Mål, meninger og resultater

Transkript

1 Mål, meninger og resultater 2011 Læs blandt andet: Et Puslespil med perspektiver Ønske: Europas bedste rammelovgivning Klar varedeklaration på alle investeringsbeviser Nordiske aktier gav de bedste afkast

2 NORDISK MILJØMÆRKNING InvesteringsForeningsRådet Amaliegade København K [email protected] CVR-nummer Tekst: InvesteringsForeningsRådet Layout og produktion: Legind AS Fotos: Colourbox, Torben Groth Hansen m.fl Tryk: Scanprint Oplag: 600 Redaktionen afsluttet: 29. marts 2011 I ordbogen på finder du forklaringer på udtryk og begreber

3 Mål, meninger og resultater

4 Behov for flere typer investeringsforeninger De danske investeringsforeninger ønsker at kunne udbyde investeringsfonde og investeringsselskaber, som er de gængse produkter i det øvrige Europa. Indtil nu har kollektiv opsparing i Danmark alene været organiseret i foreningsform. Lovgivningen gør det ikke muligt at etablere andet end investeringsforeninger. Foreningsmodellen har været tilstrækkelig for de danske foreninger frem til i dag, hvor branchen altovervejende har fokuseret på at tilgodese behovene fra danske investorer. Men i takt med at den europæiske konkurrence bliver skærpet som følge af UCITS IV-direktivet, har den danske branche behov for flere produkttyper, når den skal konkurrere med udlandet. Uanset om kampen foregår på hjemmebane eller udebane. I udlandet hedder en investeringsforening enten et investeringsselskab eller en investeringsfond. Og for at kunne betjene de udenlandske investorer med den type produkter, de er trygge ved, ønsker den danske branche at kunne tilbyde investeringsfonde og investeringsselskaber som et supplement til investeringsforeninger Trillinger baseret på samme grundlæggende fordele Investeringsforeninger, investeringsfonde og investeringsselskaber er trillinger, som alle bygger på grundtanken i UCITS-direktivet om at udnytte fordelene ved at investere i fællesskab. Foreningsformen blev valgt af flere årsager. En var, at Danmark er et land med tradition for foreninger. Som historikeren Palle Lauring en gang sagde: Danmark er en brugsforening. Men der var bestemt også andre og mere kontante årsager til, at valget faldt på foreningsformen. Landbrugets andelsforeninger og arbejdernes brugsforeninger var skattefrie. Derfor var det logisk også at vælge foreningsformen som juridisk konstruktion til denne nye opsparingsform. StatiStik Hver måned offentliggør InvesteringsForeningsRådet statistikker, der viser udviklingen i branchen. Vi belyser investorernes afkast, køb/salg af beviser og udviklingen i kursværdien af investorernes beviser. Her viser vi et hurtigt tilbageblik på de seneste 10 års opsparing i forening. Stabile afkast af danske obligationer Obligationer: Højere risiko har givet højere afkast % Globalt Korte Europa Øvrige Erhverv danske danske Søjlerne viser det årlige afkast målt i procent i den typiske afdeling Søjlerne viser det samlede afkast i pct. de seneste 10 år af med Øvrige danske obligationer. Medianer. Investorerne har fået obligationsbaserede investeringsbeviser. Medianer. stabile afkast år efter år. De specialiserede afdelinger med erhvervsobligationer og emerging markets-obligationer har gjort det bedst. Aktier: Latinamerika suverænt bedst på langt sigt 2010 bød på største nettotilgang i fem år % IT Nordamerika Europa Globalt Danmark Fjernøsten Østeuropa Latinamerika % Mia. kr Latinamerika Østeuropa Fjernøsten Danmark Globalt Europa Nordamerika IT Emerging markets 10 Stor tilgang til obligationsområdet i 2010 Mia. kr. Emerging markets Aktier Europa Erhverv Aktier Fjernøsten Øvrige danske Europa Aktier Nordamerika Korte danske Aktier Danmark Globalt Obligationer Emerging markets Søjlerne viser investorernes indskud i udvalgte typer af investeringsbeviser i Mia. kroner. Investorerne købte især obligationsbaserede beviser i Udlandet tiltrækker investorerne Danske aktier 3% 2010 Blandede 19% Danske obligationer % Aktier Emerging markets Obligationer erhverv Obligationer Danmark kroner investeret i forening Søjlerne viser udviklingen i den samlede opsparing via de danske investeringsforeninger. Mia. kroner. Branchens samlede formue har fået det højeste niveau nogensinde. Private investorer ejer 28 % af investeringsbeviserne Søjlerne viser det samlede afkast i pct. de seneste 10 år af udvalgte Søjlerne viser investorernes indskud år for år. Mia. kroner. Investorerne købte beviser for 86 mia. kroner i 2010 det højeste beløb delt på typer af afdelinger Afdelingerne med udenlandske på typer af investorer ultimo Private investorer ejer 28 pct. af Lagkagen viser, hvordan investorernes opsparing var fordelt på for- Lagkagen viser, hvordan branchens samlede formue var fordelt typer af aktiebaserede investeringsbeviser. Medianer. Aktieafdelingerne har opnået meget forskellige resultater. siden rekordåret aktier og obligationer 2002 udgør næsten 60 % af den samlede formue. branchens samlede formue Udenlandske aktier 31% 2005 Udenlandske obligationer 27% Mia. kr Obligationer Danmark Obligationer erhverv Aktier Emerging markets Obligationer Emerging markets Aktier Danmark Aktier Nordamerika Aktier Fjernøsten Aktier Europa Institutionelt (ikke registreret i VP) 23% Udland 4% Erhverv 11% Private 28% Finansielle institutioner 34% Institutionelt (ikke registreret i VP) 23% Udland 4% Erhverv 11% Finansielle institutioner 34% Private 28% Indhold Forord 5 Ønske: Europas bedste rammelovgivning 6 Formand Tage Fabrin-Brasted, direktør i Nykredit Invest, forklarer, hvilke ændringer der skal til, hvis danske investeringsforeninger skal kunne deltage i kampen om de europæiske opsparingskroner. Ansvarlige investeringer også i forening 9 Fire ud af fem af de største danske investeringsforeninger har en politik for ansvarlige investeringer. Og halvdelen har tilsluttet sig FN s anbefalinger UN PRI. Institutionelle investorer investerer også i forening 10 Vicedirektør Dorrit Vanglo, LD Invest, fortæller, hvorfor LD har valgt en investeringsforeningsløsning. Foreningsformen er et særkende for Danmark. I udlandet er kollektiv opsparing organiseret som investeringsfonde og investeringsselskaber. I Sverige, hvor 98 pct. af den voksne befolkning ejer investeringsbeviser, er opsparingen eksempelvis organiseret som investeringsfonde. Hvis Finanstilsynets arbejdsgruppe kommer frem til, at det Danske investeringsforeninger ønsker nu at kunne udbyde både investeringsforeninger, investeringsfonde og er hensigtsmæssigt at udvide mulighederne for kollektiv investering, skal den udarbejde forslag til et regelsæt. Arbejdsgruppen forventer i løbet af foråret at kunne over- investorer på den måde, de er vant til. investeringsselskaber for at kunne betjene europæiske Vi ønsker at gøre os klar til fremtiden. Vi har det godt med give en færdig rapport for alternative UCITS til den videre den danske foreningsmodel, som giver investorerne man- politiske proces ge fordele. Men den kan ikke stå alene, hvis vi skal have opfyldt vores ambitioner om at betjene investorer fra hele Europa. Vi skal kunne tilbyde de produkter, investorerne i de forskellige lande foretrækker. Derfor har vi behov for at udvide den værktøjskasse, vi kan benytte, når vi lancerer produkter, siger direktør Jens Jørgen Holm Møller, InvesteringsForeningsRådet. Vi kalder det trillinger, fordi det er tre varianter af det samme produkt. Derfor er der langt flere ligheder end forskelle. Alle tre varianter tilbyder risikospredning og løbende pleje af investorernes opsparing. Alle tre varianter giver en høj investorbeskyttelse. Og alle tre varianter er underlagt offentligt tilsyn. Hvor er forskellene så? Jo, de kan være svære at få øje på, men de knytter sig især til den måde, man kan organisere sig på, og til den måde investorerne oplever produktet på. Arbejdsgruppe under Finanstilsynet skal bane vejen I december 2010 nedsatte Finanstilsynet en arbejdsgruppe med repræsentanter fra InvesteringsForeningsRådet, Finansrådet og forbrugersiden. Arbejdsgruppens opgave er at vurdere, om der er basis for at indføre alternativer til investeringsforeninger, således at kollektiv investering også kan ske i form af investeringsfonde og investeringsselskaber, som hører hjemme i Danmark. Min vision er, at danske foreninger i løbet af få år kan konkurrere på lige fod med foreninger fra det øvrige Europa. Det kræver, at lovgivningen giver os mulighed for at udbyde de relevante produkter i de enkelte lande. En engelsk bilproducent vil jo heller ikke forsøge at sælge en højrestyret bil i resten af Europa. På samme måde ville det virke helt skævt, hvis vi alene kunne tilbyde opsparing i foreningsform til de europæiske investorer. Det ville være et produkt, de slet ikke kunne forstå, fortsætter Jens Jørgen Møller. Danmark er en brugsforening De danske investeringsforeninger kan trække deres rødder tilbage til I 1956 dannedes den første egentlig investeringsforening med navnet Almindelig Investeringsforening. Behov for flere typer investeringsforeninger 12 Danske investeringsforeninger ønsker også at kunne udbyde investeringsselskaber og investeringsfonde. Klar varedeklaration på alle investeringsbeviser 14 Det nye faktaark central investorinformation giver klar besked om investeringsstrategi, afkast, risiko og omkostninger ved de enkelte investeringsbeviser danskere ejer investeringsbeviser 16 Investeringsbeviser er danskernes foretrukne opsparingsform. Hvor bor investorerne og hvor gamle er de? Det giver vi svaret på. Ændring af skattereglerne med gevinst for alle 18 InvesteringsForeningsRådet ser frem til, at antallet af skævheder på skatteområdet bliver bragt ned. Småt og godt 20 Korte nyheder fra vores egen verden i Statistik 22 Et grafisk tilbageblik på de seneste 10 års investering i forening. Professionel forvaltning i forening 24 Aktiv eller passiv forvaltning af investeringerne er der noget, der er bedst? Her er InvesteringsForeningsRådet 26 Et miniportræt af os selv. Medlemsoversigt 28 Hvem er hvem 30 4

