Notat til Ikast-Brande Kommune - juridiske spørgsmål i forbindelse med pilotprojekt. 1. Baggrund NOTAT

Transkript

1 Notat til Ikast-Brande Kommune - juridiske spørgsmål i forbindelse med pilotprojekt 1. Baggrund Ikast-Brande Kommune har anmodet KL-konsulenterne om bistand til besvarelse af en række spørgsmål foranlediget af byrådets ønske om at indgå i et pilotprojekt med en privat leverandør Lokalpleje Danmark om levering af hjemmepleje (praktisk bistand + personlig pleje) og sygepleje til borgere i eget hjem i det omfang, det kan realiseres inden for gældende lovgivning. Side 1 af 20 Til brug for det videre arbejde har kommunen behov for at afklare de formelle rammer og muligheder for et sådan pilotprojekt. Kommunen har selv identificeret følgende spørgsmål, som ønskes besvaret. I det omfang KL-konsulenterne ser andre forhold, der skal tages i betragtning, ønskes også en tilbagemelding herpå. De spørgsmål, som kommunen har identificeret, lyder som følger: "Spørgsmål: 1. Kan Ikast-Brande Kommune som pilotprojekt / forsøg i en tidsafgrænset periode tildele én bestemt leverandør mulighed for at blive leverandør af hjemmepleje og sygepleje (delegerede sygepleje-ydelser og øvrige sygepleje-ydelser) til de borgere, der vælger denne leverandør? Det vil sige, at i det øjeblik en borger vælger denne leverandør som leverandør til f.eks. praktisk bistand og senere får behov for personlig pleje eller sygepleje, er det samme leverandør, der forestår dette. Som det fremgår af ovenstående, ønsker Byrådet samtidig med pilotprojektet at opretholde den enkelte borgers mulighed for at vælge fritvalgs-leverandør. Det vil sige, at der samtidig med pilotprojektet vil være andre leverandører på frit-valgsområdet både den kommunale leverandør og andre private leverandører. Ikast-Brande Kommune godkender i dag frit-valgs-leverandører, jf. godkendelses-modellen. 2. Kan et pilotprojekt ske uden udbud? 3. Hvem vil i et pilotprojekt kunne have a) visitationen af sygeplejeydelser til den enkelte borger b) ansvaret for de visiterede og leverede sygepleje-ydelser?

2 Spørgsmålet skal også ses ud fra, om en sygeplejerske i et pilotprojekt vil kunne mer-visitere. 4. Vil der i det beskrevne pilotprojekt være forhold omkring virksomhedsoverdragelsesloven, der skal tages højde for?" 2. Sammenfatning I forhold til kommunens ovenstående spørgsmål 1 og 2 er det er KL-konsulenternes vurdering, at Side 2 af 20 såfremt Ikast-Brande Kommune ønsker at overlade hjemmesygeplejeopgaven til 3. mand, skal dette ske efter udbudslovens regler om udbud, såfremt kontraktsummen er over tærskelværdierne i udbudsdirektivet at udbuddet, med forbehold for at den endelige opgave ikke er beskrevet, kan foretages efter light-regimet, hvis kontraktens værdi er over tærskelgrænsen for udbud efter light-regimet. at der i forbindelse med udbuddet kan vælges en leverandør, som også er godkendt som leverandør af hjemmepleje-ydelser efter serviceloven. Disse spørgsmål behandles under pkt nedenfor. I forhold til kommunens ovenstående spørgsmål 3 er det KL-konsulenternes vurdering, at afgørelser om tildeling af hjemmepleje træffes af kommunalbestyrelsen, og at denne opgave ikke kan delegeres til private at der ikke gælder noget forbud mod intern delegation af opgaven med tildeling af hjemmepleje, som således frit kan overlades til kommunale udvalg eller den kommunale administration at kommunalbestyrelsen fortsat uanset at opgaven med den faktiske udførelse af opgaven med hjemmesygepleje overlades til en privat leverandør bevarer ansvaret for opgavens udførelse, samt at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at borgerne faktisk får den ydelse, kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om. Disse spørgsmål behandles under pkt nedenfor. I forhold til kommunens ovenstående spørgsmål 4 er det KL-konsulenternes vurdering, at der skal foretages en konkret vurdering af, om virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse på det tidspunkt, hvor man kender

3 de faktiske forhold og vilkårene vedrørende Lokalpleje Danmarks overtagelse af sygeplejeopgaver virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse, hvis der sker en overdragelse af hele eller væsentlige dele af distrikt Nords sygeplejeopgaver at virksomhedsoverdragelsesloven som udgangspunkt ikke vil finde anvendelse, hvis der sker en løbende overdragelse som led i et frit valg fra borgerne. Der vil ikke her være tale om overdragelse af en efter antal og kvalifikationer væsentlig del af arbejdsstyrken, og dermed vil der ikke være tale om overdragelse af en del af en virksomhed, der bevarer sin identitet. Disse spørgsmål behandles under pkt nedenfor. Side 3 af Retsgrundlag og vurdering 3.1. Udbudsretlige spørgsmål Faktuelle omstændigheder i relation til udbudsretlige spørgsmål Det fremgår af det fremsendte materiale, at der påtænkes at indgå aftale med en privat leverandør af hjemmesygepleje i Bording-Engesvang distriktet i Ikast-Brande Kommune. Projektet er et pilotprojektet, som bygger på den hollandske Buurtzorg-model om helhedsorienteret hjemmepleje og hjemmesygepleje, og der vil være tale om et tidsafgrænset projekt, forventet på 2 år. Det fremgår af det fremsendte, at Ikast-Brande Kommune ønsker at fortsætte kommunens fritvalgsordning for så vidt angår kommunens hjemmepleje-ydelser efter serviceloven. Ikast-Brande Kommune har endvidere oplyst, at kommunen i dag selv leverer hjemmesygeplejeydelser omfattet af sundhedslovens 138. Det fremgår af administrationens svar på spørgsmål fremsendt af socialdemokratiet i Ikast-Brande Kommune, at det ikke er muligt at angive, hvor mange timer hjemmesygeplejen anvender i Bording-Engesvang distriktet. Af opsamling og svar på spørgsmål fra Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 28. februar 2019 fremgår det, at Lokalpleje Danmark har oplyst, at virksomheden forventer, at starte med et team på 7-9 personer svarende til 6 fuldtidsstillinger. Det fremgår videre af svarene, at der er uddelegeret sygeplejeydelser svarende til 21,4 timer om ugen i Bording-Engesvang distriktet. Af Ikast-Brande Kommunes sagsfremstilling til byrådet af 13. maj 2019 fremgår det, at der er tale om uddelegering af sygeplejeydelser til fritvalgsleverandører af personlig pleje. Af kommentarer af 29. april 2019 fra Lokalpleje Danmarks til sagsfremstillingen til kommunens Sundheds og Omsorgsudvalgs møde den 2. maj 2019

