Indsigelser i høringsperiode Forslag til tillægsregulativ for Kastbjerg Å

Transkript

1 Notat Naturafdelingen Postadresse: Nordre Kajgade Hobro Tlf raadhus@mariagerfjord.dk Journalnummer: P Ref.: Jens Peter Neergaard Direkte tlf jepne@mariagerfjord.dk Dato: Personlig henvendelse: Rådhuset i Indsigelser i høringsperiode Forslag til tillægsregulativ for Kastbjerg Å Indkomne høringssvar: Der er indkommet høringssvar fra 6 lodsejere, samt høringssvar fra Agri Nord på vegne af lodsejerlavet, lodsejerlavets egen indsigelse og endelig høringssvar fra NaturErhvervsstyrelsen. Agri Nord på vegne af lodsejerlavet Lodsejerne er bekymrede for, at de faste holdepunkter i nuværende regulativ skiftes ud med udefinerede skøn, og at der derved er risiko for en forringelse af afvandingsforholdene. Man ønsker derfor én bestemt strømrendebredde i stedet for et interval. Der opfordres i stedet til at lave forsøg indenfor det nuværende regulativ. Alternativt foreslås at opstille maksimum vandstandsmål, der vil udløse en grødeskæring hver gang de nås eller overskrides. Mener det er et åbent spørgsmål om tillægsregulativet er en overtrædelse af vandløbslovens 27, der bestemmer at vandløb skal vedligeholdes så deres skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. Der er ikke tale om udefinerede skøn. Grødedækningen/intensiteten skal være afgørende for hvornår en grødeskæring igangsættes. De mere fleksible datoer giver et bredere spænd som gør det muligt at praktisere. For at imødekomme bekymringen foreslås det, at der udarbejdes en vedligeholdelsesplan med en fast angivelse af strømrendebredden indenfor tillægsregulativets intervaller. Herved vil det være tydeligt for lodsejerne og andre interesserede hvilken bredde vandløbet grødeskæres i, indenfor det enkelte år. Hvis vedligeholdelsesplanen ønskes Side 1 af 5

2 ændret kan det kun ske inden den 1. marts til det efterfølgende års grødeskæring og kommunen forpligter sig i denne forbindelse til at underrette lodsejerne ved henvendelse til lodsejerudvalget og andre interesseorganisationer, samt annoncering på hjemmeside. Kommunen er forpligtet til at overholde gældende regulativ og derfor er det ikke muligt at udføre forsøg indenfor det nuværende regulativ. Det vil derimod være muligt med mindre justeringer fra år til år, indenfor det nye tillægsregulativ med de mere fleksible terminer og grødeskæringsbredder. Alternativet med maksimum vandstandsmål praktiseres, forvaltningen bekendt, ikke nogen steder. Vandstanden påvirkes af andre forhold end grødeskæring, og vandløbsmyndigheden vil derfor forpligte sig til et ukendt antal grødeskæringer uden nogen øvre grænse. Samtidig vil en grødeskæring efter maksimum vandstand kunne være i konflikt med de miljømæssige mål for vandløbet. Der er ikke tale om en overtrædelse af VLL 27. Forslag til tillægsregulativ vedrører udelukkende grødeskæringen. Kravene til vandløbets vandføringsevne fra det eksisterende regulativ er stadig gældende og Mariagerfjord Kommune er forpligtet til at overholde dem, således at vandføringsevnen opfylder kravene i regulativet. Lodsejerlavet v. Keld Svendsen Lodsejerlavet er stiftet i 1989 og tæller ca. 80 medlemmer, svarende til 90% af landbrugsarealet i Kastbjerg Ådal. Der peges på regulativet fra 1991 hvor der blev taget mere hensyn til de miljømæssige forhold i åen end tidligere. Pga. dette regulativ kan arealerne nu kun anvendes til ekstensiv græsning. De nederste ca. 8 km ligger i en relativt smal ådal med godt fald med undtagelse af en strækning omkring Falslev by. Den største del af rigkærene ligger opstrøms Sem Bro hvor der er meget lidt fald og lav strømhastighed. Derved har grødevæksten større betydning for vandspejlet, og igen for afgræsningen. Lodsejernes erfaring peger på en tidligere skæring end i nuværende regulativ. Og en sidste skæring der ligger senere på efteråret end i dag. Der peges på, at tillægsregulativet lægger op til at vandløbsmyndigheden alene beslutter hvornår grødeskæring udføres og at dette vil ske på baggrund af økonomiske og miljømæssige overvejelser, uden hensyntagen til lodsejernes afgræsningsmuligheder. De har, på denne baggrund, ikke tillid til vandløbsmyndighedens skøn. I praksis er strømrendebredderne i dag bredere end nuværende regulativ foreskriver. Samtidig er afgræsningsmulighederne blevet væsentligt forringet de senere år, hvor Mariagerfjord Kommune har været vandløbsmyndighed. Med indførelse af min. og max. strømrendebredde frygter man, at kommunen får frie hænder til at udforme åen. Man mener det er grotesk, at arbejde med ændring af vedligeholdelsesbestemmelser umiddelbart før Naturstyrelsens anlægsarbejde. Der ønskes foretræde for Udvalget for Teknik og Miljø. Indsigelsen fra lodsejerlavet er yderligere vedlagt ovenstående indsigelse fra Agri Nord. Side 2 af 5

