MEEQQAT PIITSUULLUTIK PERORIARTUSSANNGILLAT INGEN BØRN SKAL VOKSE OP I FATTIGDOM FORKORTET VERSION NAALISAGAQ

Transkript

1 tunngavigineqarpoq, MIO sinnerlugu Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik suleqatigalugu, Sundhedsforskning i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet suliarineqartoq. Nalunaarusiaq tamakkiisoq atuarneqarsinnaavoq. De præsenterede resultater er baseret på rapporten: FORKORTET VERSION uunga: MIO, 2013 SUL I A R INNI T T U T Cecilia Petrine Pedersen Stine Schou Mikkelsen Peter Bjerregaard K A L A A L L I T NUNAANNI PIITSUUSSUSEQ INOOQATIGIINNIKKULLU N A L IGIINNGISSUSEQ MEEQQAT T UNGAANNIT ISIGALUGU MEEQQAT PIITSUULLUTIK PERORIARTUSSANNGILLAT INGEN BØRN SKAL VOKSE OP I FATTIGDOM FAT T I G D O M O G S O C I A L U L I G H E D I B Ø R N E H Ø J D E I G R Ø N L A N D UDA R BE JDE T A F Cecilia Petrine Pedersen Stine Schou Mikkelsen Peter Bjerregaard for MIO, 2013 NAALISAGAQ Inernerit saqqummiunneqartut nalunaarusiamit uannga: Udarbejdet for MIO af Center for Sundhedsforskning i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet i samarbejde med Grønlands Statistik. Den fulde rapport kan læses på

2 Et barn defineres som fattigt, når det bor i en husstand, der har en indkomst under en vis procentdel af medianindkomsten i Grønland. Den relative fattigdom er baseret på indkomst, og der er i denne sammenhæng tale om den disponible indkomst. Den disponible indkomst refererer til den samlede husstandsindkomst fratrukket skatter og tillagt ikke-skattepligtige sociale ydelser såsom boligsikring. Den disponible indkomst anses for at give det mest fyldestgørende billede af en husstands reelle økonomiske forbrugsmuligheder. Analyserne er baseret på registeroplysninger fra Grønlands Statistik, og omfatter alle registrerede husstande i Grønland med børn i alderen op til 18 år fra 2002 til Relative fattigdomsmål benyttes især i rigere lande, hvor de fleste har råd til de helt basale nødvendigheder for at overleve. En fattigdomsgrænse målt ud fra et relativt fattigdomsmål fastsættes ofte ved en vis procentdel af medianindkomsten i befolkningen. Medianindkomsten er den indkomst, der deler befolkningen i to lige store dele, hvor den ene halvdel har en indkomst over dette beløb og den anden del under. OECD definerer fattigdom ved en grænse på 50% af medianindkomsten, mens EU benytter en grænse på 60%. Økonomisk fattigdom kan dog betegnes som det at leve under en vis minimumlevestandard. Man skelner mellem absolut fattigdom og relativ fattigdom. Absolut fattigdom indebærer, at man ikke har råd til at få dækket de helt basale behov, såsom bolig, vand og mad. En absolut fattigdomsgrænse anvendes normalt, når man måler fattigdom i lavindkomstlande og sættes ofte til én dollar om dagen. Relativ fattigdom indebærer, at man ikke er i stand til at leve et acceptabelt liv, der hvor man bor og betyder, at grænsen, for hvornår man vurderes som fattig, er forskellig alt efter, hvor i verden man bor. Grønland har ingen officiel definition af fattigdom og det er vanskeligt at opnå enighed om, hvordan fattigdom skal forstås og måles, både politisk og inden for forskning. Økonomisk fattigdom kan måles på forskellige måder og er et svært begreb at diskutere i Grønland, for naturen er så rig på fangstdyr og planter, som kan supplere en trængt økonomi. Denne supplering sker heldigvis i mange familier. Der er dog stadig mange familier, hvor offentlig hjælp kortsigtet og langsigtet er nødvendig. 2 Piitsuulluni peroriartorneq inersimasutut inuunermi qaqugorsuarmut sunniuteqarsinnaavoq. Meeqqat ilaqutariinni piitsuusuni alliartortut meeraqatiminnut allanut naleqqiullutik inunnit allanit inuiaqatigiinniilluunniit ajattorneqarsinnaalernissaminnut aarlerinartumik inississinnaasarput. Meeqqat piitsuusut meeraanerminni aningaasatigut amigaateqarnerup kingunerisaanik inuunermik ilaanni pilliutigisarpaat, tassani angajoqqaamik inissisimanerisa assinganik inissisimaleratarsinnaasaramik. Nerisassanik amigaateqarnermik saniatigut piitsuussuseq inunnut akuusinnaannginnermik kinguneqarsinnaavoq, tamannalu inunnut akuujunnaarnermik kinguneqarsinnaalluni. Piitsuussuseq amigaateqarnerlu imminni tigussaapput, alla tassaavoq peqqiissuseq piitsuunerup nassatarisartagaa. Ilisimaneqarpoq, meeqqat peqqissusiat piitsuussutsimut toqqaannartumik attuumassuteqartoq, ilaqutariit piitsuusut meerartaat ukioqatiminnut ilaqutariinni aningaasarissaarnerusunut naleqqiullugit