Til nye børn og deres forældre

Transkript

1 Velkommen til Børnegården Ryesgade 80 Information fra Køkkenet Til nye børn og deres forældre Køkkenleder Mit navn er Bettina og er uddannet køkkenassistent fra Suhr s husholdningsskole i 1984 og har deltaget i kurser om ernæring for børn i alderen 0-6 år, samt deltaget i div. relevante fordrag og konferencer gennem årene. Jeg har arbejdet 9 år inden for plejehjemsektoren og siden 1993 som køkkenleder. Først på Vesterbro i en integreret daginstitution og siden maj 2000 i "Børnegården". Telefon nr. Køkkenet tryk 12 Hjemmeside koekkenskriver.dk Mailadresse koekkenskriver@live.dk Vores Hus Børnegården er så vidt det er muligt økologisk. Der er dog nogle produkter der ikke kan købes økologisk og andre hvor kvaliteten eller smagen ikke er god. Vi får de fleste af vores varer fra Frydenholm en økologisk grossist der sælger til daginstitutioner, store køkkener o.s.v.. Det tilstræbes at lave maden fra bunden og efter årstiden, og uden farvestoffer og tilsætningsstoffer. Så køkkenet producerer feks. hjemmebagt brød/boller (dog ikke rugbrød) hver dag, hjemmesyltede rødbeder og agurkesalat, hjemmelavet leverpostej, salater til pålæg, samt kager og småkager til Husets traditioner og møder o.s.v.. Til hverdag bliver der lavet mad til ca. 86 børn og pædagogiske måltider. Ernæringsrigtig kost Det enkelte barn skal have dækket sit behov for energi og næringsstoffer i løbet af dagen, så det er godt tilpas, aktiv og nærværende i den tid, det er i Børnegården. Så derfor er kosten en meget vigtig del af børnenes dagligdag, da de spiser mellem 3-5 af dagens måltider hos os og de skulle gerne op på 6 måltider om dagen. Maden hos os i Børnegården skal leve op til myndighedernes anbefalinger og krav. Der skal være plads til særlige hensyn, der skyldes sygdom (sker i samråd med barnets læge), religion, traditioner m.v. Oplevelser Måltiderne skal være gode og udviklende oplevelser for børnene, så de bevarer deres nysgerrighed og lyst til at spise. Under måltidet kan børnene lære at omgås andre, udvikle deres sanser og sprog, træne deres evner til selv at vælge og tilfredsstille deres behov. Mætte børn er glade børn, der har lyst og energi til at lege og lære. Børnenes yndlingsretter Man er altid velkommen til at lægge sit barns yndlingsopskrift i køkkenet, så kan det jo være at den bliver sat på madplanen. På koekkenskriver.dk Ligger nogle af opskrifterne på de retter børnene får, og hvis man ikke kan finde den, er man velkommen til at skrive via hjemmesiden, så vil den blive lagt ud på hjemmesiden så hurtigt som muligt. Man er altid velkommen til at spørge efter andre opskrifter, eller stille spørgsmål angående kost.

