Interview med Mette Mølbak, chefredaktør på ALT for damerne d. 17/5-13, Egmont, Hellerup.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interview med Mette Mølbak, chefredaktør på ALT for damerne d. 17/5-13, Egmont, Hellerup."

Transkript

1 Bilag 3 Interview med Mette Mølbak, chefredaktør på ALT for damerne d. 17/5-13, Egmont, Hellerup. Interviewperson: MM = Mette Mølbak Interviewere: BC = Britt Christensen AHS = Anna Hjortsø Schmidt - Hvornår er du tiltrådt som chefredaktør? - Min titel lige nu er redaktionschef, og det blev jeg i januar. Så det er relativt nyt for mig, det her job. Lige nu har vi ikke en chefredaktør. Vi er i en vakuum-proces lige nu, hvor jeg har en central rolle, fordi vi netop ikke har nogen chefredaktør. - Hvem er Alt for damernes målgruppe? - Vores målgruppe hedder kvinder mellem 30 og 50 år. Vores primære læser ligger mellem de 35 år op til slut 30 erne. Hun er en kvinde, som måske ikke bor i en storby, men måske en større provinsby, og som er orienteret mod, hvad der sker på det kulturelle plan. Én som interesserer sig for mode og de nyeste tendenser, som gerne vil holde sig i gang og være moderne. Én som også interesserer sig for livsstil overordnet: bolig, mad og mode selvfølgelig. Sundhedsstoffet er også en stor del af vores blad. - Hvad med dem, som ikke læser jeres blad, har I nogen overvejelser om dem? - ALT for damerne er faktisk et af de bredeste blade, vi har i Danmark. Vi har læsere om 1

2 ugen, så vi synes, vi er ret brede, men man kan selvfølgelig sige, at engang var vi endnu større. Vores problem er, at vi er et faldende marked. Der er en presset konkurrence. Det er noget, de fleste magasiner og aviser oplever, at læserne forsvinder, og hvordan får man i hvert fald fastholdt dem, man har og så få tiltrukket nye læsere. Lige nu er jeg i gang med en proces med at højne det journalistiske niveau i bladet og lave nogle bedre og mere interessante historier. Og så arbejder vi hele tiden med at prøve at være med fremme. Være opdateret på moden og gøre det brugbart for læseren og så videre. Og lokke læsere til med forsiden. Jeg arbejder også med at lave redaktionelle tillæg, som i denne uge, hvor vi har et tillæg op til bikinisæsonen, hvordan man taber nogle kilo. På den måde lokke læserne til. - Et andet meget praktisk spørgsmål, det er i forhold til, hvor lange jeres artikler er? Og hvorfor? - De er i varierende længde. Vi åbner altid med et stort portrætinterview, for det meste. I hvert fald et interview af en art. Det er typisk på seks sider, nogle gange kan det også være på syv sider. Så har vi artikler, som kan være 4-5 sider. Men det svinger. For det meste er det seks sider og 4-5 sider. Nogle gange har vi også haft nogle, der var oppe på syv sider. Det er også noget, jeg har arbejdet med siden, jeg startede. Vi kører altid med de der helt faste formater, og der kunne man nogle gange sige: Nå ja, men for eksempel i denne uge har vi lavet en stor undersøgelse om kvinder sammen med Megafon, så giv den lidt ekstra plads, nu hvor det er en stor undersøgelse. Det er også noget med at gå ind og prioritere og sige, at den skal have en ekstra side, så det ikke altid bare er seks sider til de store sager. Men altså typisk er det seks sider til de store artikler og 4-5 sider til de mindre artikler. Nogle gange kan der også være et opslag til et eller andet. - Billeder fylder også rigtig meget i jeres blade. I forhold til at du siger seks sider. Er der prioritering i forhold til de seks sider? - Jeg tror, der er plads til omkring 500 ord pr. side. Så en artikel på seks sider må så være omkring 3000 ord. Når man køber et blad eller et magasin, så er det visuelle noget, der spiller en ret stor rolle, og som vi prioriterer rigtig meget at have. 2

3 - Hvordan forholder I jer til aktualitetskriteriet i forhold til, at I udkommer en gang om ugen? - Aktualitet er rigtig svært, når man laver blade. Vi forproducerer. Det blad, vi sendte til tryk i går, der går to uger, inden det er ude i butikken. Det med at skrive om det, der er lige her og nu, det kan være svært. Også fordi vi planlægger indholdet. Men vi prøver, hvis der nu er en eller anden dagsorden om et eller andet. For eksempel for et år siden kørte der en debat om det der med at være speltmor. Jeg ved ikke, om I har hørt om den. Men om en god mor er en, der er hjemmegående eller en, der går på arbejde. Der fik vi hurtigt skrevet en artikel om den, så vi på den måde kunne være lidt aktuelle også i forhold til, at vi har haft et andet interview med hende Amanda Jakobsen, hende gategourmet, som den blev døbt, hvor vi også prøvede at time det, så det lige kom. Eller jeg tror, vi fik det tilbudt, så vi det lynhurtigt skrevet, så det lige kunne nå at komme med, så det kom lige da en bog udkom. Men vi arbejder også meget i sæson, det er jo noget moden gør. Så er der sommermode nu. Men på den journalistiske del er det svært at være helt vildt aktuelle, derfor bliver det mere almene artikler, vi skriver. Vi kan godt gøre det, hvis der har kørt noget i medierne og tage det op senere og skrive noget om det. Det er nok mere på den måde, vi kan være aktuelle. - Bare for at være sikker på, at jeg har forstået det rigtigt. Det er omkring tre uger før, bladet egentlig lander på hylden, at artiklerne er skrevet. Eller hvordan? - På artikelredaktionen er det nærmere en måned eller seks uger. Først skriver de artiklen, så bliver den redigeret, så går der en uge, hvor den er igennem layout og bliver sat op. Så sender vi det endelige blad til tryk, og så går der to uger, før det blad er ude i kiosken. Det er en lang proces. - Det er nemlig ret interessant at vide. - Ja, for på en avis kan du sidde og skrive, og så kommer det dagen efter. Det er en helt anderledes måde at arbejde på. 3