5 Forord Et puslespil med perspektiver Ved årsskriftet rundede den forvaltede kapital i de danske investeringsforeninger for første gang nogensinde mia. kroner. Flere end danskere investerer i dag i forening. Nationalbanken har beregnet, at investeringsforeningerne passer fem ud af 10 investeringskroner hos de private investorer. Hertil kommer store indskud fra landets institutionelle investorer, erhvervsvirksomheder, kommuner m.v. 42 pct. af Danmarks samlede investeringer i udenlandske aktier går i dag via en dansk investeringsforening. Alle dele af det danske samfund kan investere i forening og gør det. Men investering i forening handler om meget andet end tal. Det handler også om, hvordan man sikrer, at denne opsparingsform hele tiden udvikler sig i den rigtige retning, så investorerne får de rigtige produkter til den rigtige pris. I forordet til Erhvervsredegørelsen 1998 skrev daværende erhvervsminister Mimi Jakobsen, at Erhvervspolitikken er et puslespil, hvor vi hele tiden lægger nye brikker på plads. Erhvervspolitikken er også et puslespil, som hele tiden forandrer sig. De brikker, som blev lagt i går, passer måske ikke sammen i morgen. Det er jeg helt enig i. På investeringsforeningsområdet er der brug for at lægge et helt nyt puslespil. Det finansielle landkort for investeringsforeninger vil blive afgørende ændret, når effekterne af det nye UCITS IV-direktiv er ført ud i livet. De brikker, vi har lagt i de foregående år, passer ikke til de ændringer, der kommer. Ændringerne får betydning for investorer i hele Europa. Vi får endnu bedre investorbeskyttelse i form af eksempelvis den nye varedeklaration på investeringsbeviser central investorinformation. Vi får reel konkurrence mellem europæiske investeringsforeninger, som blandt andet får lettere ved at samle administrationen af opsparing fra flere landes investorer og lettere ved at markedsføre deres investeringsbeviser på tværs af landegrænserne. Men vi får også gode muligheder for at styrke den danske branche til gavn for investorerne. Det kræver blot, at branchens rammebetingelser bliver tilpasset, så branchen får værktøjerne til at konkurrere på lige fod med foreninger fra det øvrige Europa. Det kan vi ikke i dag blandt andet fordi vi ikke kan tilbyde de produkt typer, udenlandske investorer kender, og fordi de danske skatteregler stadig trækker ned i karakterbogen, når de internationale investorer skal beslutte, hvor de vil have produceret deres investeringsbeviser. Danmark kan vælge den ene vej, hvor vi ikke tilpasser lovgivningen i tilstrækkelig grad. Så risikerer vi, at danske investorer om nogle år ikke har adgang til investeringsbeviser, som er født under dansk lovgivning. Det synes jeg ville være ærgerligt. Danmark kan også vælge den anden vej. Den kræver, at vi gennem et konstruktivt samarbejde mellem branche og myndigheder får defineret de rigtige brikker i puslespillet og får lagt dem, så de skaber et internationalt konkurrencedygtigt billede. Jeg synes, at investorerne fortjener den sidste løsning. Den har i øvrigt den sideeffekt, at den skaber vækst og arbejdspladser i Danmark. Danmark bestemmer selv. Jens Jørgen Holm Møller Direktør i InvesteringsForeningsRådet [email protected] 5

6 Ønske: Europas bedste rammelovgivning Danske investeringsforeninger vil gerne tage del i kampen om de europæiske opsparingskroner. Det kræver, at branchens rammebetingelser bliver ændret, så de bliver blandt de bedste i Europa. I dette interview forklarer formanden for InvesteringsForeningsRådet, direktør Tage Fabrin- Brasted, Nykredit Invest, hvilke ændringer der er behov for. 6

