INDELTA INklusion i INteraktiv DELTAgelse i folkeskolen. Forskningsrapport fra RUC Tine Jensen Jo Krøjer Kirsten Grønbæk Hansen

Transkript

1 INDELTA INklusion i INteraktiv DELTAgelse i folkeskolen Forskningsrapport fra Tine Jensen Jo Krøjer Kirsten Grønbæk Hansen Nordic SMART afslutningskonference, Rådhus, 10/

2 Om oplægget Forskningsramme Metode kort Hvad vi så og hørte Teknologi Læring Køn Opsamling

3 FORSKNINGSRAMME

4 Øjne på skolen Klassen og skolen som organisation Se på arbejdsdeling navnlig kønsarbejdsdeling Teknologi som deltager Se SMARTboard og anden høj- og lavteknologi som aktivt medskabende af praksis Læring som fællesskab Se læring som processer af in- og eksklusion

5 Barrierer for integration af ikt i skolen Utilgængelighed: Computerlokalet er for langt væk De bærbare skal bookes og hentes Nettet er ustabilt Utilstrækkelighed: Jeg har ikke været på det rigtige kursus Jeg kan ikke kontrollere, hvad eleverne laver på computeren Utidighed: Indsatsen står ikke mål med læringsudbyttet så vil jeg hellere bruge det, jeg ved virker

6 METODE - KORT

7 Udforskende og udviklende metoder Med de professionelle Afdække problemstillinger, forestillinger og spørgsmål Dele og diskutere foreløbige tematiseringer finde videre arbejdsspørgsmål Dele og diskutere foreløbige analyser Dele og diskutere endelige analyser I klassen Observere undervisning Samtaler med lærere Interview Løbende justering af opmærksomhedspunkter Ved skrivebordet Analyser og rapporter Kick-off workshop Afdækning af forestillinger og spørgsmål Indledende observationer 2. workshop Fremlæggelse og diskussion af indledende refleksioner Videre observationer 3. Workshop Fremlæggelse og diskussion af foreløbige analyser Formidlings workshop Fremlæggelse af analyser Endelig rapport Aug 2009 Nov 2009 Dec 2009 Mar-Apr 2010 Apr 2010 Aug 2010 Aug 2010

8 FREMADRETTEDE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

9 Fremadrettede opmærksomhedspunkter på tre områder I. Når ny teknologi kommer ind i en organisation, giver det en tendens til retraditionalisering af kønsarbejdsdelingen II. Ny teknologi fungerer som en aktiv deltager i praksis på godt og ondt III. Læringsfællesskaber er både inkluderende og ekskluderende og ikke altid overfor de samme hele tiden

10 KØN I KLASSEN SOM ORGANISATION

11 Organisationsblik Analytiske greb, der åbner det sociale: Forestillinger Forventninger Forholdemåder Forestillinger og forventninger om eget og andres kønnethed producerer egen og andres mulige forholdemåder Uden at determinere

12 Nynnende IT-lærer Klassen skal se film på SMARTboard. Læreren forsøger flere gange at sætte filmen i gang, men linket virker ikke. Hun siger: Ja, nu griner jeg lidt, fordi jeg har bedt Tom [ITsupportlærer] om at forberede det her, men han har åbenbart ikke fået forberedt det helt. Linda kan du ikke lige drøne op og hente ham? Du må godt tage Lisa med. De to piger skynder sig af sted. Kort efter vender de tilbage med en yngre mand i cowboybukser, som straks går i gang med at klikke rundt på skærmen og får filmen i gang. Han smånynner imens og en af eleverne siger til ham, at han synger godt, men han svarer ikke. Da filmen er sat i gang, træder ITsupportlæreren over til klassens lærer og giver sig til at forklare noget om tavlens anvendelse. Klassens lærer lytter og nikker.

13 Drengelarm og stille piger? To piger forsøger at udfylde opgaveskemaet, imens de skubber til hinanden, fniser, jamrer og småslås. Læreren kommer tilbage til klasselokalet og ser til pigerne og kigger på, hvad de to har lavet. Herefter fortsætter slåskampen. Læreren vender tilbage til dem og hjælper, og de to får udfyldt en rubrik mere. Da læreren går, fortsætter de to piger med at fnise og smådrille hinanden. Læreren er i gang med at forklare nogle begreber oppe ved tavlen. Ind i mellem bliver der snakket i klassen. Læreren siger til en dreng: Hør nu efter. Klassen bliver mere dæmpet. Efter få minutter fortsætter to piger med at småsnakke, en dreng henvender sig til eleven over for. Læreren beder drengen være stille.

