Alle ved, at kommunikation er altafgørende for en klubs liv. Det er sådan set ikke noget nyt, men skal man også lade en sådan få frit løb?

Transkript

1 1

2 Efterårsfarver pryder det danske landskab, inden bladene drysser af træerne, viser de sig lige i al deres farvepragt en sidste gang. Undersøgelser har vist, at de også dermed kan holde insekter på afstand. Butikken lukker så at sige. Engang var det sådan, at med årets DM sluttede markprøvesæsonen, men den er nu blevet udvidet betydelig til glæde for mange. Der er grøde i markprøvesporten. Mange er som bagmænd parat til at give en hjælpende hånd til fællesskabet. Fint! Der er også i allerhøjeste grad grøde i de kommunikationsformer der er gængse. Senest er DPK s hjemmeside kommet på facebook og allerede i det første døgn var der således hundrede likes. Alle ved, at kommunikation er altafgørende for en klubs liv. Det er sådan set ikke noget nyt, men skal man også lade en sådan få frit løb? Historikere og andet godtfolk, der har nået en vis alder ynder at sige: -Skal man forstå nutiden, må man kende noget til fortiden. Jeg spekulerer sommetider på, om yngre mennesker nu også er af den mening. Vist er det, at vore meddelelsesformer er i idelige forandringer. Engang i 1980 erne var vi 8-10 mennesker, som brugte flere timer en lang aften på at redigere/sætte vort medlemsblad Pointernyt! op. Helga Ejlersen og jeg havde forinden brugt flere timer ved skrivemaskinen på at skrive referater m.m. Så skulle der klippes og klistres til den store guldmedalje.. Klubben udsendte en årbog hvert år i 90 år. Jeg var med i redaktionen de sidste fem år. Vi var enige om, at bøger består, men blade forgår. Hvis vi skulle få nogle årbøger over disken, måtte de indeholde mere end resultater og referater, så det stræbte vi efter ved at lave portrætter af hæderkronede medlemmer, omtale prøver og møder, sørge for et up to date billedmateriale. På mange måder holdt vi kortene tæt ind til kroppen. Der måtte være nyt stof i Årbogen, men også stof, der rakte ud over året. Vi lagde mange timer i arbejdet, men alligevel solgte vi alt for få efter vores mening. Dog havde vi god økonomi i årbogen takket være dygtigt arbejde af Alex Nissen, som var sponsoragent par excellence. Det lykkedes ikke at få en ny redaktion stablet på benene, og man gik over til at lave Årbog i samarbejde med ESK. 2

3 Årbogen fik en stor konkurrent i klubbens hjemmeside, som har været i en fortløbende udvikling. Den er særdeles flot og altid up to date, fordi vi pt. i Erik Petersen har en kreativ ildsjæl. Har man noget på hjerte, kan man sætte sig til tasterne og skrive, og så er man på hjemmesiden dagen efter. Det sætter selvfølgelig i høj grad hundeblade under pres ikke mindst diverse klubredaktører, som mange gange må lede med lys og lygte efter nyheder i deres klub, som ikke for længst har været bragt på hjemmeside.. Kloge redaktører har set, at man ikke kan konkurrere med klubbers hjemmesider, så de tyr til featureartikler m.m.- Ingen tvivl om, at blade fortsat vil komme under stigende pres. Tilbage til DPK s hjemmeside. Jeg var med i redaktionen af den forrige. Her valgte vi ikke at have en gæstebog, hvad der faldt en del medlemmer for brystet. Vi mente simpelthen ikke, den ville blive brugt. Kigger vi i den nuværende hjemmeside, så er brugen af gæstebogen pauver. Vi har også en tænketank, som i højere grad lægger op til en fordomsfri debat, og den er da også brugt af få medlemmer. Jeg tror, vores webmaster har håbet på større aktivitet her. Vi har altså haft flere muligheder for at komme til orde, hvis vi har haft lyst til at sætte os til tasterne. Og ja da også på generalforsamling, vintermøde og familieweekend, og det har flere da også benyttet sig af. Som nævn ovenfor er klubben kommet på facebook. Det er jeg ikke, men jeg kender da godt noget til fænomenet, der er de hurtige kommentarers holdeplads. Det er mit indtryk, at det for mange betyder rigtig meget, hvor mange venner, man har, hvor flygtige de end måtte være. Men det er et lynhurtigt medie til kommunikation, og vores webmaster har da også været ude med en løftet pegefinger til de, der synes, at det er nok at dele resultater på facebook og lade klubbers resultatside skøtte sig selv. I mange år har jeg været meget optaget af gæs, som vi har rigtig mange af i Vestjylland. Hvert forår og efterår er jeg på tur fra Søndervig til Bøvling og nyder her grågæs,lidt færre kortnæbbede gæs og stadig flere bramgæs. Jeg har selvfølgelig kameraet med. Og også, når vi er i sommerhus på Gjøl er jeg altid ude omkring Ulvedybet, hvor der ofte er mange gæs. Det går helt godt med at komme i nærheden af gæssene i bilen, men står jeg ud, går gæssene som regel væk fra mig, hvis ikke de letter. 3