7 at styrke konkurrencen i Europa og forbedre mulighederne for at opnå stordriftsfordele, så investorernes omkostninger kan holdes nede. Det bliver blandt andet lettere at samle administrationen af investorernes opsparing i større enheder. Udbyderne af investeringsbeviser får et europæisk pas, så de kan forvalte investeringsforeninger i alle EU-lande. Fremover kan udbyderne frit etablere investeringsforeningerne i de lande, hvor de kan produceres med de rigtige egenskaber for investorerne og til den rigtige pris. Med det nye direktiv er reel konkurrence nu på vej til investeringsforeningsbranchen i Europa. Danske produkter til europæiske investorer? Ændringerne betyder, at de danske investeringsforeninger fremover vil møde større konkurrence på dansk grund: Danske investorer vil i højere grad end i dag blive præsenteret for beviser fra udenlandske investeringsforeninger. Men mulighederne går naturligvis også den anden vej. Danske investeringsforeninger kan opleve stor vækst, hvis den danske lovgivning giver plads til det. Vi ønsker at tage del i kampen om de europæiske opsparingskroner. Vi vil gerne tilbyde investorer fra hele Europa produkter fra danske investeringsforeninger. Analyser viser, at vi har omkostninger i den lave ende i Europa og præsterer afkast, der placerer os i toppen. Det giver os gode kort på hånden og er et godt fundament for, at danske investeringsbeviser kan gøre sig på eksportmarkedet, siger Tage Fabrin- Brasted, formand for InvesteringsForeningsRådet og direktør i Nykredit Invest. Det europæiske marked for investeringsbeviser er i øjeblikket hovedkulds på vej ind i de største ændringer nogensinde. Ændringerne, som udspringer af den nyeste version af investeringsforeningernes europæiske grundlov, UCITS-direktivet, vil være skelsættende for den måde, hvorpå investeringsforeninger over hele Europa producerer og markedsfører investeringsbeviser. Frem til i dag har mange lande indrettet reglerne, så landets egne investeringsforeninger har kunnet betjene det nationale marked for investeringsbeviser. Danske foreninger har produceret til det danske marked, tyske til Tyskland og så fremdeles. Men det bliver der vendt grundigt op og ned på, når UCITS-IV-direktivet er på plads i de 27 EU landes nationale lovgivning senest den 1. juli Arkitekterne bag UCITS IV har konstateret, at amerikanske investeringsforeninger i gennemsnit er syv gange så store som de europæiske investeringsforeninger. Samtidig er omkostningerne i USA typisk lavere. Derfor har EU ønsket Forvaltningen samles i de lande, der tilbyder de bedste arbejdsbetingelser En anden ændring vedrører investeringsforvaltningsselskaberne bag investeringsforeningerne. I dag må et selskab alene administrere foreninger fra det land, hvor det er etableret. Fremover kan et investeringsforvaltningsselskab producere investeringsbeviser i flere lande. Pengene og dermed arbejdspladserne og væksten vil naturligvis søge hen til de lande, som tilbyder de bedst arbejdsbetingelser. Det skaber øget mulighed for stordrift og dermed lave omkostninger i de lande, som bliver valgt som produktionssted. Den danske branche ønsker, at det skal være attraktivt at vælge et dansk selskab frem for et udenlandsk. Visionen er, at udenlandske aktører skal vælge Danmark til som produktionssted og at de danske finansvirksomheder, som i dag er tvunget til at have investeringsforvaltningsselskaber i flere lande, skal finde det attraktive at samle aktiviteterne på dansk grund. Hvis dansk lovgivning skaber ram- 7

8 Små lande med store formuer Umiddelbart kan det lyde som et luftkastel at et lille land som Danmark med bare 5½ mio. indbyggere skulle kunne klare sig i konkurrencen med langt større lande. Men det er muligt. I dag står Luxembourg og Irland tilsammen for 40 pct. af den forvaltede kapital i de europæiske investeringsforeninger. Så mindre lande kan sagtens skabe et eksporteventyr, der fører flere lokale arbejdspladser med sig. Men det kræver naturligvis et tæt samarbejde mellem branchen og myndighederne og en vilje og interesse for at fremelske den bedst mulige lovgivning, så danske foreninger kan tilbyde danske og udenlandske investorer de bedst mulige produkter. Tre skridt på vejen Første skridt er ved at blive taget. Det sker, når Folketinget vedtager den danske lovgivning, der indarbejder UCITSdirektivet på dansk grund. Foreningerne har haft et tæt og frugtbart samarbejde med myndighederne om den nye lovgivning. Lovforslaget peger i den rigtige retning, så danske investeringsforeninger også fremover vil være et godt tilbud til danske investorer. Danske og udenlandske professionelle investorer vil fremover vurdere rammebetingelserne i de enkelte lande, når de skal beslutte sig for, hvor de køber deres ydelser. Derfor skal den danske lovgivning 1:1 matche det, man kan tilbyde i udlandet, siger formanden for InvesteringsForeningsRådet, direktør Tage Fabrin-Brasted, Nykredit Invest. merne for, at danske foreninger får succes på dette felt, vil de private danske investorer også nyde godt af de stordriftsmuligheder, det kan føre med sig. Beskæftigelsen i den danske branche inkl. jobs hos underleverandører og følgeindustrien skønnes at kunne stige med 50 pct. alene som følge af mulighederne for at hjemtage aktiviteter fra udlandet. Hertil kan komme jobvækst fra nye aktiviteter, hvis danskproducerede investeringsbeviser bliver en eksportvare i større stil. Der er intet teknisk til hinder for, at vi får succes på dette område. Vi har både systemerne, ekspertisen og en effektiv infrastruktur. Men det skal understøttes af en lovgivning, som gør det attraktivt at etablere sig i Danmark. Får vi ikke det, så risikerer vi, at pengene og arbejdspladserne flyder den forkerte vej nemlig til udlandet. Og det er ikke en fordel for de danske investorer. Lovgivningen skal kort og godt understøtte, at vi kan tilbyde de rigtige produkter til den rigtige pris, fortsætter Tage Fabrin-Brasted. Andet skridt handler om, at dansk lovgivning skal muliggøre de typer investeringsforeninger, som investorer i andre lande foretrækker. Se artiklen på side Tredje skridt handler om en god lovgivning for de såkaldte non-ucits altså opsparingsprodukter, som ikke er organiseret under UCITS-direktivet. Non-UCITS produkter er eksempelvis specialforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger foreningstyper, der udgør mere end halvdelen af den danske branches formue. Som noget nyt skal de reguleres fra EU af det såkaldte AIFM-direktiv, der skal indarbejdes i dansk lovgivning. Her er det også afgørende, at dansk lovgivning bliver internationalt konkurrencedygtig. Danske og udenlandske professionelle investorer vil fremover vurdere rammebetingelserne i de enkelte lande, når de skal beslutte sig for, hvor de køber deres ydelser. Derfor skal den danske lovgivning 1:1 matche det, man kan tilbyde i udlandet. Ellers risikerer vi, at de professionelle danske investorer flytter deres penge til et udenlandsk investeringsforvaltningsselskab samtidig med at det effektivt vil spænde ben for, at udenlandske investorer sender ny kapital til forvaltning i Danmark, slutter Tage Fabrin-Brasted. 8

9 Ansvarlige investeringer også i forening Ved samfundsansvar forstås, at virksomheder frivilligt tager højde for blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Samfundsansvar påvirker også de danske investeringsforeninger, når de tilrettelægger investeringerne på medlemmernes vegne. Nogle foreninger griber det an på én måde andre på en anden. For samfundsansvar eller etiske/ ansvarlige investeringer, som det også kaldes er et område uden facitlister. Alle investeringsforeninger skal oplyse, om de har politikker på området. Og hvis de har, så skal de redegøre for politikkerne og hvordan de omsættes i praksis. Derfor er det nemt at se, hvordan de enkelte investeringsforeninger håndterer samfundsansvar. I 2006 udviklede FN principper for samfundsansvar UN PRI (Principles for Responsible Investment). Principperne er en række fælles globale retningslinjer for professionelle investorers ansvarlige adfærd. PRI er baseret på, at investorerne tilslutter sig en fælles erklæring om at tage samfundsansvar i forbindelse med deres investeringer og efterlever seks centrale principper for ansvarlige investeringer. I 2010 udgav Erhvervs- og Selskabsstyrelsen en vejledning om ansvarlige investeringer. Flere danske investeringsforeninger deltog i arbejdet med rapporten, der er tænkt som inspiration til professionelle investorer. Sådan håndterer de 15 største investeringsforeninger deres ansvarlige investeringer 12 af foreningerne har en politik på området. Syv af foreningerne typisk de større er tilsluttet UN PRI. Blandt de resterende otte investerer de tre på basis af rådgivning fra porteføljerådgivere, som er tilsluttet UN PRI. 10 af foreningerne benytter eksterne konsulenter i arbejdet med etiske investeringer, f.eks. til at overvåge de enkelte selskaber. Analysen er gennemført i foråret De 15 investeringsforeninger dækker 99 % af branchens samlede formue. 9