peqqinnginnerusarmata. Piitsuussuseq taamaalilluni meeqqat peqqissusiannut aarlerinartorsiortitsisinnaavoq. Taamaammat Kalaallit Nunaanni meeq - qat piitsuussuasiat matumani aningaasaqarnerup inuiaallu peqqissusiisa tungaasigut isigalugu ersersinniarneqarpoq imi nalunaarusiat pingasut Kalaallit Nunaanni meeqqat piitsuussusiat qanoq annertutigisoq pillugu qulaajaasut saqqummerput. Nalunaarusiaq manna piitsuussutsip aningaasaqarnerup tungaaniit isigalugu malitseqartitsineruvoq. Naalagaaffiit Peqatigiit Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissutaat marts 1992-imi Kalaallit Nunaata atuutsilerpaa. Naa lagaaffiit Peqatigiit Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissutaa naapertorlugu meeraq naammaginartumik inuuneqarnissaminut pisinnaatitaaffeqarpoq, aningaasaqarnikkullu inuunermi atugassarititaasut meeqqat inuunerissaarnerannut pingaarutilerujussuit ilagaat. Isumaqatigiissummi artikel 27-imi aalajangersarneqarpoq, meeraq kinaluunniit meeqqap timikkut, tarnikkut, arnersaakkut, maligassatigut kiisalu inuttut ineriartornikkut inuunermi atugassarisaminut piumasarineqartunut pisinnaatitaaffeqarpoq. Tamanna ima isumaqarpoq, meeraq minnerpaamik nerisassaqassaaq, atisassaqassaaq kiisalu ukiuminut naleqqiulluni ineriartorsinnaassaaq periarfissaqarlunilu IMIIT MEEQQAT PIITSUUSSUSIAT AKIORNIARLUGU POLITIKKIKKUT PERIUSERINEQARTUT Meeqqat piitsuussusiat pillugu MIPI p nalunaarusiarisai nangeqattaartut 2007-imeersut innuttaasunit politikkikkullu annertuumik oqallisigineqarnerannik kinguneqartitsipput. Nunami namminermi piitsuussutsip killeqarnissaa pillugu politikkikkut siunnersuutinik saqqummiussineqarpoq suliallu aallarniutaasut aallartinneqarsimagaluartut taamanili unittoorsimapput. Ilaqutariinnut meerartalinnut ikiuinissaq pillugu kommuunikkaartumik ataatsimeersuarnerit ingerlanneqarsimapput, innersuussutinik arlalinnik kinguneqartunik, taakkunannga ilaqutariit nukittorsarniarlugit Ilaqutariinnut Højskole aamma Ilaqutariinnut Qitiuffiit aqqutigalugit ilaat piviusunngortinneqarsimallutik. Periusissaq eqaannerusunngortinniarlugu Meeqqanut tapiissutit pillugit Inatsit allanngortineqarsimavoq, meeqqanullu tapit amerlineqarsimallutik. Meeqqat sinnerlugit Oqaaseqartartoq, Meeqqat pisinnaatitaaffiinik Kattuffik MIO kiisalu Meeqqaat Siunnersuisooqatigiivi aqqutigalugit meeqqat pisinnaatitaaffii nukittorsarneqarput. Akileraartarnermut Atugarissaarnermullu Ataatsimiititaliarsuaq aqqutigalugu inuiaqatigiinni misissueqqissaarineq sukumiisoq suliarineqarsimavoq. Meeqqat Inuusuttuaqqallu pillugit periusissaq aqqutigalugu meeqqat inuusuttuaqqallu nukittorsarnissaat aallunneqarsimavoq, taamaakkaluartorli meeqqat piitsuussusiat pillugu immikkut qitiutitsineqarsimanani. Suliniutilli meeqqat piit suussusiisa atugaanerujussua immikkut pitsaasunik kinguneqarsimanerpat? HVORNÅR ER ET BARN FATTIGT? MEERAQ QAQUGUKKUT PIITSUUSARPA? Piitsuussuseq pillugu Kalaallit Nunaat pisortatigoortumik nassuiaatissaqanngilaq, piitsuussuserlu qanoq paasineqassanersoq uuttorneqassanersorlu isumaqatigiissutigissallugu ajornakusoorpoq, politikkikkut aammalumi ilisimatusarnerup iluani. Aningaasaqarnikkut piitsuussuseq assigiinngitsutigut uuttorneqarsinnaavoq, Kalaallillu Nunaanni oqallisigissallugu oqariaasiuvoq ajornartorujussuaq, pinngortitarmi piniagassatigut naasutigullu aningaasarsiornikkut ajornartoornertigut tapertassatut pisuussuteqartorujussuuvoq. Taama tapertaqartarneq qujanartumik ilaqutariippassuarni isumagineqartarpoq. Ilaqutariinnulli amerlasuunut pisortanit ikiorsiissuteqaartarneq piffissamut qaninnerusumut ungasinnerusumullu suli pisariaqartinneqartarpoq. Taamaattorli aningaasarsiornermi piitsuussuseq inuunermi atugassarititaasut minnerpaaffissaasa ataanni inuuneqarnertut nassuiarneqarsinnaavoq. Piitsuulluinnassutsip piitsuungaatsiarnerullu akornat immikkoortineqartarput. Piitsuulluinnassutsip kingunerisarpaa inuuniarnermi pisariaqartitat tunngaviulluinnartut akilissallugit akissaqannginneq, soorlu ineqarnermut, imermut inuussutissanullu pisariaqartitat. Piitsuulluinnassutsip killeqarnera nalinginnaasumik atorneqartarpoq, nunani akissarsiakiffiusuni piitsuussutsip uuttorneratigut taamallu ullormut isertitat dollars-imut ataatsimut tagginneqakkajuttarlutik. Piitsuungaassutsip kingunerisarpaa, najugaqarfigisami akuerisaasinnaasumik inuuneqarsinnaanngissuseq, piitsuussutsillu killissaa qaqugukkut nalilerneqartassanersoq nuarsuarmi sumi njugaqarneq najoqqutaralugu