Arte Flamenco. Koncert for mellemtrinnet

Transkript

1 Arte Flamenco Koncert for mellemtrinnet LMS I denne sæson får mellemtrinnet besøg af gruppen Arte Flamenco. Og her er der ikke tale om en pink fugl på et ben, men vaskeægte højspændt flamenco-dans, -sang og -musik fra Andalusien i Spanien. Det ser måske ganske let ud, når danseren sætter de sømbeslåede sko i gulvet og sangeren sætter tonen an, men sandheden er, at flamencoens forskellige elementer kræver både kompliceret viden og kunnen og flamenco er bestemt ikke bare at smække hælene i gulvet og råbe Ole! Arte Flamenco byder på en koncert, der viser flamencoens mange facetter som dans, guitar, sang, klap, percussion, brug af vifte og kastagnetter og de vil endda vise, at man kan synge flamenco på dansk! Og det kommer helt sikkert ikke til at gå stille af. Musikerne er: Thierry Boisdon sang, cajón, klap Pepita Rohde dans, sang, cajón, klap Poul Jacek Knudsen guitar, cajón, klap Undervisningsmaterialet Materialet er først og fremmest tænkt som en indføring i flamencoens historie og dens forskellige elementer og som en mulighed for at prøve kræfter med lidt rytme og sang. Baggrundsstoffet er rettet mod læreren, som forventes at videreformidle det i en form, så eleverne får indsigt i flamencoens historie og elementer. Rytmerne og sangene vil blive brugt i koncerten, så det er vigtigt, at eleverne kan synge med. NB! Undervisningsmaterialet downloades fra musikgruppens side på Lydeksemplerne downloades samme sted - se udførlig vejledning næste side. Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten! Med venlig hilsen LMS & Arte Flamenco Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2013

2 SÅDAN DOWNLOADER DU LYDEKSEMPLERNE: e e e e Fra denne sæson sendes der ikke længere eksempel-cd er ud til skolerne. I stedet skal gruppernes lydeksempler downloades fra LMS hjemmeside til egen computer, hvorfra de så kan enten afspilles direkte, uploades til en mp3-afspiller eller brændes over på en CD, der så kan afspilles på skolens lydanlæg. For at downloade lyd og undervisningsmateriale, gør du således: 1. Gå ind på 2. Log på via den sorte login-boks i højre side. 3. Skriv skolens adresse (det er altid skolens mailadresse, der er brugernavn til lms.dk) og skolens adgangskode. 4. Kan du ikke huske skolens adgangskode, klik da på Glemt kode. Skriv så skolens mailadresse, og tryk på Send loginoplysninger. Kodeordet sendes nu både til skolens mailadresse og den mailadresse, LMS har registreret på kontaktpersonen. 6. Når du logger på, kommer du direkte til skolens koncertplan. 7. Øverst vælger du, hvilken sæson, du vil se. 8. Find den koncert, du mangler materialer til, og klik på musikgruppens navn, der står øverst ved koncerten. 9. Du kommer nu til musikgruppens personlige side på lms.dk. 10. I højre side kan du downloade musikeksempler og undervisningsmateriale. 11. Klik på de filer, du vil downloade, og vælg Gem (ikke Åben, da det kan give problemer i nogle browsere). 12. Herefter kan filerne enten afspilles på computeren, overføres til mp3-afspiller/ smartphone/tablet eller brændes over på en CD og afspilles herfra. Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012