4 fremgår det, at Lokalpleje Danmark finder, at der kan findes løsninger som indebærer en indgåelse af separate aftaler med en begrænset løbetid, som betyder, at der kan undlades udbud af hjemmesygeplejerskeopgaverne. Lokalpleje Danmark skriver endvidere, at der i det omfang der skal gennemføres udbud, at dette kan ske efter det såkaldte light regime. Der er ikke oplyst en konkret angivelse af kontraktsummen eller fremsendt en endelig beskrivelse af hjemmesygepleje-ydelsen, som overvejes udbudt, idet denne ikke er vedtaget endnu Retsgrundlag Side 4 af 20 Ikast-Brande Kommune er ordregiver i udbudslovens forstand, og indkøb af vare-og tjenesteydelser skal ske i overensstemmelse med de udbudsretlige regler, når der er tale om en offentlig kontrakt, og anskaffelsen har en værdi over udbudsdirektivets tærskelværdier. En offentlig kontrakt defineres i udbudslovens 24, nr. 24, som en gensidig bebyrdende kontrakt, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører. Udbudsloven indeholder tre hovedkategorier, som kontrakter grupperes under: Bygge- og anlægskontrakter, tjenesteydelseskontrakter og vareindkøbskontrakter. Varer forstås som produkter, hvis værdi kan måles i penge, og som i sig selv kan være genstand for omsætning. Tjenesteydelser kan overordnet betragtes som alt det andet, der ikke er omfattet af varekontrakter eller bygge- og anlægskontrakter. Udbudsportalen har udarbejdet database - CPV-automaten som hjælper myndighederne med at finde den rette CPV-kode, når de skal udbyde en vare, tjenesteydelse eller en bygge- og anlægsopgave. Værktøjet skelner mellem light-regimet og fuld udbudspligt af tjenesteydelser. Systemet er således et fælles referencesystem for udbudte opgaver i EU. Systemet betyder, at der er en kode for hver type af vare, tjenesteydelse eller bygge- og anlægsopgave. Hvis der søges på hjemmesygepleje i CPV-automaten på fremgår det, at hjemmesygepleje henhører under kategori 25 og udbydes efter light-regimet. Da opgavebeskrivelsen og kontraktsummen for hjemmesygeplejeopgaven ikke er endelig fastlagt, er der nedenfor redegjort for de mulige krav, der kan stilles til et eventuelt udbud af hjemmesygeplejeopgaven efter udbudsloven. Hvilken der vælges afhænger imidlertid af blandt andet opgavebeskrivelsen og kontraktsummen. Når den endelige opgave er beskrevet og fastlagt, vil der skulle tages endelig stilling til, hvilken fremgangsmåde som der bør anvendes.

5 Kontrakter under tærskelværdien for EU-udbud ( kr.) og uden klar grænseoverskridende interesse Såfremt en kontrakts værdi ikke overstiger kr. og ikke har klar grænseoverskridende interesse, finder udbudlovens regler ikke anvendelse. For kontrakter på mindst kr. finder udbudslovens afsnit V anvendelse ( 193), hvorefter anskaffelsen skal ske på markedsvilkår: Det kan 1 ske, ved at kommunen: gennemfører en markedsafdækning og på grundlag af denne indhenter ét tilbud foretager annoncering på hjemmeside, eller indhenter to eller flere tilbud (indhentes mere end tre tilbud skal det begrundes, og det skal oplyses over for tilbudsgiverne, hvor mange tilbud der højst indhentes). Side 5 af 20 Markedsafdækningen kan f.eks. gennemføres via en rundringning til leverandører, eller bestå i erfaringer (relevante og tidssvarende) fra tidligere indkøb. Det er vigtigt, at det kan dokumenteres, at købet sker på markedsmæssige vilkår. Det kan f.eks. ske ved at gøre notat om de undersøgelser, der er foretaget af markedet. Der er ikke fastsat særlige procedurekrav i forbindelse med markedsafdækningen, men kommunen vil skulle handle i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper. Med henblik på at sikre en overholdelse af principperne, kan der være hensigtsmæssigt, at der sker en: ske en skriftlig tilbudsindhentning, at der heri angives tilbudsfrister, tildelingskriterier 2 og kontraktvilkår, og at det sikres, at involverede virksomheder får adgang til de samme informationer. Kontrakter under tærskelværdien for EU-udbud ( kr.) og med klar grænseoverskridende interesse - udbudslovens afsnit IV Er der tale om vare- og tjenesteydelser under tærskelværdien for EU-udbud, finder udbudslovens afsnit IV anvendelse, hvis kontrakten har en klar grænseoverskridende interesse , stk. 1 udgør ikke en udtømmende liste, og markedsmæssige vilkår kan dermed sikres på anden vis. Det vil dog i langt de fleste tilfælde være hensigtsmæssigt at følge denne fremgangsmåde. 2 Ordregiver er efter udbudslovens afsnit V fritaget fra på forhånd at angive kriterierne for tildeling og vægtningen heraf. Det følger dog af de forvaltningsretlige principper, herunder særligt kravene om lighed og gennemsigtighed, at tildelingskriterierne er tilgængelige for potentielle tilbudsgivere.

