Rødkål. Markplan/sædskifte. Etablering
|
|
- Johanne Bertelsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 5 Rødkål Rødkål har traditionelt næsten udelukkende været dyrket til industri som råvare til syltet rødkål. I de sidste år er der kommet gang i produktion af rødkål til direkte konsum. Rødkål til konsum afsættes primært til supermarkeder eller over diverse salgsforeninger til stykpris. Der er generelt tale om mindre hoveder end industrikålen med en fin, indre kvalitet. Til industrien er der tale om kontraktavl afregnet efter vægt. Der findes i dag kun to større aftagere af industrirødkål herhjemme, Samsø Konservesfabrik ( og Beauvais i Svinninge ( Arealet med rødkål er 190 ha (DFFE )- heraf 12 ha økologiske (2008 ca. 6 pct.). Der kan spores en vigende tendens for både industri- og konsumkål. Andelen af de to typer er formentlig to tredjedele til industri og en tredjedel til konsum. Til friskvaremarkedet er man interesseret i hovedstørrelser på 1,5-2,0 kg, hvilket giver et udbytte på tons pr. ha. I en vellykket industriproduktion ligger udbyttet på tons/ha. Rødkål kan dyrkes efter retningslinierne for Dansk I.P., hvilket blandt andet stiller krav om deltagelse i varslingstjeneste. Se mere om Dansk I.P. på Markplan/sædskifte Af hensyn til risiko for opformering af kålbrok anbefales et sædskifte på mindst fem år mellem korsblomstrede afgrøder. Kål er velegnet til at følge efter kløvergræs, da kål er i stand til at udnytte kvælstoffet, der frigives fra kløveren. Ved problemer med snegle bør der dog ikke være kløver eller grønjord som forfrugt. Etablering Jordbund og klima Rødkål kan dyrkes på de fleste jordtyper, men de største udbytter og den mest ensartede kvalitet opnås på lidt kraftigere jorder med stor vandholdende evne. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse lykkes derimod bedst på ikke for kraftig jord, hvor det er muligt at færdes på jorden kort efter nedbør. Optimale jordbundsanalysetal for dyrkning af rødkål er: Reaktionstal (Rt) 7,0-7,5 Fosfortal (Pt) 3,0-4,0 Kaliumtal (Kt) 8,0-12,0 Magnesiumtal (Mgt) 6,0-8,0 Sortsvalg Valg af sorter må ske efter anvendelsesformålet, idet sorterne er forædlet frem mod forskellige produktioner. På Forskningscenter Årslev er der jævnligt værdiaf prøvning af rødkålssorter. Der henvises til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultets hjemmeside, hvor man under Om DJF og medarbejdere kan finde Gitte Kjeldsen Bjørns site, hvor der er omtale af de mest dyrkningssikre rødkålsorter til det givne formål. Med i vurderingen af sorterne er deres tolerance over for visse sygdomme og skadedyr, f.eks. kålbrok, Alternaria, kålfluer og kåltrips. Der findes p.t. ikke sorter, som er resistente, men nogle sorter har en generel høj sundhed/tolerance, f.eks. Subaro F1 og Futurima RZ F1. Jordbehandling Jordbehandlingen forud for etablering af en hovedkålafgrøde afhænger bl.a. af ukrudtstrykket på det pågældende areal. Det kan anbefales at holde jorden sort mekanisk - f.eks. ved gentagne ukrudtsharvninger. Herved provokeres frøukrudt til