3 Arte Flamenco Praktiske oplysninger: Målgruppe: Mellemtrinnet Max. publikum: 120 Opstillings- og nedtagningstid: 45 min / 20 min Hjælpere: 2-3 store elever eller et par voksne. Scene: Ca. 3 x 3 meter, helst direkte på gulv, altså ikke scenekasser eller anden form for scene. Minimum 3 meter til loft. Gruppen medbringer et dansegulv i træ, men underlaget, som det lægges på, bør også være af træ. Derfor foretrækkes gymnastiksal med trægulv. Strøm: 220 V Publikum: På gulv med bænke/stole i de bagerste rækker. Det er vigtigt, at publikum kan se de optrædendes fødder. Adgang til omklædningsrum: Ja, tak. Aflåseligt rum med spejl og adgang til toiletfaciliteter. Forplejning: Vand, kaffe + evt. lidt brød/frugt. Vand på scenen. Ved ankomst: Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt. Kontakt til orkester Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten. Kontaktperson for Arte Flamenco Janne Hovmand Storm [email protected] Tlf: En god koncert Det er vores erfaring, at eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt på at skulle til koncert og sidder klar, når det hele starter. Tag også en snak med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man under koncerten bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet sætte sig blandt eleverne, vise engagement og dele oplevelsen sammen med dem. NB! Evaluering Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtige for LMS videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres børn. Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2013

4 Arte Flamenco UNDERVISNINGSMATERIALE MELLEMTRINNET Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2013

5 INDHOLD - Arte Flamenco 1 SÅDAN BRUGES MATERIALET 2 VI PRÆSENTERER ARTE FLAMENCO 4 FLAMENCOENS HISTORIE 6 FLAMENCOENS ELEMENTER 10 STAMP, KLAP OG SYNG 12 LILLE KONCERTPLAKAT TIL OPSLAGSTAVLEN LYDEKSEMPLER 1. Toma que Toma - omkvæd (langsomt tempo) 2. Toma que Toma - omkvæd (hurtigt tempo) 3. Volando Voy 4. Volando Voy - palmas (langsomt) 5. Volando Voy - palmas (hurtigt) 6. Volando Voy - omkvæd (langsomt) 7. Volando Voy - omkvæd (hurtigt) Lydeksemplerne downloades fra gruppens side på til egen computer, hvorfra de kan afspilles direkte, uploades til mp3-afspiller eller brændes over på en CD, som kan afspilles på skolens lydanlæg. NB! Se detaljeret download-vejledning forrest i materialet. LMS 2013

6 SÅDAN BRUGES MATERIALET Materialet består af fem elementer: Præsentation af Arte Flamenco Historisk indføring i flamencoens opståen Gennemgang af de væsentligste elementer i flamencoen; sang, guitar, dans, stilarter og jaleos Øvelser i rytmer og sang Lydeksempler til brug under forberedelserne Rytmerne og sangene, der er beskrevet i øvelserne og findes som lydeksempler, indgår i koncerten. Det er derfor vigtigt, at musiklærerne laver øvelserne med eleverne, hvis de skal have det fulde udbytte. Koncerten fokuserer på den musikalske oplevelse af flamencoen. Derfor beder vi lærerne introducere flamencoen, dens historie og forskellige elementer for eleverne forud for arbejdet med de konkrete øvelser. Baggrundsinformation hertil findes i materialet. Introduktionen tilpasses elevernes niveau og klassetrin. EKSTRA Har I tid og mulighed, kunne det måske være sjovt for jer at søge efter et par varianter af de sange, der indgår i øvelserne og koncerten. YouTube er et godt sted: Der er et fantastisk klip på YouTube, hvor omkvædet Toma que toma indgår. Det findes på: Et klip af sangen Volando voy (komponeret af Kiko Veneno) kan findes på YouTube med den legendariske sanger Camarón de la Isla. Sangen indgår på Camaróns album La Leyenda del tiempo fra 1979 og var en hyldest til digteren Federico García Lorca. Albummet er desuden et godt eksempel på den moderne flamenco med mange fusionselementer som for eksempel fløjte, elektrisk bas, keyboards, elektrisk guitar og bongo-tromme. Den findes på: LMS

