Faglig læsning i 6. klasse: At læse og forstå fagtekster

Transkript

1 Faglig læsning i 6. klasse: At læse og forstå fagtekster Det er tirsdag sidst i november. Klokken er Klassen skal have dansk. Klasselokalet er småt, og de 21 elever sidder tæt. Denne dag er én elev fraværende. I klasselokalet er der et analogt whiteboard. Normalt er der en projektor i loftet, men denne dag er den til reparation. Læreren har derfor skaffet en vogn med projektor og bruger whiteboard som lærred. På væggene hænger opslagstavler fyldt med faglige plakater og elevprodukter. Flere reoler står fyldt med fagbøger, ordbøger og andre materialer. Klassen er midt i et forløb om faglig læsning. Eleverne skal tilegne sig læseforståelsesstrategier, kendskab til fagtekstgenren og lære at håndtere fagsprog. De opstillede mål for forløbet er: - at eleverne udvikler deres ordforråd og begreber - at eleverne læser med bevidst brug af læseforståelsesstrategier - at eleverne bruger nye ord og begreber i en multimodal produktion i Google Apps - at eleverne bliver bevidste om de forskellige teksttyper - at eleverne bliver bevidste om, at også billeder, grafer og diagrammer fortæller noget Som et overordnet mål vil læreren gerne, at eleverne bliver bevidste om, hvordan en grafisk model kan anvendes til at udtrykke en teksts indhold. Eleverne har selv måttet vælge hvilken fagbog de ville beskæftige sig med; men de mest sikre læsere skulle vælge en bog om et emne, der var ret ukendt for dem, mens de mindre sikre læsere måtte vælge kendte emner. Eleverne har i den forrige uge arbejdet med at læse fagbøger og udarbejde 1

2 notater. I denne uge arbejder de med en præsentation af deres fagbog. De arbejder i Google Apps og skal bl.a. anvende en grafisk model i deres præsentation. Denne lektion starter med at eleverne henter bærbare computere på skolens bibliotek, som ligger tæt på klasselokalet. Det er tydeligt, at eleverne er fortrolige med dette. De ved, hvor de skal hente computerne, og hvordan det praktiske foregår. Og også da det viser sig, at ikke alle computere er tilgængelige virker eleverne rolige det er tilsyneladende sket før, og de udtrykker en forventning om, at problemet nok skal løses. Eleverne skal arbejde med at omsætte fra skreven tekst til grafisk form. Læreren har i lektionen før denne præsenteret eleverne for forskellige visuelle figurer. De mest sikre elever må selv vælge, hvilken figur de vil bruge til at repræsentere et tekstudsnit fra bogen, mens de mindre sikre elever skal have vejledning af læreren, før de vælger model, og de må vælge at repræsentere bogen som helhed i grafisk form. Læreren forventer, at en reducering af frihedsgraderne vil gøre opgaven mere overskuelig for de usikre elever. På tavlen er skrevet PC hentes på biblioteket. Og det er netop sket. Eleverne slutter til og logger på, og der er en summen af aktivitet i lokalet. Eleverne virker motiverede. En anden klasse er kommet til at tage computerne. Derfor kommer læreren og en del elever forsinket op til klassen, og af samme grund bliver den fælles instruktion kort. En stor del af eleverne er gået i gang, idet opgaven relaterer sig til tidligere undervisning. Læreren har stilladseret ved at vise en model-tekst, et eksempel på, hvordan produktkravet kunne se ud, og det virker som om mange af eleverne ved, hvad de skal arbejde med, og de går i gang, selv om der ikke har været en fælles opstart. Lærer: I skal lave jeres præsentation. I skal finde ud af hvilken grafisk model I kan bruge til at formidle jeres viden. Elev: Hvilke grafiske modeller? Læreren henviser til stof, som blev gennemgået dagen i forvejen: Tidslinjer, venndiagram, mindmap/edderkoppen, søjlediagram En elev: Søjlediagram må man bruge det? Læreren: Ja, hvis du kan finde ud af det. En elev (herefter kaldet R) oplever login-problemer. Læreren går ned og hjælper eleven med at logge ind; det tager et par minutter. Læreren fastholder efter lidt tid eleverne på, at de skal lave en grafisk model. At de skal vælge hvilken grafisk model, de vil bruge til at vise deres viden. Og tilføjer: I skal vente lidt med at tænke i billeder. 2