4 - Hvordan udvælger I, hvad der skal være i bladene? Og hvornår beslutter I det i forhold til udgivelse, men det har du så lige svaret på... - Jeg laver det, der hedder kvartalsplaner. Det er inden for alle områder. For ALT for damerne er det vigtigt, at vi har det rigtige miks af ting: Både nogle spændende artikler, men også mode, bolig og måske en artikel om sundhed. Man har et godt miks på den måde. Der sidder jeg og laver planer og prøver at få det til at stemme, så der for eksempel ikke er to artikler, der kolliderer for meget i et blad. - Hvor får I idéen til historien fra? - Det er virkelig mange steder fra, ligesom alle andre journalister. Selvfølgelig hvad der sådan rør sig i verden omkring os. Det kan så komme fra alle mulige steder fra, blade, aviser, magasiner, Facebook, eller noget ens venner taler om. Mange af de artikler, vi skriver, der prøver vi jo at være tæt på læseren og lave noget, der er nærværende. Jeg tror, mange idéer kommer fra, hvad man taler med sine venner eller veninder om. Så er det tit det, vi laver artikler ud fra. - Hvem bestemmer indholdet i bladet? - Det er mig, der gør det rigtig meget. Selvfølgelig i samarbejde med redaktionen. Vi er en stor redaktion, vi er er 30 mennesker, så jeg sidder meget og laver de overordnede rammer, og så er det delt ud på nogle fagområder. For eksempel er der en, der sidder med bolig, og så sidder hun selvfølgelig og planlægger alt boligstoffet. Vi har en artikelredaktør, som hver uge sidder og planlægger, hvilke artikler der skal være. Jeg sætter de overordnede rammer, og det er artikelredaktøren, der laver det endelige miks. Vi har omkring 4-5 artikler, vi har også nogle enkeltsider, men det er hende, der laver det endelige miks der. - Det har du måske allerede svaret på. Men hvad er jeres tanker bag det miks af indhold, der er i bladene? 4

5 - De tanker jeg selv har, er, at vi skal være den rette kombination af både noget let og brugbart og guidende. Men også noget, der stikker lidt dybere. Så der er noget, der udfordrer læseren lidt. Det er en linje, jeg har arbejdet med siden, jeg begyndte. For eksempel det blad I har med [Nr. 18 fra d. 2. Maj 2013], der er en artikel om screeninger: Om vi tester, screener og scanner for meget. Man kan sige, at det er en artikel, der kræver, at man lige sætter sig ned og læser. Det er ikke en, man hurtigt bladrer igennem. Jeg synes, det er vigtigt, at ALT for damerne har den kombination af både noget let, men også noget dybde, man kan tænke over. - Er det noget, der er kommet med, at du er tiltrådt? Eller er det noget, der har været tidligere? - Ja, det er det. Det er i hvert fald en linje, jeg arbejder med, at vi skal have noget mere kvalitet. Jeg kalder det kvalitet, men noget mere dybde i bladet. Det, synes jeg, er rigtig rigtig vigtigt. Det, tror jeg selv, er vigtigt i forhold til at fastholde læserne, at gøre at de synes, det er interessant at blive ved med at købe det her blad. Jeg tror stadig, at det er virkelig vigtigt, at man ikke gør et blad som ALT for damerne til Weekendavisen. Man skal have den der rette kombination af noget let og noget lækkert. Vi er også et meget visuelt blad. Det skal være sådan, når man slår op på vores modesider, at man tænker: Gud, jeg gad godt købe den her nederdel. Noget, der både udfordrer, inspirerer og guider. Det, tror jeg, er kodeordene. - Nu har vi selv lavet en indholdsanalyse, hvor vi har taget blade fra det sidste år, hvor vi har gennemanalyseret fire blade. Der kommer lige nogle lidt praktiske spørgsmål i forhold til det, vi har fundet frem til. Noget af det vil nok ligge i det, at der er blevet ændret noget. Men vi har delt det op i det, man kan kalde de traditionelle journalistiske genrer, og det vi kalder servicejournalistik. Det er egentlig det første, jeg gerne vil spørge om. De traditionelle journalistiske genrer fylder 20 procent af indholdet i bladet. Hvad er tankerne bag, i forhold til hvor meget det fylder? - Der kan man sige, at vi har for eksempel klummen, den er jo selvskrevet i vores blad. Det er et fast element, vi har hver uge og portræt og reportage. Vi kører med nogle faste genrer, og det er 5