7 Lærer og elev VI PRÆSENTERER ARTE FLAMENCO Arte Flamenco betyder egentlig flamenco-kunsten og det er jo netop, hvad gruppen Arte Flamenco bringer på scenen. Normalt består gruppen af Thierry Boisdon, Robert Svärd og Emil Pernblad og skiftende percussionister og dansere fra det spanske flamenco-miljø. Til disse skolekoncerter har vi valgt udelukkende at sammensætte gruppen af artister, der bor i Danmark. Arte Flamencos website (på engelsk) er I kan også finde os på Facebook. Thierry Boisdon er født i Frankrig. Der blev sunget mange sange i familien, og da han var tretten år begyndte han at spille guitar, men det var ikke flamenco. Flamencoen kom først til, da han var atten år. I begyndelsen var det guitaren, han var fascineret af, men hans guitarlærer foreslog ham at synge, og det er det, han gør mest nu både i Danmark, Sverige og Finland. Han har også været med i forskellige teaterproduktioner med moderne dans, har medvirket på flere cd er og har også selv udgivet en cd, der hedder No soy flamenco, der på dansk betyder Jeg er ikke flamenco. I 2002 lavede han en teaterforestilling, der hed flamenco-i.dk. Poul Jacek Knudsen begyndte at spille på en af sine venners guitar, da han var 12 år, og fik hurtigt derefter sin egen og lærte nogle forskellige guitargreb og akkorder fra bøger på biblioteket. Han har spillet meget forskellig musik og været med i musicalen Don Quixote en mand fra La Mancha. Han har også været med på forskellige cd er og har udgivet sin egen, som hedder Flamenco Passion med sin gruppe, der også hedder Flamenco Passion. Han har optrådt i Skandinavien, Tyskland, Spanien og Tyrkiet. Pepita Rohde er på grund af sine forældres kærlighed til Spanien og den andalusiske musik vokset op med flamenco. I barndommen lyttede hun til de plader, hendes far havde medbragt fra Spanien, hvor han havde tilbragt syv år af sin ungdom. På rejser til Spanien med forældrene besøgte hun flamencospillesteder og -barer og forankrede sig dybt i flamencoens stærke følelsesudtryk. Efter at have afsluttet en karriere som moderne balletdanser og en anden som kirkesanger, har hun siden 1990 helt og holdent dedikeret sig til flamencoens forskellige aspekter. LMS

8 Lærer og elev FEM SPØRGSMÅL TIL DE DANSKE FLAMENCOS Hvordan begyndte du at interessere dig for flamenco? Pepita: Min far vuggede mig i søvn til sine gamle flamenco-vinyler. Thierry: I sommeren 1981 blev en veninde kæreste med en flamenco-guitarist. Jeg hørte en koncert med ham og blev meget fascineret. Poul: Jeg blev præsenteret for en plade (vinyl ) med flamenco-guitaristen Paco de Lucía, hvor han spiller flamenciserede udgaver af forskellige værker af Manuel de Falla (spansk komponist ). Hvad betyder flamenco for dig? Pepita: Sammen med min livspartner... alt. Thierry: En mulighed for at udtrykke følelser som sorg, glæde, vrede, frustration og alle de andre følelser vi mennesker har Poul: Det er mit arbejde, det meste af min fritid og en stor del af min identitet. Hvordan er det at dyrke og spille en musik i Danmark, som de fleste ikke kender så meget til? Pepita: Frustrerende. Thierry: Besværligt fordi folk ikke kan forstå teksterne og musikken er meget kompleks og ikke så let tilgængelig, så nogle gange har jeg indtryk af ikke at blive forstået. Men det er også spændende, fordi man bringer nogle nye og anderledes oplevelser til publikum. Poul: Svært! Der er ikke så mange at dele det med. Hvad er din største flamenco-oplevelse? Pepita: Det er svært for mig at vælge, men koncerten med sangeren Rafael Jiménez Falo og danserinden Rocio Molina ved 1. Nordic Flamenco Festival i Stockholm i 2005, og en koncert med guitaristen Paco de Lucía i Cordoba for et par år siden. Thierry: Det har været at lytte til de fantastiske optagelser med sangeren Camarón de la Isla og guitaristen Paco de Lucía. De har en utrolig musikalitet og intensitet, som man sjældent møder i musik. Poul: En sen eftermiddag på en bar i Sevilla, Casa Matias, hvor Pepita og jeg hørte flamencosangeren Jarillo og hans søn, der skiftedes til at synge por fandangos i en time. Foruden os var der bartenderen og Jarillo s kone... LMS