6 Hvis der foreligger klar grænseoverskridende interesse, gælder lovens afsnit IV uanset kontraktens værdi (dvs. for kontrakter mellem 0 kr. og tærskelværdien på kr.). Efter lovens afsnit IV er der krav om annoncering og fastlæggelse af tildelingskriterier, men reglerne giver mulighed for en langt mere enkel og formfri proces, end hvis anskaffelsen eksempelvis er omfattet af udbudslovens afsnit II om fuld udbudspligt. Kommunen skal efter reglerne i lovens afsnit IV annoncere kontrakten på udbud.dk, og kommunen er således forpligtet til at skabe mulighed for, at alle interesserede tilbudsgivere kan deltage i udbudsprocessen. Side 6 af 20 Udbuddet skal tilrettelægges sådan, at alle interesserede tilbudsgivere er i stand til at afgive bud, og at udbudsrettens generelle principper om gennemsigtighed og ligebehandling i øvrigt iagttages. Der gælder imidlertid ikke noget krav om, at der udarbejdes et udbudsmateriale med detaljerede beskrivelser af det udbudte, hvis dette kan fastslås f.eks. ud fra besigtigelser, fotos eller lignende. Kommunen kan fastsætte kriterier for tildelingen, som kommunen finder passende, når blot de/de kriterier, der vælges er saglige, objektive og ikke diskriminerende. Hvis der fastsættes kriterier, skal disse danne grundlag for udvælgelsen af leverandør. EU-udbud (kontraktværdi på mindst kr.) Er kontraktværdien på mindst kr. (EU-tærskelværdien) er kontrakten omfattet af udbudslovens regler om EU-udbud (lovens afsnit II). Det indebærer, at der skal anvendes en af følgende procedurer: Offentligt udbud Begrænset udbud Udbud med forhandling Konkurrencepræget dialog Innovationspartnerskab Udbud med forhandling uden forudgående bekendtgørelse Projektkonkurrence De forskellige udbudsprocedurer afskiller sig på en række punkter. Endvidere gælder for nogle af udbudsformerne, at visse nærmere bestemte betingelser skal være opfyldt, for at udbudsformen kan anvendes. Udbudsvejledningens figur 5.1. indeholder en oversigt over udbudsformernes forskellige anvendelsesmuligheder. Udbudsvejledningens kapitel 5 indeholder en gennemgang af de forskellige udbudsprocedurer, og hvert enkelt afsnit indeholder en tidslinje og de hovedopgaver, som proceduren indeholder. Udbud efter reglerne om "light regimet"

7 Visse kategorier af tjenesteydelser har som følge af deres natur en begrænset grænseoverskridende dimension. Disse tjenesteydelser er omfattet af de mere fleksible regler i udbudslovens afsnit III "light-regimet". Light-regimet finder anvendelse ved kontrakter vedrørende sociale og andre specifikke tjenesteydelser, når værdien af kontrakten mindst svarer til kr. eksklusive moms. Reglerne gælder for de tjenesteydelser, som er oplistet i bilag XIV til udbudsdirektive. Udbudsdirektivets bilag XIV oplister udtømmende de CPV-koder 3, der omfattes af light-regimet. Såfremt en tjenesteydelse kan kategoriseres under en af de oplistede CPV-koder, er ydelsen omfattet af light-regimet og omfatter blandt andet sundhedsvæsen og tilknyttede tjenesteydelser. Det fremgår endvidere, det blandt andet omfatter anvisning af plejepersonale (CPV kode ). Side 7 af 20 Light-regimet indeholder procedureregler for tildeling af kontrakter, ( i udbudsloven), der er mere fleksible og enkle end de procedureregler, der gælder for EU-udbud. Kommunen har således en udstrakt frihed til at planlægge en hensigtsmæssig procedure, og er fri til at fastlægge proceduren efter eget valg, så længe den gør det muligt for interesserede virksomheder at tilkendegive deres interesse. Kommunen skal i forbindelse med udbuddet offentliggøre en udbudsbekendtgørelse eller en forhåndsmeddelelse, og det er endvidere et krav, at det offentliggøres, hvilken fremgangsmåde der anvendes, samt kriterierne for tildeling. Kontraktværdien Udbudslovens kapitel 5 indeholder regler om beregning af kontraktværdier, herunder bestemmelser, som særligt regulerer f.eks. kontrakter, der indgås med regelmæssige mellemrum, eller som skal fornys inden for et bestemt tidsrum, eller som er tidsubestemte. Hovedlinjerne er, at kontraktens værdi opgøres på tidspunktet for udbudsbekendtgørelsens offentliggørelse, og at kommunen skal foretage et sagligt skøn over kontraktens samlede beløb. I skønnet kan f.eks. indgå oplysninger om branchens generelle prisniveau for den konkrete anskaffelse/ydelse. Også historiske oplysninger (dvs. fra oplysninger fra tidligere udbud) kan indgå i vurderingsgrundlaget, men kan sjældent stå alene i vurderingen af kontraktens værdi. Viser værdien sig efterfølgende at overstige tærskelværdien, får dette ikke betydning, såfremt skønnet er foretaget på oplyst grundlag. Værdien af kontrakten opgøres ekskl. moms. 3 CPV står for Common Procurement Vocabulary, og er et fælles referencesystem for udbudte opgaver i EU.

8 Er der tale om kontrakter, der indgås med regelmæssige mellemrum, eller som skal fornyes inden for et bestemt tidsrum, gælder særlige regler for beregningen ( 35). For tidsubegrænsede kontrakter opgøres kontraktværdien som den månedlige værdi ganget med 48, jf. lovens 38. En kontrakt må ikke opdeles med det formål at indkøbet udelukkes fra udbudslovens anvendelsesområde. Det skal derfor overvejes, om værdien af flere kontrakter, der indgås samtidig eller dog har en eller anden nærmere forbindelse, bør lægges sammen ved vurderingen af, om tærskelværdien er overskredet. Heri indgår både indholdet af ydelserne og den tidsmæssige sammenhæng. Side 8 af 20 Reglerne for beregning af kontraktværdier er nærmere behandlet i udbudsvejledningens kapitel hvortil henvises. Bedømmelse af grænseoverskridende interesse En kontrakt har klar grænseoverskridende interesse, hvis en økonomisk aktør i en anden EU-medlemsstat kan være interesseret i at byde på en kontrakt. Der skal ud fra alle foreliggende omstændigheder foretages en konkret vurdering af, hvorvidt en kontrakt har klar grænseoverskridende interesse. Der beror på ordregivers konkrete vurdering, om en kontrakt har en klar grænseoverskridende interesse. Der skal således foretages en samlet vurdering af alle de omstændigheder, der gør sig gældende i det konkrete tilfælde, herunder kontraktens genstand og anslåede værdi, de særlige forhold, der kendetegner den berørte sektor (markedets størrelse og struktur, handelspris og lignende) samt det geografiske sted, hvor kontakten skal udføres 4. En kontrakts begrænsede værdi vil pege i retning af, at kontrakten ikke har en klar grænseoverskridende interesse. Omvendt vil en kontrakts høje værdi pege i retning af, at der er en grænseoverskridende interesse. Ved light-ydelser er tærskelværdien væsentlig højere end ved andre ydelser omfattet af udbudsloven, men her vil ydelses genstand pege i retning af at der ikke forelægger grænseoverskridende interesse. Det er ordregiver, der har ansvaret for at vurdere, om en kontrakt har en grænseoverskridende interesse. Elementerne i vurderingen af klar grænseoverskridende interesse er nærmere behandlet i udbudsvejledningens kapitel hvortil henvises. Undtagelser til kravet om udbud Udbudsloven indeholder en række undtagelser til udbudspligten jf. lovens og 19-22, hvori undtagelserne er beskrevet. Disse er ikke relevante i for indkøb af hjemmeplejeydelser. Der henvises til loven og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om udbudsreglerne pkt Klagenævnet for Udbuds kendelse af 6. marts 2014, G4S Security Services A/S mod Region Syddanmark

