Afsluttende rapport. Økologisk kåldyrkning strategi til bekæmpelse af sommerfuglelarver

Transkript

1 Afsluttende rapport Økologisk kåldyrkning strategi til bekæmpelse af sommerfuglelarver Et projekt med tilskud fra puljen for græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug J.nr. 93S-2462-Å Projektperioden: Projektansøger og vært: Jens Thorsen Ventegodtgård I/S Naurbjergvej Lille Skensved Rapporten er udarbejdet af: Chawki Ammar Frugt og Grønt Rådgivningen Industrivej 31C 4230 Skælskør

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé side 3 2. Indledning side 3 3. Baggrund side 3 4. Kålsommerfuglelarver: Levevis og spredning side 5 5. Forsøg i 2002: Kinakål som lokkeplanter til bekæmpelse af sommerfuglelarver i broccoli side 5 6. Forsøg i 2003: Lokkeplanter til bekæmpelse af sommerfuglelarver i broccoli side 6 7. Konklusion side 10 Bilag 1: En udskrift af artiklen i Frugt og Grønt side 11 Bilag 2: Referencer om lokkeplanter til bekæmpelse af sommerfuglelarver og larver af kålmøl side 14 Bilag 3: Antallet af angrebne planter ved 2. opgørelse side 23 Bilag 4: Antallet af larver ved 2. opgørelse side 24 Bilag 5: Antallet af larver ved 3. opgørelse Side 25 2

3 1. Resumé I perioden 1. september 2001 til 1. februar 2004 blev der gennemført forsøg med lokkeplanter til bekæmpelse af sommerfuglelarver i økologisk dyrkning af broccoli. Lokkeplanter havde til formål, at tiltrække kålsommerfuglene til at lægge æg i disse planter frem for broccoli, der er dyrket som hovedafgrøde. Afprøvningen indbefattede fem forskellige plantearter, nemlig, kinakål, hvidkål, blomkål, bladsennep og karse. Det må konstateres, at forsøget med lokkeplanter, som foranstaltning for bekæmpelse af kålsommerfuglelarver i broccoli, ikke levede op til forventningerne. Hvidkål viste sig at have en vis tiltrækningseffekt overfor den store kålsommerfuglelarve som fødested, men ikke som æglægningssted. Og hverken bladsennep eller karse kunne tiltrække kålsommerfuglene, som æglægningssted, snarere det modsatte, idet ingen larver blev fundet på disse. Effekten af kinakål var hellere ikke overbevisende. Alligevel ser det ud til, at det er værd at gå videre ad denne vej og undersøge andre arter som lokkeplanter. På den anden side bekræftede forsøget med Bacillus Thuringiensis, der blev anvendt i et af forsøgene, for at sammenligne affekten af kinakål som lokkeplaneter, at midlet er meget effektiv for bekæmpelse af kålsommerfuglelarver og kålmøl i broccoli. 2. Indledning Denne rapport er udarbejdet, som afslutning på projektet Økologisk kåldyrkning strategi til bekæmpelse af sommerfuglelarver, der blev gennemført i perioden 1/ til 1/ hos Jens Thorsen i Lille Skensved (Sjælland). Konsulenter fra Frugt og Grønt Rådgivningen har været ansvarlige for forsøgene og afrapporteringen. Projektet er støttet med tilskud fra puljen for græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug. 3. Baggrund Kål omfatter flere forskellige typer, der alle i større eller mindre grad er meget følsomme over for angreb af en række skadevoldere, hvor de værste er larver af kålsommerfugle og kålmøl. Det er derfor disse to skadevoldere dette projekt koncentrerer sig om. Der findes forskellige løsninger til at forebygge eller bekæmpe disse skadevoldere i økologisk dyrkning: Biologisk bekæmpelse: Bekæmpelsen foretages med Bacillus Thuringiensis (Bt), der er et mikrobiologisk bekæmpelsesmiddel, som kan dræbe de små larver inden de for alvor begynder at gøre skade i kålene. Bt er bakterier, der indeholder et krystal, der ødelægger larvernes fordøjelsessystem. Anvendelsen af midlet møder en del kritik, der går ud på den måde midlet bliver brugt på. Anvendelsen minder meget om strategier for kemiske bekæmpelse, hvor der i sæsonen sprøjtes med faste intervaller for at være sikker på at ramme de små larver. Der er ligeledes stor usikkerhed om størrelsen af doseringerne, der skal afpasses efter både kålenes og larvernes størrelse, ligesom der er forskel på dosering mod møl- og sommerfuglelarver. Nogle populationer af kålmøl på den sydlige halvkugle, er desuden blevet resistente overfor 3

