SAMBESKATNING OG AKKORD

Transkript

1 SAMBESKATNING OG AKKORD FORENINGEN AF DANSKE INSOLVENSADVOKATER 30. OKTOBER 2014 Advokat Torben Buur - DAHL Herning Dir Mobil [email protected]

2 DISPOSITION 1. Sambeskatning præsentation 2. Udnyttelse af underskud i sambeskatning 3. Sambeskatningsbidrag for konkursboet 4. Hæftelse i sambeskatning 5. Akkord

3 SAMBESKATNING PRÆSENTATION

4 SAMBESKATNING PRÆSENTATION Obligatorisk national sambeskatning koncerndefinitionen SEL 31 C bestemmende indflydelse er afgørende Uddrag af SEL 31 C: Stk. 2. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Stk. 3. Bestemmende indflydelse i forhold til et datterselskab foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.

5 SAMBESKATNING PRÆSENTATION Stk. 4. Ejer et moderselskab ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet har 1) Råderet over mere end halvdelene af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer, 2) Beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på selskabet eller 3) Beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på selskabet. Bestemmende indflydelse kan følge af vedtægter eller ejeraftale

6 SAMBESKATNING PRÆSENTATION Potentielle stemmerettigheder medregnes: SEL 31 C, stk. 4: Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et selskab har bestemmende indflydelse. Sambeskatning ophører ved KONKURS, jf. SEL 31 C stk. 8 Et selskab, der tages under konkursbehandling, skal holdes ude af sambeskatningen fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges. Sambeskatning ophører ikke ved rekonstruktion

7 UDNYTTELSE AF UNDERSKUD I SAMBESKATNING

8 SAMBESKATNING - ADMINISTRATIONSSELSKABET De sambeskattede selskaber opgør en sambeskatningsindkomst, der består af summen af hvert enkelt selskabs skattepligtige indkomst Sambeskatningsindkomsten opgøres på baggrund af det sædvanlige indkomstår. Ved ind-/udtræden i løbet af året opgøres særindkomstopgørelse. Øverste moderselskab i sambeskatningen udpeges som administrationsselskab Administrationsselskabet forestår indbetaling af den samlede indkomstskat m.v. til SKAT og modtager ligeledes overskydende skat m.v. for koncernen.

9 UNDERSKUDSUDNYTTELSE Hvert selskab modregner evt. særunderskud fra før sambeskatningen Underskud under sambeskatningen fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber Uudnyttede underskud fremføres af det underskudsgivende selskab Ved udnyttelse af underskud skal underskudsselskabet kompenseres ved at modtage et beløb svarende til skatteværdien af det udnyttede underskud. Dette benævnes sambeskatningsbidrag.

10 SAMBESKATNINGSBIDRAG Fordeling af skatten underskud Administrationsselskabet skal betale skatten af den samlede sambeskatningsindkomst til SKAT. Inden for koncernen fordeles skatten sådan, jf. SEL 31, stk. 8: Selskaber med... positiv indkomst negativ indkomst Skal... betale deres andel af den samlede indkomstskat til administrationsselskabet og betale skatteværdien af deres andel af anvendt underskud fra andre selskaber til administrationsselskabet modtage skatteværdien af det underskud, som de øvrige selskaber har anvendt, fra administrationsselskabet

11 UDNYTTELSE AF UNDERSKUD I SAMBESKATNING Illustration af, hvilke selskaber der skal betale eller modtage beløb i sambeskatningen: A = Betaling af samlet indkomstskat B = Betaling for D2's andel af indkomstskatten C = Betaling for D2's brug af D1's underskud D = Betaling for M's og D2's brug af D1's underskud

12 SAMBESKATNINGSBIDRAGET FOR KONKURSBOET

13 SAMBESKATNINGSBIDRAG FOR KONKURSBOET SITUATION: Et selskab erklæres konkurs. Selskabet har realiseret underskud i et eller flere forudgående indkomstår. Disse underskud er udnyttet af øvrige overskudsgivende selskaber i sambeskatningen. Det konkursramte selskab har endnu ikke modtaget betaling for underskuddets udnyttelse (sambeskatningsbidrag). NB: Selskabet udtræder af sambeskatningen fra og med det indkomstår, hvori dekretet afsiges. Underskud i dette år, samt fremført underskud fra tidligere indkomstår, kan dermed ikke længere anvendes af øvrige selskaber i sambeskatningen.