9 Vurdering Det er KL konsulenternes vurdering, at hjemmesygepleje henhører under den kategori af tjenesteydelser, som er udbudspligtige efter udbudsloven, såfremt værdien af anskaffelsen er over udbudsdirektivets tærskelværdi. Krav om udbud afhænger blandt andet af, hvorvidt opgaven har klar grænseoverskridende karakter. Det beror på ordregivers konkrete vurdering, om en kontrakt har en sådan klar grænseoverskridende interesse. Hvis Ikast-Brande Kommune kan tilrettelægge pilotprojektet således, at det afvikles i et afgrænset geografisk område i kommunen, og det alene indbefatter indkøb af personaleydelser til en begrænset værdi, er det KL-konsulenterne vurdering, at der ikke er tale om en kontrakt med klar grænseoverskridende karakter. KL-konsulenterne har i den forbindelse endvidere lagt vægt på, at der er tale om en ydelse, som er omfattet af light-regimet jf. nedenfor. Side 9 af 20 Et andet kriterie i vurderingen af, om der skal ske udbud, er de i udbudsloven fastsatte tærskelværdierne for kontrakten. Hvis Ikast-Brande Kommune således som nævnt ønsker at gennemfører et mindre pilotprojekt, hvor den samlede kontraktsum ikke overstiger kr. ex. moms. og er uden grænseoverskridende interesse kan det gennemføres uden udbud, og Ikast-Brande Kommune skal alene overholde de forvaltningsretlige regler om sagliglighed. Hvis der er tale om en kontraktsum på over kr. ex. moms. og uden grænseoverskridende interesse, men under udbudslovens tærskelværdier ( kr. ex. moms) finder udbudslovens afsnit V anvendelse ( 193), hvorefter anskaffelsen skal ske på markedsvilkår. Det kan ske, ved at kommunen gennemfører en markedsafdækning og på grundlag af denne indhenter ét tilbud eller foretager annoncering på hjemmeside eller indhenter to eller flere tilbud jf. ovenfor under Hvis kommunen gennemfører et sådan indkøb på markedsvilkår, er det vigtigt, at kommunen efterfølgende kan dokumentere, at den har foretaget en sådan markedsafprøvning efter 193. Dette dokumentationskrav kan imødekommes ved at kommunen udarbejder et notat med fremgangsmåde og vurderinger for markedsafprøvningen. Det er endvidere KL-konsulenterne vurdering med forbehold for at den endelige opgave, som ønskes varetaget af private ikke er kendt, at såfremt værdien af indkøbet er over tærskelværdien for light-regimet ( kr. ex. moms) vil der kunne foretages udbud efter reglerne i udbudsloven om light-regimer. Der er i den forbindelse lagt vægt på typen af ydelserne sundhedsydelser og hjemmepleje, samt at hjemmesygeplejen er med CPV-kode i udbudsportalens CPV-automat. Der henvises i øvrigt til kravene herfor ovenfor. Hvis der er tale om en kontraktsum på under tærskelværdien for light-regimet vil light-regimet kunne anvendes frivilligt, selvom beløbet ikke overstiger tærskelværdien. Hvis ikke light-regimet ønskes anvendt, og der er tale om en opgave med klar grænseoverskridende interesse finder udbudslovens afsnit IV anvendelse jf. ovenfor.

10 Hvis der er tale om en kontraktsum på under tærskelværdien for light-regimet, men uden klar grænseoverskridende interesse finder udbudslovens afsnit V således anvendelse jf. ovenfor Det bemærkes i den forbindelse, at kontrakten ikke kan splittes op med det formål at sikre, at tærskelværdierne i udbudsdirektivet ikke overskrides. Efter sundhedslovgivningens regler tilkommer der ikke borgeren noget frit valg mellem flere leverandører af hjemmesygeplejeydelser. Der er heller ikke efter udbudsloven krav om, at der skal indgås kontrakt med mere end en kontraktpart, og Ikast-Brande Kommune kan derfor efter afholdelse af udbud indgå kontrakt med én leverandør, når denne tildeling sker i overensstemmelse med reglerne herom i udbudsloven. Det er i den forbindelse uden betydning, om den valgte leverandør også leverer hjemmepleje-ydelser efter serviceloven. Side 10 af 20 Der er således ikke noget i vejen for, at en borger som efter servicelovens regler om fritvalg vælger den leverandør til hjemmepleje-ydelser, som også er leverandør af hjemmesygepleje-ydelser. Det er naturligvis et krav, at leverandøren er godkendt af Ikast-Brande Kommune til hjemmepleje efter serviceloven Forvaltningsretlige spørgsmål og sundhedslovgivningen Faktuelle omstændigheder mv. vedrørende forvaltningsretlige og sundhedsretlige spørgsmål Ikast-Brande Kommune har oplyst, at de sygeplejeydelser, som projektet omhandler, er omfattet af sundhedslovens 138. Kommunen har ønsket KL-konsulenternes vurdering af 1) hvem der visiterer sygeplejeydelser til den enkelte borger og 2) hvem, der har ansvaret for de visiterede og leverede sygeplejeydelser. Spørgsmålene vedrører de juridiske problemstillinger om rammerne for delegation til private (ekstern delegation), herunder for hhv. myndighedsudøvelse og faktisk forvaltningsvirksomhed, samt hvordan det forholder sig med hensyn til ansvaret for delegerede opgaver. Kort berøres også spørgsmål om intern delegation (dvs. det forhold, at kommunalbestyrelsen overlader kompetence til udvalg og den kommunale administration) Retsgrundlag Kommunalbestyrelsen har som udgangspunkt fri adgang til at indgå aftaler med private om løsning af en kommunal opgave ekstern delegation. Kommunalbestyrelsen kan imidlertid ikke ved at indgå aftaler med private fralægge sig ansvaret for opgavens udførelse. Det vil således fortsat være kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for, at lovgivningens krav til opgavens varetagelse opfyldes, jf. 2 i lov om kommunernes styrelse.

