skal redde dansk erhvervsliv

Transkript

1 Den bedste ejer Bedre ejere skal redde dansk erhvervsliv Vækst er svaret på dansk økonomis problemer, og et ejerskifte kan være svaret på udfordringen, lyder det fra 10 erhvervsledere, som Børsen har sat stævne AF TOM FROVST FOTO: ThOMAS NielSeN For at være den bedste ejer af en virksomhed skal man kunne tilføre den rigtige ledelseskraft og kapital, så virksomheden kan skabe mere værdi end en anden potentiel ejer. Det er en række danske topledere enige om, men det store problem i dansk erhvervsliv i øjeblikket, hvor den økonomiske krise begrænser muligheden for værdiskabelse, er, at ganske få virksomhedsejere kigger indad for at vurdere, om de er de bedste ejere til at skabe den nødvendige værdi i de kommende år. en undersøgelse foretaget af konsulentvirksomheden Quartz+Co viser, at 57 pct. af danske virksomheder angiver Danmark som det marked, hvor virksomhedernes vækst skal komme fra i de kommende fem år. Med ringe økonomisk vækst i Danmark risikerer disse virksomheder at blive overhalet indenom af konkurrenter, der ser vækstmulighederne i de nye markeder. Derfor er tidspunktet nu til at overveje, om en anden ejerstruktur kan tilføre virksomhederne værktøjer, der kan øge værdiskabelsen.»mange regner med, at de kan løse deres problemer ved at fortsætte med at satse på det danske marked, men kan de nu det i de kommende år? Det er vigtigt at få taget beslutningen om at fusionere eller sælge i tide i stedet for at gøre det for sent, som man tit ser,«siger lasse Bolander, bestyrelsesformand i Coop. Men spørgsmålet er, hvilken ejer er den bedste til at skabe den konkurrencekraft, der er brug for i en række mindre og mellemstore danske virksomheder, der behøver et skub eller en hjælpende hånd til at skabe en bedre positionering på de globale markeder. Børsen har sammen med Quartz+Co sat otte topfolk fra dansk erhvervsliv stævne for at diskutere begrebet»bedste ejer.«det er ufattelig vanskeligt for mindre virksomheder at vove sig ud på de hurtigvoksende eksportmarkeder. Det kræver ikke bare risikovillighed og kapital, men også viden om lokale markedsforhold og kutymer. Det er i mange tilfælde en begrænsning, for at virksomhederne af egen kraft finder eksportvejen.»mange danskere forstår ikke, hvad det er, der foregår i de nye markeder, og mange mindre virksomheder skal have nogen til at hjælpe sig. Nogen som kan det og allerede har prøvet det. Jeg har ikke nogen løsning på det. Jeg kan bare Panelet: l Bent erik Carlsen, bestyrelsesformand, Vestas. l Jesper Brandgaard, koncernøkonomidirektør, Novo Nordisk l Jørn Ankær Thomsen, bestyrelsesformand, Schouw & Co. l Kristian May, adm. direktør, MT højgaard l lasse Bolander, bestyrelsesformand, Coop l Mette Kirstine Agger, executive director, lundbeckfond Ventures l Mikael Thinghuus, adm. direktør, Royal Greenland l Peter Korsholm, partner, eqt Partners l Søren P. Olesen, adm. direktør, Flügger l Thomas Stig Plensborg, professor, Copenhagen Business School se, at det er en vældig barriere,«siger Bent erik Carlsen, bestyrelsesformand i vindmøllekoncernen Vestas. Rigtigt mange af disse virksomheder kunne måske via fusioner, opkøb eller frasalg tilegne sig de fornødne kompetencer på ledelse, salg eller produktion, så vejen til de nye markeder afkortes. hvor de største danske virksomheder nok skal klare sig igennem krisen, så er der længere nede i lagene store udfordringer.»hele underskoven af dansk erhvervsliv ser ud til at lide og blive ved med at lide. For dem er diskussionen om den rette ejer vigtig. Jeg opfatter det som et samfundsmæssigt problem, hvis man har en hel underskov af virksomheder, som ikke ønsker at tænke ud af boksen,«siger lasse Bolander. Virksomheder skal udnytte krisen Og den umiddelbare krise i verdensøkonomien kan være en kærkommen påmindelse til mindre virksomhedsejere og ledere om at tage fat på diskussionen, om selskaberne i dag har den rigtige ejer bag sig til at sikre vækst og værdiskabelse fremadrettet.»der er jo privatejede virksomheder, som dybest set har brug for at revitalisere deres strategi og risikovillighed. Der tror jeg på mange måder, at det er nød og usikkerhed, der skaber behovet. Og kriser er ikke dårlige i den sammenhæng,«siger Søren P. Olesen, adm. direktør i malervarekoncernen Flügger. han peger på, at bliver en virksomheds egen andedam for tryg og sikker, så fastholder det virksomheden og blokerer for behovet til at udvikle sig. Sammen med konkurrence udefra, så er kriser gode til 1. Thomas Stig Plensborg. 2. Mikael Thinghuus. 3. Peter Korsholm. 4. Jesper Brandgaard

