Uddannelsesbehovet for chauffører beskæftiget med entreprenørkørsel med lastbil

Transkript

1 Uddannelsesbehovet for chauffører beskæftiget med entreprenørkørsel med lastbil 1

2 Udarbejdet for Transporterhvervets UddannelsesRåd

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Om analysen... 5 Entreprenørkørsel... 7 Chaufføruddannelse... 9 Myndighedskrav... 9 Før EU-direktiv 2003/59/EF... 9 Med EU-direktiv 2003/59/EF... 9 AMU-chaufføruddannelse... 9 Grunduddannelse... 9 Faglært chauffør EUD og Meritvejen Supplerende uddannelse/efteruddannelse Besvarelser fra spørgeskemaer/interviews Personel og materiel i virksomheden Virksomhedens arbejdsområder Chaufførkompetencer/uddannelse (vægtning ved ansættelse) Introduktion af ny chauffør i virksomheden Fast uddannelsesprogram for alle chauffører? Hvilke uddannelsesformer anvendes i virksomheden? Erfaringer med AMU/EUD-lærlinge/MERIT-lærlinge Anvendt model for kvalifikationsefteruddannelse Særlige ønsker til uddannelse/efteruddannelse? Tilfredshedsmåling i UVM s Vis kvalitet Konklusion Anbefalinger Bilag Bilag 1 Delemner i EU-kvalifikationsuddannelsen Bilag 2 Spørgeskema/interviewguide Bilag 3 Trafikstyrelsens liste over godkendte efteruddannelseskurser Bilag 4 Tilfredshedstal fra UVM s Vis kvalitet... 41

4 4

5 Forord Som på andre transportområder, sker der også en løbende udvikling på entreprenørkørselsområdet. Køretøjer og andet materiel gennemgår en teknologisk udvikling, og samspillet mellem entreprenørchauffører og andet personale på bygge- og anlægspladser bliver til stadighed vigtigere. De fleste bygningshåndværkere arbejder på akkord, og en chauffør indgår ofte indirekte heri. Færdsel, færden og ageren på bygge-/anlægspladser, stiller store krav i forhold til egen og andres sikkerhed. Som chauffør skal færdsel og manøvrering ske under iagttagelse af områdets særlige karakter, færdsel og trafikanter, ligesom chauffører ved anvendelse af hydraulisk udstyr som tip-, containerhejs-, og kraner, skal udvise største forsigtighed. Og i tillæg til disse særlige forhold der gælder for færdsel på bygge- og anlægspladser, er entreprenørchauffører også nødt til at have en opdateret viden om færdselsregler, køre-/hviletider, energirigtig kørsel mv. Derfor findes det vigtigt at få afdækket områdets konkrete uddannelsesbehov, og hvorvidt de dækkes af det eksisterende udbud. Om analysen Det er målet med analysen at søge afdækket denne del af transportbranchens uddannelsesbehov. Hvorvidt de eksisterende kurser opfylder behovene, eller om der er behov for nye, eller justering af allerede eksisterende. Dette skal også ses i sammenhæng med indførelsen af den obligatoriske efteruddannelse for godschauffører, hvor i hvert fald en del af uddannelsesindholdet er obligatorisk og identisk uanset brancheretning, men hvor det resterende pensum er valgfrit, ud fra nogle myndighedsgodkendte uddannelser. Resultatet af analysen skal naturligt tages med det forbehold, at ikke alle landets virksomheder og chauffører er blevet hørt. Men der er tilstræbt tilvejebragt en retningsvisende tendens også geografisk igennem de deltagende virksomheders spredte placering i landet. Analysen er gennemført via kontakt til 8 virksomheder, hvor 6 af disse, via spørgeskema/interviewguide har haft tid, lyst og mulighed for at bidrage med oplysninger og synspunkter (spørgeskema indsat som bilag 2). Disse virksomheder er: 5

6 K. Knudsen, Gistrup Erik Nielsen & Søn Transport, Odense HV-Transport, Herning Dansk Specialtransport v/ Rørby Johansen, Herlufmagle Frede Andersen & Søn, Næstved Vognmand Leth, Ribe Til at skabe kontakten til virksomhederne, har konsulenter fra DTL 1 og ATL 2 velvilligt medvirket. Tak til disse konsulenter, og til de deltagende virksomheder for, at man kunne og ville afse tid til denne opgave. 1 Dansk Transport & Logistik 2 Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik 6

7 Entreprenørkørsel Med entreprenørkørsel tænkes der i denne sammenhæng fortrinsvis på transport, der udføres i relation til større eller mindre bygge- og anlægsprojekter, indbefattende transport og levering af løse materialer, jord, sand, grus mv., samt opgaver der udføres med lastbilmonteret kran og/eller grab. Det vil sige, at arbejdsområdet eksempelvis indebærer pendulkørsel mellem grusgrav og større anlægsarbejder, og transport af jord, sand og grus mv. til og fra mindre byggepladser. I sidstnævnte forbindelse ofte under anvendelse af kran/grab. Endvidere er montagearbejde med lastbilmonteret kran, affaldstransport, fortrinsvis byggeaffald i containere, vintertjeneste og maskintransport typiske arbejdsområder. Flere af virksomhederne, beskæftiget med ovennævnte, har endvidere andre arbejdsområder, eller er en del af en virksomhed med flere afdelinger/arbejdsområder. Nogle udfører egentligt entreprenørarbejde i form af bygge- anlægsopgaver, nogle har tillige specialiseret sig i sværgodstransport, nogle udfører distributionskørsel, og nogle drives i kombination med maskinstation mv. Konjunktur og sæsonudsving Entreprenørkørsel, eller transport i relation til bygge- og anlægsprojekter, er i høj grad underlagt disse aktiviteters konjunkturudsving, hvor der typisk i en årrække er fuld aktivitet (ofte godt og vel), for så i en årrække, i et eller andet omfang, næsten at ligge helt stille. I tillæg hertil, er der de mere forventelige sæsonudsving. I den forbindelse er det oplagt, om muligt, at udnytte materiel og mandskab til vintertjeneste. Chauffører Chaufførerne beskæftiget med entreprenørkørsel, skal foruden myndighedsbestemte formelle kvalifikationer besidde mange kompetencer. De skal udover almindelig færdsel på vej og i by, kunne manøvrere med store køretøjer på områder med helt specielle forhold, som f.eks. manglende fast underlag, med meget varieret trafikant- og færdselsbillede mv. Og de skal ved opgaver med tip-, containerhejs- og kran-, være meget bevidste om egen og andres sikkerhed. I tillæg skal de have forståelse for kultur og arbejdsgange på byggepladser, ligesom de kan have stor positiv eller negativ indflydelse på bygningsarbejderes arbejdsforhold og/eller indtjening. Bygningsarbejderne arbejder normalt på akkord, og i mange sammenhænge er chaufførerne 7