11 Der vil almindeligvis kunne ske overladelse af opgaver, som har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed til andre, medmindre det fremgår af eller er forudsat i lovgivningen, at de pågældende opgaver skal udføres af personer, der er ansat i forvaltningen. Det indebærer, at der i vid udstrækning vil kunne overlades opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed (serviceopgaver) til andre. Der er ikke samme frie adgang til at overlade myndighedsudøvelse til andre. Det er således almindeligt antaget, at kommunalbestyrelsen ikke kan overlade myndighedsudøvelse til andre, herunder private virksomheder, medmindre der er klar lovhjemmel hertil. Side 11 af 20 Ved myndighedsudøvelse forstås bl.a. den del af den kommunale forvaltning, der består i at regulere borgernes retsforhold typisk i form af meddelelse af forbud, påbud og tilladelser. Det vil i første række bero på en fortolkning af lovgivningen på området, hvorvidt der er hjemmel til at overlade myndighedskompetence til andre. Hvis lovgivningen på området ikke tager stilling til spørgsmålet, skal det afgøres efter almindelige forvaltningsretlige regler. Der henvises til Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, Hans B. Thomsen m.fl., DJØF, 2010, s. 54. Med hensyn til intern delegation dvs. det forhold, at kommunalbestyrelsen overlader kompetence til udvalg og den kommunale administration gælder, at det forhold, at kommunalbestyrelsen i lovgivningen er angivet som det kompetente organ, ikke indebærer, at kommunalbestyrelsen er afskåret fra at overlade udøvelsen af sin kompetence til udvalg og den kommunale administration. Dette gælder med mindre andet er fastsat eller forudsat i lovgivningen, fx i form af bestemmelser om, at "kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning i et møde". Det forhold, at en kompetence i lovgivningen er tillagt kommunalbestyrelsen, er således alene udtryk for, at opgaven skal løses i kommunalt regi (dette gælder dog ikke, hvor det følger af kommunestyrelsesloven, at kommunalbestyrelsen er tillagt en kompetence). Der henvises til Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, Hans B. Thomsen m.fl., DJØF, 2010, s. 55 f. *** Det lægges som nævnt til grund, at de sygeplejeydelser, som projektet omhandler, er omfattet af sundhedslovens 138.

12 Sundhedslovens 138 og 139 lyder sådan 5 : " 138. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om omfanget af og kravene til den kommunale hjemmesygeplejerskeordning." Hjemlen i lovens 139 er udnyttet ved udstedelse af bekendtgørelse nr af 21. december 2007 om hjemmesygepleje 6 som ændret ved bekendtgørelse nr. 165 af 26. februar 2019 om ændring af bekendtgørelse af hjemmesygepleje 7 (ændrer 1). Side 12 af 20 Bekendtgørelsens 2, stk. 2, og 3-4 lyder sådan: " 2, stk. 2. Afgørelse om tildeling af hjemmesygepleje træffes af kommunalbestyrelsen. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilrettelægge hjemmesygeplejen ved selv eller i samarbejde med andre kommuner at ansætte sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andet personale eller ved at indgå aftale med private leverandører om varetagelse af opgaver i hjemmesygeplejen. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at tilrettelægge hjemmesygeplejen således, at kommunen både anvender egne ansatte og private leverandører ved udførelse af opgaverne. 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hjemmesygeplejen udføres af autoriserede sygeplejersker og andre personalegrupper med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer efter Sundhedsstyrelsens nærmere retningslinier. 5. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at udøverne af hjemmesygeplejen har adgang til almindeligt anvendte plejehjælpemidler, således at den behandling, som lægen har ordineret, umiddelbart kan iværksættes. Sundhedsstyrelsen fastsætter retningslinier herfor. Der kan endvidere henvises til sundhedsministeriets vejledning nr. 102 af 11. december 2996 om hjemmesygepleje 8. Der fremgår heraf følgende: 5 Lovbekendtgørelse nr af 2. november 2018 med senere ændringer: Det bemærkes, at det fremgår at Sundhedsstyrelsens publikation "Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen" ( note 4, at vejledningen er under revision.

13 "Hjemmesygeplejens tilrettelæggelse Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning. Kommunen kan herudover træffe afgørelse om tildeling af hjemmesygepleje til personer med ophold i kommunen, uafhængigt af boform. Ansvaret for tildeling af hjemmesygepleje påhviler kommunalbestyrelsen og kan ikke overdrages til private leverandører. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at den kommunale hjemmesygepleje tilrettelægges således, at de behov for hjemmesygepleje, der opstår i lokalsamfundet, kan imødekommes, uanset at kommunen yder hjemmesygepleje ved aftaler med private leverandører, eller kommunen yder hjemmesygepleje ved egne ansatte. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre en organisation, der tilgodeser kvalitet, koordination og kommunikation. Kommunalbestyrelsen skal samtidig sikre en hensigtsmæssig planlægning og tilrettelæggelse af opgavevaretagelsen. Hjemmesygeplejens tilrettelæggelse bør skabe basis for løbende koordination med dels ydelse af personlig og praktisk hjælp efter den sociale lovgivning dels sygehusvæsenet og andre dele af social- og sundhedssektoren, herunder de øvrige kommunale sundhedsordninger, således at der sikres et sammenhængende patientforløb. Kommunen har ansvaret for at sikre mulighed for samarbejde med de respektive myndigheder og institutioner. Kommunalbestyrelsen er ligeledes ansvarlig for at sikre implementeringen af relevant lovgivning i relation til udøvelse af hjemmesygepleje. Side 13 af 20 Personale i hjemmesygeplejen Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at hjemmesygeplejen udføres af autoriserede sygeplejersker og andre personalegrupper med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer. Det er en afgørende forudsætning for kvaliteten af opgavevaretagelsen og patientsikkerheden i hjemmesygeplejen, at sundhedspersonalet har de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at løse opgaverne inden for de beskrevne funktionsområder. Instrukser Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der udarbejdes fornødne lokale instrukser, der indeholder retningslinier for ansvar og kompetence, herunder om delegation i forbindelse med varetagelse af hjemmesygeplejeopgaver samt indeholder retningslinier for de procedurer, der lokalt skal følges i forbindelse med opgavevaretagelsen på hjemmesygeplejeområdet. Ansvar Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for hjemmesygeplejens opgavevaretagelse, også i tilfælde, hvor opgaverne varetages af private leverandører. Kommunalbestyrelsen vil således skulle føre tilsyn med, at borgerne får den ydelse, de har krav på i henhold til den afgørelse, der er truffet om tildeling af hjemmesygepleje.

