Referat. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Transkript

1 Referat Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Møde nr.: 9/2019 Dannet den: Fredag den Mødedato: Onsdag den Mødetidspunkt: 17:00-18:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Britta Nielsen (hjbrni) F Mazlum Øz (maoz) V Timo Jensen (tije) V Lisbeth Andersen (lika) A Tina-Mia Eriksen (tmer) O Henrik Kjær (henkj) Ø Andreas Karlsen (akar) C Fraværende Britta Nielsen (hjbrni) F Bemærkninger

2 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 18. september Mødekalender 2020 for møder i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Budget til JobCamp Pulje til fritidsaktiviteter til børn i økonomisk udsatte familier (genoptaget) Orientering om status på FGU-byggeriet på Campus og elevtal Orientering om kontanthjælpsloft og 225 timers reglen september Orientering om hjælpemiddelområdet (genoptaget) Anvisning af boliger til Bataljonen Budget til KL's Rusmiddelkonference Opfølgning på studietur om socialøkonomi Orientering om analyse af unge og uddannelse i Ringsted Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Samlet Kommunal Tandpleje, forslag til Procesplan Budgetrapport 2 pr. 30. juni Orientering fra formand og direktør september Bilagsoversigt...43

3 Side 2 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 18. september 2019 Åben sag Sagsid: 17/24263 Sagen afgøres i: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. Ej til stede: Britta Nielsen 2. Mødekalender 2020 for møder i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Åben sag Sagsid: 17/17984 Sagen afgøres i: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Udkast mødeplan 2020.xlsx (89010/19) Indledning Sagsgang: Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tage stilling til hvornår de holder møder i Beskrivelse af sagen Udkast til Mødekalender 2020 er vedlagt som bilag. Som udgangspunkt har: Økonomiudvalget møde hver måned den 1. tirsdag kl Byrådet møde hver måned den 2. mandag kl I den uge hvor den 3. mandag er i en måned holder: Ældre- og Genoptræningsudvalget mandag kl Børne- og Undervisningsudvalget mandag kl Kultur- og Fritidsudvalget tirsdag kl Social- og Arbejdsmarkedsudvalget onsdag kl Ældre- og Genoptræningsudvalget torsdag kl Klima- og Miljøudvalget samme torsdag kl Plan- og Boligudvalget den 4. mandag kl Juli måned er der ingen møder. X

4 Side 3 Så er der pga. helligdage nogle forskydninger. Det giver følgende ændrede mødedatoer for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget: Tirsdag den 24. marts pga. Kommunalpolitisk Topmøde Indstilling Direktionen indstiller, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender mødeplan 2020, hvad angår deres møder. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 3. Budget til JobCamp 2019 Åben sag Sagsid: 19/12621 Sagen afgøres i: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet besluttede den 11. april 2016, at budget for udvalgsture skal godkendes i fagudvalg. I denne sag skal budgettet til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tur til KL s jobcamp 2019 i Aalborg den 7. og 8. november 2019 godkendes. Beskrivelse af sagen Tema for jobcamp 19 er: Godt på vej mod nye tider med borgeren først Det er praksis, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, samt direktøren for området, Centerchef Susanne Frydenlund og Specialkonsulent Birgitte Skovmand fra Arbejdsmarkedscentret deltager i JobCAMP. Konsulentens deltagelse finansieres af Arbejdsmarkedscentrets bevillingsramme. Delegationen tager fra Ringsted onsdag den 6. november kl i en af kommunens busser. Link til program Fristen for bindende tilmelding er mandag den 11. oktober Budget Udgiftsart Beregning pr. person Pris x

5 Side 4 Deltagerpris 9 x Transport i en af kommunens busser Forplejning 9 x Hotel 2 nætter 9 x I alt Inddragelse og høring Ingen Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at budgettet for jobcamp ligger inden for rammerne af Byrådsbeslutningen den 14. april 2016 Retningslinjer for byrådsmedlemmers deltagelse i rejser, konferencer og lign. Indstilling Direktionen indstiller, at budgettet for JobCamp den 6. til 8. november 2019 godkendes Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. Ej til stede: Britta Nielsen 4. Pulje til fritidsaktiviteter til børn i økonomisk udsatte familier (genoptaget) Åben sag Sagsid: 17/265 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Fakta om Fritidspuljen i Holbæk Kommune (104235/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Det er blevet besluttet årligt at evaluere anvendelsen og effekten af puljen. Der orienteres om den aktuelle status på brugen af midler i pulje til fritidsaktiviteter til børn i økonomisk udsatte familier, og herunder fremlægges forslag til evt. tilpasninger af puljen inden for den fastsatte økonomiske ramme.

6 Side 5 Beskrivelse af sagen Under budget 2017 blev det besluttet at afsætte kr. årligt til en pulje, hvor økonomisk trængte forældre kunne søge tilskud, såfremt de ønskede, at deres børn skulle deltage i forskellige fritidsaktiviteter. Formålet med puljen er at styrke den sociale, sproglige og kulturelle integration af børnene, og bidrage til at de får gode fritidsinteresser og kan deltage på lige fod med deres kammerater i foreningslivet og de kommunale fritidstilbud. Puljen skal bidrage til at forebygge social isolation og styrke børnenes, og herunder også forældrenes, deltagelse i sociale netværk og tilknytning til lokalsamfundets forenings- og kulturliv. Dette kan også på længere sigt medvirke til at styrke både børn og forældres mulighed for at agere som aktive samfundsborgere. Målgruppen blev i september 2017 udvidet til også at omfatte børnefamilier, hvor kun én forælder i familien har en indtægt, og hvor den indtægt kommer i form af enten ressourceforløbsydelse eller førtidspension. Kommunen har gjort meget ud af at rådgive borgerne om puljens eksistens og formål. I starten af 2017 blev der udsendt en pressemeddelelse med efterfølgende annoncering af puljen i de lokale medier. Sagsbehandlerne i arbejdsmarkedscenteret er udstyrede med pjecer og plakater og rådgiver og vejleder borgerne omkring puljens eksistens og formål. Der har siden juni 2018, efter udvidelsen af Puljen, været iværksat informationskampagne omkring puljen med øget fokus på information og vejledning om puljen i arbejdsmarkedscenteret. Der er taget kontakt til skole- og børnecenteret, med henblik på information om puljerne. Der er blandt andet informeret omkring puljerne på et skoleledermøde. Der er ligeledes lavet opslag på kommunens Facebook side hvor der informeres om puljen, samt informeret om puljen på kommunens hjemmeside, senest i april I forbindelse med at den nye sæson starter efter sommerferien, vil der i juni måned blive udsendt en pressemeddelelse, og igen informeret om puljen via kommunens facebook- side. Opsamling for 2017: Der er i alt givet 28 bevillinger for støtte fra puljen. Der er i alt bevilliget tilskud for kr. i Der blev således brugt ca. 15 pct. af puljemidlerne i Opsamling for 2018: Der er i alt givet 55 bevillinger for støtte fra puljen. Der er i alt bevilliget tilskud for ,02kr Der er således brugt ca. 31% af puljemidlerne i 2018 Normalt er der ikke overførsler på udvalgsbevillinger, men idet puljen var ny og det forventede niveau var ukendt, blev det forslået at overføre en del af restbudgettet. Hvorfor det faktiske budget for 2018 var på kr Opsamling for 2019 januar april Der er i alt givet 16 bevillinger for støtte fra puljen Der er i alt bevilliget for ,16 Puljen blev i juni 2018 udvidet til også at omfatte følgende:

7 Side 6 1. alle familier, hvor én eller begge forældre er på en midlertidig offentlig forsørgelse, dog undtaget forsørgelse på niveau med a-dagpenge (f.eks. barselsdagpenge og sygedagpenge). 2. familier, hvor kun én forælder har en indtægt, som er i form af førtidspension og ressourceforløbsydelse Status på afslag for 2018 april Der er givet 4 afslag i perioden. Afslagene skyldes, at modtagere af SU og familier hvor begge forældre er førtidspensionister ikke er omfattet af puljen. Der er trods markedsføringen af puljen ikke kommet væsentligt flere ansøgere i Puljemidlerne kan højst udbetales til et barn i 3 år, og en stor del af børnene er gengangere fra år til år. En del af modtagere, har nu fået tilskud fra puljen i både 2017, 2018 og 2019, og vil derfor ikke længere kunne modtage tilskud. Ved behandlingen af sagen i 2018 blev administrationen bedt om at undersøge andre kommunernes erfaringer med denne type af puljer, og undersøgelsen viser, at Holbæk Kommune har en tilsvarende pulje, der administreres af SSP, som fordeler midlerne til børn, som skønnes at have behov for tilskud fra puljen for at fremme børnenes trivsel, og denne pulje bliver brugt i højere grad end puljen i Ringsted. Fordelen ved dette er, at SSP har kontakt til børnene og har mulighed for at støtte de børn, som de vurderer har et behov. I Ringsted Kommune er puljen knyttet op på en vurdering af forældrenes indkomst via Arbejdsmarkedscenteret og omfatter således ikke en kontakt til eller vurdering af børnene og deres behov for støtte. Dette kan medføre, at børn, som kunne have behov for støtte ikke kan identificeres, fordi forældrene ikke reagerer på informationen om puljen. Inddragelse og høring Integrationsråd, Frivilligråd og Folkeoplysningsråd. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det vurderes, at puljen lever op til sit formål med at støtte trængte familier, men at det på trods af den seneste informationskampagne er vanskeligt at nå de udsatte familier med information om puljen. For at sikre at børn i målgruppen af udsatte familier i højere grad får gavn af puljen, kunne det eventuelt overvejes at ændre visiteringen til puljen fx via sportsforeninger, SSP eller lignende, evt. i et samarbejde med Arbejdsmarkedscentret omkring en skønnet eller beregnet trangsvurdering. Alternativt foreslås det at udvide målgruppen til også at omfatte børn, hvor en eller begge forældre er på SU, samt børn hvor begge forældre er på overførselsindkomst i form af førtidspension. Desuden foreslås det, at tidsbegrænsningen på de 3 år bortfalder, således at puljen administreres ud fra barnets behov for støtte til en fritidsaktivitet i hele den periode, hvor barnet har behov for støtten.