6 også for at lave en genkendelighed i bladet. Man kan selvfølgelig også sige, at vi udkommer hver uge, så vi kan ikke sidde og opfinde nye formater hver uge. Derfor ser det ud, som det gør der. AHS: - Du sagde tidligere, at man godt kan bløde det op og give det en ekstra side til en længere artikel.. - Ja, det er så noget, vi arbejder med nu. Vi behøver måske ikke køre de der helt faste formater, men nogle gange sige, at vi prioriterer, at den her skal have noget mere, fordi det er en rigtig god historie. - Men ellers er det nogle faste guides, at der hver uge er et portræt og en featureartikel... - Vi har hver uge en form for åbningsinterview, som både kan være en kvinde eller en mand. Det er et større interview, som vi åbner med. Den er ret selvskrevet. - Næste spørgsmål handler om, at vi ud fra vores egne kategorier, der er lavet ud fra dem, der også er i bladet. Der kan vi sige, at det der hedder mode/skønhed, mad, bolig og sundhed fylder 3/5 af hele bladet. Kan du forklare lidt om, hvorfor det er det, der fylder? - ALT for damerne går jo på flere pæle. Mode er en rigtig rigtig stor del af bladet. Sundhed er også rigtig rigtig stor. Mad og bolig har også altid været store områder i ALT for damerne. Det overrasker mig egentlig ikke så meget, at det er sådan. Lige nu sidder vi faktisk med nogle overvejelser, om vi skal have nogle flere artikler ind i bladet og måske noget mindre mode. Det er sådan nogle overvejelser, vi sidder med lige nu. Men man kan sige, at ALT for damerne er jo et blad, der kommer bredt om de her områder. Det er jo ikke et rent journalistisk blad. Det er grunden til, at vi prioriterer sådan med de der forskellige områder. - Har det noget at gøre med om de annoncer, I har i bladet? Har det noget at gøre med, at det er de ting, der fylder meget? 6

7 - ALT for damerne har altid været traditionelt opbygget med de her områder. Og vi lever selvfølgelig også af annoncer, og der skal også være de her områder, for at det kan have interesse for annoncørerne. Det har været fast på den måde i en del år. Jeg har kun været her i tre år, så jeg ved ikke, hvordan det... Men jeg tror den fordeling har været nogenlunde konstant i rigtig rigtig mange år. Det er selvfølgelig en betragtning ud fra, at det miks også er det, læserne gerne vil have, at vi dækker, de her områder og i det omfang, vi gør. Men selvfølgelig har vi også annoncører som også, hvis de skal have en interesse i at annoncere i ALT for damerne, så skal der være et sted, de kan placere dem. Og det er typisk i de områder som bolig og sundhed. - Er der nogen bestemte emner, som hører sammen med bestemte genrer? Mad, bolig, mode/skønhed har vi kun kunne kategorisere som servicejournalistik. Hvorimod sundhed ligger i både noget service, men også i de traditionelle genrer. - Mad for eksempel, jeg har faktisk også ansvaret for made, det er primært opskrifter, vi bringer der. Vi har for eksempel ikke en eller anden kritisk artikel om for eksempel fødevaresvindel. Vi har faktisk haft en artikel om fødevaresvindel, det vil sige, den der hestekødsskandale. Det har vi faktisk skrevet om, at man faktisk ikke aner, hvad man køber altid. Det er så på artikeldelen, at vi så vil behandle noget inden for mad, hvor man kunne sige, det kunne man tage en kritisk vinkel på. Men madopskrifter er også en stor del af bladet, og noget som vores læsere faktisk køber vores blad for at få. Det samme med bolig. Vores rolle er jo meget at være inspirerende og guidende. Det er det samme med mode. Vi vil nok heller ikke have en kritisk artikel om modebranchen på den måde. Så bliver det nok inden for andre områder, hvis vi har en kritisk artikel. Men i selve modesektionen vil vi ikke have det. - Men man kunne godt forestille sig, nu nævner du, at I har skrevet en artikel om hestekødsskandalen, så det er ikke sådan, at I vil udelukke den slags artikler? 7

8 - Nej, men det er også noget af det, jeg faktisk har arbejdet med. At vi godt kan skrive om det her for eksempel. Vi vil gerne være tæt på læserne, og vi går alle sammen ned og køber mad hver dag. Så det er også noget, som har relevans for vores læsere. - Det er ikke noget, der vil påvirke, som du selv siger, at I er et blad, der lever rigtig meget af jeres annoncer. I forhold til det forhold, er det noget, I også tænker på? - Nej, men så skulle det være, hvis det for eksempel var Arla. Så skulle det være, hvis man hang Arla ud i en artikel. Der vil man måske have nogle overvejelser: Vil man så gøre det? Men sådan en situation har vi slet ikke været i, så det vil være svært at svare på. - Så det er bestemt ikke udelukket? - Det er ikke udelukket, men for eksempel inden for bolig har vi måske en artikel om tendensen med, for eksempel at flere vil bo i byen, men så bliver det mere en tendensartikel, som vi vil lave på boligområdet. - Nu er det igen i forhold til den analyse, vi har lavet, men sundhed var et område, der var ret repræsenteret i både forskellige artikler og i servicejournalistikken. Der vil vi egentlig bare høre, hvordan det kan være? - Jeg tror egentlig, at det er, fordi det er en tendens i tiden. Der er rigtig meget fokus på sundhed, og der kommer simpelthen så mange bøger på området. Traditionelt har vi altid haft mange sider om sundhed i ALT for damerne. Vi ved, at det er noget, vores læsere rigtig rigtig gerne vil have. Jeg tror, det er derfor. Det er både noget, vi altid har gjort, og det er en tendens. Sundhed fylder meget, og folk vil gerne læse om det. Det kan man så behandle på mange måder, og der prøver vi faktisk lige nu at arbejde med. For eksempel har vi lige haft en artikel om stenalderkost, det der Palæo: Hvad bagsiden kan være af det. Nogle gange har vi også tendens til, at Nå, nu er der kommet den her nye kostretning, så skal du følge den, og så bliver du slank. Nogle gange også prøve at gå bag 8