8 indirekte part i disse. Eksempelvis hvor et byggesjak udfører montagearbejde, hvor elementer bringes i position med lastbilmonteret kran. Her stilles der krav til chaufførens kranførerevner, herunder til effektivitet og hurtighed. Men også til pålidelighed omkring sikkerhed og kommunikation. Det er ikke ualmindeligt, at det er chaufføren der bestilles til diverse opgaver. 8

9 Chaufføruddannelse Myndighedskrav Før EU-direktiv 2003/59/EF Minimums-myndighedskrav for uddannelse af lastbilchauffører, var indtil 10. september 2009, kørekort til lastbil, kategori C, og hvis relevant - kørekort til påhæng, kategori C/E. Og endvidere hvad der måtte være påkrævet i forhold til certifikatkrav som kran, truck og ADR mv. Med EU-direktiv 2003/59/EF I 2003 indgik alle EU medlemslande en aftale, som betyder at alle der ønsker at køre lastbiler og busser over kg. (kategori C og D), udover ovennævnte tidligere myndighedskrav, skal have en grundlæggende kvalifikationsuddannelse for at få lov til at udøve erhvervet som chauffører, og de der allerede er chauffører - skal gennemgå en lovpligtig efteruddannelse for at kunne fortsætte erhvervet som chauffører. Dette krav trådte i kraft den 10. september 2009 for godschauffører og et år tidligere for buschauffører. AMU-chaufføruddannelse Grunduddannelse Mange chaufførers indgang til erhvervet, er sket via AMU chaufførgrunduddannelse, indeholdende kørekort kategori C og diverse erhvervsrelaterede emner. Før år 2000 var det i form af en 8 ugers grunduddannelse, der bl.a. indeholdt farligt gods uddannelse og ADR-certifikat. Fra år 2000 til 2005 var det i form af en 6 ugers grunduddannelse, hvor ADRuddannelse/bevis var taget ud, og der i øvrigt blev justeret på de erhvervsrelaterede emner, omfang og indhold. Formålet blev beskrevet således: Deltageren kan, efter at have gennemført uddannelsen og efter sædvanlig jobinstruktion, selvstændigt udføre fragt- og distributionstransport, samt kørsel med ophalercontainere og veksellad som chauffør af lastbil over kg. Tilladt totalvægt. 9

10 Uddannelsens formål er desuden at fremme chaufførens forståelse for at udvise en god og ansvarlig trafikadfærd for herigennem at medvirke til at forebygge uheld og skabe et godt arbejdsmiljø. Uddannelsen skal endvidere fremme forståelsen for afviklingen af miljøbevidste transporter, igennem kendskabet til forebyggende foranstaltninger til gavn for det ydre miljø, samt i øvrigt højne transportkvaliteten. Uddannelsen indeholder desuden følgende almenfaglige emner: Førstehjælp, elementær brandbekæmpelse, arbejdsmiljø, almen PC, arbejdsmarkedsforhold Indholdet omfattede udover kørekort, kategori C, emnerne: Køretøjets opbygning (teori og praktik). National lovgivning/transport og ruteplanlægning. Godsbehandling/surring/stuvning. Hydraulisk hjælpeudstyr/tippelad/læssebagsmæk/skiftelad. Grundlæggende data/informationsteknologi. Transportøkonomi. Kørselsdynamik. Køreteknik. Færdselslære. Praktisk øvelseskørsel. Førstehjælp. Elementær brandbekæmpelse. Der var fra vognmænd i flere brancheområder kritik af pensummet, som man mente var for fragtmandsorienteret, og ikke i fornødent omfang dækkede netop vores nicheområde, eksempelvis entreprenørkørsel. Men det var den optimale grunduddannelse for chauffører, vurderet og sammensat af organisationernes repræsentanter i efteruddannelsesudvalget. Fra år 2005 til 2009 Kvalifikationsgrunduddannelse, fra direktiv 2003/59, har eksisteret i AMUsystemet siden Selvom direktivuddannelsen endnu ikke var et myndighedskrav, tilrettede man grunduddannelse for chauffører, så de langt hen ad vejen harmonerede med de kommende krav 3. Man måtte dog 3 Se bilag 1 for detaljer i direktivets oplistning af mål og delmål 10

11 bibeholde emnerne tilhørende hvidt bevis, da dette først ville bortfalde ved direktivuddannelsens ikrafttræden. I forhold til målgruppen for denne analyse, udgik delmål som kørsel med ophalercontainere og veksellad, som obligatorisk pensum. Der blev også indført en teoretisk prøve og en praktisk lastsikringsprøve, der skulle bestås. (Teoriprøvens opgavedatabase blev udviklet og vedligeholdt af TUR). Uddannelsesmålet 44479, Godstransport med lastbil havde følgende målbeskrivelse: Deltageren kan, gennem teori om chaufførfaglige emner, føre køretøjet rationelt og udføre alle chaufførens arbejdsfunktioner, med hovedvægt på sikkerhed, anvendelse af reglerne, sundhed, færdselssikkerhed, miljøsikkerhed, service og logistik jf. Europaparlamentets og Rådets direktiv nr. 2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej. Efter uddannelsen har deltageren erhvervet kørekort kategori C jf. gældende myndighedskrav beskrevet i Færdselsstyrelsens undervisningsplan for køreuddannelse til denne kategori, bekendtgørelse nr. 734 af 06/08/1996 og kan på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde føre og betjene køretøjet, samt er i stand til at vurdere egen og andre trafikanters adfærd, og på denne baggrund udføre en sikker og forsvarlig kørsel. Efter uddannelsen kan deltageren foretage elementær fejlfinding, udbedre mindre driftsfejl samt gennemføre planlægning af hensigtsmæssig transportrute. Der opnås hvidt kvalifikationsbevis jf. Færdselsstyrelsens bekendtgørelse nr af 1. december 2000 om uddannelse af visse førere i vejtransport 3, stk. 1. Fra år 2009 Kvalifikationsuddannelsen blev obligatorisk fra den 10. september AMUgrunduddannelsen overgik nu til mål 40900, hvor indholdet er endeligt tilpasset direktivet og den danske bekendtgørelse, Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport nr. 337 af 28/04/2008. Det indebar at hvidt bevis udgik, og at der nu skulle afsluttes med en myndigheds-teoriprøve. 11

