Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter"

Transkript

1 Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 1

2 Forløbsoversigt og ark til Livet med nyresvigt Dit liv med nyresvigt- Samtale 1 Ca. 1 times varighed Invitation til samarbejde Vigtige begivenheder og perioder i dit liv med nyresvigt Hvad finder du for tiden udfordrende eller svært ved at leve med nyresvigt? Ufuldendte sætninger - om værdier, erfaringer og behov Plads til nyresvigt i dit liv Udleveret Drøftet Oplevede problemer/udfordringer - samtale uger senere. Ca. 30 minutters varighed Planer for ændring af levevis Billede, metafor eller fast vending, du bruger om dit liv med nyresvigt Dine erfaringer med kendte symptomer hos hæmodialysepatienter Forandringsaftale - samtale uger senere. Ca. 30 minutters varighed Aftaleark Forandringsarbejde - samtale uger senere. Ca. 1 times varighed Dine iagttagelser Dine tanker og følelser Dine mål og intentioner Dine handlinger Dynamisk problemløsning Væskeoverskud, vægt, fosfat og kalium - samtale uger senere. Ca. 30 minutters varighed Væske - vægt - fosfat - kalium Din uge, døgnet rundt, med nyresvigt Hvad ved vi om væskeoverskud? Hvad ved vi om vægttab? Hvad ved vi om fosfatindholdet i blodet? Hvad ved vi om kaliumindholdet i blodet? Afslutningssamtale - samtale uger senere. Ca. 30 minutters varighed Nye strategier og langsigtet plan Afslutningsaftale Udleveret Udleveret Udleveret Udleveret Udleveret Drøftet Drøftet Drøftet Drøftet Drøftet Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 2

3 Livet med nyresvigt Samtale 1 Dit liv med nyresvigt Invitation til samarbejde Vigtige begivenheder og perioder i dit liv med nyresvigt Hvad er for tiden udfordrende eller svært ved at leve med nyresvigt Ufuldendte sætninger Plads til nyresvigt i dit liv Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 3

4 Invitation til samarbejde Hvad skal vi samarbejde om? Vi vil sammen udvælge noget, som opleves udfordrende eller svært for dig i dit liv med nyresvigt Hvilken rolle har vi hver især? Både din og min viden og erfaring er nødvendig. Måske vil dine nærmeste pårørendes viden og erfaring også være vigtig for samarbejdet. Vi skal begge være aktive og bruge tiden bedst muligt på noget, vi finder vigtigt. Noget af tiden vil vi arbejde hver for sig, noget af tiden vil vi arbejde sammen. Hvordan skal samarbejdet være? Det er i orden, - og kan være en fordel, at vi ser forskelligt på tingene. Det er i orden, at vi er uenige. Det er i orden, at følelse kan opleves svære og at de udtrykkes. Det er nødvendigt, at vi kender hinandens opfattelser. Det er nødvendigt at vi sammen drager nytte af dine erfaringer og vores viden og tilrettelægger behandlingen derudfra Hvad er fordelen ved refleksionsarkene og hvad skal de bruges til? Du kan bruge dem til i fred og ro at tænke over og blive klogere på din situation. Vi kan bruge dem sammen til at få overblik over hvad der er vigtigt i din situation. De kan gøre det lettere at snakke om det, der ellers kan være svært at snakke om. De kan hjælpe dig til, at tage beslutninger der passer til dig. Efter at du har brugt refleksionsarkene, kan de fremover hjælpe dig med at holde fast i det der er vigtig for dig. Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 4

5 Vigtige begivenheder og perioder i dit liv med nyresvigt Angiv årstallet for det tidspunkt du fik nyresvigt Angiv tidspunktet hvor du begyndte i hæmodialysebehandling længere perioder, hvor du har haft det godt (skriv G henover perioden) længere perioder, hvor du har haft det mindre godt (skriv MG henover perioden) længere perioder, hvor du har haft det decideret dårligt (skriv D henover perioden) Angiv det, du selv mener, har påvirket dit liv positivt eller negativt: F.eks. følelser og reaktioner; begivenheder; oplevelser hjemme, på arbejde/under uddannelse eller i fritiden; andre forhold som f.eks. komplikationer til hæmodialysebehandling (se eksempel på næste side) Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 5