9 om de der tendenser og sige: Er det nu en så god idé kun at leve af store bøffer og grøntsager?. Det er også på den måde, at jeg i hvert fald gerne vil have, at vi arbejder med sundhed. At det ikke kun er Hurra, nu skal vi følge den her kostretning. - Det hænger egentlig ret meget sammen med det næste spørgsmål. Når man kigger på bladet, så kan man se, at der er et modsætningsforhold mellem, at man på den ene side siger: Sådan her bliver du slank og på den anden side: Her er der en brownie-opskrift eller Derfor virker slankekure ikke. Kan du beskrive, hvad I tænker om det modsætningsforhold? - Der tænker vi i hvert fald selv lidt på, at man ikke skal tage ALT for damerne fra A til Å. Vi tænker det mere som en buffet, for det er klart, det kan virke modstridende, hvis vi på den ene side har en slankekur og på den næste side en brownie-opskrift. Der er vores holdning, at det er op til vores læsere, at de kan plukke fra, hvad de kan bruge. Vi prøver at ramme bredt, vi er ikke et sundhedsblad, vi vil dække kvindelivet bredt. Vi er heller ikke kun et modeblad, så vi vil også have artikler i bladet. Også i forhold til mode er det heller ikke sådan, at vi tænker: Nå, så skal man gå ud og købe alt det, man ser i bladet. Det er også noget med at sige: Den her kunne jeg godt tænke mig eller blive inspireret til næste gang, man skal ud og have noget nyt tøj. Det samme med mad og sundhed, det er lige så meget for at inspirere. Og så er det op til vores læsere selv at plukke, hvad det er, man kan bruge. Der prøver vi at være brede og forsøge at ramme, så der er noget til alle. Det er jo altid den udfordring, vi står med i forhold til nichemagasiner, der er det meget nemmere at være helt skarp i konceptet. Vores tradition er, at vi er et blad for alle kvinder og rammer rigtig mange sider af kvindelivet. Derfor kan det godt komme til at virke lidt skizofrent: Hvordan kan vi have en slankekur her og så en stor kage her? Men der er det vores holdning, at det er op til læserne at de kan tage det, de kan bruge. Hvis de synes slankekure er noget fis, så bare bladre lykkeligt forbi det. - Så går vi til noget andet. Det er i forhold til jeres kulturstof. Hvad er tankerne bag med den faste serie Alt i alt? - Det er at præsentere læserne for, hvad der er lige nu af film, musik og bøger. Vi har både anmeldelser og anbefalinger på de sider. Man kan sige, at det er der, vi gerne vil være aktuelle, så vi 9

10 timer det med, når bøgerne udkommer og filmene har premiere. Vi ved, vores læsere også interesserer sig for, hvad der rør sig lige nu i kulturlivet, og på den måde være en guide der. - Er der så nogle tanker bag det kulturstof, der bliver udvalgt? Der kommer jo rigtig meget kulturstof. - Det er selvfølgelig meget at prøve at ramme noget, vi tror, der interesserer vores læsere. Det er jo igen de populære og brede titler. For eksempel har vi tre boganmeldelser om ugen, og det er de tre af ugens bøger, der ville være interessant for dem. - I prøver ikke at udfordre dem med at komme med noget.. Det er mere målt efter, hvad I tror, de gerne vil have... - Det er det. Hvis der er en bog, der udkommer, så kan der være en anbefaling som: Så kan du måske også være interesseret i de her to andre, fordi det er samme genre. Men jeg synes også, at vi nogle gange har henvisninger, til en blog for eksempel: Prøv at tjek den her blog ud. En man ikke kender i forvejen, som kan være sjov eller underfundig. Vi har for eksempel henvist til en tegneserieblog, som jo ikke er kendt: Men det kunne måske være meget sjovt for dig at tjekke ud. Men generelt er det det brede kulturstof, vi går efter. - I forhold til vinklen på artiklerne. Det er meget tydeligt, at det er det personlige og intime, historierne er vinklet på. Kan du fortælle hvorfor? - Der er det igen vores målsætning om at være tæt på læseren og gøre det nærværende. Men det er også nogle formater, vi arbejder med. Jeg tror på, at når vi laver artikler, at læseren kan afkode Det er noget, jeg interesserer mig for, noget der er i hvert fald optager mig. Men jeg synes, det er noget, vi kan arbejde med. Vi har nogle skriv-selv-beretninger, som fungerer utrolig godt i vores blad, og andre gange kunne man måske godt udfordre det lidt mere. 10

11 AHS: - Jeg har et spørgsmål for at vende tilbage til kultur, som er meget korte formater, hvor I, som du siger, er dér I kan være aktuelle og præsentere titler. Men kunne man forestille sig, at I lavede kulturstof i artikler? - Så er det måske på interviewdelen. Vi har mange interviews med forfattere, men det med at lave en hel artikel om handlingen i en bog, det ville vi ikke gøre, det ville simpelthen være for, ja, for røvsygt for vores læsere. Vi har mulighed for at gøre alt muligt. Men det er selvfølgelig også noget, vi vælger ud fra en idé om, hvad vores læsere gerne vil have. - Nu har vi kigget på et helt år i vores analyse. Og i forhold til det personlige og intime, er der en masse case-historier. Og dem, vi har analyseret, nu ved jeg nok godt, at det ændrer kurs, men dem, vi har analyseret, har ofte den lykkelige slutning: Jeg har været narkoman, men nu har jeg fået familie eller Jeg har været prostitueret, men det er jeg ikke længere. Hvorfor er det ikke mere normaliseret i forhold til, hvordan det er i samfundet? Det er trods alt de færreste, der når ud på den anden side og får et lykkeligt liv. - Det er noget, vi diskuterer lige nu. Men det er også en balance i forhold til mikset. Når man læser ALT for damerne skal man helst ikke gå derfra og være total trist til mode, men jeg synes også godt, at man må skubbe til noget og vise, at her er faktisk nogen, der lever et helt andet liv. Noget af det, vi arbejder med, er, at i portrætter behøver det ikke altid være den pæne overflade og den lykkelige slutning. Men jeg synes, og nu har I jo selvfølgelig analyseret det bedre, end jeg har, men jeg synes, at jeg kan huske nogle cases lige nu. Vi havde for eksempel screening-artiklen, hvor det var en hjertepatient, som havde fået at vide, at det ikke var så slemt alligevel, men stadig var hun bekymret. Jeg tror selv, helt personligt, at ja, det er vigtigt at have en realistisk tilgang til livet, det er jo bare ikke total happy end for alle det er de færreste. Det er de færreste, der ikke kommer ud for et eller andet i deres liv, som gør ondt og er hårdt. Det er også noget af det, jeg synes, vi skal skildre. Det der med mikset, så kan vi godt have en, der klarede noget. Vi har også lige bragt interviews med tre kvinder, der har rejst sig oven på finanskrisen, en der blev fyret, en der gik konkurs, og så var der en tredje, jeg kan ikke huske, hvad hun lavede. Men det synes jeg også, på en eller anden måde, at vi har en forpligtelse til at vise. Kvinder der rejser sig igen og på den måde 11