9 Baggrundsinfo til lærer FLAMENCO - EN MUSIKTRADITION FRA ANDALUSIEN Flamenco er en form for dans, sang og musik, en musiktradition fra Spanien, nærmere betegnet Andalusien. Flamencoens historie Når man ser på Spaniens historie, er flamencoen opstået som en gryderet med meget forskellige ingredienser fra forskellige kulturer, der har stået og kogt i flere hundrede år. Et af de særlige krydderier stammer fra Indien, hvor sigøjnerne for omkring 1000 år siden udvandrede i større grupper. Nogle blev udsendt som soldater og kom i persisk tjeneste. Andre rejste ud og arbejdede som håndværkere (blandt andet som grovsmede og sølvsmede), gøglere og musikere. Og en del havde deres familier med. Mange af de sigøjnere, der kom til Det Persiske Rige, blev dér, mens andre søgte nye veje og rejste vestover via Mellemøsten til Grækenland. Fra det græske område spredte de sig igennem Centraleuropa og kom i løbet af 100 år til Frankrig og senere til Spanien, hvor de første blev registreret i byen Zaragoza i Men det Spanien, de kom til, lignede slet ikke det Spanien, vi kender i dag. Det bestod af mange forskellige kongeriger, hvoraf nogle var muslimske og andre kristne. Allerede i år 711 var det lykkedes araberne at trænge op på den anden side af Pyrenæerne, og de havde underlagt sig størstedelen af den Iberiske halvø. Fra 1100-tallet blev araberne langsomt trængt sydpå, hvor de bibeholdt et stort muslimsk rige indtil 1492, hvor den sidste bystat Granada faldt. Under det arabiske styre herskede der en udbredt fredelig sameksistens mellem de forskellige befolkningsgrupper, det vil sige kristne spaniere, jøder og muslimer. Men det katolske regentpar Ferdinand og Isabella samlede flere kongedømmer, og med deres endelige sejr over Granada var det slut med tolerancen og mangfoldigheden. Alle skulle omvendes til kristendommen, og de, der ikke gjorde det, blev landsforvist. Der var dog store grupper, der ikke lod sig omvende og undslap landsforvisningen. De flygtede ud i øde egne, hvor de kunne passe sig selv uden at blive taget til fange. Det gjaldt blandt andet sigøjnerne, som i vid udstrækning havde slået sig ned i det flerkulturelle Sydspanien, hvor de både var efterspurgte som hestehandlere, smede, smykkekunstnere, gøglere og musikere og reelt var integreret LMS

10 Baggrundsinfo til lærer i landsbysamfundene, samtidig med at de havde bibeholdt deres egne traditioner og skikke. Og flamencoens udspring ligger lige netop her i mødet mellem de forskellige marginaliserede grupper, som var sat udenfor det katolske samfunds almindelige fællesskab. Da sigøjnerne kom fra Indien havde de naturligvis deres egen musikalske tradition med sig. Elementer fra denne tradition og elementer fra den arabiske tradition, som fandtes i Andalusien, smeltede sammen med jødisk musik og selvfølgelig den spanske folkloretradition, der fandtes i regionen. Hele den blandingsmusik blev lidt efter lidt til flamencoen med sine komplicerede rytmiske strukturer og særegne tonesprog. Betegnelsen flamenco kom dog først til i 1780 erne, og man diskuterer stadig, hvad ordet egentlig kommer af. at spille fandango Vi har en dansk talemåde, der hedder at spille fandango. Talemåden bruger vi, når vi taler om, at nogen rigtig skal ud og give den gas! Men det er nok de færreste, der ved, at det med at spille fandango er noget, man gør i flamenco. Eller det er faktisk ikke helt rigtigt. Stilarten kommer nemlig fra den spanske folkemusiktradition, men er efterhånden blevet optaget i flamencoens repertoire. Fandangoen er let og livlig og mon udtrykket ikke netop skyldes en turist, der har overværet et flamenco-show og derefter har opfundet udtrykket? Det er nærliggende at tro i hvert fald. LMS