10 Institutionelle investorer investerer også i forening LD er en af de store danske institutionelle investorer, som investerer i forening. Her fortæller vicedirektør Dorrit Vanglo, hvorfor LD har valgt at gå via en investeringsforening ud på investeringsmarkederne. De danske investeringsforeninger blev oprindelig født på ideen om at skabe et tillidspapir til menigmand. De første mange år var private investorer da også de flittigste kunder i investeringsforeningerne. Men i 1997 vedtog Folketinget en ny lovgivning, som blev en motorvej direkte ind i hjertet på Danmarks allerstørste investorer. De fik nu mulighed for at lægge deres formuer ind i særlige typer af afdelinger under de danske investeringsforeninger. De institutionelle investorer, som blandt andet har arbejdet med at få danskernes pensionsopsparing til at vokse, var ikke lang tid om at se mulighederne: På fem år blev indskuddene fra denne type investorer femdoblet. I dag tegner institutionelle investorer sig for over halvdelen af branchens samlede formue. Derfor har branchens rammebetingelser betydning for langt flere end de investorer, der ejer investeringsbeviser direkte. 10 Ved at vælge en løsning gennem en investeringsforening kunne vi ændre vores egen organisation og høste stordriftsfordele ved at være med i en større sammenhæng og samtidig trække på kompetencer, som vi ikke selv ville kunne opretholde på sigt, siger vicedirektør Dorrit Vanglo, LD.

11 Faste omkostninger blev variable Der kan være flere grunde til, at en institutionel investor med en stor pengetank vælger at overlade forvaltningen til en forening. Vicedirektør Dorrit Vanglo, LD, som bliver administrerende direktør i LD pr. 1. maj, når Carsten Koch trækker sig tilbage, fortæller, hvorfor LD har valgt en investeringsforeningsløsning: I 2005 begyndte vi at lægge opgaveløsningen på hele investeringsområdet om. Indtil da havde vi varetaget næsten det hele selv. Men i lyset af at vores formue måtte forventes at falde langsomt over de kommende år, fordi LD ikke får flere indbetalinger, ønskede vi at få vores faste omkostninger gjort variable, så de ville falde i takt med formueudviklingen. Det blev muligt ved at placere hovedparten af formuen i en særlig investeringsforening med LD som eneste medlem. Skræddersyede løsninger De institutionelle afdelinger er oftest skræddersyede 100 pct. til den enkelte institutionelle investor. Inden for lovgivningens rammer bliver foreningen og investoren enige om, hvad aftalen skal indeholde. Nogle investorer vælger en full service-løsning, som ikke afviger meget fra den, foreningerne tilbyder de private investorer. Andre ønsker eksempelvis at opretholde investeringskompetencen internt, men vil have forenklet de administrative processer via en investeringsforeningsløsning. Mulighederne er mange. LD har i sin løsning Den Professionelle Forening LD - købt sig til en pakke, der indeholder hele investeringsopgaven: porteføljerådgivning, overvågning af porteføljerådgiverne og investeringsreglerne, kontrol af afvikling af værdipapirhandler, back office-opgaver i forhold til den lovpligtige depotbank samt et færdigt fondsregnskab. Investeringsforeningsløsningen er jo designet til at håndtere investeringsprodukter til private investorer. Det passer fint med vores model, hvor medlemmerne individuelt kan vælge at placere opsparingen i forskellige puljer. Det betyder, at medlemmerne fortsat kan have individuelle valgmuligheder, og at vi kan håndtere det i en omkostningseffektiv model, selvom formuen vil falde over årene, slutter Dorrit Vanglo. LD (Lønmodtagernes Dyrtidsfond) blev etableret i 1980 og har i dag medlemmer. Ultimo 2010 udgjorde formuen 54 mia. kr. Heraf lå 50 mia. placeret i Den Professionelle Forening LD. Den omfatter 18 afdelinger, der understøtter 7 af de i alt 11 puljer, som medlemmerne efter eget valg kan placere opsparingen i. Over 90 pct. af formuen er placeret i puljen LD Vælger. LD tilskrev et afkast på 12,0 pct. i LD Vælger i Den gennemsnitlige årlige tilskrivning har i de seneste 5 år været på 5,6 pct. før pensionsafkastskat. 11

12 Behov for flere typer investeringsforeninger De danske investeringsforeninger ønsker at kunne udbyde investeringsfonde og investeringsselskaber, som er de gængse produkter i det øvrige Europa. Indtil nu har kollektiv opsparing i Danmark alene været organiseret i foreningsform. Lovgivningen gør det ikke muligt at etablere andet end investeringsforeninger. Foreningsmodellen har været tilstrækkelig for de danske foreninger frem til i dag, hvor branchen altovervejende har fokuseret på at tilgodese behovene fra danske investorer. Men i takt med at den europæiske konkurrence bliver skærpet som følge af UCITS IV-direktivet, har den danske branche behov for flere produkttyper, når den skal konkurrere med udlandet. Uanset om kampen foregår på hjemmebane eller udebane. I udlandet hedder en investeringsforening enten et investeringsselskab eller en investeringsfond. Og for at kunne betjene de udenlandske investorer med den type produkter, de er trygge ved, ønsker den danske branche at kunne tilbyde investeringsfonde og investeringsselskaber som et supplement til investeringsforeninger Vi ønsker at gøre os klar til fremtiden. Vi har det godt med den danske foreningsmodel, som giver investorerne mange fordele. Men den kan ikke stå alene, hvis vi skal have opfyldt vores ambitioner om at betjene investorer fra hele Europa. Branchen skal kunne tilbyde de produkter, investorerne i de forskellige lande foretrækker. Derfor har vi behov for at udvide den værktøjskasse, vi kan benytte, når vi lancerer produkter, siger direktør Jens Jørgen Holm Møller, Investerings- ForeningsRådet. Trillinger baseret på samme grundlæggende fordele Investeringsforeninger, investeringsfonde og investeringsselskaber er trillinger, som alle bygger på grundtanken i UCITS-direktivet om at udnytte fordelene ved at investere i fællesskab. Vi kalder det trillinger, fordi det er tre varianter af det samme produkt. Derfor er der langt flere ligheder end forskelle. Alle tre varianter tilbyder risikospredning og løbende pleje af investorernes opsparing. Alle tre varianter giver en høj investorbeskyttelse. Og alle tre varianter er underlagt offentligt tilsyn. Hvor er forskellene så? Jo, de kan være svære at få øje på, men de knytter sig især til den måde, man kan organisere sig på, og til den måde investorerne oplever produktet på, fortsætter Jens Jørgen Holm Møller. 12