2

3 Jørn Ankær Thomsen 2. Mette Kirstine Agger at sætte fokus på diskussionen om den bedste ejer. Men selv om der er behov for at overveje ejersituationen i mange familieejede virksomheder, så er det langtfra sikkert, at det vil ske.»problemet ligger ikke så meget i de børsnoterede selskaber, men som et samfundsproblem, hvor vi har en hel skov af gode muligheder i dansk erhvervsliv, som er blokeret af en lang række mennesker, som dybest set ikke ved, hvad de skal give sig til, hvis ikke de har deres virksomhed,«siger Søren P. Olesen. Virksomhederne lever i en dynamisk verden, og nogle gange kommer ejerskabsmodellen ud af trit med den virkelighed, som man befinder sig i. ifølge Thomas Stig Plensborg, professor ved CBS, er det påvist i undersøgelser, at danske virksomheder i gennemsnit får et lavere afkast, når virksomheden går i arv til et familiemedlem, frem for at virksomheden sælges til en part uden for familien.»set fra en samfundsmæssig vinkel, så har vi jo 100 store virksomheder, og små virksomheder, og mange af dem er familieejede. For at sikre den rigdom, der ligger i disse virksomheder, er det afgørende, at de demografisk betingede ejerskifter lykkes de næste 5-10 år,«siger Thomas Stig Plensborg. indtoget af kapitalfonde i dansk erhvervsliv har været medvirkende til, at danske virksomheder i dag er langt mere opmærksomme på spørgsmålet om, hvem der er den bedste ejer til at sikre virksomhedens vækst og værdiskabelse. Kapitalfondene ejer en virksomhed i en kortere periode og skal her træffe hurtige beslutninger, der kan øge værdien af selskabet inden for den typiske ejerperiode på tre-syv år, men formår de også at være langsigtede?»vi skal sælge en virksomhed, som er væsentligt bedre, end den vi køber, og vi har rigtigt travlt, for vi skal lave virksomheden bedre på bare tre-syv år. Dem, vi sælger til, er jo ikke dumme, og de kan se, om vi rent faktisk har tænkt længere og investeret i forskning og udvikling og andre langsigtede ting,«siger Peter Korsholm, partner i kapitalfonden eqt Partners. Grundlæggende kan man aldrig vide, hvem der er den bedste ejer for et selskab og dets fremtidige værdiskabelse, men ifølge teorien skaber den ideelle ejer koblinger, der kan føre til optimal værdi. Det betyder, at ledelse og ejer af en virksomhed i de forskellige livscyklusser af en virksomhed hele tiden bør søge opkøb, hvor virksomheden kan være den bedste ejer, og samtidig frasælge hele eller dele af virksomheden, hvor de ikke længere kan betegnes som bedste ejere. Undersøgelser peger på, at virksomheder, der følger denne strategi, klarer sig bedst. Vestas bestyrelsesformand Bent erik Carlsen sammenfatter den aktuelle problemstilling for de mindre danske virksomheder i denne opsang:»hvis man ikke evner at komme ud på de nye markeder, så bliver man ikke til mere. Så bliver det en lille bolsjebutik, der kører rundt. Kineserne og sikkert mange andre vil gerne overtage disse virksomheders kunder, når de bliver stærke og dygtige nok til at tage konkurrencen op på ens hjemmemarked, og det bliver de.«om de kan gøre det selv eller skal finde ind i et ejerskab, der kan give muligheden, skal i hvert fald debatteres i virksomhederne, konkluderer panelet. tom.frovst@borsen.dk 18 Børsen Magasin onsdag den 28. september 2011

