følgende. Først skal det dog præciseres, at det er vigtigt at lade eleverne forstå, at der ikke findes nogle rigtige svar hvad angår smag. Hvis eleverne ikke kan smage forskel, er det i orden; hvis de økologiske produkter smager bedre eller dårligere end de andre, er det også i orden, - hver person sin smag Pointen er, at økologiske varer kan smage mindst ligeså godt som andet og tager mest muligt hensyn til natur, miljø og dyrevelfærd. Rugbrøds - test Benyt to bokse/bøtter med rugbrødsstykker (i bunden af bøtterne noteres vedr. øko/ikke-øko) således, at kun den ansvarlige for posten ved i hvilken, der er økologisk rugbrød og hvilket ikkeøkologisk rugbrød. Eleverne skal nu smage et stykke af hver. Først siger eleverne, hvilket produkt han/hun bedst kan lide og derefter fortæller han/hun, hvilket de tror, der er økologisk. Det oplyses om eleverne gættede rigtigt. Den ansvarlige for posten skriver svarene ind i et fortrykt skema (se nedenfor). Svarene skal bruges til statistikken. Der kan tages en snak om, at man ikke må bruge så mange tilsætningsstoffer i den økologiske mad, f.eks. farve. Det kan gøre, at der er stor forskel på farven af en økologisk og en ikke-økologisk mad. Gulerødder - test Der stilles to skåle frem med gulerodshapser (tallerkenerne er markeret i bunden/bagsiden) med 1- tal for økologisk og et 2-tal for ikke-økologisk, således at kun den ansvarlige for posten ved, hvilken der er de økologiske gulerødder og hvilken der er de ikke-økologiske. Eleverne skal nu smage en haps af hver. Først siges, hvilket produkt han/hun bedst kan lide. Derefter fortælles, hvilket han/hun mener, er det økologiske. Det oplyses, om personen gættede rigtigt. Den ansvarlige for posten skriver svarene ind i et fortrykt skema jf. tidligere. Saft -test: Hver elev får tilbudt et drikkebæger med en smagsprøve saft. Der hældes op fra to forskellige kander med henholdsvis økologisk og ikke-økologisk saft. Kanderne er enten forskellige eller mærket i bunden, så vejlederen kan se forskel. Det er nu op til eleverne at sige, hvilket produkt han/hun bedst kan lide og dernæst fortælle, hvilket han/hun mener der er det økologiske. Når alle elever har smagt fortælles det rigtige svar. Den ansvarlige for posten skriver også her svarene ind i et fortrykt skema. Checkliste: Materialer Haves normalt på skolen: 1 bord og 1 stol 1 rulle klisterbånd til at ophænge opslag med (bruges også af post 3)

5 1 kuglepen til at markere på elevernes skemaer. Post 3) 1 bord og 1 stol Knive + skærebræt (til at skære rugbrød og gulerødder) Gulerodsskræller 4 tallerkener, skåle eller bokse 2-4 kander til saftevand (gerne mange så de kan laves på forhånd og sættes på køl) Bør anskaffes til posterne: 6 stk. laminerede opslag: 1 med postangivelse (nummeret på posten, placeres synligt). 1 med det danske Ø-mærke 1 med EU s økologimærke Minimum 1 med et falsk ø-mærke (næsten økologisk, miljøvenlig, naturidentisk ) Til tjek af Ø-mærke produkter ved post 2: 1 pose økologiske havregryn 1 pose ikke-økologiske havregryn 1 glas økologisk marmelade 1 glas ikke- økologisk marmelade 1 pakke økologisk pasta 1 pakke ikke-økologisk pasta 1 liter økologisk mælk 1 liter ikke-økologisk mælk Etc. Til elevernes smagsprøver ved post 3 (ved ca. 48 elever) 2 kg økologiske gulerødder 2 kg ikke-økologiske gulerødder 2 liter økologisk saft til fortynding 2 liter ikke-økologisk saft til fortynding 2 økologiske rugbrød 2 ikke-økologiske rugbrød 100 miljørigtige drikkebægre 2 filtpenne tusser (til at skrive i bunden af kander og skåle m.v.) 1 kuglepen 3 laminerede opslag med glade grøntsager: Broccoli, tomat og gulerod 1 lamimeret opslag med postangivelse Fordres af skolen Den ansvarlige person for posten skal sørge for at stille borde og stole op, samt ophænge de udleverede opslag. Den ansvarlige skal udfylde elevernes svarskema for dem.