8 Side 7 Indstilling Direktionen indstiller, 1. at målgruppen udvides til også at omfatte børn, hvor en eller begge forældre er på SU, samt børn hvor begge forældre er på overførselsindkomst i form af førtidspension uden supplerende pensionsudbetalinger. 2. at tidsbegrænsningen på en 3-årig støtteperiode bortfalder. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Lisbeth Andersen ønskede at ordningen udvides til at omfatte forældre hvor en eller begge forældre er på førtidspension. Forslaget faldt efter afstemning F Britta Nielsen A Lisbeth Andersen V O Mazlum Tina-Mia Øz Eriksen C Andreas Karlsen V Timo Jensen For X X Imod Ej til X Undlod stede X X X Ø Henrik Kjær Indstillingen herunder ændringsforslaget blev herefter anbefalet godkendt med bemærkningen om, at der laves en sag efter sommerferien, hvor man forholder sig til mulighederne for et udvidet og tæt samarbejde med foreninger mv. om visiteringen til ordningen. Ej til stede: Timo Jensen Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales godkendt med udvalgets bemærkninger. Beslutning i Byrådet den Godkendt med Økonomiudvalgets bemærkning. Ej til stede: Daniel Nørhave Supplerende sagsfremstilling Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Hidtil har indgangen til puljen for fritidsaktiviteter i Ringsted været betinget af forældrenes forsørgelsesgrundlag. På trods at gentagne udvidelser af målgruppen og et ihærdigt oplysningsarbejde har det imidlertid vist sig vanskeligt at anvende puljens midler. Med inspiration fra Holbæk kommune, hvor puljen udmøntes af fagpersonale på skole- og fritidsområdet (bilag), er X

9 Side 8 der afholdt møde mellem Arbejdsmarkedscentret og Skolecentret om puljen, og på den baggrund foreslås det, at Puljen for fritidsaktiviteter forankres i Skolecentret, således at indgangen til puljen fremadrettet vil være via en faglig vurdering af barnets behov Skolecenteret har den tætte kontakt til børnene og har til opgave at vurdere børnenes trivsel. Alle børn trivselsvurderes to gange årligt. Ved tegn på mistrivsel eller social eller økonomisk udsathed hos et barn, drøftes barnets sag på et tværfagligt dialogmøde mellem lærere og pædagoger på skolen. Puljen til Fritidsaktiviteter vil i høj grad kunne bidrage til den understøttende indsats for et udsat barn, og en vurdering af om barnet vil kunne profitere af støtte til en fritidsaktivitet, vil derfor være en naturligt led i drøftelserne på dialogmødet. Det faglige personale, der skal kunne indstille til puljen er lærere, pædagoger, SSP-medarbejdere og andet relevant fagpersonale, der er i kontakt med børnene. Herudover kan frivillige i foreninger og andre relevante personer, som er i kontakt med børnene, henvende sig til fagpersonalet, hvis de vurderer, at et barn har behov for støtte fra puljen. Børnenes behov for støtte fra puljen til fritidsaktiviteter vurderes ud fra et fagligt skøn, hvoraf 2 ud af tre følgende kriterier skal være aktuelle i sagen: sociale forhold barnets trivsel økonomisk trang Dialogmødet, som repræsenteret ved skolelederen, er den besluttende instans. Forældrene inddrages i beslutningen og vejledes i hvordan barnet skal anvende støtten og tilbuddet om den valgte fritidsaktivitet. Forældrenes forsørgelsesgrundlag vil således ikke være et kriterie for at få del i puljemidlerne, men alene fagpersonalets vurdering af, om barnet vil kunne drage fordel af indsatsen. Herunder skal det i enhver sag vurderes, om fritidsaktiviteten kan dækkes under serviceloven eller af andre tilskud, inden der bevilges midler fra puljen ligesom det vil indgå i vurderingen, om barnet i forvejen deltager i en fritidsaktivitet eller er i risiko for at falde ud af en konstruktiv aktivitet. Det anbefales yderligere: at aldersgruppen øges til fra 15 til 16 år, med mulighed for dispensation til og med det 18. år at kriteriet om loftet på kr. årligt hæves til kr., da aktiviteter som f.eks. musikskolen og svømning kan være et stor udgift. at tidsbegrænsningen på en 3-årig støtteperiode bortfalder dog med årlig genansøgning. Det foreslås videre, at puljens organisering evalueres efter to år, men henblik på en vurdering af i hvilket omfang midlerne er brugt, og om puljen er nået ud til flere børn i målgruppen. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at puljen til fritidsaktiviteter forankres i Skolecentret 2. at fagpersonalet indstiller og tilkender tilskud under puljen 3. at, tilkendelse foretages på baggrund af en vurdering af om barnet vil opleve en øget trivsel ved deltagelse i en fritidsaktivitet 4. at tidsbegrænsningen på en 3-årig støtteperiode bortfalder, dog med årlig genansøgning

10 Side 9 5. at organiseringen af puljen evalueres efter 2 år, dvs. ved udgangen af Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Orienteringen taget til efterretning med en bemærkning om at udvalget ønsker sagen genoptaget med henblik på en beslutning om hvilke kriterier, der skal gælde for puljen. Ej til stede: Sadik Topcu Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Indstillingen anbefales godkendt med en bemærkning om, at puljen evalueres efter 1 år. Ej til stede: Britta Nielsen 5. Orientering om status på FGU-byggeriet på Campus og elevtal Åben sag Sagsid: 17/23352 Sagen afgøres i: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Der gives en kort status på byggeriet på Campus for henholdsvis Campusskolen og FGU-skolen samt antal elever på FGU-skolen ved opstarten den 15. august Beskrivelse af sagen Byggeri på Campusskolen Entreprenøren har næsten færdiggjort byggeriet, der udestår i uge 35 kun musiklokale og billedkunstlokale Undervisningen i øvrige faglokaler er startet op i uge 36 Skolelederen har i hele forløbet været i dialog med medarbejdere og byggeleder og der har været en god kommunikation omkring byggeriet Der indgås et formelt samarbejde mellem FGU- og Campusskolen i form af samarbejdsaftale Campusforældre og Campusmedarbejdere er velkomne til besøg på FGU-skolen Byggeri på FGU-skolen Ombygningen af FGU-skolen er påbegyndt i juli og skrider frem som planlagt Arbejdet på selve skolebygningen forventes færdigt til ibrugtagning den 1. november Etablering af hal med anlæg af fiskelinjen forventes færdig i løbet af november måned x

11 Side 10 Indflytningen fra Haraldstedvej 47 kan ske løbende fra oktober efter aftale med byggeleder Opstart af FGU-skolen FGU-institutionen i 5-kommunesamarbejdet med Køge, Sorø, Stevns og Faxe er officielt åbnet pr. 1. august 2019 og eleverne er startet på de 3 skoler i Køge, Faxe og Stevns pr. 15. august. FGU-skolen i Haraldsted er indrettet til at kunne tilbyde de to FGU-uddannelser på produktions- og erhvervssporene og er taget i midlertidig anvendelse frem til den 1. november. Ringsted har i april 2019 meddelt Undervisningsministeriet et anslået antal FGU-elever på i alt 100, bestående af såvel nye- som fortsætterelever til FGU-skolen i Ringsted. Der er imidlertid visiteret færre elever end ventet. Elevfordelingen er som følger: Elever på FGU-skolen i Ringsted pr. 15. august 2019: Nye målgruppe vurderede FGU-elever 83 "Gamle fortsættere" på FGU 33 I alt 116 Fordeling af de nye elever på kommuner: Ringsted borgere 46 Sorø borgere 29 Andre kommuner 8 I alt 83 Fordeling af de "Gamle fortsætter-elever" Produktionsskoleelever 5 Koordineret ungdomsuddannelse, KUU 12 Erhvervsgrunduddannelse, EGU 16 I alt, 33 Heraf Ringsted borgere 25 Heraf andre kommuner 8 Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Udgangspunktet for kommunernes visitering til FGU er, at den unge vurderes at kunne profitere af FGU som forberedelse til optagelse på en ordinær ungdomsuddannelse eller til en uddannelse baseret på en praktisk opkvalificering til job. Antallet af målgruppevurderede unge til FGU vil derfor altid være afhængigt af den aktuelle sammensætning af gruppen af unge, som aktuelt er uden for de ordinære ungdomsuddannelser. Det vurderes, at antallet af målgruppevurderede elever vil øges i løbet af efteråret, hvor der erfaringsmæssigt kommer en tilgang af frafaldne elever fra de ordinære ungdomsuddannelser samt ved flytningen til Campus, hvor tilgængeligheden til FGU-skolen øges betydeligt. En del

12 Side 11 elever fra Sorø kommune oplyses således at have valgt FGU-skolen i Slagelse af transportmæssige årsager. Yderligere vurderes det, at antallet af elever vil stige, dels fordi der vil komme nye målgruppevisiterede elever fra kommunerne og fordi potentielle elever og deres forældre nu selv har mulighed for at få et indtryk af FGU-skolen i funktion og vælge skolen til ved behov for et forberedende uddannelsestilbud. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. Ej til stede: Britta Nielsen 6. Orientering om kontanthjælpsloft og 225 timers reglen september 2019 Åben sag Sagsid: 16/9103 Sagen afgøres i: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Der orienteres om den aktuelle status på antallet af borgere undtaget fra 225-timersreglen, borgere berørt af kontanthjælpsloftet samt oprettelse af småjobs. Beskrivelse af sagen 225-timersreglen I forhold til 225-timersreglen, skal borgere, der har modtaget kontanthjælp i sammenlagt 1 år eller derover inden for de seneste 3 år, løbende have haft arbejde i 225 timer inden for de seneste 12 kalendermåneder. Det er en forudsætning for undtagelse fra 225-timersreglen, at kommunen vurderer, at borgeren aktuelt ikke har en arbejdsevne, der gør det muligt at arbejde 225 timer inden for 12 måneder. Såfremt en borger ikke undtages fra reglerne, og ikke formår at arbejde 225 timer inden for 12 måneder, så vil borgerens ydelse bortfalde eller blive sat ned. Hvor meget ydelsen reduceres med, afhænger af, om borgeren er gift og hvilken ydelse borgeren modtager. Den samlede målgruppe af borgere, der er omfattet af 225-timersreglen, er på i alt 650 borgere i september x

13 Side 12 I tabellen nedenfor er der en sammenstilling af antal borgere som er berørt af 225 timers reglen og kontanthjælp loftet for perioden januar 2019 til september Oversigt over berørte borgere for perioden januar 2019 til dato. Samlet antal borgere som er berørt af 225 timers reglen Kilde: KL. Januar 2019 Marts September 2019 Som det fremgår, er der sket et fald i antallet af berørte borgere. Faldet svarer til en reduktion på 7,9 pct. i perioden marts 2019 til september Ser man på hele perioden januar 2019 til september 2019 er der sket et fald på 9,3 pct. Kontanthjælpsloftet Kontanthjælpsloftet betegner grænsen for, hvor meget man samlet set kan få i særlig støtte, boligstøtte og forsørgelse. KL har udarbejdet nedenstående opgørelse over borgere berørt af kontanthjælpsloftet pr. september Tabellen nedenfor viser en oversigt over antal borgere berørt af kontanthjælpsloftet, kommunal månedlig besparelse og gennemsnitlig reduktion pr. borger, fordelt på forsørgelsesydelse: Antal berørte Ringsted borgere fordelt på kontanthjælpsydelser Ydelsestype Marts 2019 September 2019 Antal borgere Summeret beløb pr. ydelsestype (DKK) Gns. beløb pr. ydelsestype (DKK) Antal borgere Summeret beløb pr. ydelsestype (DKK) Integrationsydelse Kontanthjælp Uddannelseshjælp Borgere i alt Kilde: KL Som det fremgår, er i alt 126 borgere berørt af kontanthjælpsloftet i september 2019, hvilket svarer til 19,4 % af de 650 berørte borgere. Det skal ses på baggrund af, at de har fået reduceret deres ydelser med sammenlagt kr., hvilket er kr. i gennemsnit pr. person. I tabellen nedenfor ses en oversigt over antal borgere som er berørt af kontanthjælpsloftet, fordelt på størrelsen af deres månedlige reduktion, september 2019: Antal borgere i Ringsted kommune i reduktionsintervaller af 500 kr. Marts 2019 september 2019 Antal borgere i intervallet intervallet Antal borgere i Andel af Reduktionsinterval Andel af berørte berørte Under 500 kr ,7% 24 19,0% Gns. beløb pr. ydelsestype (DKK)