12 give noget inspiration og noget håb. Det er en balancegang, vil jeg sige. Men det er meget interessant, at de tit har en lykkelig slutning, for det er noget, man kan tænke over, tænker jeg. - I forhold til de blade, vi har analyseret, er det helt klart det tydelige mønster, at de var de historier, der var valgt. Hvordan vægter I at tale til jeres læsere? Er det som privatpersoner, forbrugere eller mere som samfundsborgere? - Der synes jeg egentlig, vi har forskellige måder at gøre det på. I moden er det meget det guidende: Du kan bruge den her til det her. I mange artikler prøver vi jo netop at være mere intime og nærværende. Den synes, jeg er svært at svare på. - Det her spørgsmål bliver i forhold til, hvordan I ser jer som blad i forhold til resten af samfundet. Det første, jeg vil spørge om, er, om I ser jer som et kvinde- eller dameblad? Er du med på, hvad distinktionen er? AHS: - Det er jo også, hvad man ligger i det, kan man sige. Rent historisk sondrer man mellem, at kvindeblade handler mere om dannelse, og dameblade handler om at pleje sit udseende, det intime og det personlige, hvordan man får det til at fungere. Men det er egentlig også, hvordan man bruger de to ord. Det er egentlig mere, hvad I kalder jer selv? - Vi kalder os mest et magasin til kvinder, et kvindeblad. Jeg synes faktisk også, at det er det, vi skal være, et kvindeblade, der kommer bredt omkring i kvindelivet. Der er måske et arbejde, der skal i gang der, der ikke er på plads endnu. Men jeg synes i hvert fald, at det er den rolle, vi skal have. Vi har lige nu lavet den store kvindeundersøgelse, hvor vi prøver at få andre medier til at skrive om det, for vi synes jo, vi har en vigtig rolle i samfundet. Vi er Danmarks største kvindeblad. At være et talerør for kvinder der. - Hvilken rolle i samfundet hjælper I læseren med at udfylde? 12

13 - Det er et godt spørgsmål. Jeg tror.. At tage ansvar for sit eget liv, inspirere dem til at forandre deres liv, få det bedste ud af deres liv. Der kan man sige, at det er på det nære plan. Der er det meget svært, som I selv siger, vi har virkelig mange forskellige artikler, og nogle gange kan de virke lidt modstridende. Men det, synes jeg nok, er det bedste svar på det. - Nu bliver det lidt mere specifikt. Vi læste en artikel i Information, der hed Presset magasinbranche i frit fald, hvor du har udtalt dig, at I nu vil kigge på indholdet og forsøge at højne niveauet. Kan du sætte ord på, i hvilken retning I tænker at gå? - Den retning. vi arbejder med lige nu, den er meget.. Helt lavpraktisk, rent sprogligt at arbejde med nogle ting, for eksempel i portrætter og tænke i anderledes vinkler og så videre. Det kan også være i forhold til, hvilke emner vi tager op. Jeg synes kvinde- og dameblade kan have et meget snævert fokus på, hvad er det, man skriver om. Hvor jeg prøver at åbne op for, at vi kan skrive om mange forskellige ting og lave nogle lidt mere debatskabende artikler. Det er noget af det, jeg synes, vi skal arbejde med, og som vi er i gang med at arbejde med. - I den forbindelse, er det i forhold til kilder? Er det noget, der er inde over de her overvejelser? - Man kan sige, at nogle gange er det også noget med lige at tage fat i den journalistiske værktøjskasse og gå lidt mere traditionelt til værks. Vi ved for eksempel med nogle freelancere, der får en opgave fra os, så tænker de: Nå ja, men det er jo også bare sådan noget damebladsjournalistik, og så kan vi slippe af sted med en kilde, hvor jeg gerne vil sige, at det kan man altså ikke. Man skal have de der klassiske journalistiske færdigheder for at kunne kalde det for en artikel. Den skal kunne opfylde nogle flere krav end bare at have en kilde. Det er egentlig helt lavpraktisk, men meget vigtigt, synes jeg. Og at man ikke selv udstråler Nå ja, men det er bare noget, man lige hurtigt kan skrive, fordi det bare er et dameblad. Der synes jeg, det er vigtigt, at vi udstråler, at det kan man ikke. Det er noget, man skal bruge tid på og højne niveauet på den måde. 13