assigiinngissuseqartarluni. Piitsuungaatsiarnermut uuttuutit nunani pisuujunerusuni atorneqarnerusarpoq, innuttasut amerlanerit inuunissaminnut pisariaqartitat tunngaviulluinnartut akilissallugit akissaqarfigisartagaan ni. Piitsuungaatsiarneq aallaavigalugu piitsuussusermut killissarititaasup uuttorneqartarnera innuttaasut isertitarisartagaasa akunnattuuffiisa procentiisa ilaat piitsuussusermut uuttuinikkut aalajangerneqartarlutik. Akunnattumik isertitaqartarneq tassaa voq, innuttaasut assigiimmik amerlaqatigiinnik agguarneqartarlutik, affaasa isertitaat aningaasat amerlassusiisa qaangerneri affaasalu ataassinerit uuttorneqartarlutik. OECD-p piitsuussuseq akunnattumik isertitaqarnerup 50%-iinut nassuiartarpaa, EU piit suussusermut killigisitaq 60%-imut uuttortarlugu. Meeraq piitsuusutut nassuiarneqartarpoq, Kalaallit Nunaanni inoqutigiinni akunnattumik isertitaqartartut procentiisut appasinnerusumik isertitanut naleqqiullugu najugaqaraangata. Piitsuungaatsiarneq isertitanut tunngavigineqartarpoq, matumunngalu isertitatut atorneqarsinnaasutut atatillugu attuumassuteqartinneqarpoq. Isertitanut atorneqarsinnaasunut innersuussutigineqarput inoqutigiinni isertitat akileraarutit ilanngaatigalugit, kiisalu isumagininnermi ikiorsiissutit akileraarutaasussanngitsut ilanngaatigalugit, soorlu ineqarnermut tapiissut. Isertitat atorneqarsinnaasut inoqutigiit aningaasarsiornikkut atuisartutut periarfissaviini paasinarnerpaajusutut isumaqarfigineqarnissaannut paasinnissutaasinnaasut. Misissueqqissaarinerit Naatsorsueqqissaartarfiup nalunaarsuinermi paasissutissatai tunngavigineqarput, Kalaallillu Nunaanni inoqutigiit 18-init angullugit ukiulinnik meerartallit 2002-mit 2010-mut nalunaarsorsimaneri tunngavineqarsimasut. MIPI s rapportserie om børnefattigdom fra 2007 afstedkom stor offentlig og politisk debat. Der er blevet fremsat politiske forslag om en national fattigdomsgrænse og iværksat et indledende arbejde, som dog sidenhen er stagneret. Der er blevet afholdt en kommunal konference om hjælp til børnefamilier, som mundede ud i en række anbefalinger, hvoraf styrkelse af familierne gennem Familiehøjskoler og Familiecentre er blevet efterlevet. Der er blevet lavet en ændring i Lov om børnetilskud for at gøre processen mere smidig og der er kommet en stigning i børnebidraget. Børns rettigheder er blevet styrket med en Børnetalsmand, Børnerettighedsorganisationen MIO samt et Børneråd. Der er blevet udarbejdet en grundig samfundsanalyse med Skatte- og Velfærdskommissionen. Fokus på børn og unge er styrket med Børne- og Ungestrategien, men der er ikke et specifikt fokus på børnefattigdom. Men har tiltagene haft en positiv indvirkning på omfanget af børnefattigdom? POLITISKE TILTAG MOD BØRNEFATTIGDOM SIDEN 2007 levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling. Det betyder, at barnet som minimum har ret til at have adgang til mad, tøj og bolig, samt til at kunne udvikle sig aldersvarende og have lige muligheder. Grønland tiltrådte FN s Børnekonvention i marts Ifølge FN s Børnekonvention har alle børn ret til en tilfredsstillende levestandard, og økonomiske levekår er en vigtig del af et barns velfærd. Konventionen fastslår i artikel 27 ethvert barns ret til den At vokse op i fattigdom kan få vidtrækkende konsekvenser langt ind i voksenlivet. Børn, der vokser op i fattige familier, har stor risiko for at blive socialt udstødte eller marginaliserede i samfundet i forhold til deres jævnaldrende. De fattige børn betaler prisen i barndommen med de afsavn, som følger med en stram økonomi, og de betaler den senere i livet, hvor de har forøget risiko for at havne i samme situation som forældrene. Udover afsavn i form af mangel på mad og materielle goder kan fattigdom også betyde udelukkelse fra sociale aktiviteter, der kan betyde en eksklusion fra fællesskabet. En ting er at være fattig og må undvære ting, en anden er den ulighed i sundhed, som følger med fattigdom. Man ved, at børns sundhed direkte er relateret til fattigdom, idet børn i fattige familier har en dårligere sundhedstilstand end deres jævnaldrene fra økonomisk bedre stillede hjem. Fattigdom kan således være en trussel mod børns sundhed. Derfor belyses omfanget af børnefattigdom i Grønland her både ud fra et økonomisk og et folkesundhedsmæssigt perspektiv. I 2007 udkom tre rapporter, der for første gang belyste omfanget af børnefattigdom i Grønland. Denne rapport følger op på det økonomiske perspektiv.