14 Side kr. til 1000 kr ,9% 42 33,3% 1000 kr. til 1500 kr. 9 10,4% 14 11,1% 1500 kr. til 2000 kr. 14 6,7% 9 7,1% 2000 kr. til 2500 kr ,4% 15 11,9% 2500 kr. til 3000 kr ,6% 20 15,9% 3000 kr. til 3500 kr. 2 1,5% 2 1,6% Borgere i alt: Kilde: KL Af tabellen fremgår det, at i alt 66 har haft en reduktion på under kr. om måneden, og at i alt 38 borgere har fået reduceret i ydelsen mellem kr. og kr., mens 22 borgere har fået reduceret deres ydelser mellem kr. og kr kr. I tabelen nedenfor, ses en sammenligning i forhold til aldersgruppe, fordelt på køn. Køn- og aldersfordeling på population og berørte Aldersgruppe Antal kvinder i population Antal mænd i population Antal kvinder med reduceret ydelse Andel af kvinder med reduceret ydelse Antal mænd med reduceret ydelse Andel af mænd med reduceret ydelse under ,9% 0,0% 21 til ,3% 0,0% 25 til ,8% 6 12,5% 30 til ,2% 1 3,1% 35 til ,5% 4 16,7% 40 til ,5% 6 20,0% 45 til ,4% 6 20,0% 50 til ,7% 4 13,3% 55 til ,1% 2 11,1% over ,1% 2 25,0% I alt: Kilde: KL Som tabellen viser, er der i alle aldersgrupper flest kvinder, der får en reduktion i ydelsen, i alt er der 95 kvinder, mod kun 31 mænd. I tabellen nedenfor vises oversigt over de berørte borgere fordelt på Civil status, Antal børn og Ydelsestype : Antal borgere fordelt på civilstatus og ydelsestype Civil status Antal børn Ydelsestype Antal borgere med reduceret ydelse Ægtefælle med nedsat hjælp Et barn IY 1 Ægtefælle med nedsat hjælp Flere børn IY 4

15 Side 14 Ægtefælle uden nedsat hjælp Et barn IY 1 Ægtefælle uden nedsat hjælp Flere børn IY 1 Ægtefælle uden nedsat hjælp Flere børn IY 4 Gifte eller samlevende Uden børn KH eller UH 9 Enlig Uden børn KH eller UH 10 Enlig Flere børn IY 1 Enlig Et barn UH 3 Enlig Flere børn UH 1 Gifte eller samlevende Ét eller flere KH eller UH 32 Enlig Et barn KH eller UH 34 Enlig Flere børn KH eller UH 26 Kilde.: KL. Som tabellen viser, er der 52 af de berørte borgere, som er gifte eller samboende og 75 som er enlige. I alt 19 af borgerne har ikke børn, mens de resterende 108 personer har et eller flere børn. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Antallet af borgere omfattet af reglerne viser en faldende tendens. Der er ikke nogen entydig tendens i fordelingen på reduktionsintervaller, men i forhold til ydelsestype ses en tendens til svagt stigende andel af modtagere af integrationsydelse. Antallet af berørte på hhv. kontantog uddannelseshjælp er derimod svagt faldende. Der er i beskæftigelsesindsatsen et stærkt fokus på at øge potentialet for det rummelige arbejdsmarked og det er målet, at dette fokus vil bidrage til en fortsat faldende ledighed for både jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. Ej til stede: Britta Nielsen 7. Orientering om hjælpemiddelområdet (genoptaget) Åben sag Sagsid: 19/5303 Sagen afgøres i: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Bilag 1. Input fra andre kommuner vedr. kvikskranke.pdf (113408/19)

16 Side 15 Indledning Sagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Orientering X X Indstilling Beslutning BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen indeholder en orientering om hjælpemiddelområdet i Ringsted Kommune efter ønske fra udvalgene. Beskrivelse af sagen I forbindelse med budgetdrøftelserne har medlemmer fra Ældre- og Genoptræningsudvalget samt Social- og Arbejdsmarkedsudvalget ønsket en orientering om hjælpemiddelområdet, herunder hvordan hjælpemidler bevilliges, hvor lang tid der går for at få et hjælpemiddel leveret mm. Ansøgning Det er Myndighedsenheden i Social- og Sundhedscentret, som bevilliger hjælpemidler til alle borgere i Ringsted Kommune (0-110 år). Bevilling af hjælpemidler sker efter Lov om Social Service 112, 113, 114 og 116. Borgerne kan søge om hjælpemidler via borger.dk eller ved at kontakte Myndighedsenheden, som også kan vejlede og hjælpe borgerne med ansøgningen. Det vil sige, at borgeren kan søge om hjælpemidler ved personligt fremmøde i Myndighedsenheden, telefonisk eller digitalt. De medarbejdere, som kommer i borgerens hjem, fx hjemmeplejen, kan også hjælpe borgeren med at søge om hjælpemidler. Sagsbehandling og bevilling Det er politisk besluttet, hvor lang tid sagsbehandlerne maksimalt må bruge på at behandle en ansøgning om hjælpemidler, og disse fremgår af kommunens hjemmeside under fanen Borger. Sagsbehandlingstiden for de fleste hjælpemidler ligger på mellem 4-12 uger. De sager, som i ansøgningen indeholder tilstrækkelige oplysninger, behandles administrativt. Det betyder, at sagsbehandlingen går hurtigt, og borgeren kan have hjælpemidlet inden for få dage. Hvis der ikke er tilstrækkelige faglige oplysninger, så vil en sagsbehandlende terapeut fra Myndighedsenheden besøge borgeren, før hjælpemidlet kan bevilliges. Ansøgning om støtte til bil har svartid på 8 måneder og ansøgning om boligindretning/boligskift kan strække sig over år, da denne type sager indebærer en større analyse og involverer mange aktører. Nogle hjælpemidler kan bevilges akut inden for 0-3 dage, hvis det har afgørende betydning for borgerens helbred, eksempelvis trykaflastende madrasser som forebygger liggesår. Udlevering/levering Ringsted Kommune har kontrakt med Zealand Care om lager, levering og afhentning af mobilitetshjælpemidler (eksempelvis kørestole, rollatorer) og APV-hjælpemidler (hjælpemidler til brug for hensigtsmæssig pleje i hjemmet, fx plejesenge og lifte). Kontrakten indebærer blandt andet, at hjælpemidler som udgangspunkt bliver leveret hos borgeren fra dag til dag på hverdage efter afgørelsen er truffet, afhængig af hvornår borger kan være hjemme til at modtage

17 Side 16 hjælpemidlet. I weekender, hvor Myndighedsenheden er lukket, kan Zealand Care levere inden for 5 timer, hvis hjemmesygeplejen vurderer, at det er nødvendigt. Kropsbårne hjælpemidler (eksempelvis støttestrømper og diabetesprodukter) og bleer leveres med post til borgeren efter udredning. Vedligehold og udskiftning Borgeren skal selv sørge for almindelig vedligehold af hjælpemidlerne, fx let rengøring, ligesom borgere med kørestole og rolletarer selv skal sørge for pumpning, lapning og evt. udskiftning af dæk og slanger. Anden reparation af hjælpemidler, som ikke virker ikke hensigten, er Myndighedsenheden behjælpelige med at afhjælpe. I akutte tilfælde kan reparationen ske inden for 5 timer, ellers er der reparation fra dag til dag. Hjælpemidler udskiftes kun, hvis det ikke er økonomisk rentabelt at reparere dem. Aflevering Når mobilitets- og APV-hjælpemidler ikke længere skal bruges, fx ved dødsfald, kan personale i Ringsted Kommune eller pårørende kontakte Myndighedsenheden og lave en aftale om afhentning af hjælpemidler. Hvis der er tale om engangshjælpemidler, fx kropsbårne hjælpemidler, skal disse ikke tilbageleveres. Forskellige typer af hjælpemidler Bleer: Bleer er et hjælpemiddel, som kan afhjælpe borgere med inkontinensproblemer. Inkontinens er blandt andet ufrivillig vandladning og afføring. Borgeren skal have gennemgået en lægefaglig udredning og vurdering, før ansøgningen kan behandles. Udredningen kan foregå hos egen læge eller speciellæge eller samarbejde med kommunes inkontinensklinik. Der er som udgangspunkt ingen egenbetaling på bleer, men der kan være en egenbetaling, hvis borgeren benytter en anden leverandør, end den Ringsted Kommune har kontrakt med. Boligændringer: Boligændringer kan være mindre ændringer som udligning af dørtrin eller større ændringer som for eksempel opsætning af lifte, udvidelse af døre samt ombygning. Boligændringer kan ydes uanset, om der er tale om lejebolig, andelsbolig eller ejerbolig. Mobilitets- og APV-hjælpemidler: Mobilitetshjælpemidler kan for eksempel være rollator, toiletforhøjer, badebænk eller en kørestol, mens APV-hjælpemidler eksempelvis er plejesenge, lifte, forflytningshjælpemidler. Disse former for hjælpemidler udlånes gratis til borgeren af Ringsted Kommune. Kropsbårne hjælpemidler: Kropsbårne hjælpemidler kan for eksempel være ortopædisk fodtøj, kompressionsstrømper, proteser, stomi- eller kateterhjælpemidler. Der er som udgangspunkt ingen egenbetaling på kropsbårne hjælpemidler, men der kan være en egenbetaling, hvis borgeren ønsker at benytte en anden leverandør, end den Ringsted Kommune har kontrakt med. Støtte til bil: Borgere kan søge om: Støtte til køb af billigst egnet bil i form af et rentefrit og delvist afdragsfrit lån Tilskud til nødvendig særlig indretning af bil, for eksempel lift eller kørestolsbespænding Støtte til afgiftsfritagelse/-nedsættelse Tilskud til erhvervelse af kørekort

18 Side 17 Støtten bliver givet som et rentefrit lån. Borgerens økonomiske forhold har ikke betydning for, om støtte til køb af en bil kan bevilliges eller for lånets størrelse. Men borgerens økonomiske forhold har betydning for, hvor stor en del af lånet, som skal tilbagebetales. Syns- og hørehjælpemidler: Syns- og hørehjælpemidler kan for eksempel være teleslynge, talende ur eller lyslup. Ringsted Kommune har en rammeaftale med CSU-Slagelse (Center for specialundervisning), som indbefatter udredning af borgernes behov, udlevering af og Ringsted Kommunes lager af hjælpemidler på området. Styring og organisering Hjælpemiddelområdet er et stort og kompleks fagområde, som dækker over mange forskellige typer af hjælpemidler. Valg af hjælpemidler styres via indkøbsaftaler, som forhandles i et samarbejde på tværs af kommuner på Sjælland (Fælles Udbud Sjælland - FUS). På den måde sikres gunstige priser i kraft af større efterspørgsel. Indkøb, levering og afhentning af genbrugshjælpemidler sker i Ringsted Kommune via Zealand Care, som kommunen har kontrakt med. Ligeledes sikrer Zealand Care, at lovpligtige eftersyn af specifikke hjælpemidler finder sted. Der er f. eks. Lovpligtige eftersyn på lifte. Indkøb er reguleret via aftaler om, hvor mange stk. af konkrete hjælpemidler, der skal være på lager, for at kommunen kan levere indenfor de tidsfrister, som ligger i kontrakten. Andre ofte større kommuner har deres eget lager af genbrugshjælpemidler og står selv for administrationen af hjælpemidler. Inddragelse og høring Til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at bevilling og levering af hjælpemidler er velfungerende i Ringsted Kommune, hvilket bl.a. skyldes kort sagsbehandling og hurtig levering både ved akutte behov og typiske hjælpemidler, såsom rollatorer, plejesenge og badebænke. Administrationen vurderer, at behandling af ansøgninger til boligændringer og støtte til bil er meget omfangsrige og tidskrævende, da de er afhængige af input fra andre instanser og kræver grundig analyse og dialog for at sikre de bedste løsninger for borgerne. Derudover vurderes det, at det er en god service for borgerne, at hjælpemidlerne leveres i hjemmet og indstilles til borgerens behov. Administrationen vurderer, at dette er vigtigt for at sikre, at borgerne ikke bruger hjælpemidlerne forkert og i værste tilfælde forværrer deres helbredstilstand og funktionsniveau. Administrationen vurderer, at der på nuværende tidspunkt er en hensigtsmæssig organisering og styring af hjælpemiddelområdet i Ringsted Kommune i forhold til kommunens størrelse og efterspørgsel. Det vurderes, at den nuværende kontrakt med Zealand Care er meget fleksibel, og medvirker til at borgerne effektivt og hurtigt får de mobilitets- og APV-hjælpemidler, de bliver bevilliget. Hvis hjemtagning af hjælpemidler skal være en mulighed i fremtiden, vurderes det at være nødvendigt f.eks. at indgå i et kommunefællesskab med andre omkringliggende kommuner for at sikre volumen. Der er tale om et relativt komplekst område, hvor behovet for hjælpemidler kan variere meget. Det spænder således over generelle hjælpemidler f.eks. bleer, rollator,