14 Lærer-refleksioner KL: Ja, det er jo klart hvad der sker. Når man hører uro et sted. Så er der nogle bestemte, ofte drenge der bliver råbt på. Man har en erfaring med at det tit er dem..man bliver den uretfærdige lærer. ML: Jeg har et eksempel den anden vej, hvor der er en pigegruppe i klassen, som jeg må være efter. KL: Har man ikke også en tendens til at kigge efter drengene. Det er normalt dem, der larmer. ML: Drengene larmer mere, men nej jeg opdager også pigerne. Der er nogle bestemte jeg slår ned på. ML: Jeg er fuldstændig sikker på at lige så mange piger er ufokuserede, men drengenes måde er mere opmærksomhedskrævende. Det er oftest nemmere at sige Peter!. ML: Pigerne er som regel mere kompetente socialt. De kender koderne for hvordan man er i klassen. Kan bedre knække koderne Forsker: Ændrer det sig med it? Lærer: ja noget gør, det er tit ham foran pc en der var larmende før.

15 Fremadrettede opmærksomhedspunkter I Ny teknologi har en tendens til at re-traditionalisere kønsroller og kønsarbejdsdeling Hvor og hvornår og hvor kønsarbejdsdeling opstår i mellem elever og mellem lærere? Kompetencer og forholdemåder varierer mere inden for kønskategorier end imellem de to kønskategorier (pigeelev/drengeelev) Udfordre traditionelle forestillinger om og forventninger til drengeelever og pigeelever Fælles refleksion over kønsarbejdsdeling mellem lærere kan modarbejde at traditionelle arbejdsdelinger skabes og fastholdes Øje for, hvordan lærere og elever forholder sig ikkekønskonformerende i anvendelsen af ikt og SMART Board.

16 TEKNOLOGI SOM DELTAGER

17 Teknologiblik Teknologi ikke som redskab for menneskers vilje, men som aktiv medspiller Blik for Materialitet og fysiske arrangementer Fordeling af viden Nedbrud og sammenbrud Egenskaber er en effekt af handlinger ikke omvendt

18 Fordeling af viden mellem lærer og elever Læreren skal skrive noget, og henter musen frem. Musen er låst inde i et metalskab ved siden af tavlen, men tastaturet står fremme (Efterår 2009) Så snart timen er slut er der 4 drenge om SMART Boardets tastatur. De bruger det ikke til noget, men står bare omkring det, tager det op stiller det igen. Det er måske bare positionen ved keyboardet, der har betydning? (Efterår 2009)

19 Fordeling af viden blandt lærere og mellem lærer og elever Nogle drenge sidder og spiller på en af de stationære pc er. Den er tilkoblet det lille SMART Board på klassens bagvæg. (Forår 10) Læreren spørger, om en pigeelev vil vise, hvordan man åbner sin film. Pigeeleven går til tavlen og går i gang. Der er kommet en lille skammel op til tavlen, som eleverne kan stå op på for at nå værktøjslinien. Pigeeleven stiller sig op på den for at nå ikonet til at åbne drevet. Læreren dirigerer: Filmklip ligger i en mappe: "2004". Læreren forklarer, hvordan man skal importere sine film i Movie Maker, og pigeeleven følger instruktionen på tavlen. (Forår 10)

20

21 Kontinuitet og afbræk fysisk og virtuelt Mens klassen henter bøger på biblioteket snakker læreren og jeg om siden sidst og læreren gemmer afstemningsresultatet i i filhåndteringssystemet. Hun siger: Det er næsten det smarteste ved tavlerne, at man kan gemme det, der står på dem, direkte. Så henter hun noget frem på tavlen, som er det hun egentlig har forberedt til denne time: Hvad er en fortælling? Der er et flot billede af en hemmelighedsfuld indgangsdør. Det er en side fra den bog, som klassen lige har hentet. (forår 10)

