DYBBØL Region Sønderjylland-Schleswig
|
|
- Rebecca Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DYBBØL REGION S ØNDERJYLLAND - SCHLESWIG Region Sønderjylland-Schleswig
2 Region Sønderjylland-Schleswig Regionskontor & Infocenter Lyren 1 DK-6330 Padborg Tel Fax December 2013 Vi fraskriver os ethvert ansvar for fuldstændigheden af oplysningerne! ISBN.nr.:
3 Dybbøl Indledning Siden grundlæggelsen i 1997 har Region Sønderjylland-Schleswig arbejdet for et forbedret samarbejde mellem de grænsenære kommuner, for et grænseoverskridende arbejdsmarked, en sprogpolitik der støtter op omkring interessen for nabosproget og for en tættere kontakt borgerne imellem. De seneste år har vi udgivet en lille brochure i juletiden, der tog danske og tyske emner op f.eks. en fest- og helligdagsoversigt eller vores sanghæfte, der bruges flittigt til dansk-tyske arrangementer. I april 2014 vil det være 150 år siden, slaget ved Dybbøl fandt sted. Et slag mellem Danmark på den ene side, Preussen og Østrig på den anden. Det danske nederlag har som kun få andre begivenheder i nyere tid præget det Danmark, vi kender i dag. Formålet med den foreliggende publikation omkring 1864 er blandt andet, at give et kort overblik over Samtidigt vil vi fortælle om hvad 1864 betyder anno Man har således siden 1864 talt meget om småstatsmentalitet og en hang til at agere forsigtigt på den internationale scene. Samtidigt blev 1864 også starten på det moderne projekt, på demokratisering og parlamentarisme, en proces, der fik sit højdepunkt med Påskekrisen i 1920 * (se faktaboks) og indskrænkelsen af monarkens politiske indflydelse er, ved siden af besættelsestiden, det historiske emne, der er blevet udgivet flest bøger om i Danmark. På den tyske side indtager emnet på ingen måde samme plads i historieskrivningen ses her som den første ud af tre samlingskrige. Krigen mod Østrig i 1866 med slaget ved Königgrätz og især 1871 mod Frankrig har optaget sindene mere end krigen mod Danmark. Denne forskel ligger både begrundet i landenes størrelse og i de konsekvenser, krigen førte med sig på hver side. I Danmark bliver 150-års dagen for slaget ved Dybbøl markeret ikke alene på selve dagen. Allerede fra efteråret 2013, og især foråret 2014,
4 afholdes der diverse arrangementer. Der er planlagt udstillinger, konferencer og sammenkomster for unge. Man kan cykle langs med de gamle slagmarker og der udgives bøger og turguides. Nutidens historieinteresserede kan bevæge sig rundt i landskabet ved hjælp af mobilen og QR-koder, der linker op til lydfiler og baggrundsmateriale. Der er mange aktører på banen. De historiske foreninger og museerne er selvfølgeligt velrepræsenterede, men også i Region Syddanmarks og kommunernes regi gennemføres der diverse aktiviteter. Nogle aktører fremhæver, at 1864-markeringen anno 2014 er en dansktysk begivenhed, der primært skal fremhæve det, vi har til fælles. Man ønsker at se udover selve militærslaget og på det gode dansk-tyske samarbejde i dag og i fremtiden. Andre siger, at der nu engang er uforenelige aspekter i den dansk-tyske historie, og dette bør man acceptere. Der hersker dog enighed om, at de menneskelige tab på dansk og tysk side gør det til en helt central opgave at behandle emnet med respekt for de omkomne og deres familier. 150 året for Slaget ved Dybbøl skal ikke fejres, men markeres, fremhæves der i diskussionerne. Der sker meget i det kommende år og vi henviser til de hjemmesider, hvor man selv kan gå hen og finde flere informationer. Vi gør også opmærksom på bøger og hjemmesider med baggrundsinformation, som vi finder særligt relevante. Alle oversigter skal ses som et meget lille udpluk og forhåbentligt give lyst til at læse videre om Vi har lagt særlig vægt på at give informationer til vores tyske læsere, netop for at få 1864 ud til den tyske side. For det er det, vi er her for: Åbne op for en større forståelse mellem danskere og tyskere, ikke mindst igennem indblik i, hvad der rører sig på den anden side af grænsen. Og 1864-jubilæet er, for de sønderjyske kommuners vedkommende, et stort punkt på dagsordenen i Hvorfor det er sådan, vil vi gerne besvare i denne publikation. God læselyst!
