Hverdagslivstema i Spirens vuggestue

Transkript

1 Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Måltidet som en pædagogisk aktivitet. Beskriv vores praksis i forhold til hverdagslivstemaer. Hvad foregår der? Hvem bestemmer hvad? Hvilke regler er der? Fysiske rammer og deres betydning Konkret organisering Relationer og kultur i hverdagslivstemaer SAMMENHÆNG: Måltidet er en stor del af hverdagen i Spirens vuggestue. Måltidet vil sige både formiddagsmiddags- og eftermiddagsmåltidet. Vi bruger hver dag ca. 1½ til 2 timer omkring et bord sammen med børnene, det er mere tid, end der er til aktiviteter om formiddagen. Måltidet er en stund på dagen, som nemt kan blive rutinepræget, hvilket er trist for både den voksne og for børnene, da der ligger uendeligt mange læringsmuligheder i samspilsprocesserne under måltidet. Vi har taget udgangspunkt i videos af måltiderne i vuggestuen. På videoerne kan vi se; Børn som: Sidder og slår i bordet med bestikket og vender tallerknerne på hovedet, et barn råber; også mig, også mig mindst ti gange uden at blive hørt. Børn der er ukoncentrerede og har fokus på sig selv og deres egne behov, da der ikke er andet at koble sig op på. Voksne som: Ikke sidder ved bordet; men hele tiden er i bevægelse omkring bordet. Voksne der ikke ser børnenes initiativ. Voksne der irettesætter børnene, eller siger for meget nej. Voksne som ikke har fokus på børns selvhjulpenhed. Det, vi vil undersøge, er: Om der er for meget uro omkring børnene, så de mister koncentrationen. Om de voksne mangler et fælles fokus og et fælles fagligt sprog i forhold til, hvad det er, vi vil med måltidet. 1

2 Om vi har for mange selvbestemte regler og om vi er tilbøjelige til at sige for meget nej. (Definitionsmagten, Berit Bae) Om vi kommer til, uden at ville det, at yderstyre børnene. Om vi organiserer børnene i fællesskaber, som måske ikke altid er til gavn for børnene. Om vi er ikke opmærksomme nok på at følge børnenes initiativer og se det som et muligt læringsrum. Målbestemmelse: Opstil mål for den pædagogiske praksis i hverdagslivstemaer med udgangspunkt i jeres værdier, mål og læringsforståelse. Opsæt mål med udgangspunkt i opsatte mål for de 6 læreplanstemaer. MÅL Overordnede mål: Vi ønsker helt overordnet at arbejde med, at styrke pædagogernes rolle og på at understøtte børns muligheder for at deltage i et meningsfyldt børnefællesskab. Det er meget kulturbårent, hvad pædagoger har med sig fra egen opvækst og det følelsesmæssige og det subjektive er meget repræsenteret, når det drejer sig om mad. Vi vil arbejde på, at vi som pædagoger bliver mere bevidste om egne normer omkring måltidet og at kunne gå i dialog omkring det At alle børn er inkluderet i et fællesskab i institutionen, hvor børnene kan: Begå sig socialt Forhandle og genforhandle deres identitet fremadrettet ud fra egne ønsker og ikke blot på forhånd givne positioner Understøttes med mulighed for god trivsel og øget livsduelighed Et sted, hvor samspilsrelationerne bliver meget synlige og hvor den bevidste professionelle voksne kan gøre en betydelig konstruktiv forskel, er under måltiderne. Mål for måltidet: At styrke og udvikle det enkeltes barns muligheder for, at kunne indgå i et børnefællesskab. At sætte fokus på samspillet mellem børnene og også mellem de voksne og børnene. At de voksne kommunikerer inkluderende med henblik på, at dette også kan overføres til andre mulige situationer i en pædagogisk hverdag. TEGN: De specifikke mål er:/tegn på henholdsvis personalets og børnenes læring: 2

3 At det pædagogiske personale tilegner sig forståelse af de 8 samspilstemaer (Karsten Hundeide). At det pædagogiske personale forholder sig anerkendende og gør brug af ICDP samspilshandlinger. De 8 samspilshandlinger 1. Viser positive følelser og glæde for barnet 2. Se barnets initiativ -Justerer sig i forhold til barnet 3. Taler med barnet om de ting det er optaget af og samtaler følelsesmæssigt 4. Anerkender barnet for det det kan 5. Hjælper barnet til at fokusere dets opmærksomhed (benævne) 6. Giver barnets oplevelser mening (beskrive og vise følelser) 7. Uddyber og giver forklaring på oplevelser 8. Hjælper barnet til selvregulering at personalet anvender de 8 samspilstemaer som perspektiv for analysen af data (her video), at personalet lærer, hvordan pædagoger kan anvende deres definitionsmagt konstruktivt under måltidet. at personalet viser og italesætter pædagogisk praksis omkring måltidet, at de voksne undgår at sige nej, At man lader børnene gøre så meget som muligt selv.. TILTAG: (tegn på det vi ser) Dokumentation: Dokumenter ved hjælp af datamaterialet (2-3 fortællinger, eller fotos, eller andet(video)) jeres praksis i hverdagslivstemaer. Bring tekst og dokumentation sammen. Kommenter datamaterialet således at: Det bliver tydeligt, hvad I lægger vægt på og synes er vigtigt. Det tydeliggør, hvordan jeres praksis er. Fortælling 1: Video af middagsmåltidet i vuggestuen. Børnene er samlet omkring maden. 6 børn og 2 voksne Nadia og Jane sidder om bordet. Børnene og er ved at øse grød op. 3