2 Ferie i køkkenet Vuggestuebørnene har madpakke med hjemmefra når Bettina har ferie. Børnene får seddel med hjem i god tid om hvornår det drejer sig om. Den hænger også på køkkenets opslagstavle. De andre måltider børnene får tilbereder pædagogpersonalet. Husets måltider Der tilbydes morgenmad, formiddagsmåltid, middagsmad/frokost, eftermiddagsmad, sen eftermiddagsmåltid. Start på dagen Morgen mad fra 7 00 til kl foregår på Regnbuen på 1. sal. Børnene tilbydes havregryn, müsli eller cornflakes, hjemmebagte boller/brød, rugbrød, smør, ost, yoghurt, samt mælk. Som morgenåbnerne tilbereder. Vuggestuerne/børnehaverne Formiddagsmåltid ca. kl 9 00 Foregår på de enkelte stuer. Børnene tilbydes sæsonens friske frugt og vand. Børnehaven Frokost mellem og De spiser deres medbragte madpakker og får vand til. Når børnene skal på tur hvor de medbringer mad, skal det være det man kalder en turmadpakke. Det vil sige, at den er pakket i plastpose med navn på og ikke i madkasse. Vuggestuen Middag/frokost mellem kl Madplan skrives for en måned af gangen og hænger på køkkents opslagstavle. Madplanen er bygget op omkring flere ting; ernæring, det anbefalede, årstiden, farver, variation, økonomi o.s.v.. Hvilken dage får de hvad? Mandag grød fra 1. september til 30. april kold mad fra 1. maj til 31. august Tirsdag kød Onsdag kold mad Torsdag vegetar/fisk Fredag kold mad Mandag suppe fra 1. september til 30. april kold mad fra 1. maj til 31. august Tirsdag kød Onsdag kold mad Torsdag vegetar/fisk Fredag kold mad Kold mad består af pålægsfade, så de børn der kan smøre selv har muligheden,og man kan vælge hvad man vil spise, under vejledning af personale. Fadene består af et vegetarfad og et kødfad. Vegetarfad: kan består af æg i skiver eller kartofler, agurkeskiver, tomat, lidt mayonnaise eller remoulade som kan bruges i stedet for smør, fiskepålæg eller vegetar-pålæg, gulerødder eller andet grønt Kødfad: hjemmelavet kylling leverpostej, forskellige slags pølse (urtepølse, mild spegepølse af en slags), frikadelle skåret i skiver eller andet farsbrød, hjemmesyltede rødbeder eller andet surt, skåle med en eller anden slags hjemmelavet salat eller andet. Evt en lun ret. smør og rugbrød. Grød kan være risengrød, mannagrød eller rismelgrød. Suppen er altid en grønsagssuppe. Kødretten er for det meste lavet af hakket kød Fisk er hvad fiskehandleren har at tilbyde alt efter sæson. Vegetarretten kan være alle typer retter uden kød. Børnene får vand til frokost. Vuggestuerne/ børnehaverne Eftermiddag mellem kl Hjemmenbagt Brød eller boller m/ grønt eller pålæg og letmælk Når vuggestuen har grød/suppedag får børnene rugbrød med pålæg af en slags. Vi lukker og slukker Sen eftermiddagsmåltid er et tilbud til de børn, der bliver hentet sent og er små sultne og måske lidt trætte, så kan det jo være rart at få lidt i maven. De har mulighed for at få lidt frugt, knækbrød eller brød..

3 Speciel kost Børn der har fødevare allergi, vil der blive lavet specialkost til. Men det skal ske i samråd med barnets læge. Hvis barnet skal have specielle produkter feks. Havremælk eller anden type fedtstof skal man selv medbringe dette med navn på. Køkkenet vil sørge for at opbevare det og give det til barnet. Børn der på grund af religion ikke må spise husets kød og pålæg, skal selv medbringe kød og pålæg. Man vil få besked fra køkkenet om hvor meget det drejer sig om. Det vil bliver opbevaret med navn på og tilberedt, så det ligner det de andre børn får. Traditioner Fastelavn Denne dag er en fest dag hvor børnene kommer udklædt og slår katten og tønde, det forgår om formiddagen. Børnenes forældre er velkomne til at se børnene slå til tønden. Bagefter er der kaffe/the, saft, hjemmebagte fastelavnsboller til børn og voksne Alle børnene får pølser m/ brød, samt grøntsagsstænger fra køkkenet til frokost. Og dagen slutter af med frugt og dem der er meget sultne får tilbudt rugbrød. Der drikkes mælk til. Påskefrokost i Børnegården forgår ugen før påske, hvor hele huset spiser en ekstra lækker frokost som ligner en almindelig dansk påske frokost med sild, rejer, fiskefilet, æg, frikadeller, lun lever postej, ost. Børnehavebørnene skal selv have pålæg med, og det forgår som smør selv dag. Vuggestuen får det hele fra køkkenet. Om formiddagen får børnene popcorn. Til eftermiddag får de frugt og dem der er meget sultne får tilbudt rugbrød. Der drikkes mælk til. Sommerfest i Børnegården er en dejlig fest om aftenen med glade mennesker, aktiviteter for børnene, kæmpe grill hvor man kan tilberede sin medbragte mad og man kan købe drikkevarer. Køkkenet sørger for the/kaffe, et lækkert hjemmebagt kagebord og så er det gratis. Julefest er hvor hele dagen står på julehygge, hvor der om eftermiddagen bliver danset om juletræ og julemanden finder sin vej forbi Børnegården og har måske lidt godt med til de søde børn. Hele familien, samt bedsteforældre bliver budt på glögg, æbleskiver, pebernødder, kaffe, the og saftevand. Til frokost får alle børnene Risengrød m/ kanel + sukker, smør. Julefrokost i Børnegården foregår i den sidste uge op til juleaften, hvor hele huset spiser en ekstra lækker frokost som godt kan ligne en god gammeldags dansk julefrokost med sild, rejer, fiskefilet, ribbensteg m/ rødkål, frikadeller, lun leverpostej, ost. Børnehavebørnene skal selv have pålæg med, og det forgår som smør selv dag. Vuggestuen får det hele fra køkkenet. Om formiddagen får børnene popcorn. Til eftermiddag får de frugt. Dem der er meget sultne får tilbudt rugbrød. Der drikkes mælk til.

