SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

Transkript

1 SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes

2 Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes. I Jammerbugt kommune er 2120 diagnosticeret og 5189 personer har forstadie til sygdommen. Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år. Hvad er type-2-diabetes? Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at omsætte glukose (sukkerstoffer) er forringet. Det skyldes at virkningen af insulin i kroppen er forringet, eller at kroppen ikke producerer tilstrækkeligt insulin. Insulin er et livsnødvendigt hormon, der hjælper med at omsætte den mad, du spiser, til energi i kroppen. Når du indtager kulhydrater, bliver de omdannet til glukose i kroppen, og blodsukkeret stiger. Herefter begynder bugspytkirtlen at producere insulin. Ved type 2-diabetes forbliver glukosen i blodbanen og giver forhøjet blodsukker i stedet for, at blive omdannet til energi. Billedligtalt kan insulin ses som den nøgle, der kan åbne døren mellem blodbanen og cellerne. Hvis der enten ikke er nok nøgler, eller nøglerne er de forkerte og ikke virker i døren, forbliver dørene mellem blodbanen og cellerne lukkede og dit blodsukker bliver alt for højt.

3 At leve med diabetes Hvis blodsukkeret ligger unormalt højt i længere tid stiger risikoen for følgesygdomme f.eks. i øjne, kredsløb, nyrer og nervesystem. Målet er derfor at holde blodsukkerniveauet så tæt på et normalt niveau som muligt (mellem 4 og 7 mmol/l). Diabetikere har ydermere en øget risiko for at få åreforkalkning og dermed hjertekarsygdomme, bl.a. på grund af det forhøjede blodsukker. Da forhøjet kolesterol i blodet også er en risikofaktor for udvikling af hjertekarsygdomme, er kolesterolværdierne for diabetikere sat lavere. Et stabilt blodsukker opnås ved at skabe en sund balance mellem den mad der spises og den motion/behandling der fås. 80 % af alle nydiagnosticerede type 2 diabetikere er overvægtige og et vægttab på bare 10 % vil betyde, at de fleste bliver mere eller mindre symptomfrie og kan leve så tæt på et normalt liv som overhovedet muligt.

4 Kulhydrater Tidligere troede man, at det kun var sukker der gav en hurtig blodsukkerstigning, men i dag ved man at visse typer af stivelse optages hurtigt og har samme virkning. F.eks. stivelse fra franskbrød og kartofler. Det er bedst at vælge flest af de kulhydrater, der giver langsom stigning i blodsukkeret. Dette er de fødevarer der har et højt indhold af kostfibre, som f.eks. grove grøntsager, fuldkornsprodukter og bælgfrugter. Se nedenstående tekstboks om kulhydrater. Når du skal vælge produkter med et højt indhold af kostfibre kan du med fordel gå efter fuldkornslogoet. Logoet findes bl.a. på morgenmadsprodukter, brødprodukter og meltyper. Kulhydrater Simple kulhydrater Komplekse kulhydrater (stivelse) Kostfibre Findes i f.eks. Sukker, druesukker, honning, frugt og mælk Hvidt mel, gryn, hvidt brød, kartofler, ris og pasta Groft mel, havregryn, rugbrød, bælgfrugter, grøntsager (især de grove) Mængden af kulhydrat har stor betydning for, hvor meget blodsukkeret stiger. Jo mere stivelse, sukker, frugtsukker, mælkesukker og lignende der spises til et måltid, jo mere vil blodsukkeret stige. Derfor er det vigtigt at fordele mængden af kulhydrater ud på alle dagens måltider.

5 Fedt Da diabetikere har en øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme, er det vigtigt også at vide noget omkring fedt. Fedt er livsnødvendigt for os mennesker, da det har flere funktioner i kroppen. Det er bl.a. vigtigt for vores celler, en række hormoner, hjernen og som smørelse til leddene. Fedt er også nødvendigt for, at kroppen kan optage de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K. Fedt er ikke bare fedt - det kan opdeles i mættet fedt og umættet fedt. Det mættede fedt har en ugunstig virkning i forhold til kolesterol, da det øger mængden af LDL (det dårlige kolesterol) i blodet. Det mættede fedt findes primært i produkter fra dyr med 4 ben fx mejeriprodukter og kød, og det er derfor vigtigt at vælge produkter med en lav fedtprocent (se diabetesforeningens indkøbsguide sidst i pjecen). Vi skal i stedet indtage mest af det umættede fedt fra planteriget, da det nedsætter det skadelige LDL-kolesterol. Fisk indeholder også umættede fedtsyrer, som stabiliserer hjerterytmen og gavner hjerte og kredsløb. Spiser du fisk i stedet for kød, får du mere af det sunde umættede fedt og mindre af det usunde mættede fedt. Gode kilder til umættet fedt er: Avocado, oliven, pesto, rapsolie, olivenolie, mayonnaise (lavet på raps el. olivenolie), fede fisk, nødder, frø og kerner. Hvis du ønsker et vægttab, er det dog vigtigt ikke bare at spise løs, for selvom fedtet er sundt, så indeholder det stadig mange kalorier!