13 Danmark er en brugsforening Arbejdsgruppe under Finanstilsynet skal bane vejen I december 2010 nedsatte Finanstilsynet en arbejdsgruppe med repræsentanter fra InvesteringsForeningsRådet, Finansrådet og forbrugersiden. Arbejdsgruppens opgave er at vurdere, om der er basis for at indføre alternativer til investeringsforeninger, således at kollektiv investering også kan ske i form af investeringsfonde og investeringsselskaber, som hører hjemme i Danmark. Min vision er, at danske foreninger i løbet af få år kan konkurrere på lige fod med foreninger fra det øvrige Europa. Det kræver, at lovgivningen giver os mulighed for at udbyde de relevante produkter i de enkelte lande. En engelsk bilproducent vil jo heller ikke forsøge at sælge en højrestyret bil i resten af Europa. På samme måde ville det virke helt skævt, hvis vi alene kunne tilbyde opsparing i foreningsform til de europæiske investorer. Det ville være et produkt, de ikke kunne forstå, slutter Jens Jørgen Holm Møller. Hvis Finanstilsynets arbejdsgruppe kommer frem til, at det er hensigtsmæssigt at udvide mulighederne for kollektiv investering, skal den udarbejde forslag til et regelsæt. Arbejdsgruppen forventer i løbet af foråret at kunne overgive en færdig rapport for alternative UCITS til den videre politiske proces. De danske investeringsforeninger kan trække deres rødder tilbage til I 1956 dannedes den første egentlig investeringsforening med navnet Almindelig Investeringsforening. Foreningsformen blev valgt af flere årsager. En var, at Danmark er et land med tradition for foreninger. Som historikeren Palle Lauring en gang sagde: Danmark er en brugsforening. Men der var bestemt også andre og mere kontante årsager til, at valget faldt på foreningsformen. Landbrugets andelsforeninger og arbejdernes brugsforeninger var skattefrie. Derfor var det logisk også at vælge foreningsformen som juridisk konstruktion til denne nye opsparingsform. Foreningsformen er et særkende for Danmark. I udlandet er kollektiv opsparing organiseret som investeringsfonde og investeringsselskaber. I Sverige, hvor 98 pct. af den voksne befolkning ejer investeringsbeviser, er opsparingen eksempelvis organiseret som investeringsfonde. Danske investeringsforeninger ønsker nu at kunne udbyde både investeringsforeninger, investeringsfonde og investeringsselskaber for at kunne betjene europæiske investorer på den måde, de er vant til. 13

14 Klar varedeklaration på alle investeringsbeviser Investeringsmarkederne kan være en jungle. Det nye dokument Central investorinformation hjælper investorer og rådgivere gennem junglen. Senest i sommeren 2012 skal investeringsforeninger fra hele Europa indføre det nye dokument Central investorinformation. Dokumentet er en varedeklaration på de enkelte investeringsbeviser og henvender sig både til investorer og rådgivere. Klare varedeklarationer gør det nemt at sammenligne og vælge mellem forskellige investeringer. Det svarer til at stå nede i supermarkedet og se på kalorieindholdet m.v. i forskellige oste. For investorer er de centrale spørgsmål, hvad investeringen indeholder, hvad den koster, hvad den har givet i afkast, og hvor stor risikoen har været. Derfor er svarene på disse spørgsmål og lidt flere i fokus i den nye varedeklaration på investeringsbeviser. Fælles regler for hele Europa Dokumentet er et EU-initiativ. Målet er at gøre det nemt at sammenligne investeringsbeviser ikke kun inden for landegrænserne, men også på tværs af landegrænserne. Dokumentet er en fuldt standardiseret varedeklaration. Det betyder, at det skal udarbejdes på nøjagtig samme måde i alle EU-lande. Opbygningen er ens fra land til land. Beregningsprincipperne er ens fra land til land. Reglerne for opdatering er ens fra land til land. Central investorinformation er et stort fremskridt for investorerne i de europæiske investeringsforeninger. I Danmark har vi allerede fælles standarder på mange områder. Det er nemt at sammenligne danske investeringsforeninger med hinanden. Men nu går vi et skridt videre, og vi ser frem til at kunne betjene investorerne endnu bedre, siger Jens Jørgen Holm Møller, direktør i InvesteringsForeningsRådet. Enkel og overskuelig risikoskala Et nøgleelement i central investorinformation er en helt enkel risikoskala, hvor hver enkelt afdeling skal indplaceres på en skala fra 1-7. De mest kursstabile beviser får påklistret et 1-tal. Et syvtal indikerer, at afdelingens afkast svinger betydeligt fra år til år men det indebærer til gengæld bedre afkastmuligheder end afdelinger i den anden ende af skalaen. Investeringsforeningerne skal måle risikoen uge for uge. Hvis en afdeling i en fire måneders periode har tilhørt en anden risikokategori, skal foreningen opdatere dokumentet med det samme. Let at læse let at få fat i Dokumentet er kun på to sider, så det er nemt at overskue. Hertil kommer et krav om, at teksten skal være til at forstå for de fleste. Tekniske udtryk og begreber skal undgås eller forklares. InvesteringsForeningsRådet bakker op om central investorinformation på flere måder: Vi har udarbejdet en vejledning til branchen, så foreningerne har nemt ved at leve op til de tanker og principper, der ligger bag dokumentet. Til investorerne laver vi en guide, som fører læseren igennem central investorinformation og forklarer indholdet punkt for punkt. Derudover samler vi dokumenter ind fra alle danske foreninger og offentliggør dem på en overskuelig måde på branchens fælles hjemmeside, De enkelte foreninger offentliggør dokumentet på hjemmesiderne. Desuden kan investorer, som ønsker at købe investeringsbeviser, få det udleveret, når de modtager rådgivning i deres bank. 14

15 Fakta om central investorinformation Et initiativ fra EU. Skal indføres af alle investeringsforeninger i hele Europa. Investeringsforeningerne skal udarbejde et dokument pr. afdeling. To sider med samme opbygning i alle europæiske lande. Krav om et sprog, som investorerne kan læse og forstå. Fagjargon og tekniske udtryk skal undgås eller forklares. Indeholder informationer om blandt andet investeringsstrategi, afkast, omkostninger og risiko. Indeholder en risikoskala, hvor alle investeringsbeviser fra hele Europa indplaceres fra 1-7. Dokumentet skal opdateres mindst én gang årligt. Indføres senest 1. juli 2012 for nye afdelinger dog allerede fra 1. juli I Danmark er cirka 450 afdelinger omfattet af reglerne. Central investorinformation skal udleveres til interesserede detailinvestorer, når de søger rådgivning om investeringsbeviser i banker og sparekasser. 15

16 danskere ejer invest Når Hr. og fru Danmark skal investere, så foretrækker de at købe investeringsbeviser. Ultimo 2010 ejede private investorer investeringsbeviser for 285 mia. kroner. Antallet af investorer i investeringsforeningerne var på cirka Det svarer til, at 15 pct. af befolkningen eller cirka hver syvende dansker investerer i forening. Her tegner vi et miniportræt af investorerne. Flest investorer i aldersgruppen Investorer mellem 60 og 69 år er de flittigste kunder i investeringsforeninger. I denne aldersklasse har foreningerne flere end investorer. Det svarer næsten til hver fjerde af foreningernes investorer. De 50 til 59 årige følger lige efter med ca investorer. Procentandelen af danskere, som køber investeringsbeviser, stiger med alderen. Blandt de yngste investorer dem under 20 ejer cirka 6 pct. investeringsbeviser. Og hos de ældste dem over 90 er andelen på over 25 pct. Her investerer mere end hver fjerde dansker altså i forening. Investeringsbeløbet stiger med alderen Den gennemsnitlige investor ejer beviser for kroner. Det beløb er steget mere end kroner på to år blandt andet på grund af gode afkast af de aktiebaserede beviser. Der er store forskelle på de gennemsnitlige investeringsbeløb i de forskellige aldersklasser. De ældre investorer, som har kunnet spare op gennem et langt liv, har ikke overraskende sat de største beløb i investeringsbeviser. 16