14 - Nu har du selv været inde på det, men vi har taget det blad med, hvor der var artiklen om gentestning, og så har vi tænkt på, om det var mere i den her retning, I tænker på i forhold til at højne niveauet, og hvor der er den personlige case-historie bagefter. - Jo, det er et eksempel på et emne som... Nogle etiske.. Nej, vi havde også en med abort, nu skal jeg lige tænke mig om. Jo, det er måske ikke alle, der oplever det der, men det er i hvert fald noget, der sker i vores samfund lige nu, at man tester, screener og scanner på livet løs. Derfor synes jeg, det er relevant at skrive om, og noget, jeg mener, vi skal skrive om. - Der var en af jeres kilder også en læge og medlem af Etisk Råd. Så det kunne være et godt eksempel på, at der var flere kilder på. Den skiller sig ud i forhold til nogle af de andre artikler, vi har kigget på... - Ja, at det er ikke bare en kilde, der siger noget, og det bliver lidt mere debatterende og mere perspektiverende. - I den forbindelse har vi snakket om, om I som medie må have en mening om de her ting? I forhold til dagblade, der har en leder.. - Jeg har skrevet en leder på baggrund af den artikel. Der synes jeg, det er vigtigt, at vi som kvindeblad går ud og tager stilling til nogle ting og markerer en holdning. Jeg har skrevet et debatindlæg til Berlingske i dag, jeg ved ikke, om det er kommet i, jeg har ikke set avisen endnu, på baggrund af den kvindeundersøgelse, vi har lavet. Så der skal være et debatindlæg i Berlingske i dag, hvor vi faktisk også går ud og tager stilling. Det er en undersøgelse, der handler om, at 65 procent kvinder føler sig pressede, og hvor jeg har skrevet et debatindlæg, der handler om, at kvinder må også lære at sige fra og passe på sig selv, så de ikke føler, at de skal nå det hele og løbe så stærkt og leve op til en masse idealer. Det er måske også et anderledes synspunkt, i hvert fald for ALT for damerne. Det er noget, vi har tænkt på, at vi gerne vil gå ud og markere os lidt på og tage en debat på den baggrund. Det er noget, vi arbejder med i hvert fald. 14

15 - I den forbindelse vil jeg spørge om, jeg tror, det hænger lidt sammen, men hvorfor noget mere samfundsorienteret stof ikke fylder mere? Eller i hvert fald har fyldt mere, end det gør nu? - Jeg tror.. Det kommer meget an på, hvem der sidder og har de overordnede.. Hvad er det for et fokus, man synes ALT for damerne skal kunne... Og jeg tror, hvis du går tilbage i historien, altså i 80 erne fyldte det jo meget mere, og nogle gange så er der nogle tendenser til, at så gør man det mere intimt og personligt og siger, at det skal være et frikvarter for kvinder, hvor min holdning er, at jo, det skal det også, men der skal også være noget, der udfordrer på en eller anden måde, fordi vi ved jo også at kvinder bliver mere og mere veluddannede for eksempel og derfor tror jeg også, at så har man også brug for noget, der udfordrer, uden at.. Det er igen mikset og balancen. Men det er også den måde, samfundet bevæger sig i. Det er jo meget min personlige holdning, at der skal det fylde. AHS: - Det er også det, der er interessant, når vi selv skal skrive artikler. Det skal ikke lige pludselig blive noget andet... - Nej, det er noget med at være tro over for bladet og genren, men stadig væk godt lige kan skrue lidt på nogle ting. Det, som jeg ser det, jeg også vil udvikle, ikke fordi vi skal konkurrere med Weekendavisen i tunge artikler, men... For eksempel at der er tre kilder i stedet for én kilde. - I forbindelse med den artikel, har I nemlig også to case-historier, der stadig fortæller om deres personlige erfaringer, og det er sådan noget, du stadig mener, er vigtigt? - Ja, for når man laver journalistik, så gælder det også om at gøre det levende og nærværende. Der synes jeg selv, at brugen af cases er en god måde at gøre det nærværende. Det er i hvert fald noget, der kan fange læseren ind, det er jo den gode case-historie. Men jeg synes, det fungerer rigtig godt, når det bliver sat i perspektiv med noget. For eksempel at en case indleder og så får man baggrunden for, hvorfor det egentlig er, vi skal høre om den her case, der har et problem. Jeg synes, at casen skal bindes op på noget større og ikke stå alene. 15

16 - Nu kommer der nogle spørgsmål i forhold til noget økonomi, men det er i forhold til, om I har kunne mærke den økonomiske krise? - Ja, i hvert fald i forhold til, som I også har kunne læse i Information, vores oplag falder, og jeg tror, at den økonomiske krise har bestemt ikke gjort det bedre. Man ved jo, jamen, hvad skærer man så fra, så er det måske det der blad. Og vi tænker også over, hvordan vi så henvender os, netop med, især i forhold til mode. Vi prøver ikke at vise helt så dyre ting, som vi tidligere har gjort. Derfor jo, selvfølgelig kan vi mærke den rigtig meget. Det er svært at sige hvor meget, for markedet har jo været konstant faldende i mange år, så hvor meget den økonomiske krise har gjort, og hvor meget har været en udvikling, som man ikke helt.. Ja, men nu ser vores tal rigtig fornuftige ud, så det er vi meget glade for. Vi ligger jo på samme niveau, som vi gjorde sidste år, og det er i vores branche, hvor oplagene falder rigtig meget, en stor succes. - Hvad er jeres forhold til annoncørerne? Sådan generelt? AHS: - Og måske i forhold til læserne? Hvor afhængige er man af læsere, dvs. oplagstal? - Vores annoncører kigger selvfølgelig på oplagstal og læsertal, det er jo klart for, at de kan se, hvor det giver bedst mening at lægge deres penge for dem, og hvis der er en million, der læser bladet, jamen så giver det bedre mening at lægge pengene der, hvor der er en million læsere, end der hvor der er læsere, det er jo klart. Læsertal og oplagstal, det hænger jo sammen på den måde. - Er det sådan, at I har faste annoncører? - Det fungerer sådan, at man laver årsaftaler. På den måde har vi faste annoncører, og de kan så skifte fra år til år. Nogle år har man den ene, og nogle år har man den anden. Der bliver hele tiden arbejdet på at få nye annoncører til. 16