19 Side 18 senge etc. til højt specialiserede hjælpemidler, som der kun bruges en eller få af med års mellemrum. F.eks. proteser eller specialtilrettede tekniske hjælpemidler. Håndtering af forsyningssikkerhed og organisering må alt andet lige forventes at spille en væsentlig rolle for økonomien på området. Hvis hjælpemiddelområdet ønskes belyst yderligere, fx i forhold til eventuelle potentialer for besparelser, vurderer Administrationen således, at det vil kræve en ekstern analyse. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Handicaprådet den Orienteringen blev taget til efterretning. Ej til stede: Mette Ahm-Petersen. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Sagen tages op igen senere. Beslutning i Ældrerådet den Taget til efterretning. Ej tilstede: Inger Glerup Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Sagen udsættes med henblik på uddybning af muligheder for selvvisitering på hjælpemiddelområdet. Supplerende sagsfremstilling På baggrund af Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den og Ældre- og Genoptræningsudvalgets beslutning den genoptages sagen med fokus på uddybning af muligheder for selvvisitering på hjælpemiddelområdet. På baggrund af udvalgenes ønske har administrationen taget kontakt til andre kommuner, for at høre om deres erfaringer med selvvisitering. Der er ingen af de kommuner, som har vendt tilbage på vores henvendelser, der har erfaringer med selvvisitering på området. Kommunerne har i stedet arbejdet med kvikskranker. Selvvisitering er defineret ved, at borgerne selv kan anskaffe sig et hjælpemiddel via kommunen, uden en fagperson vurderer borgerens behov. En kvikskranke er defineret ved, at borgeren kan møde op et givent sted og ansøge om et hjælpemiddel, hvor en fagperson vurderer borgerens behov og udleverer hjælpemiddel på stedet. I det følgende redegøres kort for kommunernes generelle erfaringer med kvikskranker. De fulde besvarelser er samlet i bilag 1. Hvis Administrationen på et senere tidspunkt bliver bekendt med kommuner med erfaringer inden for selvvisitering af hjælpemidler, vil udvalgene blive orienteret herom. Af besvarelserne fremgår det bl.a.: Kvikskrankerne er primært oprettet grundet eksisterende ventelister Derudover er kvikskrankerne oprettet, fordi kommunerne har været presset på opgaver og haft udfordringer med at behandle ansøgningerne inden for sagsbehandlingsfristerne

20 Side 19 Kvikskrankerne indeholder som oftest følgende hjælpemidler: o Rollator o Badebænk o Toiletforhøjer o Gribetænger o Albuestokke Åbningstiden i kvikskranken er oftest få timer 1-3 dage om ugen Kvikskranker er en god måde at møde borgerne og sikre inddragelse i deres egne sager Det er meget varierende, hvor mange borgere som benytter sig af kvikskranken En kommune har valgt at nedlægge kvikskranken, fordi der ikke kom nok borgere til, at det kunne svare sig at bibeholde den Kvikskranker kan medføre, at ressourcestærke borgere kommer forrest i køen til et hjælpemiddel Ved en kvikskranke kan det være vanskeligere at foretage en helhedsorienteret faglig vurdering, fx i forhold til om borgeren vil have mere gavn af en rehabiliterende indsats end en rollator Det er vanskeligere for en medarbejder i kvikskranken at orientere sig i borgerens historik, fx i forhold til indlæggelse, andre/tidligere ansøgninger mm. Det kan være svært for medarbejderen i kvikskranken at give afslag til en borger, når de står foran medarbejderen. På baggrund af tilbagemeldingerne vurderer administrationen: Selvvisitering kan ikke anbefales, da det vurderes, at der er behov for en faglig vurdering af, om borgerne er i målgruppen i forhold til lovgivningen samt sikrer, at borgeren får udlånt det rette hjælpemiddel Det er muligt at oprette en kvikskranke i Ringsted med bemanding fra Myndighedsenheden Hvis der skal oprettes en kvikskranke kræver det et depotrum, som kan rumme hjælpemidlerne Etablering af kvikskranke kan medføre behov for at udvide den nuværende depotbeholdning af hjælpemidler, da hjælpemidlerne både skal være tilgængelige i kvikskranken og til udkørsel fra depot til de borgere, der ikke kan anvende kvikskranken En kvikskranke er en god måde for medarbejderne at møde borgerne, tilbyde vejledning i brug af hjælpemidlerne og inddrage borgerne i egne sager, men samtidig tyder erfaringerne fra andre kommuner på, at der også kan være nogle ulemper for den faglige vurdering Det er svært at vurdere behovet for en kvikskranke, da: o Ringsted Kommune ikke har udfordringer med venteliste eller overholdelse af sagsbehandlingsfrister, og der kan derfor ikke forventes samme søgning til en kvikskranke o Bevilling og levering af ovenstående hjælpemidler sker i dag inden for få dage efter borgeren har ansøgt o Nogle borgere vil formentlig ikke prioritere at anvende kvikskranken, da hjælpemidlet i dag kan leveres på borgerens adresse o Nogle borgere vil ikke have mulighed for at transportere sig hen til kvikskranken grundet Ringsted Kommunes store geografiske opland. Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Handicaprådet den Orienteringen er taget til efterretning.

21 Side 20 Ej til stede: Jan V. Jakobsen Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Taget til efterretning. Udvalget ønsker et oplæg om principper for selvvisitering af udvalgte hjælpemidler på 112 og 113, samt et bud på økonomi i sådan et initiativ. Ej til stede: Lars Tegl Rasmussen Beslutning i Ældrerådet den Taget til efterretning. Ej tilstede: Bent Jørgensen Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. Udvalget tilslutter sig ønsket fra Ældre- og Genoptræningsudvalget om et oplæg om principper for selvvisitering af udvalgte hjælpemidler på 112 og 113, samt et bud på økonomi i sådan et initiativ. Ej til stede: Britta Nielsen 8. Anvisning af boliger til Bataljonen Åben sag Sagsid: 19/8350 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Aftale om boliganvisning til Bataljonen, 2 version.pdf (105745/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Den almene boligorganisation Andelsboligforeningen af 1941 har opført en ny boligafdeling, som kommunen har 40 % anvisningsret til. I den forbindelse skal en tillægsaftale til den gældende aftale om behovsbestemt boliganvisning politisk behandles. Beskrivelse af sagen Den 4. februar 2019 godkendte Byrådet nye aftaler for behovsbestemt boliganvisning for de fire almene boligselskaber i Ringsted Kommune. Aftalerne gælder til og med Da Andels-

22 Side 21 boligforeningen af 1941 har opført en ny afdeling (Bataljonen), er der udarbejdet forslag til en tillægsaftale. Jf. Lov om almene boliger 59 skal boligselskabet stille 25 % af de ledige almene familieboliger til rådighed for kommunen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver. Ringsted Kommune har i 2016 søgt og fået tildelt 6,6 mio. kr. af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til etablering af almene familieboliger, som er mindre end 55 m2 og fx kan forbeholdes flygtninge. Dette blev forelagt Byrådet den 10. oktober På baggrund af det tildelte tilskud har Ringsted Kommune fået anvisningsret til 40 % af de i alt 86 familieboliger. Tillægsaftale til aftale om behovsbestemt boliganvisning Andelsboligforeningen af 1941 Administrationen og boligselskabet har i samarbejdet formuleret en tillægsaftale til den gældende aftale om behovsbestemt boliganvisning. Tillægsaftalen vil blive indarbejdet i den gældende aftale, når den skal fornyes. Forslag til tillægsaftale for Bataljonen er vedlagt som bilag, og ændringer i forhold til den gældende aftale er indskrevet med rød skrift. Ændringerne er: Aftalen gælder til og med 2022, hvor aftalen fornys sammen med den eksisterende aftale om behovsbestemt boliganvisning Ringsted Kommune får 40 % anvisningsret til de i alt 86 almene familieboliger i Bataljonen. Det svarer til 34 almene familieboliger. Anvisningsretten på 40 % kan opsiges af kommunen med 6 måneders varsel Den fremadrettede anvisning af boliger vil blive administreret i løbende dialog mellem Ringsted Kommune og boligselskabet. Der vil være fokus på, at størstedelen af de anviste boliger fremadrettet vil være de mindste boliger, særligt små- og store 2- værelses boliger, da kommunen primært har behov for denne type af boliger til løsning af påtrængende boligsociale opgaver. Anvisning af boliger Kommunen har fået anvist 40 % af de i alt 86 almene familieboliger svarende til 34 boliger. Anvisningen af boligerne er foretaget af Social- og Sundhedscentret og Arbejdsmarkedscentret. Ud af de 34 boliger er 11 anvist til flygtninge, både enlige og familier. De resterende 23 boliger er anvist til borgere, som står på venteliste til en almen bolig og opfylder de boligsociale kriterier. Tildelingen af boliger er desuden sket med fokus på at skabe et velfungerende og balanceret boligområde. Venteliste til bolig Den 4. februar 2019 blev byrådet i forbindelse med godkendelsen af de nye aftaler for behovsbestemt boliganvisning orienteret om, at der er udfordringer med ventelister til bolig efter boligsociale kriterier. Status pr. 19 august 2019 er, at 93 borgere står på venteliste til en bolig efter boligsociale kriterier, heraf 38 flygtninge. Når anvisning til bolig i Bataljonen er gennemført, forventer administrationen, at ventelisten næsten halveres til omkring 50 borgere, heraf 22 flygtninge. Økonomiske konsekvenser ved boliganvisning til Bataljonen Jf. Lov om almene boliger 59 betaler kommunen lejen fra det tidspunkt, den ledige bolig er til rådighed for kommunen, og indtil udlejning sker. Derudover garanterer kommunen for boligtagers (borgerens) opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligselskabet i forbindelse med istandsættelse af boligen ved fraflytning. Det betyder, at kommunen fremadrettet