3 Langt de fleste elever arbejder selvstændigt og retter ikke deres opmærksomheden mod lærerens instruktion. Det virker, som om de er motiverede, og flere bruger deres sidemakker som vejleder, hvis de har problemer. Problemerne kan være af teknisk art, fx hvordan et bestemt element laves i programmet, eller af faglig art, fx en præcisering af, hvad de forskellige forståelsesfigurer er, og hvad de kan anvendes til. En elev markerer, men læreren er stadig optaget af at hjælpe eleven med login-problemer. En elev til en anden elev: Jeg ved ikke, hvad hun mener. En anden elev: Hvad skal du skrive om? Tredje elev: Det der venn-diagram. Eleven beder om hjælp. Endnu en elev markerer, en anden elev går hen til læreren og søger hjælp, men læreren bliver stående. En ny elev markerer. Læreren hjælper en helt fjerde elev: Du skal lave en grafisk model, det kan være et mindmap, men eleven siger, at hun ikke forstår. Læreren fortsætter: Du kan også lave en tidslinje. Elev: En tidslinje, er det ikke sådan en der går op? Lærer: Nej, det er ikke en tidslinje. Det er det, jeg vil vise jer om lidt. Du laver en streg. Klikker hernede. Kan du se den. Ja. Okay. Så er vi i gang Flere elever markerer. En elev siger til sin sidekammerat: Jeg ved godt, hvad jeg skal lave, men ikke hvordan. Læreren vejleder en elev og viser hende, hvordan hun kan lave en tidslinje. Eleven bider ikke på og læreren siger, at eleven også kan lave et mindmap. Nogle elever søger lærerens vejledning. Andre bruger den makker, de sidder ved siden af. 6 elever markerer. Lærer: Jeg kan godt se, at selv om I har haft [en anden lærer] og om tegneprogrammer, så må jeg hellere vise jer lidt om det. Læreren konkluderer, at flere har brug for den samme hjælp og vælger at lave en fælles præsentation/instruktion. Elev Y afbryder: Jeg kan ikke komme ind. En anden siger, at hendes computer hele tiden går ud. Lærer: Du skal bare følge med heroppe. Elev: Men skal jeg ikke lave noget? Lærer: Jo, du skal følge med heroppe. Læreren mangler strøm til sin computer/projektorvogn. Eleverne får besked på at logge ind i Google Apps. Læreren spørger, om alle er klar over, hvordan man logger ind. 3

4 Elev Y, siger til læreren, at hun stadig ikke kan komme ind. Læreren siger: Jeg ved det godt, men du kan godt se, hvordan jeg styrter rundt. Læreren henvender sig til R, men eleven siger: Jeg har forstået det. Læreren viser på projektoren, hvordan man går ind i Google Apps og laver en præsentation. Lærer: Hvis I vil lave et mindmap, så prøv at vælge de figurer der læreren peger på et ikon med autofigurer. Lærer: Så vælger jeg en oval, så har jeg krydset, og så trækker jeg her. Sådan. Nu skal jeg vælge at lave tekst inde i den. Jeg klikker på T og så kan jeg lave en tekstboks. Elev: Hvordan gør man den gennemsigtig? Lærer: Det ved jeg ikke. Mit emne, hvad skal det være? En elev forslår at emnet skal være guld, en anden foreslår hvaler. Læreren har i den foregående dansktime lavet en modeltekst med afsæt i en fagbog om hvaler, og elevens bud på et fagligt område peger tilbage til denne fælles gennemgang. Knap halvdelen af eleverne følger med i lærerens instruktion fælles på klassen, mens den anden halvdel arbejder selvstændigt videre. De virker ikke til at have brug for den støttende fællesinstruktion. Lærer: Mit emne er hvaler. Jeg kan så vælge teksttype og tekststørrelse, ligesom I plejer. Sådan. Jeg kan også midtstille det ind i den cirkel, hvis jeg vil det. En elev siger til eleven, der spurgte: Jeg har lært at lave dem gennemsigtige. Ja? Er det ikke sådan her du mener? (viser sin skærm). 4