4 midlet. Det er derfor nødvendigt, at overveje andre strategier til at undgå skader efter larveangreb. Dækning med insektnet: Denne metode går ud på, at etablere en fysisk barriere mod insektangreb. Fordelen med denne metode er, at den virker mod alle skadedyr. Til gengæld har metoden en række ulemper. Den største af dem er, at det er en meget dyr metode. Alene insektnettet koster ca. 5-6 kr. pr. m 2, hvilket vil sige, at omkostningerne til nettet alene udgør kr. pr. ha. Hertil kommer omkostninger til arbejdstimer i forbindelse med at udlægge og aftage nettet. Man kan bruge fiberdug, der er væsentligt billigere, men har den ulempe, at materialet er for tæt, hvilket kan medføre for høje temperatur og luftfugtighed under dugen. Dette kan medføre misvækst og angreb af bladsvampe. Lokkeplanter: Metoden går ud på at tiltrække kålsommerfugle og kålmøl til at lægge æg i andre planter end hovedkulturen. Planter, der bruges til dette formål kaldes for lokkeplanter. Ordet lokkeplanter er en fordanskning af det engelske catchcrops, der direkte oversat betyder fangafgrøder. Fangafgrøder er imidlertid et ord, der anvendes i forbindelse med brug af efterafgrøder til at fange overskydende kvælstof, der ellers ville blive udvasket. Vi har derfor valgt at bruge ordet lokkeplanter, der mere præcist beskriver formålet med planterne. Kålsommerfugle og kålmøl er specialister, som har udviklet en smag for sekundære plantestoffer, der dannes i kålplanter. Disse sekundære plantestoffer (Glycosinolater) er bl.a. karakteristiske ved deres indhold af især svovl, der er med til at give den typiske lugt og smag af kål. Disse stoffer virker som et forsvar mod de fleste insekter, men på kålsommerfugle og kålmøl virker de derimod tiltrækkende. Det er ikke lige meget, hvilke lokkeplanter, der er tale om. Skadedyrene har så at sige livretter blandt forskellige plantearter og kåltyper. Kålsommerfuglelarver vil f.eks. volde mindre skade i rødkål i en mark, hvor der dyrkes både rødkål og hvidkål end hvis der kun dyrkes rødkål. Forklaringen er, at sommerfuglene foretrækker at lægge æg i hvidkål frem for rødkål. Men hvis der ikke findes hvidkål i marken eller hvidkålene er mindre tiltrækkende, fordi planterner er for små eller meget skadede af insektangreb, vil sommerfuglene flyve videre og lægge deres æg på rødkålene, hvor de udklækkede larver vil klare sig ganske godt. Det er ikke blot imellem forskellige plantearter og kåltyper, at skadedyrene har deres præferencer. Også indenfor f.eks. hvidkål har skadedyrene deres foretrukne sorter. Dyrkes flere sorter i samme mark, er der ofte tydelige forskelle i angreb af skadedyr. Denne viden er anvendt i forædlingen af gode modstandsdygtige sorter, men de sorter der let bliver angrebet kan finde anvendelse som lokkeplanter, der kan tiltrække skadedyrene. Ideen er derfor, at angreb hovedsageligt vil begrænse sig til disse lokkeplanter der enten plantes i randen af marken eller som en anden strategi plantes imellem, de planter, der skal beskyttes. I udenlandske forsøg har man haft rimelig succes med alternative metoder til at lokke sommerfuglene og især kålmøl til at lægge deres æg i planter af bladsennep frem for kål, der er dyrket som hovedafgrøde, jvf. artikel i Frugt og Grønt nr. 12, 2003, s Artiklen er udarbejdet, som en del af projektet i form af et litteraturstudie. En udskrift af artiklen ses i bilag 1, og referencer, der danner baggrund for artiklen ses i bilag 2. 4