23 Side 22 kan få flere udgifter til tomgangshusleje og fraflytningsudgifter, da kommunen råder over flere boliger til kommunal anvisning. Administrationen har indgået en aftale med Andelsboligforeningen af 1941 om, at kommunen får minimum 4 uger til at udleje boligerne i Bataljonen, når indflytningsdagen kendes, for at forebygge udgifter til tomgangshusleje i forbindelse med indflytning. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at tillægsaftalen til den gældende aftale om behovsbestemt boliganvisning indebærer, at kommunen nu og fremadrettet får tilbudt af forskellig størrelse. Administrationen vurderer, at der er en god fordeling af mindre og større boliger, hvilket understøtter opstart af et boligområde med diversitet, ressourcer og liv. Administrationen vurderer, at anvisningsretten på 40 % er passende i forhold til at få nedbragt ventelisten til boligansøgninger efter boligsociale kriterier. Selvom det forventes, at ventelisten bliver bragt betragteligt ned, er der stadig venteliste, hvilket bl.a. skyldes færre fraflytninger fra de eksisterende lejemål. Administrationen følger fortsat udviklingen af ventelisten til boliger efter boligsociale kriterier tæt. Vurderingen er, at det er positivt at kommunen kan opsige anvisningsretten på 40 % med 6 måneders varsel. Det forventes at medføre, at kommunen kan følge ventelisten på tæt hold og forebygge eventuelle udgifter til tomgangshusleje, hvis efterspørgslen til almene boliger ændres. Indstilling Direktionen indstiller, at tillægsaftalen om behovsbestemt boliganvisning vedr. Bataljonen godkendes. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Anbefales godkendt efter afstemning: F Britta Nielsen A Lisbeth Andersen V Timo Jensen V O Mazlum Tina-Mia Øz Eriksen C Andreas Karlsen For x x x x x Imod Ej til stede Undlod x Ej til stede: Britta Nielsen Ø Henrik Kjær 9. Budget til KL's Rusmiddelkonference 2019 Åben sag Sagsid: 19/12148 Sagen afgøres i: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

24 Side 23 Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling Beslutning BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet besluttede den 14. april 2016, at budget for udvalgsture skal godkendes i fagudvalg. I denne sag skal budgettet til KL s Rusmiddelkonference den 8. oktober godkendes. Beskrivelse af sagen Social- og Sundhedsudvalget har mulighed for at deltage i KL s Rusmiddelskonference den 8. oktober 2019 på Hotel Nyborg Strand. KL s Rusmiddelkonference sætter fokus på de borgere med både en psykisk lidelse og et rusmiddelproblem, ulighed i sundhed for udsatte samt børn og unge i bl.a. rusmiddelfamilier. Det er praksis, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, samt direktøren for området og Centerchef Alice Mostrup deltager. Program fremgår af følgende link Fristen for bindende tilmelding er fredag den 27. september 2019 Budget Deltagerpris 9x Transport kommunens 800 bus Ialt pr. person x Inddragelse og høring Ingen Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at budgettet for KL Rusmiddelkonference ligger inden for rammerne af Byrådsbeslutningen den 14. april 2016 Retningslinjer for byrådsmedlemmers deltagelse i rejser, konferencer og lign. Indstilling Direktionen indstiller, at budgettet for KL Rusmiddelkonference den 9. oktober 2019 godkendes.

25 Side 24 Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. Ej til stede: Britta Nielsen 10. Opfølgning på studietur om socialøkonomi Åben sag Sagsid: 19/8520 Sagen afgøres i: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Den 19. juni 2019 var Social- og Arbejdsmarkedsudvalget på studietur i Roskilde for at besøge to socialøkonomiske virksomheder. Sagen forelægges for at udvalget kan evaluere studieturen. Beskrivelse af sagen Først besøgte udvalget Sct. Hans Have. Sct. Hans Have er en registreret socialøkonomisk virksomhed, der drives af en forening og som blev startet af en lille gruppe privatpersoner i Sct. Hans Have arbejder med at fremme mental sundhed gennem natur, kultur og inkluderende fællesskaber. Der er bl.a. café og gartneri, og opgaverne med at drive stedet løses i fællesskab af bl.a. unge i STU-forløb, retspsykiatriske patienter fra regionen og en stor gruppe frivillige. Udvalget fik oplæg og rundvisning i Sct. Hans Have af Katrine Andersen, der er del af den daglige ledelse og var med til at starte stedet op. Hun fortalte bl.a. om, hvordan stedet og aktiviteterne har udviklet sig på grobund af frivillige kræfter og de idéer, der er opstået ved at nye mennesker har mødt hinanden i de åbne rammer, der er i Sct. Hans Have. Hun fortalte også, at vilkårene for at drive stedet er præget af usikkerhed dels i forhold til, om de kan fortsætte med at leje grund og bygninger i årene der kommer, dels i forhold til finansierings- og kundegrundlaget. Sct. Hans Have oplever, at der gennem årene har været skift i kommunens efterspørgsel og samarbejdsvilje i fht. fx STU-pladserne. Bagefter besøgte udvalget INSP. INSP er registreret som en socialøkonomisk virksomhed og drives af en forening, der blev stiftet i INSP har bl.a. til formål at udvikle aktivt medborgerskab og skabe nye former for velfærd og støtte iværksætteri. INSP har værksteder, holder koncerter, folkekøkken og meget mere. Udvalget fik oplæg og rundvisning af kulturmedarbejder Daniel Nayberg. Også hos INSP var fortællingen, at stedet og aktiviteterne ændrer og udvikler sig sammen med de mennesker, der bruger stedet. INSP fungerer som en ramme, der bliver fyldt ud af de idéer, interesser og kompetencer, som brugerne kommer med. En af de aktiviteter, som Roskilde Kommune betaler INSP for, er samtalegrupper for psykisk sårbare X

26 Side 25 unge. INSP har i forhold til Sct. Hans Have mere sikre vilkår i forhold til at kunne blive i bygningen. Desuden er INSP ved at etablere nogle relativt stabile indtægtskilder fra bl.a. lokaleudlejning og faciliteter til virksomhedsseminarer og lignende. En pointe, der gik igen ved de to besøg, er, at socialøkonomiske virksomheder per definition er privatejede og drevet af private aktører, men at kommunen (eller andre offentlige myndigheder) er helt afgørende samarbejdspartnere for de socialøkonomiske virksomheder. Både i Sct. Hans Have og INSP var det således et element i at have en bæredygtig forretningsmodel og et finansieringsgrundlag, at offentlige myndigheder bruger stederne til at få løst velfærdsopgaver mod betaling. En anden pointe, der gik igen ved de to besøg, er, at det forudsætter en åbenhed og en risikovillighed fra kommunen, hvis kommunen skal støtte opstart af socialøkonomiske virksomheder. Socialøkonomiske virksomheder er drevet af private og i høj grad af frivillige kræfter og / eller medarbejdere, der vælger at arbejde for en relativ lav løn. De har valgt at være med, fordi de er drevet af en interesse eller tro på en sag, fx økologi, social sammenhængskraft eller lignende. Måderne at arbejde på og de aktiviteter, der igangsættes, er derfor bestemt af de menneskers idéer, interesser og kompetencer. Og persongruppen kan være meget sammensat og ændre sig over tid. Som kommune skal man derfor være klar til at indgå et samarbejde om og med noget, man ikke helt på forhånd kan vide hvad er eller udvikler sig til. Inddragelse og høring Ingen Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Indstilling Direktionen indstiller, at udvalget evaluerer studieturen og drøfter, om der kan opsamles inspiration i forhold til socialøkonomi i Ringsted Kommune. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Studieturen blev evalueret. Udvalget anmoder om, at der bliver udarbejdet et oplæg til hvordan Ringsted kommune kan understøtte etablering af socialøkonomiske virksomheder. Ej til stede: Britta Nielsen 11. Orientering om analyse af unge og uddannelse i Ringsted Åben sag Sagsid: 18/20911 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Uddannelse til alle unge - endelig pdf (72598/19) 2 Uddannelse til alle unge - Benchmarkanalyse endelig pdf (72596/19) 3 Overbliksskema KLK's anbefalinger (111694/19) Indledning Sagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

27 Side 26 Orientering X X X X Indstilling Beslutning BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet har den 12. november som element i styringsstrategien for det specialiserede område - besluttet at få gennemført en analyse om unge og uddannelse i Ringsted. I denne sag orienteres om analyseresultaterne og om det videre arbejde med at udmønte anbefalingerne i forhold til at få flere unge i uddannelse. Beskrivelse af sagen Analysen blev igangsat på baggrund af en benchmarkanalyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fra september 2018, der viste, at Ringsted Kommune er blandt de dårligste kommuner til at sikre, at unge starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Formålet med analysen er at identificere tiltag, der kan øge antallet af unge, der påbegynder og fuldfører en ungdomsuddannelse markant. Om analysen KLK har gennemført analysen i marts juni 2019, baseret på både kvantitative og kvalitative data, herunder bl.a. nøgletal og data fra Danmarks Statistik, 10 kvalitative interview med ledere og medarbejdere i kommunen og 7 kvalitative interview med unge i kommunen. Analysen består af to dokumenter, der er vedhæftet som bilag: Rapporten Uddannelse til alle unge Benchmarking analyse med sammenlignende data om unge og uddannelse I analysen indgår observationer, vurderinger og anbefalinger inden for 6 temaer, der opsummeres i det følgende. Analysen beskæftiger sig med indsatser på hele børne- og ungeområdet, som har relevans for unges mulighed for at få et godt børne- og ungeliv og for deres muligheder for at få en ungdomsuddannelse. Da analysen fokuserer på forbedringspunkter i forhold til at få flere unge i uddannelse, skal det understreges, at analysen ikke kan ses som en evaluering af den samlede opgaveløsning på områderne. Tema 1: Overgang fra dagtilbud til skole Analysen viser, at der kan arbejdes mere målrettet med at identificere og handle på begyndende udfordringer hos børn allerede i vuggestue- og børnehavealderen, og at overleveringen fra børnehave til skole kan forbedres i forhold til børn med udfordringer. KLK fremsætter to anbefalinger under dette tema, der handler om at styrke daginstitutionernes kapacitet og kompetencer i forhold til børn med særlige behov og at styrke strukturen omkring daginstitutionernes arbejde med børn med særlige behov, fx let adgang til PPR. Tema 2: Skolefravær og faglige miljøer Analysen viser, at Ringsted Kommunes folkeskoler har et højt fravær blandt elever i klasse sammenlignet med andre kommuner, og KLK vurderer, at fraværet lige nu er så højt, at det har en negativ indflydelse på, hvor mange der får adgangsgivende karakterer (02) i dansk og matematik. Blandt de interviewede er der enighed om, at indsatsen for at begrænse fravær bagudrettet har været utilstrækkelig, men det fremgår også af afdækningen, at flere indsatser nu er sat i gang på området. KLK fremsætter 6 anbefalinger under dette emne, bl.a. at benytte