6 Protein Protein spiller en vigtig rolle i forbindelse med muskelopbygning, desuden har senere års forskning vist, at proteinindtaget har betydning for kroppens appetitregulering og energiomsætning. Hvis du har et ønske om vægttab er det en god ide at fokusere på en proteinrig kost, da det giver en større mæthed og øger forbrændingen. Sørg derfor for at få proteiner i alle dine måltider. Gode kilder til proteiner er: fjerkræ, fisk, magert kød, æg, magre mejeriprodukter (fx skyr og hytteost), bælgfrugter, nødder og mandler. Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet giver en øget følsomhed over for insulin, hvilket betyder at kroppens insulinbehov bliver mindre. Effekten af fysisk aktivitet kan ses op til 1-2 døgn efter, da det giver et lavere blodsukker. Det betyder altså, at fysisk aktivitet, kan få et højt blodsukker ned. Jo højere intensitet du træner med og jo længere tid det varer, des større vil faldet i blodsukkeret være. Jo større muskelmasse du har, jo bedre vil din krop optage glukosen fra blodet. Vær dog opmærksom på, om dit blodsukker er for lavt før, under eller efter træning. I så fald er det vigtigt at få ekstra kulhydrat inden - evt. under og efter den fysiske aktivitet. Drik et glas juice eller mælk og spis ½ stk. rugbrød.

7 Sundhedsstyrelsens anbefalinger til voksne er: Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige daglige aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Mindst 2 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Stabilt blodsukker For at holde dit blodsukker stabilt, er det vigtigt at du spiser 6 måltider i løbet af dagen fordelt på hhv. 3 hovedmåltider og 3 mindre mellemmåltider. Det er vigtigt at du spiser med ca. 2-3 timers mellemrum På den måde sikrer du dig, at niveauet af sukker i dit blod er nogenlunde stabilt hele dagen. Ved 6 daglige måltider holdes blodsukkeret stabilt og du vil have mere energi. Ved 2 store måltider bliver blodsukkeret alt for højt og ustabilt og du bliver træt. Både for højt eller for lavt blodsukker vil give dig gener Se næste side.

8 Symptomer Årsager til forhøjet blodsukker Har spist for meget eller forkert Mundtør Træt Søvnig Tørstig Tissetrængende Utilstrækkelig medicinering Inaktivitet Infektionssygdom med feber Stress eller anden psykisk påvirkning Har glemt medicinen eller taget en forkert dosis Årsager til for lavt blodsukker Symptomer Spist eller drukket mindre end man plejer Spist et måltid uden kulhydrater (brød, ris, pasta, gryn, pasta mm) Har tabt sig og behøver ikke samme mængde medicin Har taget for meget medicin Dyrket mere motion end man plejer Ændret injektionssted Drukket alkohol

9 Mad i hverdagen Hvis du har diabetes, anbefaler diabetesforeningen, at du: Spiser 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider Begrænser dit forbrug af fedtstof, særligt det mættede fedt Spiser groft, f.eks. rugbrød, groft brød, havregryn og grøntsager Spiser magert kød og fjerkræ Spiser fisk, gerne 350 g om ugen heraf 200 g fed fisk Spiser mange grøntsager, mindst 300 g om dagen Spiser 2-3 stk. frugt om dagen Indtager op til en ½ l mager mælk eller syrnet mælkeprodukt fordelt over dagen Sparer på sukker Sparer på salt Sparer på alkohol Spiser varieret Fordel det varme måltid efter tallerkenmodellen

10 Køb ind efter diabetesforeningens indkøbsguide! Sødestoffer Sødestoffer der ikke påvirker blodsukkeret Cyklamat (E 952) Sakkarin (E 954) Aspartam (NutraSweet ) (E 951) Acesulfam K (Sunett ) (E 950) Thaumatin (E 957) Neohesperidin DC (E 959) Sucralose (E 955) Erythritol (Sukrin) (E 968) Stevia Sødestoffer der påvirker blodsukkeret (mindre end sukker). Sorbitol (E 420) Maltitol, maltitolsirup (E 965) Isomalt (E 953) Lactitol (E 966) Xylitol (E 967) Se en oversigt over sødemidler på diabetes.dk Søg efter Sødemiddelskema

11 Forslag til en dagskost Morgenmad 1 portion havregryn med mini eller skummetmælk, en lille håndfuld mandler, drys evt. med kanel eller sød med sødestoffer 1 skive rugbrød med 2 skiver mager ost, magert pålæg eller et æg, grønt pynt og 1 glas mini eller skummetmælk 1 portion yoghurt eller skyr med mysli Mellemmåltid Knækbrød med mager ost, hytteost, smøreost eller magert kødpålæg med agurk og peberfrugt og evt. 1 stk. frugt En hjemmelavet smoothie af 1 stk. frugt, skyr/yoghurt, lidt havregryn, evt. sødemiddel Rugbrød eller grovbolle med mager ost, hytteost, smøreost eller magert kødpålæg og evt. 1 stk. frugt 1/2 avocado med hytteost, salt og peber Frokost Rugbrød med fiskepålæg, en kødrest fra aftenen før, magert pålæg, mager ost eller æg g grøntsager (gerne de grove som broccoli, spidskål, gulerødder, hvidkål, blomkål mm.) 1 tsk. mayonnaise/remoulade/pesto (som variation kan bruges 1/2 avocado eller 2 tsk. raps eller olivenolie til olie/eddikedressing over en salat) Aftensmad Spis efter tallerkenmodellen se forrige side. Spis langsomt og spis kun 1 portion. OBS! Planlæg dine måltider, og spis med jævne mellemrum, f.eks.: Kl. 7 Kl Kl. 12 Kl. 15 Kl. 18 Kl Morgenmad Mellemmåltid Frokost Mellemmåltid Aftensmad Mellemmåltid

12 Hent inspiration til sunde opskrifter: Sundhedsafdelingen Sygehusvej Brovst Tlf sundhed@jammerbugt.dk