14 " Vurdering Delegationsspørgsmål afgørelse om tildeling af hjemmesygepleje Det følger af sundhedslovens 138, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. Side 14 af 20 Det følger endvidere af 2, stk. 2, i hjemmesygeplejebekendtgørelsen, at afgørelse om tildeling af hjemmesygepleje træffes af kommunalbestyrelsen. Tilsvarende følger af vejledning om sygepleje bl.a., at ansvaret for tildeling af hjemmesygepleje påhviler kommunalbestyrelsen, og at dette ansvar ikke kan overdrages til private leverandører. Af vejledningen følger således også, at det er kommunalbestyrelsens ansvar, at den kommunale hjemmesygepleje tilrettelægges således, at de behov for hjemmesygepleje, der opstår i lokalsamfundet, kan imødekommes. Dette gælder, uanset om kommunen yder hjemmesygepleje ved aftaler med private leverandører, eller kommunen yder hjemmesygepleje ved egne ansatte. Der henvises til pkt ovenfor. Det er på den baggrund KL-konsulenternes vurdering, at det følger af sundhedslovgivningens ovennævnte regler, at afgørelser om tildeling af hjemmepleje træffes af kommunalbestyrelsen, og at denne opgave ikke kan delegeres til private. Det indebærer, at en ansat hos en privat leverandør, som kommunen har valgt til udførelse af den faktiske sygepleje fx Lokalpleje Danmark ikke som kommunen spørger om, vil kunne "mer-visitere". Hvis således en sådan hjemmesygeplejerske bliver opmærksom på forhold hos en borger, som indikerer behov for flere eller andre sygeplejeydelser, end dem, som kommunen har visiteret den pågældende borger til, må det overlades til kommunen at træffe afgørelse herom. Det kan videre konkluderes, at der ikke gælder noget forbud mod intern delegation af opgaven med tildeling af hjemmepleje. Der er således ikke i ovennævnte regler i sundhedslovgivningen fastsat eller forudsat, at afgørelse og tildeling af hjemmepleje skal træffes i kommunalbestyrelsen. Det indebærer, at opgaven hermed frit kan overlades til kommunale udvalg eller den kommunale administration.

15 Delegationsspørgsmål udførelse af hjemmesygeplejeopgaver Der skal herefter tages stilling til, om der er noget til hinder for, at den faktiske udførelse af hjemmesygeplejeopgaver udføres af en privat leverandør i dette tilfælde fx Lokalpleje Danmark. Udførelse af hjemmesygeplejeopgaver har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed. Efter de almindelige forvaltningsretlige regler gælder for sådanne opgaver, at der som udgangspunkt ikke er noget til hinder for, at de overlades til private. Side 15 af 20 Det følger af 3 i bekendtgørelse om hjemmesygepleje, at kommunalbestyrelsen kan tilrettelægge opgaven med udførelse af hjemmesygeplejeopgaver ved helt eller delvist at overlade dette til udførelse af private leverandører. Der henvises til pkt ovenfor. Det bemærkes, at der ikke efter sundhedslovgivningens regler tilkommer borgeren noget frit valg mellem flere leverandører af hjemmesygeplejeydelser. Det er på denne baggrund KL-konsulenternes vurdering, at den faktiske udførelse af hjemmesygeplejeopgaver kan overlades til udførelse af en privat leverandør, hvis det ønskes Spørgsmål om ansvar Ikast- Brande Kommune har ønsket afklaret, hvem der i en situation, hvor en privat leverandør vælges til udførelse af faktiske sygeplejeydelser, har ansvaret herfor. Udgangspunktet efter den almindelige kommunal- og forvaltningsret er. jf. pkt ovenfor, at kommunalbestyrelsen ikke ved at indgå aftaler med private kan fralægge sig ansvaret for opgavens udførelse. Det følger af 4 i bekendtgørelse om hjemmesygepleje, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at hjemmesygeplejen udføres af autoriserede sygeplejersker og andre personalegrupper med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer (se også vejledningen om sygepleje herom). Tilsvarende følger det af bekendtgørelsens 5, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at udøverne af hjemmesygeplejen har adgang til almindeligt anvendte plejehjælpemidler, således at den behandling, som lægen har ordineret, umiddelbart kan iværksættes. Kommunalbestyrelsens fortsatte ansvar for udførelsen af hjemmesygeplejen fremgår også af ovennævnte vejledning om hjemmesygepleje. Heraf fremgår bl.a., at det er kommunalbestyrelsens ansvar, at den kommunale hjemmesygepleje tilrettelægges således, at de behov for hjemmesygepleje, der opstår i lokalsamfundet, kan imødekommes, og at dette gælder