17 AHS: - Det er også mere fordi, når vi skal skrive vores artikler, så er det sådan nogle ting, vi skal have med, som hvis vi sad på redaktionen. Men som jeg kunne forstå på dig tidligere, skal man ikke tænke sådan som skrivende journalist... - Jeg har i hvert fald ikke oplevet, at vi har tænkt: Den her historie kan vi ikke skrive, fordi så træder vi den her annoncør over tæerne. Det kan godt være, at hvis der var nogen, der foreslog, at vi skulle skrive en helt vildt kritisk artikel om Arla, som jo er en stor annoncør hos os, så ville man nok tage nogle ord omkring det. Det er jo klart, sådan er det. Ellers er det ikke noget, vi på den måde mærker i det daglige. 17

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks FORESTILLINGEN OM DEN LYKKELIGE LUDER Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks Kære lærer Tak fordi du har valgt at se Forestillingen om den Lykkelige Luder med dine elever.

Læs mere

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Peters udfrielse af fængslet

Peters udfrielse af fængslet Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016

Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016 Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 16 5 Interviewperson (Mikkel): M Interviewer (Sofie): I Korte pauser: Fysiske handlinger: () Relevante fysiske træk: [] I: Hvad vægter du højt for, at

Læs mere

Forord. Julen 2005. Hej med jer!

Forord. Julen 2005. Hej med jer! Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra

Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Når kunst gør en forskel Mange af de kunstnere, som udstiller på Museum Ovartaci, har fået det bedre af at male eller skabe

Læs mere

Bilag 11: Transskribering af fokusgruppeinterview med 8 elever fra 8. klasse på Skødstrup Skole

Bilag 11: Transskribering af fokusgruppeinterview med 8 elever fra 8. klasse på Skødstrup Skole Bilag 11: Transskribering af fokusgruppeinterview med 8 elever fra 8. klasse på Skødstrup Skole Informanterne er benævnt med deres egne fornavne. Da der medvirkede to, som begge hed Caroline, er de benævnt

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet?

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet? Spilundersøgelse 1.2: Interview med Brian og Liv efter spiltest d.13/4-2010 B: Der var det du snakkede om med byrummet. Det er en ny måde at prøve at bruge byrummet på, men man er ikke så opmærksom på,

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Mine penge Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på 1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev September 2011 Fredag den 30. fejres frivilligheden Politiker i praktik Røde Kors indsamlingen nærmer sig Cathrine Lindberg Bak Frivilligt PR-team klar til landsindsamlingen

Læs mere

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Beboerportræt: Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier Filmmanual for tillidsvalgte Lav dine egne film til Sociale Medier Indholdsfortegnelse 1: Levende billeder på sociale medier 2: Vigtige overvejelser før du går i gang 3: Lav en simpel film 4: Lav en mere

Læs mere

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter M: Så begynder vi så småt, det er egentligt bare nogle spørgsmål hvor du skal tage en stillingtagen, måske en kort refleksion vil nogle af dem kræve selvfølgelig og det gør ikke noget du tænker lidt ud

Læs mere

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. 1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en

Læs mere

September, oktober & november 2011 23. ÅRGANG

September, oktober & november 2011 23. ÅRGANG September, oktober & november 2011 23. ÅRGANG Kredsleder Søren W. Nielsen...26 83 50 01 Formand Jørgen Bæk...75 82 48 65 Puslinge Tove Pedersen...75 82 59 13 Tumlinge Ann R. Nielsen...40 54 05 61 Pilte

Læs mere

Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse

Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse Introduktion Ideen med Bamse på klassebesøg er, at eleverne i fællesskab med en slags maskot arbejder med emner, der har relation til det brede positive sundhedsbegreb.

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Personlige utopier. Af Annemarie Telling Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse

Læs mere

På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker?

På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker? Bilag 6 I: Interviewer IPA: IPP: Interviewperson Interviewperson Den personlige relation Udskrift af Interviewsekvens I: Synes du, du kan tale om personlige ting med din gåmakker? IPA: Ikke så meget. Jo

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Brugertest af folkeskolen.dk

Brugertest af folkeskolen.dk Folkeskolen.dk Brugertest af folkeskolen.dk Undersøgelsen er udført af Peytz Analyse via en exit-pop på folkeskolen.dk. Undersøgelsen blev foretaget fra d. 2. juni 14. juni 2010. I alt har 818 gennemført

Læs mere

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget. Bilag 4 Visualiserings interview Fortaget af 4 omgange i Film-X, København Frederik 5. B I: Hvad er det du tegner? F: Jeg tegner hvor at vi er i gang med at optage og hvordan det ser ud med at man kan

Læs mere

Kender jeg Ole Lund Kirkegaard?