6 Eksempel på patient med nyresvigt Vigtige begivenheder og perioder i dit liv med nyresvigt Problemer Hjertesyg med fistel anlagt ny Maj: Akut opstart i hæmodialyse Akut kateter Juli: Anlagt A/V fistel Flere indlæggelser på nyreafdeling og hjerteafdeling D/G G G G G G MG G D MG D MG Julie blev født Stoppede Farfar arbejde. Førtidspension Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 6

7 Hvad finder du for tiden er udfordrende eller svært ved at leve med nyresvigt? Skriv nogle stikord: Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 7

8 Ufuldendte sætninger - om værdier, erfaringer og behov Fuldend de sætninger, du synes, der er relevante for dig. Det jeg er bedst til angående min nyresygdom er Det værste ved at være nyresyg er Når jeg skal i dialyse, tænker jeg Det jeg er dårligst til er Min nyresygdom har forhindret mig i Den må ikke forhindre mig i Om et år vil jeg Når jeg tænker på fremtiden, frygter jeg Jeg bør ikke give min nyresygdom skylden for Jeg vil gerne lære noget mere om Hvis jeg tager aktiv del i min behandling, er det fordi Noget, der kan give problemer derhjemme, er De, som kender min måde at leve på, synes at jeg Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 8

9 Jeg synes, at mine kollegaer/venner Noget, jeg forsøger at forandre ved mig selv, er En vane, jeg har svært ved at blive af med, er Jeg har svært ved at modstå pres fra Jeg får en god støtte af Jeg får for lidt støtte af Min nyresygdom har lært mig, at Den lykkeligste dag i mit liv var, da Den mest triste dag i mit liv var, da Det, jeg ønsker mig allermest, er Når jeg bliver gammel, vil jeg gerne se tilbage på, at jeg har Min familie tænker om min nyresygdom, at... Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 9

10 Plads til nyresvigt i dit liv Så meget har mit nyresvigt fyldt indtil nu (skraver det felt, som dit nyresvigt fylder) Så meget skal mit nyresvigt fylde fremover (skraver det felt, som dit nyresvigt skal fylde) Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 10

11 Livet med nyresvigt Samtale 2 Oplevede problemer og udfordringer Planer for ændring af levevis Billede, metafor eller fast vending, du bruger om dit liv med nyresvigt Dine erfaringer med kendte symptomer hos i hæmodialysepatienter Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 11

12 Planer for ændring af levevis Meget af det, man anbefales i livet med nyresvigt, kan være svært at indpasse i en hverdag. Hvordan er følgende leveregler indpasset i din hverdag? Sæt ét kryds på hver linie hvad der passer på din hverdag og om der er noget du vil ændre på eller fortsætte med. Følgende kendetegner min hverdag Jeg spiser for få måltider, til at jeg kan holde min vægt Jeg vil lave om på det: Inden Inden Efter for for det den det første første første ½ år måned ½ år Jeg har ikke planer om at lave det om Jeg drikker og spiser for meget mad, hvor fosfatindholdet er højt Jeg tager ikke de fosfatbindere, jeg har brug for Jeg drikker og spiser for meget mad, hvor kaliumindholdet er højt Jeg tager ikke det resonium, jeg har brug for Mit væskeindtag er for stort Jeg dyrker for lidt motion Jeg ryger Jeg har problemer i forbindelse med alkohol Jeg tager ikke den medicin, jeg har fået ordineret Jeg får ikke holdt min mund og tænder i orden Jeg kommer ikke til alle de ordinerede dialyser Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 12

13 Billede, metafor eller en fast vending, du bruger om dit liv med nyresvigt (Skriv og/eller tegn) Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 13