16 uanset at kommunen yder hjemmesygepleje ved aftaler med private leverandører. Tilsvarende fremgår, at det er kommunalbestyrelsens ansvar bl.a. at sikre en organisation, der tilgodeser kvalitet, koordination og kommunikation og en hensigtsmæssig planlægning og tilrettelæggelse af opgavevaretagelsen. Ligeledes fremgår af vejledning, at kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for hjemmesygeplejens opgavevaretagelse, også i tilfælde, hvor opgaverne varetages af private leverandører. Det fremgår i tilknytning hertil, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at borgerne får den ydelse, de har krav på i henhold til den afgørelse, der er truffet om tildeling af hjemmesygepleje. Side 16 af 20 Det er på ovenstående baggrund KL-konsulenternes vurdering, at kommunalbestyrelsen fortsat uanset at opgaven med den faktiske udførelse af opgaven med hjemmesygepleje overlades til en privat leverandør bevarer ansvaret for opgavens udførelse, samt at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at borgerne faktisk får den ydelse, kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om Spørgsmål i relation til virksomhedsoverdragelsesloven I forbindelse med overdragelse af hjemmesygeplejeopgaver til en privat leverandør er det relevant at vurdere, om der er tale om en virksomhedsoverdragelse Faktiske omstændigheder Ikast-Brande Kommune har ved mails af 28. og 29. maj 2019 oplyst, at sygeplejeopgaven i dag er samlet organisatorisk i én enhed, Sygeplejen. De delegerer også sygeplejeopgaver videre til sosu-personale i hjemmeplejen. Sygeplejen har en leder, som har to teamledere/lokalledere under sig samt 60 medarbejdere. Medarbejdere og ledelse er fuldt eller væsentligt beskæftiget med sygeplejeopgaven. De er ansættelsesmæssigt tilknyttet Sygeplejen. Medarbejderne har tre forskellige indmødesteder (Ikast, Bande og Nørre Snede). Sygeplejeopgaven i distrikt Nord udføres af en enhed bestående af 31 medarbejdere, en lokalleder og en koordinator. Sygeplejeenheden i distrikt Nord virker selvstændigt i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdet. Lokallederen er leder af sygeplejeenheden og varetager vagtplanlægning sammen med medarbejdergruppen. Lokallederen dækker vagter ved sygefravær. Koordinatoren behandler henvendelser vedr. sygeplejeindsatser, kommunikation med hospitalerne og samarbejdspartnere samt udarbejder kørelister, som sikrer, at opgaverne udføres. Medarbejderne kan bytte rundt på opgaverne inden for tidsplanen. Det er målet, at medarbejderne i fremtiden selv skal udarbejde kørelister i samarbejde i gruppen.

17 Det er oplyst, at overdragelsen af opgaver til Lokalpleje Danmark påtænkes at ske som et pilotprojekt, hvor virksomheden godkendes som fritvalgsleverandør. Pilotprojektet vil være baseret på en aftale mellem kommunen og Lokalpleje Danmark. De borgere der vælger Lokalpleje Danmark til personlig pleje vil samtidig have valgt at modtage sygeplejeydelser fra Lokalpleje Danmark, hvis disse borgere har/måtte få et behov for sygeplejeydelser. Processen i forhold til borgernes valg af leverandør er endnu ikke fastlagt. Det er derfor ikke afklaret, om overdragelse af opgaver til Lokalpleje Danmark i givet fald vil ske som en samlet overdragelse eller lidt efter lidt, hvor borgere løbende kan vælge Lokalpleje Danmark. Side 17 af 20 Det er oplyst, at pilotprojektet bl.a. har til formål at afprøve effekten af den såkaldte "Buurtzorg-model" med formålsdrevet selvorganisering af arbejdet samt leverance af helhedsorienteret hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Det er oplyst, at anvendelsen af Buurtzorg-modellen ikke adskiller sig fra Ikast-Brande Kommunes nuværende form for opgaveløsning på en så væsentlig måde, at sygeplejeopgaven vil ændre karakter/"identitet" Retsgrundlag Virksomhedsoverdragelsesloven 9 implementerer et EU-direktiv 10 og fastlæggelse af gældende ret på området bygger således både på retspraksis fra EU-Domstolen og de danske domstole. Virksomhedsoverdragelseslovens anvendelsesområde fremgår af jf. lovens 1, stk. 1. Der stilles tre betingelser for, at loven finder anvendelse: a) Overførslen skal indebære et arbejdsgiverskifte b) Overførslen skal ske ved aftale ( overdragelse ) og c) Overførslen skal vedrøre en "virksomhed eller en del heraf" Hvis én af disse betingelser ikke er opfyldt, finder loven ikke anvendelse. Ad a) Arbejdsgiverskifte Der skal være tale om et arbejdsgiverskifte, altså at medarbejdere overdrages fra en juridisk enhed til en anden. Det er i denne sammenhæng ikke afgørende, om der sker et ejerskifte i forhold til fx materielle aktiver 11. En intern omorganisering vil således ikke være omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Ad b) Overdragelsesbegrebet 9 Lov nr. 111 af 21. marts 1979 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, med de ændringer, der følger af lov nr. 441 af 7. juni 2001 bekendtgjort ved LBK 710 af 20/ Rådets direktiv 77/187/EØF af 14. februar 1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter, samt senere ændringer; Rådets direktiv 98/50/EF af 29. juni Sag C51/100, Temco Service Industries SA, dom af 24. januar 2002.

18 Loven forudsætter, at der er tale om en overdragelse, hvilket skal forstås bredt. Det afgørende er ikke overførselsmåden, men indholdet i den geneførte aftale. Det er endvidere fast antaget i EU-Domstolens praksis, at overdragelser i forbindelse med gennemførelsen af udbudsforretninger kan være omfattet af loven, selvom, der ikke foreligger en umiddelbar kontraktrelation mellem overdrager og erhverver. Det forhold, at en ordregivende myndighed som udbyder fungerer som bindeled mellem de to, er efter praksis tilstrækkeligt 12. Dette kan fx forekomme i de såkaldte "trekantsituationer". Retspraksis har i en række tilfælde fastslået, at en anden juridisk persons rent faktiske forsættelse af en virksomhed konkret kan og i mange tilfælde vil - var tilstrækkelig til, at loven finder anvendelse. Hvis den nye virksomhed fx ansætter en efter antal og kvalifikationer væsentlig del af arbejdsstyrken 13 fra den tidligere virksomhed og eventuelt også overtager aktiver i form af varelager, materiel, bygninger o.l., kan den nye virksomheds faktiske ageren medføre, at virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse. Der er således de facto tale om videreførelse af en økonomisk enhed, der har bevaret sin identitet, jf. nedenfor Ad c). Side 18 af 20 Ad c) "En del af en virksomhed" Der skal endvidere være tale om en virksomhed eller en del heraf. Afgrænsningen af, hvad der udgør en virksomhed eller en del heraf, tager udgangspunkt i lovens formål; beskyttelsen af arbejdstagere ved overførsel til en ny arbejdsgiver, hvorfor "virksomhed" også skal forstås bredt. Afgørende er, om det overførte kan karakteriseres som en økonomisk enhed, der har bevaret sin identitet. Det er derimod ikke afgørende, om virksomheden drives erhvervsmæssigt, eller at det overførte kun har sekundær/accessorisk betydning for den overdragende virksomhed. Erhververes der således en i teknisk, økonomisk, juridisk, organisatorisk eller geografisk henseende afgrænset del af en virksomhed, finder loven anvendelse på denne del 14. EU-domstolen 15 har fastlagt en række elementer, som skal indgå i vurderingen af, om der bliver overført en økonomisk enhed, der har bevaret sin identitet: 1. Hvilken form for virksomhed eller bedrift der er tale om 2. Hvorvidt der er sket en overførelse af materielle aktiver som fx bygninger og løsøre, og hvorvidt der overføres immaterielle aktiver 3. Hvorvidt den nye arbejdsgiver har overtaget en betydelig del af de hidtidige medarbejdere kvantitativt (antal) eller kvalitativt (kvalifikationer) 4. Om kundekredsen overføres 5. I hvor høj grad aktiviteterne før og efter overførelsen er de samme 12 Sag C-340/01, Abler, præmis 39, dom af 20. november EU-domstolens dom af , Daddy s Dance Hall; sag 324/86, Temco Servce, C-51/100 (rengøringskontrakt); Abler, C-340/01 (køkkendrift); Ayse Süsen C-13/95 (rengøring). Vestre Landsrets dom U V vedr. fritvalgsområdet. 14 Arie Botzen C-186/ Spijkers, C-24/85.