4 Sukker-politik i Børnegården Ryesgade 80 I Børnegården ønsker vi, at indtagelse af sukker i dagligdagen sker i meget begrænset omfang. Dette er en del af vores sundhedspolitik, hvor der indgår kost, motion og hygiejne I forvejen tilstræbes det, at børnene i vores institution får en sund og varieret kost, tilberedt af kompetent køkkenpersonale, der tager hensyn til kostrådene. For os er mad ikke kun et spørgsmål om at blive mæt, men også om nydelse. Det er naturligvis vigtigt, at vores børn lærer at skelne mellem sund og usund mad, men de skal også lære at skelne mellem hverdag og fest. Umiddelbart er de største problemer omkring sukker mængden og kvaliteten af sukker. Vi ønsker at det er den enkelte forælder, der har ansvaret for hvor meget sukker barnet får. Derfor vil der ikke være kage, saftevand eller is i Børnegården. Undtagelsen er fester, hvor alle forældre er repræsenteret, og hvor de selv har mulighed for at sige fra. Hverdag Børnegården giver ikke børnene fødevarer med sukker i til hverdag, eksempelvis ingen kiks, småkager, slik, saftevand m.v., medmindre sukker indgår som en naturlig del af retten i meget små mængder. Fest Børnegården holder fast i sine traditioner og serverer fortsat æbleskiver til juletræsfest, fastelavnsboller til fastelavn og kage til sommerfest. Hvor forældrene også deltager. Madpakker Det bør tilstræbes, at børnene ikke må have dessertagtige madvarer med i deres madpakker, fx kiks, mælkesnitter, slik, drikkeyoghurt, kakaomælk, kage m.v. Fødselsdage og afslutning Vi holder gerne fødselsdage og afslutninger sammen med dit barn. Hvis du ønsker at bidrage til festen, kan der serveres et måltid mad til stuen eller frugt anrettet på en festlig måde, altså heller ikke kage og slik på denne dag. Dette gælder også hvis vi tager hjem til fødselsdage med hele stuen sammen med personalet. Sukker-politikken kan tillige ses på Børnegårdens hjemmeside eller koekkenskriver.dk

5 Ernæring/sukker Børn mellem 1 og 6 år vil vokse i gennemsnit med 10 cm og tage mellem 2-3 kg på hvert år. Derfor stiller det store krav til deres kost, som både er brændstof og byggesten. Vi har som voksne et stort ansvar for at give vores børn nogle gode kostvaner, der kan hjælpe dem fysisk og psykisk videre i livet. Altså en god ballast og med masser af energi. For gode kostvaner dannes allerede i barndommen. Ved at have ensidige og dårlige ernæringsmæssige kostvaner kan man blive dårlig fungerende, feks. fysisk kan immun-forsvaret være svækket (feks. forkølelse, ørebetændelse, ringe kondition og udholdenhed osv.). Psykisk kan det medføre manglende indlæringsevne, træthed, aggressivitet osv.. For mindre børn er kosten med til at udvikle dem motorisk og sprogligt. Sukker Hvorfor er for meget sukker noget skidt for vores børn? Jo fordi det er farligt at indtage for meget sukker, især raffineret sukker som er et giftstof, altså uden næring og er vanedannende, samt optager den plads for den gode mad med vitaminer og mineraler. For meget sukker over længere tid tømmer hjernen for tiamin (vitamin B1) som er med til at koble hjernebarken ind, den del af hjernen vi bruger til at tænke med. Så ved mangel på tiamin kan man få indlærings problemer og reagere med aggression Sukker nedsætter kroppens optagelse af kalcium og magnecium. Som følge af dette risikere man at få knogleskørhed og for børn bløde knogler. En 4 årig skal have lige så meget jern og kalcium som en voksen mand, så det kan være et problem at dække dette hvis barnet spiser sig mæt i usund mad Børn har ikke behov for at spise sukker. Så længe de ikke trænes op til at kunne lide søde sager af søde forældre og bedsteforældre, vil de heller ikke plage om det. Kraftig sukker indtag påvirker vægten, altså fedme. Energioverskud vil altid ophobes som fedt uanset om den ekstra energi stammer fra sukker eller fedt Sukker har mange skadevirkninger både fysiske og psykiske. 8 ud af 10 børn spiser for meget sukker, børn og unge spiser ca 60 kg sukker om året. Sukker må højst dække 10 % af ens energibehov 85 % af det sukker vi spiser er gemt i maden og det indeholder ingen vitaminer eller mineraler. Sukker pr.døgn 1-3 år g 3-6 år g 12 år 50 g kvinder 60 g mænd 70 g. Blodsukker Det er vigtigt at børns måltider bliver fordelt jævnt over hele dagen, for at holde blodsukkeret jævnt så det kan give energi til vækst og bevægelse. Hvis blodsukkeret laver for store udsving kan barnet blive dårlig fungerede og have problemer med indlæring. I forhold til børns kropsvægt bruger de 2-3 gange mere energi end en voksen og for at kunne indtage så meget energi i deres små kroppe er det en fordel med ca. 6 måltider fordelt over hele dagen, så trives de også bedre. Solid morgenmåltid formiddagsfrugt frokost eftermiddags brød med tilbehør sen eftermiddag(ulvetimen) evt. brød, grønt eller frugt aftensmad