3 Lodsejerne peger selv på, at vandløbet er mere robust på den nederste strækning. Erfaringerne med skæringstidspunkt er kommunen delvis enig i og det nye tillægsregulativ giver netop mulighed for at imødekomme disse ønsker. Det gør de eksisterende bestemmelser ikke! Beslutningen om hvornår og hvordan grødeskæringen udføres må nødvendigvis ligge hos vandløbsmyndigheden, der lovmæssigt er ansvarlig herfor. I praksis vil tilrettelæggelsen af grødeskæringen i en vis udstrækning kunne ske i dialog med lodsejerlavet indenfor de nu mere fleksible bestemmelser, hvis tillægsregulativet vedtages. Der peges på, at strømrendebredden ved den i dag praktiserede grødeskæring er bredere end regulativet foreskriver, men samtidig at afvandingen er forringet i de år Mariagerfjord Kommune har været vandløbsmyndighed. Den grødeskæring Mariagerfjord Kommune har praktiseret er den samme som Århus Amt praktiserede lige inden Mariagerfjord Kommune valgte endda at fortsætte med den samme entreprenør for ikke at ændre på forholdene. Ligeledes har kommunen opmålt vandløbet 2 gange siden 2007 på strækningen mellem Sem bro og Kærbybro (2007 og 2012). Opmålingen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma og har begge gange vist, at de regulativmæssige bestemmelser er overholdt. Hvis afvandingsforholdene er blevet ringere må det altså tilskrives forhold udefra, som vandløbsmyndigheden ikke har indflydelse på. Strømrendebredden følger den strømrendebredde der fremgår af det gældende regulativ. Hvis der er tale om overskridelser af denne, skal dette justeres, så der kun skæres indenfor den strømrendebredde der er angivet i regulativet. Dette skal ske uanset om nyt tillægsregulativ vedtages. Kommunen mener det giver god mening, at arbejde med tillægsregulativet nu, selvom Naturstyrelsens projekt ikke er tilendebragt. Det giver mulighed for at få nogen erfaringer, der ikke er påvirket af projektet, og når projektet myndighedsbehandles vil en godkendelse automatisk erstatte de gældende regulativbestemmelser på de strækninger hvor der måtte være ændringer. Theo van Diepen Ønsker ikke forholdene ændret. Lægger vægt på det igangværende naturgenopretningsprojekt og at mulighederne for afgræsning ikke må forringes. Mener timingen er forkert da projektet ikke er færdigt. Tillægsregulativet sigter på at optimere indsatsen i forhold til ressourcer, afvanding og vandløbsmiljø, og har ikke til formål at forringe afgræsningsmulighederne. Forvaltningen ser ingen konflikt i, at Naturstyrelsens naturgenopretningsprojekt ikke er færdigt. Projektet har været undervejs siden 2007 og det endelige resultat er ikke kendt endnu. Naturstyrelsen er tidligt i processen orienteret om, at Mariagerfjord Kommune har arbejdet på et nyt tillægsregulativ og har ikke haft indvendinger imod det. Peter Ranch Pedersen Ønsker ikke forholdene ændret. Henviser også til naturgenopretningsprojektet og Side 3 af 5

