Risikovurdering af samlokalisering af vindmølle og biogasanlæg i GreenLab

Transkript

1 WH-PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK-8660 Skanderborg Tel.: CVR.: Kirstine Haidarz Olesen Tel.: kho@wh-pa.dk 13. juni 2019 Sag nr.: Version: 1 Kvalitetssikret af: OBA og POUP Risikovurdering af samlokalisering af vindmølle og biogasanlæg i GreenLab Tillæg til Risikorapport Demonstrationsvindmølle ved GreenLab Skive

2 Indhold 1 Introduktion Baggrund Formål Tilgang Resumé og sammenfatning Beskrivelse af omgivelser og anlæg Lokalitet Vindmølle Biogasanlæg Metaniseringsanlæg Øvrige anlæg Risikoberegninger Beregningsforudsætninger Resultater og konklusioner Risikoanalyse Bygninger Mennesker Forebyggelse Bygninger Mennesker Nødværgeforanstaltninger Bygninger Mennesker Anlægsfasen Erfaringer fra sammenlignelige havarier BILAG 1 Plantegning Side 2 af 33

3 1 Introduktion 1.1 Baggrund Skive Kommune, i samarbejde med Energifonden Skive og en række virksomheder, er i gang med at etablere en erhvervspark ved Kåstrup, kaldet GreenLab Skive. Visionen er, at etablere en erhvervspark, som et fremtidens energi- og ressourcelandskab, hvor virksomheder inden for fremstilling af bl.a. biogas, solenergi og vind samt balancering af energisystemer gennem samarbejde i en energisymbiose kan demonstrere og udvikle fremtidens energiteknologier i et test- og produktionscenter. I visionen for GreenLab Skive indgår opførelsen af en vindmølle i umiddelbar nærhed af et biogasanlæg (inkl. opgraderings- og gasrensningsanlæg) og et evt. metaniseringsanlæg. Der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport for vindmøllen, hvor det blandt andet skal vurderes, hvilken risiko et eventuelt havari af vindmøllen kan udgøre for biogasanlægget (samt tilhørende øvrige anlæg), metaniseringsanlægget og personer i området. Orbicon står for at lave miljøkonsekvensrapporten og har i den forbindelse anmodet WH- PlanAction om, at foretage risikoanalysen for konsekvenser på biogasanlægget. WH-PlanAction har indgående viden om biogasanlæg generelt og har været teknisk rådgiver i forbindelse med planlægningen og projekteringen af biogasanlægget i GreenLab. Projekteringen er senere overgået til Envidan. WH-PlanAction har indhentet oplysninger om ændringer i projektet fra Envidan. Orbicon har leveret data om sandsynlighederne for de mulige havariscenarier, som denne risikoanalyse baseres på. 1.2 Formål Formålet med denne risikoanalyse er, at beskrive de konsekvenser, et eventuelt vindmøllehavari kan have, hvis der sker en kollision med biogasanlægget, methaniseringsanlægget, samt øvrige anlæg eller personer i området. Analysen tager udgangspunkt i sandsynlighedsberegninger (selvstændig rapport) for, hvilke områder vindmøllen, eller dele af vindmøllen, inklusiv isafkast, vil kunne ramme i tilfælde af havari. 1.3 Tilgang Analysen er delt i to: Vurdering af risikoen for at havari og andre hændelser, forbundet med vindmøllens drift, kan påvirke det undersøgte område. (Selvstændig rapport: Demonstrationsvindmølle ved GreenLab Skive, Risikorapport /1/) Vurdering af effekten på biogasanlægget (herunder tilknyttede anlæg), samt metaniseringsanlægget og mulige risici for miljøpåvirkning ved de adresserede risici for havari og andre hændelser. Samt risikoen for personer, der opholder sig på området. (Denne analyse) Afgrænsning Der er i denne analyse kun foretaget vurdering på det område, der er omfattet af lokalplan nr. 275 og som indeholder biogasanlægget med tilhørende bygninger, samt et evt. metaniseringsanlæg. Der er kun vurderet på de miljømæssige og menneskelige konsekvenser ved Side 3 af 33

4 et uheld. Der er således ikke vurderet på økonomiske konsekvenser eller konsekvenser, der måtte påvirke områderne udenfor lokalplanområdet. Der er heller ikke beskrevet beredskabsmæssige procedurer, som må forventes at blive udarbejdet af anlægsejerne Usikkerheder Vurdering af risikoen i /1/ er baseret på tidligere rapporter og analyser, der er op til 15 år gamle. Der kan derfor være sket en udvikling indenfor vindmølleteknikken, som gør vindmøllerne mere sikre, end forudsat i /1/. Vindmøllerne er blevet større, hvilket også kan give en mindre fejlslutning. Af den grund har man i beregningerne valgt, at være konservativ og i relevante tilfælde anvende 95-percentilen til beregningerne. Modeller er altid baseret på antagelser og simplificeringer, men muliggør en struktureret analyse og kvantificering af situationer, hvor det ikke er muligt at udføre en direkte måling. De modeller, der er anvendt i /1/ er de mest dækkende, af dem der er blevet publiceret. Ved vurdering af effekten på biogasanlægget, metaniseringsanlægget og øvrige anlæg og de heraf følgende miljøpåvirkninger, er det, modsat ved analyse af sandsynligheden for hændelserne på vindmøllerne /1/, ikke muligt at basere sig på historiske data, da sådanne ikke findes. Vurderingen er derfor foretaget på grundlag af en kvalitativ vurdering bl.a. baseret på interviews med leverandører af de udsatte anlægsdele. For analyse af den mulige miljøeffekt er der vurderet på effekten af de væsentligste hændelser. Baggrundskort med situationsplan for biogasanlægget er udleveret af Envidan, som oplyser, at det er et foreløbigt design, og at der kan forekomme mindre tilpasninger. 2 Resumé og sammenfatning Denne analyserapport vurderer på konsekvenserne ved en kollision mellem en vindmølle, eller dele deraf, samt isafkast, og et biogasanlæg med tilhørende bygninger i drift. Derudover er der vurderet på risici i forbindelse med anlægsfasen af vindmøllen. Analysen er foretaget på baggrund af beregninger, som er beskrevet og præsenteret i en selvstændig risikorapport, som denne analyse er et tillæg til. Der er vurderet på de miljømæssige og menneskelige konsekvenser, hvis hele vindmøllen eller dele deraf, samt afkastede isklumper, skulle ramme en bygning eller en person indenfor biogasanlæggets område. Vindmøllen har en totalhøjde (op til lodretstående vingespids) på 150 meter. En vinge eller del af vinge, er vurderet til at kunne ramme inden for en radius på op til 750 meter fra vindmøllen, afhængigt af fragmentets størrelse. Nacellen har et nedslagsområde på op til 136 meter og isafkast vil kunne ramme i en afstand på op til 327 meter. Bygningerne inden for biogasanlæggets område er placeret mellem meter fra møllen. Der er sandsynlighed for, at alle områder og bygninger, inden for biogasanlæggets område, kan blive ramt af hele eller en del af vindmøllen, ved et havari eller ved isafkast. Side 4 af 33