2 Side 2 af 5 fremspiring inden afgrøden (falsk såbed), og man opnår samtidig en vis effekt overfor eventuelle snegle på grund af udtørringen. En god jordstruktur mindsker risikoen for kålbrok. På svære lerjorder bør undergrunden løsnes med en grubber om efteråret, og under væksten anbefales det at gennemføre en rækkegrubning mellem rækkerne for at give bedre struktur og drænforhold. Etablering Rødkål til industri har tidligere været etableret ved direkte såning, men etableres i dag næsten udelukkende ved plantning, bl.a. på grund af utilstrækkelige muligheder for kemisk ukrudts-bekæmpelse. Ved plantning bruges småplanter, der i reglen købes hos plantetiltrækkere. De anvendes enten som småplanter i 4 cm jordpotter eller i speedlingbakker. Normalt bliver småplanterne leveret med en "madpakke" i form af en opvanding med diammoniumfosfat. Hvis det ikke er tilfældet, vandes småplanterne op med 200 gram diammoniumfosfat i l vand pr småplanter. Planterne skylles efter med rent vand. Til udplantning anvendes enten halv- eller helautomatiske plantemaskiner. Plantning af kål i riller, der tillader senere indhypning af jord, giver de bedste muligheder for en vellykket mekanisk ukrudtsbekæmpelse. For at sikre en god etablering i marken skal planterne tilvandes med mm. I rødkål til konsum etableres planter pr. ha. Der anvendes en rækkeafstand på cm, hvilket giver typiske planteafstande i rækken på cm. Ønskes større eller mindre hoveder, kan planteafstanden henholdsvis mindskes eller øges. Rødkål til industri etableres med større afstand mellem planterne, så bestanden bliver planter pr. ha. Gødskning Den fastsatte kvælstofnorm for rødkål er kg N pr. ha afhængig af jordtype og vandingsmulighed. Ved produktion af små kålhoveder og til den tidligste produktion kan tilførslen af N nedsættes noget i forhold til normen. Kvælstofgødningen bør deles ad 2-3 gange. Derudover tilføres ca. 40 kg fosfor, kg kalium, kg magnesium og kg svovl. Staldgødning kan udmærket anvendes, men bør ike udgøre størsteparten af tilførslen til lagerkål. Vanding Hovedkål har et dybtgående rodnet og er oftest i stand til at undgå tørkestress under uvandede forhold. På lettere jorder vil vanding sikre et godt udbytte. Vanding er dog påkrævet til plantede kål for at sikre en god etablering. Tip-burn, der er en væsentlig kvalitetsfejl, forværres af utilstrækkelig vandforsyning i den periode, hvor hovederne dannes. Især frygtet er indre tip-burn, hvor et antal indre blade bliver nekrotiske, da hovederne tilsyneladende ser sunde ud, og fejlen kun kan opdages ved gennemskæring. Der bør føres vandingsregnskab for at få den største effekt af vandingen. På kan der under Vand og Vandregnskab føres et elektronisk vandingsregnskab (kræver abonnement). Alternativt eller som supplement til vandingsregnskabet kan der anvendes tensiometre til vejledning om vandingsbehovet. Ukrudt Det er en forudsætning for vellykket ukrudtsbekæmpelse, at rodukrudt som kvik og tidsler er bekæmpet i den forudgående afgrøde. Gode råd om bekæmpelse af kvik og rodukrudt kan læses i dyrkningsvejledningen 'Bekæmpelse af kvik og rodukrudt'. Ukrudtsbekæmpelse i kål sker i dag hovedsageligt mekanisk. En velafprøvet strategi mod frøukrudt er brug af falsk såbed inden etablering efterfulgt af 3-4 striglinger med 8-10 dages mellemrum og afsluttet med radrensninger. Falsk såbed