28 Side 27 de årlige trivselsvurderinger til at forebygge fravær og at etablere en tværgående gruppe, der koordinerer og står for håndholdte indsatser over for børn med skolevægring. Tema 3: Koordineret indsats for unge på vej i udfordringer Analysen peger på, at der er behov for at sætte tidligere og mere målrettet ind over for unge, som er på vej i udfordringer ved starten af udskolingen, og at indsatsen skal være helhedsorienteret med fokus på både uddannelse, fremtidig beskæftigelse og på sociale og familiemæssige udfordringer. I alt fremsættes 7 anbefalinger under dette tema, som især handler om forskellige tiltag til at styrke samarbejdet mellem de kommunale aktører og enheder, der er omkring de unge: Ungeenheden, Ungdommens Uddannelsesvejledning, skoleområdet, Kompetenceenheden (PPR) og Børne- og Familierådgivningen. Tema 4: Styrkelse af tilbud til unge, som ikke går den direkte vej mod uddannelse Analysen viser, at Ringsted Kommune generelt har mange gode tilbud rettet mod unge, som ikke går den direkte vej mod ungdomsuddannelse, bl.a. brobygningsforløb og garantiskolesamarbejdet. Men der vurderes at være behov for mere målrettede indsatser for de mest udsatte unge, som ikke er på vej mod en ungdomsuddannelse, og som har sociale, psykiske eller misbrugsrelaterede problemer. Interviewene peger konkret på behov for ressourcer til relationsarbejde (fx kontaktpersoner) i garantiskolesamarbejdet, og analysen stiller spørgsmålstegn ved effekten af de relativt mange ledighedssanktioner over for de udsatte unge. KLK vurderer derudover, at der er behov for skoletilbud med fx flere praktiske opgaver og fysisk aktivitet målrettet unge i udskolingen, som er skoletrætte og frafaldstruede. Der er i alt fire anbefalinger under dette tema, bl.a. at etablere undervisningstilbud målrettet hhv. unge i udskolingen, der er i risiko for højt fravær og skolevægring og unge, som har brug for en særlig tilpasset skoledag pga. sociale udfordringer. Tema 5: Tidlig indsats og opsporing Benchmarkdata viser, at Ringsted Kommune har høje udgifter til sociale foranstaltninger til børn og unge (0-22-årige) i forhold til andre kommuner, men at Ringsted anvender en relativ lille andel af midlerne på forebyggelse og tidlig indsats. KLK vurderer, at der er et væsentligt potentiale i at styrke den tidlige indsats og opsporing af børn og unge med udfordringer. KLK fremsætter 6 anbefalinger under dette tema, bl.a. at medarbejdere i dagtilbud mv. får undervisning i procedurer for underretninger, at opstille fælles indikatorer for udsathed, at etablere et korps af fremskudte sagsbehandlere på skoler og dagtilbud og at styrke misbrugsbehandlingen for unge under 15 år. Tema 6: Ledelsesinformation KLK konkluderer under dette tema, at der er et stort mørketal : At kommunen ikke kan redegøre for, hvad 28 pct. af de unge mellem 15 og 25 år er i gang med i form af uddannelse eller beskæftigelse. KLK kommer med to anbefalinger til styrket ledelsesinformation, så der skabes en dataunderstøttet metode for opfølgning på alle unge i målgruppen og så det bliver muligt at følge nøgledata i udviklingen blandt unge, der er i risiko for at miste tilknytning til ungdomsuddannelse eller til arbejdsmarkedet. Høring og input fra ledelse og medarbejdere i administrationen Analysen har siden slutningen af juni været tilgængelige for alle medarbejdere på Midtpunktet. Derudover har analysen været drøftet af ledelse og medarbejdere, fx på personalemøder, i de afdelinger og enheder, som rapportens konklusioner og anbefalinger retter sig imod. Det omfatter bl.a. Børne- og Familierådgivningen, dagtilbudsområdet, skolelederne, CMU i Skolecenter, Ungeenheden og Socialpsykiatrien. De væsentligste pointer herfra er:

29 Side 28 Ungeenheden hilser analysen velkommen og vurderer, at den tegner et klart billede af nogle relevante fælles udviklingsområder. Det er positivt, at der sættes fokus på bekymrende skolefravær, og Ungeenhedens medarbejdere ser frem til at bidrage til en samlet indsats på det område. Ungeenheden påpeger også nogle fejl og mangler i rapporten, herunder især, at et mørketal på 28 pct. er forkert, da kommunens UU-vejledere kun kan konstatere et mørketal på ca. 4 pct. Analysens konklusion om, at Ungeenheden ikke arbejder familierettet er også misvisende og bygger på et manglende kendskab til de arbejdsmetoder og tilgange, der anvendes i ungearbejdet. Socialpsykiatrien påpeger, at rapportens præmis om, at der mangler tilbud om misbrugsbehandling til unge under 15 år, er forkert. Denne misbrugsbehandling ydes allerede i dag af Ungeliv under Socialpsykiatrien, og er en lovbunden opgave. Men der er enighed om, at misbrugsproblemer blandt de helt unge er voksende, og at der er behov for at styrke indsatsen. Der er i den sammenhæng udarbejdet et forslag til budget Børnecenter oplyser, at de - som supplement til rapportens anbefalinger - vil gå i gang dette efterår med at styrke samarbejdet mellem dagtilbud og skole forud for skolestart for de børn, som er i udfordringer. Fra Skolecenter hilser skolelederne analysen velkommen og vil gå positivt ind i at udmønte de anbefalinger, der ikke allerede arbejdes med. CMU i Skolecenter påpeger behovet for retning, tid og medarbejderinvolvering for at kunne gennemføre forandringer. De peger også på et behov for at styrke det tværprofessionelle samarbejde omkring de unge, ikke mindst med fokus på skolevægring. Derudover er der enkelte forståelsesspørgsmål til analysen, som administrationen vil søge afklaret hos KLK. Det videre arbejde med anbefalingerne Administrationen har i august foretaget en overordnet planlægning af det videre arbejde med anbefalingerne i KLK-rapporten. I vedhæftede bilag 3 kan ses en oversigt over alle anbefalinger og hvad status er i forhold til udmøntning. En del af KLK s anbefalinger ligger i tråd med indsatser, som der arbejdes med i forvejen, bl.a. tidlig opsporing og tidlig forebyggende indsats, mere systematisk registrering af skolefravær og forbedret ledelsesinformationen. En stor del af de øvrige anbefalinger vil administrationen gå i gang med at udmønte i løbet af det kommende halvår, bl.a. at udarbejde indikatorer for udsathed og at styrke samarbejdet mellem skoler, PPR, Børne- og Familierådgivningen og Ungeenheden - med det formål at styrke og koordinere kommunens samlede indsats for unge på vej i udfordringer. Endelig er anbefalinger, som kræver nærmere analyse og har sammenhænge til andre indsatser, og hvor der derfor er en længere tidshorisont for en eventuel udmøntning. Flere af KLK-rapportens anbefalinger har en tæt sammenhæng med den kommunale ungeindsats (KUI), og vil derfor blive udmøntet i sammenhæng med KUI. KUI indebærer, at alle kommuner har fået ansvar for at etablere en sammenhængende, koordineret ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet for unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse. Administrationen har nedsat en tværgående styregruppe til det videre arbejde med at implementere KUI-reformen. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

30 Side 29 Vurdering Administrationen vurderer, at analysen giver et grundigt overblik over de udfordringer og problemstillinger, som kommunen skal arbejde med på børne-, skole- og ungeområdet for at understøtte, at flere unge på den længere bane kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Administrationen vurderer, at en stor del af anbefalingerne ligger i tråd med de indsatser og udviklingsområder, der også er identificeret i forbindelse med den samlede styringsstrategi på det specialiserede område. Administrationen vurderer desuden, at analysen på enkelte punkter er fejlbehæftet og bygger på et mangelfuldt kendskab til kommunens organisering og opgaveløsning. Det gælder især rapportens konklusioner om et mørketal på 28 pct. af de unge, at der mangler misbrugsbehandling til unge under 15 år og at der ikke ydes en familierettet indsats i Ungeenheden. Administrationen vurderer, at det er væsentligt at tage højde for disse misforståelser og fejl i rapporten, når der arbejdes videre med at udmønte anbefalingerne. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Orienteringen taget til efterretning. Ej til stede: Britta Nielsen 12. Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Åben sag Sagsid: 19/10534 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag (110174/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Ifølge Lov om retssikkerhed og administration 3 stk. 2 skal Byrådet fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse på de enkelte sagsområder. Sagsbehandlingsfristerne på social- og arbejdsmarkedsområdet skal opdateres og behandles politisk én gang årligt. Beskrivelse af sagen På det sociale område er kommunen forpligtet til efter retssikkerhedslovens 3, stk. 2 at fastsætte servicemål for kommunens sagsbehandling, da kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt.

31 Side 30 Sagsbehandlingsfristerne fremgår af vedhæftede bilag, hvor der er angivet om fristen er ændret eller uændret, med angivelse af ændringsårsag. Det fremgår af bilaget, hvilke frister der er lovbestemte, og hvilke der er besluttet i Byrådet. Der er desuden medtaget en række lovbestemte frister til oplysning for politikerne og borgerne. Administrationen foreslår få ændringer i sagsbehandlingsfristerne: Lov om social pension: Ansøgninger om helbredstillæg og udvidet helbredstillæg efter reglerne i lovens 14 a 14 c behandles med to ugers frist af Borgerservice. Personligt tillæg efter lovens 14 behandles af Arbejdsmarkedscenteret med fem ugers frist. Denne arbejdsfordeling har været gældende i flere år. I forbindelse med den seneste godkendelse af sagsbehandlingsfristerne blev det ved en fejl ændret, så det fremgik, at Borgerservice tog sig af alle de nævnte tillæg. Dette foreslås rettet, så den reelle opgavefordeling afspejles. Lov om social service (serviceloven): Socialpædagogisk støtte efter 85. Nuværende frist er tre uger, som foreslås sat op til fem uger med følgende begrundelse. Sagsbehandlingen involverer et møde med borgeren, hvilket på grund af den korte frist medfører, at der skal findes en mødedato indenfor kort tid. Erfaringsmæssigt giver dette ofte vanskeligheder, ikke mindst fordi det tit kan være svært at komme i kontakt med borgeren. Derudover er der tale om et komplekst, skriftligt dokumentationsarbejde, som tager tid. I de fleste tilfælde er det derfor ikke muligt at overholde den nuværende frist på tre uger. Merudgifter efter 100. Nuværende frist er 16 uger, som foreslås sat op til 20 uger. Myndighedsenheden anslår, at den nuværende frist overskrides i halvdelen af sagerne. Sagsbehandlingen er helt afhængig af indhentelse af dokumentation fra flere aktører, herunder borger og læger ad flere omgange, idet Ankestyrelsens praksis på området stiller store krav til dokumentationsgrundlaget for afgørelsen. Beskæftigelsestilbud samt aktivitets- og samværstilbud efter 103 og 104 henholdsvis, som har en sagsbehandlingsfrist på fire uger. I de fleste sager kan der først træffes en afgørelse, når borgeren har gennemført 14 dages praktik i det pågældende tilbud, og forud for dette skal der indgås en aftale med praktikstedet. Inden der kan træffes afgørelse, skal der desuden afholdes møde med borgeren. Der foreslås en differentieret frist på seks uger, hvor der indgår et praktikforløb i vurderingen, og fire uger i de sager, hvor der ikke indgår praktikforløb. Nødkald efter 112. Nuværende frist er på to uger, som foreslås sat op til fire uger som tidligere. Den nuværende frist er for kort til, at sagsbehandleren kan indsamle relevante data og træffe afgørelse på et fyldestgørende grundlag. I akutte tilfælde har hjemmesygeplejen mulighed for at sætte et akutkald op hos borgeren, som fungerer på samme måde. Udarbejdelse af individuelle handleplaner for voksne efter 141. For nuværende skelnes der mellem mindre sager, hvor fristen er fire uger, og komplekse sager, hvor fristen er 16 uger. I praksis er det naturligt, at handleplanen udarbejdes i forbindelse med, at Myndighedsenheden træffer afgørelsen i den pågældende sag som et led i vurderingen af den hjælp, borgeren har behov for. Den eneste undtagelse hertil er, hvis borgere bor på et krisecenter eller forsorgshjem, hvor det er forstanderen, som har bevillingskompetencen, mens myndighedsenheden skal udfærdige handleplanen. Det foreslås derfor, at fristen ændres til at følge den gældende frist for den pågældende indsats/sagstype, medmindre der er tale om en borger på krisecenter eller forsorgshjem, hvor fristen på fire uger foreslås fastholdt. Lov om repatriering