22 Kontinuitet og afbræk fysisk og virtuelt Jeg kommer ind sammen med læreren. Idet hun går ind ad døren siger hun højt: Jeg tæller! Hun tæller højt, mens børnene kommer på plads og andre kommer ind i klassen. Hun når til 32, før alle sidder stille. Så kigger hun på et tal på en lille sort tavle, og siger, at de ikke har slået rekord. (forår 10)

23 Fremadrettede opmærksomhedspunkter II Lærere bør selv planlægge og gennemføre undervisning med ny teknologi kurser virker kun i begrænset omfang Skolerne bør sikre ressourcer til at lærerne kan gennemføre fælles refleksioner over de undervisningsforløb, som de planlægger og gennemfører Lærere må indstille sig på, at de planlagte forløb vil være præget af afbrydelser og nedbrud. Det skal de ikke se som en fejl, men som et rum for udvikling og læring It-vejledere kan med fordel indstille sig på at indtage en dobbeltrolle som supportere og sparringspartnere

24 LÆRING SOM FÆLLESSKAB

25 Læring som fællesskab Opmærksomhed på fællesskabers rolle ift. læring Inklusion og eksklusion omkring teknologi og i øvrigt Sociale fællesskabers betydning for læring og omvendt Relationers fremmende/hæmmende betydning for læring

26 Sociale relationers betydning for læringsindhold En af pigegrupperne har haft en konflikt under optagelse af deres reklamefilm. De tager den med op til it-folkene, der spørger om ikke, de skal have lyd på. Det skal de ikke. Jamen om ikke der er andre effekter de vil have lagt på, bliver de spurgt. Nej det skal de heller ikke. De ender med at få en ret kedelig film ud af det.

27 Gode og dårlige dage I klassen skal eleverne udfylde et evalueringsskema for dagen. En af pigegrupperne har været oppe at skændes i forløbet står først lidt formålsløst med skemaet, og da de får sat krydserne er det helt i bund. En drengegruppe, der laver reklame for en energidrik, har haft en nice dag som en af dem skrev, og gruppen vurderer alt til at være i top.

28 Fremadrettede opmærksomhedspunkter III Læringsmålet forsvinder i perioder men kan tydeliggøres Kompleks sammenhæng mellem hverdagsviden og skoleviden Faglighed i kompleks sammenhæng med andre dynamikker i klasserummet At samarbejde i grupper om en pc (eller SMARTboard) skal læres Detaljeret planlægning stiller krav om improvisationsmuligheder og -færdigheder

29 OPSAMLING

30 Læringsmål for hvem? Læringsmål for eleverne Detaljeret planlægning Ingen læringsmål for lærerne Overordnet, strategisk planlægning Lærere lærer på standardiserede kurser Læring igennem praksis bliver usynlig Fælles undervisningsplanlægning, men ikke fælles refleksion Nedbrud, fejl og kontroltab bliver fejlkilder

31 Implementering af Interaktive tavler Lejlighedsvise kontroltab Lejlighedsvise nedbrud Større afhængighed af eksperter Større behov for planlægning Mere usynligt arbejde Behov for fælles refleksion

32 Hvorfor virker interaktive tavler? Respektfuld remediering gennem retraditionalisering af lærerrollen Inddeler rummet som den grønne tavle Skaber et fælles blik og fokus Læreren aktiveres i stedet for at kigge over skulderen Læreren har kontrol over indhold og form Behøver ikke at bruges interaktivt

33 Opsamling Grænser mellem lærerrum og elevrum opblødes, men ikke med det samme og ikke hele tiden Nye forhold mellem kontinuitet og diskontinuitet Projektarbejde er lærerigt for både elever og lærere Forudsætningen for at lærerne virkelig lærer noget er dels at gøre det og dels erfaringsudveksling Lærerne bliver mere fortrolige med ny teknologi, fordi de står med ansvaret for at eleverne lærer noget bliver privatpraktiserende igen

34 Rapport kan rekvireres gratis Henvendelse til Jo Krøjer eller Tine Jensen Andre udgivelser Kirsten Grønbæk Hansen (2011) Køn og fællesskaber i skolen. I: Brinkman, T. (red.) Fællesskaber i skolen. Antal. Akademisk Forlag. Kapitel 3 Tine Jensen (2010) Interaktive tavler i skolen : Kontrol og kontroltab. I: Dansk Pædagogisk Tidsskrift, Vol. 2010, Nr. 4,