5 Den 1. Slesvigske krig og de nationale strømninger siden 1830 erne Tanker om demokrati og nationernes selvbestemmelsesret bredte sig fra oplyste kredse i Frankrig, England og Amerika videre rundt i Europa. For den danske helstat, der indtil 1814 også omfattede Norge, betød dette, at der i hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg gradvist skete en politisering af større befolkningsdele. Uwe Jens Lornsen udsendte i 1831 sit skrift Ueber das Verfassungswerk in Schleswigholstein, hvor han krævede nogle juridiske reformer i helstaten og en større grad af selvstændighed for hertugdømmerne Slesvig og Holsten. En nationalliberal bevægelse dannedes i hertugdømmerne, og ideen om en selvstændig stat Slesvig-Holsten udbredtes. Mellem 1848 og 1851 kæmpede liberale, tysksindede slesvig-holstenere - med opbakning af nogle tyske stater for løsrivelse af Danmark og en selvstændig slesvig-holstensk stat. Den danske helstat stod dog stærkest i den 1. Slesvigske krig * idet stormagterne var mest interesserede i en uændret situation hvad angik hertugdømmernes tilhørsfold. De forfatningsretslige problemer var dermed langtfra løst. Den danske helstat blev mere og mere til en utidssvarende konstruktion. Den danske konge havde som hertug af Holsten sæde i Det tyske Forbund. Den danske konge havde forpligtet sig til en samlet forfatning for helstaten, uden dog yderligere at inkorporere hverken Slesvig eller Holsten. Det blev et problem i en tid, som blev mere og mere præget af den nationale stemning. Med Helstatsforfatningen fra 1855 forsøgte man at klare problemet, men den var, modsat den liberale Junigrundlov * fra 1849, meget konservativmonarkistisk præget. Holsten erklærede Helstatsforfatningen fra 1855 ugyldigt, hvilket medførte, at der reelt ikke var nogen aktuel lovgivning. Den danske regering vendte sig væk fra Holsten og Lauenburg og tilbage til ideen om Danmark til Ejderen, dvs. en reel indlemmelse af hertugdømmet Slesvig i Danmark. Novemberforfatningen * fra 1863 var
6 udtryk for denne holdning. Her blev der indført fælles rigsråd for Danmark og Slesvig. Dette blev opfattet som provokation i Europa og i modstrid med tidligere tilsagn om at lade hertugdømmernes status uantastet. Den 2. Slesvigske krig Blandt andet den stejle danske holdning med vedtagelsen af Novemberforfatningen førte til den 2. Slesvigske krig. Krigsudbruddet kan dog næppe koges ned til en enkelt udløser, men begrundes i et uheldigt sammentræf af flere årsager. Det uafklarede forfatningsspørgsmål, arvefølge-stridigheder og en politisk ledelse med begrænset diplomatisk sans og ikke mindst den nationalt ophedede stemning kan nævnes blandt de intern-danske udløsere. Samtidigt befandt Danmark sig i en international isoleret position hvor det goodwill, der havde været medvirkende til våbenhvilen efter 1. Slesvigske krig, ikke længere var til stede. Den danske sprogpolitik i hertugdømmerne i 1850erne havde ført til kraftig modstand i tysksprogede dele af befolkningen, og de nationale spændinger blev også set i udlandet. Staten Preussen, der tidligere kun havde været en mindre betydningsfuld tysk småstat, fik ambitioner om at samle de tysker stater under et samlet tag. Sammen med Østrig erklærede man et ultimatum overfor Danmark om at ophæve Novemberforfatningen, hvilket regeringen ikke gik ind på. Fra starten af februar 1864 indmarcherede tropperne i hertugdømmerne. Slaget ved Dybbøl 18. april 1864 Tidligt klokken fire om morgenen den 18. april 1864 var der stille. Så begyndte lærkerne at synge og helvede brød løs. Tom Buk-Swienty kommer i sin bog Slagtebænk Dybbøl så tæt på de involverede, som