32 Side 31 Hidtil har fristerne for lovens 7, 8 og 10 været anført under ét uden angivelse af typen af hjælpen. Dette foreslås ændret, så der fremgår en frist for hver af ydelsestyperne. Dette vil gøre det mere forståeligt for borgeren at finde fristen for den pågældende ydelsestype. Fristen er uændret 13 uger. Endvidere foreslår administrationen følgende nye frist: Lov om social service (serviceloven) hjemviste sager: I forbindelse med en ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) er der indsat en ny 3 a, hvoraf bl.a. følger, at de frister, som kommunalbestyrelsen har fastsat, også gælder, når en sag efter serviceloven hjemvises fra Ankestyrelsen. Dette betyder, at hvis udfaldet af en klagesag på servicelovs-området, som er behandlet af Ankestyrelsen, er, at Ankestyrelsen hjemviser sagen til fornyet sagsbehandling og afgørelse hos kommunen, skal kommunen behandle sagen igen efter den fastsatte frist på det pågældende sagsområde. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor kommunen modtager Ankestyrelsens hjemvisning. Hvis kommunen f.eks. har vedtaget en frist på to uger på det pågældende servicelovs-område, løber der dermed en ny frist på to uger fra modtagelsen af hjemvisningen. Lovgivningen giver mulighed for, at kommunen kan fastsætte kortere sagsbehandlingsfrister for hjemviste sager. Administrationen foreslår, at det under fristerne for lov om social service tilføjes, at sager der hjemvises af Ankestyrelsen, afgøres med den samme frist, som gælder for den pågældende sagstype. Opfølgning på overholdelse af sagsbehandlingsfristerne Ved den seneste behandling af sagsbehandlingsfristerne i Byrådet den 5. februar 2018 blev det oplyst, at der ville ske en opfølgning på fristerne samtidig med godkendelse af sagsbehandlingsfristerne for Følgende er oplyst fra de enkelte afdelinger: Borgerservice: Sagsbehandlingsfristerne overholdes. Sagsbehandlerne deler opgaveporteføljen således, at de ældste sager altid tages først, og sagsbehandlingstiden holdes derved under den gældende frist. Ved risiko for fristoverskridelse eksempelvis ved sygdom eller spidsbelastningsperiode er der opgavedeling med resten af Borgerservice, hvilket der føres ledelsesmæssig kontrol med. Arbejdsmarkedscenter og Ungeenheden: Overordnet set overholdes sagsbehandlingsfristerne. I det omfang sagsbehandlingsfristerne i konkrete sager ikke kan overholdes, orienteres borgeren om det og om begrundelsen for overskridelsen. Borgeren informeres samtidig om, hvornår sagen er færdigbehandlet. Børne- og Familierådgivningen: Som udgangspunkt overholder Børne- og Familierådgivningen sagsbehandlingsfristerne. Det kan nogle gange være nødvendigt at forlænge fristen, hvilket borgeren vil få besked om. Det gælder blandt andet sagsbehandlingsfrister vedrørende: Ansøgning om merudgifter til forsørgelsen af et barn med nedsat funktionsevne jf. Lov om Social Service 41, hvor der er en sagsbehandlingsfrist på otte uger. Ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste jf. Lov om Social Service 42 med en sagsbehandlingsfrist på otte uger. Udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser jf. Lov om Social Service med en sagsbehandlingsfrist på fire måneder.

33 Side 32 Årsagerne til forlængelse af fristen kan være: Afventning af lægeattest/hospital Afventning af statusudtalelse fra dagtilbud, skole og øvrige relevante samarbejdspartner Afventning af afholdelse af det tværfaglige dialogmøde. Børne- og Familierådgivningen er opmærksomme på, at enkelte borgere har givet udtryk for manglende tilbagemeldinger fra afdelingen. Ledelsen i Børne- og Familierådgivningen har et skærpet fokus på dette, og der arbejdes målrettet på, at Børne- og Familierådgivningen overholder sagsbehandlingsfristerne og styrker orienteringen til borgerne omkring deres sagsforløb. Arbejdet omkring dette vil blive uddybet i Børne- og Familierådgivningens kvartalsorientering, som vil blive forelagt Børne- og Undervisningsudvalget i oktober Socialpsykiatrien: Fristerne overholdes, og det tilstræbes, at der træffes afgørelse i løbet af tre til fem hverdage. Myndighedsenheden Myndighedsenhedens fagsystem er sat op til, at sagsbehandlere registrerer sagsbehandlingstider. Det har dog siden december 2018 ikke været muligt at trække rapporter på disse data i systemet, hvorfor ledelsen ikke har kunnet anvende denne ledelsesinformation i denne afrapportering. Myndighedsenheden foretager kvalitetssikring fire gange årligt, hvor der gennemgås sager på forskellige områder stikprøvevis. I den forbindelse følges der op på, hvorvidt afgørelserne er truffet indenfor sagsbehandlingsfristerne. Opfølgningen sker derudover i den daglige dialog mellem sagsbehandlere og ledelse. Det generelle billede er, at sagsbehandlingsfristerne overholdes i Myndighedsenheden. Der kan være særlige omstændigheder i konkrete sager, som gør, at det ikke er muligt at overholde fristen. Det kan eksempelvis skyldes, at det er vanskeligt at få aftaler med borger eller vanskeligt at få nødvendig dokumentation fra borger eller samarbejdspartnere. Dette gælder særligt på de områder, hvor der jf. ovenfor foreslås at forlænge fristerne, og hvor der er problemer med at overholde fristerne. Ligeledes kan ekstraordinært mange sager på et område periodevis betyde pres på sagsbehandlingsfristerne. I de få situationer, hvor sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes, informeres borgeren om dette, og borgeren oplyses om begrundelse herfor samt oplyses en ny frist for, hvornår sagen er færdigbehandlet. Offentliggørelse af sagsbehandlingsfristerne Sagsbehandlingsfristerne skal efter retssikkerhedsloven offentliggøres. Ringsted Kommune offentliggør sagsbehandlingsfristerne på kommunens hjemmeside. Den tidligere omtalte nye 3 a i retssikkerhedsloven indfører som noget nyt, at fristerne for behandling af sager efter serviceloven skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Således er der ikke på dette område valgfrihed om offentliggørelsesmåden. Dette krav er dog allerede opfyldt, idet alle kommunens sagsbehandlingsfristerne på det sociale område, herunder serviceloven, i forvejen offentliggøres på hjemmesiden. Inddragelse og høring Sagen sendes i høring hos Integrationsrådet, Ældrerådet og Handicaprådet. Økonomi Der er ingen økonomiske konsekvenser.

34 Side 33 Vurdering Administrationen vurderer, at der er tale om få ændringer, tilretninger og tilføjelser i forhold til listen med sagsbehandlingsfrister, som blev godkendt i Byrådet den 5. februar I forhold til fristen for hjemviste sager fra Ankestyrelsen foreslår administrationen som nævnt at fastsætte fristen til den frist, som gælder/er vedtaget for den pågældende sagstype. Hjemviste sager vil i en del tilfælde kunne behandles hurtigere end denne frist, f.eks. hvis der kun skal foretages få rettelser eller mindre ændringer i vurderingen, fordi den væsentligste del af sagsbehandlingen allerede er udført. I andre tilfælde vil der dog kunne være tale om, at der skal indhentes yderligere materiale fra borgeren eller fra eksterne, hvilket oftest vil gøre det nødvendigt med ny partshøring m.v., og i nogle tilfælde vil der være tale om, at sagsbehandlingen starter helt forfra. Efter administrationens vurdering vil det derfor være mest hensigtsmæssigt at operere med de samme frister for hjemviste sager. Sagsbehandlingen foretages altid hurtigst muligt, og sagsbehandlingsfristerne er derfor ikke et udtryk for, hvor lang tid en sagsbehandling vil komme til at tage, men alene udtryk for den normale maximale sagsbehandlingstid. Ændringerne inden for lov om social service på Myndighedsenhedens område vurderes at være nødvendige for at afspejle realiteterne, idet det ofte er vanskeligt at overholde de gældende frister på grund af lang sagsbehandlingstid som følge af indhentning af materiale fra borger og eksterne, f.eks. speciallæger og sygehuse, idet planlægning af møder med borgeren i praksis er en udfordring for fristoverholdelsen, og idet ikke mindst Ankestyrelsens praksis på flere områder stiller øgede krav til dokumentationen. For så vidt angår fristen for udarbejdelse af handleplan er det administrationens vurdering, at de nuværende frister ikke afspejler arbejdsgangene i praksis, hvor handleplanen i de fleste tilfælde udarbejdes som et integreret led i sagsbehandlingen afhængigt af den enkelte indsatstype, og at den foreslåede ændring af fristerne stemmer bedre overens med realiterne i den måde, der i praksis på nuværende tidspunkt arbejdes på. Indstilling Direktionen indstiller, at sagsbehandlingsfristerne med de foreslåede ændringer og tilføjelser godkendes. Beslutning i Handicaprådet den DH-siden i Handicaprådet har afgivet følgende høringssvar: DH anbefaler, at sagsbehandlingsfristen for 100-sager fastholdes. Det er ikke lykkedes os at få oplyst, hvorfor der er behov for, at sagsbehandlingsfristen forlænges med 4 uger. DH anbefaler, at såfremt sagsbehandler står i en situation, hvor det grundet en manglende lægeudtalelse ikke er muligt at overholde 16 ugers-fristen, så skal ansøger/borgeren oplyses herom, inden de 16 uger er gået. Ansøger skal samtidig have oplyst, hvilken lægeudtalelse der mangler for, at sagen er tilstrækkelig oplyst. Videre skal det fremgå, at lægeudtalelsen vil blive sendt i partshøring til ansøger, hvorefter der vil blive truffet afgørelse i sagen. DH finder det vigtigt og borgervenligt, at ansøger/borger på den måde er med i processen. Ej til stede: Jan V. Jakobsen

35 Side 34 Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Udvalget følger Ældrerådets indstilling. Ej til stede: Lars Tegl Rasmussen Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Udvalget indstiller, at der ikke godkendes forlængede sagsbehandlingsfrister. Udvalget tilslutter sig Handicaprådets bemærkninger. Ej til stede: Sadik Topcu Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet kan ikke anbefale, at tidsfristerne forøges. Hvis sagsbehandlingsfristen overskrides skal borgerne have skriftlig besked herom med begrundelse hvorfor samt information om ny tidsfrist hvornår man kan forvente, at sagen afgøres. Ej tilstede: Bent Jørgensen Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Udvalget anbefaler ikke, at sagsbehandlingsfristerne forlænges. Ej til stede: Britta Nielsen 13. Samlet Kommunal Tandpleje, forslag til Procesplan Åben sag Sagsid: 19/8174 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling X X X X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på, at der træffes beslutning om den videre proces der skal lede til en samlet fremtidig plan for den Kommunale Tandpleje. Herunder at afsætte de fornødne økonomiske ressourcer for realiseringen af udvalgte delprocesser. Beskrivelse af sagen Byrådet besluttede på møde d. 10. september 2018 (pkt. 10), at der skulle foretages en undersøgelse af om en samling af de fire eksisterende skoletandklinikker i én central klinik vil give en større værdi af tandplejeindsatsen for børn og forældre i Ringsted Kommune, en bedre udnyttelse af den samlede økonomiske ressource til tandplejen, samt mere attraktive stillinger, som styrker den fremtidige rekruttering både på medarbejder- og lederniveau.