3 Piitsuusutut inuunissaq aarlerinarnerusarpoq ima inissisimasoqartillugu: Inoqutigiinni inersimasut 30-t inorlugit ukioqaraangata Inoqutigiinni angajoqqaat kisermaajugaangata Inoqutigiinni qitornat amerlagaangata Nunaqarfinni najugaqaraanni Inoqutigiinni najugaqartut inersimasut Kalaallit Nunaanni avataanilu inunngorsimagaangata Nunaqarfinni meeqqat piitsuunerit nunaqarfinni makku pigisaannik amerlanersaapput: Qaanaaq, Qaqortoq, Tasiilaq, Kangaatsiaq aamma Upernavik. Meeqqat piitsuusut amerlanersaat Qaanaami najugaqarput, illoqarfimmi nunaqarfinnilu. Meeqqat piitsuusut 2010-mi Qaa naap saniatiugut illoqarfinni ukunani najugaqartut amerlanersaapput: Nanortalik, Ittoqqortoormiit aamma Qeqertarsuaq. Kommuunikkaartumik inissisimaneq tassaavoq nuna tamakkerlugu agguaqatigiisitsinermut naleqqiullugu meeqqat piitsuusut amerlanersaasut 2010-mi kommuuneqarfinni Kujallermi aamma Qaasuitsumi najugaqartut, Kommuneqarfik Sermersooq aamma Qeqqata Kommuniani agguaqatigiissitsinerup appasinneraniillutik. Taama assingusumik meeqqat kommuunit illoqarfiini illoqarfiit akornisa iluanni aammattaaq assigiinngiiaarput, meeqqat piitsuussusiat illoqarfinnut naleqqiullugu nunaqarfinni takussaanerulluni. Meeqqat piitsuungaatsiartutut inuusut 2003-mi amerlanerpaaffeqalerput (14,9%) 2006-imilu ikinnerpaaffeqalersimallutik. Meeqqat piitsuusut akornanni piffissami mut nikerartuartuupput malunnartumik allanngoriaateqarnatik. SÅ MANGE FATTIGE BØRN ER DER I GRØNLAND Trods politiske tiltag med indsatser overfor sårbare familier, så viser de nyeste tal, at børnefattigdommen i Grønland stadig er høj. I 2010 levede 11,7% af alle børn i Grønland i relativ fattigdom målt ud fra OECD s relative fattigdomsmål på 50% af medianindkomsten. Ifølge EU s relative fattigdomsmål på 60% af medianindkomsten levede 19,8% af børn i Grønland i fattigdom. I alt 40,5% af alle børn boede i 2010 i husstande, der modtog offentlig hjælp. I perioden levede 3,1% af børnene i vedvarende fattigdom. Børnefattigdom målt ud fra OECD s fattigdomsmål på mindre end 50% af medianindkomsten viser følgende: Børnefattigdomsniveauet i Grønland er på samme niveau som Storbritannien og Canada, men på et lavere niveau end USA. Andelen af fattige børn er større i Grønland end i de nordiske lande, hvor mellem 5% og 7% er relativt fattige. Andelen af fattige børn varierer i perioden fra uden en tydelig tendens. Andelen af børn, der levede i relativ fattigdom, toppede i 2003 (14,9%) og var på sit laveste i 2006 (9,9%). På kommuneniveau er tendensen, at kommunerne Kujalleq og Qaasuitsup i 2010 havde en større andel fattige børn end landsgennemsnittet, og at Kommuneqarfik Sermersooq og Qeqqata Kommunia lå under gennemsnittet. På samme vis varierede andelen af fattige børn også mellem byerne inden for kommunerne, og børnefattigdom var mere hyppig i bygder end i byer. Den største andel af fattige børn bor i Qaanaaq, både i byen og bygderne. Børnefattigdommen i 2010 var udover Qaanaaq højest i byerne Nanortalik, Ittoqqortoormiit og Qeqertarsuaq. Børnefattigdommen i bygder var højest for bygderne ved Qaa naaq, Qaqortoq, Tasiilaq, Kangaatsiaq og Upernavik. Risikoen for at leve i fattigdom er især større, når: Husstandens voksne er yngre end 30 år Husstanden består af enlige forældre Der er mange børn i husstanden Man lever i bygder Der i husstanden bor voksne født både i og uden for Grønland NUNATSINNI MEEQQAT PIITSUUSUT AMERLASSUSAAT Ilaqutariit innarliasut tungaannut politikkikkut suliniuteqartoqaraluartoq kisitsisit nutaat Kalaallit Nunaanni meeqqat piitsuusut suli amerlangaatsiartut takutippaat. 3 Kalaallit Nunaanni piitsuussutsip inissisimanera Tuluit Nunaanni Canada-milu inissisimaneri assigaat, USA-mulli inissisimanermut naleqqiullugu appasinnerulluni. Kalaallit Nunaanni meeqqat piitsuusut nunani avannarlernut nunanut naleqqiullugu amerlanerupput, taakkunani 5% aamma 7%-it piitsuungaatsiartutut nalilerneqartarlutik. Piitsuussuermik OECD p akunnattumik isertitaqartartut 50%-init ikinnerusunik isertitaqartartut uuttorneqartarneranni meeqqat piitsuussusiisa uuttorneqartarnerat ima takutitsipput: Piffissami mi meeqqat 3,1%-ii piitsuujuaannartutut inuupput. Meeqqat katillugit 45,9%-t angullugit 2010-mi inoqutigiinni pisortanit ikiorserneqartartuni inuupput. EU p piitsungaatsiartunik uuttuuttaa akunnattumik isertitaqartartut 60%-ii angullugit uuttuut malillugu meeqqat Kalaallit Nunaannit 19,8%-ii angullugit inuupput. Meeqqat 11,7%-it angullugit 2010-mi Kalaallit Nunaanni meeqqat piitsuungaatsiartut OECD p akunnattumik isertitaqartartut 50%-iinut uuttortakkat pillugit piitsuungaatsiartunut uuttuutaa aallaavigalugu uttorneqarnerisigut. 3

