En kommentar til Becks model
|
|
|
- Rikke Groth
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 74 KOMMENTARER En kommentar til Becks model Thomas Dyreborg Andersen, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Morten Philipps, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Kommentar til Claus Jessens De virtuelle læringsrums topologi, MONA, 2013(4) Flipped classroom en trend vi må forholde os til Online læringsressourcer har de sidste par år fået mange til at indse at teknologien har noget radikalt andet at byde på, og dette har skabt en populær didaktik kaldet flipped classroom som vi både ser vinde indpas i folkeskolen og på Professionshøjskolen Metropol hvor vi er ansat. Kommentaren her retter sig mod en tidligere bragt artikel i MONA, Det virtuelle læringsrums topologi af Claus Jessen. Vi argumenterer for at den didaktiske model flipped classrooms brug af video, frem for tavleundervisning, kan frigøre undervisningstid til at arbejde med de højere taksonomiske forståelsesniveauer hos eleverne fx gennem problemorienteret og projektorienteret undervisning med læreren som vejleder og mentor. Frigiv tiden i klasserummet til de højere læringsniveauer Vi vil starte med pointen for at den ikke skal gå tabt: Den højeste form for læring, nemlig analyse, syntese og vurdering, opnås godt gennem projektarbejde og mellemmenneskelige relationer. God brug af IT kan med fordel effektivisere læringen på de lave niveauer derhjemme og dermed frigøre tid til arbejdet med de høje niveauer i skolen. Sætter vi dette ind i en kontekst af eksempelvis fysik/kemiundervisning i folkeskolen, vil vi få frigivet tid til opgaver som typisk vil være vanskelige at lave uden for et fysik/kemilokale, nemlig arbejdet med øvelser og forsøg. Ny lærerrolle, ny elevrolle Vi er grundlæggende enige i synspunkterne i Jessens artikel. Han argumenterer for at læreren indtager en ny rolle i klassen, hvilket forfatterne af bogen Didaktik 2.0 også
2 KOMMENTARER En kommentar til Becks model 75 mener når de skriver at lærerrollen som følge af teknologien flytter sig fra primært at være rettende og bedømmende til at være faciliterende, overvågende og som en aktiv mentor (Gynther, 2012, s. 127). Det lader til at Jessen allerede selv underviser på den måde. Vi vil dog gå skridtet videre og påstå at der også er nogle dele af lærerrollen der måske helt kan overtages af teknologien. Dette vil blive uddybet senere. Jessen giver desuden udtryk for at eleverne skal have medbestemmelse og være ansvarlige for deres egen læring hurra for det. Dertil kan vi bidrage med best practice-metoden flipped classroom der er dukket op (se figur 1). Metoden opstår som følge af en rivende udvikling på uddannelses- og teknologiområdet med begreber som fx massive open online courses (MOOC) og open educational resources (OER) og så hele web 2.0-tanken der lader alle med netadgang skabe og distribuere til egen eller andres brug. Figur 1. Procentvise danske Google-søgninger over tid viser tydeligt en forhøjet interesse for flipped classroom her set i relativ sammenligning med lecturing hvor antallet af søgninger ikke flytter sig mærkbart i relation hertil (Google Trends). Hvad er flipped classroom? Flipped classroom (vendt klasseværelse) handler grundlæggende om at eleverne modtager videooptagne læreroplæg derhjemme, og at tiden i klassen primært bruges til elevernes mere selvstændige problembaserede eller projektorienterede arbejde. Optimalt set bliver der ikke spildt tid på at forklare ting som de dygtige elever ved i forvejen, eller de svage elever alligevel skal have forklaret helt specifikt til sig (Bergmann & Sams, 2012). Flipped classrooms kongstanke er at tavleundervisning oftest rammer ved siden af både de stærkeste og de svageste elevers zone for nærmeste udvikling og dermed både giver anledning til angst, kedsomhed og tidsspilde. Eleverne skal hellere være