11 Baggrundsinfo til lærer Flamencoens elementer Flamencoens tre vigtigste elementer er sangen, musikken, herunder rytmeinstrumenterne, og dansen. Central er også opdelingen i forskellige stilarter og kommunikationen med råb, (jaleo). Sangen I sit udspring blev flamencoen kun sunget, gerne ledsaget af håndklap og eventuelle andre rytmiske betoninger som stokkeslag, stamp med fødderne eller slag på bordet. Populært sagt er flamencosangen Andalusiens blues. Og i nogle henseender har sangen og musikken fungeret på linje med de sorte amerikaneres blues, som en slags ventil, hvorigennem de store følelser fik stemme. Flamenco forløser oplevelsen af at ramme muren og miste livskraften. Men i stedet for at udtrykke en meget konkret klage over det svære liv, er flamenco-poesien oftest fyldt med metaforer, symboler, allegorier og naturmotiver, der beskriver universelle, basale stemninger og følelser. I reglen altid med udgangspunkt i en uafvendelig skæbne, en sorgfuld, resigneret og vemodig melankoli, der synes at række ud efter noget tabt eller uopnåeligt, og en smerte, der ikke kan lindres eller læges. Altså i bevidstheden om de store passioner, følelsesmæssige konflikter og kontrasterne i tilværelsen: Liv og død, sorg og glæde, kærlighed og længsel, stolthed / pligt og lidenskab, ære og svigt, had og afmagt, forelskelse og tab, forhåbning, skuffelse og fortvivlelse. Musikken I slutningen af 1700-tallet kom guitaren så småt til som akkompagnementinstrument. Forskellige typer strengeinstrumenter var blevet udbredte og populære via middelalderens omvandrende troubadourer, og at det netop var guitaren, der skulle blive flamencoens instrument, er der således flere gode grunde til: Instrumentet skulle være ret lille og let at transportere, og det måtte ikke være kostbart eller vanskeligt at spille på, eftersom det blev spillet af rejsende og simple folk. Guitaren blev dog ikke almindelig før i løbet af café cantante perioden (ca. 1840/ ). Først i det 20. århundrede har guitarmusikken udviklet sig på det tekniske såvel som på det kunstneriske plan og har opnået status som andet og mere end blot akkompagnement. Nu anerkendes guitaren som solo- og koncertinstrument, og i den moderne flamenco er guitaren indgået i fusioner med såvel andre instrumenter som musikformer. Rytmeinstrumenter Håndklappene palmas er det mest autentiske og måske også det mest fascinerende rytmeinstrument i flamenco og har udviklet sig til en egentlig kunstart inden for genren. Som instrument betragtet er det intet mindre end ideelt: Det er lige ved hånden og helt gratis og kan performes både enkelt og sofistikeret, komplekst og varieret som ledsagelse og støtte for alle flamencoens elementer. Når klappene udføres præcist og sikkert med drive og sving, giver de basis og rum for de andre artister til at performe meget bedre. Klappene er en hjælp og en katalysator og fungerer traditionelt som det rytmiske grundlag, flamencoen gennem et par århundreder har udviklet sig og slynget sig hen over. Klappene i flamenco lyder ikke helt som almindelige klap - altså som det lyder, når man klapper af nogen. I flamenco findes to måder at klappe på: Klare klap - palmas claras - her søger man en høj, skarp lyd, se billedet til venstre. Døve klap - palmas sordas - her søger man en mere hul, blød lyd, se billedet til højre. Det vigtige i klappene, uanset hvilke klap det drejer sig om, er, at klappene er ens i lyden. Det opnår man ved at have bestemte håndtillinger. Som det ses af billederne, varierer håndstillingen ved de to typer af klap. LMS