12 (Ansvar for teoriprøveforhold overgik til myndigheden, som var Færdselsstyrelsen nu Trafikstyrelsen). Uddannelsesmålet 40900, Godstransport med lastbil, fik følgende målbeskrivelse: Deltageren kan føre køretøjet rationelt med hovedvægt på sikkerhed, anvende reglerne og har kendskab til sundhed, færdsels- og miljøsikkerhed, service og logistik mv. jf. Færdselsstyrelsens BEK nr. 337 af 28/04/2008 om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. Efter uddannelsen har deltageren erhvervet kørekort kategori C jf. gældende myndighedskrav beskrevet i Justitsministeriets BEK nr. 304 af 02/04/2009 om kørekort. Faglært chauffør EUD og Meritvejen Tilbage fra omkring 1980 har der været mulighed for at blive faglært chauffør. I første omgang i forbindelse med EFG-uddannelse 4, og senere, fra 1991, som EUD uddannelse. Men i begge tilfælde uden udstedelse af svendebrev. Men fra 1998 blev der knyttet svendeprøve og svendebrev til chaufføruddannelserne, således at de første svendeprøver blev afholdt, og de første chaufførsvendebreve blev udstedt i For information om nugældende forhold, for personer der ønsker at komme ind i branchen, se TUR s hjemmeside. link I 2000 blev det også muligt at få en chauffør merit-uddannelse, så erfarne chauffører kan blive faglærte på blot 4-12 måneder, hvor de får merit for de uddannelser og erfaringer fra job og privatliv, som de allerede har samlet sig. Den afsluttende eksamen er den samme som chaufførlærlingenes. For information om nugældende forhold, for personer der er i branchen, Voksenlærling over 25 år VEUD Meritvejen for de erfarne Kørsels-, lager-, eller terminaldisponent 4 Erhvervsfaglige grunduddannelser 12

13 se TUR s hjemmeside link Supplerende uddannelse/efteruddannelse Såvel før som efter EU-kvalifikationsdirektivets introduktion og ikrafttræden har chauffører som frivillig efteruddannelse kunnet vælge blandt en bred vifte af AMU-kurser, der udover de tidligere nævnte certifikatkurser (kran, truck, ADR mv.) omfattende kurser, dækkende næsten alle aspekter af godstransportens brancheområder. Naturligt med hovedfokus på sikkerhed, såvel hvad angår trafiksikkerhed som arbejdsmiljø. Med indførelse af den obligatoriske efteruddannelse har nogle af de tidligere kurser opnået godkendelse af Trafikstyrelsen, som mulige kurser der kan indgå som valgfrie, i kombination med den obligatoriske del af efteruddannelsen. Og nye kurser er kommet til. Efteruddannelsen kan også gennemføres i form af 5 dages branchepakker, hvor de 3 dages obligatoriske indhold er kombineret med andet godkendt indhold. En liste over godkendte kurser, kan findes på Trafikstyrelsens hjemmeside. link eller se (bilag 3) 13

14 Besvarelser fra spørgeskemaer/interviews Responsen fra de seks respondenter, vil i det følgende blive beskrevet punkt for punkt, som de fremgår af spørgeskemaet bilag Personel og materiel i virksomheden Hvor mange ansatte er der i virksomheden? (For ikke at være låst af øjeblikkeligt sæsonudsving, bedes tal angivet som gennemsnit i 2010) Ansatte: 32 (i gennemsnit) Spændende over, fra 5 til 55 ansatte Chauffører: 28 (i gennemsnit) Spændende over, fra 4 til 42 chauffører Chaufførernes transporterfaring (omtrentlige gennemsnitstal)? Antal år Som chauffør I virksomheden Virksomhed a 12 7,5 Virksomhed b 12,5 12,5 Virksomhed c 12 9 Virksomhed d Virksomhed e 16 5 Virksomhed f Hvor mange transportenheder råder virksomheden over? Lastbil/trækker : 24 (i gennemsnit) Spændende over 5 42 stk. Phv/kærre : 13 (i gennemsnit) Spændende over 5 25 stk. Sættevogne : 15 (i gennemsnit) Spændende over 0 55 stk. 14

15 2. Virksomhedens arbejdsområder Virksomhedens arbejdsområder Virksomhederne blev anmodet om, ved afkrydsning at tilkendegive arbejdsområder, og hvor aktuelt at anføre andre aktivitetsområder. (sæt x) Intet Lidt En del Hovedområde Transport af jord, sand og grus mv. XX XXXX Kran/grab arbejde ved udgravning mv. XX XXX X Kran/montagearbejde ved byggeprojekter mv. X XX XXX Containerkørsel XX XXXX Vintertjeneste XX XX XX Maskintransport X XX X XX Sværgodstransport (med særlige transporttilladelser) Transport af farligt gods (der kræver ADR-bevis) X XXX X X XXX XX X Andet? X XX X Hvis andet, venligst beskriv art: Entreprenørarbejde Affaldstransport Distributionskørsel Gylletransport I ovennævnte er besvarelsernes afkrydsninger samlet. Det fremgår således, at fire virksomheder anser jord, sand og grus -transport som deres hovedområde, og at to virksomheder ikke beskæftiger sig med vintertjeneste og at tre virksomheder ikke udfører transport af farligt gods, osv. 15