5 4. Kålsommerfuglelarver: Levevis og spredning Sommerfuglelarver volder massive problemer i økologisk kåldyrkning i Danmark og især i dyrkningen af Broccoli. Der er især to arter, som optræder hyppigt og afstedkommer problemerne, nemlig den store og den lille kålsommerfugl, som i voksenstadiet ligner hinanden meget. De har hvide vinger med få sorte tegninger på. De lægger begge kegleformede æg på undersiden af kålbladene. Den store kålsommerfugl, Pieris brassicae, lægger stærke gule æg i hobe. Larven, der bliver ca. 4 cm lang, er ret håret og broget, hvidgrå med gule striber og mange sorte pletter. Den lille kålsommerfugl, Pieris rapae, lægger blege gule æg spredt på undersiden af bladene. Larven, der bliver ca. 3 cm lang, er ensfarvet grøn med gul rygstribe og tæt fløjlsagtig behåring. Angreb af disse larver finder især sted i eftersommeren. Klimaet har stor indflydelse på opformeringen. En varm eftersommer forstærker opformeringen og giver dermed anledning til stærke angreb. Svingende temperaturer og luftfugtighed medfører en reduktion af larvebestanden. Kålsommerfuglene har to generationer om året. Den første generation klækkes fra overvintrende pupper i løbet af maj. Æggene lægges på vilde korsblomstrede planter, hvor larverne udvikler sig. Denne generation har normalt ingen økonomisk betydning for kålavlen. Den anden generation starter i løbet af juli og kan fortsætte et par måneder frem. De værste angreb kan indtræffe i sensommeren. Det er larverne, der volder skader. Ved stærke angreb efterlades kun bladribber på planterne. I praksis forebygges angreb af sommerfuglelarver ved dækning af kulturen med fiberdug i den aktuelle periode. Der anvendes endvidere præparater af bakterien Bacillus thuringiensis til bekæmpelse af larverne i økologisk dyrkning. I broccoli er kålsommerfuglelarver, de såkaldte kålorme, i de salgsklare hoveder et problem. Man ser umiddelbart ikke larverne før de blev pakket, for de gemmer sig inde i hovedet. Når hovedet bliver pakket ind i cellofan, søger larverne at komme ud, men bliver forhindret af cellofanen, hvor de bliver fanget og dermed optræder som utøj, der skader salget af broccoli. 5. Forsøg i 2002: Kinakål som lokkeplanter til bekæmpelse af sommerfuglelarver i broccoli Forsøget i 2002 gik ud på, at undersøge om kinakål egner sig som lokkeplanter for kålsommerfugle i broccoli, der blev dyrket som hovedafgrøde. Afprøvningen blev sammenlignet dels med parceller, der var behandlet med Biobit og dels med ubehandlet parceller. Forsøgsopstillingen fremgår af figur 1, hvor der er 8 bed à 120 m lang og 1,65 m bred. Bedene er delt op i 3 gentagelser à 40 m lang, hvor hver gentagelse består af 3 forskellige behandlinger, der er lige store. Behandlingerne er følgende: 1. Kinakål som lokkeplanter. 2. Behandling med Biobit. 3. Ingen behandling af broccolikulturen. 5