12 Baggrundsinfo til lærer I flamencoen findes der derudover en række deciderede rytmeinstrumenter, hvor kastagnetterne er de ældste og de mest kendte. Kastagnetter er en form for hånd-rytmeinstrument, der har eksisteret i forskellige former i hele verden op gennem historien. De er af typen klaptræ og spilles altid parvis én kastagnet i hver hånd. Ordet kastagnet stammer fra spansk castañeta, som er diminutivform af castaña, altså en lille kastanje. I den spanske udgave består en kastagnet af to udhulede, pæreformede træstykker, samlet med en snor foroven. Snoren er bundet med en sømandsknude, så den kan strammes og løsnes efter behov. Ved hjælp af snoren fæstnes kastagnetten på tommelfingeren og spilles med de fire andre fingre. Kastagnetter bruges dog ikke i særlig mange stilarter, blandt andet fordi de begrænser dansernes fine håndbevægelser. De kommer da heller ikke oprindeligt fra flamencoen, men fra den spanske folkemusiktradition. Et nyere instrument er den sydamerikanske cajón, kassen en mellemting mellem håndklap (palmas) og en tromme. Siden Paco de Lucía og Rubem Dantas i 1970 erne kom hjem fra Peru med en stor trækasse, er cajón en blevet fuldt integreret som et naturligt rytmeinstrument i flamencoen. Instrumentet stammer oprindeligt fra de afrikanske slaver i Peru. I lang tid var cajón en ukendt uden for Peru, men bredte sig blandt andet til Cuba, og den findes i forskellige variationer og størrelser i mange andre af de sydamerikanske lande, hvortil der blev importeret slaver fra det afrikanske kontinent. En cajón ligner mest af alt en helt almindelig trækasse, og det er lige præcis, hvad den er! I dag fås den i mange faconer, raffinerede og lakerede udgaver med indlæg og andre snurrepiberier, men det er stadig grundlæggende bare en kasse, man slår på. Cajón en spilles oftest ved, at musikeren sidder ovenpå kassen og slår på enten forsiden eller siderne. Trommestikker i form af whiskers, køller eller rods (stickclubs fremstillet af bundtede blomsterpinde) til mere blødt og dæmpet akkompagnement er også blevet almindeligt. Den oprindelige peruanske cajón var blot en simpel kasse, men flamencoens version har blandet guitaren ind i udformningen med bordones / strummings, det vil sige guitarstrenge, fæstnet på bagsiden af dækket, hvilket giver en mere snerrende eller raslende klang. Udover egentlige instrumenter har der i folkemusikken været tradition for at bruge alle forhåndenværende genstande, der kunne bruges til at slå rytmer med for eksempel messingmorter, lerkrukker og rillede likørflasker. De hører egentlig ikke hjemme i flamencoen, men bruges inden for bestemte stilarter. LMS

