EFFEKTIV FACEBOOK-KOMMUNIKATION - TRIN FOR TRIN

Transkript

1 EFFEKTIV FACEBOOK-KOMMUNIKATION - TRIN FOR TRIN

2 INDLEDNING Hvad er forskellen på en side og en gruppe? Hvornår er det bedste tidspunkt at poste på Facebook? Og hvordan får vi flere til at klikke synes godt om? Det er nogle af de spørgsmål, vi oftest bliver stillet, når vi på Danmarks Kirkelige Mediecenter underviser og rådgiver i brugen af Facebook. Svarene og en masse andre fifs har vi samlet i denne lille guide. Vi håber, den kan være med til at kickstarte jeres succes på Facebook. Så I får en relevant og engageret dialog med jeres målgruppe. Det er nemlig det, Facebook kan. Før vi for alvor kaster os over det med Facebook, så vil jeg gerne lige knytte et par kommentarer til den måde, vi bruger og ikke bruger nettet på i dag. Det har nemlig stor betydning for vores kommunikation på især Facebook. God fornøjelse 2

3 AT SURFE ELLER SIDDE I TÅRNET Den måde, man bruger nettet på, har ændret sig de seneste år. Du kender måske begrebet at surfe på nettet. Hvor man søger rundt på må og få, indtil man finder noget interessant. Old news. Sådan bruger man ikke nettet i dag. Facebookekspert Thomas Bigum har et godt billede på dette. Nemlig at brugerne i dag sætter sig op i et udkigstårn for derfra at holde øje med interessant indhold, der sejler forbi. Et sådant udkigstårn er for eksempel Facebook. Her holder man øje med sin nyhedsstrøm, hvor venner, virksomheder, organisationer og kirker deler indhold, de finder relevant. På den måde holder man sig opdateret. Man hopper ikke selv op på surfbrættet for at afsøge hvert et hjørne af verdenshavene. Det er selvfølgelig en generel tendens. Det er ikke sort/hvidt, og der surfes også stadig for at finde informationer. Men det er vigtigt at gøre op med forestillingen om, at bare fordi man har lagt noget på nettet, så bliver det også set. Hvis nogen falder over det, så er det selvfølgelig skønt. Men vi bliver også nødt til at gøre en (markedsførings-)indsats for, at vores indhold sejler forbi dem, der har sat sig godt til rette i udkigstårnet. Mere om det lige om lidt. 3

4 FACEBOOK - DEN KORTE HISTORIE Lad os starte helt ved Adam og Eva: Hvad er Facebook? Det er et website, der har til formål at holde online forbindelse mellem familie, venner og bekendte. Når man opretter sig på Facebook, skaber man sin egen profil, hvor man fortæller lidt om hvem man er et slags CV, men på den uformelle og til tider lidt humoristiske måde. Når man har oprettet sin profil går man på opdagelse på Facebook, for at finde folk man kender og tilføje dem som venner. Når man har tilføjet de første, så hjælper Facebook også automatisk på vej, ved at foreslå andre, man måske kender. Hvis du for eksempel tilføjer to, du har gået i skole med, så gætter Facebook på, at du også kender andre, som har netop de to venner til fælles med dig. Det, der gør Facebook interessant er, at man kan holde sig orienteret om, hvad der sker af små og store ting i vennernes liv. Man skriver løbende om alt fra fortællingen om en pudsig hændelse til, at nu er man blevet gift eller bedstemor til tvillinger. Vi er vel alle lidt nysgerrige Der er selvfølgelig stor forskel på, hvor ofte man skriver en statusopdatering. Nogen gør det flere gange om dagen, for andre kan der gå måneder i mellem. Hvad virker bedst? Ja, det kan der ikke gives et endegyldigt svar på. Men som al anden kommunikation, kan jeg anbefale, at du overvejer, om modtageren er interesseret i at høre om det, du har på hjertet. At du er på vej i seng: Nej vel. At du lige har bestilt ferie til et skønt lille hotel i Frankrig: Sandsynligvis. At du har fået nyt job, er blevet bedstemor, har købt et nyt hus eller andre større livsbegivenheder: Helt sikkert. Men hvis Facebook handler om at kommunikere med sine venner, hvor kommer det med organisationer og kirker så ind? Hæng på, det kommer vi til. 4