16 3. Chaufførkompetencer/uddannelse (vægtning ved ansættelse) Chaufførkompetencer/uddannelse Hvilken chaufførprofil eller hvilke kompetencekrav vægtes højest, ved ansættelse af ny chauffør? (kørekort, ADR-bevis, kran-certifikat(er), straffeattest, almene skolekundskaber, læse-/skrivefærdigheder, IT-kendskab, personlighed etc.) Udover nødvendige kørekort, er alle respondenter enige om personlighed som den vigtigste faktor ved nyansættelse af en chauffør, tæt fulgt af generelle kvalifikationer, herunder nævnes selvstændighed og læse- skrivefærdigheder. En anfører også ren straffeattest som en nødvendighed. Herefter følger erfaring, certifikater og svendebrev mv. Personligt kendskab (herunder kollegers anbefalinger) nævnes også som værende meget befordrende for et fremtidigt arbejdsforhold. 4. Introduktion af ny chauffør i virksomheden Hvordan introduceres en ny chauffør til virksomheden og arbejdet? 1. Findes der en fast introduktion og oplæring af en ny medarbejder? 2. Findes der en formaliseret kvalitetskontrol/vurdering, der kan udvise eventuelle kompetencemangler? 3. Er der i virksomheden procedure for udarbejdelse af uddannelsesplan for ny medarbejder, så eventuelt manglende kompetencer opnås. Ja (x) XXXX XX X Nej (x) XX XXXX XXXXX I ovennævnte er besvarelsernes afkrydsninger samlet. Det fremgår således, at to respondenter ikke har fast introduktion og oplæring af ny medarbejder, og der tilsvarende er en enkelt virksomhed, med procedure for udarbejdelse af uddannelsesplan. 16

17 5. Fast uddannelsesprogram for alle chauffører? Har virksomheden et fast efteruddannelsesprogram for alle chauffører? Eksempelvis for: EU-Kvalifikations-efteruddannelse ADR-bevis (repetition) Andet Ja (x) Nej (x) EU-Kvalifikations-efteruddannelse XXXXX X ADR-bevis (repetition) XXX XXX Andet X Hvis andet hvad? Køre-/hviletid, miljørigtig kørsel I ovennævnte er besvarelsernes afkrydsninger samlet. Det fremgår således, at fem respondenter har efteruddannelsesprogram for EU-kvalifikationsefteruddannelse, og at tre virksomheder har program for repetition af ADRuddannelse. En virksomhed anfører tillige et fast program for yderligere efteruddannelse, vedrørende køre-/hviletid og miljørigtig kørsel. Hvem har ansvaret for chaufførernes uddannelser, herunder efteruddannelse? Ledelse, vognmand/kørselsleder Chaufførerne selv (x) XXXXX Her svarer fem respondenter, at ledelsen har ansvaret for chaufføruddannelser/efteruddannelse. Én respondent har ikke afgivet svar. Bemærkning: Selv om virksomheden registrerer og administrerer, har den enkelte chauffør selvfølgelig en personlig interesse i, og et ansvar for, at vedligeholde uddannelser (ADR-certifikat/Kvalifikationsbevis). 17

18 6. Hvilke uddannelsesformer anvendes i virksomheden? Hvilke uddannelsesformer anvendes i virksomheden? (x) AMU kurser XXXXXX Kun det lokale AMU XXX uddannelsescenter Ikke kun det lokale AMU XXX (Hvis x, hvilke kurser?) uddannelsescenter, men kran-certifikatkurser rejser også efter specielle kurser Kran- truck- eller for at få det til at passe med tid/muligheder Interne virksomhedskurser XXX (Hvis x, hvilke kurser?) 3 chaufførmøder/år med specifikt tema. F.eks. køre-/hvilteid Førstehjælp, Køre-/hviletid Simulator (ikke nærmere specificeret) Kurser i organisationsregi X (Hvis x, hvilke kurser?) Arbejdsmiljøkursus Andet? (Hvis x, hvilke kurser?) I ovennævnte er besvarelsernes afkrydsninger og kommentarer samlet. Det fremgår således, at alle virksomhederne anvender AMU-kurser, at tre virksomheder alene bruger det lokale AMU-center osv. Er der i virksomheden tradition for fyraftensmøder, hvor diverse temaer vendes. Eksempelvis ved køb af nyt materiel eller indførelse af nye regler (køre/hviletid, farligt gods (hvis relevant), energibesparende kørsel, eller andet). Alle respondenter har en form for interne møder, hvor diverse temaer vendes. Tre virksomheder angiver fyraftensmøder, afholdt efter behov, og omhandlende temaer som o Køre-/hviletid, o energirigtig kørsel, o skader, o ændringer generelt og intro af nye medarbejdere o Diverse 18

19 Tre virksomheder afholder lørdagsmøder 3 til 4 gange om året, omhandlende følgende temaer o Siden sidst o Firmaets situation her og nu o Tiltag og ting der skal tages op o Kundeservice o Opførsel overfor andre trafikanter En virksomhed har endvidere en månedlig intern avis, med diverse informationer. 7. Erfaringer med AMU/EUD-lærlinge/MERIT-lærlinge Hvilke erfaringer har virksomheden med uddannelse i AMU/EUD? Vedrørende AMU-kurser: Det fungerer fint, vi har ikke noget at udsætte. I store træk tilfredshed med AMU, men har indtryk af at mange kursusudbydere (også AMU) tilbyder mere end de kan holde f.eks. Specialer i forbindelse med EU-efteruddannelse Kurserne opfylder behovet. Dog kan der p.t. være lidt kapacitetsproblemer på visse kurser Kan være lidt svært at komme på relevante kurser, når vi har tid. Udmærket Altså overordnet tilfredshed med kurserne, men lejlighedsvise planlægnings/kapacitetsproblemer på visse kurser. Der påpeges også et problem, fra en af respondenterne, vedrørende reelt udbud af valgfag til valgfrie del af efteruddannelsen. Vedrørende lærlingeuddannelser En virksomhed udtaler: EUD-lærlingeuddannelsen fungerer godt. Samarbejdet med skolen er velfungerende, og der er løbende dialog om de enkelte lærlinge En anden virksomhed har haft én EUD-lærling, men uden den store succes. (Men overvejer at prøve igen). 19