3 76 Thomas Dyreborg Andersen & Morten Philipps KOMMENTARER aktive agenter der i samspil med læreren finder deres egen personlige læringsvej (Greenberg, Schwartz & Horn, 2013). Endnu en døgnflue? Flipped classroom som buzzword kan måske være en flygtig trend, men i sig selv er metoden ikke så fjernt fra de reformpædagogiske tanker som vor skole udspringer af, og læner sig også op ad inquiry-based science education (IBSE). Flipped classroom benytter desuden i høj grad videoen der som teknologi dels er blevet væsentlig nemmere at arbejde med og distribuere og som forklaringsmedie kan noget helt andet end både tekst og forelæsning. På den måde vil vi mene at metoden er kommet for at blive. Flipped classroom i relation til Jessens lærerroller Jessen giver i sin artikel sin fortolkning af Becks fire læringsrum med forskellige lærerroller der i den rette blanding optimalt set lader eleverne udfolde sig således at de opnår den rette læring inden for alle niveauerne i Blooms taksonomi. Med figur 2 herunder forsøger vi at opstille en model for flipped classroom oven på samme figur som Jessen tager udgangspunkt i i sin artikel. Dette gør vi for at demonstrere tre ting: IT er velegnet til at arbejde med de lavere niveauer af Blooms (viden, forståelse og anvendelse). Problembaserede arbejder er gode til de øvre niveauer (analyse, syntese og vurdering). Den rette blanding af IT-understøttelse og problembaseret arbejde er frugtbar for at nå alle seks taksonomiske niveauer. Figur 2 skal illustrere hvordan teknologien kan instruere og teste eleverne og dermed guide dem til at opnå indsigt i de tre lavere forståelsesniveauer (viden, forståelse og anvendelse). Khan Academy tilbyder fx matematikopgaver med både instruktionsvideoer og mulighed for at se mellemregningerne. Opgaverne er adaptive således at sværhedsgraden justeres. Desuden får eleven point og badges for at løse opgaver og se videoer hvilket motiverer og samtidig danner et overblik over progressionen. På den måde kan læreren træde til hvis eleven sidder fast. Svagheden ved Khan Academy er imidlertid at eleverne her kun kan træne og synliggøre deres viden, forståelse og anvendelse inden for de færdighedsorienterede og afgrænsede opgaver, fx de fire regnearter eller givne formler fra formelsamlingen hvor resultatet er faktuelt. Khan Academy tvinger ikke eleven til at tage stilling til hvilke formler der skal anvendes i givne sammenhænge, og på den måde vil eleven kun i ringe grad blive udfordret på de høje niveauer hvori analyse, syntese og vurdering indgår. Man kan altså sige
4 KOMMENTARER En kommentar til Becks model 77 Figur 2. Flipped classroom og Blooms taksonomi lagt oven på Becks figur fra Jessens artikel. Der kan godt indgå onlineressourcer i det Jessen kalder projektarbejde, men omvendt vil der typisk ikke indgå synteser, vurderinger og analyser i onlinearbejdet hjemme hos eleven. at teknologier som Khan Academy primært træner den konventionelle faglighed som kun dækker de tre laveste niveauer, viden, forståelse og anvendelse (Olsen & Pedersen, 2003, s. 20). Modsat den konventionelle faglighed fordrer det problembaserede projektarbejde i højere grad den saglige faglighed som dækker alle seks forståelsesniveauer (ibid., s. 20). Fx vil udarbejdelse af budgettet til en den årlige klassefest både fordre anvendelse af givne færdigheder, analyse af opgavens omfang, krav og muligheder og til slut vurdering og syntese af hvilke regnearter, teknologier og kommunikationsformer der skal anvendes for at opnå det bedste resultat for klassen som autentisk modtager. Afrunding I ovenstående har vi argumenteret for at flipped classroom som didaktisk model kunne have et potentiale fordi IT-teknologien og særligt videoen er så let tilgængelige. Vi ville også kunne argumentere for at der er mange gode elementer i flipped class-
5 78 Thomas Dyreborg Andersen & Morten Philipps KOMMENTARER room som kunne understøtte mange uddannelsesmæssige bevægelser der rører sig. Både inden for politiske og læringsteoretiske tendenser skrives der fx om inklusion, helhedsskole og digitalt indfødte elever. Effektiviseringsgevinster kunne desuden være mulige, særligt hvis vi i Danmark fik opbygget et fælles dansk læringsarkiv, ligesom fx Khan Academy, eller for lærere der samarbejder og deler deres videoforelæsninger. Referencer Bergmann, J. & Sams, A. (2012). Flip Your Classroom: Reach Every Student in Every Class Every Day. Eugene, Oregon: International Society for Tech nology in Education. Greenberg, B., Schwartz, R. & Horn, M. (15. oktober 2013). Blended Learning: Personalizing Education for Students. Massive open online course. Lokaliseret den 15. oktober 2013 på: Gynther, K. (red.). (2010). Didaktik 2.0: læremiddelkultur mellem tradition og innovation. København: Akademisk Forlag. Olsen, P.B. & Pedersen, K. (2003). Problemorienteret projektarbejde: en værktøjsbog. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering
Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens
Flipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom
Flipped Classroom Organiser din undervisning med Flipped Classroom Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015.
Guiden er udviklet på med afsæt i baggrundsmaterialet fra Projekt Blended Learning under Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium.
- æ ø 1 æ ø å ø ø ø 2 Introduktion Guiden er udviklet på med afsæt i baggrundsmaterialet fra Projekt Blended Learning under Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium. Guiden skal ses som en hjælp til
Evaluering af og for læring
Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags
ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING
ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse
INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET
INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET Børne- og Skoleudvalgets møde den 20. marts 2014 Indhold 1. Fremtidens (digitale) kompetencer... 2 2. Digitale læremidler som pædagogisk it i dagtilbud
Feedback. - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis
40 Feedback - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis NR. 15 NOVEMBER 13 Kirsten Hyldahl Pedersen Adjunkt, UCN Pædagoguddannelsen Feedback er et centralt fokusområde
Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv
Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv Karsten Gynther Docent Center for Skole og Læring University College Sjælland. [email protected] Baggrund /metode Oplægget tager afsæt i en rapport
Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen [email protected]
Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen [email protected] Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
MANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Eftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression
Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Cykel Design Kost Motion
Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er
Flipped Classroom i tysktimerne Af Mette Brusgaard
Flipped Classroom i tysktimerne Af Mette Brusgaard Med brugen af Flipped Classroomkonceptet i tyskundervisningen flyttes gennemgangen af grammatiske emner på dansk og dele af klassearbejdet med tyske videoklip
I Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?
Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og
LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed
LÆRERVEJLEDNING Fattigdom og ulighed KERNESTOF FAG 1: Samfundsfag På a-niveau lærer eleverne at: Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre
Synlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Når motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet
Selvreguleret læring - en udvej for inklusionsproblematikken? Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Den store udgift
Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Introduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013
Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Undervisere: Marianne Kvist (MKV) & Asger Poulsen (APO) Omfang: mandag kl. 10 00 11 20, onsdag kl. 10 00 11 20 4 lektioner pr. uge Matematikken i 6.c
Workshop 5: Undervisning gennem vejledning
Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen
MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION
IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile
Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag
ZBC Vordingborg Marcus Rasmussen, Oliver Meldola, Mikkel Nielsen 17/02 2015. The Board Game
The Board Game 1 Målgruppe Før vi kom på vores spil, havde vi lidt en ide om hvad det ville komme til at blive. Vi så på spillet Cards against humanity og vores spil ville blive lidt som det, da der vil
Kvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
L Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Digitale læremidler som forandringsmotor
Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen
9.00-9.20 9.20-9.30 9.30-9.45 Registrering og morgenkaffe Velkomst V/ Helle Gammelgaard Den flippede grundskole V/ Anders Schunk Hvilke muligheder og fordele er der ved at bruge Flipped Classroom i grundskolen?