6 Figur 1. Forsøgsopstillingen i Broccoli blev plantet i uge 28 med henblik på skæring i uge Det første hold lokkeplanter af kinakål blev sået i uge 24 og andet hold blev sået i uge 26. Antallet af lokkeplanter pr. løbende meter var 6-7, og planteafstand i broccolien var 60 cm. Forsøget blev gjort op ved høsten i uge 36. I lokkeplanterne blev der talt larver i én løbende meter. Lige overfor denne løbende meter, på tværs af rækkerne, blev larverne i 2 broccoliplanter pr. række talt op. Hvert af de 6 bed med broccoli består af 3 rækker. I alt blev der talt larver i 18 rækker med 2 planter i hver. Det vil sige 36 planter pr. gentagelse. I parcellerne med lokkeplanter blev der fundet 2,6 larve/plante. I parcellerne uden behandling blev der fundet 1,7 larve/plante, mens der i de biobitbehandlede parceller kun blev fundet 0,3 larve/plante. I det aktuelle forsøg har der således været en rigtig god effekt af Biobit, der næsten har fjernet alle larver, mens lokkeplanterne har øget forekomsten af larver i broccoli, der har fungeret som lokkeplanter i forhold til kinakål. 6. Forsøg i 2003: Lokkeplanter til bekæmpelse af sommerfuglelarver i broccoli Forsøget i 2003 gik ud på, at efterprøve de rimelige positive lokkeplanteforsøg i udlandet, hvor resultaterne herfra blev overført til bekæmpelse af kålsommerfuglelarver i økologiske dyrkning af broccoli under danske forhold. Som lokkeplanter blev der anvendt fire plantearter, nemlig hvidkål, bladsennep, karse og blomkål med henblik på, at få kålsommerfuglene til at lægge deres æg i disse frem for broccoli Forsøgets udførelse Forsøget blev udført i en broccolimark på 4 ha. Forsøgsopstillingen bestod af otte bede à 120 m, som det fremgår af oversigten i figur 2. Bedene var nummereret 1 til 8, hvor 1 og 8 var bede med lokkeplanter, der omkransede bedene 2 til 7 med broccolikulturen. Bedene var 165 cm brede med 6

7 indbyrdes afstand på 50 cm. Bedene med broccoli bestod af tre rækker med planteafstand på 60 cm. Bedene med lokkeplanter bestod af to rækker med 60 cm afstand. Figur 2. Forsøgsopstillingen i Forsøgsopstillingen bestod af tre gentagelser, hvor hver art af lokkeplanterne blev dyrket i to rækker, der hver især udgjorde et hold. Lokkeplanterne blev sået således, at de skulle danne et grønt sammenhængende tæppe langs bedene. Der blev anvendt fire forskellige arter som lokkeplanter, nemlig hvidkål af sorten Balbro F1, bladsennep, Brassica juncea, af sorten Red Giant, blomkål af sorten Helsinki F1 og almindelig karse. Hovedkulturen var broccoli af sorten Lord. Karse blev sået meget tæt, bladsennep blev sået med ca. 4 cm afstand mellem planterne, blomkål og hvidkål blev sået med ca. 7 cm mellem planterne. To uger før plantningen blev marken gødet med 35 ton/ha gylle. Forfrugten var havre uden udlæg. Jordens indhold af kvælstof, fosfor, kalium og magnesium, som det fremgår af tabel 1, var i løbet af kulturtiden tilstrækkeligt til at dække planternes behov. N-minprøver og jordanalyser blev foretaget i dybder på 0-50 cm fire gange i løbet af kulturtiden. Første gang var i uge 26 og sidste gang i uge 35. Tabel 1. Resultatre af Jordanylser i løbet af kulturtiden Udtagelsesdato Reaktionstal N-min (kg/ha) Fosfortal Kaliumtal Magnesiumtal , ,4 10,0 7, , ,1 10,4 7, , ,7 10,3 8, , ,8 8,7 7,8 7