4 Undersøgelsen viser altså, at unge fra de økonomisk dårligst stillede familier har væsentligt dårligere fysisk og psykisk helbred, har en risikobetonet sundhedsadfærd og i højere grad har en opvækst præget af vold, seksuelle overgreb og alkoholmisbrug. Undersøgelsen tegner desuden et tydeligt billede af, at unge med lavere social position har oplevet flere belastende hændelser, hvilket genfindes blandt deres forældre. Det er dermed et tydeligt billede på den sociale arv. Dette er i tråd med andre undersøgelser, der viser, at forældre med en lav social position i samfundet har dårligere sundhedsadfærd og at denne adfærd bringes videre til deres børn og bidrager til at opretholde en social ulighed i sundhed. Forældrenes sundhedsvaner og risikoadfærd er derfor både afgørende for det enkelte barn, men også for fastholdelsen af den sociale ulighed i sundhed i samfundet. Målt ud fra de unges vurdering af familiens velstand viser undersøgelsen Unges trivsel i Grønland 2011, at der er tydelig social ulighed i sundhed blandt folkeskolens årige 9.- og 10. klasses elever. Den sociale ulighed slår således tydeligt igennem ved 11 ud af 14 indikatorer for sundhed, risikoadfærd, trivsel og belastende hændelser blandt de unge. De unge, der vurderer familiens velstand lavest, vurderer i højere grad eget helbred og eget psykisk helbred dårligt og har i højere grad forsøgt selvmord sammenlignet med unge, der vurderer familiens velstand højest. De dårligst økonomisk stillede unge rapporterer også i højere grad om dårlig faglig præstation i skolen. De foretrækker stillesiddende fritidsaktiviteter, ryger i højere grad dagligt og har i højere grad erfaring med at sniffe sammenlignet med de økonomisk bedre stillede unge. Endvidere viser undersøgelsen, at der er social ulighed imellem de unge, hvad angår forældre med alkoholmisbrug, udsættelse for seksuelle overgreb, vidne til vold mod mor i hjemmet og alvorlige konflikter med forældre. Det er ikke kun blandt voksne, der ses social ulighed i sundhed. Undersøgelsen Unges Trivsel i Grønland 2011 viser, at unge har en bevidsthed om familiens økonomiske situation og hvor familien placerer sig på den sociale rangstige, og at de unges vurdering af familiens velstand hænger sammen med deres oplevelse af familiens økonomiske problemer og forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser regionale forskelle i unges sociale position, hvor procentvist flest unge fra Midtvestgrønland vurderer familiens velstand som god, og at unge, der er opvokset i en bygd, i højere grad end unge fra byer, vurderer, at familiens velstand er dårlig. Disse geografiske forskelle i social position er i tråd med opgørelserne af børnefattigdom målt ud fra en relativ fattigdomsgrænse på under 50% af medianindkomsten målt ud fra den disponible husstandsindkomst. 4 PEQQISSUTSIMI INOOQATIGIINNERMI MEEQQAT TUNGAANNIT NALIGIINNGISSUTSIT Meeraanermi piitsuussuseq inooqatigiinnermilu naligiinngissuseq meeqqap inuunerata sinnerani peqqissusaanut pingaaruteqartorujussuuvoq inuuneratalu sinnerani peqqissusianut sunniuteqartarluni. Nunani tamani akissarsiat inissisimanerat, peqqissuseq nappaatillu imminnut ataqatigiinnerat takussaavoq: Inooqatigiinnikkut appassinnerusumik inissisimagaanni peqqissuseq ajornerusarpoq. Kalaallit Nuaanni isertitatigut kisitsisit naatsorsorneqarneranni takutitsipput Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinni naligiinngikkiartuinnartut. Meeraanermi piitsuusutut inuuneq meeqqat peqqissusiannut pitsaanngitsumik annertuumik sunniuteqarsinnaagaluartut misissuinerit takutippaat, meeqqat ilaqutariinni akunnattumik isertitaqartartut kipiluttunarnerpaamik pitsaanngitsumik sunniuteqarfigisartagaat aammattaaq ilaqutariinni amerlanerpaanik isertitaqartartut meerartaannut naleqqiullutik peqqiilliornerusartut. Inuiaqatigiinni inooqatigiissutsit akimorlugit peqqissusiini assigiinngissutsit taaneqartariaqarput tassaasut peqqissutsimi inooqatigiinnikkut naligiinngissutsit. Inooqatigiinnikkut qanoq inissisimaneq assigiinngitsutigut uuttorneqarsinnaavoq. Ilaqutariinni qitornaqartunut inoqutigiinni isertitat atorneqarsinnaasut uuttorneqarneri aallaavigalugit inersimasut mi innuttaasut misissuiffigineqarnerini kingullermi takutinneqarpoq, peroriartornermi atugassarititaasut artornartorsiorfiusut, peqqiissuseq nappaateqalernissamullu aarlerinaatit ilaqutariinni qitornaqartuni isertitakinnerppaajusut akornanni takussaanerusoq. Misissuinerummi takutippaa inoqutigiinni inersimasut meerartallit atorsinnaasaminnik isertitaqartut 25%-ii makkuninnga