5 Sandsynlighederne for isafkast er vurderet til, at kunne forekomme sjældent (< 10-3 pr. år) til meget sjældent (< 10-5 pr. år) og for øvrige havariscenarier, at forekomme meget sjældent til yderst sjældent (< 10-6 pr. år). De væsentligste miljømæssige konsekvenser kan være gylleudslip, gasudslip eller kemikalieudslip. Personmæssige konsekvenser kan være skade, kvæstelse eller dødsfald. Ved gylleudslip kan der ske forurening af grundvand eller overfladevand. Jordlaget i området er dog leret og vanskeligt gennemtrængeligt for gylle. Der vil være væsentlige lugtgener ved gylleudslip. Ved gasudslip vil der ske en kortvarig lugtgene inden gassen er fortyndet i atmosfæren. Ved kemikalieudslip kan der ske væsentlig påvirkning af vandlevende organismer. Det er vurderet, at eksplosion ikke er en væsentlig risiko ved et vindmøllehavari, da dette primært forekommer under helt bestemte forhold, hvor der er en kritisk blandingskoncentration af luft og biogas, at gassen er lukket inde og at der forekommer en gnist, der antænder gassen. Dette specifikke scenarie anses yderst usandsynligt i forbindelse med et vindmøllehavari. Der er angivet mulige forbyggende og nødværgeforanstaltninger på biogasanlægget og tilhørende bygninger. 3 Beskrivelse af omgivelser og anlæg 3.1 Lokalitet Figur 1 Oversigtskort for GreenLab Skive området og dets omgivelser Området for GreenLab Skive Området, hvor GreenLab Skive etableres, er beliggende centralt i Salling, ca. 10 km nord for Skive ad rute 26. Der er udarbejdet en rammelokalplan for området (nr. 272, vedtaget d. 20. december 2016). Nærmeste byer er henholdsvis Oddense mod vest, Jebjerg mod nordøst og Lyby, samt Vester Lyby mod sydøst. Mod vest, nord og nordøst afgrænses GreenLab området af det åbne Side 5 af 33

6 land med spredt bebyggelse, hovedsageligt landbrugsbyggeri. Mod syd afgrænses området af Kåstrupvej og mod sydøst ligger et erhvervsområde. Landskabet i området er lavtliggende slette med enkelte småbakker, med overvejende ager, klumpvise beplantninger og pilekrat langs afvandingsgrøfter. Området er uden de store højdeforskelle. Der findes beskyttet natur i området i form af et par vandhuller, beskyttede vandløb hvoraf det vestlige beliggende vandhul har tilknyttede engområder, der ligeledes er beskyttet. Det andet vandhul er resterne af en tidligere tørvemose i området. Dette vandhul, som er det nærmeste, ligger ca. 450 m sydøst for biogasanlægget. Øvrig beskyttet natur er mere end 500 m fra anlægget. Området er beliggende uden for OSD-område (Område med Særlige Drikkevandsinteresser). Lokalplanområdet har et forholdsvist højt grundvandsspejl samt lerlag, der gør, at overflade vand (eller gylleudslip) kun langsomt nedsiver. Grundvandet vil evt. kunne bruges som procesvand, da det ikke er vurderet som drikkevandsegnet. Der etableres en træbeplantning i området (se figur 2), kaldet Den Grønne Galakse, der skal signalere energisymbiosen. Figur 2 Skitse af Den Grønne Galakse Vindmøllen, biogasanlægget og metaniseringsanlægget skal placeres i den sydøstlige del af GreenLab, i lokalplanområde nr. 275 (vedtaget d. 27. februar 2018). Vindmøllen får en selvstændig lokalplan (nr. 276) som også omfatter opstilling af yderligere 12 vindmøller, samt et solcelleanlæg, syd for GreenLab området. Der er kendskab til følgende virksomheder, som er under etablering i GreenLab: Norske Quantafuel, der producerer brændstof af affaldsplast Danish Marine Protein, der producerer dyrefoder af søstjerner Nomi 4S, der bygger en ny genbrugsplads Siemens Gamesa Renewable Energy, pilotprojekt på fremstilling af grøn ammoniak til lagring af energi fra vindmøller Side 6 af 33

7 3.1.2 Området for lokalplan nr. 275 Lokalplanområdet (se figur 1) udgør et areal på ca. 11,5 ha. Den fremtidige zonestatus er byzone. Området grænser mod syd umiddelbart op til lokalplan nr. 274, der omfatter den sydligste del af Den Grønne Galakse og fordelingsvej til området for biogasanlægget. Mod øst grænser lokalplansområdet op mod rute 26 (Brovej). Mod nord og vest vil området grænse op til andre GreenLab virksomheder og projekter. Trafik til og fra anlægget vil foregå fra Kåstrupvej, via GreenLab områdets stamvej og derefter via fordelingsvej til lokalplanområdet. Afstanden til nærmeste beboet ejendom er mere end 500 m. Vindmøllen påtænkes placeret inde i Den Grønne Galakse. Syd for Galaksen etableres biogasanlæggets hovedbygning (kan også benævnes modtagehal eller faststofhal), samt rådnetanke, ind- og udleveringstanke og plansilo. Nord for Galaksen etableres opgraderings- og gasrensningsanlæg, samt et gaslager (se figur 3 og bilag 1). Der er i lokalplanen mulighed for at etablere et metaniseringsanlæg på den nordlige del af lokalplanområdet. Det er dog ikke endelig besluttet om der skal opføres et metaniseringsanlæg. Dette vil skulle selvstændigt VVM-screenes eller vurderes. 3.2 Vindmølle Figur 3 Oversigtskort for samplacering af vindmølle, biogasanlæg, samt opgraderings- og gasrensningsanlæg. Se bilag 1 for stort kort med angivelse af bygninger Vindmøller generelt Følgende beskrivelse er ud fra Danmarks Vindmølleforening Sådan fungerer en vindmølle /2/. Betegnelse af de forskellige vindmølledele fremgår af figur 4. Side 7 af 33

8 Vindmøller indpasser sig automatisk efter vejrforholdene. Hvis det begynder at blæse op, retter møllens vindfane sig ind efter vinden, nøjagtig som en vejrhane, således at vinden blæser omtrent vinkelret ind på rotoren. Ved en vindhastighed på ca. 4 m/s begynder rotoren langsomt at dreje rundt. Møllen har to bremsesystemer; en aerodynamisk (vingebremse) og en mekanisk. Vingebremsen fungerer ved, at den yderste ende af møllens vinger eller hele vingen drejes 90 grader og dermed får rotorens omdrejninger til at falde. Vingebremsen er møllens primære bremsesystem. Den mekaniske bremse består af en bremseskive på akslen mellem møllens gear og generator. Bremseskiven påvirkes af et sæt bremseklodser samme princip, som på en bil med skivebremser. Den mekaniske bremse er møllens sekundære bremse. Figur 4 Betegnelser for de forskellige dele af en vindmølle (billede fra Danmarks Vindmølleforening /2/. Vindmøllen er udstyret med et avanceret kontrolsystem, som består af en computer, der løbende får meddelelse om møllens tilstand fra en række følere. Det er omdrejningstællere, effektmålere, vindhastigheds- og vindretningsmålinger, temperaturmålinger fra gear og generator m.m. Møllens computer behandler løbende disse signaler og»beordrer«møllens systemer til at handle herefter. Det kan være krøjning, bremsning (hydraulikstation aktiveres) m.m. Møllens styring er ofte forbundet via internettet med fabrikanten eller servicefirmaets overvågningscomputer. Det betyder, at uanset hvor i verden en mølle står, kan fabrikanten se, om en mølle er gået i stå og hvorfor. Han kan evt. også se, hvad der skal afhjælpes, for at få den i drift igen. Ligeledes kan mølleejeren fra sin egen PC følge møllens drift Vindmøllen i GreenLab Vindmøllen bliver af typen Vestas Turbine type: V /4.2 MW, 50 Hz og har følgende specifikationer: Side 8 af 33