5 HALVDELEN AF DANMARKS BEFOLKNING ER PAÅ FACEBOOK HVEM ER PÅ FACEBOOK Det er rigtig rigtig mange af os. Nemlig 2,8 millioner danskere. Det vil sige lige omkring halvdelen af Danmarks befolkning. Yep, det er mange. Som du nok vil forvente, er der flest i aldersgruppen år. Faktisk er der helt utrolig mange 13- og 14-årige. Aldersgrænsen for Facebook er 13 år, så mon ikke, der er en enkelt 11- eller 12-årig, der har sneget sig ind under påskud af at være mindst 13 år. Men selv om din kernemålgruppe ikke er under 23 år, så er der alligevel god grund til at hoppe med på bølgen med en Facebookside. Vi skal nemlig op til 35-års alderen, før vi når under 75% af en årgang, der er på Facebook. Og selv blandt de 65-årige er omkring 25% på Facebook de skal jo følge med i børnebørnenes liv og hverdag. EN GUIDET TOUR PÅ FACEBOOK Når man logger ind på Facebook, kommer man som det første til nyhedsstrømmen. Det er her, man opholder sig 90% af tiden. Ind i nyhedsstrømmen kommer statusopdateringer fra venner og bekendte, brands, organisationer og kirker, man har valgt at synes godt om. Og selvfølgelig også alle de links og billeder, der følger med. Personlige profil: Her kan man få et samlet overblik over de statusopdateringer, en enkelt person har skrevet gennem tiden. Man kan selv ved hjælp af privatlivsindstillingerne bestemme, om det kun er venner, eller det er alle og enhver, der kan se forskellige typer indhold. Gruppe: Facebooks grupper er beregnet for mindre grupper af mennesker. For eksempel en gruppe af frivillige, et udvalg eller måske konfirmanderne. Fordelen ved grupper er, at de kan gøres lukkede, sådan at kun gruppens medlemmer kan se indholdet. Man kan kræve at medlemmer skal godkendes, før de bliver lukket ind. Man skal være opmærksom på, at visse funktioner i grupper forsvinder, hvis gruppen bliver alt for stor. Den er som sagt primært beregnet til samarbejde mellem forholdsvis få mennesker. Side: Facebooks sider er til virksomheder, brands, organisationer, kirker og meget andet. Mange funktionaliteter på sider minder om dem, der er på personlige profiler man skriver statusopdateringer på samme måde, kan tilføje oplysninger om brandet, kan synes godt om andre sider osv. Der er desuden et omfattende statistikapparat tilknyttet. Du kan få en masse at vide om, hvor mange der har både set og interageret med dine statusopdateringer. Snart kan du sikkert også få at vide, hvad den gennemsnitlige skostørrelse er for dine fans. Ville det ikke være rart at vide? 5

6 KOM IGANG Der er to måder at oprette en side på Facebook. Har du allerede selv en personlig profil så login og gå til en hvilken som helst eksisterende side for en virksomhed, organisation eller kirke. Her er der en knap, Opret en side, i øverste højre hjørne. Du kunne for eksempel surfe forbi DKM s side: og klikke på knappen der (husk også lige at klikke på synes godt om lige under coverbilledet så får du automatisk mange flere Facebooktips direkte i din egen nyhedsstrøm). Du bliver nu ført gennem et simpelt oprettelsesforløb, hvor du skal vælge type/branche, skrive en kort tekst om din kirke eller organisation, samt uploade et billede. Både teksten og billedupload kan du også springe over og udfylde senere. Det er helt op til dig. Og det kan selvfølgelig ændres senere. Når du opretter siden, mens du er logget ind, vil du altid have adgang til både din egen personlige profil og din side fra samme login. Skal andre være administratorer på din Facebookside, så vil de ligeledes have adgang til siden, når de logger ind på deres egen profil. Du behøver altså ikke dele dit eget Facebooklogin el.l. Hvis du ikke i forvejen har en personlig profil, så oprettes en side ved hjælp af et lille link nederst på Facebooks forside Oprettelsesforløbet er næsten det samme, bortset fra at du skal angive en adresse og et password. Vupti, så er du i gang 6