13 Baggrundsinfo til lærer Dansen Flamenco-dansen er påvirket af både de indiske og arabiske bevægelser og af spanske folke- og regional-dansetraditioner. Flamencodansen er på samme tid meget graciøs og let og meget temperamentsfuld og kraftbetonet, understreget af fodarbejdet som slagtøj. Kvindedansen er kendetegnet ved arbejdet med overkroppen, armene og hændernes fine, yndefulde og bølgende bevægelser, mens mandedansen lægger mere vægt på det styrkebetonede og benarbejdet. I sit væsen er dansen en individuel og stærkt personlig dans, idet danseren rent fysisk fortolker / dramatiserer poesiens og sangens følelser og guitarens stemninger. Oprindeligt var dansene relativt enkle, rytmiske markeringer på musikkens puls, danset enten barfodet eller med almindeligt fodtøj. Først så sent som i slutningen af 1800-tallet har dansen udviklet sig som en mere selvstændig kunstform og har gennemgået en revolution i retning af det mere sofistikerede med ekvilibristiske trinteknikker og en egen funktion som rytmeinstrument. Danserens værktøj eller instrument er skoene, der har søm under sålerne i tåspidserne og på hælen for at forstærke lyden af trinnene. Som udgangspunkt har danseren ingen rekvisitter, men udgør i sig selv sammen med kostumet en helhed. Imidlertid findes der visse traditionelle rekvisitter, der bruges i en række bestemte danse. Det gælder stok, hat, vifte og sjal, der hver især kan understrege dansens bevægelser og karakter. Stilarter Flamencoen opdeles i en række basisstilarter palos der er defineret ved rytmestruktur compás eller melodiske, tekstmæssige og stemningsmæssige temaer. Afhængigt af hvor detaljeret man opdeler, kan man komme op på mere end 70 stilarter. De fleste er dog forskellige fortolkninger af grundstilarterne, enten med tilknytning til bestemte egne eller opkaldt efter bestemte fremtrædende fortolkere. Der findes både rytmiske og frirytmiske stilarter, hvor typisk de frirytmiske kun synges eller spilles på guitar. De rytmiske stilarter er meget anderledes end de øvrige vestlige musikformer og er påvirket af mellemøstlig og indisk musik. Af de rytmiske stilarter har mange en basisstruktur på 12 taktslag med forskellige betoninger/tryk, der giver dem deres særlige puls og særkende. Udover disse mere fremmedartede rytmiske strukturer findes også en stor familie af fjerdelsrytmer som ligner den øvrige europæiske musik. De mest brugte frirytmiske stilarter er: De såkaldte Cantes de Levante, for eksempel, granaínas og Cantes de las minas. De bedst kendte og mest brugte rytmiske stilarter er: Soléa, bulerías, alegrías, tientos/tangos og seguiriyas. Endelig er der nogle stilarter, der findes både i rytmiske og frirytmiske typer: Fandangos, malagueñas, tarantas/tarantos. LMS

14 Baggrundsinfo til lærer Jaleo I flamencoen kommunikerer man meget med råb også kaldet jaleo. Begrebet dækker over brug af anerkendende og opmuntrende tilråb, håndklap, fingerknips og lydudtryk mellem de optrædende indbyrdes eller som reaktion fra publikum til den / de optrædende. I større grupper og sammenhænge ses ofte deciderede jaleadores, det vil sige folk, som udelukkende bidrager til optræden med rytmisk støtte på scenen og fremme af stemningen ud til publikum. Det lyder, som om det må være ret simpelt, bare at råbe når som helst, og hvad der måtte falde én ind; men sådan forholder det sig ikke. Jaleo kræver en hel del viden om de forskellige stilarter, deres opbygning med pauser og gentagelser foruden en pæn portion situationsfornemmelse, opmærksomhed og øre. Selvom tilråbene er godt ment, forudsætter de også indføling for situationen og respekt for kunstnerne. Pointen er netop, at reaktionerne og tilråbene skal være en opmuntring og en ansporing for kunstnerne og altså ikke forstyrre eller afbryde forløbet i en optræden. Jaleo vil oftest være højlydte tilråb af forskellig karakter; men i de mere melankolske stilarter består jaleo nærmere af dæmpede, lavmælte tilkendegivelser, som ikke bryder intensiteten i kunstnernes udfoldelser. Jaleos bør derfor i sine forskellige former og udtryk falde i naturlige pauser eller i de sekvenser, der i sig selv er så intense, at nummeret også tåler en mærkbar og hørlig reaktion uden at ødelægges. Jaleo må ikke få et nummer til at lide eller bryde sammen, men skal fremme den ypperlige præstation og forstærke den gode stemning uanset om det er jondo stilarter med inderlighed, tragedie og sorg, eller om det er fest og farver for fuld skrue. Jaleos Ole! Begejstret udråb, formodentlig med oprindelse i det arabiske råb hala / wala (for Guds skyld) eller navnet Allah. Udtales oftest Ale! Arte! Hvilken kunst! Chiquilla(o)! Godt, du unge (eller lille) kvinde / mand! Chuchu! Lydmalende ord, som minder om lokomotivets lyde - tøf-tøf!. I betydningen Fuld skrue! Eso es! Sådan! Toma que toma! Tag den! Vamo ya! Lad os så komme i gang! LMS