nalaataqartarnerartut: Peqqissusertik ajornerusumik nalilertaraat Akornutaasumik imigassamik aalakoornartumik atuisarlutik Ullut tamaasa pujortangaatsiartarlutik Meeraanerminni kinguaassiuutitigut annertunerusumik innarlerneqartarlutik Imminut toqunnissamik eqqarsaateqartarnerarlutik Peqqissutsimi inooqatigiinnermi naligiinngissuseq inersimasut akornanniinngitsoq takuneqarsinnaavoq. Misissuinerup Kalaallit Nunaanni inuusuttuaqqat atugarissaat 2011-meersup takutippaa, inuusuttuaqqat ilaqutariit aningaasarsiornikkut inissisimanerat ilisimaarigaat, ilaqutariillu inooqatigiinnermi ima inissinneqartarlutik, inuusuttuaqqat ilaqutariit atugarissaarnerannut inissisimanerat namminneq ilaqutariinnermi anigaasarsiornikkut ajornartorsiuteqarnerannut kiisalu ilaqutariit suliffissaqartitsiniarnermut attuumassuteqanerannut ataqatillugu misigisartagaannut naleqqiullugu nalilerneqartartut. Misissuinerup takutippaa inuusuttuaqqat inooqatigiinnermi inissisimanerat nunap immikkoortuini assigiinngitsutigut isumaqarfigineqartartoq, Qeqqani inuusuttuaqqat procentingorlugu amerlanerpaat ilaqutariit atugarissaarnerat pitsaasumik nalilerneqartarluni, taamaalilluni inuu suttuaqqat nunaqarfinni peroriartorsimasut illoqarfinni anginerusuni peroriartorsimasunut naleqqiullugu ilaqutariit atugarissaarnerat ajornerusutut nalilerneqartarnerulluni. Nunami sumiiffiusumi inooqatigiinnikkut inissisimanerisa assigiinngissutaat meeqqat piitsuuneri pillugit uuttuutit naatsorsorneqarneranni tulluuppoq pitsuungaatsiarnerup uuttorneqarnera akunnattumik isertitaqartartut uuttornerisa 50%-it ataallugit inoqutigiit isertitaanni atorneqarsinnaasut aallaavigalugit uuttorneqartartut. Ilaqutariinni inuusuttuaqqat atugarissaarnerat uuttorneqarnerat pillugu misissuinerup Kalaallit Nunaanni inuusuttuaqqat atugarissaat 2011-meersup takutippaa, meeqqat atuarfianni inik ukiullit aamma 10. klassit akornanni peqqissutsikkut inooqatigiinnermi malunnartumik nikingassuteqartoqartoq. Makku najoqqutaralugit nikingassutsit 14-iugaangata 11-t taamaalillutik malunniuteqartumiksunniuttarput; peqqissuseq, ileqqulersornissamut aarlerinaatit, atugarisatigut kiisalu inuusuttuaqqat akornanni nalaassutigineqartartut kipiluttunartut. Inuusuttuaqqat ilaquttaminnik atugarliornersaattut naliliisut namminneq peqqissutsikkut anersaakkullu peqqiilliortutut imminnut nalilernerusut kiisalu ilaqutariinnut pigissaarnerusunut naleqqiullutik imminnut toqoriartarneq annertunerusutut nalilertarpaat. Inuusuttuaqqat nalunaarummi aningaasaqarnikkut atugarliornerartutut nalilerneqartut atuarfimmi suliaqarfitsigut angusaqarnerlunnerpaatut aammattaaq nalilerneqartarput. Sunngiffimmi sammisassat aallukusunngilaat, ulluinnarni pujortarnerusarput, ani ngaasaqarnermilu inuusuttuaqqanut allanut aningaasaqarnikkut inissisimasunut naleqqiullutik naamaartarnikkut misilitttagaqarnerullutik. Taamattaaq misissuinerup takutippaa, inuusuttuaqqat inooqatigiinnermi makkuninnga nalaataqartartut inoo qatigiinnermi assigiinngissuteqartartut; angajoqqaat imigassamik atornerluisartut, kinguaassiuutitigut innarlerneqartartut, angerlarsimaffimmi arnaminnik persuttarneqartumik naammaattuuisartut kiisalu anagajoqqaat annertuumik aaqqiagiinngissuteqartartut. Misissuinerup takutippaa inuusuttuaqqat ilaqutariinni aningaasarliornerusuneersut timikkut tarnikkullu annertuumik peqqiilliornerusartut, peqqissutsikkut aarlerinartorsiornerusartut kiisalu peroriartornerminni persuttaanermik, kinguaassiuutitigut innarlerneqarnermik imigassamillu atornerluisarnermit sunnerneqarnerusarsimasut. Misissuinerup aamma takutippaa inuusuttuaqqat inooqatigiinnermi appasinnerusumik inissisimasut pisimasunik artornarnerusunik misigisaqartarsimapput, tamannalu angajoqqaat akornanni naammattuugassaaqqittarluni. Taamaalilluni inooqatigiinnermi kingornussaqartarneq malunnarluinnartarpoq. Tamanna misissuinernut allanut tulluuppoq, tamakku takutimmassuk angajoqqaat inuiaqatigiinni inooqatigiinnikkut appasinnerusumik inissisimasut peqqiilliornerusartut, taamallu inissisimaneq qitornaannut ingerlaqqittartoq peqqissutsikkut inooqatigiinnermi naligiinngissutsip atatiinnarnissaanut ilapittuutaasarlutik. Taamaammat angajoqqaat peqqissutsikkut ileqqui aarlerinaateqartumillu inuusarnerat meeqqanut ataasiakkaanut pingaaruteqaannarani aammali inuiaqatigiinni peqqissutsikkut naligiinngissutsip atatiinnarnissaanut. i højere grad har angivet selvmordstanker i højere grad har været udsat for seksuelle overgreb som barn i højere grad er daglige rygere i højere grad har et skadeligt alkoholforbrug Undersøgelsen viser nemlig, at de 25% voksne i husstande med børn