4 T (barn): vifter med armen og siger; se der er en flue (han er lidt forskrækket og viser, at han ikke bryder sig om, at fluen er der) N(voksen): ja, der kom lige en flue der. Ser barnets initiativ. T: den sidder oppe på maden. Ja, den sidder oppe på maden, den var lige sulten også. N inviterer til samtale i forhold til T. E(Barn): vifter sig selv på panden og siger; flue. E spejler sig i T og N ved at vifte sig om hovedet. N: var der lige en flue E? Ser barnets initiativ. E: ja N: den frække flue den sad lige på din pande. Giver E oplevelse mening ved at beskrive og spejle følelser E: den kilder mig T, råber: den sidder ovre ved M. N: nu kom den lige igen. N beskriver oplevelsen man har sammen og fastholder børnenes opmærksomhed. (Signalerer betydningsfuldhed) T: den må ikke sidde på min pande (han holder på sin pande ligesom E) N: gå væk lille flue og vifter med hånden. N giver T oplevelse mening ved at tage ham alvorligt og sige at fluen skal gå væk. T: den skal ikke sidde oppe på vores mad (han vifter med hånden ligesom Nadia) N: nej, den skal ikke sidde oppe på vores mad. Spejler T ved at gentage det han siger. M.(barn): siger vredt; det er vores mad Og hun holder sig ligeledes på panden Analyse af fortælling: Voksenperspektiv: oplevelse, intention, og ønsket læring Børneperspektiv: oplevelse, intention og læring Medlæring: utilsigtet læring Selvreflektion: overvejelser over pædagogisk praksis- kunne noget gøres anderledes? Barn voksen relation og børn-børn relation? Fysiske rammers betydning. Organiseringens betydning. Almengørelse: sammenhæng med målbestemmelser og værdigrundlag. 4

5 Analyse af fortælling: Voksenperspektiv: Den voksne følger børnenes interesse i fluen. Hun fornemmer, at de ikke kan lide den og anerkender deres følelse uden at komme med forklaringer på, at den ikke er farlig osv; men benævner og anerkender det børnene siger. Hun følger børnene og det de er optaget af. Børneperspektiv: Børnene føler, at deres oplevelse af fluen bliver set og anerkendt. Den voksne reagerer positivt på deres initiativer og går med på samtalen. Medlæring: Børnene spejler sig i hinanden; de tager alle armen op på panden. De oplever en lille episode, som de kan være fælles om, altså fluen. De oplever, at de er en del af et fællesskab, der har samme fokuspunkt. Selvreflektion: Man kunne have grebet initiativet og givet lidt fakta om fluen. Man kunne benævne børnenes interesse omkring fluen og grebet nogle af de børn, der ikke er en del af dialogen; som at E heller ikke kan lide fluen og; Kan du lide fluer M? det kan de andre heller ikke, eller; R er ikke bange for fluen, så havde man opnået et større fællesskab omkring det, at kunne lide fluen, eller ikke at kunne lide fluen. Almengørelse: Det er vigtigt, at vi griber børnenes initiativer, for når vi gør det, er der læring på spil. Der er meget læring, der går tabt, i de rutiner, der er en del af vores hverdag, hvis vi ikke bliver bedre til at se børnenes initiativer og følge dem. Fortælling 2 Samme situation omkring bordet. M(barn): Peger på skålen med grød og siger; mere N.(voksen): Skubber skålen over til M. N følger barnets initiativ. M:tager skeen og siger; mig kan ikke få den op 5

6 N: går hen bag ved hende og tager E hånd og hjælper hende med at øse op. Hjælper barnet til at fokusere dets opmærksomhed. M: mig får meget N: sådan, jeg tror du skal starte med at spise der her. Vil du have jordbærsauce på? Hjælper barnet til selvregulering M: ja Maja øser selv op N: sådan M det er rigtig fint. Anerkender M for det hun kan Analyse af fortælling: Voksenperspektiv: Maja har brug for hjælp og den voksne ser det og ønsker, at give M en oplevelse af, at hun ønsker at hjælpe hende. Børneperspektiv: Maja oplever, at hun kan få hjælp, når hun har brug for det. Medlæring: De andre børn ser M får hjælp og får derved en oplevelse af, at man kan få hjælp, når man har brug for det. Selvreflektion: Det kunne have været godt, hvis man havde fået en af de andre børn til at se, at M havde brug for skålen og fået dem til at række den til M. Almengørelse: Vi vil gerne have at børn gør så meget som muligt selv. EVALUERING: Evaluering: Tegn på at dokumentation indfrir praksisbeskrivelse og opsatte mål for denne? 6

7 Video er godt til at synliggøre alt det, vi ikke får øje på i en travl hverdag. Det er derfor vigtigt, at vi fortsat arbejder med at optage og analysere videoer for at blive bedre til at synliggøre den læring, der ligger gemt i vores hverdagsrutiner. 6. Handleplan for det videre arbejde med pædagogiske læreplaner Behov for yderligere dataindsamling med henblik på kvalificering af hverdagslivstemaer Plan for dataindsamling Plan for hverdagslivstema og praksisbeskrivelse i øvrig frem til sommeren 2015 Vi arbejder videre i foråret 2015 omkring måltidet. Susi Vedsted fra pædagogisk udviklingscenter er koblet på og der bruges cirka 3-4 møder af 2 timer til at analysere videos i forhold til samspilstemaerne. Vi lægger vægt på, at der går lidt tid mellem videoerne, således at personalet har mulighed for at øve sig i praksis. Da et af indsatområderne i Fjordbakkedistriktet for 2015 er samspilsrelationer, skal der arbejdes videre med ICDP på personaleniveau. Det, som er skrevet i kursiv, er det, som er skabelonen for hverdagslivstemaerne. (Skrevet af Karen Kvist). Jeg har formuleret resten ud fra vores projekt omkring måltidet. 7