Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder

Transkript

1 Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder

2 Indsatser i udsatte boligområder Hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen

3 Det vil jeg tale om: Hvad har vi undersøgt og hvorfor? Hvad har vi fundet ud af? Hvor bringer den viden os hen? Når I hørt på mig, så er der tre pointer: Områdebaserede indsatser kan gøre noget godt for beboere Områdebaserede indsatser har svært ved at påvirke forekomsten af udsatte boligområder Fokusere områdebaserede indsatser på forhold, der kan påvirkes

4 Hvad har vi undersøgt? To indsatser: Regeringens byudvalg : 2,1 mia. kr. til ca. 500 boligafdelinger Omprioriteringsloven 2000: 880 mio. kr. til ca. 100 boligafdelinger

5 Områdebaserede indsatser i udsatte boligområde Udsatte boligområder: koncentration af fattigdom, mangel på stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, mangel på netværk og sammenhængskraft hærværk og kriminalitet Områdebaserede indsatser (husleje, renovering og boligsociale) til afgrænsede geografiske områder

6 Forventning til indsatserne Løfte et svagt boligområde fysisk, socialt og økonomisk, så: Boligområdet klarer sig bedre Beboere klarer sig bedre Forskningen: formulere hypoteser om kausal sammenhæng mellem indsats og effekt

7 Hvorfor interesserer vi os for det? Batter indsatser? Hvad kan opnås? Velfærdsmæssig gevinst

8 Effekter på forskellige niveauer Byudvalget Socialt mix Livschancer (boligafd.) (beboer) Omprioritering Tilfredshed (beboer)

9 Boligafdelingsniveau Politisk fokus på sammensætningen af beboere Ideen om socialt mix og områdeeffekter Gøre boligområdet mere trygt, attraktivt og konkurrencedygtigt

10 Resultater socialt mix Test af om indsatser kan skabe øget socialt mix: uddannelse, job, indkomst og etnicitet Hvordan opstår mix? flytninger ved at løfte de eksisterende beboere

11 Identifikation af socialt mix som effekt Regeringens Byudvalg (94-98) Indsats- og kontrolgruppe Indsats (ja/nej) Boligafdeling som måleenhed Følger udviklingen fra 1989

12 Data Registerdata på individniveau aggregeret til boligafdelingsniveau. Gennemsnit for en boligafdeling

13 55% Andelen uden en uddannelse år, % 45% 40% 35% 30% indsatsgruppe kontrolgruppe

14 Andelen med job år, % 70% 65% 60% 55% 50% indsatsgruppe kontrolgruppe

15 Ind- og udflytning, beskæftigelse år, % 70% 65% 60% 55% 50% 45% indflyttere i kontrolgruppe indflyttere i indsatsgruppe udflyttere i kontrolgruppe udflyttere i indsatsgruppe

16 1000 Kr. Gn.snitlig disponibel indkomst år, indsatsgruppe kontrolgruppe

17 1000 DKr. 160 Ind- og udflytning, indkomst 18-50, indflyttere i kontrolgruppe indflyttere i indsatsgruppe udflyttere i kontrolgruppe udflyttere i indsatsgruppe

18 35% Andelen af ikke-danskere, % 25% 20% 15% 10% indsatsgruppe kontrolgruppe

19 Effekter på forskellige niveauer Byudvalget Socialt mix (boligafd.) % Livschancer (beboer) Omprioritering Tilfredshed (beboer)

20 Resultater - livschancer Gør indsatserne en forskel for beboerne? Måles på tilknytning til arbejdsmarkedet: Beskæftiget/ikke beskæftiget Varighed af arbejdsledighed

21 Identifikation af effekt Regeringens Byudvalg (94-98) Indsats- og kontrolgruppe Indsats (ja/nej) Individet som måleenhed Krav: og hvis en beboer flytter efter 1994, så tæller han/hun ikke med mere

22 Data Registerdata på individniveau. Følger de samme individer over tid

23 Beskæftigelse for mænd år, % 82% 80% 78% 76% 74% 72% 70% 68% 66% 64% 62% 60% indsatsgruppen kontrolgruppen

24 68% 66% 64% 62% 60% 58% 56% 54% 52% 50% Beskæftigelse for kvinder år, indsatsgruppen kontrolgruppen

25 Hvor stor er effekten Fra : Stigning på 3,2 procentpoint Dvs. stigning på 4 pct. i beskæftigelse, når den gennemsnitlige beskæftigelse i indsatsgruppen i 1994 er 77 pct.

26 40% Ledighed for mænd år, % 30% 25% 20% 15% indsatsgruppen kontrolgruppen

27 Ledighed for kvinder år, % 35% 30% 25% 20% 15% indsatsgruppen kontrolgruppen

28 Hvor stor er effekten? Fra : Fald i ledighed for mænd på 3,2 procentpoint Dvs. et fald på 13 procent fra 1994, hvor den gennemsnitlige ledighed var 24 procent.

29 Effekter på forskellige niveauer Byudvalget Socialt mix (boligafd.) % Livschancer (beboer) Omprioritering Tilfredshed (beboer)

30 Resultater - beboertilfredshed 1) Kan fysiske og økonomiske indsatser at øge beboertilfredsheden? Væsentlig dimension i tillæg til objektive forhold Øget tilfredshed: 1) Attraktivt for andre 2) Mindre gennemstrømning og bedre vilkår for det boligsociale arbejde 1) I samarbejde med Prof. Mads Meier Jæger, SFI/KU

31 Identifikation af effekt Omprioriteringsloven 2000 Survey til ti boligområder 1) Paneldata Mere effekt af større indsats? Beboerne er måleenhed 1) Survey indsamlet af SFI

32 Data Registerdata og survey på individniveau Før og efter indsatsen (2003/2007) Indgår i samplet hvis beboeren har boet i samme bolig før og efter indsatsen

33 Måling af tilfredshed Seks indikatorer: Generel tilfredshed Boligområdets omdømme Behovet for at gøre noget ved: Boligen Udendørsarealer Boligafdelingen Huslejen

34 Tilfredshed Øget beboertilfredshed 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0,6 Generel tilfredshed Boligområdets omdømme Gør noget ved: eget hjem Gør noget ved: udendørs områder og arealer Gør noget ved: boligafdelingen Gør noget ved: huslejen 1000 Kr.

35 Hvor stor er effekten? Tilfredshed bliver mere tilfredse Indsatsen er ikke tilstrækkelig til de boligområder med de mest massive problemer.

36 Effekter på forskellige niveauer Byudvalget Socialt mix (boligafd.) % Livschancer (beboer) Omprioritering Tilfredshed (beboer)

37 Det vil sige, at Bedre tilknytning til arbejdsmarkedet Større tilfredshed til en vis grad Men de udsatte boligområde består

38 Hvad kan vi bruge den her viden til? Udbredt forståelse i praksis af at indsatser gør en forskel. Fastholde en diskussion af, hvilke problemer kan løses med områdebaserede indsatser Bidrage til at målrette indsatserne på det som kan påvirkes Have fokus på beboerne og ikke boligområdet

39 Forekomsten af udsatte boligområder Det kan de områdebaserede indsatser ikke gøre noget ved. Handler formentlig mest om fordelingen af almene boliger i landets kommuner Boligmarkedets udseende kræver andre politiske tiltag Hvilke problemer ønsker vi som samfund at gøre noget ved

40 Tak for ordet