Kender jeg Ole Lund Kirkegaard? Før jeg læser bogen Kender jeg Ole Lund Kirkegaard? Se på side 20. Her er billeder af 4 bøger. Nina Sahl Ole Lund Kirkegaard Gyldendal 1. Hvad hedder de 4 bøger? 1 2 3 4 2. Hvis du kender bøgerne, så tegn

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune

Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune Indhold: Spørgsmål og svar fra dagen Side 3 10. Alle spørgsmål i samlet rækkefølge Side 11 Hjælpe spørgsmål til uddybning

Læs mere

En mini e-bog til dig fra Solrød Kommune i samarbejde med Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB

En mini e-bog til dig fra Solrød Kommune i samarbejde med Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB En mini e-bog til dig fra Solrød Kommune i samarbejde med Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB Kan du svare klart på alle 7 spørgsmål

Læs mere

Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år

Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år Naturlig enhed Jeg hedder Anna og er 14 år og jeg gå på Virup Skolen i 7. klasse. Jeg går selvfølgelig i skole og så klub sammen

Læs mere

Anamorphic Widescreen

Anamorphic Widescreen Anamorphic Widescreen Fuldskærm og widescreen For at kunne forklare hvad anamorphic widescreen egentlig er, vælger jeg at starte helt fra begyndelsen af filmhistorien. Som alle nok ved så er billedformatet

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Instagrammanual til frivillige i Mødrehjælpen

Instagrammanual til frivillige i Mødrehjælpen 15. marts 2016 Instagrammanual til frivillige i Mødrehjælpen Indhold 1. Hvad kan man anvende Instagram til?... 2 2. Sådan oprettes en profil på Instagram... 2 3. Valg af brugernavn... 2 4. Valg af profilnavn...

Læs mere

Bilag nr. 8: Interview med Lars

Bilag nr. 8: Interview med Lars Bilag nr. 8: Interview med Lars I: Se Lasse du tegnede denne her tegning i går. Kan du huske det? I: Kan du ikke starte med at fortælle os lidt om, hvad der er på den? 5 L: Det det mig og min far på vej

Læs mere

Beretning generalforsamlingen 2013

Beretning generalforsamlingen 2013 Beretning generalforsamlingen 2013 Kære medlemmer - så er det tiden den årlige generalforsamling i Shopping Svendborg. Siden sidste generalforsamling er der kommet ny formand til, idet jeg har overtaget

Læs mere

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Rune Gleerup og Angete Birch Smith 16. april 2010 Tusindvis af danskere over 65 år har valgt at flytte i bofællesskab. Erling Nielsen er en af dem Den lille

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har Efter en meget spændende og programfyldt uge i sidste uge, har vi fået skruet tempoet lidt ned denne her uge. Vi havde set så meget frem til den berømte sommerlejr, at det blev helt tomt bagefter. Der

Læs mere

RESPONSIV WEBDESIGN. Gøg og Gokke. Kommunikation IT Afleveres d. 17-9-2015. Sara Jacobsen & Natasja Christoffersen 3. års HTX

RESPONSIV WEBDESIGN. Gøg og Gokke. Kommunikation IT Afleveres d. 17-9-2015. Sara Jacobsen & Natasja Christoffersen 3. års HTX RESPONSIV WEBDESIGN Gøg og Gokke Kommunikation IT Afleveres d. 17-9-2015 Sara Jacobsen & Natasja Christoffersen 3. års HTX Indhold Indledning... 2 De seks faser... 2 Problemanalyse... 2 K-strategi... 3

Læs mere

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere

Læs mere

SÆRIMNER. Historien om Hen

SÆRIMNER. Historien om Hen SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie

Læs mere

Studie 18. Kristen adfærd

Studie 18. Kristen adfærd Studie 18 Kristen adfærd 97 Åbningshistorie Spørgsmål, der skræmmer livet af mig: Hvilke film er det ok at se? Hvad er der galt med det tøj, jeg har på? Er der noget galt med min musik beskriver den ikke

Læs mere

Tag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks

Tag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks Tag bedre billeder af dine børn med disse 3 super nemme tricks Kender du det? Mini er simpelthen så charmerende at du slet ikke kan modstå at prøve at fange øjeblikket? Men når du ser billedet tænker du

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad tid lukker museet i januar? 2. Hvad koster entreen for børn? 3. Hvor længe varer

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 28. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 28 Emne: Familie og arbejde side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 28. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 28 Emne: Familie og arbejde side 1 Uge 28 Emne: Familie og arbejde Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 28 Emne: Familie og arbejde side 1 HIPPY HippHopp Uge28_familie_arbejde.indd 1 06/07/10 11.44 Uge 28 l Familie og

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

AFSLUTTENDE OPGAVE. udemiljø

AFSLUTTENDE OPGAVE. udemiljø AFSLUTTENDE OPGAVE udemiljø 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Planlægning... 2 Kravspecifikation... 2 Design... 3 Formidling... 6 Afprøvning... 7 Refleksion... 8 Side 1 af 8 Indledning I dette projekt

Læs mere

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6 It-inspirator afsluttende opgave Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen Side 1 af 6 Indledning Den digitale medieverden er over os alle steder, om det er i dagtilbud, skoler eller fritidstilbud. Vi

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering...

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering... 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Tidsplan...2 Målgruppe...3 Spørgeskema...3 Kode eksempler...5 Procesbeskrivelse...7 Evaluering...8 Bilag - Spørgeskema...9 Indledning - Jeg har som skoleprojekt fået

Læs mere

31. årgang Nr. 38 30.oktober 2011

31. årgang Nr. 38 30.oktober 2011 31. årgang Nr. 38 30.oktober 2011 E-mail: Bakkanalen@bf-bakken.dk Hjemmeside: www.bfbakken.com Redaktion Hjørdis Deadline søndag kl. 16 00 Redigeres af bofæller Indlæg til Bakkanalen: Skriv teksten i arial

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG EN E-BOG FRA MIG TIL DIG 8 GYLDNE GENVEJE TIL MERE ALENETID UDEN DÅRLIG SAMVITTIGHED. Apropos børn, så har vi sammen smukke Aia på 6 år, charmerende Villads på 3 år og bedårende Vega på 1 år. 3 verdensstjerner

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere