Dansk. S t a t e n s M u s e u m f o r K u n s t

Transkript

1 Dansk S t a t e n s M u s e u m f o r K u n s t

2 Statens Museum for Kunst 28. februar 1. juni 2009 Støttet af Konsul George Jorck og hustru Emma Jorcks Fond Ny Carlsbergfondet Valhal Corp. Balletten Kærlighedens triumf er støttet af Knud Højgaards Fond Toyota-Fonden Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968 Fehrs Fond, Odense Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat Københavns Scenekunstudvalg Forside: Zola og Jeanne Rozérot (detalje) 1938 Museum Sønderjylland, Kunstmuseet i Tønder

3 Velkommen En kvinde med et dyrehoved, mystiske figurer og genstande, der mødes i et drømmeunivers, lemlæstede kødkroppe og et uskyldigt kvindeansigt med en påmalet penis på kinden. Kunstværkerne af den danske kunstner Wilhelm Freddie ( ) er både konfronterende, gådefulde og fyldt med sort humor. Wilhelm Freddie, der i år ville være fyldt 100 år, er en af 1900-tallets mest radikale kunstnere i Danmark. Han oplevede, at politiet lukkede hans udstillinger, konfiskerede hans værker, og han kom sågar i fængsel pga. af sin kunst. Men Freddie kunne mere end at skabe overskrifter i aviserne. Hans kompromisløse arbejde med surrealisme og hans eksperimenter med forskellige kunstneriske medier har givet ham en central placering i dansk kunsthistorie. Udstillingen Wilhelm Freddie Stik gaflen i øjet! er titlen på udstillingen. For netop som en gaffel i øjet ville Freddie vække os fra den søvn, som han mente, det borgerlige samfund havde lullet os hen i. Ved at konfrontere os med ubevidste drømme og drifter aktiverer han fortrængte kræfter i os. Freddies værker skal derfor ikke forstås med fornuften, men bruges som springbræt for vores egne fantasier. Udstillingen viser mere end 150 af Freddies værker og in kluderer ikke bare malerier og skulpturer, men også film, ballet, happenings, vinduesudsmykninger, kjoledesign m.m. Værkerne er udstillet i 13 mindre tematiske grupper, der går på tværs af tid. Nogle af temaerne er tæt forbundne, andre står mere alene, men sammen indkredser de en række områder, som Freddie beskæftigede sig med. Mange af værkerne kunne placeres under andre overskrifter, for Freddies værker er flertydige og indeholder mange lag. Hver gruppe zoomer ind på et af disse lag. Mere information I hver hal er der placeret et digitalt bord. Her kan du gå på opdagelse i Freddies filmmanuskripter, bladre i sider fra hans scrapbøger eller opleve korte filmklip, der beskriver baggrunden for et værk. Du kan også finde yderligere information på God fornøjelse! Mette Houlberg Rung og Dorthe Aagesen

4 Freddie og surrealismen Allerede fra omkring 1930 orienterede Freddie sig mod den internationale surrealistiske bevægelse. Surrealismens hovedperiode var mellem 1. og 2. verdenskrig. Bannerføreren for bevægelsen var den franske digter André Breton ( ). Han var inspireret af bl.a. Sigmund Freud ( ), der grundlagde psykoanalysen. Freuds teorier handler om det ubevidste om de drifter, erindringer og drømme, der er virksomme i menneskets sind. Surrealisternes strategi var at forene det ubevidste med den virkelige verden. Denne sammensmeltning mellem det ubevidste og den virkelige verden kaldte Breton for en surrealisme en overvirkelighed. Adgangen til det ubevidste gik gennem drømmen, begæret eller gennem en tilfældig opstået begivenhed, hvor det normale pludselig blev brudt og det vidunderlige, som Breton kaldte det, viste sig. Det endelige mål for surrealisterne var en revolution af samfundet, hvor de begrænsende og undertrykkende ideologier og systemer skulle opløses, så mennesket kunne leve frit. Freddie afprøvede og videreudviklede sin kunstneriske udtryksform gennem hele sin karriere, men de surrealistiske ideer forblev fundamentet for hans kunst. Surrealismen er hverken en stil i kunsten eller nogen filosofi. Det er en permanent tilstand. Wilhelm Freddie, 1935 Surrealismen er et livssyn den fungerer som et par magiske briller, ved hvis hjælp vi kan prøve at nå ned til livets kilder. Wilhelm Freddie, 1961 Min kunst er et forsøg på at udslette den afgrund, der for nutidsmennesket er mellem drøm og virkelighed. Wilhelm Freddie, 1962![Surrealisme er] psykisk ren automatisme, hvorved man sætter sig for, mundtligt, skriftligt eller på enhver anden måde, at udtrykke tankens virkelige funktion, tankens diktat, uden nogen kontrol fra fornuftens side og uden for enhver æstetisk eller moralsk interesse. (André Breton, Det første surrealistiske manifest, 1924)

5 Hal 1 Hal 2 Begærsobjekter Kærlighed og forvandling Mørke drifter Interaktiv platform Mørke drifter Protest og politik Vold og begær Krop mod krop Sammenstød De døde ting lever Magiske kræfter Interaktiv platform Nye myter Drømmescener Natur og menneske Selviscenesættelse

6 1 Susanne i badet Vinduesudsmykning, Magasin du Nord, København Sex-paralysappeal 1936 KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg Begærsobjekter Passerede man i maj 1947 Magasin du Nord i København, kunne man opleve denne vinduesudsmykning. Et badekar med en hovedløs mannequin var hængt op i loftet, og en oversavet mannequin blev slynget ud mod beskueren. Freddie iscenesatte et drama, hvor drøm og virkelighed smeltede sammen. Målet var at vække betragterens fantasier, at aktivere det ubevidste hos beskueren. Der var flere af de internationale surrealister, fx den spanske kunstner Salvador Dali ( ), der også lavede vinduesudsmykninger. [Om Sex-paralysappeal] Jeg ønskede at skabe et gudebillede, en magisk sensuel ritus. Med andre ord en magisk operation [ ] så det er meningen, at vi skal kunne spejle os i billedet objektet og det kan forløse vores hemmelige ønsker. Wilhelm Freddie, 1963 Objektet Sex-paralysappeal handler også om begær. Mandens begær efter kvinden er malet på hendes kind. Hun er underlagt ham med hans handske på hovedet og rebet om halsen, men samtidig er hun urørlig. Hun vender blikket bort og virker uopnåelig. Hvem er hun? Hvad er der sket? Betragter man Freddies værker, er der ét gennemgående hovedmotiv: kvinden. Hun er et begærsobjekt, der kan vække mandens drifter og dermed åbne porten til det ubevidste. For surrealisterne var kvinden på én gang en gudinde, en beskyttende moder, en dødsensfarlig forfører og en krop, der kunne udnyttes.!sex-paralysappeal blev i 1937 anset for så anstødelig, at værket sammen med to malerier, Fornøjelsernes legionærer og Psykofotografisk fænomen: Verdenskrigens faldne, blev beslaglagt af politiet og efterfølgende opbevaret på Kriminalmuseet, og Freddie blev dømt for pornografisk aktivitet. I 1961 lavede Freddie kopier af de tre beslaglagte værker. Begge versioner af Sex-paralysappeal er udstillet her. Først i 1963 blev værkerne frigivet.

7 Man finder først det nøgne, sande menneske, når civilisationens falske panser er fjernet og kastet på bålet, hvor alt det udvendige og ligegyldige rettelig høre hjemme. 3 Meditation over den antinazistiske kærlighed 1936 KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg Wilhelm Freddie, 1962 Protest og politik Kan begæret være politisk? I det store maleri Meditation over den antinazistiske kærlighed ser vi en mand og kvinde, hvis halvt opløste kroppe smelter sammen, og hvor begæret, livet og døden eksisterer i en mærkelig symbiose. I baggrunden ses en heilende figur, der ligner Adolf Hitler. Kontrasten mellem parret og Hitler er slående. Parret kan ses som billedet på den antinazistiske kærlighed et modbillede til det rene og idealiserede menneskesyn, som nazismen dyrkede. Begæret kan på den måde være udtryk for det frie og sansende menneske og dermed en politisk protest mod det nazistiske styre. At gengive mennesket retten til at være menneske er det, jeg kæmper for med mit arbejde, og at indgive det den åndelige styrke, der river alle de skranker ned, der hindrer det i at realisere sine drømme. Wilhelm Freddie, 1962 Målet var et nyt samfund, hvor friheden ikke blev begrænset. Surrealisterne ønskede en altomfattende revolution og et opgør med det samfund, der dikterede en bestemt levevis. Gennem kunsten kunne beskuerens drifter og fantasier vækkes, og det ville blive tydeligt, at undertrykkende regimer det borgerlige såvel som det nazistiske skulle omstyrtes.!i 1937 blev Freddie forment adgang til Tyskland pga. Meditation over den anti-nazistiske kærligheds stødende indhold. Senere, under 2. verdenskrig, flygtede han til Sverige, da han ikke følte sig sikker i Danmark.!Freddie og mange af de internationale surrealister flirtede med det kommunistiske parti i 1920 erne og 1930 erne. Freddie blev aldrig involveret i politik, men erklærede sig ved flere lejligheder for anarkist.