3 Side 3 af 5 Falsk såbed gennemføres ved, at plantebedet etableres så tidligt som muligt. Derefter strigles der meget øverligt (2 cm), når de allerførste ukrudtsarter lige er spiret frem og står som hvide tråde lige under jordoverfladen. Denne behandling gentages cirka hver dag, eller når det største ukrudt er på kimbladstadiet. Hvis marken kan ligge i 2 til 4 uger inden plantning, og der i den periode gennemføres falsk såbed, vil man få bekæmpet en meget stor andel af det frøukrudt, der ville have spiret frem i løbet af sæsonen. Jo oftere man kan nå at behandle jorden før etablering, jo bedre effekt. Derfor opnås den største effekt af falsk såbed i de lidt senere etablerede rødkål. Strigling Den første strigling kan med forsigtighed gennemføres allerede en uge efter udplantning. Striglingen er ikke effektiv, hvis ukrudtet er begyndt at udvikle løvblade, og den optimale effekt kan kun opnås, når det største ukrudt netop er fremspiret. Radrensning Når kålplanterne er blevet store nok, radrenses der efter behov, indtil kålene dækker jorden. Senere kan radrensningen foregå ved større hastighed, så der kastes jord ind i rækken og tildækker ukrudtet. Denne strategi er meget effektiv, blot timingen ikke forstyrres af perioder med regn. Der må dog påregnes timer til efterfølgende håndhakning, i størrelsesorden timer pr. ha - afhængig af ukrudtstrykket. Det er muligt at minimere håndhakningen ved at montere skrabepinde eller fingerhjul på radrenseren. Fingerhjul har gummifingre, der renser inde i rækken, og fungerer ved dels at skubbe til ukrudtet, dels ved at trække jord ud af rækken. Redskabet er kun effektivt overfor småt ukrudt. Fingerhjul er særdeles velegnet til anvendelse i plantede kål. Følgende ukrudtsmidler er godkendt til brug i rødkål. Sygdomme Kålbrok Kålbrok er en alvorlig skadegører i kålproduktionen som følge af nedsat rodfunktion. Bekæmpelse er af forebyggende karakter dels gennem et godt sædskifte uden korsblomstrede kulturafgrøder og ukrudt, dels ved at holde et højt reaktionstal og en god jordstruktur. Man skal være opmærksom på, at det høje reaktionstal kan være uforeneligt med dyrkning af f.eks. gulerødder og andre rodfrugter, hvorfor der bør laves en overordnet, fremadrettet strategi for sædskiftet. Et højt reaktionstal i forhold til de anbefalede reaktionstal for den pågældende jordtype kan føre til problemer med optagelse af mikronæringsstoffer som mangan og bor, der må tilføres som bladsprøjtninger under kulturforløbet. En forsinket udplantning af kålen til efter kålfluens 1. generation er en mulig foranstaltning. Øvrige sygdomme I marken kan der under fugtige forhold sidst på sæsonen opstå problemer med svampe, som angriber bladene på hovederne. Det drejer sig om gråskimmel, skulpesvamp (Alternaria), kåltørforrådnelse, kålskimmel og enkelte steder kålbladplet. En del af disse svampe kan opformeres på lager, hvor især gråskimmel er frygtet. Der findes sortsforskelle i relation til tolerance over for flere af disse sygdomme, hvorfor der bør tages mest muligt hensyn til dette ved valg af sort (se under Sorter). Følgende svampemidler er godkendt til brug i rødkål. Skadedyr De væsentligste skadedyr i rødkål er den lille kålflue, kåltrips, kålbladlus og larver af kålmøl og kålugle, samt stor og lille kålsommerfugl.