7 overholdet muligt. Han fortæller om selve slaget, om dens politiske baggrund, og lader samtidigt soldaterne komme til orde via dagbøger, breve og andet materiale. Bogen danner basis for filmen 1864, den dyreste film, Danmarks Radio nogensinde har produceret, og som planlægges at få premiere i efteråret Om lærkerne virkeligt sang lige inden preusserne begyndte på deres bombardement af skanserne ved Dybbøl, er uklart. Buk-Swienty skriver, at der har været lignende fortællinger fra andre store militærslag, eksempelvis under 1. verdenskrig. Sikkert er dog, at danskerne var i en yderst svag position lige fra starten af. I februar 1864 blev de danske tropper nødt til at rømme Dannevirke ved Slesvig. Tropperne blev sendt op til Als, og de blev mødt af et trist billede. Skanserne var i dårlig stand idet der ikke var blevet gjort noget for vedligeholdelsen, og soldaterne skulle forberede skanserne så godt som de kunne. Fra marts af begyndt preusserne med deres offensiv mod skanserne ved Dybbøl, og om natten skulle soldaterne udbedre skanserne til det næste slag. Samtidigt rykkede preusserne fremad og gravede skyttegrave tættere og tættere på skanserne. Deres moderne våben havde en længere rækkevidde en de forældede danske. Frustrationen over at se fjenden rykke tættere på, men ikke at være i stand til at ramme, blandet med træthed grundet nattens skanse-oprydninger, gjorde sit til nederlaget. Dertil kom den talmæssigt langt overlegne preussiskøstrigske hær. Selve bombardementet varede til fra klokken fire til ti. Derefter kom der stormløb mod skanserne. Efter slaget havde Danmark tabt cirka mand, Preussen Der kurserer mange myter om Dybbøl. Det, der dog knækkede ryggen på den danske hær, var ikke bagladegeværet, men de politiske beslutningstageres overvejelser og beslutninger. Man forbød hæren at trække sig tilbage. Man forstod ikke at fjendens taktik gik ud på at udslette hæren og ikke at besætte geografisk område. Man mente, at en modig dansk kamp ville sikre bedre udgangsbetingelser ved fredskonferencen i London. Men ved fredskonferencen gjorde den usmidige danske holdning sig igen gældende, og efter at have afvist at få et delt hertugdømme Slesvig
8 lidt nord for den nuværende grænse, fortsatte krigen med det resultat, at Danmark helt mistede hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg. Betydningen af 1864-nederlaget op til i dag Efter nederlaget i 1864 havde Danmark reelt mistet en tredjedel af sit areal. Preussen derimod var kommet et afgørende skridt videre i sin plan om at samle de tyske stater, og krigen 1866 mod Østrig afgjorde, at det blev den lilletyske model uden Østrig. Der hersker enighed om, at 1864-nederlaget betød en omfattende ændring i den danske selvopfattelse. Man blev småstat og agerede som sådan på den internationale politiske scene. Derunder hører både neutralitetspolitikken under 1. verdenskrig, samarbejdspolitikken under 2. verdenskrig, men også den såkaldte fodnotepolitik i 1980erne. Småstatspolitikken havde også indflydelse på danskernes selvopfattelse. Samtidigt fik den også indflydelse på det syn man havde på Danmark udefra. Især i Tyskland efter 2. verdenskrig blev Danmark opfattet som drømmelandet par excellence lille, fredeligt, med landbrug frem for industri og et socialdemokratisk system med plads til alle. Hvad udad tabes, skal indad vindes. Med denne sætning, der oprindeligt havde en anden ordlyd, beskrives ofte det nationale projekt, som Danmark gik i gang med efter krigen. Med afståelsen af hertugdømmerne Holsten, Slesvig og Lauenburg kunne det nationale projekt for alvor tage fat. I kongeriget blev det danske fællesskab styrket, og ikke mindst sønderjydernes skæbne efter 1867 spillede med ind. Politisk aktive sønderjyder flygtede over Kongeå-grænsen og den preussiske sprogpolitik i hertugdømmerne efter 1867 fik sønderjyderne til at stejle og blive bevidst om deres nationale og sproglige tilhørsforhold til Danmark. Først efter tabet af hertugdømmerne tog det nationale projekt for alvor fat. Hedeopdyrkning og intensiveringen af landbruget, parlamentarisme og demokrati kan ses som to sider af samme sag, da Danmark først