8 Ukrudtet i broccolien blev holdt nede ved to radrensninger og en gang lugning. I lokkeplanterne blev der kun radrenset og luget én enkelt gang. Marker, der omgav forsøgsparcellerne blev behandlet med Biobit i løbet af sommeren Kultur forløb Lokkeplanternes første hold blev sået i uge 24 og andet hold i uge 26, undtagen karse, hvor først hold blev sået i uge 26 og andet hold i uge 28. Broccolikulturen blev plantet i uge 26. Ved plantningen af broccoli var først hold undtagen karse spiret frem. Fremspiringen af andet hold var ligeledes ca. 14 dage om det. Begge hold karse nåede at fremspire knap en uge efter såning. Spiringen var generelt uensartet på grund af knoldede såbede, der medvirkede til, at hvidkål og bladsennep blev uensartede i størrelsen senere i forløbet. Blomkålen spirede ret dårligt, idet der i gennemsnit ikke var mere end 20 planter pr. bed. Et par dage efter plantningen blev broccolien angrebet af både duer og råger, der stort set afribbede bladene af alle planterne, der derfor blev hæmmet i væksten i nogen tid derefter. Bladsennep har lidt under angreb af jordlopper, der udhulede bladene som en si, men uden synligt at påvirke planternes vækst. I uge 32 var første hold af alle lokkeplanter undtagen blomkål i en størrelse, der udgjorde et grønt tæppe i rækken. Det andet hold i bed 1 mod markskellet var svækket på grund af vandmangel og et højt ukrudtstryk. Hvidkål blev i mindre grad angrebet af snegle. Begge hold af karse gik i blomst allerede i uge 32 efterfulgt af begge hold af bladsennep i uge 35. Generelt led lokkeplanterne ved markskellet under vandmangel og et højt ukrudtstryk. Dette gjorde sig dog ikke gældende i bed 8, hvor lokkeplanterne var kraftigere, grønnere og så sundere ud. Bed 8 lå inde i marken, hvor vandforsyningen (kunstig vanding) i sommerens tørke umiddelbart var langt bedre end ved markskellet. I uge 32, hvor første opgørelse skulle foretages, var der ikke forekomst af larver, men der kunne konstateres tegn på, at sommerfuglelarverne havde været til stede tidligere. Der sås nemlig nogle få gnavede blade og forekomst af ekskrementer. I uge 35 blev der høstet knap 20 % af hovederne, og der blev foretaget endnu en opgørelse. Tredje opgørelse fandt sted i uge 36, hvor der også blev høstet. Generelt var hovedudviklingen meget uens og høsten strakte sig over en periode på ca. fire uger. Forsinkelsen i høsten og uensartetheden i modningen skyldes formodentlig den førnævnte angreb af duer og råger, der normalt kan være med til at svække den angrebne kultur, formindske udbyttet og forsinke modning i op til to uger Resultater af forsøget Ved opgørelsen blev der foretaget en optælling af larver for både den lille og den store kålsommerfugl. Derudover blev der ved første opgørelse registreret andelen af angrebne planter i hele forsøgsarealet. Optællingen af larver foregik ved, at der blev talt op i hver lokkeplanteparcel i de tre gentagelser. I lokkeplanteparcellerne blev der talt larver pr. løbende meter i hver række svarende til to meter i hvert bed (i alt fire løbende meter pr gentagelse). På tværs af bedene, blev der også talt larver i broccolibedene. I hvert bed blev der talt larver i to planter i hver række svarende til seks planter pr. bed (i alt 36 planter pr. gentagelse). 8