6 Eksempler på sukkerholdige produkter som vi forældre kan finde på at tilbyde vores børn i løbet af dagen. 100g. sukkerholdig morgenmadsprodukt 30-40g. sukker 35g. guldkorn 17g. sukker 33g. cornflakes 2g. sukker ½l. culture drikkeyoghurt 35g.sukker 125ml. smølfe yoghurt med frugt 15g. sukker 150ml. yoggi yoghurt 13g. sukker 100ml. Danonino 12g. sukker 200ml alm. frugt yoghurt 9g. sukker mælkesnitte 10g. sukker (man lige så god spise lagkage) 1 skive is 18g. sukker chokoladekiks 16g. sukker 1 skive købe skærekage 10g. sukker 1 købe kanelsnegl 10g. sukker 1 digestive 2g. sukker 1 mariekiks 1g. sukker 2 stk pålægschokolade 4g. sukker ½ L cola indeholder 50g. sukker 25 cl sød saft 25g. sukker 200ml. cacaomælk 10g. sukker 1 flødebolle 14g.sukker marsbar 25g. sukker en lille håndfuld vingummi(30g.) 12g. sukker remoulade 11 % sukker makrel i tomat indeholder også sukker Ketchup indeholder mere sukker end chokolade Juice indeholder lige så meget sukker som sodavand og saftevand men er dog sunder pga. dens indhold af vitaminer og mineraler Mængder af mad Hvor meget skal vores børn spise? Basiskost og kj i gennemsnit pr. dag (mængderne er vejlende) 1-3 år 14,7 kg. 5900kj ( kj) Brød og gryn 125 g Mælkeprodukter ½ L Ost 20 g Kartofler 75 g Grønsager 75 g Frugt 50 g Kød, fisk, indmad 50 g Æg ½ Fedtstof 20 g 4-6 år piger 19 kg kj ( kj) Drenge 19 kg. 7100kj ( kj) Brød og gryn 175 g Mælkeprodukter ½ L Ost 20 g Kartofler 100 g Grøntsager 100 g Frugt 75 g Kød, fisk, indmad 80 g Æg ½ Fedtstof 25 g De 8 kostråd Kan ses på Links til søgning på nettet om ernæring og kost, samt opskrifter kan findes på koekkenskriver.dk

7 Gode pjecer og foldere om kost, ernæring samt opskrifter Grøntsagsguf og frugtfiduser Sunde madpakker Ren besked nr. 4. august 2001 Mad med hjemmefra (madpakke ideer til børnehavebørn) Sunde børn leger bedst Syv råd- om din kost Mad og sunde tal eller Madpakken Mad til børn (1-6år) Sund mad... hele livet Udarbejdet af Bettina R.K. Tarp Børnegården Revideret september 2009 Mad og måltid i dagplejen mælke allergi Det gode måltid Gode råd om mad og mælkeprodukter for børn 0-3 år Gode råd om mælk og mejeriprodukter Kys piraten aktivitetshæfte karolines børne køkken 1