9 efter 1864 blev en egentlig nationalstat med en homogen befolkning. Også rent sprogligt betød afståelsen af hertugdømmerne meget idet tysk reelt ikke længere spillede nogen rolle. Som historikeren Uffe Østergaard skriver: Den tidligere udbredte flersprogethed gik i glemmebogen. Ich bin ein Däne. Ich will ein Däne sein, sang tysktalende, loyale underofficerer i skanserne på Dybbøl. Efter 1864 blev det at være dansker noget, man kun kunne være på dansk. Politisk, kulturelt og økonomisk markerede 1864 et skarpt skel (Jahnke, Fabricius Møller, Historiens lange skygger, side 39). For Danmark fik 1864 alt overvejende positive konsekvenser, skriver Østergaard: Det nationale projekt lykkedes, man fik en velfungerende, samlet nationalstat med sund økonomi og vækst. Østergaard trækker også nogle konklusioner i forhold til de konsekvenser, Dybbøl fik for Preussen / Tyskland. Han pointerer, at krigen for Tyskland på lang sigt fik dårlige konsekvenser. For Slesvig- Holsten ligger det på hånden, da man efter krigen var blevet til en marginaliseret provins i et stort tysk rige. For hele Tysklands vedkommende betød udfaldet af krigen og de efterfølgende i 1866 og 1871, at nationen samledes. Men, som han skriver, Tyskland blev Europas urolige centrum: Det lilletyske Stortyskland var en brovtende kæmpe, som var usikker på sig selv ( ). (Jahnke, Fabricius Møller, Historiens lange skygger, side 33). Denne storhed, blandet med usikkerhed, hørte med til udløserne af 1.verdenskrig. Versaillesfreden og reparationsbetalingerne i 1920erne resulterede igen i en indenrigspolitisk situation, der begunstigede Hitlers magtovertagelse. Østergaard skriver, uden 1864 ingen Hitler, kan man lidt tilspidset sige. (Jahnke, Fabricius Møller, Historiens lange skygger, side 34). Man behøver ikke at være enig i disse scenarier, men de er værd at tænke over.
10 Påskekrisen 1920: Dansk politisk krise, der opstod i slutningen af marts Krisen udløstes af uenighed om det sønderjyske grænsespørgsmål mellem den socialdemokratisk støttede radikale regering på den ene side og den borgerlige opposition i Folketinget og kongen, Christian 10., på den anden. Kilde: Læs mere: Tage Kaarsted, Påskekrisen Århus 1968 Den 1. Slesvigske krig eller Treårskrigen: Etableringen af den provisoriske regering i hertugdømmerne opfattedes fra dansk side som et forræderisk oprør, og den nationale konflikt i den danske helstat ændrede karakter. Det klare fjendebillede af tyskerne bidrog i høj grad til at befæste en national fællesskabsfølelse i den danske befolkning, og resultatet blev Treårskrigen (1. Slesvigske Krig). Den blev både en borgerkrig og en krig mellem Danmark og Det Tyske Forbund. Kilde: Junigrundloven: Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849, Danmarks første frie grundlov; markerer overgangen fra enevælde (iht. Kongeloven af 1665) til repræsentativt folkestyre. Den nugældende Grundlov af 1953 går i opbygning og indhold tilbage til Junigrundloven. Kilde: Novemberforfatningen: Grundlov for Danmarks og Slesvigs fællesanliggender ( ) afløste Helstatsforfatningen af Ved at gøre Slesvig til en del af kongeriget var loven udtryk for den ejderpolitiske linje, som regeringen C.C. Hall var slået ind på, efter at regeringens balancepolitik over for slesvig-holstenerne og de tyske magter var brudt sammen. Kilde:
11 Arrangementer omkring jubilæet Historiecenter Dybbøl Bankes side: Sønderborg Erhverv- og Turistcenter er tovholder for en række arrangementer i forbindelse med 150-årsdagen for krigen: (dansk, tysk og engelsk) Siden for Region Syddanmarks Interreg-projekt omkring Dybbøl 2014 med kalender for arrangementer: og (dansk og tysk) Se også dagspressen!