8 4 Balletten Kærlighedens triumf 1940 (2009) Nyfortolkning af koreograf Marie Brolin-Tani på baggrund af Wilhelm Freddies libretto og anden dokumentation 5 Zola og Jeanne Rozérot 1938 Museum Sønderjylland, Tønder Kunstmuseum Kærlighed og forvandling Forvandling. Opløsning. Sammensmeltning. I Freddies kunst ses ofte figurer, der er midt i en forvandlingsproces. I forbindelse med den seksuelle længsel kommer det dyriske i mennesket frem, og i det erotiske møde mellem kønnene opløses den enkeltes identitet. Freddies ballet Kærlighedens triumf, der blev opført på Helsingør Sommerteater i 1940, er et kærlighedsdrama. Her understreges og opløses modsætninger: det mandlige og kvindelige, dyret og mennesket og det rationelle og det irrationelle. Handlingen i balletten er hverken logisk eller gennemskuelig, men central er hovedpersonens evige søgen efter sin identitet, der er i konstant forandring. Et øjeblik er jeg et med kvinden, i det næste er hun et med mig, aspekterne skifter ustandselig, man ved aldrig, præcis hvor man står. Wilhelm Freddie, 1962 Forvandlingstemaet er også på spil i maleriet Zola og Jeanne Rozérot. Værkets titel refererer til den franske forfatter Emile Zola ( ) og hans elskerinde Jeanne Rozérot. Her fremstilles Jeanne Rozérot med et dyrehoved og med blottet køn og bryst, mens Zola selv er på vej ind gennem døren. Brugen af dyr som symbol på begæret og drifterne er typisk i surrealismen, og det sker ofte, at menneskehovedet, der repræsenterer fornuften, erstattes af dyret.

9 6 Gotisk sauna 1976 Olie og assemblage på lærred The Schroeder Family Collection 7 Slipset 1968 Akryl og assemblage på lærred Anne Marie og Søren Mygind Samling Vold og begær Med maleriet Gotisk Sauna stiller Freddie skarpt på den voldsomme og utæmmede drift, der ligger i manden. Den seksuelle lyst er i centrum, og den bliver ikke undertrykt! I de øvrige værker i gruppen bliver kvinden udsat for og underlagt denne drift. Fx i maleriet Slipset gengives den seksuelle akt som en voldelig konfrontation mellem kvinden og manden. Mandens køn er symboliseret ved slipset, mens kvindekroppen ligger som en kødlig masse, der er opskåret og forulempet. Begæret hos Freddie er ofte modsætningsfyldt. At elske, at udnytte, at frygte og at være hengiven er facetter af erotikken. Freddie beskæftigede sig på den måde ikke kun med den romantiske del af kærligheden, men favnede i høj grad også de mere sadistiske og voldelige dele af begæret. Mange af Freddies værker udforsker den mørke side af det menneskelige begær og forsøger ikke at idealisere mennesket eller at gøre sig til dommer for en bestemt moral. For kunstneren gælder det altid: at lære det ukendte at kende, og surrealismen indbyder da heller ikke til at betragte virkeligheden gennem ønsketænkningens briller, men ser klart angstens og ondskabens magt. Surrealismen vil med sin dialektik ud over disse realiteter udvinde det middel, hvormed disse kan overvindes. Wilhelm Freddie, 1962 Den eneste vejleder for min moral er drømmen. Wilhelm Freddie, 1963