Klasseledelse og ro i klassen
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &
UDKAST Faglig Ledelse
UDKAST Faglig Ledelse Udvikling for Dagtilbud & Skole Projekt Faglig Ledelse handler om de nye udfordringer og krav til ledelse af velfærdsinstitutioner. Fokus flyttes fra all-round ledelse til pædagogisk
Kick-off på Måling af elevernes faglige progression. Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics
Kick-off på Måling af elevernes faglige progression Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics Baggrund Samfundsvidenskab Arbejde med forskning, statistik og analyse UvM og konsulentvirksomhed
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw ([email protected]) Center for Ungdomsforskning
Det bedste IT til undervisning
Det bedste IT til undervisning Vi demonstrerer hvad der er mest anvendeligt på Roskilde Gymnasium: Google Docs, screencast og wiki Henning Romme Lund og Ida Thingstrup Lærere og pædagogiske IT-vejledere
Hvorfor inddrage en læringsvideo i undervisningen? Længden på den gode læringsvideo Løsningen på lange læringsvideoer Hvad skal du huske, når du
Workshop 3, FLUID konferencen 02 JUN 2016, Holbæk Hvorfor inddrage en læringsvideo i undervisningen? Længden på den gode læringsvideo Løsningen på lange læringsvideoer Hvad skal du huske, når du udvikler
Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk
Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk Workshop CBS 30. januar 2015 Alle elever skal blive så dygtige, som de kan - også i tysk Program Målsætning læringsmål, tegn og feedback Undervisningsdifferentiering
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Anmeldelser og læremiddeltjek
Anmeldelser og læremiddeltjek Fagbladet Folkeskolen (199.000 læsere per nummer) månedsmagasinet Undervisere (113.000 læsere per nummer) folkeskolen.dk undervisere.dk specialpaedagogik.dk ernaeringogsundhed.dk
LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110. Dorthe Carlsen ([email protected]) UCSyddanmark og Læremiddel.dk
LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110 Dorthe Carlsen ([email protected]) UCSyddanmark og Læremiddel.dk SKOLEBIBLIOTEKETS DAG 2010 - LÆREMIDLERNE OG SKOLENS LÆRINGSCENTER [ ét enkelt af spørgsmålene.]:
1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Spilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
SLITTER. Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen
SLITTER Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen Dagtilbud Højvangen DAGTILBUD HØJVANGEN I SKANDERBORG Dagtilbud Højvangen Et dagtilbud i Skanderborg Kommune Består af 5 integrerede
Analyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Hvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Klart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Flipped Classroom. Danmarks Læringsfestival 2014 Foredrag ved Henning Romme Lund
Flipped Classroom Danmarks Læringsfestival 2014 Foredrag ved Henning Romme Lund Præsentation Henning Romme Lund Gymnasie-lektor på Roskilde Gymnasium Fag: Samfundsfag og historie Pædagogisk IT-vejleder
Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen [email protected]
Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen [email protected] Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:
FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Kan vi give eleverne et større udbytte læringsmæssigt og menneskeligt ved at bruge andre former for læring?
Kan vi give eleverne et større udbytte læringsmæssigt og menneskeligt ved at bruge andre former for læring? Michael Lund-Larsen Centerchef [email protected] Differentiering og effektivisering It som læringsredskab
Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling
Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling København, Institut for Uddannelse og Pædagogik, torsdag d. 9. januar & Aarhus, VIA University College, mandag d. 13. januar 2014. Else Skibsted,
Indhold. Indhold Indhold. Forord... 9
Indhold Indhold Indhold Forord... 9 Kapitel 1. Motivation og styring i den offentlige sektor... 11 1.1. Motivation... 14 1.2. Styring... 15 1.3. Principaler, agenter og public service motivation... 18
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Bilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,
Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016
BRØNDBY KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 - En værdig ældrepleje FEBRUAR 2016 Værdighed Brøndby Kommunes ældrepolitik berører mange vigtige emner, der har betydning for skabelsen af et godt, langt og aktivt
It på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