9 Tabel 1 Specifikationer for GreenLab vindmøllen (Se også figur 5) Rotationshastighed (rpm) 13,2 Totalhøjde, HT (m) 150 Rotorhøjde HR (m) 82 Rotordiameter DR (m) 136 Vingelængde LV (m) 66,7 Driftsforstyrrelser Figur 5 Dimensioner for vindmølle iht. tabel 1. Figuren er tilpasset fra /3/. Møllen har et fjernovervågnings-/kommunikationssystem kaldet SCADA system, som overvåger møllen og melder alarmer og fejl ind. Kunden og operatør kan tilgå disse informationer via SCADA systemet. Isdannelse Ved isdannelse er der risiko for isfald og iskast fra møllen. Vestas kan tilbyde to forskellige is detekterings systemer. En simpel løsning med en isdetektor på nacelletaget og en mere avanceret løsning med isdetektering i vingerne /4/. Det er ikke oplyst, hvilket system, der vil være for den aktuelle vindmølle. Vindretninger Der er anvendt årlig vinddata /5/ fra Karup flyvestation (tabel 2), som ligger ca. 40 km syd for GreenLab. Vinden er inddelt i 16 retninger og angiver en procentvis fordeling for et år. Side 9 af 33

10 Tabel 2 Årlig fordeling af vindretning ved Karup flyvestation. Vindretningen angiver den retning vinden kommer fra. Årlig Vindretning vindretning (%) N 1,8 NNV 3,2 NV 6,9 VNV 10,1 V 9,2 VSV 10,9 SV 9,1 SSV 7,9 S 6,7 SSØ 4,6 SØ 5,6 ØSØ 7,6 Ø 6,5 ØNØ 3,6 NØ 3,4 NNØ 2,9 3.3 Biogasanlæg Beskrivelse af anlæggets produktion Biogasanlægget etableres og sammensættes af en række standardkomponenter, primært isolerede tanke af stål og beton /6/. Af den årligt tilførte biomasse, vil ca t være gylle og fast gødning. Herudover tilføres anlægget restprodukter som halm, frøgræshalm, kasserede produkter og energiafgrøder, overvejende fra marker i oplandet til biogasanlægget, i alt ca t/år. Der kan desuden tilføres rene restprodukter fra industrien f.eks. glycerin og kartoffelpulp. Den flydende biomasse transporteres med specialdesignede tankvogne. En del af den faste biomasse transporteres til anlægget i containervogne og en del kan tilføres med traktortrukne vogne. Dette foregår hovedsageligt i kortere kampagneperioder i forbindelse med høst. Afgasset gylle distribueres retur til lager vha. tankbiler, således at tankbiler kører med fuldt læs både ind og ud af anlægget. I biogasanlæggets rådnetanke vil bakterier omdanne en del af kulstoffet i biomassen til biogas bestående af metan og CO 2. Der forventes produceret ca. 15 mio. m 3 biometan (CH 4), svarende til ca. 25 mio. m 3 biogas. Forskellen på de to tal udgøres af CO 2. Efter opgradering tilføres den producerede bionaturgas (15 mio. Nm 3 /år) naturgasnettet. Gasproduktionen svarer til den naturgasmængde, der skal til for at opvarme ca parcelhuse. På biogasanlægget tilføres den flydende gødning en lukket tank. Energiafgrøder og planterester aflæsses og ensileres i udendørs plansilo eller neddeles og tilføres biogasprocessen Side 10 af 33

11 direkte. Dybstrøelse aflæsses i faststofhallen, hvor det kan kortidslagres, inden det med transportkran tilføres indfødningstanken i biogasanlægget. Biogasprocessen foregår i lukkede tanke, tilsluttet anlæggets gassystem. Ud over CO 2 renses gassen for svovl og sporstoffer, inden den tilføres naturgasnettet. Svovl, der er renset ud af biogassen, tilbageføres til den afgassede gylle og genanvendes hermed som gødning Beskrivelse af anlægsdele Anlægget etableres som et standard biogasanlæg og vil bestå af: Modtageanlæg med lager for flydende biomasser, inkl. et lille laboratorie (læsse- /lossehal). Lagerhal til faste biomasser, inkl. et værksted (hovedbygning/faststofhal). Plansilo til udendørs opbevaring af energiafgrøder og planterester (ensilage). Siloen inddeles i et antal båse, afgrænset af betonvægge. Opbevaret biomasse overdækkes. Neddelingsanlæg til faste biomasser. Rådnetanke, også kaldet reaktortanke (silotanke). For- og efterlagertanke for hhv. rå og afgasset biomasse (alm. landbrugs betontanke med teltoverdækning). Svovlfilter og opgraderingsanlæg til fjernelse af svovl og rensning af biogas til naturgaskvalitet. Gaslager med dobbeltmembran, hvor gastrykket holdes på et konstant niveau uanset gasproduktion og gasforbrug. Gasfyret kedelanlæg til procesopvarmning af opgraderingsanlæg. Separationsanlæg bestående af en dekanter eller skruepresse. Administrations- og velfærdsbygning inkl. laboratorie. Brovægt til vejning af tilførslen af biomasser. 2 Fakler Luftrensningsanlæg Skorstene (2 stk. hhv. på 64 m for luftrensningsanlæg og 24 m for kedelanlæg). Se bilag 1 for plantegning med placering af anlægsdelene Driftsforstyrrelser Biogasanlægget vil blive opført efter Bedste tilgængelig teknologi (BAT) idet de standardvilkår, anlæggets miljøgodkendelse er meddelt med og som anlægget skal opfylde, er udtryk for den bedste tilgængelige teknologi, og sikrer at driften af anlægget undgår at belaste miljøet. Ved driftsforstyrrelser har biogasanlægget installeret et overvågningssystem (SRO), der automatisk lukker ned for relevante anlægsdele og varskoer driftspersonalet Biogas generelt Biogas er en brændbar blanding af gasser. Den består hovedsagelig af metan (CH 4) og kuldioxid (CO 2), og dannes af organiske stoffer under bakteriel anaerob nedbrydning, dvs. uden Side 11 af 33

12 ilt. Gasserne er affaldsprodukter efter mikroorganismers respiration, og biogassens sammensætning er afhængig af, hvad der nedbrydes. Består materialet hovedsageligt af kulhydrater, f.eks. glukose og andre simple sukkerstoffer samt højmolekylære stoffer (polymerer) som cellulose og hemicellulose m.v., bliver metanprocenten lav. Er indholdet af fedtstoffer derimod højt, bliver metanprocenten høj. Typisk vil metanprocenten udgøre ⅔ af biogassen. Metan, og den smule brint der måtte være, udgør den brændbare del af biogassen. Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er metan en gasart. Den er farveløs og lugtfri (det er svovl og ammoniak, der udgør lugten i biogas). Biogas er tungere end atmosfærisk luft og vil derfor synke ned mod jorden. Ren metan er lettere end atmosfærisk luft det er en drivhusgas, der er kraftigere en CO 2. Metan er ikke giftig og udgør ikke en fare for sundheden. Høje koncentrationer af gas kan imidlertid reducere procentdelen af oxygen i luften og medføre kvælning. Metangas er brændbar og udgør en risiko for eksplosion, hvis dets koncentration i luften når 5 til 20 procent. Gassen vil findes i gaslagre, reaktortanke (rådnetanke), opgraderingsanlæg (gasrenser) og rørsystemer. Gyllen findes i for- og efterlagertanke, samt i reaktortankene Uheld og risici Der er sket ganske få uheld i forbindelse med biogasanlæg, og disse relaterer sig til hul på tanke med gylleudslip til følge, eller hul på gasduge med udslip af metan og kuldioxid til følge. Konsekvenserne af uheldene begrænser sig til lokal gylleforurening eller emission af lugt og drivhusgasser. Biogassen opbevares trykløst på anlægget. Skulle undvegen gas blive antændt, vil der opstå en kortvarig flamme, indtil gassen er brændt af. Gasoplaget på anlægget anses derfor ikke at påføre ansatte på anlægget eller omgivelserne betydende risiko. Risikoen for eksplosion eller brand kan opstå ved renoverings- og vedligeholdelsesarbejde, hvor der ikke er foretaget de nødvendige forberedende afværgeforanstaltninger og ved uhensigtsmæssig udførelse af arbejdet. Eksplosion kan opstå når antændt gas er spærret inde, så eksplosionen ikke kan undvige. Dette var bl.a. tilfældet på Hemmet Biogas i 2005 og Vejle Centralrenseanlæg i Ca. afstande i meter fra vindmøllen til de enkelte bygningsdele, ud fra det nuværende projekt, kan ses i figur 6. Side 12 af 33