10 8 Satanisk elskov 1934 Privateje, deponeret, Bergen Kunstmuseum 9 Det ideelle i de små delikatesser 1942 Nykredit A/S Mørke drifter I værket Satanisk elskov ses den på en gang dragende og skræmmende kvinde. Hendes tandbesatte skød en vagina dentata en skede med tænder billedliggør angsten for, men også fascinationen af at blive kastreret eller opslugt af den anden i et erotisk møde. Motivet kombinerer således begæret med en dødsdrift eller en selvdestruktivitet. Driften mod at ødelægge sig selv kan også ses i et andet værk, Det ideelle i de små delikatesser, hvor to deforme figurer ligger i en mørkerød livmoderagtig grotte. Denne tilbagevenden til sin mors livmoder er et klassisk freudiansk motiv, der optog surrealisterne. Kvinden fremstår både lokkende og truende, erotisk og dødelig for manden, og netop i kraft af disse modsatrettede egenskaber virkede hun fascinerende. En anden destruktiv kraft, man finder i Freddies værker, er kannibalismen. Filmen Spiste horisonter viser, hvordan to mænd fortærer en kvinde eller i hvert fald den lavalignende substans, der er inden i hende. Hvad er den virkelig sande kærlighed for en surrealist? Wilhelm Freddie: I højeste potens er det nok kannibalismen [...] Når kærligheden får den beskaffenhed, æder man den, man elsker. Det hænger også sammen med de gamle æderitualer. Man åd fjenderne for at få deres tapre egenskaber. Man gjorde det af beundring og kærlighed. Skam ikke af had. Kødet har sikkert også haft en særlig smag [ ] Wilhelm Freddie, 1973!Forfatteren Louis Aragon ( ) og flere af de internationale surrealister var fascineret af en dæmonisk kvindefigur, der både var farlig og tiltrækkende. I 1926 beskrev han en figur, han kaldte en succubi, en mytisk seksuel kvindelig skikkelse, der besøger mænd om natten: Om natten indsuger en kvindelig dæmon brisen fra tide vandet, vrister sig løs af stiverne i sit djævelske snøreliv, indånder menneskenes udåndingsluft og slår sit ildrøde hår ud.

11 10 Den tragiske kvinde 1957 Søren Benniche 11 Udstilling i Galerie Birch 1959 Krop mod krop Mine billeder er ikke dekorationer, de er menneskelige dokumenter. Wilhelm Freddie, 1959 Kroppen er omdrejningspunkt for det meste af Freddies kunst. Her fremstår kroppen som en forenklet form og fremhæves som det udgangspunkt, hvorfra alt opleves. Men det handler også om beskuerens krop og om det møde, der opstår, når vi konfronteres med kroppene i Freddies kunst. Maleriet Den tragiske kvinde har en abstrakt form som motiv, men i kraft af titlen ser man den som en kvinde. Vi møder hende tilfældigt her i udstillingen, som var vi stødt på hende på gaden. Surrealisterne dyrkede det tilfældige og overraskende møde mellem mennesker og ting. Tilfældet kunne bryde med det forventelige og det rationelle og hæve sig over den almindelige hverdag. I Galerie Birch i København lavede Freddie i 1959 en iscenesat udstilling med 33 malerier. De var placeret i loftet, ud fra væggene og nogle hang i wirer, så de kunne dreje. Mange af dem var også parfumerede. Freddies tanke var, at værkerne skulle løsrive sig fra arkitekturen, så man kunne opleve dem som kroppe i rummet, der konfronterede os krop mod krop. Vi har i denne ophængning anvendt et lignende princip og understreger dermed mødet mellem vores krop og den krop, som værket repræsenterer. Tro ikke, vi har gjort det, for at det skulle se pænt ud. Princippet er at løsrive billederne fra arkitekturen, så de kan leve deres eget liv. Wilhelm Freddie, 1959!André Breton skrev i 1926 romanen Nadja, der handler om hans tilfældige møde på gaden med en gådefuld, men også sindssyg kvinde, Nadja, som han indleder et forhold til.! De sindsbevægende temaer [...] er mere end nogensinde knyttet til de store byers hverdag og til de mystiske møder, som deres dage og nætter begunstiger mellem mennesker og ting, levn og anelser, kød og ly, i de konkretiserede ønskers og drømmes bedøvende perspektiv. Sådan skrev den franske forfatter Edouard Jaguer om Freddies værker, der blev udstillet hos Galerie Birch i 1959.

12 12 Træk gaflen ud af øjet på sommerfuglen 1937 Collage Statens Museum for Kunst 13 Wilhelm Freddie med objektet Mit soveværelse 1954 Foto: Jørn Freddie ( ) Selviscenesættelse I 1930 erne og 1940 erne anvendte Freddie et bestemt portrætfoto af sig selv taget af fotograf Vagn Guldbrandsen i sine malerier og collager. Han havde retoucheret det, så udtrykket blev, præcis som han ønskede det. Fotografiet blev på den måde en slags signaturbillede for ham, som han samtidig brugte i markedsføringen af sig selv. I collagen Træk gaflen ud af øjet på sommerfuglen er netop Guldbrandsens foto og Freddies eget navn en central del af værket. Det var ikke kun i værkerne, Freddie arbejdede strategisk med sin identitet. Gennem hele sin karriere iscenesatte Freddie sig selv i medierne, hvilket bidrog til at forme de myter og historier, der blev skabt om ham. Freddie lavede også fælles fotoprojekter med sin søn Jørn Freddie, der havde været i lære som reklamefotograf hos Vagn Guldbrandsen. Samarbejdet resulterede bl.a. i en række iscenesatte kunstfotos, hvor Freddie selv indgår. Et eksempel er fotografiet, hvor Freddie poserer sammen med objektet Mit soveværelse. Her er personen Freddie og hans kunst smeltet sammen.

13 14 Portræt af min far 1937 Objekt Privateje 15 Den fraværendes portræt 1941 Fotografi fra serien af surrealistiske fotografier til Billed-Bladet 1941 De døde ting lever Det døde og det levende, tingen og mennesket og nærvær og fravær var modsætninger, der spillede en central rolle i surrealismen, og som Freddie arbejdede med. Dette betød en interesse for mannequindukker, robotter og for den uhyggelige fornemmelse, der kan opstå, hvis man er i tvivl om, hvorvidt noget er dødt eller levende. Dette spil med det døde og det levende, det kendte og det ukendte, findes i Freuds begreb om det unheimliche. Her er det netop det velkendte, der pludselig bliver fremmed det døde, der virker levende. I Freddies Portræt af min far bruger han tingene til at repræsentere sin far. Handsken, tandbørsten og hanen kommer til at fremstå som genstande, der bærer en smule af Freddies far i sig. De døde ting bliver levende. Tingene fortæller om ham og emmer samtidig af hans fravær. I fotocollagen Den fraværendes portræt kan man også blive i tvivl om, hvad der er dødt og levende. De markante øjne virker på en gang døde og stirrende, og vi kan få en fornemmelse af, at den person, billedet egentlig viser, er fraværende, og at det er en anden, der ser tilbage på os. [Surrealismen] trænger ind på tingene selv, ind til deres magiske væsen [...] Tingene trækker os til og fra. Wilhelm Freddie, 1931!Freddie var ven af den danske kunstner Vilhelm Bjerke- Petersen ( ). Bjerke-Petersen spillede en vigtig rolle for udbredelsen af de surrealistiske ideer i Danmark. Først i tidsskriftet Linien, der bragte tekster og gengav værker af de internationale surrealister. Senere i sin bog fra 1934 om surrealisme, der var den første bog om emnet på dansk. Overskriften De døde ting lever stammer herfra.!i 1928 blev maleren Giorgio de Chiricos tekst Mysterium og skabelse trykt af André Breton. Heri skrev han: Jeg husker en intens vinterdag på Versailles. Stilheden og roen var enerådende. Alt omkring mig stirrede på mig med mystiske, spørgende øjne. Og da gik det op for mig, at hvert et hjørne i slottet, hver en søjle, hvert et vindue var beåndet med en uudgrundelig sjæl [...] Man kunne måske betragte det som det eviggyldige bevis på universets irrationalitet. Urmennesket må have vandret gennem en verden fuld af mystiske tegn. Han må have skælvet ved hvert et skridt.