5 Den anden elev siger: Det er ikke sådan. Det er lige meget. Den fælles gennemgang er slut, og alle elever arbejder nu selvstændigt videre. Lærer: Er der nogen jeg kan hjælpe? Tre elever markerer. Elev: Jeg ved ikke hvordan man laver de der streger ud. Lærer: Nej, det var det, jeg ville til at vise før. Skal vi ikke lave boksen først? Det er smart at kopiere dem, så de får samme størrelse. Eleven: Så kan jeg bare lave mindre skrift. De laver en boks, men noget går galt. Lærer: Vi prøver lige igen. En anden elev, henvendt til læreren: Er det bare sådan med jul? Altså med julegaver og sådan noget? Lærer: Nej, du skal gå ind i dine noter og se, hvad det er du gerne vil vise. Du skal have tekst og billeder til at passe sammen. Eleven siger efterfølgende til sin sidemand: Traditioner. Jeg har ikke noget med traditioner. Sidemanden: Du behøver ikke skrive om traditioner. Du kan gøre lige hvad du vil. Det virker som om, at langt de fleste elever er kommet på sporet af, hvad de skal, og også er blevet afklaret omkring, hvad de kan. Det virker til, at nogle må opgive, hvad de gerne vil, fordi de mangler overblik over programmets muligheder. Det tekniske kan stadig skabe problemer. En elev vil gerne have hjælp til billedsøgning på Google. Lidt efter kommer læreren forbi og siger: Det billede er super godt. Prøv at trykke Gem billede som. To elever hjælper hinanden med stavning. Det kører bare. Tre elever markerer. En elev er nede hos R, som tidligere ikke kunne logge ind, og vejleder hende omkring brugen af Google Apps præsentationsprogram. R spørger: Skal jeg så også skrive årstal, når jeg skriver det ned? Ja, siger den vejledende elev. En elev har hidkaldt læreren: Er det sådan her? Lærer: Ja, hvis de to hører sammen. Elev: Det gør de. Lærer: Så, ja, fint. 5

6 Læreren kommer ned til R, som netop har fået hjælp af en kammerat og vejleder eleven i det tekniske omkring en tidslinje om Titanic og slutter af med at spørge: Hvornår var jomfrurejsen? Det må næsten være det næste. Læreren vejleder en anden elev, der har døden som emne: Skriv nu emnet op. Da eleven har skrevet det, fortsætter læreren: Du kan skrive En del af livet, så har du det klassificeret. Lærer til elev: Her ville jeg nok have brugt et søjlediagram. Men det kommer an på, om du vil have flere ting på den. Elev: Er det ikke historie? Lærer: Jo, men så synes jeg tidslinjen måske havde været bedre. Lærer: Nå, klokken er mange. Lærer til elev: Du må selv vælge om du vælger 2, 3 eller 4 slides, som hænger sammen. Eleven: Skal jeg ikke vælge fem? Lærer: Nej, det behøver du ikke. Du skal kun lave noget som hører til dit mindmap. Elev: Hvordan staver jeg til terror? Lærer: Sådan som du har gjort det der. Lærer: Det er spisetid. Lærer til ny elev: Du er nødt til at lave tekstboksene større. Elev: Nej, så skal jeg også ændre de der. Det orker jeg ikke. En anden elev: Vi vil gerne lave lidt mere, så vi er færdige. Lærer: I skal logge af, ikke lukke computeren. 6