20 De fire virksomheder har ikke erfaringer med EUD-lærlinge. Én virksomhed har anvendt merit-uddannelse til chauffører. 8. Anvendt model for kvalifikationsefteruddannelse Den obligatoriske EU-kvalifikations-efteruddannelse Når virksomhedens chauffører skal gennemføre efteruddannelsen, vælges der så en 5-dages branchepakke, eller vælges der en model med 3-dages obligatorisk indhold, suppleret med valg fra listen over godkendte kurser, eller? Virksomhed a Virksomhed b Virksomhed c Virksomhed d Virksomhed e Virksomhed f 5-dages pakke 3-dages + Begge X X X X X X En enkelt virksomhed anvender alene 5-dages branchepakke for godschauffører, med begrundelsen Er mest hensigtsmæssigt, og dækker behovet. En anden virksomhed har anvendt og vil i fremtiden anvende begge modeller. Fire virksomheder anvender og vil gøre brug af modellen med 3-dages obligatorisk indhold, suppleret med valgfrie kurser. 20

21 Hvis 3-dages obligatorisk + valgbare vælges. Hvilke(t) af disse valgbare kurser er så de(t) foretrukne? (udpluk af kurser, godkendt af Trafikstyrelsen). Hvert X indikerer afkrydsning fra en repsondent. Kurser på godsområdet Har været anvendt Kunne være interessant Blokvognskørsel (5 dage, tæller for 2 dage) XX Glatførebekæmpelse af sti og fortov + glatførebekæmpelse med lastbil (1 dag) X Håndtering af olie- og kemikalieaffald (3 dage, tæller for 2 dage) International godstransport (5 dage, tæller for 2 dage) Lastsikring og stuvning af gods (3 dage, tæller for 2 dage) X XXX Sikkerhedsuddannelse ved farligt gods (1 dag) XX Vintertjeneste (1 dag) X X Grundlæggende flakkøretøjer (2 dage) XX Erhvervsaffald (2 dage) XX Sundhed for godschauffører (2 dage) X Tværgående kurser Arbejdsulykker og adfærd i nødsituationer (3 dage, tæller for 2 dage) XX Branchetilpasset kørsel med simulator (1 dag) X XX Brug af diagramark og kontrolapparat (1 dag) X XX Brug af pc på arbejdspladsen (3 dage, tæller for 2 dage) Defensiv kørsel og manøvrering med simulator (1 dag) XX XXX Energirigtig kørsel (3 dage, tæller for 2 dage) XXX Energirigtig kørsel - med simulator (1 dag) X XXXX Kommunikation i teams (3 dage, tæller for 2 dage) X Konflikthåndtering (3 dage) X Kundeservice (3 dage, tæller for 2 dage) XX Kvalitetsstyring i virksomheden (3 dage, tæller for 2 dage) X Køre- og hviletidsregler (1 dag) X XXXX Køreteknik (2 dage) X* Køreteknik ajourføring (1 dag) XX Køreteknik, miljø og arbejdsfunktioner (3 dage, tæller for 2 dage) XX Køreteknik og manøvrering (2 dage) XX Køreteknik og ny teknologi (2 dage) XX Køreteknik vanskelige trafikale situationer (2 dage) Kørsel og ny teknologi med simulator (1 dag) X Manøvrering, forsikringer og færdselsregler (3 dage, tæller for 2 dage) Online kommunikation til jobbrug (2 dage) Sundhed, sikkerhed, service og logistik (3 dage, tæller for 2 dage) X Teambuilding for selvstyrende grupper (2 dage) Transportpapirer inden for vejtransport (1 dag) X Vedligeholdelse af transportmateriel (5 dage, tæller for 2 dage) XXX *Er en virksomheds valg for alle. 9. Særlige ønsker til uddannelse/efteruddannelse? Har virksomheden særlige ønsker til uddannelse/efteruddannelse? En respondent udtaler: Uddannelse skal være branchespecifik og tage udgangspunkt i chaufførens praktiske hverdag. Mere vægt på sikkerhed 21

22 også near miss situationer i særdeles ved benyttelse af farligt udstyr som kraner, containerhejs m.v.. En anden: At man ikke skal igennem den samme smøre når den skal generhverves efter 5 år.. Andet, vedrørende chaufføruddannelse? Her har ingen respondenter noget at bemærke. 22

23 Tilfredshedsmåling i UVM s Vis kvalitet Respondenterne har tilkendegivet at de nedennævnte kurser, i større eller mindre omfang, har været anvendt siden ikrafttrædelsen af efteruddannelseskravet de 10. september Mål 40704, EU-Efteruddannelse for godschauffører (5 dage) Mål 40703, EU-Efteruddannelse for godschauffører - oblig. del (3 dage) Mål 45310, Lastsikring og stuvning af gods (3 dage, tæller for 2 dage) Mål 45122, Køreteknik (2 dage) Mål 40466, Branchetilpasset kørsel med simulator (1 dag) Mål 45075, Brug af diagramark og kontrolapparat (1 dag) Mål 40467, Defensiv kørsel og manøvrering med simulator (1 dag) Mål 40468, Energirigtig kørsel - med simulator (1 dag) Mål 44722, Køre- og hviletidsregler (1 dag) Viskvalitet.dk er Undervisningsministeriets system til at få et fingerpeg om, hvordan det går med kvaliteten i Arbejdsmarkedsuddannelserne. I systemet vurderer deltagerne deres uddannelse, og også deltagerens arbejdsgiver kan give sin mening til kende. De viste udtræk fra databasen (bilag 4) viser gennemsnitstal for alle afholdte kurser, siden ikrafttrædelsen 10. september 2009 til og med 3. kvartal 2010, og gælder altså ikke alene for respondenternes medarbejdere. Det skal understreges, at der her er tale om gennemsnitstal, der kan dække over store forskelle fra hold til hold. Men data stemmer fint overens med respondenternes udtryk for generel tilfredshed. 23