14 16 Nature Morte 1942 Anne Marie og Søren Mygind Samling 17 Majdrømmen 1944 (rekonstruktion 1967) Kjoledesign for Carli Gry Nationalmuseet, Danmarks Nyere Tid Natur og menneske Maleriet Nature Morte skildrer et dystert og mørkt landskab, hvor et kranium nederst i forgrunden smelter ind i eller vokser ud af landskabet. Naturen virker dæmonisk og destruktiv. Kraniet minder om, at mennesket, med sin forgængelighed, opløses og nedbrydes i naturen. I mange af Freddies værker indgår naturen som et vigtigt element. Den bliver ofte brugt som et billede på det indre i mennesket og står, med sine ukontrollable drifter, i kontrast til civilisation og rationalitet. Naturen er også et sted, hvor det vidunderlige og det gådefulde kan træde frem, og hvor mennesket kan slippe fantasien løs. Værkerne i denne gruppe viser, hvordan naturen og det ubevidste er en del af mennesket og både indeholder skabende, livsbekræftende og destruktive elementer. Majdrømmen, en af de kjoler, som Freddie lavede for modefabrikanten Carli Gry i 1944, gengiver et mindre dystert billede af naturen. Kvinden, der iklæder sig kjolen, bærer den som et stykke natur. For surrealisterne var kvinden særligt forbundet med naturen. Hun repræsenterede, ligesom naturen, en tilstand, der var styret af skabende kræfter og drifter.! Naturen er mit ubevidste. Sådan skrev forfatteren Louis Aragon i 1926.

15 18 Frihed, lighed og broderskab Olie og tempera på lærred Monica og Ib Nymark Hegelund 19 Kirsebærhaven 1978 Privateje Sammenstød I et af Freddies tidlige malerier, Frihed, Lighed og Broderskab, ses et landskab med en nøgen kvinde, der balancerer på en bakketop. Men hvad sker der i billedet? Står kvinden på et bjerg eller på en geometrisk figur? Og hvad med titlen, hvordan passer den til motivet? Helt centralt i surrealismen lå ideen om at lade forskellige elementer støde sammen på ulogiske og uforudsigelige måder. I denne gruppe af værker arbejder Freddie med overraskende sammenstød mellem elementer og udtryksformer. Titlerne, det sproglige lag, i Freddies kunst bidrager også til disse sammenstød. Hver enkelt figur, genstand eller ord, fx den liggende kvinden i værket Kirsebærhaven, sætter en fortælling i gang, men den kortsluttes, når man forsøger at få de øvrige elementer til at passe logisk ind. Det er en pointe, at modsætningsforholdet mellem de enkelte dele aldrig forløses, at værket aldrig går op, men at relationen mellem elementerne bevarer sin spænding. For netop i denne spænding opstår det vidunderlige. Beskueren kan forsøge at skabe sammenhæng og mening for blot at konstatere, at det ikke er muligt. Folk skal ikke helt kunne lodde dybden i et surrealistisk billede [...] Man skal have lidt delirium, for surrealistiske billeder opstår ikke ad den almindelige logiske vej. Wilhelm Freddie, 1936! Så skøn som det tilfældige møde mellem en symaskine og en paraply på et dissektionsbord. Sådan skrev den franske digter Comte de Lautréamonts (alias Isidore Ducasse) i 1869 i sin digtsamling Maldorors sange. Sætningen blev en af de mest citerede sætninger i surrealismen.! For mig er det stærkeste billede det, der viser den højeste grad af tilfældighed, det skal jeg ikke lægge skjul på; det er det, man anvender længst tid på at omsætte til praktisk sprogbrug, hvad enten det er, fordi det rummer en enorm dosis tilsyneladende selvmodsigelser, eller fordi et af dets udtryk er ejendommeligt skjult. (André Breton, Det første surrealistiske manifest, 1924)

16 20 Mine to søstre 1938 Göteborg Konstmuseum, Göteborg 21 Scenografi til PH s monolog Den skide sulfo, ABC Revyen 1962 Drømmescener Flere af Freddies værker skildrer drømmeagtige eller hallucinatoriske scener. Drømmen var for surrealismen en direkte indgang til det ubevidste. I maleriet Mine to søstre ser vi et tilsyneladende naturalistisk landskab, hvori Freddie har placeret to gådefulde kvindefigurer forrest i billedet og to små piger, der går på vandet. Denne intervention i et uskyldigt og sammenhængende landskab får logikken til at bryde sammen. I andre drømmescener er landskabet mindre naturalistisk. Her er det en uendelig stenørken, der skildres som et udefinerbart og abstrakt rum, hvori et drama med forskellige aktører finder sted. Freddies scenografi fra PH s monolog Den skide sulfo til ABC Revyen i 1962 viser et af disse stenlandskaber her udformet med Skjern Å, som monologen handler om. Drømmen fører mennesket mod nye mål. Drømmen er jo selve livskilden. Hvorfor vil virkeligheden altid sønderbryde drømmen? Borgerligheden, snotmoralen, sipperiet er bange for drømmen og vil lukke den inde på Kriminalmuseet, så snart den bliver virkelighed. Oprindelig gengav det surrealistiske maleri [ ] drømmens sceneri. Altså en slags reproduktion af drømmen. Wilhelm Freddie, 1962