14 HVEM KAN BOET RETTE KRAVET MOD? Jf. SEL 31, stk. 8, 1. pkt., skal administrationsselskabet forpligte sig til betaling til underskudsselskabet af skatteværdien af det udnyttede underskud Boet kan alene rette kravet mod administrationsselskabet Gælder uanset, om det er administrationsselskabet eller et andet selskab i sambeskatningen, som har udnyttet underskuddet. Uden betydning, om det selskab, der udnyttede underskuddet, efterfølgende er udtrådt af sambeskatningen Modregning: Administrationsselskabet kan modregne efter almindelig dansk ret med eventuelle tilgodehavender hos underskudsselskabet (boet)

15 DET OVERSKUDSGIVENDE SELSKABS BETALINGSFORPLIGTELSE Øvrige selskaber i sambeskatningen? Disse kan frivilligt betale for underskudsudnyttelsen til underskudsselskabet, hvis det kan ske som et skattefrit tilskud efter SEL 31 D. Ingen pligt og ingen ikke hæftelse overfor underskudsselskabet for betalingen af sambeskatningsbidrag. Jf. SEL 31, stk. 8, 2. pkt., skal selskaber i sambeskatningen, der udnytter et andet selskabs underskud, forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af skatteværdien af underskuddet. Underskudsselskabet (boet) kan lave kreditorforfølgning i kravet via administrationsselskabet.

16 HVORNÅR STIFTES KRAV PÅ SAMBESKATNINGSBIDRAGET? Årsindkomstprincippet indkomstårets udelelighed: Den skattepligtige indkomst opgøres for hvert indkomstår på 12 måneder (kalenderåret eller forskudt) Pr. indkomstårets udløb (31/12) kan ikke længere realiseres indtægter eller udgifter, der påvirker den skattepligtige indkomst. Årets skattepligtige resultat er herved realiseret, både for det enkelte skattesubjekt og for sambeskatningsindkomsten. Skattekrav herunder kravet på et sambeskatningsbidrag - stiftes derfor pr. indkomstårets udløb (31/12) I praksis kan det endelige sambeskatningsbidrag først opgøres, når årets skattepligtige indkomst i sambeskatningen er opgjort

17 HVORNÅR FORFALDER SAMBESKATNINGSBIDRAGET TIL BETALING? Administrationsselskabet skal forpligte sig til betaling af sambeskatningsbidraget senest på dagen for rettidig skattebetaling efter 30. (SEL 31, 8) SEL 30 rettidig skattebetaling: forfalder til betaling den 20. november i kalenderåret efter indkomståret (eller ved et forskudt indkomstår fra den 20. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for). Administrationsselskabet skal forpligte sig til betaling til underskudsselskabet. Det er en egentlig betalingsforpligtelse, som skal være udlignet senest på tidspunktet for rettidig skattebetaling efter SEL 30. Betales beløbet ikke rettidigt, opstår en fordring mellem selskaberne på tidspunktet for rettidig skattebetaling, jf. skatteministerens svar på spørgsmål 68 og 69 til L /05.

18 SAMBESKATNINGSBIDRAGET KRAVETS KARAKTER Sambeskatningsbidraget er en fordring fra underskudsselskabet mod administrationsselskabet. Fordringen er en simpel fordring Fordringen bogføres på samme måde som andre fordringer mellem selskaberne

19 FORRENTNING AF SAMBESKATNINGSBIDRAG Krav på sambeskatningsbidrag forrentes på markedsvilkår jf. svar på spørgsmål 69, 127 og 136 til L /05. Ligningslovens 2 skatteretlig fiksering af en markedsrente. Alene betydning i skattemæssig henseende. Hvilken rente kan boet opkræve ved manglende betaling af sambeskatningsbidrag og fra hvilket tidspunkt? Rentesats: Rentelovens 5, stk. 1 referencesats med tillæg på 8 % Rentestart: Rentelovens 3, stk. 1 rente betales fra forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forvejen. Forfaldstiden må anses for fastsat i forvejen, nemlig den lovbestemte betalingsdato i SEL 31, stk. 8, første pkt. om senest på dagen for rettidig skattebetaling efter 30 det vil sige den 20. november i det efterfølgende kalenderår.