7 AT NÅ UD I NYHEDSSTRØMMEN Hjertet af Facebook er statusopdateringen. Det man skriver på organisationens eller kirkens side og som bliver sendt derfra ud i folks nyhedsstrøm. Det kan blandt andet være korte tekster, billeder, videoer og links til relevante websites og artikler. Målet er altså at få folk til at lægge mærke til dine statusopdateringer i deres nyhedsstrøm. For at du kommer ud i nyhedsstrømmen, skal vedkommende oprette en slags abonnement ved at klikke synes godt om på siden. Det er altså første mål: at få folk til at synes godt om. Men hermed er din lykke desværre ikke gjort. De fleste har nemlig så mange venner og følger så mange sider, at der slet ikke er plads til alle statusopdateringerne i deres nyhedsstrøm. Og særligt ikke i den sortering, der hedder tophistorier, som de fleste bruger. Derfor laver Facebook 3 en + vurdering 2 af statusopdateringer + 6 baseret =12 på et komplekst regnestykke der inkluderer: Aktualitet + engagement + popularitet = succes Aktualitet. Indhold, der er mere end en dag gammelt, er næsten altid ude af billedet. Engagement. Har brugeren tidligere interageret med dine statusopdateringer? Klikket synes godt om, kommenteret eller delt? Jo længere tid det er siden, du har fået en reaktion, jo lavere scorer du på denne skala. Popularitet. Har andre kommenteret eller klikket synes godt om til statusopdateringen, så rykker den straks længere op i hierarkiet. Specielt hvis det er brugerens venner, der har vist interesse for din statusopdatering. Så giver det bonus. Dem, der ikke scorer højt nok på disse tre parametre, bliver aldrig vist i folks nyhedsstrøm. Det er hårde odds, du er oppe imod, men heldigvis er der et par simple fifs, du kan benytte dig af i ny og næ. De har begge til formål at få kommentarer, så du kan score lidt højere på engagementsskalaen: Stil spørgsmål. Gerne noget der provokerer til respons. Skriv sætninger, som folk skal fuldføre. For eksempel På en søndag formiddag vil jeg helst Det skal selvfølgelig mixes med andet indhold topskarpe kommentarer, billeder og andet godt indhold. Du skulle jo helst ikke fremstå som Spørge-Jørgen i Facebookforklædning. 7

8 MÅL OG MÅLGRUPPE: HALLO, HVAD VIL DU MED DET HER? Selv om fingrene allerede er på tasterne og klar til at skrive statusopdateringer og dele indhold, så vent lige et øjeblik. Inden du poster i vildskab vil jeg gerne bede dig overveje hvad du vil med din Facebookside. Glem ideen om, at du kan kommunikere med alle hele verden, intet mindre med én og samme Facebookside. En kæk konfirmand, en fortravlet familiefar og en aktiv, men pensioneret sygeplejerske vil ikke have mange interesser til fælles. Og hvis du prøver at tale til dem alle, så ender du med at være irrelevant for dem alle. Så definer din målgruppe. Forestil dig én fiktiv repræsentant for denne målgruppe og beskriv vedkommende med alder, beskæftigelse, interesser, Facebookvaner m.m. Det er ham eller hende, du skal skrive alle dine statusopdateringer til. Når du har et klart billede af din målgruppe, så sæt nogle mål. Hvilket udbytte vil du gerne have af din indsats på Facebook? Vil du gerne have folk til at dukke op til jeres arrangementer? Høre målgruppens oprigtige mening om forskellige tiltag? Indgå i en dialog om relevante emner? Facebook tager tid. Meget tid. Så sørg for at vælge en målgruppe og et mål, der er indsatsen værd. 8

9 DEN GODE STATUSOPDATERING For at understrege min pointe vil jeg gerne dele en lille historie med dig. Den er tyvstjålet og let modificeret fra bogen Made to stick why some ideas survive and others die af Chip og Dan Heath. Den lyder således: En klasse journaliststuderende fik på første skoledag til opgave at skrive en historie til skolebladet. Læreren gav dem en masse relevante facts at skrive ud fra: Den følgende torsdag skulle alle lærere på konference med topskarpe oplægsholdere. Blandt andre antropolog Margaret Mead, guvernør Edmund Pat Brown m.fl. Og eleverne skrev og skrev. Men da læreren efterfølgende skimmede opgaverne igennem kunne hun hurtigt konstatere, at ingen af dem havde fanget den vinkel, der var allermest relevant for et skoleblad: At alle eleverne ville få fri denne torsdag Husk at vurdere enhver statusopdatering ud fra, om den er relevant for din målgruppe. Er det mest dig, der har et behov for at kommunikere, så tænk dig om en ekstra gang. 9

10 TÆNK I BILLEDER Coverbilledet er det billeder, der ligger øverst på siden. Det er det første dine besøgende ser, og er derfor et meget vigtigt signal om, hvilken stil og tone, der er på denne Facebookside. Det er med til at afgøre, om de klikker på synes godt om. Eksperterne i sociale medier fra Mashable har lavet et eyetrack-studie, der viste, at øjnene næsten udelukkende bevæger sig omkring coverbilledet og de fire rektangulære ikoner, der ligger til højre på siden lige under synes godt om -knappen. Så brug noget tid på at finde et topklasse billede eller en god illustration, der giver masser af blikfang. Billedet skal være 851 pixels bredt og 315 højt, så find et foto eller få lavet en grafik, der passer godt til dette bredformat. Tænk gerne i billeder med mennesker på der er ikke noget så engagerende som det. Oven på coverbilledet i venstre side ligger profilbilledet. Det billede, der bliver vist ud for alle de statusopdateringer, du laver på siden. Og altså også det, der identificerer jer som afsender, når opdateringen ryger ud i folks nyhedsstrøm. Billedet er 180 x 180 pixels. Vælg også det med omhu. 851 X315 PIXELS 180 X180 PIXELS COVERBILLEDE ER OG PROFILBILLEDE ER Coverbillede 10