19 6. Om aktiviteterne har været indstillet og i givet fald hvor længe Disse forhold indgår som enkelte elementer i den samlede bedømmelse, der skal foretages, og de kan derfor ikke være udslagsgivende isoleret set. Hvilken type af virksomhed I retspraksis sondres der mellem to typer af virksomhed, henholdsvis brancher, hvor arbejdskraften udgør den væsentligste del af aktiviteten, fx rengøring, hjemmehjælp mv., og brancher hvor de fysiske elementer udgør et væsentligt element i virksomhedsdriften, fx kantinedrift, busdrift, renovation mv. Er der tale om såkaldt "arbejdstung virksomhed", vil en gruppe af lønmodtagere i sig selv kunne udgøre en økonomisk enhed, og en sådan enhed vil kunne opretholde sin identitet, når erhververen overtager en efter antal og kvalifikationer betydelig del af arbejdsstyrken fra overdrageren, og disse fortsat udfører den samme aktivitet. Det er her uden væsentlig betydning, om der medfølger materielle eller immaterielle aktiver. Det er normalt afgørende, at en større del af lønmodtagerne overtages. Side 19 af 20 Er der derimod tale om en "materieltung virksomhed" forudsættes det tillige, at erhverver overtager væsentlige aktiver eller andre elementer, der er nødvendige for tilfredsstillende drift af virksomheden. En vurdering af om virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse skal altid foretages konkret på baggrund de aktuelle faktiske forhold i den givne situation Vurdering Overdragelse af sygeplejeopgaven til Lokalpleje Danmark vil kunne være omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, såfremt der overføres en "del af en virksomhed, som bevarer sin identitet". Sygeplejeopgaven er en "arbejdstung virksomhed", hvor arbejdskraften udgør den væsentligste del af aktiviteten. Det er herefter en betingelse for, at loven finder anvendelse, at der overdrages en efter antal og kvalifikationer væsentlig del af arbejdsstyrken til Lokalpleje Danmark, og som udgør en enhed/en del af en virksomhed. Det er på baggrund af det oplyste vedrørende selvstændig arbejdstilrettelæggelse og ledelse KL-konsulenternes vurdering, at distrikt Nord udgør en sådan selvstændighed enhed, at den kan betragtes som en del af en virksomhed i forhold til den samlede enhed, Sygeplejen. Det er således KL-konsulenternes vurdering, at "opgørelsen" af om der sker overtagelse af en efter antal og kvalifikationer væsentlig del af arbejdsstyrken skal foretages i forhold til medarbejdergruppen i distrikt Nord. Samlet overdragelse af sygeplejeopgaver Det er KL-konsulenternes vurdering, at såfremt der sker samlet overdragelse af samtlige sygeplejeopgaver i distrikt Nord, vil der være tale om en virksomhedsoverdragelse, idet der overdrages en væsentlig del af arbejdsstyrken,

20 som udgør en enhed, der bevarer sin identitet. Dvs. vil blive tale om overdragelse af 31 medarbejdere samt en lokalleder og en koordinator. Det er endvidere KL-konsulenternes vurdering, at en samlet overdragelse af sygeplejeopgaver i distrikt Nord som ikke udgør den fulde opgaveportefølje, men dog den væsentligste del, vil kunne udgøre en virksomhedsoverdragelse, såfremt dette indebærer, at en efter antal og kvalifikationer væsentlig del af arbejdsstyrken overdrages. Såfremt arbejdet er tilrettelagt således, at medarbejderne har faste borgere, vil dette dog forudsætte, at der er et match mellem borgere der overgår til Lokalpleje Danmark og medarbejdere, der er væsentligt beskæftiget med netop disse borgere. Hvis arbejdet i distrikt Nord derimod er tilrettelæggelsen sådan, at medarbejdere ikke er tilknyttet faste borgere, men arbejder på tværs i hele distriktet, skal vurderingen af, om der er tale om overdragelse af en efter antal og kvalifikationer væsentlig del af arbejdsstyrken blot opgøres i forhold til den samlede gruppe (31 medarbejdere og to ledere). Side 20 af 20 Løbende overdragelse af sygeplejeopgaver Såfremt der ikke sker en samlet overdragelse eller denne kun udgør en mindre del af distrikt Nord er det KL-konsulenternes vurdering, at der ikke vil være tale om en virksomhedsoverdragelse. Et forløb hvor borgerne frit i perioden kan vælge Lokalpleje Danmark vil således som hovedregel indebære en glidende opgaveoverdragelse, hvor man ikke vil kunne pege på en gruppe af medarbejdere, som vil være fuldt eller væsentligt beskæftiget med de pågældende opgaver. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der kan forekomme et scenarie, hvor der sker en faktisk overdragelse, som på grundlag af Lokalpleje Danmarks ageren konkret vil blive betragtet som en virksomhedsoverdragelse. Det vil kunne forekomme i den situation, hvor et tilstrækkeligt antal borgere, der i dag får ydelserne fra kommunen eller en anden privat leverandør, vælger Lokalpleje Danmark samtidig, og hvor Lokalpleje Danmark ansætter de medarbejdere, der var beskæftiget med disse borgere, og som udgør en væsentlig del af arbejdsstyrken i distrikt Nord. Det er således helt afgørende, at der foretages en konkret vurdering af, om virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse på det tidspunkt, hvor man kender de faktiske forhold og vilkårene vedrørende Lokalpleje Danmarks overtagelse af opgaver.