17 Kvin Mandlige kontra kvindelige investorer den lille forskel Foreningerne har flest mandlige investorer investorerne fordelt efter køn Mæ Kvinder 46 pct. Mænd 54 pct. Mændene investerer de største beløb kursværdien af privates investeringsbeviser fordelt efter køn Kvinder 41 pct. Mænd 59 pct. Kvinder 41 pct. Mænd 59 pct. Mændene tror på aktierne mænds investeringer fordelt på typer af beviser eringsbeviser Fra 60 år og opefter er gennemsnitsinvesteringen på over ½ mio. kroner. Og modsat i de yngste årgange: Hos investorerne under 20 år er beløbet på kroner. Flest mandlige investorer Investeringsforeningerne har en lille overvægt af mandlige investorer. Mænd udgør 54 pct. af investorerne. Mænd har også investeret lidt større beløb i investeringsforeningerne. Derfor ejer mændene 59 pct. af beviserne. Der er forskel på mænd og kvinders investeringsadfærd. Kvinderne foretrækker typisk det lidt mere sikre dvs. obligationsbaserede beviser. De udgør 64 pct. af kvindernes investeringer. Aktieandelen er på 31 pct. Mænd har 51 pct. placeret i afdelinger med obligationer og en aktieandel på hele 43 pct. Blandede 6 pct. Obligationsbaserede 51 pct. Blandede 5 pct. Obligationsbaserede 64 pct. Aktiebaserede 43 pct. Kvinderne søger det sikre kvinders investeringer fordelt på typer af beviser Mænd 65 pct. Aktiebaserede 31 pct. Mændene handler mest omsætningen af investeringsbeviser fordelt efter køn Kvinder 35 pct. Bla Obl Akt Blan Oblig Aktie 17

18 Ændring af skattereglerne med gevinst for alle Det er muligt at ændre skattereglerne, så investorer med investeringsbeviser oplever færre skævheder, og så man samtidig baner vejen for en mulig provenugevinst til staten. Det virker selvmodsigende. Men det kan lade sig gøre. Investorer med investeringsbeviser skal hverken have bedre eller dårligere skattevilkår end alle andre, men de bør behandles på samme måde, som hvis de investerer i obligationer eller aktier på egen hånd. InvesteringsForeningsRådet ser frem til, at antallet af skævheder bliver nedbragt. Investorerne skal uden problemer kunne vælge en dansk udgave af denne europæiske opsparingsform, som er kendetegnet ved, at investorbeskyttelsen er defineret i lovgivningen. Her er listen over skævheder: 1: Acontoskatten Hvis danske investeringsforeninger skal klare sig i konkurrencen om danskernes opsparing, er der behov for at ændre reglerne om acontoskat, som er en foreløbig skat på investorernes udbytter. I dag skal danskere betale mere i acontoskat, når de køber et dansk investeringsbevis med aktier, end når de køber et udenlandsk bevis eller selv køber aktier. 2: Sidemandsbeskatning danskere med aktiebaserede investeringsbeviser kan på helt tilfældig vis komme til at betale skat eller få glæde af uberettigede skattefradrag blot fordi andre investorer har solgt deres beviser. 3: Flere typer investeringsforeninger UCITS IV-direktivet, som træder i kraft 1. juli 2011 giver mere konkurrence mellem investeringsforeninger fra forskellige lande. UCITS er en fælles betegnelse for forskellige typer investeringsforeninger. I Danmark er det kun muligt at etablere UCITS i foreningsform. Men i fremtiden er der også behov for at kunne etablere investeringsfonde og investeringsselskaber, hvis danske foreninger skal kunne konkurrere om de europæiske opsparingskroner. En arbejdsgruppe under Finanstilsynet har set på fordele og ulemper ved at ændre loven, så det bliver muligt (se artiklen side 12). Hvis der er politisk opbakning til at indføre investeringsfonde og investeringsselskaber, bør skattereglerne have et servicetjek, så de nye varianter kan bruges i praksis over for alle typer investorer. 4: Hjemtagning og eksportfremme Danske finansielle koncerner har et stort antal investeringsforeninger i udlandet, som potentielt kan hjemtages til forvaltning i Danmark. Desuden giver branchens kompetencer gode muligheder for eksport af danske investeringsbeviser. Begge dele vil føre til øget vækst og beskæftigelse i Danmark. Det kan realiseres, hvis de danske investeringsforeninger også skattemæssigt bliver konkurrencedygtige i forhold til udenlandske investeringsforeninger. For så vil de i praksis blive brugt af både danske og udenlandske investorer. I dag er der imidlertid følgende skævheder, som spænder ben for hjemtagning og eksportfremme: 18

19 Acontoskatten belaster udenlandske investorer mere, end hvis de køber investeringsforeninger fra deres hjemland. Danske og udenlandske private investorer investerer som følge af skattereglerne ikke i de samme typer investeringsforeninger. Det løses i praksis ved at etablere to skatteudgaver af hver investeringsforening. Problemet er bare, at det giver ekstra omkostninger for investorerne. Fra 1. juli 2011 bliver det muligt at administrere investeringsforeninger fra andre lande. De danske skatteregler for investeringsforeningers skattemæssige hjemsted kan dog forhindre, at muligheden bliver anvendt til at trække forvaltningen til Danmark. Fra 1. juli 2011 bliver det også muligt at etablere master feeder institutter. Investorerne placerer deres opsparing i en feeder, som skal placere mindst 85 % af sin formue i masteren. Flere feedere kan investere i den samme master, og formålet er at tilbyde investorerne stordriftsfordele. Men det vil ikke ske for danske investorer med fri opsparing og for udenlandske investorer, der ønsker kontant udbytte af deres investering. Det skyldes, at afkastet i de fleste tilfælde bliver beskattet helt anderledes end ved direkte investering. Enklere skatteregler ja tak I efteråret 2010 rettede InvesteringsForeningsRådet og Dansk Aktionærforening en fælles appel til Christiansborg om at rydde op i uforståelige skatteregler. I et skatteudspil, der blev afleveret til skatteministeren og alle partier i Folketinget, redegjorde de to organisationer for den jungle af skatteregler, der i dag er på investeringsområdet. Regler, der er uoverskuelige og svære at forstå selv for fagfolk. Skatteudspillet går ud på at forenkle reglerne ved fri opsparing for både aktier, obligationer og investeringsbeviser. Udspillet lægger op til, at der skal ryddes op i de mange forskelle på beskatningen af renter, aktieudbytte samt avancer og tab på obligationer, aktier, investeringsbeviser og såkaldte derivater. I Danmark kan man straffes, hvis man indberetter for lav indtægt på sin selvangivelse, men reglerne er så komplicerede, at kun meget få danskere selv kan give de rigtige oplysninger om værdipapirer til SKAT eller har mulighed for at kontrollere, om årsopgørelsen er rigtig. Skatteudspillet fra Dansk Aktionærforening og Investerings- ForeningsRådet vil gøre årsopgørelsens oplysninger om værdipapirer mere enkle og mere forståelige. Med forslaget håber de to organisationer at kunne bidrage til at udvikle en sund investeringskultur. Investering skal være til at forstå og bør ikke være for de få, men for alle danskere. I dag kan de komplicerede skatteregler påvirke danskernes investeringsvalg. Skatten skubber den enkelte investor i retning af bestemte investeringsmuligheder og væk fra andre uanset hvad der måtte være det optimale for den enkelte. Det må kunne gøres bedre - og det er det arbejde, Dansk Aktionærforening og Investerings- ForeningsRådet ønsker at få sat i gang. 19

20 Småt og godt Investeringsbeviser både til små og store pengepunge Den gennemsnitlige private investor i de danske investeringsforeninger ejer beviser for cirka kr. Nogle investorer investerer millionbeløb i investeringsbeviser. Andre ejer for langt mindre. Næsten private investorer ejer beviser for under kroner. Så investeringsforeningerne er både til dem med velpolstrede pengepunge og dem, der arbejder på at få det. ÅOP Hvad koster et kilo investeringsbeviser? Nøgletallet ÅOP for investeringsbeviser samler alle omkostningerne ved at investere i forening. ÅOP varierer fra afdeling til afdeling. Ultimo 2010 var ÅOP i en typisk dansk obligationsafdeling på 0,8 pct. Den typiske europæiske aktieafdeling havde en ÅOP på 2,0 pct. Nøgletallet er udviklet af Dansk Aktionær forening, Forbrugerrådet, Forbruger styrelsen, Finansrådet, Finanstilsynet, InvesteringsForenings Rådet, Konkurrencestyrelsen samt Økonomi- og Erhvervsministeriet. Danmark med i toppen i Europa Analysehuset Morningstar er specialister i at måle, hvordan investeringsforeningerne fra forskellige lande klarer sig i forhold til hinanden. Morningstar sammenligner afdelinger inden for samme investeringsområde og rangordner foreningerne ud fra de historiske resultater 20 korrigeret for omkostningerne og kursudsvingene undervejs. Danske foreninger ligger traditionelt med helt fremme i feltet hos Morningstar. Ultimo 2010 lå Danmark på en tredjeplads blandt de i alt 15 europæiske lande hos Morningstar kun overhalet af Holland og Finland.