11 SKRIV GODT TIL SOCIALE MEDIER Det er en kunst at skrive en god statusopdatering, som får folk til at klikke synes godt om og kommentere. Men der er heldigvis et par sproglige virkemidler, du kan bruge: Gør det kort. Punktum. Korte ord og korte sætninger. Maksimalt 250 tegn, meget gerne mindre. Sørg for at opdateringen vækker nysgerrighed hos læseren, så vedkommende deler, klikker eller på anden måde reagerer. Brug aktive verber. Det gør dit sprog mere levende. Fx Vi går på opdagelse i kirketårnet og Anne-Mette fortæller barske bibelhistorier. Skriv det vigtigste ord først. Måske når læseren ikke længere end til første eller andet ord, så sørg for, at de er gode. Fx Opdagelsesrejse i kirketårnet oplev historien om Babelstårnet mens vi klatrer opad. Husk at din opdatering ender i nyhedsstrømmen mellem brugerens veninde, der har postet et billede af sit barn på trehjulet cykel, og en kammerat, der har været på stadion til kamp mellem AGF og Brøndby og skriver kom så de hviiiie. Du kan sagtens poste halvfilosofiske statusopdateringer, men det er en god ide at gøre det med et glimt i øjet. 11

12 RAM TIDSPUNKTET, HVOR FACEBOOK GIVER STØRST EFFEKT Der er ikke noget endegyldigt svar på, hvornår på dagen eller ugen, det er bedst at sende en statusopdatering ud. Det varierer alt efter, hvem der er din målgruppe. Tjekker de Facebook i arbejdstiden, i frokostpausen eller om aftenen når ungerne er puttet? Og er de oftest på i weekenden eller på hverdage? Det ved du sikkert bedst. Et er dog ret sikkert: Det er ikke nødvendigvis i din arbejdstid! Så måske skal du tjekke ind torsdag aften kl. 20 for at skrive en opdatering eller måske tidligt mandag morgen, så den er klar til dem, der liiiige tager et kig på Facebook, inden de kaster sig over alle ugens opgaver. Tidligere undersøgelser har vist, at netop kl. 20 om aftenen er der mange på Facebook - men det betyder selvfølgelig også, at der er kamp om pladsen i folks nyhedsstrøm. Du kan heldigvis også planlægge statusopdateringer til offentliggørelse i fremtiden. Skriv en opdatering og klik på det lille ur i venstre hjørne under tekst-feltet. Tilføj år, derefter får du mulighed for at tilføje måned, derefter dag osv. Men husk, at det er god stil at holde øje med siden i timerne efter opdateringen. Hvis nu du skulle være så heldig, at få mange kommentarer. Du kan bruge Facebooks statistik-system indblik til at vurdere, hvilke statusopdateringer du når længst ud med. Ud over emnet og ordlyden for de mest succesfulde opdateringer, så hold også øje med, hvornår på dagen og ugen, du har postet dem. Måske har det også været en faktor i spillet? 12

13 FORTÆL VERDEN OM DIN SIDE Som jeg skrev i indledningen, så kommer folk desværre ikke surfende forbi af sig selv, bare fordi du er derude. Det gælder om at få indholdet hen under deres næse. Invitér venner og bekendte og bed om deres hjælp til at nå længere ud. Brug hjemmesiden og nyhedsbrev, magasiner og kirkeblade, flyers og postkort til at promovere jeres Facebookside. Fortæl folk præcis, hvad de kan forventet at få i deres nyhedsstrøm, hvis de vælger at klikke synes godt om. Og sørg for at dit tilbud er så godt, at de bare må følge jer. Og så skal det selvfølgelig hele tiden bakkes op af topklasse indhold, som bliver kommenteret og delt i et væk. Jeg glæder mig til at se jer i min nyhedsstrøm. Marie Halkjær Kragelund 13

14 MERE FACEBOOK Tag på Facebook-kursus: Tjek dkm.dk/kurser for mere information om kommende kurser og 1-1-undervisning. Vi laver også skræddersyede strategier, coverbilleder, Facebookapps og meget mere. Kontakt os, hvis du vil høre mere. Danmarks Kirkelige Mediecenter Foto: Gilles Chiroleu, Coolio Claire, MP Clemens, Dafne Cholet, Sarah Reid, Gustavo Veríssimo 14