13 Figur 6 Afstande (ca. meter) fra vindmølle til bygningsdele. 3.4 Metaniseringsanlæg Overordnet princip og formål Et af de grundlæggende emner for GreenLab Skive er, at etablere en sammenhæng mellem forskellige energisystemer for at øge systemernes fleksibilitet. Bl.a. er det hensigten i GreenLab-området, at producere brint på grundlag af overskudsstrøm fra vindmøller (Power2Gas, forkortet P2G). På længere sigt skal en del af den producerede brint bringes til at reagere med den overskydende CO 2 fra biogassen, hvorved denne ved metanisering omdannes til yderligere metan og ren ilt. Figur 7 viser, i form af en principtegning, visionen for samspillet mellem de forskellige energisystemer i GreenLab Skive. Side 13 af 33

14 Figur 7 Principskitse, der viser samspillet mellem de forskellige energisystemer og grundtanken bag GreenLab Skive 1 Simplificeret foregår metaniseringsprocessen i to trin. I første trin spaltes vand (H 2O) til ilt (O 2) og brint (H) ved tilførsel af energi fra for eksempel vindmøller eller solceller. I andet trin kan den dannede brint, sammen med kulstof (C) fra CO 2 (overskudsprodukt fra opgradering af biogas), blive til metangas (CH 4) i en katalytisk proces. Det er en teknologi som er velkendt og med stort potentiale i forhold til udnyttelse af vedvarende energi og til at sænke CO 2-udledningen fra biogasanlægget, så CO 2-regnskabet bliver positivt i stedet for blot at være neutralt. Ifølge FiB /7/er det danske biogaspotentiale på omkring 40 PJ, men potentialet kan øges til omkring 73 PJ, hvis CO 2 indholdet i gassen konverteres til metangas. Det er mere end ti procent af Danmarks energiforbrug, der på den måde vil kunne dækkes med bæredygtig energi og reducere hver eneste danskers CO 2 udledning med omkring 1 ton om året. På den vis kan vindmøllestrømmen, som i sig selv ikke kan lagres, blive oplagret i gasnettet til senere brug, herunder til elproduktion når vinden ikke blæser Formodet design og opbygning Der er endnu ikke besluttet, om der skal indgå et metaniseringsanlæg i projekt GreenLab, men da det er beskrevet som en del af visionen og der er åbnet op for det i lokalplan nr. 275, vil denne analyse også omfatte konsekvenserne ved kollision mellem vindmøllen, eller dele deraf, og et metaniseringsanlæg. Da der ikke er noget konkret projekt, er det ikke muligt at beskrive et specifikt anlægsdesign eller metaniseringsproces (kemisk eller biologisk). Denne analyse er derfor baseret på oplysninger fra andre eksisterende metaniseringsanlæg (prototyper) og er derfor generaliseret. 1 Billede fra lokalplan 275 Område til tekniske anlæg (Biogasanlæg) i erhvervsområdet GreenLab. Vedtaget , Skive Kommune Side 14 af 33

15 Haldor Topsøe tester, i samarbejde med Aarhus Universitet, et forsøgsanlæg. Ifølge dem vil anlægget i GreenLab Skive (simplificeret) bl.a. bestå af reaktorer, indeholdende katalysator med kogende vand, dampkedel (omkring 80 bar) og damptromle, til separering af vand og damp. Konstruktionen vil være kolonner og rør af stål. Anlægget vil ikke være indkapslet for at undgå indespærring af evt. gasudslip. Bygningsarealet vil være omtrent 750 m 2. Fotoet nedenfor (figur 8) viser et power-2-gas anlæg på Biofos renseanlæg Lynetten i Avedøre. Forrest ses metaniseringsanlægget. På figur 9 ses Electrochaeas principtegning for processen gennem anlægget. Figur 8 Metaniseringsanlæg opstillet på Spildevandscentret i Avedøre 2 Figur 9 Flowdiagram for metaniseringsprocessen 3 2. Foto: Electrochaea GmBH 3 Electrochaea s BioCat Methanation system Electrochaea/Michael Rogge Side 15 af 33

16 3.4.3 Uheld og risici Brint er meget brandfarligt, men det antages, at der ikke opbevares brint på metaniseringsanlægget. Når vinden blæser og vindmøllen producerer strøm, vil der blive produceret brint, som vil blive anvendt direkte til metaniseringen sammen med CO 2 fra opgraderingen af biogas. Når vinden ikke blæser vil der ikke blive produceret brint. Anlægget vil ikke være bemandet, driften varetages af personale fra biogasanlægget. Der er tilkoblet SRO-system til processen, som automatisk kan lukke ned for anlægget og sende besked om driftsforstyrrelser til den vagthavende. Da der ikke er et konkret projekt for et metaniseringsanlæg, er det ikke muligt at angive en forventet placering. Det fremgår dog i lokalplan nr. 275, at der kan udstykkes et areal til anlægget nord for galaksen. Afstanden vil være inden for 150 m fra vindmøllen. 3.5 Øvrige anlæg Opgraderingsanlæg Den rå biogas indeholder typisk mellem 52 og 62% metan (CH 4), som er den brændbare del af gassen. Herudover består gassen af 38-48% kuldioxid (CO 2) og 1-2% øvrige gasser kvælstof (N 2), ammoniak (NH 3) og svovlbrinte (H 2S). For at gassen kan tilledes naturgasnettet skal denne bestå af 99% ren metan. Udskillelsen af kuldioxid og andre gasser sker i et opgraderingsanlæg, der kan adskille gassen i hhv. metan og andre gasser. Gasopgraderingsanlægget er et aminbaseret anlæg af typen CApure fra producenten Puregas Solutions, der kan håndtere op til m³ rågas pr. time. Opgraderingsanlægget fungerer på den måde, at en kold aminvæske sprayes ind i toppen af en absorber kolonne og risles ned gennem et pakkemateriale med stor overflade. På pakkematerialet mødes den nedad strømmende amin væske med den opad strømmende biogas hvor CO₂ delen fra biogassen vil binde sig til aminvæsken samtidig med at metanen fra biogassen uhindret strømmer til toppen af absorberen, hvor den tages ud, komprimeres, tørres, måles og sendes ud i naturgasnettet. Den CO₂ -mættede aminvæske opsamles i bunden af absorberen, hvorfra den via en varmeveksler pumpes over i stripper kolonnen. Her opvarmes væsken, med tilført varme, til ca. 110 C hvor den vil fordampe. Når væsken fordamper frigives CO₂ fra aminvæsken. CO₂ tages ud i toppen af stripperkolonnen og bortledes. Den fordampede aminvæske fortættes i en kondensator og derefter køles den til ca. 38 C. i en aminvarmeveksler. Den afledte varme fra kondensatoren og amin varmeveksleren sendes til en frikøler. Varmen fra kondensatoren og aminveksleren vil, i stedet for at bortkøles i frikøler, kunne anvendes til opvarmning af biogasanlæggets øvrige varmekrævende processer. Varmeeffekten fra opgraderingsanlægget i trin 1 er ca kwh/år ved et temperatur på 60 C i fremløbet og 35 C i returløbet. I trin 2 med en temperatur på C vil effekten være ca kwh/år. Side 16 af 33