21 To sager i 2010 Ankenævnet for Investeringsforeninger, som er stiftet af Forbrugerrådet og Investerings- ForeningsRådet modtog to klager i Ankenævnet begyndte sin virksomhed den 1. marts Indtil udgangen af 2010 er der modtaget 17 klager. Ankenævnet behandler klager vedrørende investeringsforeninger m.v. Klager over rådgivning vedrørende investeringsbeviser hører under Pengeinstitutankenævnet. Nordiske aktier gav de bedste afkast i 2010 Investorerne med investeringsbeviser med nordiske aktier fik de højeste afkast i 2010 lidt over 34 pct. i den typiske afdeling. Danske aktier lå også med i toppen med afkast på næsten 30 pct. Obligations afdelingerne gav lavere afkast de bedste afdelinger endte med to-cifrede resultater. 21

22 Statistik Hver måned offentliggør InvesteringsForeningsRådet statistikker, der viser udviklingen i branchen. Vi belyser investorernes afkast, køb/salg af beviser og udviklingen i kursværdien af investorernes beviser. Her viser vi et hurtigt tilbageblik på de seneste 10 års opsparing i forening. Stabile afkast af danske obligationer % 10 Obligationer: Højere risiko har givet højere afkast % Globalt Korte danske Europa Øvrige danske Erhverv Emerging markets Søjlerne viser det årlige afkast målt i procent i den typiske afdeling med Øvrige danske obligationer. Medianer. Investorerne har fået stabile afkast år efter år. Søjlerne viser det samlede afkast i pct. de seneste 10 år af obligationsbaserede investeringsbeviser. Medianer. De specialiserede afdelinger med emerging markets-obliga tioner har gjort det bedst. Aktier: Latinamerika suverænt bedst på langt sigt IT Nordamerika Europa Globalt Danmark Fjernøsten 2010 bød på største nettotilgang i fem år Mia. kr. Latinamerika 150 Østeuropa Fjernøsten 120 Danmark Globalt Europa 90 Nordamerika IT 60 Østeuropa Latinamerika 30 % Søjlerne viser det samlede afkast i pct. de seneste 10 år af udvalgte typer af aktiebaserede investeringsbeviser. Medianer. Aktieafdelingerne har opnået meget forskellige resultater. Søjlerne viser investorernes indskud år for år. Mia. kroner. Investorerne købte beviser for 86 mia. kroner i 2010 det højeste beløb siden rekordåret

23 Stor tilgang til obligationsområdet i kroner investeret i forening Aktier Europa Aktier Fjernøsten Aktier Nordamerika Aktier Danmark Obligationer Emerging markets Aktier Emerging markets Mia. kr Obligationer Danmark Obligationer erhverv Aktier Emerging markets Obligationer Emerging markets Aktier Danmark Obligationer erhverv Obligationer Danmark Mia. kr Aktier Nordamerika Aktier Fjernøsten Aktier Europa Søjlerne viser investorernes indskud i udvalgte typer af investeringsbeviser i Mia. kroner. Investorerne købte især obligationsbaserede beviser i Kurven viser udviklingen i den samlede opsparing via de danske investeringsforeninger. Mia. kroner. Branchens samlede formue har nået det højeste niveau nogensinde. Udlandet tiltrækker investorerne Private investorer ejer 28 pct. af investeringsbeviserne Blandede 19% Danske aktier 3% Udenlandske aktier 31% Institutionelt (ikke registreret i VP) 23% Private 28% Udland 4% Danske obligationer 20% Erhverv 11% Udenlandske obligationer 27% Finansielle institutioner 34% Lagkagen viser, hvordan investorernes opsparing var fordelt på fordelt på typer af afdelinger Afdelingerne med udenlandske aktier og obligationer udgør næsten 60 pct. af den samlede formue. Lagkagen viser, hvordan branchens samlede formue var fordelt på typer af investorer ultimo Private investorer ejer 28 pct. af branchens samlede formue. 23

24 Professionel forvaltning Når investor køber investeringsbeviser, bliver sparepengene forvaltet professionelt uden at der bliver løbet en unødvendig risiko. Foreningerne følger forskellige strategier på vej mod målet. Det kan du læse nærmere om her. På overfladen kan de enkelte investeringer se ens ud. Men afdelingerne adskiller sig ved, at de investerer i forskellige typer af værdipapirer. Nogle arbejder kun på et marked f.eks. USA. Andre investerer geografisk mere bredt eller måske helt snævert inden for en enkelt sektor på aktiemarkedet. Og går man et spadestik dybere, kan man se, at afdelingerne ofte følger vidt forskellige strategier strategier som selvfølgelig har indflydelse på investorernes afkast. Valgmulighederne er størst på aktieområdet. Nogle afdelinger fokuserer på de såkaldte small cap-aktier altså de mindre selskaber på aktiebørserne. Andre afdelinger investerer ud fra valueprincippet, der lidt forenklet handler om at købe aktier, som er billige i forhold til de reelle værdier i selskabet. Andre igen følger en specifik etisk investeringsstrategi. Der er kort sagt masser af valgmuligheder, når man investerer i forening. 24

25 Normalt følger forvalteren de enkelte selskaber meget tæt ofte gennem besøg i virksomhederne for ved selvsyn at danne sig et indtryk af ledelsen m.v. En aktiv afdeling vil investere mest i de aktier, hvor forventningerne til afkastet er størst. Og mindre eller slet ikke i selskaber, lande, sektorer m.v. som vurderes at klare sig dårligere end gennemsnittet. Er forvalteren dygtig, fører den aktive styring til et afkast, der er over gennemsnittet. Men der er selvfølgelig også en risiko for, at afdelingen klarer sig dårligere end gennemsnittet. Alle investorer kan i sagens natur ikke klare sig bedre end gennemsnittet. En aktivt styret afdeling har normalt højere omkostninger end den tilsvarende passivt styrede, fordi porteføljearbejdet er større. Passiv styring: Et afkast tæt på gennemsnittet I den passivt styrede afdeling er målet at præstere et afkast, som svarer til markedsafkastet minus omkostninger. Hverken mere eller mindre. Grundtanken er, at investeringsmarkederne fungerer så perfekt, at der ikke er grund til at lede efter de bedste investeringer i markedet og betale de omkostninger, der er forbundet med den aktive styring. I den passivt styrede afdeling sættes investeringerne sammen ofte ved hjælp af avancerede it-modeller så de meget nøje svarer til sammensætningen på markedet under et. Hvis kursværdien af japanske aktier eksempelvis udgør 10 pct. af det globale aktiemarked, så vil den passivt styrede globale aktieafdeling investere tæt på 10 pct. af formuen på Tokyo-børsen. i forening Nogle afdelinger bruger mange ressourcer på at finde de bedst mulige investeringer. De kaldes for aktivt styrede. Andre vælger at lade være med at lede efter de bedst mulige investeringer. De kaldes for passivt styrede. Det forklarer vi herunder. Aktiv styring: Forsøge at gøre det bedre end gennemsnittet Flertallet af afdelingerne er aktivt styrede. Her har forvalteren givet sig selv opgaven at forsøge et præstere et afkast, som er bedre end markedsgennemsnittet efter omkostninger. Det handler i praksis om at vælge til og vælge fra blandt de mange investeringsmuligheder. Denne strategi giver investor en god sikkerhed for, at investeringerne giver markedsafkastet minus omkostninger. Man fraskriver sig muligheden for at få et afkast, som er bedre end gennemsnittet, men løber omvendt heller ikke risikoen for, at afdelingen giver et afkast, der er markant lavere end markedsafkastet. Samme sikkerhed Uanset om investor vælger en aktivt eller passivt styret afdeling, får han eller hun en gennemført risikospredning også ved mindre investeringsbeløb. Og uanset hvilke beviser investor vælger, så får han eller hun en løbende pleje af pengene, hvor foreningen overvåger markederne og geninvesterer renter, udbytter m.v. Både aktivt styrede og passivt styrede afdelinger giver derfor investor den tryghed, der følger af at investere sammen med andre frem for at stå alene. 25