4 Side 4 af 5 Den lille kålflue Den lille kålflue er en væsentlig skadegører i kål. Kålfluen har 2-3 generationer, hvoraf 2. generation giver de største skader. Angrebstidspunkt og angrebsstyrke varierer fra år til år. Der er udviklet en temperatursumsmodel til forudsigelse af kålfluens æglægningsperioder. Modellen kan findes på under Afgrøder og Kål. Angreb af kålfluelarver kan resultere i stort udfald, da larvernes gnav i rod og rodhals hæmmer planternes evne til optagelse af vand og næring. 2. og evt. 3. generations larver kan endvidere give skader i form af gnav i selve hovedet. Forebyggelse af kålflueangreb kan ske ved at anvende frø, der er coatede med insektmidlet chlorpyriphos (Gigant). Foranstaltningen er meget effektiv og giver et lavt forbrug af aktivstof pr. areal. Alternativt kan kålplanterne i de kritiske perioder dækkes med fiberdug eller insektnet, der er et næsten temperaturneutralt alternativ til fiberdug. Maskestørrelsen i insektnettet må være max. 1,6 mm for at beskytte mod kålfluen. Prisen på insektnet er ca kr. pr. ha, men holdbarheden skulle være op til 7 år. Der må påregnes en del ekstra arbejdstimer til pålægning og aftagning af fiberdug eller insektnet. Kåltrips Kåltrips forvolder især skade ved at suge på bladene i kålhovederne, hvilket giver vorteagtige dannelser, ofte et stykke inde i hovedet. Bekæmpelse sker med godkendt pyrethroid, men det optimale bekæmpelsestidspunktet er vanskeligt at fastlægge. I væksthus moniteres trips med blå limplader, men metoden er ikke dokumenteret på friland. Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det anbefales generelt at holde størst mulig afstand til arealer med raps. Kålbladlus Kålbladlus kan ved angreb på små planter hæmme væksten. Udover de direkte skader er bladlusenes tilstedeværelse et stort problem, da grønsager ikke må leveres med insekter på. I angrebne kålhoveder opstår ofte sekundært råd pga. bladlusenes sukkerholdige ekskrementer - honningdug. Der findes pt. ingen skadetærskler for bekæmpelse, men bekæmpelsen sættes tidligt ind, da angreb kan udvikles meget hurtigt. Det er nu muligt at få planter, der stammer fra frø, coatet med imidacloprid. Dette ser ud til at kunne afværge større angreb af kålbladlus og har tilsyneladende også en effekt over for bla. krusesygegalmyg. Følgende insektmidler er godkendt til brug i rødkål. Vær opmærksom på behandlingsfristen for de anvendte midler. I er det muligt at finde informationer om alle bekæmpelsesmidler herunder links til etikettetekster og leverandørdokumenter. Sprøjteteknik Kål er en vanskelig afgrøde at dække med sprøjtevæske, da bladene både er belagt med voks og bukker ind mod midten af planten. En sprøjtedemonstration viste blandt andet, at luftassistance og tilsætning af afspændingsmidlet Zipper gav spændende resultater. Man kan selv få et indtryk af spredebillede og dækning i afgrøden ved at sætte vandfølsomt papir ind forskellige steder i planterne. Læs mere i FarmTest Maskiner og planteavl nr. 87. Høst og klargøring Høstprocessen i rødkål til konsum er relativt arbejdskrævende, idet hovederne skæres, afpudses og nedlægges i storkasser ved håndkraft. Ved levering direkte til friskvaremarked skal man være ekstra omhyggelig med afpudsningen, og kålene lægges direkte i den kasse, der kommer til at stå i forretningen. Kasserne er enten styropor, pap eller sammenklappelige plastkasser i ifco-konceptet. Der arbejdes
5 Side 5 af 5 typisk i skærehold på ca. 4-6 personer. Maskinel høstning er meget udbredt i industrirødkål, der skal oparbejdes relativt hurtigt efter høst. Hertil kræves ekstra viden om sort og planteafstand. Metoden vinder også gradvis indpas i konsumavlen, men kun hvor der kan afsættes større mængder ad gangen. Ved lagervarer fordres en forsigtig håndtering ved høst og en grundig afpudsning ved indlagring af kålene, da stødpletter kan være indgangsvej for angreb af gråskimmel. Generelt opnås den bedste lagring ved at høste så tidligt som muligt, når den ønskede størrelse og kvalitet er nået. Opbevaring Ønsker man at langtidslagre rødkål, er det nødvendigt med et kølelager, hvor man kan holde temperaturen på 0,5-0,5 C samtidig med en høj luftfugtighed. Der lagres typisk i storkasser indeholdende hoveder. Lagring i en godt ventileret lade er en mulighed, men kun for kortere perioder. Som forebyggelse mod sygdomme på lager er det nødvendigt med en grundig desinfektion af storkasser o. lign. Yderligere information Yderligere information kan fås ved GartneriRådgivningens grønsagskonsulenter.