17 Opgraderingsanlægget vil køre konstant alle årets timer, dog med varieret ydelse samt planlagte og uplanlagte driftstop, som tilsammen forventes at være under 2% af tiden. Det drives ubemandet og overvåges af biogasanlæggets SRO-system. Figur 10 viser anlægslayout for opgraderingsanlægget. Figur 10 Anlægslayout for opgraderingsanlæg ved GreenLab Biogas (tegning udleveret af Envidan) Gasrensningsanlæg (svovlfilter) Svovlfiltret er placeret sammen med opgraderingsanlægget. Det er et biologisk filter leveret af firmaet Biogasclean. Det har 4 rensekolonner, der hver er ca. 12 m høje og 2,05 m i diameter. Derudover opstilles 2 containere til teknik m.v. disse måler 11,5 m x 2,1 m hhv. 3,0 m x 2,1 m. I gasrensningsanlægget frasepareres først biogassens indhold af H 2S i et biologisk svovlfilter og siden CO 2 i en trykvandsvasker. Affaldsgasserne fra denne proces har et mindre restindhold af metan, som fjernes i lugtfilter. Trykvandsvaskeren består af følgende hovedkomponenter: absorptions- og desorptionskolonne, kompressorer og blæsere, kølere og en gastørrer. Anlægget er ubemandet og overvåges af biogasanlæggets SRO-system. Figur 11 viser anlægslayout for svovlrensningsanlægget. Figur 11 Anlægslayout for svovlfilter ved GreenLab Biogas (tegning udleveret af Envidan). Side 17 af 33

18 3.5.3 Uheld og risici Den brandbare metangas opbevares ikke i opgraderingsanlægget, men sendes kontinuerligt ud på gasnettet. Opgraderings- og gasrensningsanlæggene er placeret ca m fra vindmøllen i nordvestlig retning. 4 Risikoberegninger 4.1 Beregningsforudsætninger Orbicon har foretaget beregninger af sandsynlighederne for risikoscenarierne: Hele vindmøllen vælter Tab af vinge eller vingespids Kollaps af nacelle og / eller rotor Isafkast For beregningsforudsætninger henvises til den selvstændige risikorapport udarbejdet af Orbicon /1/. 4.2 Resultater og konklusioner Resultaterne af beregningerne kan ses i den selvstændige risikorapport /1/. Herunder konkluderes der på resultaterne, i forhold til sandsynligheden for at vindmøllen, eller dele af vindmøllen, samt isafkast, kolliderer med biogasanlægget og de øvrige anlæg. Figur 12 viser hvilke retninger bygningerne er placeret i forhold til vindmøllen. Figur 12 viser hvilken retning bygningerne er placeret i forhold til vindmøllen. Side 18 af 33

19 Biogasanlægget, herunder reaktortanke, for- og efterlagertanke, hovedbygning samt læsse- /lossehal, ligger i retningerne VSV, SV, SSV, S, SSØ, SØ og ØSØ (syd for Galaksen) i forhold til vindmøllen. Opgraderingsanlægget, inklusiv svovlfilteret, samt gaslageret, varmecentralen og faklerne ligger i retningerne VNV, NV, NNV, N og NNØ (nord for Galaksen i forhold til vindmøllen). Det er også nord for Galaksen, at et evt. metaniseringsanlæg vil blive placeret Hele møllen kollapser ved foden Hvis hele møllen kollapser ved foden kan det forventes, at nedslagsområdet vil svare til vindmøllens totalhøjde (H T = 150 m) i den retning, den vælter. Det forventes, at møllen vil vælte i den retning, vinden blæser mod (dvs. i medvindsretningen). De dominerende vindretninger er VNV, V, VSV og SV jf. tabel 2. Det betyder, at de faldretninger, der er størst risiko for at hele vindmøllen vælter mod, er ØSØ, Ø, ØNØ og NØ. Inden for disse faldområder findes de to nordligste reaktortanke (mod ØSØ), samt Galaksen og plansiloen. Sandsynligheden for kollision med de enkelte bygninger fremgår af tabel 3, hvor placering af bygning er sammenholdt med den angivet faldretning, ud fra resultaterne i risikorapporten /1/. Tabel 3 viser sandsynligheden for kollision mellem hele vindmøllen og en bygning ud fra risikorapporten /1/. Ca. afstand (mellem bygning og vindmølle) fremgår også af figur 6. Hele vindmøllen Placering ift. vindmølle Ca. afstand [m] Sandsynlighed pr. år For- og efterlagertanke SSV, SV, VSV < 10-5 Læsse-/lossehal S, SSV < 10-6 Hovedbygning SØ, SSØ < 10-5 Reaktortanke ØSØ, SØ, SSØ < 10-5 Administration S Ikke sandsynligt Varmecentral VNV < 10-6 Opgraderingsanlæg og svovlfilter NV < 10-5 Gaslager N < 10-5 Fakler NNØ < 10-5 Hyppighederne svarer til mellem meget sjældne og yderst sjældne hændelser for alle vindretninger Tab af hel vinge eller vingespids Når vinden blæser vender vindmøllen rotoren op mod vinden (jf. afsnit 3.2). Det betyder, at hvis en vinge eller vingespids løsriver sig og slynges væk, vil det ske vinkelret i forhold til vindretningen i den retning som rotoren drejer. Afkast kan forekomme, både når vingen er på vej ned og på vej op. En vindmølle drejer typisk med uret (højre om) i forhold til vindretningen. Side 19 af 33