17 22 Fremskridtets, drømmens og opvågningens terror Privateje Magiske kræfter Besværgende tegn, symbolske figurer og hieroglyflignende former. Freddies værker fra slutningen af 1940 erne og begyndelsen af 1950 erne ser meget anderledes ud end hans tidligere kunst. Freddie blev som flere af de internationale surrealister optaget af den esoteriske filosofi, der også handler om de indre kræfter i mennesket. Den esoteriske lære er åndelige visdomsbelæringer om de indre energier i mennesket og deres sammenhæng med universet. I et værk som Fremskridtets, drømmens og opvågningens terror er fortællingen ophævet, og i stedet for let genkendelige figurer ses en række tegn og symboler samt nogle forenklede kropsformer. Vi befinder os i et mystisk rum, der er hævet over tid og sted, og hvor den magiske energi kommer til udtryk gennem tegnene. Ildens verden, sansernes verden består også af esoteriske tegn og symboler, men man kan kun se dem ved at kigge ind gennem kassens lange smalle vindue. På den måde fungerer værket som et lille alter, hvor det allerhelligste er gemt væk. 23 Ildens verden, sansernes verden, de enkelte fænomeners verden, Heraklit, druemola, Eva. Øglen er Evas tilbeder og urinen i glasset er hendes kærlighedsdrik Objekt Louisiana Museum for Moderne Kunst, Humlebæk Tidligere var mine billeder symboler for et ubevidst psykisk indhold, nu ønsker jeg, de må blive bærere af en aktiv magisk energi. Wilhelm Freddie, 1950 Jeg vil være præst i et tempel, hvor der intet alter findes, ingen gud, ingen synder og ingen helgener, men hvor forkyndelsen skal være et stadigt påpegende af det guddommelige i mennesket. Wilhelm Freddie, 1950!I 1947 deltog Freddie i den store internationale udstilling om surrealisme i Paris. På dette tidspunkt var den esoteriske stil inden for surrealismen fremherskende. Udstillingen var bygget op som et indvielsesritual, hvor de besøgende bevægede sig gennem en symbolsk sceno grafi og endte ved nogle centrale altre.

18 24 Pietá 1988 Privateje Afrodite er tidsbestemt, idet man ved hjælp af fantasien eventuelt kan forestille sig hende med gasmaske. Wilhelm Freddie, 1940 Nye Myter I flere af Freddies værker kan man se, hvordan han forholdt sig til myter og bibelske fortællinger som et materiale, der har været med til at danne fundamentet for vores samfund og kultur. Freddie omfortolkede disse store fortællinger og stillede spørgsmål ved dem. I maleriet Pietá bruger Freddie det klassiske motiv, hvor Maria traditionelt sidder med den døde Jesus i armene. I Freddies version ser vi to nøgne, halvabstrakte figurer, den ene med benene spredt ud til begge sider. Freddie viser her det klassiske motiv på en nærmest blasfemisk måde og tilsmudser det, som samfundet har helliggjort. På samme måde skabte han den romerske kærlighedsgudinde Venus i ny udgave, som han, med vanlig sort humor, over for pressen beskrev som Danmarks første gasmaskeskulptur. Freddie brugte altså traditionen, men bearbejdede og transformerede den samtidig for at kunne nå frem til målet med sin kunst, nemlig at revolutionere samfundet og skabe nye myter. 25 Venus (Afrodite) Gips 170 cm Værket eksisterer ikke mere