4 Sikkerhed er n glen til v¾ kst Derfor skal IT-sŒ rbarheder hœ ndteres hurtigt og effektivt ƒ n enkelt sœ rbarhed kan Œ bne adgang til din virksomheds netv¾ rk og bringe v¾ rdier og v¾ kstgrundlag i fare. Vi beskytter din virksomheds v¾ rdier Ð kan koncentrere dig om v¾ ksten. sœ du Hos Secunia leverer vi de l sninger, der sikrer virksomheder verden over mod sœ rbarheder i operativsystemer og software. FŒ mere info pœ

5 Den bedste ejer Det kræver vilje at eje AF TOM FROVST Vil du din virksomhed, og kan du tilbyde den rette ledelse, så mål, om værdiskabelse nås ud fra de knappe ressourcer, der er til rådighed? Kan du svare ja til de spørgsmål, er du godt på vej, mener en række danske topledere, som Børsen og konsulentfirmaet Quartz+Co havde indbudt til en debat om bedste ejerskab af danske virksomheder. i kraft af den økonomiske krises krav til omstillinger må ledere og virksomhedsejere i Danmark ty til fusioner, opkøb eller frasalg, og dermed får diskussionen om, hvem der er den bedste ejer, fornyet fokus.»det skal være nogle mennesker, som har en passion for det, de er involverede i. Det er i hvert fald for mig en del af det at være bedste ejer,«siger Bent erik Carlsen, bestyrelsesformand i vindmøllekoncernen Vestas. Derfor er det ikke så vigtigt, om ejerskabet bag er en fond, en familie, en regering, eller et andelsselskab, mener flere af deltagerne i panelet, der ser ledelsen som den væsentligste ressource for, at virksomheden kan skabe mest værdi.»i virkeligheden drejer det sig vel om de professionelle ledelsesmæssige kompetencer og mulighederne for, at ledelsen kan se det potentiale, den forvalter og kan udnytte det,«siger Kristian May, adm. direktør i MT højgaard. Vilje er ikke altid nok ifølge Jørn Ankær Thomsen, som er bestyrelsesformand i Schouw & Co., er man dog nødt til at erkende, at selv om der er virksomhedsejere, som rigtig gerne vil deres virksomhed, så er de ikke altid de bedste ejere.»man har masser af eksempler på virksomheder højt oppe i størrelse, hvor man virkelig gerne vil, men ikke kan. Der kan et ejerskifte være en rigtig fremragende idé,«siger han. Jørn Ankær mener samtidig, at den børsnoterede ejerstruktur direkte er skadelig for en række mindre- og mellemstore danske virksomheder, og anser det for meget vigtigt, at der er en større aktionær i ryggen, så ledelsen kan få ro til at tænke langsigtet. Det er noget af den tryghed, han leverer gennem Schouw & Cos ejerskab af forskellige virksomheder, og han får opbakning fra Vestas bestyrelsesformand, Bent erik Carlsen.»hvis der ikke er en fond inde eller en majoritetsaktionær, som»vil«virksomheden, så har man ofte en stor aktionærgruppe, hvor man har den problemstilling Det skal være nogle mennesker, som har en passion for det, de er involveret i. Det er i hvert fald for mig en del af det at være bedste ejer Bent erik Carlsen, bestyrelsesformand, Vestas efter min mening, at aktionærkredsen i stigende omfang er meget kortsigtet. De er ejere, så længe de synes, at de kan tjene penge, og så går de ud. Det bliver altså virksomheden selv, dens bestyrelse og ledelse, der skal ville denne virksomhed,«siger Bent erik Carlsen. en enslydende melding kommer fra executive director i lundbeckfond Ventures Mette Kirstine Agger, der ser store problemer i bioteksektoren.»bioteksektoren indeholder en række selskaber, som ikke burde være børsnoterede. Selskaberne er noterede, fordi de har brug for adgang til en væsentlig kapital, men det er en for volatil forretningsmodel, som er afhængig af, hvad der sker i det enkelte firmas forholdsvis spinkle pipelines.«novo stiller store krav i Novo Nordisk er diskussionen om bedste ejer noget af det første, som koncernøkonomidirektør Jesper Brandgaard overvejer, når selskabet ser på opkøbsmuligheder, men vilje alene er ikke nok.»altså de kompetencer og færdigheder, som kan gøre den virksomhed stærk. Det er altså mere end bare at have penge og vilje. Man skal kunne noget og tilføre virksomheden noget, som gør den virksomhed endnu stærkere,«lyder det. Michael Thinghuus, der er adm. direktør i Royal Greenland peger på, at ejerens største rolle er at finde en god bestyrelse, der er i stand til at finde den bedste ledelse, som er det mest afgørende for virksomhedens udvikling, og sikre at virksomheden maksimerer sit indtjeningspotentiale.»men det er jo ikke det, der får mig til at gå på arbejde. Man vil jo gerne have, at den virksomhed, man driver, sætter en form for aftryk på verden. Det er aktionærer i børsnoterede selskaber ret afslappede om, men hvis man er familieejet, fondsejet eller statsejet, så ønsker man at gøre noget mere end blot at maksimere de tilbagediskonterede cashflow,«siger Mikael Thinghuus. Dog mener han, at familieejede virksomheder skal være meget forsigtige med at lade virksomheden gå i arv, da det ofte sker til arvinger, som ikke har den samme vilje til virksomheden. tom.frovst@borsen.dk 20 Børsen Magasin onsdag den 28. september 2011