20 De dominerende vindretninger er VNV, V, VSV og SV jf. tabel 2. Det betyder, at de største risici for nedslag af vinge eller vingespids, er i retningerne NNØ/SSV, N/S, NNV/SSØ og NV/SØ. Risikoen for nedslag i disse områder forekommer også ved de modsatte vindretninger (ØSØ, Ø, ØNØ og NØ). Inden for nedslagsområderne findes størstedelen af bygningerne både nord og syd for Galaksen. Pga. af slyngeffekten fra rotationskraften er det tab af vinge eller vingespids, der har det største potentiale, for at udgøre en risiko i den længste afstand fra vindmøllen. Hastigheden hvormed en vinge eller vingespids slynges afhænger af møllens rotationshastighed (rpm) og vingedelens afstand til centrum (rotoren). Jo længere væk fra rotoren vingedelen er placeret, jo større slynghastighed og dermed slyngafstand kan der opnås. Der findes ingen statistiske data, der viser om der er forskel i tabshyppigheden for varierende størrelser af vingedele. Derfor antages det i beregningerne /1/, at alle dele har lige stor frekvens for at falde af. Sandsynligheden for kollision med de enkelte bygninger fremgår af tabel 4, hvor placering af bygning er sammenholdt med den angivet nedslagsretning, ud fra resultaterne i risikorapporten /1/. Tabel 4 viser sandsynligheden for kollision mellem vinge eller vingespids og en bygning ud fra risikorapporten /1/. Ca. afstand (mellem bygning og vindmølle) fremgår også af figur 6. Tab af vinge/vingespids Placering ift. vindmølle Ca. afstand [m] Sandsynlighed pr. år For- og efterlagertanke SSV, SV, VSV < 10-6 /< 10-6 Læsse-/lossehal S, SSV < 10-6 /< 10-6 Hovedbygning SØ, SSØ < 10-6 /< 10-6 Reaktortanke ØSØ, SØ, SSØ < 10-6 /< 10-6 Administration S < 10-6 /< 10-6 Varmecentral VNV < 10-6 /< 10-6 Opgraderingsanlæg og svovlfilter NV < 10-6 /< 10-6 Gaslager N < 10-6 /< 10-6 Fakler NNØ < 10-6 /< 10-6 Hyppighederne svarer til mellem meget sjældne og yderst sjældne hændelser for alle vindretninger Kollaps af nacelle og/eller rotor En hel nacelle og/eller rotor kan potentiel blive slynget væk fra vindmøllen. Hvis dette sker, vil den maksimale slyngafstand svare til halvdelen af rotordiameteren (D R) /8/. Dermed kan et cirkulært område, med en radius svarende til rotorens radius, omkring nedslagszonen potentielt blive ramt. Det svarer til et område indenfor en maksimal konsekvensafstand på ½*D R + r Rotor = 136 meter ca. Det antages at nacellen og/eller rotoren vil blive slynget i den retning, som vinden blæser. De relevante vindretninger og nedslagsområder vil derfor være identiske med scenariet, hvor hele møllen kollapser (afsnit 4.2.1), dog kun i en afstand på op til 136 m. Side 20 af 33

21 Sandsynligheden for kollision med de enkelte bygninger fremgår af tabel 5, hvor placering af bygning er sammenholdt med den angivet nedslagsområde, ud fra resultaterne i risikorapporten /1/. Tabel 5 viser sandsynligheden for kollision mellem nacelle og en bygning ud fra risikorapporten /1/. Ca. afstand (mellem bygning og vindmølle) fremgår også af figur 6. Kollaps af nacelle og/eller rotor Placering ift. vindmølle Ca. afstand [m] Sandsynlighed pr. år For- og efterlagertanke SSV, SV, VSV < 10-6 Læsse-/lossehal S, SSV < 10-6 Hovedbygning SØ, SSØ < 10-6 Reaktortanke ØSØ, SØ, SSØ < 10-5 Administration S Ikke sandsynligt Varmecentral VNV < 10-6 Opgraderingsanlæg og svovlfilter NV < 10-6 Gaslager N < 10-6 Fakler NNØ < 10-5 Hyppighederne svarer til mellem meget sjældne og yderst sjældne hændelser for alle vindretninger. Nedfald af små dele fra nacelle og/eller rotor Små dele, der kunne risikere at falde ned fra vindmøllens nacelle eller rotor, vil ikke blive slynget afsted på samme måde som fx en vinge eller vingespids. Delene vil via tyngdekraften dratte mere eller mindre direkte ned på jorden og der er ikke nogen væsentlig risiko for at et anlæg eller bygningsdel kan blive ramt. Af samme årsag er der ikke foretaget sandsynlighedsberegning af dette scenarie. Der kan dog være risiko ift. personskade, hvis der opholder sig mennesker umiddelbart under eller i umiddelbar nærhed af møllen Isnedfald Hvis der dannes is på vingerne kan dette blive slynget af, såfremt vindmøllens automatiske styringssystem ikke har standset møllen. Ligesom ved tab af vinge eller vingespids (afsnit 4.2.2) ville dette ske vinkelret på vindretningen i den retning som rotoren drejer. Vedrørende hyppigheden af isafkast findes der kun statistik fra Norge. De klimatiske forhold dér er meget mere fordelagtige for overisning end ved GreenLab Skive og risikoberegningen for isafkast er derfor tilpasset risikoen for isslag i Danmark /1/. Vindmøllen ved GreenLab Skive vil være udstyret med modforanstaltninger mod overisning og det kan derfor antages at risikoen for isafkast vil være betydeligt lavere end beregnet. Der findes en simplificeret ligning /9/, der kan beregne den maksimale slyngafstand for is: d = (D + H) *1,5 Side 21 af 33

22 Hvor d er den maksimale afstand i meter, D er rotordiameteren og H er rotorens højde. Den maksimale afstand is kan forventes at ramme er altså: d = (136 m + 82 m) * 1,5 = 327 m Biogasanlægget (administrationsbygningen) er placeret i en afstand op til 230 meter fra møllen, hvilket betyder at hele området, hvori biogasanlægget og øvrige anlæg er placeret, potentielt kan blive ramt af is, der slynges af en vinge. Sandsynligheden for kollision med de enkelte bygninger fremgår af tabel 6, hvor placering af bygning er sammenholdt med det angivet nedslagsområde, ud fra resultaterne i risikorapporten /1/. Nedslagsområderne vil være sammenlignelige med dem for tab af vinge eller vingespids (afsnit 4.2.2). Tabel 6 viser sandsynligheden for kollision ved isnedfald ud fra risikorapporten /1/. Ca. afstand (mellem bygning og vindmølle) fremgår også af figur 6. Isnedfald pr. m 2 Placering ift. vindmølle Ca. afstand [m] Sandsynlighed pr. år For- og efterlagertanke SSV, SV, VSV < 10-3 Læsse-/lossehal S, SSV < 10-3 Hovedbygning SØ, SSØ < 10-4 Reaktortanke ØSØ, SØ, SSØ < 10-4 Administration S < 10-3 Varmecentral VNV < 10-4 Opgraderingsanlæg og svovlfilter NV < 10-4 Gaslager N < 10-3 Fakler NNØ < 10-4 Hyppighederne svarer til mellem sjældne og meget sjældne hændelser for alle vindretninger. Risikovurderingen tager ikke højde for installerede is-censorer og øvrige afværgeforanstaltninger. Der vil således være mindre risiko for is-afkast end antaget i ovenstående beregning, og risikovurderingen kan derfor antages at være overdrevet. 5 Risikoanalyse 5.1 Bygninger Der er risiko for alle bygninger, i forhold til at kunne blive ramt og beskadiget i større eller mindre grad, ved de forskellige havariscenarier, om end det er beregnet til at være sjældent (< 10-3 ) til yderst sjældent (< 10-6 ) at ville forekomme. I det efterfølgende er der foretaget vurderinger af, hvilken skaderisiko og hvilke konsekvenser deraf, der kan være på de forskellige bygninger ved de forskellige havariscenarier. Side 22 af 33

23 5.1.1 Kollision med for- og efterlagertanke For- og efterlagertanke For- og efterlagertankene består af betontanke, med en teltdug, som overdækning. De har en totalhøjde på ca. 5-6 meter over terræn. Der er 3 forlagertanke med en bruttovolumen på ca m 3 og 2 efterlagertanke med en bruttovolumen på ca m 3. Kollision med for- og efterlagertanke Afstand fra mølle meter Rækkevidde [m] Risiko Konsekvens Hele vindmøllen tanke kollapser totalt Udslip af m 3 (ca.) gylle Hul på 1-2 tanke Udslip af mindre mængde gylle Vinge eller vingespids 750 Hul på teltoverdækning Udslip af mindre mængde gas Nacelle og/eller rotor tanke kollapser totalt Udslip af m 3 (ca.) gylle Isafkast 327 Revne i 1 teltdug Ingen Kollision med læsse-/lossehal Læsse-/lossehal Side 23 af 33