14 Dine erfaringer med kendte symptomer hos hæmodialysepatienter Sæt kryds ved de symtomer, der kendetegner din hverdag. Min hverdag er kendetegnet ved, at jeg: Føler mig træt og tappet for energi Bekymrer mig Har tør hud Har kløe Har svært ved at få en sammenhængende søvn Har svært ved at falde i søvn Er ked af det Er irritabel Har svært ved at blive seksuelt opstemt Har knogle- og ledsmerter Har muskelkramper Er urolig Har nedsat lyst til sex Har en tør mund Er forstoppet Har hævede ben Har rastløse ben/har uro i benene Er nervøs Har hovedpine Har diarre Har nedsat appetit Hoster Har ømme muskler Har kvalme Er uklar i hovedet og svimmel Er stakåndet Har svært ved at koncentrere mig Mine fødder er følelesløse og de snurrer Kaster op Har brystsmerter Ikke aktuelt Det har jeg kendt til gennem måneder Det har jeg kendt til de sidste uger Det har jeg kendt til i de sidste dage Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 14

15 Livet med nyresvigt Samtale 3 Forandringsaftale Aftaleark Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 15

16 Udleveres til patienten - Patientens kladde Valg og benævnelse af udfordring/problem i dit liv med nyresvigt Må gerne være forskellig fra sygeplejerskens liste Patientens liste: Udfyldes lige efter samtale 2 og påføres under samtale 3 en fælles liste sammen med sygeplejersken Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 16

17 Udleveres ikke - Sygeplejerskens kladde Valg og benævnelse af udfordring/problem i patientens liv med nyresvigt Må gerne være forskellig fra patientens liste Sygeplejerskens liste: Udfyldes lige efter samtale 2 og påføres under samtale 3, efter at patientens liste er udfyldt Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 17

18 Aftaleark Aktuelle problemer eller udfordringer som opleves som udfordrende eller svære i håndteringen af dit nyresvigt: Din liste: Sygeplejerskens liste: Ønskes forandret: Udfylder vi i fællesskab ved samtalen Vores fælles benævnelse af en udfordring eller et problem, vi mener du med fordel kan uddybe din indsigt i og kapacitet til at håndtere Formuleres på en måde, du kan lide og som vi begge finder dækkende Valg af problem(er)/ udfordring(er) vi vil arbejde med i din situation Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 18

19 Livet med nyresvigt Samtale 4 Forandringsarbejde Dine iagttagelser Dine tanker og følelser Dine mål og intentioner Dine handlinger Dynamisk problemløsning Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 19

20 Måde at løse problemet/udfordringen på hidtil. Hvad skal vi kalde det, der er svært? Dine iagttagelser ========================================================== Hvor længe har du oplevet det? Hvor ofte oplever du det? Er det blevet større eller mindre med tiden? Hvornår mærker du det mest? Hvornår mærker du det mindst? Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 20

21 Dine tanker og følelser ========================================================== Hvad mener du problemet/udfordringen hænger sammen med? Hvad gør det værre? Hvad gør det mindre? Hvad forhindrer det dig i? Hvad opnår du ved at have det? Hvor meget påvirker det dig? Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 21

22 Dine mål og intentioner ========================================================== Hvad er vigtigt for dig? - hvad stiler du efter? Hvad kan du/andre vinde ved at problemet/udfordringen klares? Hvad kan du og andre tabe ved at problemet/udfordringen klares? På kort sigt? På kort sigt? På lang sigt? På lang sigt? Har du sat dig for at klare problemet/udfordringen helt eller delvist? Hvis delvist - hvilke dele? Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 22

23 Dine handlinger ========================================================== Hvad har du hidtil haft gode erfaringer med for at klare problemet/udfordringen? Hvornår? Hvor tit? Hvad har du gjort uden held? Hvem har du fået hjælp af? Hvem har du savnet hjælp fra? Hvem har du bedt om hjælp? Hvem ville du gerne have bedt om hjælp? Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 23

24 Dine iagttagelser Dynamisk problemløsning Dine mål og intentioner Udvidet problemløsning Hidtidig problemløsning Det, der er svært: Dine tanker og følelser Dine handlinger Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 24

25 Livet med nyresvigt Samtale 5 Væskeoverskud, vægt, fosfat og kalium Væske - vægt - fosfat kalium Din uge, døgnet rundt, med nyresvigt Hvad ved vi om væskeoverskud? Hvad ved vi om vægttab? Hvad ved vi om fosfatindholdet i blodet? Hvad ved vi om kaliumindholdet i blodet? Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 25