12 Bøger Bang, Herman: Tine. Originaludgave 1889 Bohn, Robert og Uwe Danker: Schleswig-Holstein. Geschichte auf den Punkt gebracht. Neumünster 2008 Buk-Swienty, Tom: Dommedag Als juni København 2010 Buk-Swienty, Tom: Schlachtbank Düppel: 18. April Die Geschichte einer Schlacht. Berlin 2011 Buk-Swienty, Tom: Slagtebænk Dybbøl. København 2008 Buk-Swienty, Tom: 1864 i billeder, København 2012 Fontane, Theodor: Der Schleswig-Holsteinische Krieg im Jahre Originaludgave 1866 Hansen, Hans-Ole / Historiecenter Dybbøl Banke (udg.): Guide til Rute Dybbøl 2012 Hansen, Hans Schultz, Lars N. Henningsen og Carsten Porskrog Rasmussen (red.): Sønderjyllands Historie Bind 1, Aabenraa 2009 Hansen, Hans Schultz og Henrik Becker-Christensen: Sønderjyllands Historie Bind 2, Aabenraa 2009 Jahnke, Carsten, Jes Fabricius Møller (udg.): 1864 og historiens lange skygger und der lange Schatten der Geschichte. Husum 2012 Lange, Ulrich (udg.): Geschichte Schleswig Holsteins. Von den Anfängen zur Gegenwart, 2. Auflage, Neumünster 2003 Sauntved, Jakob Kidde og Jakob Eberhardt: Jyllands Postens Forlag 2007 Sørensen, Erik Ingemann: En guide i krigens fodspor. København 2013
13 Informationer på nettet Bidrag i radioen / Norddeutscher Rundfunk. Aarhus Universitet driver siden. Der er mange sider om bl.a. slaget ved Dybbøl. Novemberforfatningen kan læses i sin fulde ordlyd. Der er oprettet temasider om 1864 i anledning af jubilæet. Næsten daglige opdateringer med historiske avisartikler fra 1863 og Dansk-tysk historieprojekt med historiefaglige artikler især af relevans for grænselandet. På dansk og tysk. Historisk Samfund for Sønderjylland: Historieforeningen byder på mange arrangementer, se hjemmesiden og foreningens facebook-profil. Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte: Den tyske regionalhistoriske forening for Schleswig-Holstein. Historiecenter Dybbøl Banke. Historiecentret informerer omkring arrangementer, se hjemmesiden og centrets facebook-profil.
Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereSpørgsmålsark til 1864
Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereKrigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereSønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig
Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereHistorisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs mereHelstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.
Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,
Læs mereDilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.
Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mere1. verdenskrig og Sønderjylland
Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor
Læs mereBaggrunden, krigen, resultatet
Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni
Læs mereKrigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler
Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mere1864 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereVersaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta
Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes
Læs meretillæg til grænseland
tillæg til grænseland 1864 1 Hans Jørgen L. Larsen Baggrunden for krigen i 1864 Indledning Da fredsforhandlingerne i forbindelse med 1864 krigen var i gang i London i sommeren 1864, skulle den engelske
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mere75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.
Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.
Læs mereDybbøl Banke Matematik trin 2
Dybbøl Banke Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 18. maj 2006 Dybbøl Banke Matematik trin 2 Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Danmark i 1864 2 Historiecenter
Læs mereDu bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser med kaffe, frugt, vand.