4 Enkelte gange strækker de hals og vandrer afsted, og så sker det ofte, at en fra bagtroppen letter og tager resten af flokken med sig. Dumme er gæssene bestemt ikke, selvom man godt kan blive beskyldt for at være dum som en gås. Webmasteren skriver, at man nu og da vil samle op på kommentarerne på facebook bagtroppen bliver altså taget til indtægt for deres synspunkter har med andre ord ikke deres eget liv, og det er godt.lidt anarki skader ikke. Men man skal ikke tage fejl af, at skal en klub udvikle sig og gro, skal der være en førertrop, og det er selvfølgelig den valgte bestyrelse. Twitter er et andet platform, som også er i rivende udvikling. Det er også de korte meddelelsers holdeplads, og skal man tro omtale i medierne af samme, så sker det ofte, at skribenter brænder fingrene i lutter iver efter at få mere eller mindre gennemtænkte synspunkter ud i æteren. Endelig har vi også bloggerne, der har albuerum til at skrive længere indlæg, og plads til at få længere kommentarer til deres synspunkter. Alle nævnte ting har vel været med til at lukke luften ud af en del hjemmesider, der så verdens lys præget af stor entusiasme, men som for manges vedkommende er gået helt døde. Hvis man ikke har vilje eller evner til at holde sin hjemmeside bare nogenlunde 4

5 opdateret, så fjern den dog. En uopdateret hjemmeside signalerer jo ringe aktivitet, og det kan vor klub ikke være tjent med. Problemet med mangen hjemmeside er, at ejeren ikke selv kan gå ind at skrive i den, men skal omkring kreatøren af siden.. Nogle gange har jeg fornemmelsen af at være sammen med mennesker, som slet ikke er til stede her og nu, men i stedet bruger masser af tid på at sende og modtage sms er og snakke i mobiltelefon. Det er både irriterende og uopdragent. Jeg nævnte ovenfor, at vi i den gamle Årbogsgruppe mente, at bøger bestod og blade forgik. I dag er jeg ikke helt sikkert på, at det gør sig gældende med visse bøger.. Forleden læste jeg i avisen, at Trap Danmark skulle udkomme i en ny udgave. Første bind i 2016 bind 34 i førende forskere skal være skribenter, pris 130 millioner. Det skal være det mest gennemgribende topografiske og kulturelle værk om Danmark og det skal både udkomme i bogform og digitalt, det sidste skal være tilgængeligt for alle. Jeg har Trap Danmark til at stå i reolen. Det er et formidabelt værk, som jeg har haft meget nytte af i såvel undervisning som på ferieture i det danske land. Jeg har også et leksikon, som har været meget nyttigt. Begge værker har haft deres tid. I dag er de blevet - eller bliver overhalet af de elektroniske medier. Går man i antikvarboghandler kan de købes i stakkevis for små penge. Om det vil gå ligesådan med fx klubbers Årbøger må tiden vise. Skal de overleve, skal det være på mere end bare resultater og stof, som alle for længst har læst på nettet, hvor det vil være tilgængelige om ikke i al evighed så dog i årevis.. Der skal feature- fortællinger i årbogen. Den gode historie vil folk til alle tider kunne lide at læse. Fotografering har i små halvtreds år været en rigtig god hobby for mig. Jeg synes, det har skærpet mit natursyn - både på godt og ondt. Det første, fordi jeg altid har lyst til at lære nye steder at kende. Det sidste, fordi jeg altid er på jagt efter motiver, når jeg har kameraet med, og så indsnævres ens horisont ganske væsentligt, man kigger efter detaljen og glemmer helheden. Man kan let forfalde til at få et kikkertsyn. 5

6 I 1980 erne var det altid en oplevelse at komme til markprøve i de fynske roemarker, der ofte husede en del rådyr. Det samme gjorde sig ikke gældende i det vestjyske. Nu har tingene ændret sig. Den fynske rådyrbestand har været i frit fald, som følge af sygdom. Den jyske er i fortsat udvikling. Da gamle granhegn blev udskiftet med trerækkede løvhegn, og vi fik flere grønne vintermarker, kom der for alvor skub i bestanden. På en efterårsprøve her i efteråret fandt jeg ud af, at mit kikkertsyn også havde resulteret i disse billeder. -Man kan jo godt forlade selskabet med ynde. NMO. 6

7 7