19 Kort biografi 1909 Freddie blev født i København Den franske digter og hovedmanden bag den surrealistiske bevægelse André Breton udgav det første surrealistiske manifest Freddie debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling Freddie udstillede sit første surrealistiske maleri Frihed, lighed og broderskab Freddie deltog på den store internationale udstilling om surrealisme i London. Værket Psykofotografisk fænomen: Verdenskrigens faldne blev standset i tolden og nægtet indrejse pga. anstødeligt indhold Freddies udstilling Træk Gaflen ud af Øjet på Sommerfuglen. Sex-surreal førte til en politianmeldelse, og Freddie blev dømt for pornografisk aktivitet og sendt i fængsel i ti dage. Tre af de udstillede værker, Psykofotografisk fænomen: Verdenskrigens faldne og Fornøjelsernes legionærer og Sex-paralysappeal blev beslaglagt og var på Kriminalmuseet indtil Deltog i den store internationale surrealistudstilling i Paris Freddie flyttede til Stockholm, bl.a. på opfordring af dansk politi, der ikke kunne garantere for hans sikkerhed under krigen Freddie udstillede i Paris på den internationale surrealismeudstilling og mødte Breton for første gang Freddie bosatte sig atter i København Freddie anmodede om at få sine tre beslaglagte værker tilbage fra Kriminalmuseet, men fik afslag. Han udførte da en kopi af hvert af de tre værker og udstillede dem i Galerie Køpcke i København. Politiet beslaglagde kopierne. Først i 1963 blev alle de beslaglagte værker endelig frigivet Statens Kunstfond købte maleriet Venetiansk rock n roll, og det var første skridt i retning af en officiel anderkendelse af Freddies kunst Freddie blev udnævnt til professor ved Kunstakademiet i København Freddie døde, 86 år gammel.

20 WILHELM FREDDIE Stik gaflen i øjet! Guide Tekst: Mette Houlberg Rung Redaktion: Sven Bjerkhof Redaktionel assistance: Pernille Feldt (illustrationer) Gitte Hou Olsen (tekster) Grafisk tilrettelæggelse: Sille Haahr-Aasmul, Asap Design Repro og tryk: Narayana Press, Odder 2009 Statens Museum for Kunst Tak til Birger Raben-Skov for at stille sin store viden om Freddie til rådighed Udstilling Tilrettelæggelse: Dorthe Aagesen og Mette Houlberg Rung Assistent: Josephine Julie Fity Scenografi: Elisabeth Topsøe og Vibeke Ulke Logistik: Lene Christensen og Thor Nørmark-Larsen Kunsthåndtering: Erik Jensen Konservering: Louise Cone og Kathrine Segel WILHELM FREDDIE Stik gaflen i øjet! Bog, 272 sider, helindbundet Pris: 298 kr. Købes i Arnold Busck Boghandel ISBN (dansk version) ISBN (engelsk version) FOTOS Bergen Kunstmuseum nr. 8. Göteborg Konstmuseum nr. 20. Iben Kaufmann, Eyespice.dk forside, nr. 6, 7, 10, 14, 16, 18, 19, 22, 24. KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg nr. 2, 3. Magasin du Nords arkiv nr. 1. Museum Sønderjylland, Kunstmuseet i Tønder nr. 5. Nationalmuseet, København nr. 17. Polfoto nr. 21. Scanpix nr. 4. SMK-foto, Jacob Skou-Hansen & Riccardo Buccarella nr. 9, 12, 15, 23. Wilhelm Freddie arkiv nr. 11, 13 (foto: Jørn Freddie), 25. Hovedartiklen i bogen om Wilhelm Freddie er skrevet af museumsinspektør Dorthe Aagesen, hvis forskning ligger til grund for bogen og udstillingen. Desuden indeholder bogen otte artikler af danske og udenlandske eksperter, der i deres skarptvinklede artikler hver behandler en facet af Freddies kunst. Bogen indeholder desuden en illustreret biografi over Freddie samt manuskripter til ballet, film og foredrag. Bogen er meget rigt illustreret med over 350 værker og fotos, hvoraf mange aldrig før har været publiceret.

21 Omvisninger Onsdag kl Lørdag kl Søndag kl Ballet Kun i februar og marts! I forbindelse med udstillingen bliver Freddies ballet Kærlighedens triumf (1940) nyfortolket. Forestillingen spiller på museets scene på følgende datoer (gratis adgang): Lørdag kl og Søndag kl og Søndag kl og Søndag kl og Lørdag kl og Søndag kl og Koreografi: Marie Brolin-Tani Dansere: Det Unge Dansekompagni Scenografi: Hans-Olof Tani Kostumer: Charlotte Østergaard Musik: Storstrøms Kammerensemble Årskort til museets særudstillinger Entrébilletten refunderes samme dag i Billetsalget ved køb af årskort. Årskort giver gratis adgang til museets særudstillinger i et år. Pris: voksne 150 kr., pensionister og studerende 110 kr. Med årskortet får du også 10 % rabat på menukortet i Café Republic for to personer undtagen ved særtilbud og 10 % rabat i boghandelen på museets udgivelser.