med den laveste disponible husstandsindkomst: vurderer eget helbred dårligere Der er flere måder at måle social position på. Målt ud fra disponibel husstandsindkomst for børnefamilier viser den seneste befolkningsundersøgelse blandt voksne , at belastende opvækstvilkår, dårligt helbred og risiko for sygdom er mest udbredt blandt voksne i børnefamilier med lavest indkomst. Fattigdom og sociale uligheder i barndommen har afgørende betydning for børns sundhed og påvirker sundheden resten af livet. I alle lande ses en sammenhæng mellem indkomstniveau, sundhed og sygdom: Jo lavere social position, jo dårligere sundhedstilstand. Opgørelser over indkomststatistikken i Grønland viser en stadig stigende ulige fordeling af indkomsterne i det grønlandske samfund. Selv om det at leve i fattigdom udgør en af de alvorligste negative effekter på børns sundhed, så viser undersøgelser, at også børn fra familier med mellemindkomst niveau har dårligere sundhedstilstand end børn fra familier i de højeste indkomstgrupper. Denne forskel i sundhed på tværs af de sociale grupper i samfundet betegnes som social ulighed i sundhed. SOCIAL ULIGHED I SUNDHED I BØRNEHØJDE 4

5 Meeqqanik inuusuttuaqqanillu sammisaqarnermi suliaqarnermi Kalaallit Nunaanni anigaasarsiornikkut inooqatigiinnikkullu assigiinngissutsit aallunneqassasut. PIITSUUSSUTSIMIK AKIUINIARLUNI NUNA TAMAKKERLUGU PERIUSISSAQ Piitsuussutsimik akiuiniarluni nuna tamaat periusissamik suliarinnittoqassaaq, tamakkununnga ilaalluni meeqqat piitsuussusiat aallullugu, nuna tamakkerlugu kommuunikkaartumillu kiisalu politikkikkut allaffissornikkullu atuutsinneqalersinnaasoq. immikkut ilisimasalinnik suleqatigiissitaliortoqassasoq, Kalaallit Nunaanni piitsuussutsimik qaangiisitsiniarluni periutsinik assigiinngitsunik nassuiaasussat. Suleqatigiissitap piitsunngornissamut nakkariarfinnik, inuillu piitsunngornisaanni eqqarsaatigisassani eqqumaffiginnissaaq. najoqqutassat arlallit aallaavigalugit piitsuussuseq uuttorneqassasoq nakkutigineqarlunilu. Piitsuussuseq ajornartorsiutaavoq arlalitsigut sammiveqartumik uuttorneqarsinnaallunilu katiterneqarfiuvoq, erseqqinnerusumillu paasisaqarniarluni piitsuussusermik uuttueriaatsit assigiinngitsut arlallit atorneqartariaqarput PIITSUUSSUSERMIK NASSUIAAT nuna tamakkerlugu piitsuussusermi killissanik aalajangiineq, piitsuussutsip annertussusianik nakkutiginninnissamut tunngaviusussaq, piitsuussuserlu qaffakkiartornersoq appariartornersorluunniit nalilersorneqartassalluni. Taamaammat piitsuussutsip killissaanik pisortatigoortumik aalajangiisarnermi suliat aallartinneqarsimasut nangeqqinneqartariaqarput Meeqqat piitsuussusiat pillugu ilisimasat pigineqartut tunngavigalugit Meeqqat pisinnaatitaaffiinut sullissivik MIO innersuussutinik arlaqartunik suliarinnissimavoq, pitsaanerusumik atugaqalernissamut atatillugu aallussinermik iliuuseqarnermillu qulakkeerinnittussat, taamaalilluni meeqqat piitsuullutik peroriartussanngimmata: MIO P INNERSUUSSUTAI 5 MIO ANBEFALER På baggrund af den foreliggende viden om børnefattigdom har Børnerettighedsinstitutionen MIO udarbejdet en række anbefalinger, som skal sikre fokus og handling ift. at bedre vilkårene, så børn ikke vokser op i fattigdom: DEFINITION AF FATTIGDOM at der fastsættes en national fattigdomsgrænse, som kan danne baggrund for at føre tilsyn med omfanget af fattigdom og vurderinger af, om forekomsten af fattigdom stiger eller falder. Derfor bør det påbegyndte arbejde med at fastsætte en officiel fattigdomsgrænse genoptages. at fattigdom måles og monitoreres ud fra flere indikatorer. Fattigdom er et flerdimensionelt og sammensat problem, og for at få et nuanceret billede må der anvendes flere forskellige fattigdomsmål. at der nedsættes en ekspertgruppe, der skal belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdom på i Grønland. Gruppen skal have fokus på fattigdomsfælder og de faktorer, der kan bringe mennesker ud i fattigdom. NATIONAL STRATEGI FOR BEKÆMPELSE AF FATTIGDOM at der udarbejdes en national strategi for bekæmpelse af fattigdom, herunder specifikt børnefattigdom, som kan implementeres både nationalt og kommunalt, samt politisk og administrativt. at der fokuseres på den økonomiske og sociale ulighed i Grønland i arbejdet på børne- og ungeområdet. 5