26 Væske - Vægt - Fosfat - Kalium Sæt et kryds i figuren der, hvor du til nu har haft besvær med at følge anbefalingerne. Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 26

27 Din uge, døgnet rundt, med nyresvigt Hvornår spiser du sover eller hviler er aktiv? Klokken Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 27

28 Hvad ved vi om væskeoverskud? Væskeoverskud er et stort problem for mange hæmodialysepatienter. Du anbefales maksimum at indtage 800 ml væske i døgnet. Vi ved at dette kan være vanskeligt især, fordi du som hæmodialysepatient kan have en øget tørst samt en metalsmag i munden. En hæmodialysepatient der med et væskeoverskud på mindre end to liter mellem hver dialyse har 28 % større chance for at overleve end en patient der har mere end 4 liter i overskud mellem hver dialyse. Væskeoverskud mellem dialyserne har ikke kun en betydning på langsigt, men giver også symptomer i hverdagen, før dialyse, under dialyse og efter dialyse. Væskeoverskud Overlevelse Mindre end 2 liter Normal (dialyse) Mere end 4 liter 72 % Symptomer før dialyse på stort væskeoverskud: Hævede ben, fingre eller hævet omkring øjnene Åndedrætsbesvær Hovedpine Symptomer under dialyse på stort væsketræk: Blodtryksfald Hovedpine Lægkramper Kvalme/opkast Symptomer efter dialyse pga stort væsketræk: Svimmelhed, når du rejser dig efter dialyse Lægkramper Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 28

29 Der kan være en sammenhæng mellem dit velbefindende før dialyse, under dialyse eller efter dialyse og hvor meget væske du indtager mellem dialyserne. Vi ønsker at du i forbindelse med dine næste 6 dialyser vurderer dit velbefindende i sammenhæng med dit væskeoverskud. Du skal vurdere dit velbefindende på en skala fra 0-4, hvor 4 er meget godt og 0 er dårligt. Dårligt Mindre godt Nogenlunde godt Godt Meget godt Du skal vurdere dit velbefindende lige før du påbegynder dialyse. Når du har afsluttet dialyse skal du vurdere dit velbefindende under dialyse. Næste gang du kommer i dialyse skal du vurdere hvordan dit velbefindende var sidste gang du var i dialyse. Dine vurderinger føres ind i nedenstående skema sammen med dit væskeoverskud. Datoer Væskeoverskud Antal liter Velbefindende Før dialyse Velbefindende Under dialyse Velbefindende Efter dialyse Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 29

30 Hvad ved vi om vægttab? Hvad kan du opnå ved at spise tilstrækkelig energi og protein, så du får dækket kroppens daglige behov? Du kan bevare dit aktivitets niveau, og forhindre at din muskelmasse bliver mindre det gælder også lunge- og hjertemuskler. Du kan mindske risikoen for, at der kan opstå koncentrationsbesvær, lettere irritation og udvikling af depression. Du kan forhindre, at immunforsvaret bliver svækket, så risikoen for infektioner bliver mindre og sår heles hurtigst mulig. Du kan bevare den optimale mulighed for at kræfter og livskvalitet genvindes. Du kan undgå et alvorligt vægttab, der kan føre til underernæring. Underernæring er et stort problem for hæmodialysepatienter, da den nedsatte nyrefunktion kan give kvalme og nedsat appetit. Samtidig bevirker dialysen, at der sker et øget forbrug af vigtige stoffer i kroppen dvs. at det er nødvendigt at spise mere protein og energi end normalt, når man er i dialyse. Det kan dog være svært at spise tilstrækkelig protein, når fosfat- og kaliumholdige fødevarer samtidig skal begrænses. Ernæring Overlevelse Normal ernæret Normal (dialyse) Let underernæret 95 % Alvorlig underernæret 66 % Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 30

31 Måltider Dine egne grunde til at spise. Andre menneskers grunde til at du skal spise. Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 31