24 Læsse-/lossehallen er en lagerbygning på ca. 6 meters højde, hvor tankbilerne kører ind i bygningen, for at aflevere den rå gylle og afhente den afgassede gylle. Der er også et lille laboratorie i bygningen. Kollision med læsse-/lossehal Afstand fra mølle meter Rækkevidde [m] Risiko Konsekvens Hele vindmøllen 150 Personskade eller persondød Vinge eller vingespids 750 Bygningsskade Ingen Nacelle og/eller rotor 136 Personskade Isafkast 327 Ingen Ingen Kollision med hovedbygning Hovedbygning I hovedbygningen afleveres og opbevares faste biomasser, som fx dybstrøelse. Lastbilerne, der afleverer biomasserne kører helt ind i bygningen. Hygiejniseringstanken, samt biomixere er placeret her. Derudover er der pumperum, samt el- og teknikrum, og værksted. Kollision med hovedbygning Afstand fra mølle Rækkevidde [m] Risiko Konsekvens Hele vindmøllen 150 Personskade eller persondød Vinge eller vingespids 750 Bygningsskade Ingen Nacelle og/eller rotor 136 Personskade Isafkast 327 Ingen Ingen Side 24 af 33

25 5.1.4 Kollision med reaktortanke Reaktortanke Reaktortankene består af stålplader, med 200 mm isolering. De har en cylinderhøjde på ca. 22 meter og en totalhøjde på ca. 24,5 meter. Bruttovolumen er på ca m 3. Gassen tages ud i toppen og ledes til opgraderingsanlægget. Kollision med reaktortanke Afstand fra mølle meter Rækkevidde [m] Risiko Konsekvens Hele vindmøllen tanke kollapser totalt Udslip af m 3 (ca.) gylle Vinge eller vingespids 750 Hul på 1-2 tanke Udslip af mindre mængde gylle Hul på tag Udslip af mindre mængde rå biogas Nacelle og/eller rotor tanke kollapser totalt Udslip af m 3 (ca.) gylle Isafkast 327 Ingen Ingen Kollision med opgraderingsanlæg og svovlfilter Opgraderingsanlæg/svovlfilter Side 25 af 33

26 Opgraderingsanlægget består af stålkonstruktioner indeholdende gas og aminvæske (kemikalie). Sammen med opgraderingsanlægget ligger luftrensningsanlæg og svovlfilter, der behandler lugt fra hovedbygningen (faststofhallen) og læsse-/lossehallen. Det har 4 rensekolonner, der hver er ca. 12 m høje (figur 11). Yderligere beskrivelse af anlæggene kan ses i afsnit 3.5. Kollision med opgraderingsanlæg Afstand fra mølle meter Rækkevidde [m] Risiko Konsekvens Hele vindmøllen 150 Vinge eller vingespids 750 Kollaps af hele anlægget Gasudslip og Kemikalieudslip Nacelle og/eller rotor 136 Isafkast 327 Ingen Ingen Kollision med gaslager Gaslager Gaslageret er en kuppelformet konstruktion, der består af en dobbelt plastmembran. Den har en maksimalhøjde på ca. 14 meter. Kollision med gaslager Afstand fra mølle meter Rækkevidde [m] Risiko Konsekvens Hele vindmøllen 150 Vinge eller vingespids 750 Nacelle og/eller rotor 136 Isafkast 327 Hul på gaslager Gasudslip Kollision med metaniseringsanlæg Se afsnit for en beskrivelse af et muligt bygningsdesign. Side 26 af 33

27 Kollision med metaniseringsanlæg Afstand fra mølle max 150 m Rækkevidde [m] Risiko Konsekvens Hele vindmøllen 150 Vinge eller vingespids 750 Bygningsskade Gasudslip (biogas, brint) Nacelle og/eller rotor 136 Isafkast 327 Ingen Ingen Der er endnu ikke konkrete planer om et metaniseringsanlæg og det vides derfor ikke, hvor det vil blive placeret, såfremt det skal opføres. Det er lokalplanlagt til at blive placeret nord for Galaksen, men syd for stikvejen, hvilket giver en maksimal afstand på 150 meter fra vindmøllen. Anlægget vil altså kunne være i risiko for at blive ramt af hele vindmøllen, eller dele deraf, uanset hvor det placeres. Anlægget kan drives ubemandet og der vil kun være personer på anlægget ved vedligehold og renoveringsarbejde Øvrige bygninger Kedelanlæg, fakler og administrationsbygning Ud over de ovenfor beskrevne bygninger, er der en kedelbygning med en skorsten på ca. 24 meter. Bygningen er ubemandet. Der er også to gasfakler til afbrænding af biogas ved nødsituationer og driftsforstyrrelser. Faklerne har en højde på ca. 4 meter. Der er ikke nogen væsentlige konsekvenser eller risiko forbundet med en kollision med disse bygninger. Administrationsbygningen er placeret 200 meter fra vindmøllen. Den vil kunne blive ramt af isklumper eller vingedele. Kollision med isklumper vil ikke have nogen væsentlige bygningsmæssige konsekvenser for administrationsbygningen. Små vingedele vil heller ikke medføre nogen væsentlig beskadigelse af bygningen ved en kollision. Det må antages at slynghastigheden er reduceret markant i den afstand. Skulle en hel vinge ramme administrationsbygningen, kan det medføre en mindre bygningsskade Væsentligste konsekvenser De væsentlige konsekvenser, som vurderet ovenfor, omhandler gylleudslip, gasudslip og kemikalieudslip. Det vurderes, at der ikke vil være væsentlig risiko for eksplosioner, da Side 27 af 33

28 dette primært forekommer i forbindelse med uhensigtsmæssig håndtering af og dårlig forberedelse i forbindelse med vedligeholdelses- og renoveringsarbejde. Der kan opstå brand i en bygning, hvis den havarerede del af møllen er i brand, når den rammer bygningen. Der kan også opstå brand i de bygninger, hvor der er elinstallationer. Et gylleudslip kan medføre miljøforurening, herunder forurening af grundvand og overfladevand. Det vil også medføre en væsentlig lugtgene i omgivelserne. Et gasudslip vil være kortvarigt og vil hurtigt blive fortyndet i luften. Gasudslip fra selve biogasanlægget vil medføre væsentlige, men kortvarige, lugtgener i omgivelserne. Gasudslip fra opgraderingsanlægget vil ikke umiddelbart være forbundet med lugtgener, da gassen er blevet renset for svovl. Opgraderingsanlægget anvender kemikaliet amin (CAS-nr ) til at rense gassen for CO 2 og H 2S. Kemikaliet er skadeligt for vandlevende organismer, med langvarige virkninger (faresætning H412 jf. CLP klassificeringen). 5.2 Mennesker Der vil være personer tilstede på området, primært i dagtimerne. Det vil være driftspersonalet fra biogasanlægget, der også vil stå for driften på opgraderings- og gasrensningsanlæggene. Der forventes i gennemsnit omkring 15 personer pr. dag i dagtimerne. Dette omfatter: Drifts- og administrativ personale (4-5 personer pr. dag) Chauffører (4-5 personer pr. dag) Gæster (enkeltpersoner/grupper) Om natten vil der være en tilkaldevagt, som kun er på anlægget i forbindelse med en alarm. Driftspersonalet vil befinde sig på selve biogasanlægget primært i gummigeden omkring plansiloen og i teknikrummet i hovedbygningen. Der vil kun være personale omkring opgraderings- og gasrensningsanlæggene ved behov. Det samme gælder for metaniseringsanlægget og kedelanlægget, der også drives ubemandet. Chaufførerne vil være på anlægget ved deres tankvogne i det tidsrum (typisk min), hvor der ind- og udleveres gylle. Chaufførerne vil gennem hele dagen køre frem og tilbage mellem biogasanlægget og de landbrug, der leverer gylle til anlægget. Det administrative personale vil opholde sig primært i administrationsbygningen som er placeret helt op til det sydligste skel af området (længst væk fra vindmøllen). Efter behov kan der befinde sig administrativt personale omkring selve biogasanlægget. På et biogasanlæg er det muligt at få en rundvisning, hvilket også vil forekomme på Green- Lab biogasanlægget, ikke mindst fordi det er en central del af Skive GreenLab. Det vil både være enkeltpersoner og større grupper på personer, herunder også skoleklasser. Disse vil kunne findes overalt på området, dog altid i følge med en fast personalemedarbejder. Side 28 af 33