6 at fremtidige forebyggende indsatser blandt andet baseres på viden fra denne undersøgelse. Dette giver mulighed for at sætte specifikt ind på de områder, hvor der ses ulighed blandt børn og unge. at det opsøgende arbejde i børneårene opprioriteres. Undersøgelsen viser, at der er et stort behov for at forbedre vilkårene for dem, der har det sværest. Der skal gøres en særlig indsats for at bryde den sociale arv og den sociale ulighed. En reduktion af den negative sociale arv vil have stor betydning for en forbedring af den almene levestandard. MONITORERING AF SOCIAL ULIGHED I SUNDHED at der på baggrund af denne monitorering følges politisk op på udviklingen i børnefattigdom. Der er behov for at synliggøre problemerne og sikre en løbende debat og et konstant udviklingsarbejde. at der derudover sættes ind med en bred forebyggende indsats for at forbedre sundheden overfor alle børn og unge. Der ses en tydelig sammenhæng mellem lav social position og stigende belastninger og en bred indsats vil påvirke alle børn og unge uanset social position. at indsatser rettes mod hele familien med henblik på, at social ulighed hos de voksne i familien ikke videreføres i de næste generationer. Ændring af levevaner i bred forstand kræver, at både forældre og børn inddrages. at der udvikles sundhedspolitikker på daginstitutions- og skoleområdet, ligesom konkrete indsatser med fordel kunne have disse som udgangspunkt, da man her vil være i stand til at nå ud til næsten alle børn. Børneinstitutioner og skoler har ikke sundhed som deres primære mål, men sund levevis er en forudsætning for indlæring og bør opprioriteres. 6 MEEQQAT PIITSUUSSUSIANNIK NAKKUTIGINNINNEQ Nuna tamakkerlugu piitsuussutsimik killissarititat aalajangerneqarsimasut tunngavigalugit Kalaallit Nunaanni meeqqat piitsuussusiisa allanngoriartorneranik ukioq allortarlugu naatsorsuutinik suliarinnittoqartassasoq. Naatsorsuineq Naatsorsueqqissaartarfimmut attuumassuteqartinneqassaaq suliarineqarlunilu Meeqqat atuartut misissuiffigineqartarnerat (Health Behaviour in School-aged Children), ukiut sisamakkaarlugit isumagineqartartoq, aqqutigalugu meeqqat inuusuttuaqqallu amigaatigisaat nakkutigineqartassasut. Misissuinermi inooqatigiinnikkut, peqqissutsikkut, pigisatigut ineqarnikkullu amigaatit paasiniarneqassapput. Nakkutiginninneq taanna tunngavigalugu meeqqat piitsuussusiisa allanngoriartornerat politikkikkut malitseqartinneqassaaq. Ajornartorsiutip takussaanerulertinneqarnissaa ingerlaavartumillu oqallittarnerup qulakkeerneqarnissaa ataavartumillu inerisaanermi suliat qulakkeerneqarnissaat pisariaqarpoq. PEQQISSUTSIMI INOOQATIGIINNERMI NALIGIINNGISSUTSIMIK NAKKUTIGINNINNEQ Meeqqat ukiuini qaqilerilluni suliat salliutinneqassapput. Atugarliornerusut atugarisaasa pitsanngorsarneqarnissaat annertuumik pisariaqartinneqartoq misissuinerup takutippaa. Inooqatigiinnermi kingornuttakkat inooqatigiinnermilu naligiinngissutsit kipitinniarlugit immikkut suliniuteqartoqassaaq. Inooqatigiinnermi pitsaanngitsumik kingornuttakkat annikillisarniarlugit nalinginnaasumik inuunermi inissisimanerup pitsanngorsarneqarnissaanut pingaaruteqartorujussuussaaq. Siunissami pitsaaliuinikkut suliniuteqarnerni misissuinermit matumannga ilisimasat ilaatigut tunngavigineqassapput. Tamanna meeqqat inuusuttuaqqallu naligiinngiffiini immikkut iliuuseqarnissamik periarfissiissaaq. at børn og unges afsavn monitoreres igennem Skolebørnsundersøgelsen (Health Behaviour in School-aged Children), der foretages hvert 4. år. Undersøgelsen skal afdække både sociale, sundhedsmæssige, materielle og boligmæssige afsavn. at opgørelserne knyttes til og udføres af Grønlands Statistik. at der hvert andet år udarbejdes opgørelser over udviklingen i børnefattigdom i Grønland baseret på den nationale fastsatte fattigdomsgrænse. MONITORERING AF BØRNEFATTIGDOM Meeqqat inuusuttuaqqallu peqqissusii pitsanngorsarniarlugit pitsaaliuilluni eqaatsumik suliniuteqartoqassaaq. Inooqatigiinnermi appasissumik inissisimanerup atugarliornerujartornerullu akornanni attuumassuteqartoqartoq malunnartumik takussaavoq, eqaatsumillu suliniuteqarneq meeqqanut inuusuttuaqqanullu tamanut sunniuteqassaaq, inooqatigiinnermi qanorluunniit inissisimagaluaraanni. Suliniuteqarnerit ilaqutariinnut tamanut tutsinneqassapput, ilaqutariinni inersimasuni inooqatigiinnikkut naligiinngissutsip kinguaariinnut tulliuttunut ingerlateqqinneqannginnissaa siunertaralugu. Inooriaatsimik tamatigoortumik isigalugu allanngortitsinissami angajoqqaat meeqqallu peqataatinneqarnissaat pisariaqarpoq. Ulluunerani paaqqinnittarfinni atuarfinnilu peqqissutsikkut politikkit inerisarneqassapput, taamallu suliniutini aalajangersimasuni tamakku aallaavigigaanni iluaqutaasinnaavoq, tamatumani meeqqat tamaasa anguneqarsinnaassammata. Meeqqeriviit atuarfiillu peqqissuseq pingaarnertut anguniagarinngilaat, peqqissumilli inooriaaseqarneq ilinniarnissamut tunngaviuvoq pingaarnersiorfigineqartariaqarlunilu.