Etablering Jordbund og klima Sædskifte Sortsvalg Jordbehandling
Side 1 af 5 Hvidkål Hvidkål dyrkes såvel til konsum som til industri. Til konsum produceres sommerkål (juni-august), efterårskål og vinterkål. Konsumkål afsættes primært over diverse salgsforeninger til
Læs mereEtablering Jordbundsforhold og klima Sædskifte Sorter
Side 1 af 5 Porre Porre dyrkes p.t. kun til frisk konsum. Det gennemsnitlige høstudbytte ligger på 100-150.000 stk. porre pr. ha. Specielt i perioden august-oktober kan man regne med høje hektarudbytter,
Læs mereEtablering Jordbund og klima Reaktionstal (Rt) Interval Sædskifte Sortsvalg
Side 1 af 6 Kinakål Kinakål er en gammel kulturplante fra Sydøstasien, hvor den stadig har meget stor betydning. Dyrkningen af kinakål er relativ ny i Danmark. De første kinakål blev dyrket i slutningen
Læs mereVed afsætning til de store detailkæder samt ved en eventuel eksport er der i dag krav om, at produktionen er GlobalG.A.P.-certificeret.
IPM dyrkningsvejledning Blomkål Produktionsmål Produktion af blomkål afsættes på konsummarkedet. Der har for en del år siden været en ikke ubetydelig produktion til industri. Blomkål sælges i kasser à
Læs mereEtablering Dyrkningsmetode
Side 1 af 7 Løg Det samlede dyrkningsareal med løg i Danmark udgør godt 1.400 ha (DFFE, 2009), hvoraf er 133 økologiske (Plantedirektoratet, 2008), hvilket svarer til knapt 10 pct. 2/3 af produktionen
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. Kinakål
IPM dyrkningsvejledning Kinakål Produktionsmål Kinakål er en gammel kulturplante fra Sydøstasien, hvor den stadig har meget stor betydning. Dyrkningen af kinakål i Danmark er relativt ny, de første blev
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i sukkerroer
Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske
Læs mereEtablering Jordbund og klima Sædskifte Plantemateriale
Side 1 af 7 Jordbær Jordbær dyrkes overvejende til frisk konsum. Der dyrkes kun få hektar til industriel brug ud af et samlet areal på 1.061 ha (DFFE, 2009), heraf 64 ha økologiske (Plantedirektoratet,
Læs mereSurkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. Bladselleri
IPM dyrkningsvejledning Bladselleri Produktionsmål Bladselleri tilhører skærmplantefamilien og er nært beslægtet med knoldselleri, men danner ikke nogen egentlig knold. Planten danner lange, stærkt fortykkede,
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereKatalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer
Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips
Læs mere1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)
1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereDyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST)
Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST) Formålet med "Økologiske Dyrkningsråd" (Organic Grower's Guidelines) er at optimere økonomien i økologisk sukkerroedyrkning ved grundlæggende at forbedre
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereREGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl
REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereHavre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg
Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereHellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereElefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:
Side 1 af 5 Elefantgræs Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Råmateriale til produktion af plader til f.eks. bilindustrien Tækkemateriale Vækstmedium (som spaghnumerstatning)
Læs mereProduktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri
Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri Gulerødder dyrkes i Danmark primært til frisk konsum. Kun en mindre del afsættes til industri i Danmark og eksport. I Belgien, Holland,
Læs mereDyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (justeres fortløbende)
Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (justeres fortløbende) Formålet med "Økologiske Dyrkningsråd" (Organic Grower's Guidelines) er at optimere økonomien i økologisk sukkerroedyrkning ved grundlæggende
Læs mereSalat. Etablering. let sandjord lerblandet sandjord 6,0-6,3 6,2-6,6 6,8-7,2 3,0-4,0 8,0-12,0. sandblandet lerjord
Side 1 af 6 Salat Salat dyrkes til konsum og catering. Langt størstedelen leveres direkte til konsummarkedet gennem salgsforeninger, direkte til grossister eller til supermarkedskæder. Ifølge DFFE blev
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereVed afsætning til de store detailkæder samt ved en eventuel eksport er der i dag krav om, at produktionen er GlobalG.A.P.-certificeret.