32 Hvad ved vi om højt fosfatindholdet i blodet? Symptomer ved for højt fosfat i blodet: Øget hudkløe røde øjne Men på længere sigt kan det medføre: stivhed af blodkar og hjertesvigt (forkalkning af blodkar) smertefulde sår med dødt væv (forkalkning af små blodkar med aflukning af karret) afkalkning af knogler knoglebrud Højt fosfat kan være et stort problem for mange hæmodialysepatienter, da fosfat findes i mange fødevarer. Højt fosfat bevirker at blodkarrene med tiden forkalkes, så der opstår hjertesvigt. Så hæmodialysepatienter med s- fosfat i niveau (1,13 1,78 mmol/l) har 3 gange større chance for at overleve, end hæmodialysepatienter hvor s- fosfat er ca. 3,5 mmol/l. S-fosfat Overlevelse 1,13 1,78 mmol/l Normal (dialyse) Ca. 3,0 mmol/l 50 % Ca. 3,5 mmol/l 33 % Ca. 4,0 mmol/l 20 % Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 32

33 Hvad ved vi om lavt fosfatindhold i blodet? Lavt fosfat kan være et problem for hæmodialysepatienter med nedsat appetit. Symptomer ved for lavt fosfat i blodet: muskelsvaghed, lammelse (også hjerte og lunger) træthed, rysten, kramper afkalkning af knogler konfusion og koma Lavt fosfat kan også forekomme ved alkoholisme, langvarig diarre, opkast eller hvis tarmen ikke kan optage nok fosfat feks. efter fjernelse af noget af tarmen. Hæmodialysepatienter med s-fosfat i niveau (1,13 1,78 mmol/l) har 50 % større chance for at overleve, end hæmodialysepatienter hvor s-fosfat er ca. 0,45 mmol/l. S-fosfat Overlevelse 1,13 1,78 mmol/l Normal (dialyse) Ca. 0,6 mmol/l 75 % Ca. 0,45 mmol/l 50 % Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 33

34 Hvad ved vi om kaliumindholdet i blodet? Symptomerne på for højt kalium i blodet kan være: Slaphed, træthed og kraftesløshed, muskelsvaghed og i sjældne tilfælde mavesmerter. De farligste symptomer på for højt kalium er rytmeforstyrrelser i hjertet som kan ende med hjertestop. Større udsving i kalium indholdet i blodet kan også medføre hjerterytmeforstyrrelser, som kan ende med hjertestop. Højt kaliumindhold i blodet kan være et stort problem for mange hæmodialysepatienter, da kalium findes i mange fødevarer og drikke varer. Af det kalium vi spiser og drikker os til, kommer 20 % fra mælkeprodukter, 25 % fra grøntsager og 15 % fra drikkevarer, specielt kaffe. Niveauet af kalium i blodet skal ligge inden for et snævert område. Højeste overlevelse ved kalium mindre end 5,3 mmol/l. Ved kalium højere end 5,6 mmol/l er der en mindre overlevelse. S-Kalium Overlevelse Mindre end 5,3 mmol/l Normal (dialyse) Ca. 6,3 mmol/l 50 % Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 34

35 Livet med nyresvigt Samtale 6 Afslutningssamtale Nye strategier og langsigtet plan Afslutningsaftale Afsluttende spørgsmål Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 35

36 Nye strategier og langsigtet plan Hvad har du opnået indtil nu - udtrykt i én sætning? Hvilke forandringer arbejder du stadig på fra arket Dine planer for ændringer af levevis, samtale 2? Inden for den første måned Inden for det første halve år Hvilke vil du stadig ikke ændre Hvilke problemer/udfordringer fra arket Dynamisk problemløsning, samtale 4, arbejder du stadig med? Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 36

37 Hvilke mål vil du stile efter i forhold til fx væskeoverskud, legmesvægt, fosfat og kalium i blodet, fordi du mener, det er godt for dig at nå og også opnåeligt? Hvordan vil du arbejde med at nå disse mål? Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 37

38 Afslutningsaftale: vil til den / år stile efter: Din indsats: Støtte fra os og andre: Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 38

39 Afsluttende spørgsmål Hvis du i én sætning skal beskrive dit udbytte af, hvad du har fået ud af forløbet, hvad er det så? Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 39

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Refleksionsark til personer med overvægt

Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Refleksionsark til hjertesund levevis

Refleksionsark til hjertesund levevis Refleksionsark til hjertesund levevis Arbejdsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbsark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Refleksionsark til personer med stomi

Refleksionsark til personer med stomi Refleksionsark til personer med stomi Invitation til samarbejde Gruppe - regi Hvad vil vi samarbejde om? Det, som for tiden volder de enkelte kursusdeltagere problemer i deres bestræbelser på at leve et

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Arbejdsark alkohol og stoffer

Arbejdsark alkohol og stoffer 1 Vibeke Zoffmann 04-01-2007 Arbejdsark alkohol og stoffer 2 Vibeke Zoffmann Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 04-01-2007 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir

Læs mere

Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet. Refleksionsark. Personcentreret støtte til kvinder med endometriose

Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet. Refleksionsark. Personcentreret støtte til kvinder med endometriose Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder med endometriose -Tilpasset efter V. Zoffmanns refleksionsark 2004 Af Sygeplejerske, Cand. Cur. Clara Scherling

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Refleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005

Refleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005 Refleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005 KOL - Lungesund levevis 2005 Arbejdsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbsark Problemlister

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

Refleksionsark til fuldt GEB forløb for voksne med type 1 diabetes

Refleksionsark til fuldt GEB forløb for voksne med type 1 diabetes Refleksionsark til fuldt GEB forløb for voksne med type 1 diabetes Label Refleksionsark til fuldt forløb for voksne med type 1 diabetes Samarbejdsforløb om livet med diabetes samtale 1 Udleveret drøftet

Læs mere

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Når du skal behandles for nyresvigt

Når du skal behandles for nyresvigt , er der mange ting, du skal vide og holde styr på. Det gælder både undersøgelser, prøver og behandlingstyper. Her kan du læse mere om nyrernes funktion, hvilke undersøgelser der udføres, og hvad du kan

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Blodet transporteres derefter tilbage til højre hjertekammer, der pumper blodet ud i lungerne, hvor det iltes.

Blodet transporteres derefter tilbage til højre hjertekammer, der pumper blodet ud i lungerne, hvor det iltes. Nedsat pumpefunktion af hjertet Det raske hjerte Hjertet er en muskel og fungerer som en pumpe, der konstant sørger for at blodet cirkulerer rundt i kroppen. Hjertet sidder i venstre side af brystkassen,

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

Tjek på beboerens medicin

Tjek på beboerens medicin Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V

Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Baggrund Formål Metode Udviklingsproces Certificeringsproces Implementeringsproces Evalueringsproces Resultater Konklusion Svært for professionelle

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

0 Har aldrig eller næsten aldrig symptomet; døjer aldrig eller næsten aldrig med dette

0 Har aldrig eller næsten aldrig symptomet; døjer aldrig eller næsten aldrig med dette Hvordan har du det? side 1 af 8 Brug dette spørgeskema til at identificere dine problemområder samt at følge hvordan de forbedres uge for uge, mens du følger et program. Start med at gøre status, inden

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Hudens helbred. Måneden, der følges: Oplever du nogen kløende fornemmelse på huden?

Hudens helbred. Måneden, der følges: Oplever du nogen kløende fornemmelse på huden? Primær biliær cholangitis, tidligere kendt som primær biliær cirrose (PBC), er en sjælden leversygdom, der nogle gange kan være uden symptomer. Hvis du følger dine symptomer på PBC, kan det hjælpe dig

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

Gruppe opgave til akupunktør uddannelsen.

Gruppe opgave til akupunktør uddannelsen. Gruppe opgave til akupunktør uddannelsen. Gruppens medlemmer: Opgaven skal løses uden brug af bogen eller elementskema. Opgaven skal afleveres når I mener I har løst den på bedst mulige vis. God fornøjelse.