15 Lærer og elev Stamp, klap og syng Flere af flamencoens stilarter bl.a. tangos og rumbas - tæller i 4/4 rytme. De kan spilles i mange tempi og feelings, og rytmen markeres som regel med stamp og klap, mens man synger. Især rumbas er hurtige, festlige og meget rytmiske. I koncerten skal I være med på to numre, som begge har en 4/4 rytme. 1. Først skal I rappe med på Toma que Toma. Indholdet i teksterne i de festlige og meget rytmiske stilarter er ikke altid så vigtigt. Nogle gange er det selve stavelsernes rytmik og bogstavsammensætningen, der er det vigtigste, og at det svinger godt. Man kan ligefrem sige, at teksterne nogle gange bruges som percussion. Det gælder for eksempel det lille omkvæd toma que toma (udtales toma ke toma). Hele omkvædet siger: Toma que toma que toma Toma que toma que toma Toma que toma que to mata Syng med flere gange til både det langsomme og det hurtige lydeksempel (1 og 2). 2. Så skal I både stampe takten, klappe og synge kor på rumbaen Volando Voy. Omkvæd (kursiv): Volando voy Volando vengo Volando voy Volando vengo Por el camino Yo me entretengo Por el camino Yo me entretengo Hvis man skal oversætte det til dansk, lyder det næsten sådan: Jeg flyver af sted Og jeg ankommer flyvende Jeg flyver af sted Og jeg ankommer flyvende Jeg skynder mig ikke, Men laver små hold på vejen Jeg skynder mig ikke, Men laver små hold på vejen LMS

16 Lærer og elev ARBEJD MED VOLANDO VOY PROGRESSION 1. Hør hele nummeret en gang (lydeksempel 3). 2. Lav dernæst klappeøvelser. Prøv først at lave de to typer klappelyde: a. Palmas claras: høje klap med en skarp lyd Frembringes ved at klappe med samlede fingre i det lille hulrum på den modsatte hånd. b. Palmas sordas: dæmpede klap med en mørk lyd Hold de let hulede hænder sammen, som hvis du lige havde lavet en god forretning. Klap blødt med hænderne i denne position. 3. Nu skal I arbejde med selve rytmefiguren. Vi har blandt mange mulige valgt en enkel figur, som I hurtigt kan få til at svinge. Tællingen er: , osv. Figuren er: stamp-klap-klap-klap, stamp-klap-klap-klap osv. Så I stamper på 1 og klapper på Øv jer til både det langsomme og det hurtige lydspor (lydeksempel 4 og 5) 4. Nu skal I i gang med at synge: Volando voy Volando vengo Volando voy Volando vengo Por el camino Yo me entretengo Por el camino Yo me entretengo Øv jer både til det langsomme og det hurtige lydspor (lydeksempel 6 og 7) Øv det samme igen, denne gang med stamp og klap. Til sidst øver I jer til indspilningen af hele nummeret (lydeksempel 3). Til koncerten laver vi hele nummeret sammen med jer. God fornøjelse! LMS

17 KONCERT MED Arte Flamenco Klasser: Sted: Tidspunkt: LMS 2013