20 FORÆLDELSE AF SAMBESKATNINGSBIDRAGET Krav på sambeskatningsbidrag omfattes af forældelseslovens alm. regler. Forældelsesfristens begyndelse: Fristen regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kunne kræve fordringen opfyldt, jf. FL 2. Forældelsesfristen løber dermed fra forfaldsdatoen den 20. november i det efterfølgende kalenderår. Forældelsesfristen: 3 år, jf. FL 3, stk. 1. Fordringshaveren kan næppe erklære sig ubekendt med fordringen som følge af mekanismerne i og opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Forlænget forældelsesfrist?: Jf. FL 5, stk. 1, nr. 3 er forældelsesfristen 10 år, når bl.a. fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt. Ingen formkrav hertil. Kan både være et papirdokument og et digitaldokument, jf. forarbejderne. Eventuelt kan skriftlig anerkendelse fremgå af regnskabs-/skattemæssige opgørelser i koncernen indeholdende sambeskatningsbidraget, og tiltrådt af administrationsselskabet.

21 OVERDRAGELSE OG SIKKERHEDSSTILLELSE Sambeskatningsbidraget kan som simpel fordring overdrages og stilles som sikkerhed af konkursboet. Overdragelse henholdsvis sikkerhedsstillelse følger gældsbrevsloven kapitel III om Simple gældsbreve; herunder at erhververen ikke får bedre ret end overdrageren (GBL 27) og denuntiation (GBL 29). NB: Kravet kan overdrages eller stilles som sikkerhed, når det er stiftet. Kravets endelige opgørelse foreligger dog først, når den fulde sambeskatningsindkomst for underskudsåret er opgjort.

22 KONSEKVENSER AF BETALING/MANGLENDE BETALING Betaling: Ingen skattemæssige konsekvenser, jf. SEL 31, stk. 8, 6. pkt.: Betalinger som nævnt i dette stykke har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren. Manglende betaling: Kravet kan konkursboet søges inddrevet på sædvanlig vis efter forfaldsdagen. Typisk foreligger intet tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, jf. RPL 478. Kravet må forfølges ved opnåelse af enten frivillig forlig om forfalden gæld, jf. RPL 478, stk. 1, nr. 4, eller gældsbrev jf. nr. 5 alternativt via udtagelse af stævning eller betalingspåkrav.

23 HÆFTELSE I SAMBESKATNING

24 HÆFTELSE OVERFOR SKAT Regelgrundlag: SEL 31, stk. 6, pkt. Ubegrænset solidarisk hæftelse: Hvem: Selskabet selv, Administrationsselskabet og Sambeskattede selskaber, som er 100 % ejet direkte eller indirekte Administrationsselskabet eller Selskabet selv Det afgørende tidspunkt for hæftelsen er ved indkomstårets udløb. KGL 4, stk. 2 nærtståendes ejerandele medregnes Den solidariske hæftelse indebærer på sædvanlig vis, at SKAT kan rette sit krav mod hvilket som helst af de ubegrænsede solidarisk hæftende selskaber. For det indbyrdes regreskrav må princippet i GBL 2, stk. 2 om forholdsmæssig hæftelse gælde. Begrænset solidarisk hæftelse Er der forgæves forsøgt udlæg for skattebeløb hos de ubegrænset solidarisk hæftende selskaber, kan kravet gøres gældende mod andre selskaber i sambeskatningen. Dog maksimalt den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende selskab, der ejes direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab.

25 HÆFTELSE OVERFOR SKAT Ophør af hæftelsen: Træder et selskab ud af sambeskatningen, hæfter det udtrædende selskab fra tidspunktet for udtrædelsen kun for den del af skatten m.v., der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet. Konkurs: Efter SEL 31 C, stk. 8, holdes et selskab, der tages under konkursbehandling, ude af sambeskatningen fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet siges. Konsekvensen heraf er, at et selskab under konkurs ikke hæfter solidarisk for øvrige selskabers skat i sambeskatningen. Gælder både den ubegrænsede hæftelse og den subsidiære begrænsede De tilbageværende selskaber i sambeskatningen, som ikke er udtrådt, hæfter fortsat uændret, herunder også for eventuelle skattekrav, som det konkursramte og nu udtrådte selskab ikke måtte betale.