36 Side 35 Administrationen orienterede på byrådsmøde d. 25. juni 2019 (pkt. 12) om sin internt udarbejdede forundersøgelse, der beskriver eksisterende forhold i tandplejen, samt potentialer ved samling af tandplejen i én centralklinik, såvel organisatorisk som muligheder for fysisk placering. I forbindelse med den politiske sagsbehandling af administrationens orientering, bemærkes det fra Børne- og Undervisningsudvalget, samt Plan- og Boligudvalget, at det skal undersøges om en central tandklinik kan placeres i forbindelse med Sundhedshuset eller ved køb af eksisterende centralt beliggende bygninger. Økonomiudvalget bemærkede, at der ønskes en sag med forslag til proces der kan føre frem til en samlet plan for den kommunale tandpleje i Ringsted Kommune. Med afsæt i Økonomiudvalgets bemærkninger, fremlægges der i denne sag forslag til procesplan. Inddragelse og høring Ved gennemførelse af den foreslåede procesplan vil brugere af den kommunale tandpleje, samt medarbejderrepræsentanter fra tandplejen blive inddraget. Endvidere vil der blive gennemført repræsentative borgerinterviews for at afdække forventninger og ønsker til den kommunale tandpleje. Økonomi Ingen Vurdering Ligesom det er beskrevet i orienteringssagen (Byrådsmøde d. 25. juni 2019, pkt. 12), er det fortsat administrationens vurdering at der er betydelige potentialer ved samling af den kommunale tandplejes ydelser i én central klinik. Administrationen vurderer at det beskrevne potentiale procesmæssigt skal afdækkes med et 10-års sigte, således at den kommunale tandpleje fremtidssikres. Herunder at analysere udviklingen i; lovbestemte behandlingstilbud, den almene tandsundhed, Ringsted Kommunes demografiske sammensætning, udviklingen i fysiske rammer for tandpleje, herunder eventuelle mobile klinikløsninger samt det personalemæssige rekrutteringspotentiale. Når disse analyser foreligger kan der tegnes et endnu mere konkret billede af hvilke opgaver tandplejen kan og skal udføre i 2030, samt hvilke potentialer og udfordringer dette vil medføre. Administrationen foreslår derfor at der gennemføres nedenstående procesplan.

37 Side 36 Fase 0 I fase 0 afdækkes og beskrives tandplejens eksisterende forhold. Arbejdet vil være en direkte viderebearbejdning af de informationer som blev forelagt byrådet i orienteringssagen d. 25. juni Der vil blive lagt særlig vægt på at beskrive samtlige ydelser som leveres af egen organisation, samt hvilke ydelser som p.t. er udliciteret til private eller andre offentlige aktører. Fasen foreslås igangsat umiddelbart efter politisk behandling af nærværende dagsordenspunkt, og forventes at være gennemført ultimo Fase 1 og 2 I fase 1 analyseres fremtiden for den kommunale tandpleje med 10 års sigte. Der analyseres bl.a. på den demografiske udvikling i kommunen, den forventede udvikling i den almene tandsundhed. udviklingen i behandlingstilbud og behov herfor samt det fremtidige rekrutteringspotentiale. Der vil endvidere blive gennemført repræsentativt dækkende borgerinterviews, for at afdække forventninger og ønsker til den kommunale tandpleje, herunder fysisk placering og tilgængelighed.

38 Side 37 I fase 2 bearbejdes analyserne fra fase 1 til en visionær rammebeskrivelse for den kommunale tandpleje i Der vil blive beskrevet forskellige scenarier for, hvordan den realiserede vision kan se ud i praksis. For hvert scenarie beskrives bl.a. - Behandlingstilbuddene, der leveres i kommunalt regi - Tandplejens organisering - Fysiske placering, størrelse og tilgængelighed - Økonomiske rammer Fase 1 planlægges gennemført i første halvår 2020 og fase 2 gennemføres i umiddelbar forlængelse med forventet færdigt udkast til visionsbeskrivelse i august Politisk behandling Når udkastet til vision og scenarier foreligger, vil materialet blive præsenteret til politisk behandling. Administrationen vil bede byrådet om at træffe beslutning for den videre realisering af visionen, herunder evt. afsættelse af anlægsmidler. Det er administrationens sigte at præsentere Byrådet for minimum 3 scenarier, hvor en fastholdelse af eksisterende rammer og organisering, også vil være et scenarie. Fase 3 I fase 3 realiseres den politisk vedtagne vision. Fasen er tidsmæssigt disponeret til at vare fra 2021 til Længden på processen skal ses i det lys, at den vedtagne vision for tandplejen, må forventes at indeholde løbende ændringer af eksempelvis ydelser gennem årrækken. De evt. fysiske tiltag, som eksempelvis byggeri af ny klinik, påtænkes at skulle gennemføres tidligt i processen. Indstilling Direktionen indstiller, at det besluttes at gennemføre den af dagsordenen beskrevne procesplan. Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Taget til efterretning. Ej til stede: Lars Tegl Rasmussen Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Indstillingen tiltrådt. Udvalget ønsker sagen genoptaget efter fase 0 med henblik på en status. Ej til stede: Sadik Topcu Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Anbefales godkendt med bemærkning om, at udvalget ønsker sagen genoptaget efter fase 0 med henblik på en status. Ej til stede: Britta Nielsen 14. Budgetrapport 2 pr. 30. juni 2019 Åben sag Sagsid: 19/14134 Sagen afgøres i: Byrådet

39 Side 38 Bilag: 1 Bilag 2 - Skattefinansieret drift.pdf (113008/19) 2 Bilag 3 - Foreslåede budgetændringer 2. kvt..pdf (112639/19) 3 Bilag 4 - byudvikling pdf (112634/19) 4 Bilag 5 - Specificeret anlægsoversigt pdf (112635/19) 5 Bilag 6 - Konsulentydelser 1. halvår 2019 (112596/19) 6 Bilag 1 Budgetrapport korrigeret (117829/19) Indledning Sagsgang: Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU Indstilling x x x x x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Hermed forelægges kommunens budgetrapport 2. kvartal 2019, for perioden 1. april 2019 til 30. juni Budgetrapport 2 bygger på faktisk forbrug for de første 6 måneder af året. Der rapporteres om de enkelte afdelingers forventede regnskabsresultat for hele året, og afvigelsen er beregnet i forhold til det korrigerede budget 2019, inkl. overførsler fra Ud over rapportering på drift, renter og anlæg rapporteres der også på kommunens likviditet, samt kommunens låne- og investeringsportefølje, se bilag 1. Beskrivelse af sagen Selve afrapporteringen på tabelform fremgår på laveste bevillingsniveau delt i indtægter og udgifter i bilag 2. I bilag 3 fremgår detaljerne vedr. de tekniske budgetændringer, der nævnes i rapporten, og som søges godkendt i forbindelse med sagen. Detaljer vedr. køb og salg i Byudviklingsfonden fremgår af bilag 4. Detaljeret anlægsoversigt fremgår i bilag 5. Resultat af ordinær drift Der er i det korrigerede budget forventet et ordinært driftsoverskud på 31,1 mio. kr. efter indarbejdelse af driftsoverførsler fra 2018 og andre reguleringer. Forventningerne til den ordinære drift viser et driftsoverskud på 49,5 mio. kr. hvilket er 18,4 mio. kr. højere end budgetteret. Det bemærkes at mindreforbrug på 17,3 mio. kr. i den skattefinansierede drift reelt er 13,2 mio. kr. lavere, fordi det inkludere et mindreforbrug på 13,2 mio. kr. til aktivitetsbestemt medfinansiering vedr med betaling i De 13,2 mio. kr. er derfor ikke et mindreforbrug, men en udskudt betaling. Det reelle mindreforbrug på den skattefinansierede drift er således 2,6 mio. kr. og den reelle forventede afvigelse på det ordinære resultat er således 5,2 mio. kr.

40 Side 39 Tabel 1: Ordinært resultat Hele kr. Forv entet Forbrug Korrigeret budget Forbrugs- % pr. Forv entet Forv entet afv igelse regnskab 2019 afv igelse i % regnskab Finansiering % % 2 Skattefinansieret drift % % 3 Renter % % Resultat ordinær drift Note: Negative tal angiver indtægter. Positive tal angiver udgifter. I kolonne Forv. afv regnskab 2019, angiver negative tal merudgifter/mindreindtægter og positive tal angiver mindreforbrug/merindtægter. Sidste kolonne viser anvigelsen i %. Negativ procentafvigelse angiver merudgifter samt mindreindtægter. Serviceudgifter Der forventes serviceudgifter i 2019 på 1.586,3 mio. kr., hvilket er 1,3 mio. kr. under servicerammen, der udgør 1.587,6 mio. kr. Servicerammen beregnes ud fra de samlede driftsudgifter, tillagt indtægter fra den centrale refusionsordning og tab af lejeindtægter mv. vedrørende ældreboliger. Derfra trækkes de samlede overførselsudgifter, udgifter til de forsikrede ledige, aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet, samt udgifter til tjenestemandspensioner i forsyningen. Såfremt kommunerne samlet set overskrider servicerammen, vil der dels blive en kollektiv sanktion og dels en individuel sanktion. Den kollektive sanktion udgør 40 % af rammeoverskridelsen og vil ramme alle kommuner også dem der overholder deres andel af servicerammen. Den individuelle sanktion udgør de resterende 60 % af rammeoverskridelsen. Den endelige sanktion afhænger af, i hvilket omfang den samlede serviceramme for alle landets kommuner bliver overskredet. Finansiering Kommunens finansieringsbudget er på ca mia. kr., og der forventes p.t. en merindtjening på 0,2 mio. kr. Skattefinansieret drift For den skattefinansierede drift er det samlede budget 2.201,2 mio. kr. og der forventes et mindreforbrug på 15,8 mio. kr., se nedenstående tabel og efterfølgende kommentarer til de enkelte udvalg.

41 Side 40 Økonomiudvalget På økonomiudvalgets område forventes et samlet merforbrug på 1,4 mio. kr. Merforbruget dækker over et merforbrug på 3,9 mio. kr. på Ledelse og personale, her af 3,2 mio. fra Administrationsbidrag fra konto 5. Der er et forventet mindreforbrug på 2,6 mio. kr. på den Sociale Investeringsfond. Klima- og Miljøudvalget På Klima- og Miljøudvalgets område forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Plan- og Boligudvalget På Plan- og Boligudvalgets område forventes et merforbrug på 0,7 mio. kr. Merforbruget kan henføres til Ejendomsstaben som forventer et merforbrug på 1,0 mio. kr. i Børne- og Undervisningsudvalget På Børne- og Undervisningsudvalget område forventes et samlet mindreforbrug på 0,8 mio. kr. På området Skoler forventes et mindreforbrug på 2,4 mio. kr., på området for Dagstilbud forventes et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. som kan henføres til institutionsbevillingerne. På Børn og Unge forventes et merforbrug på 3,5 mio. kr. heraf kan et merforbrug på 3,0 mio. kr. henføres til Udvalgsbevillinger foranstaltninger. Social- og Arbejdsmarkedsudval På Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område forventes samlet set et mindreforbrug på 13,0 mio. kr. Heraf kan de 13,2 mio. kr. henføres til aktivitetsbestemt medfinansiering. Ringsted Kommunes aktivitetsbestemte medfinansiering betales i forhold til borgernes forbrug af de sundhedsydelser som regionerne stiller til rådighed. Mindreforbruget udlignes stort set af en allerede planlagt a conto-afregning for 2019 som kommer i Hvis der korrigeres for aktivitetsbestemt medfinansiering forventes der et merforbrug på 0,2 mio. kr. På Sundhedsområdet forventes et samlet mindreforbrug på 14,0 mio. kr., heraf kan de 13,2 mio. kr. henføres til aktivitetsbestemt medfinansiering. Hvis der korrigeres for den aktivitetsbestemte medfinansiering forventes der et samlet mindreforbrug på 0,8 mio. kr. På Handicap, social og psykiatri forventes et merforbrug på 2,6 mio. kr., heraf 2,5 mio. kr. på uvalgsbevillinger Myndighedsenheden. Det største merforbrug er på Botilskud hvor der forventes et merforbrug på 3,3 mio. kr. På Unge Social forventes et merforbrug på 1,1 mio. kr. og på beskæftigelsesområdet et merforbrug på 1,0 mio. kr.