24 Konklusion Med baggrund i respondenternes udmeldinger, synes der ikke p.t. at være behov for udvikling af nye uddannelser for at tilgodese denne gren af transportbranchen. Den nuværende palet synes at tilgodese virksomhedernes behov. Overordnet set, udtrykkes der tilfredshed med skolerne og uddannelsernes indhold og gennemførelse. Men der nævnes dog områder med plads til forbedringer, set fra brugernes side. Lejlighedsvise planlægnings/kapacitetsproblemer på visse kurser. Kan være lidt svært at komme på relevante kurser, når vi har tid Reelt udbud af de godkendte valgfrie kurser, der kan kombineres med den obligatoriske del. Indtryk af - at mange kursusudbydere tilbyder mere end de kan holde, f.eks. specialer i forbindelse med EU-efteruddannelse Uddannelserne bør være mere praksisorienterede, og i højere grad tage udgangspunkt i chaufførernes hverdag og erfaring. Mere vægt på sikkerhed, i særdeleshed ved benyttelse af farligt udstyr. Med hensyn til lærlingeuddannelse, er der blandt respondenterne to virksomheder, der tilkendegiver erfaringer. Den ene har gode erfaringer og synes at ordningen fungerer fint. Den anden, har haft en enkelt lærling, uden at det var en succes. Men man har under overvejelse at prøve igen. En enkelt virksomheds chauffører, er via merituddannelsen blevet faglærte chauffører. 24

25 Anbefalinger Det er positivt at der fra virksomheder i brancheområdet udtrykkes generel tilfredshed med uddannelser og skoler. Men det er i alles interesse, at der til stadighed arbejdes med at gøre tingene endnu bedre. Flere af kritikpunkterne nævnt i konklusionen, kan måske i nogen grad afhjælpes via styrket dialog og samarbejde, skolerne og virksomhederne imellem. At det kan være svært at komme på relevante kurser når vi har tid, hænger utvivlsomt sammen med tidshorisonterne der arbejdes med. Skolerne detailplanlægger halve eller hele år frem, af hensyn til optimal udnyttelse af faciliteter og lærerstab samt udarbejdelse og offentliggørelse af kursusprogram mv. (Der foregår selvfølgelig løbende nødvendige justeringer, men det er forbundet med en del vanskeligheder, med kort varsel at etablere et ekstra hold hvis køretøjer, andre nødvendige faciliteter og/eller undervisere allerede er optaget) Transportvirksomhederne har typisk kortere horisont i detailplanlægningen, begrundet i deres kunders varierende aktuelle efterspørgsel. Til en vis grad, må der fra virksomhederne kunne findes perioder på året, hvor kursusdeltagelse erfaringsmæssigt er mest hensigtsmæssig. Og lovpligtig efteruddannelse skal (efter indfasningsordningen) vedligeholdes med 5 dages uddannelse hvert femte år. Disse 5 dage kan opdeles i kurser af mindst 1 dags varighed, og skal gennemføres indenfor en periode på 12 måneder. Dvs. at en chauffør, der har gennemført efteruddannelse og har fået CUB-bevis (chaufføruddannelsesbevis) med udløbsdato 17. november 2015, fra den 17.november 2014, kan påbegynde den næste efteruddannelse, som skal være afsluttet/gennemført inden 17. november Chaufføren/virksomheden har således en periode på 12 måneder, hvor uddannelsen kan planlægges/gennemføres. At finde reelt udbud af valgfrie kurser er ikke let. Her er skolernes økonomiske og ressourcemæssige begrænsninger en naturlig del af årsagen. Skolerne er afhængige af tilnærmelsesvis fulde hold, og har 25

26 måske heller ikke faciliteter eller lærere til attraktivt udbud af alle uddannelser. Men i den forbindelse kunne skolernes indbyrdes samarbejde utvivlsomt styrkes, så man nogle skoler imellem, tilrettelagde og fordelte nogle specielle kursustyper og efterfølgende henviste interesserede til de relevante kolleger. Modellen indebærer dog et par vanskeligheder. Det er aktivitetsmæssigt (økonomisk) smertefuldt for en skole, at henvise en aktivitet/kursist til anden skole. Så hellere se, om ikke kursisten kan bruge det der er på hylden. Og det er også forbundet med besvær og ofte økonomisk smerte, for kursisten at skulle rejse efter kursus. Ved repetition af efteruddannelse: Nu skal vi vel ikke igennem den samme smøre igen? I den obligatoriske del, er det jo netop tanken at man skal opdateres på de emner den indeholder. Så der må man naturligt forvente nogen genkendelighed. På den anden side, sker der på fem år også meget, såvel teknologisk som lovgivningsmæssigt. Med hensyn til den valgfrie del, kan man jo vælge andre kurser (hvis ellers der er reelt udbud), og på den måde få andre områder dækket ind. At Uddannelserne bør være mere praksisorienterede, og i højere grad tage udgangspunkt i chaufførernes hverdag og erfaring, er vel det overvejende generelle kritikpunkt der nævnes når kvalifikationsefteruddannelserne kritiseres. En kritik, der selvfølgelig kan være berettiget, men også kan være begrundet i manglende information, således at kursisternes forventninger ikke er i overensstemmelse med det leverede. Alle ønsker sammenlignelighed med daglig arbejdssituation. Men tilmelder 12 deltagere sig til et kursus, eksempelvis 3-dages obligatorisk del, suppleret med 2 dages køreteknik, og alle 12 kommer fra vidt forskellige brancheområder (dyretransport, entreprenørtransport, køl/frys, fragtmand, tanktransport etc.), kan det være en umulig opgave at få alle til at føle uddannelsen hverdagsafspejlende på alle punkter. I forhold til de nævnte problemstillinger, kunne det anbefales at virksomheder/medarbejdere/skoler tager initiativ til yderligere dialog og samarbejde. Alle respondenter har en form for interne møder, og kunne i den forbindelse overveje at invitere en faglærer til at deltage. Eller initiativet kunne tages fra skoleside. Dels for at faglæreren kan give information om 26

27 efteruddannelsen (herunder de formelle krav til indhold mv.) eller andet fra skolen. Men også for at lytte og lære, og holde sig bekendt med hvad der rører sig. Denne forbindelse (kontaktperson) kan forsøge at indtænke virksomhedens muligheder (sæsoner) og behov (udbud af særlige kurser) i forbindelse med skolens planlægning. Og kan også være leddet, der ved behov, formidler egen eller kollegers mulighed for erhvervspraktik i virksomheden mv. 27