IPM dyrkningsvejledning Porrer Produktionsmål Porre dyrkes p.t. kun til frisk konsum. Det gennemsnitlige udbytte ligger på 100-150.000 stk. porrer pr. ha. Specielt i perioden august-oktober kan man regne
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereHestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Foderroe
Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen
Læs mereJeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede
Læs mereEtablering Jordbund og klima
Side 1 af 6 Solbær Solbær dyrkes overvejende til industriel brug og kun i mindre omfang til frisk konsum. Solbær til industri høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte
Læs mereØkologisk jordbærproduktion
Grøn Viden Økologisk jordbærproduktion Holger Daugaard A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJ F H av e b r u g n r. 177 m a r t s 20 09 2 Produktionsmuligheder Der
Læs mereDyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Læs mereÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING
Ukrudtsbekæmpelse - generelt i bønner & ærter Bønner og ærter er mere følsomme overfor ukrudtsmidler end korn og raps. Der er færre alternativer til bekæmpelse af ukrudt. Færre alternativer i bønner sammenlignet
Læs mereEtablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereModellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):
Kalkmodel Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. Rt Pos. Jb Positionsbestemt reaktionstal.
Læs mereJordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Læs mereSlutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.
Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereAktuelt om vinterraps til 2017
Aktuelt om vinterraps til 2017 Erfaringer fra 2016 Hvad var årsager til det lavere udbytte Erfaringer med skadedyr og svampe 2016 Sædskifte er vigtigt Kålbrok i fremmarch Strategi 2017 Hvad gik der galt
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30 Side 1 af 11 Høst imellem bygerne Mejetærskerne snurrede i sidste uge men nu er der
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011
DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den
Læs mereAfsluttende rapport. Økologisk kåldyrkning strategi til bekæmpelse af sommerfuglelarver
Afsluttende rapport Økologisk kåldyrkning strategi til bekæmpelse af sommerfuglelarver Et projekt med tilskud fra puljen for græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug J.nr. 93S-2462-Å01-01019 Projektperioden:
Læs mereGamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010
Gamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010 I 2009 og 2010 blev dyrkningsværdien af gamle danske sorter af hvidkål sammenlignet i et demonstrationsprojekt. Resultaterne viste at
Læs mereGamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet
Gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet - 2010 I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 21 gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet. Resultaterne viste
Læs mereSIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?
SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte
Læs mereSorter af økologiske spiseløg 2013
Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs mereØkologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering
Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at
Læs mereLøg kan dyrkes efter retningslinjerne for Dansk I.P., hvilket blandt andet stiller krav om deltagelse i varslingstjeneste. Se mere om Dansk I.P.
IPM Dyrkningsvejledning Løg Produktionsmål Det samlede dyrkningsareal med løg i Danmark udgør godt 1.400 ha (DFFE, 2015), hvoraf er 170 ha økologiske (Plantedirektoratet, 2015), hvilket svarer til 12 pct.