6 Post 3) Den ansvarlige person for posten skal sørge for at stille borde og stole op. Desuden skal personen udfylde elevernes svarskema for dem og hertil lave statistik over testresultaterne. Når dagen er slut, lægges testresultaterne sammen, så de er lige til at bruge for miljøavisen. Inden kl (eller det på skolen aktuelle starttidspunkt) skal testmaden være parat. Hvis der er ekstra medhjælpere ved posten, kan man evt. nøjes med at lave to holds test-mad parat, og så kan medhjælperen lave mad og saft parat efterhånden. Rugbrødet skal skæres i tern på forhånd og lægges i bokse. Gulerødderne skal skæres til hapser og hældes i plastpose (eller boks). De lægges frem i skåle med vand, efterhånden som de skal bruges, så de holder sig friske. Husk at markere poser (bokse) tydeligt, så der ikke sker sammenblanding af økologiske og ikke-økologiske produkter. Tallerkenerne markeres med et 1- tal for økologisk (i bunden så eleverne ikke kan se det) og et 2-tal (i bunden) for ikke-økologisk. Brug evt. klistermærkater. Saften skal blandes op og hældes på kander (husk at markere om det er økologisk eller ej) og gerne stilles på køl på forhånd. Kanderne markeres med et 1-tal for økologisk og et 2-tal for ikkeøkologisk. Vigtigt: Alle materialer rengøres, pakkes ned og afleveres ved START/SLUT af løbet, når aktiviteten er slut. Eventuelle madrester smides ud. Hvis skolen indgår aftale om at få besøg af Den Grønne Karavane, så medbringer Karavanen alle nævnte materialer.

7 MILJØSTATISTIK - POST 3 - Blindtest af økologiske/ikke-økologiske madvarer Miljøstatistikken udfyldes af den ansvarlige person for "blindtesten" af madvarer ved Post 3. Så snart statistikken er udfyldt, leveres den hurtigt til lokalet, hvor miljøavisen produceres, så resultaterne kan nå at komme med. Hvis der gennemføres et helt karavane-forløb, kan statistikken indleveres efter dag 1, da tendensen allerede efter ca. 10 hold vil vise sig. Vejledning i at udfylde miljøstatistikken: Først får eleven lov at smage to stykker rugbrød fra to forskellige bokse. Eleven bedes fortælle, hvilket rugbrød han/hun bedst kan lide (det er også OK at sige, at de smager ens). Den voksne sætter en streg i skemaet udfor det eleven bedst kan lide: Den økologiske, den almindelige - eller lige godt. Dernæst spørger den voksne eleven, hvilket rugbrød, han/hun mener, er det økologiske. Den voksne tjekker så, om det er rigtigt (da denne jo kender svaret). Hvis eleven har svaret rigtigt, sættes en streg i skemaet ud for JA, og hvis det er forkert, sættes en streg ud for NEJ. Det samme gentages for gulerod og saftevand. Alle eleverne i gruppen skal smags-teste. Og alle svar indføres i skemaet via nævnte stregsystem. Dvs. ét svar pr. elev. Stregerne tælles sammen til sidst. Den udfyldte statistik afleveres i lokalet, hvor miljøavisen produceres eller ved Start/Slut. NB; Der findes ikke nogle rigtige eller forkerte svar, alle svar er lige gode, vi vil bare gerne lave statistik på dem. Hvilken af de to smagsprøver smager bedst? Rugbrød Økologisk (sæt en streg hvis ja) Almindelig (sæt en streg hvis ja) Lige godt (sæt en streg hvis ja) Gulerod Saftevand Kan du gætte hvilken smagsprøve der er økologisk? Rugbrød Gulerod Saftevand JA (sæt en streg for hvert ja) NEJ (sæt en streg for hvert nej)