26 Her er InvesteringsForeningsRådet InvesteringsForeningsRådet er interesseorganisation for investeringsforeningsbranchen i Danmark. Vi arbejder for optimale rammer, så både private og institutionelle investorer altid har nem adgang til professionel forvaltning af deres investeringer. Rådet blev stiftet i InvesteringsForeningsRådets medlemmer er danske investeringsforeninger og deres investeringsforvaltningsselskaber. Næsten alle danske investeringsforeninger er medlemmer af InvesteringsForeningsRådet. Vi optager desuden associerede medlemmer typisk udenlandske investeringsforeninger og interessentmedlemmer. InvesteringsForeningsRådet vil: Sikre optimale og internationalt konkurrencedygtige rammebetingelser ved at fremme branchens politiske indflydelse Bidrage til attraktive produkter ved at sikre en god infrastruktur samt tilgængelig, relevant og sammenlignelig information Fremme investorbeskyttelse og fair konkurrence ved at videreudvikle branchestandarder og professionel praksis. Vores ambition er at gøre det attraktivt at være investor i en investeringsforening og nemt at drive investeringsforening. En af vores vigtigste opgaver er at repræsentere branchen i forhold til lovgivere, myndigheder og andre organisationer eksempelvis Finanstilsynet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Skatteministeriet og Forbrugerrådet. Vi overvåger lovgivningsarbejdet og afgiver høringssvar på branchens vegne. Vi udarbejder statistikker, som belyser brancheudviklingen. På www. ifr.dk kan investorer og rådgivere sammenligne, hvad de forskellige investeringsbeviser har givet i afkast, og hvad det koster at bruge dem. Formålet er at understøtte konkurrencen og skabe gennemsigtighed. I forhold til medlemsforeningerne har vi eksempelvis en vigtig opgave med at sikre effektiv videndeling om brancheforhold. Vi rådgiver medlemmerne i faglige spørgsmål og står for medlemsarrangementer om aktuelle temaer. Det fælles faglige arbejde i branchen er organiseret i fire udvalg inden for områderne Investering, Skat, Regnskab og Jura. Udvalgene består af medarbejdere fra branchen. Derfor trækker InvesteringsForeningsRådets sekretariat i meget høj grad på ressourcer fra medlemsforeningerne. Sekretariatet har otte medarbejdere. På side 30 viser vi bestyrelsessammensætningen m.v. medio marts InvesteringsForeningsRådet er repræsenteret i eller medlem af eksempelvis Penge- og Pensionspanelet, DANSIF, InvesteringsForeningsUdvalget på OMX samt Ankenævnet for Investeringsforeninger. InvesteringsForeningsRådet er medlem af European Fund and Asset Management Association (EFAMA), som er investeringsforeningernes europæiske brancheorganisation. Vi er også medlem af International Investment Funds Association (IIFA), som er samarbejdsorganisationen for investeringsforeninger i hele verden. På den måde er vi med til at sikre, at vores medlemmer kan holde sig opdateret om den internationale udvikling. 26

27 27

28 Medlemsoversigt Investeringsforeninger og foreningernes investeringsforvaltningsselskaber kan være medlem af InvesteringsForeningsRådet. Nogle investeringsforeninger er direkte medlem - andre er medlemmer i kraft af, at de bliver administreret af et investeringsforvaltningsselskab, som er medlem. Alfred Berg Invest Gudme Raaschou Invest Alm. Brand Invest Handelsinvest Atrium Value Partner HP Invest HP Invest BankInvest Investin BL&S Invest Jyske Invest Carnegie WorldWide LD Invest Danske Invest Lån & Spar Invest I N V E S T E R I N G S F O R E N I N G E N RATIONEL INVEST Dexia Invest MS Invest EgnsINVEST Nielsen Global Value Formuepleje Invest Nordea Invest 28

29 Interessentmedlemmer Nykredit Invest BDO ScanRevision SEBinvest.dk Computershare A/S SKAGEN Fondene Deloitte Sparinvest Ernst & Young StockRate Invest FundCollect Stonehenge Grant Thornton Sydinvest KPMG TEMA Kapital Nasdaq OMX TRP Invest Simcorp Valueinvest Danmark VP SECURITIES 29

30 Hvem er hvem? Bestyrelsen Tage Fabrin-Brasted, direktør i Nykredit Portefølje Administration, formand Finn Kjærgård, vicedirektør i Danske Invest, næstformand Hans Jørgen Larsen, direktør i Jyske Invest, næstformand Peter Huusom, sekretariatschef i Nordea Invest Preben Iversen, direktør i Invest Administration Eskild Bak Kristensen, direktør i Sydinvest Christina Larsen, direktør i BankInvest Sekretariatet Direktør Jens Jørgen Holm Møller Underdirektør, juridisk chef, Lotte Pia Mollerup Chefkonsulent Karen Leth Jensen Juridisk konsulent Kristina Simonsen (på orlov) Juridisk vikar Maria Barfoed Kommunikationschef Torben Groth Hansen Sekretær Annette Stampe Kofoed Økonom Christian Kaasen Økonom Henrik F. Hansen Udvalgene Skatteudvalget Axel Stemark, Nykredit Caroline Hjorth Kasten, BankInvest Hans Jørgen Larsen, Jyske Invest (formand) Jan Flaaris, Sparinvest Jesper Frøkjær, SEB Karen Leth Jensen, Sekretariatet Michael Petersen, Nordea Invest Peter Westenholz, Danske Invest Regnskabsudvalget Bjarne Kjeldsted, Danske Invest Christian Kaasen, Sekretariatet Finn Beck, Jyske Invest Henrik Granlund, BankInvest Laila Vistisen, Sparinvest Regnar Lykou, Nykredit Portefølje Administration Thomas Kjærgaard, Nordea Invest Tonny Mortensen, Sydinvest (formand) Juridisk udvalg Anette Nørgaard, Jyske Invest Jørgen Pagh, Danske Invest (formand) Maria Birkvad, Sekretariatet Peter Søeby, Nykredit Portefølje Administration Rasmus Balslev Pedersen, Sydinvest Rasmus Rørdam, Nordea Invest Vivian Lund, BankInvest Investeringsudvalget Claes Roepstorff, Nordea Invest Flemming Larsen, Jyske Invest Henrik F. Hansen, Sekretariatet Jim Larsen, Nykredit Portefølje Administration Kenneth Hallum Knudsen, BankInvest Niels Skovvart, Sydinvest Tina H. Hetting, Danske Invest (formand) 30

31

32