29 Risiko I tilfælde af et helt eller delvist vindmøllehavari, er der vurderet følgende risici: For personer, der opholder sig under åben himmel, kan der være risiko for at blive ramt af en vindmølledel. For personer, der opholder sig inde i bygninger, der rammes af en vindmølledel, kan der være risiko for at blive ramt af nedfaldne bygningsdele. For personer, der opholder sig inde i køretøjer, kan der være risiko for at køretøjet bryder i brand ved gnistdannelse. Ved isnedfald vurderes der kun at være risiko for personskade, såfremt personen opholder sig under åben himmel. Konsekvens Konsekvensen af ovenstående risici kan være: Personskade Kvæstelse (herunder røgforgiftning ved brand i køretøj) Død For en mere dybdegående vurdering af konsekvenser for mennesker, der rammes af en vindmølledel, henvises til et engelsk studie, der beskriver en vurderingsmetode /10/. 6 Forebyggelse 6.1 Bygninger Der er følgende mulige sikkerhedsforanstaltninger ift. at reducere risikoen for større uheld ved kollision med vindmølle, vindmølledel eller isafkast: Dobbelt membran på gaslager Modstandsdygtige byggematerialer Afstand til vindmølle 6.2 Mennesker Hvis vindmøllen er i risiko for at havarere, vil det oftest tydeligt kunne ses ved at betragte vindmøllen. Hvis der er risiko for isdannelse på vingerne med isnedfald til følge, vil vindmøllen, som udgangspunkt, automatisk blive bragt til standsning. 7 Nødværgeforanstaltninger 7.1 Bygninger Følgende indsatser og sikkerhedsforanstaltninger, kan forhindre eller mindske mulige konsekvenser af større uheld ved kollision med vindmølle, vindemølledel eller isafkast: Opsamlingsgrube eller vold, der kan tilbageholde gylleudslip Internt beredskab, der kan opsamle gylleudslip og afsikre område Eksternt beredskab, der kan assistere med opsamling af gylleudslip og brandbekæmpelse Side 29 af 33

30 7.2 Mennesker SRO-anlæg (styrings-, regulerings- og overvågningssystem), der automatisk lukker ned for hele anlægget eller anlægsdele i tilfælde af kritiske uregelmæssigheder, samt giver direkte besked til driftspersonalet Manuel nødstopsaktivering Personlige værnemidler (hjelm, gasalarm) Akustisk alarmering Visuel alarmering Såfremt der skulle være fare for et vindmøllehavari eller isnedfald vil personer i området blive advaret, således der kan ske en evakuering af området. For at advare, kan der bl.a. anvendes akustisk og visuel alarmering. Personer, der alligevel opholder sig på anlægget ved risiko for vindmøllehavari, kan benytte hjelme, som kan beskytte dem mod små vindmølledele, eller isklumper. 8 Anlægsfasen Vestas er leverandør af vindmøllen og står for opførelsen. Vestas har oplyst følgende, i forhold til sikkerhed under anlægsfasen: Biogasanlægget er i skrivende stund i anlægsfasen, som vurderes at vare året ud. Det vides ikke, hvornår anlægsfasen for vindmøllen påbegyndes, men der er som udgangspunkt planlagt for et anlægsarbejde året ud. Sikkerhedszonen omkring vindmøllen, jf. ovenstående, vil ikke kunne overholdes til biogasanlægget og tilhørende bygninger, hvor afstanden er helt ned til 45 meter fra vindmøllen til hovedbygningen (se figur 6). Side 30 af 33

31 Et risikoscenarie under anlægsfasen af vindmøllen vil være, at løftekranen vælter og rammer en bygningsdel eller personer. Der er ikke foretaget beregninger af sandsynligheden for, at løftekranen vælter eller knækker. Skulle disse risikoscenarie ske vil både bygninger og personer i området kunne blive ramt af kranen eller en krandel. Det formodes, at biogasanlægget, og de øvrige anlæg, endnu ikke vil være i drift, da disse formodes også at være i anlægsfasen samtidig med opførelsen af møllen. Konsekvenserne, hvis kranen vælter eller knækker, vil derfor være i forhold til mennesker, der opholder sig inden for konsekvensområdet, med risiko for personskade, kvæstelse eller død til følge. Der vil ikke være risiko for gylle-, gas- eller kemikalieudslip. Det er vindmølleejerens ansvar at sikre, at der ikke er risiko for, at personer kan komme til skade under anlægsfasen. 9 Erfaringer fra sammenlignelige havarier Der er ikke kendte fortilfælde af biogasanlæg, der bliver skadet som følge af havari eller hændelser på vindmøller. Der er set flere tilfælde, også her i Danmark, af vindmøllehaverier, hvor rotoren løber løbsk, nacellen bryder i brand eller hele vindmøllen vælter. Det har dog ikke umiddelbart haft nogen person- eller bygningsmæssige skadeskonsekvenser. Den typiske håndtering af disse vindmøllehavarier er, at evakuere personer i området, men ellers at lade nacellen brænde ud. Side 31 af 33

32 Referenceliste /1/ Risikorapport Demonstrationsvindmølle ved GreenLab Skive, Orbicon (2019) /2/ Danmarks vindmølleforening Fakta om Vindenergi, Faktablad T1, maj 2013 Sådan fungerer en vindmølle /3/ Risk Ananlysis of wind turbines, Lønborg Hede, Assignm. nr , Sweco 2015 /4/ General Specification - Ice Fall and Ice Throw Risk and Mitigation, V01. Vestas 15. juni 2018 /5/ /6/ Miljørapport VVM redegørelse for Skive GreenLab Biogas ApS, samt Miljøvurdering af Forslag til Lokalplan 275 Biogasanlæg ved Kåstrup. Skive Kommune, september 2017 /7/ FiB Forskning i Bioenergi, Brint og Brændselsceller, Tidsskrift nr. 59, marts 2017 /8/ Larwood, S. & van Dam, C.P. (2006). Permitting setback requirements for wind turbines in California, California Wind Energy Collaborative, Prepared for California Energy Commission, CEC /9/ Risk Analysis of Ice Throw From Wind Turbines. Henry Seifert, Annette Westerhellweg and Jürgen Kröning, DEWI, 2003 /10/ Study and development of a methodology for the estimation of the risk and harm to persons from wind turbines. RR968 Research Report. Prepared by MMI Engineering Ltd for the Health and Safety Executive (HSE), Side 32 af 33

33 BILAG 1 PLANTEGNING Side 33 af 33