26 HÆFTELSE OVERFOR SKAT Rekonstruktion: Indledning af rekonstruktion indebærer ikke udtræden af sambeskatning. Den solidariske hæftelse består derfor uændret. Nødvendigt at afklare latente hæftelseskrav for hele sambeskatningskredsen

27 AKKORD

28 AKKORD Akkord i form af: Tvangsakkord i rekonstruktion Frivillig akkord (samlet ordning) Skattemæssige forhold, som belyses her: Kursgevinst efter kursgevinstloven (KGL) Underskudsbegrænsning Akkordering af SKATs krav

29 KURSGEVINSTLOVEN KGL 24: Gevinst på gæld ved tvangsakkord eller frivillig akkord er ikke skattepligtig. Skattefritagelsen gælder kun for eftergivelse af gæld ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Gældseftergivelse til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor er skattepligtig. (U: gevinsten er skattefri efter anden lovgivning, fx som skattefri udbytte jf. SEL 13, stk. 1, nr. 2 eller skattefrit tilskud jf. SEL 31 D.) Praksis: Formodning for alene nedbragt til fordringens værdi, når tvangsakkord eller frivillig akkord med uafhængige kreditorer.

30 BEGREBET FRIVILLIG AKKORD SAMLET ORDNING Samlet ordning ctr. individuel ordning. Samlet ordning - Udg.pkt.: Ordningen skal omfatte mere end 50 % af den usikrede gæld, og den resterende usikrede gæld må kun udgøres af småkrav. (SKM DEP) SKM SR: Akkord omfattende den største kreditors fordring på 67,7 % af debitors gæld var ikke en samlet ordning, da de 2 næststørste fordringer, svarende til 28,8 % af gælden, ikke kunne betragtes som småkrav. Begrebet er ens i relation til KGL 24 og underskudsbegrænsningsreglerne

31 UNDERSKUDSBEGRÆNSNING Hvis akkorden er skattefri efter KGL 24, kan indtræde underskudsbegrænsning efter SEL 12 A (selskaber) eller PSL 13 a (personer). 2 problemstillinger behandles: 1. Underskudsbegrænsning kontra afhændelse af aktiver valg af skæringsdag 2. Akkordering af skattekrav stiftelsestidspunkt

32 UNDERSKUDSBEGRÆNSNING CTR. AFHÆNDELSE AF AKTIVER Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det indkomstår, hvori rekonstruktionsforslaget med tvangsakkord stadfæstes henholdsvis aftale om frivillig akkord indgås og for senere indkomstår, jf. SEL 12 A og PSL 13 a Indtægter i akkordåret - TfS LSR: Akkord aftales 20/ I akkordåret var positiv indtægt. Underskud fra tidligere år skulle sfa. akkorden nedsættes før underskuddet kunne anvendes til modregning i indtægten i I akkordåret skal underskud fra tidligere indkomstår først nedsættes - og derefter kan restunderskuddet modregnes i akkordårets eventuelle skattepligtige indtægter. Valg af skæringsdag er derfor væsentligt: Afhændelse af skatterelevante aktiver i år 1, akkord i år 2

33 AKKORDERING AF SKATTEKRAV - STIFTELSESTIDSPUNKT Indkomstårets udelelighed stiftes pr. indkomstårets udløb (31/12). Eksempel: Salg af ejendom i august (avance / genvundne afskrivninger). Retserhvervelsen af indtægten sker i august. Stiftelsestidspunkt: Skattekravet opstår først pr. 31/12 (indkomstårets udløb) NB: nettoindkomstprincippet. Krav, som omfattes af akkorden: Tvangsakkord: KL 10 a, stk. 2, nr. 1: En tvangsakkord kan ikke omfatte: Fordringer, der er stiftet efter skifterettens modtagelse af et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord. (Frist for indlevering af rekonstruktionsforslag: KL 13 evt. søge fristen udskudt) Frivillig akkord Valg af skæringsdag er aftalebaseret. Principielt vælge første dag i kommende indkomstår (evt. svær at få SKATs godkendelse).

34 TORBEN BUUR Advokat (L), partner Skatter og afgifter Corporate Commercial Torben Buur har speciale i skatteret, selskabsret og virksomhedsoverdragelser samt krydsfeltet mellem disse discipliner. Skatteretligt beskæftiger Torben Buur sig med såvel skatteproces som skatterådgivning i bred forstand. Han underviser bl.a. i skatteret på HD-R og HD-F under Aarhus Universitet (Handelshøjskolen Aarhus) og på Master i Skat under Copenhagen Business School (CBS) og forestår løbende kurser herom for primært revisorer Selskabsretligt yder Torben Buur rådgivning om såvel almindelige som specielle selskabsretlige forhold, ofte i samspil med relevante skatteregler, fx vedr. omstruktureringer. Endelig behandler Torben Buur virksomhedsoverdragelser og dertil knyttede processer, herunder juridisk due diligence undersøgelse, forhandling og kontraktudfærdigelse. Han har afholdt flere kurser om bl.a. due diligence. Direkte: Mobil: Mail: [email protected]