6 Bent Erik Carlsen.

7 Søren P. Olesen 2. Kristian May 3. Lasse Bolander Optimer dit ejerskab AF TOM FROVST en række danske virksomheder kan måske få et løft i sin udvikling ved at overveje sin ejerstruktur og give plads til en bedre ejer, der på mere optimal vis forstår at udvikle selskabet. Men for at blive den bedste ejer af en virksomhed er det ikke bare nok at være villig til at løbe større risici.»det er ikke nødvendigvis altid godt at få mere risikovillige ejere. Der er visse sektorer, eksempelvis ejendoms- og finanssektoren, hvor man jo nærmest har haft for risikovillige ejere, enten bevidst eller ubevidst,«siger Mikael Thinghuus, adm. direktør i Royal Greenland. han mener, at det optimale ejerskab forstår at sætte de rigtige folk i front til at lede virksomheden.»egentlige kompetencer bliver jo kun tilført virksomheden, hvis de sidder i ledelsen eller bestyrelsen, eller hvis den har en industriel ejer. De kommer ikke af, at en kapitalfond køber virksomheden. De har kompetencer i form af penge, og så kan de sætte kompetente folk ind i bestyrelsen, men det kan man jo også i børsnoterede selskaber og alle mulige andre virksomheder,«siger Mikael Thinghuus. han bakkes op af lasse Bolander, bestyrelsesformand i Coop, der som andelsselskab ikke bruger tid på at diskutere ejerstruktur og i stedet, må fokusere på, hvordan selskabets ledelse kompenserer for de svagheder, der findes i den nuværende ejerstruktur.»en af svaghederne ved vores ejerstruktur er selvfølgelig begrænset adgang til kapital, og den eneste måde, vi kan kompensere for det, er ved at tjene nogle flere penge, sådan at vi selv kan modstå fremtidige slag eller få mulighed for fremtidig ekspansion,«siger lasse Bolander. 1,7 millioner ejere han repræsenterer en virksomhed med 1,7 millioner ejere, og det er umuligt at komme i dialog med dem alle, som hver især kun har en stemme.»det er derfor helt afgørende, at ledelsen og bestyrelsen tager ansvaret på sig, for ellers dør virksomheden,«siger lasse Bolander. han erkender, at når et ejerskifte er udelukket som en mulighed for at skabe yderligere værdi i virksomheden, så bliver målet ganske simpelt at levere virksomheden i bedre stand, end da man overtog.»ulempen er, at den bunsenbrænder, der er brug for, den skal vi selv tænde. Det er klart, at hvis man glemmer at tænde den, så går det ikke så godt,«siger lasse Bolander. Selv om han mener, at mange danske virksomheder, især mindre og mellemstore, kan de have fordel af at tage hul på diskussionen om, hvem der er den bedste ejer af virksomheden, så tror han, at det vil være vanskeligt at overbevise flertallet om, at et salg af virksomheden kan være den bedste løsning. i Novo Nordisk peger koncernøkonomidirektør Jesper Brandgaard på, at Novo Nordisk Fonden er sat i verden med det ene formål at eje en bestemmende indflydelse i Novo Nordisk og Novozymes, og derfor vil fonden næppe bruge lang tid på at overveje, om de er de bedste ejere af datterselskaberne.»en ændring i Novo Nordisk Fondens ejerskab af Novo Nordisk vil nok kun blive vurderet, hvis det fra Novo Nordisks bestyrelse, sikkert i samråd med direktionen, lyder, at man ikke kan levere konkurrencedygtige resultater, men bør overveje at indgå i en anden ejerstruktur,«siger Jesper Brandgaard. tom.frovst@borsen.dk 22 Børsen Magasin onsdag den 28. september 2011