9 Andelen af angrebne planter blev gjort op ud fra, at enten var der larver på planten og/eller der var mindst ca. 10 % af det synlige bladareal, som var blevet gnavet af larverne, selv om larverne ikke nødvendigvis var til stede. Alle de angrebne planter i alle gentagelserne blev talt op og gennemsnittet for disse blev beregnet. Således blev det konstateret at 47,5 % af hvidkålen var blevet angrebet, selvom larverne stort set ikke var til stede, men de efterlod skader, der afslørede deres tilstedeværelse. Resultaterne fremgå af tabel 2, der er udarbejdet på baggrund af opgørelsen for antallet af angrebne planter, der fremgår af bilag 3. Tabel 2. Andelen (%) af angrebne lokke- og broccoliplanter i forsøgsarealet. Lokkeplanter Broccoliplanter Hvidkål 47,5 23,8 Bladsennep 0 21,2 Blomkål 0,8 18,6 Karse 0 17,3 Resultaterne for fundne larver i anden og tredje opgørelse, der fandt sted henholdsvis uge 35 og 36, fremgår af tabel 3, der er udarbejdet på baggrund af antallet af fundne larver, der fremgår af bilag 4 og 5. Tabel 3. Det gennemsnitlige antal fundne larver pr. plante i lokkeplanter og broccoli. Lokkeplanter Broccoli Uge 35 Uge 36 Uge 35 Uge 36 Hvidkål 0,47 0,03 0,66 0,26 Bladsennep 0 0 0,89 0,34 Blomkål 0,22 0 0,95 0,77 Karse 0 0 0,72 1,5 Det gennemsnitlige antal fundne larver pr. plante i broccoli blev beregnet efter følgende metode: (Det totale antal fundne larver i alle 3 gentagelser i de 6 bede, hvor broccoli blev dyrket)/(det totale antal planter, der blev talt larver på i de 3 gentagelser). F.eks. er antallet af fundne larver i broccoli ved hvidkål beregnet som 71 larver/108 planter = 0,66 larver pr. plante. De 108 planter, der er talt larver på, udgøres af de 6 planter, der blev talt larver på pr. bed ganget med antallet af bedene med broccoli, der er 6 og igen ganget med de 3 gentagelser, som forsøget består af. Det gennemsnitlige antal fundne larver pr. plante i lokkeplanterne blev beregnet efter samme princip, som for broccolien, men med en lille modifikation, hvor antallet af bedene med lokkeplanter, blev sat til 2 i stedet for 6. Det vil altså sige, at Det totale antal planter, der blev talt larver på i de 3 gentagelser, blev sat til 36 planter. Resultaterne fra første opgørelse i uge 32 fremgår ikke af tabellen, idet der ikke blev fundet nogen larver på dette tidspunkt. Som tallene viser, er der ingen effekt for bladsennep og karse, idet der ikke blev fundet nogen larver herpå. Blomkål tiltrak kålsommerfuglene, men på grund af det lave antal planter, er det umuligt at konkludere på dette grundlag. 9

10 Til gengæld viser det sig, at hvidkål til en vis grad tiltrak kålsommerfugle. Dog skal det bemærkes, at der ikke fandt æglægning af den store kålsommerfugle sted på disse planter. Larverne kravlede formodentlig hertil fra broccolien i nabobedene. I øvrigt blev der hverken fundet kålugler, kålmøl eller andre sommerfuglearter ved optællingen af larver. 7. Konklusion Forsøg i 2002: Forekomsten af sommerfugle i sommeren 2002 var meget stor, hvorfor kålhovederne blev meget hårdt ramt af skader fra sommerfuglelarver. Effekten af kinakål som lokkeplanter for kålsommerfugle som æglægningssted var ikke overbevisende. Til gengæld blev der bekræftet at Biobit, der er et biologisk middel, som består af Bacillus Thuringiensis meget effektivt til bekæmpelse af kålsommerfuglelarver og kålmøl. Forsøg 2003: Det må desværre konstateres, at forsøget med bekæmpelse af sommerfuglelarver i broccoli ved hjælp af lokkeplanter af bladsennep og karse overhovedet ikke lykkedes under danske himmelstrøg. Dette nedslående resultat hænger formodentlig sammen med to årsager. Enten at kålsommerfugle i modsætning til kålmøl ikke tiltrækkes af bladsennep (som var den lokkeplante, der var anvendt med succes i de udenlandske forsøg). Eller også er årsagen, at planterne var i blomstring, da kålsommerfuglene skulle lægge æg. Nogle planter er nemlig mindre tiltrækkende for sommerfuglene under blomstringen. Blomkål tiltrak kålsommerfuglene, men på grund af det lave antal planter, er det umuligt at konkludere på dette grundlag. Hvidkål havde en tiltrækningseffekt på kålsommerfugle, men ikke som æglægningssted for den store kålsommerfugl. Det forhold, at kålsommerfuglene tiltrækkes af nogle plantearter frem for andre, giver motivation til dels at fortsætte med at lede efter egnede plantearter (som æglægningssted), der bidrager til løsning af problemet, og dels til studie af æglægningsmønstrene og adfærd hos kålsommerfuglene. 10