28 Bilag Bilag 1 Delemner i EU-kvalifikationsuddannelsen Indholdet af den grundlæggende kvalifikationsuddannelse for godschauffører 1. Videreuddannelse i rationel kørsel med hovedvægt på sikkerhed 1.1. At kende de karakteristiske egenskaber ved kraftoverføring Deltageren opnår viden om motorers drejningsmoment, optimalt køreområde på omdrejningstælleren, effektkurver og brændstofforbrugskurver samt diagrammer for gearenes overlapning og kan på denne baggrund føre køretøjet, så motorens og transmissionens egenskaber udnyttes optimalt. Deltageren kan ved defensiv og forudseende kørsel minimere omkostninger til vedligehold af køretøjet samt optimere brændstofudnyttelsen At kende sikkerhedsanordningernes karakteristiske egenskaber og funktioner Deltageren kan på baggrund af sit kendskab til opbygning og funktion af køretøjers sikkerhedsanordninger (driftsbremse hydraulisk/pneumatisk, nødbremse og supplerende bremser) beherske køretøjet, minimere slid, foretage elementær fejlfinding samt udbedre mindre driftsfejl. Deltageren kan på baggrund af sit kendskab til kørselsdynamik udnytte og beherske køretøjets bevægelsesenergi. Deltageren kan tage de nødvendige forholdsregler ved kørsel ned ad lang/stejl bakke med stort køretøj, herunder undgå langvarig brug af driftsbremsen, vælge passende lav hastighed og gear, holde nødvendig sikkerhedsafstand samt anvende eventuel motorbremse eller retarder. Endvidere har deltageren viden om hensigtsmæssig reaktion ved bremsesvigt At kunne optimere brændstofforbruget Deltageren kan ved anvendelse af, hvad der er lært under punkt 1.1 og 1.2., foretage kørsel, der sikrer den bedste udnyttelse af brændstoffet At kunne stå for lastning af et køretøj under overholdelse af sikkerhedsforskrifterne og den korrekte brug af køretøjet Deltageren kan planlægge lastning af et køretøj på baggrund af kendskab til beregninger vedrørende lastrummets størrelse, køretøjers nyttelast, 28

29 tyngdepunktsplacering og akseltryk samt kendskab til hovedkategorier af godstyper og emballagetyper. Deltageren kan laste køretøjet ved korrekt brug af normalt forekommende udstyr til godshåndtering. Deltageren kan sikre og beskytte det lastede gods på baggrund af sit kendskab til surrings- og sikringsteknikker samt anvendelse af normalt forekommende sikringsudstyr, eksempelvis surrings-stropper, presenninger mv. Deltageren kan hensigtsmæssigt føre det lastede køretøj under hensyntagen til de forandringer, som belægningen medfører vedrørende køretøjets stabilitet og dynamik. Dette indebærer bl.a. ændret anvendelse af gear afhængigt af køretøjets belægning og vejens længdeprofil. 2. Anvendelse af reglerne 2.1. At kende vejtransportens sociale kontekst og reglerne Deltageren kan anvende gældende køre- og hviletids og arbejdstidsregler for transport ved såvel national som international godstransport, herunder anvende køre- og hviletidsreglerne korrekt i forhold til en planlagt transportopgave. Deltageren kan udfylde, anvende og kontrollere diagramark, føre kontrol med analoge og digitale fartskriveres funktioner og har indsigt i sanktionerne ved mangelfuld, ukorrekt og svigagtig brug af analog og digital fartskriver. Deltageren har kendskab til den grundlæggende kvalifikationsuddannelse samt den løbende efteruddannelse jf. bekendtgørelse nr. 337 af 28. april om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport, herunder uddannelsernes indhold og opbygning, grundlaget for udstedelse af chaufføruddannelsesbevis og fornyelse samt chaufførernes rettigheder og pligter At kende reglerne på godstransportområdet Deltageren kan på baggrund af sit kendskab til godskørselslov og bekendtgørelser samt rettigheder og pligter for parterne i et transportforløb medvirke til at afvikle godstransporter i overensstemmelse med de fastsatte krav og bestemmelser. Deltageren har endvidere kendskab til køretøjets attester, godsets dokumenter og chaufførens papirer, der normalt kræves medført ved national og international vejtransport, og kan anvende disse ved en given godstransport. Deltageren kan foretage en generel kontrol af papirer og dokumenter og kan udfærdige et nationalt og internationalt fragtbrev (CMR), herunder tage et begrundet forbehold ved modtagelse af gods. 3. Sundhed, færdselssikkerhed og miljøsikkerhed, service og logistik 3.1. At være opmærksom på farer i trafikken og arbejdsulykker 29

30 Deltageren kan på baggrund af sit kendskab til ulykkesstatistik, trafik- og arbejdsulykkestyper (særligt hvor store køretøjer er indblandet) og de menneskelige og økonomiske følger af ulykker medvirke til forebyggelse af ulykker i virksomheden. Herunder specielt ulykker forårsaget af dårligt udsyn for chaufføren. Deltageren kan udvise en korrekt sikkerhedsmæssig adfærd i henhold til gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøbestemmelser under udførelsen af de for en godschauffør almindeligt forekommende arbejdsopgaver At kunne forebygge kriminalitet og menneskesmugling Deltageren kan på baggrund af indsigt i risici, lovgivning, virksomhedens og eget ansvar træffe forebyggende foranstaltninger mod menneskesmugling og anden kriminalitet samt udvise hensigtsmæssig og korrekt adfærd i tilfælde af kriminelle anslag mod chauffør og køretøj At kunne forebygge fysiske risici Deltageren kan forholde sig aktivt til en forbedring af sikkerheden og chaufførens fysiske kondition ved arbejde i og på køretøjet, i trafikale situationer og i forhold til egen levevis, således at fysiske risici på chaufførarbejdspladser forebygges. Deltageren kan på baggrund af kendskab til relevant anatomi og fysiologi vælge den ergonomisk mest hensigtsmæssige arbejdsstilling eller -bevægelse i forbindelse med normalt forekommende chaufførarbejde (under kørsel, ved ind og udstigning, ved godshåndtering, godssikring, brug af lift, udførelse af løftearbejde og ved træk og skub). Deltageren kan på baggrund af sin viden om regler samt kendskab til hyppigt forekommende arbejdsskader anvende personlige værnemidler At være bevidst om betydningen af fysisk og psykisk egnethed Deltageren kan på baggrund sin af indsigt i faktorer, som virker sundhedsfremmende, og som øger chaufførens fysiske og psykiske egnethed, udføre transportopgaver, således at sikkerheden øges både ved godshåndtering og under kørsel. Deltageren kan på baggrund af sin viden om ernæring vælge hensigtsmæssige spise- og drikkevaner og er bevidst om virkningerne af alkohol, medicin og andre stoffer, som kan påvirke adfærden og dermed udløse farlige arbejdssituationer og trafikale hændelser. Deltageren kender symptomerne ved træthed og stresspåvirkninger og behersker de nødvendige forholdsregler herimod. Deltageren kan på baggrund af sin viden, om hvordan skiftende og skæve arbejdstider kan påvirke helbredet, planlægge og fastholde en adskillelse af arbejde og hvile, således at sikkerheden i både arbejdet og trafikken ikke kompromitteres. 30