LOF din kultur - Højskoledage Arven fra 1864 Du bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser med kaffe, frugt, vand. Hvis du kommer langvejs fra er der
Læs mereTekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve
s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -
Læs mereVejledning til underviseren
Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter
Læs mereSådan gik det for sig
1864 Sådan gik det for sig 1864 2007 (96.6) En glimrende oversigtsbog. Krigens forhistorie, de politiske rænkespil, de mange kampe og den katastrofale afslutning er genstand for fortællingen. Mange gode
Læs mereSLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN. 13. - 19.
SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN 13. - 19. april 2014 SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mereNr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50
Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige
Læs mereAlliancerne under 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte
Læs mereGrundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereHistorie 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 De slesvigske krige 8 Kronologi og sammenhæng 33 kontinuitet (fase 2) 34 Historiekanon (fase 1) 35 Konstruktion
Læs mereKalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.
Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre
Læs mereByvandring til Vi reddede jøderne
Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen
Læs mereSlesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland
1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,
Læs mereFørste verdenskrig. Våbenstilstand.
Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med
Læs mereDen 2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj
Læs mereEfter 1864. Krigens følger på kort og langt sigt
Efter 1864. Krigens følger på kort og langt sigt Inge Adriansen og Steen Bo Frandsen (red.) Efter 1864. Krigens følger på kort og langt sigt SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG 2015 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag
Læs mere2 Enevælden i Modvind
Modul 1 Grundbog til historie, s. 133-138 1. Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830
Læs merePressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015
Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets
Læs mereÅrsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup
Læs mere4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.
Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes
Læs mereJørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5
Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7
Læs mereUndervisningsplan: nyere politisk historie
Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)
Læs mereFormål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.
1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find
Læs mereErik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver
Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære
Læs mereSlægtshistorisk Forening Sønderjylland
Slægtshistorisk Forening Sønderjylland Program for forår 2018. Evt. ændringer vil fremgå af foreningens website: www.shfs.dk Vær opmærksom på, at foreningens møder fortrinsvis afholdes i lokaler i Multikulturhuset,
Læs mereOsmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.
Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken
Læs mereTriggere - I gang med emnet. [lærervejledning nordiske syvårskrig]
[lærervejledning nordiske syvårskrig] Nordiske Syvårskrig I 1523 var Kalmarunionen definitivt opløst. I Norden var der to kongeriger, der i de følgende århundreder kæmpede om status og magt i de nordeuropæiske
Læs mereEuropa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...
Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat
Læs mereFra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel
Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra
Læs mereHistorie 9. klasse synopsis verdenskrig
Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereFaglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?
10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som
Læs mereGallup om danskernes paratviden
TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereDen radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch ( )
Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch (1870-1948) - og hvad mellemnavnet Rochegune eventuelt hentyder til. Peter Munch I den fortsatte jagt på "horeungen", Peter Rochegune Munch, den radikale
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 28. november 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Læs mereHelge Gamrath Forord Henrik Gjøde Nielsen og Peter Ussing Nordjylland under Englandskrigen
Indhold Helge Gamrath Forord... 9 og Peter Ussing Nordjylland under Englandskrigen 1807-1814... 11 ENGLANDSKRIGEN OG DANMARK Nordjylland under Englandskrigene... 15 Jens Ole Christensen Fanget mellem slemt
Læs mereDen Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.
Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog
Læs mereUndervisningsforløb KRIGEN 1864
Undervisningsforløb KRIGEN 1864 Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Krigen 1864 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereDybbøl Banke Matematik trin 2
Dybbøl Banke Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 18. maj 2006 Dybbøl Banke Matematik trin 2 Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Danmark i 1864 2 Historiecenter
Læs mereDet slesvigske spørgsmål
Det slesvigske spørgsmål I 1863 spurgte den engelske dronning Victoria (1819-1901) sin premierminister lord Palmerston, om hun ikke kunne få en forklaring på, hvad det var for noget med det slesvigske
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereFrihed, lighed, frivillighed
Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige
Læs mereDansk-tyske relationer i grænselandet siden 1920. Region Sønderjylland - Schleswig
Dansk-tyske relationer i grænselandet siden 1920 Region Sønderjylland - Schleswig Ø Tak til Martin Klatt, Dansk Centralbibliotek og Grænseforeningen for hjælpen. Billederne i tidslinjen stammer fra Arkivet
Læs mereSlægtshistorisk Forening Sønderjylland
Slægtshistorisk Forening Sønderjylland Program for efterår 2017. Evt. ændringer vil fremgå af foreningens website: www.shfs.dk Tirsdag den 5. september 2017, Sønderborg Bibliotek, kl. 19.00-ca. 21.00:
Læs mereSvenskerkrigene Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereEnglandskrigene Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereEn europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING
En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000 redigeret af INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING INSTITUT FUR SCH LESWI G - H 0 LSTE I N ISCH E ZEIT- UND REGIONALG ESCHICHTE
Læs mere30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen
30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen
Læs mereOversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713
BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereTorstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide
Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige
Læs mereLÆRERVEJLEDNING - Gys og Gru
LÆRERVEJLEDNING - Gys og Gru Kære lærer I dette hæfte finder du lidt praktisk info, samt før- og efteropgaver. HUSK at orientere dig i den bekræftelsesmail, som du har modtaget på din mail i forbindelse
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer
Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereAutoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere
Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere aus: 1864 Menschen zwischen den Mächten 1864 Mennesker mellem magterne Herausgegeben von / udgivet af Rainer Hering und / og
Læs mereHer er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.
Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.
Læs mereEn lus mellem to negle
Henning S0by Andersen En lus mellem to negle Dansk-norsk neutralitetspolitik 1801-1807 ODENSE UNIVERSITETSFÖRLAG Indhold Forord 11 Indledning 13 I Beslutningstagerne og beslutningsprocessen i Danmark 1801-1807
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kilde-kålorm. I dette tilfælde er kilderne tekststykker, som kan klippes i mindre bidder. Der
Læs mereKOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB
KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der er en folkeoplysende
Læs mereRollespillet: Grænsedragningen i 1920
Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Indhold Grænsedragningen i 1920 - spillet om grænsen Indledning: Oversigt: Spillets faser Oversigt: Spillets grupper og personer Grupper og opgaver Hovedgruppe 1:
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereOle Skudes indlæg i bussen om 1864
1864 Kursiv = paralleller til en senere tid. Ole Skudes indlæg i bussen om 1864 150 år var gået. I 2014 fejrede Danmark traumet om 1864. Nogle år før havde Tom Buk-Swienty skrevet sine bøger Slagtebænk
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereHVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00
HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,
Læs mereFolketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15
1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over
Læs mereFILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID
Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis
Læs mereIld fortællingen - Fysisk Frihed
Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1
30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin
Læs mereFag: Historie. Tema Historien om Esrum Kost og friskole samt lokalområdet. Uge Skoleåret 2018/19 Årsplan 8. Klasse Gruppe 3
Tema Historien om Esrum Kost og friskole samt lokalområdet Uge 33-36 Emne og mål Problemstillinger Aktiviteter Øvelser/Evaluering 4 At opnå forståelse for skolens og byens historie samt lære at formidle
Læs mereTyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig
9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk
Læs mereOptakten til 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereTIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne
Trin: Mellemtrin og Udskoling Fag: Historie Introduktion Det er formålet med DR Skoles tidslinje, at eleverne på mellemtrin og i udskoling får generelt overblik over nogle af danmarkshistoriens væsentligste
Læs mereRainer Hering, Johan Peter Noack, Steen Ousager, Hans Schultz Hansen Udgivernes forord
Rainer Hering, Johan Peter Noack, Steen Ousager, Hans Schultz Hansen Udgivernes forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen
Læs mereHistoriebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner
Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når
Læs mereGrundlovstale Det talte ord gælder. ****
Grundlovstale 2018 Det talte ord gælder. Det er altid dejligt at være samlet på grundlovsdag. Samlet om at markere denne meget vigtige dag. En helt særlig dag, hvor vi får mulighed for at minde hinanden
Læs mere