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereMULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS
Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mere- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN
VINTERRAPS - ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN Danish Agro har i dette nyhedsbrev samlet en række gode råd og anbefalinger for håndteringen af vinterraps, herunder etablering, gødskning ved etablering,
Læs mereMiscantus på Julianelyst - sommer og efterår 2017
Miscantus på Julianelyst - sommer og efterår 2017 Af Knud R. Nielsen Indholdsfortegnelse TIRSDAG DEN 23. MAJ... 3 TIRSDAG DEN 6. JUNI... 5 TIRSDAG DEN 27. JUNI... 5 FREDAG DEN 7. JULI... 7 BESØG DEN 8.
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereGulerod efterår/vinter
Side 1 af 7 Gulerod efterår/vinter Gulerødder dyrkes primært til frisk konsum, hvor de især afsættes over salgs- og avlerselskaber. Til konsum enten vasker og poser avlerne selv gulerødderne, eller råvaren
Læs mereSå har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps
Læs mereTimothe til frøavl. Etablering
Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.
Læs mereGamle danske sorter af hvidkål
Gamle danske sorter af hvidkål I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 38 gamle danske sorter af hvidkål sammenlignet. Resultaterne viste at der i det genetiske materiale findes dyrkningsværdige
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Etablering af såsæd er godt i gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte det gode vejr. Som altid er såbedet det allervigtigste ved etablering,
Læs mereRød cikoriesalat (Radicchio)
Havebrug nr. 13 Juli 2000 Variationer til salatskålen Rød cikoriesalat (Radicchio) Gitte K. Bjørn og Kai Grevsen, Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, Forskningscenter Årslev Rød cikoriesalat
Læs mereGrundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 31
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 31 Nu er der kun bygerne og ingen høst Der er ikke meget høst i denne tid, til både
Læs mereUNIVERSITY. Stål mod ukrudt i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?
Økologisk inspirationsdag, Vkst, Sorø i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Forskningscenter Flakkebjerg UNIVERSITY Svar Nødvendigt - ja: > 20 planter
Læs mereTIL GAVN FOR GARTNERE
Projektet er støttet af: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. 7/2 2012 Nordisk Frugt og Bær Konference 2012 Hvem er jeg? OLE
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs mereBrug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål
Brug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål Forfattere: Ole Henrik Scharff og Pernille Margrethe Kynde, GartneriRådgivningen 2017 Baggrund: Der er enkelte hjælpestoffer
Læs mereDyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler
Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereHva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø
Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig
Læs mereDyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereVil du være et hak bedre?
Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34 Side 1 af 12 Onsdag var årets største høstdag! I går var vist årets største høstdag
Læs mereKvalitetskorn fra såning til salg
Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereMobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereVårraps. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 7 Vårraps Formålet med dyrkning af raps er et stort frøudbytte, med et højt udbytte af olie og protein og med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Under danske forhold høstes typisk
Læs mereEtablering Jordbund og klima
Side 1 af 7 Hindbær Hindbær dyrkes i Danmark kun til frisk konsum. Det dyrkede areal skønnes at ligge på ca. 30 ha, heraf knapt 2 ha økolgiske. Hindbærkulturen har været i tilbagegang i en årrække, blandt
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. Gulerødder
IPM dyrkningsvejledning Gulerødder Produktionsmål Gulerødder dyrkes primært til frisk konsum og afsættes primært over salgsorganisationer. Til konsum enten vasker og poser avlerne selv gulerødderne, eller
Læs mereSorter af gule løg i 2014
Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet
Læs mereSorter af økologiske spiseløg
Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser
Læs mereIntegreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE
Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler
Læs mereStrategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 41
Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 41 Det våde vejr fortsætter, men måske bedring i næste uge! Vi sælger stadig lidt såsæd,
Læs mereGamle danske sorter af kålroe
Gamle danske sorter af kålroe I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 21 gamle danske sorter af kålroe sammenlignet. Resultaterne viste at der i det genetiske materiale findes dyrkningsværdige
Læs mereØkologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.
Bilag 3 Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Af Lars Skytte De tre sorter af peberrod der afprøves i praktisk dyrkning er: Klon nr. 9: Sindal Klon nr.
Læs mere