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Navn: Alder: Telefonnummer:

Navn: Alder: Telefonnummer: Navn: Alder: Telefonnummer: Velkommen til akupunktur behandling hos Jordemoder.dk i samarbejde med Sackmann Akupunktur For at kunne give dig den bedst mulige behandling bedes du udfylde nedenstående spørgeskema

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet behandlet med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i opfølgningen på behandlingen har vi brug for nogle oplysninger

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Dialyseadgangsvej. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Tunneleret hæmodialysekateter. Medicinsk Center Nyremedicinsk Klinik Hæmodialysen

Dialyseadgangsvej. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Tunneleret hæmodialysekateter. Medicinsk Center Nyremedicinsk Klinik Hæmodialysen Til patienter og pårørende Dialyseadgangsvej Tunneleret hæmodialysekateter Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Nyremedicinsk Klinik Hæmodialysen 2 Indhold Indledning Hvorfor skal du have

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning

Læs mere

Aorta Aneurisme operation

Aorta Aneurisme operation Til patienter og pårørende Aorta Aneurisme operation Operation for udposning på hovedpulsåren i maven Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

ANAFYLAKTISK REAKTION. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center. Medicinsk Ambulatorium, Lungeambulatoriet

ANAFYLAKTISK REAKTION. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center. Medicinsk Ambulatorium, Lungeambulatoriet ANAFYLAKTISK REAKTION Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, Lungeambulatoriet HVAD ER EN ANAFYLAKTISK REAKTION? En anafylaktisk reaktion er en akut svær

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre? Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed

Læs mere

Akut dialysekateter. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Dialyseadgangsvej. Medicinsk Center Nyremedicinsk Klinik Hæmodialysen

Akut dialysekateter. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Dialyseadgangsvej. Medicinsk Center Nyremedicinsk Klinik Hæmodialysen Til patienter og pårørende Akut dialysekateter Dialyseadgangsvej Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Nyremedicinsk Klinik Hæmodialysen Anlagt kateter 2 Indledning ette lille hæfte indeholder

Læs mere

spørgeskema om din epilepsi

spørgeskema om din epilepsi AER-1001 spørgeskema om din epilepsi Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. du kan læse mere i det vedlagte brev. på forhånd tak! neurologisk ambulatorium OM DIN EPILEPSI

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Sådan gør du! Kære medarbejder i ældreplejen

Sådan gør du! Kære medarbejder i ældreplejen Sådan gør du! Kære medarbejder i ældreplejen Du har fået dette spørgeskema, fordi din arbejdsplads deltager i projektet "Nye tider i ældreplejen". Derfor har vi brug for endnu flere oplysninger fra dig

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

TEA / Tromendarterectomi

TEA / Tromendarterectomi Til patienter og pårørende TEA / Tromendarterectomi Oprensning af pulsåre Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en Tromendarterectomi operation, også kaldet TEA, hvor kalkaflejringerne

Læs mere

CAPRELSA DOSERINGS- OG OVERVÅGNINGSGUIDE TIL PATIENTER OG DERES OMSORGSPERSONER (PÆDIATRISK ANVENDELSE)

CAPRELSA DOSERINGS- OG OVERVÅGNINGSGUIDE TIL PATIENTER OG DERES OMSORGSPERSONER (PÆDIATRISK ANVENDELSE) Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger CAPRELSA

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev eller på www.epimidt.dk På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM

Læs mere

Sådan forebygger spotter og håndterer du stress

Sådan forebygger spotter og håndterer du stress MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan forebygger spotter og håndterer du stress LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events BEVIDSTHED Du skal blive så bevidst om dig selv og din omverden,

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave Halsbrand, sur mave og mavesår Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til

Læs mere

TRIN 1 EN NY BEGYNDELSE

TRIN 1 EN NY BEGYNDELSE TRIN 1 EN NY BEGYNDELSE TRIN 1 Vurdér din krops tilstand lige nu: På en skala fra 1-10, hvor 10 er bedst, hvordan har du det med din krop? Din fordøjelse? 1 10 Din hud? 1 10 Dit energiniveau? 1 10 Din

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Vejledning - Høj og lav blodglucose

Vejledning - Høj og lav blodglucose Vejledning - Høj og lav blodglucose Høj blodglucose (hyperglykæmi) Symptomer: Træthed Hyppige og store vandladninger Tørst Uoplagthed, depressionsfølelse Kvalme Mundtørhed Hudkløe Synsforstyrrelser Øget

Læs mere