4 rigkærene. Hæfter sig ved at tillægsregulativets første grødeskæring ligger i maj måned (her skulle stå juli) og påpeger at den skal ske i sidste uge af marts for at have effekt. De nuværende bestemmelser giver ikke mulighed for at udføre en grødeskæring i sidste uge af marts som lodsejeren ønsker. Det vil imidlertid være muligt med tidligere skæringer med formuleringerne i det nye tillægsregulativ og det viser netop hensigten med den øgede fleksibilitet. Grødeskæringens endelige placering vil blive afgjort af grødens dækning/intensitet, indenfor tillægsregulativets terminer. Poul Martin Petersen Ønsker ikke forholdene ændret. Henviser ligeledes til naturgenopretningsprojektet. Ønsker garantier på dækning af tab ved ændring af afvandingsforhold. Tilbyder alternativt Mariagerfjord Kommune arealerne i forpagtning. Da afvandingsforholdene i stort omfang er afhængige af nedbør og det omskiftelige klima kan Mariagerfjord Kommune ikke udstede garantier for afvandingen. Poul Rasbech Fremhæver at tillægsregulativet påtænker at reducere grødeskæring og indsnævre åen. Påpeger at engene er for vandlidende i dag og at vandføringsevnen år for år forringes. De har opkøbt jord i forbindelse med jordfordelingen og er i gang med udvidelse af dyrehold og bygninger. De føler det hele er spildt hvis tillægsregulativet vedtages. Peger også på at de millioner som Naturstyrelsen har brugt derude er spildt hvis forslaget vedtages. Beder om at lodsejerne respekteres og lyttes til. Mener at åen vil have fantastisk godt af, at man sænker vandspejlet, så gamle dræn og grøfter kan virke efter hensigten igen. Mener Naturstyrelsen er kommet til samme konklusion. Det er korrekt, at tillægsregulativet giver mulighed for at reducere grødeskæringen i de tilfælde hvor det drejer sig om unødvendig grødeskæring, altså hvor der næsten ingen grøde er tilstede. Det er imidlertid ikke hensigten at reducere grødeskæringen i en grad, så det får en negativ påvirkning på mulighederne for afgræsning af engene. Tillægsregulativet arbejder ikke med en indsnævring af vandløbet. Her gælder bestemmelserne i det gamle regulativ fortsat. Naturstyrelsens projekt arbejder med et scenarie hvor afvandingen skal være på det niveau der er gældende i dag og det er også hensigten med tillægsregulativet. En sænkning af vandspejlet er ikke en del af Naturstyrelsens projekt og kan risikere at udtørre rigkærene. Derfor har man valgt et status quo scenarie. Leif og Leo Pedersen Påpeger at der i tidligere tider kunne dyrkes korn og høstes med mejetærsker på engene. I dag er der problemer med at få slået arealerne med brakpudser. Før gældende regulativ Side 4 af 5

5 (< 1991) stod vandstanden på skalapæl nr. 45 på 25 cm og i dag står den på cm, hvilket betyder at dræn ikke virker. Søer i forbindelse med vandløbet påvirkes også og rugende vandfugle mister deres afkom ved hævning af vandspejlet. Reduceret grødeskæring til 2 gange mod 3 gange og reduceret strømrendebredde vil give endnu flere problemer. Udviklingen med dyrkede marker til i dag ekstensiv græsning kendes fra hele landet. Den intensive dyrkning og omlægning af ånære arealer har brændt tørvelagene af, så jorden har sat sig. Dyrkningssikkerheden forringes naturligvis som en følge heraf. Der findes desværre ingen valide data på vandstanden ved pæl nr. 45. Det er muligt, at vandstanden i dag er højere end tidligere, men årsagerne hertil kan være mange. Nedbørsmønster og øget nedbør kan være én af forklaringerne. Vandløbets skikkelse har ligget indenfor regulativets krav siden Det tidligere regulativ arbejdede faktisk med en smallere skikkelse på den nævnte strækning: 2,5 m mod i dag 3,5 m. Dvs. den regulativmæssige afvanding er i dag væsentligt bedre end før Der er dog den mulighed, at vandløbet tidligere var gravet bredere end regulativet foreskrev, hvilket var meget almindeligt dengang, og at noget af denne overbredde blev lovliggjort med det senere regulativ hvor bredden blev hævet til 3,5 m. Men i så fald betyder det, at den meget bedre afvanding der henvises til, faktisk ikke var lovlig den gang! Christen Schifter Mener at vi efter få år med unødvendig vedligehold af åen vil miste kontrollen over strømrenden og vandet vil løbende overgå til frit løb efter forgodtbefindende. Engene vil herefter fremstå som mere sumpede vådområder end i dag. Miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse er ikke et nyt begreb. Det har været praktiseret og udviklet siden 1983 og der er ikke nogen eksempler på, at man har mistet kontrollen. NaturErhvervsstyrelsen Ingen indvendinger. Tillægsregulativet skønnes at være til gavn for vandløbets fiskebestand. Side 5 af 5