31 3.5. At kunne vurdere nødsituationer Deltageren kan udføre livreddende førstehjælp og yde indsats ved almindeligt forekommende ulykker og ved pludselig sygdom samt brand. Deltageren kan vurdere en opstået hændelse gennem kendskab til grundlæggende principper for typiske faremomenter og adfærdsmønstre på et skadested, herunder primært foretage indsats, eksempelvis evakuering af personer i eller ved køretøjer og tilskadekomne, således at ulykken ikke forværres, tilkalde hjælp og yde førstehjælp, indtil redningstjenester overtager skadestedsledelse og prioriteret indsats. Deltageren kan ud fra et kendskab køretøj og godstype iværksætte elementær brandbekæmpelse og/eller tilkalde assistance. Deltageren kan på baggrund af almindelige grundprincipper udfylde en skadeanmeldelse At kunne tilpasse sin optræden på en måde, der bidrager til at højne en servicevirksomheds image Deltageren kan på baggrund af sin indsigt i hensigtsmæssig adfærd ved direkte kontakt med kunder i praksis anvende et servicebegreb, der befordrer kvalitet i ydelsen, og som højner og konsoliderer virksomhedens og transportbranchens image. Deltageren kan med udgangspunkt i kendskab til chaufførens forskellige roller og funktioner foretage en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder foretage ruteplanlægning. Deltageren kan levere en ydelse, hvor der skelnes mellem forskelligartede kundebehov, og hvor der kræves særlig opmærksomhed og serviceniveau, herunder at både køretøjets og den personlige fremtoning modsvarer transporteret godstype og arbejdsopgave. Deltageren behersker på baggrund af sin viden om kommercielle/finansielle følger og konsekvenser en adfærd, som ikke skaber eller fremmer konflikter eller tvister. Deltageren kan foretage elementær fejlfinding og udbedre mindre driftsfejl på køretøjet eller arbejdsredskabet, herunder motoren og det elektriske system At kende vejgodstransportens økonomiske kontekst og markedsorganisationen Deltageren kan udføre trafiksikker professionel vejgodstransport på et højt kvalitativt niveau. Dette sker på baggrund af deltagerens viden om godstransportens placering og betydning for samfundet, herunder konkurrenceforhold, speditørernes rolle, forskellige vejtransportaktiviteter (transport for tredjemands regning, egen virksomhed, transportrelaterede aktiviteter), branchens sammensætning og forskellige kørselstyper, herunder hovedtyper af 31

32 transportvirksomheder og transportrelaterede aktiviteter og deres organisation, specialisering inden for transport (tank, kontrolleret temperatur mv.), og sektorens udvikling (diversificering af ydelser, kombination af bane og vej, underentreprise mv.). 32

33 Bilag 2 Spørgeskema/interviewguide Virksomheden Virksomhedens navn: Spørgeskema til uddannelsesanalyse - entreprenørkørsel Personen der udfylder skemaet: Navn Stilling Mailadresse Tlf. Må evt. kontaktes pr tlf. for uddybning af svar (x): Ja Nej Personel og materiel (For ikke at være låst af øjeblikkeligt sæsonudsving, bedes tal angivet som gennemsnit i 2010) Hvor mange ansatte er der i virksomheden? Hvor mange ansatte Heraf chauffører personer personer Chaufførernes transporterfaring (omtrentlige gennemsnitstal)? Anciennitet som chauffører Anciennitet som chauffør i virksomheden År År Hvor mange transportenheder råder virksomheden over? Lastbiler/trækkere Påhængsvogne/kærrer Sættevogne Stk. Stk. Stk. 33

34 Virksomhedens arbejdsområder Transport af jord, sand og grus mv. Kran/grab arbejde ved udgravning mv. Kran/montagearbejde ved byggeprojekter mv. Containerkørsel Vintertjeneste Maskintransport Sværgodstransport (med særlige transporttilladelser) Transport af farligt gods (der kræver ADR-bevis) Andet? Hvis andet, venligst beskriv art: (sæt x) Intet Lidt En del hovedområde Chaufførkompetencer/uddannelse Hvilken chaufførprofil eller hvilke kompetencekrav vægtes højest, ved ansættelse af ny chauffør? (kørekort, ADR-bevis, kran-certifikat(er), straffeattest, almene skolekundskaber, læse- /skrivefærdigheder, IT-kendskab, personlighed etc.) Hvordan introduceres en ny chauffør til virksomheden og arbejdet? 1. Findes der en fast introduktion og oplæring af en ny medarbejder? 2. Findes der en formaliseret kvalitetskontrol/vurdering, der kan udvise eventuelle kompetencemangler? Er der i virksomheden procedure for udarbejdelse af uddannelsesplan for ny medarbejder, så eventuelt manglende kompetencer opnås. (Eller løses dette hen ad vejen ). Ja (x) Nej (x) 34

35 Har virksomheden et fast efteruddannelsesprogram for alle chauffører? Eksempelvis for: EU-Kvalifikations-efteruddannelse ADR-bevis (repetition) Andet EU-Kvalifikations-efteruddannelse ADR-bevis (repetition) Andet Hvis andet hvad? Ja (x) Nej (x) Hvem har ansvaret for chaufførernes uddannelser, herunder efteruddannelse? Ledelse, vognmand/kørselsleder Chaufførerne selv (x) Hvilke uddannelsesformer anvendes i virksomheden? AMU kurser Kun det lokale AMU uddannelsescenter Ikke kun det lokale AMU uddannelsescenter, men rejser også efter specielle kurser Interne virksomhedskurser Kurser i organisationsregi Andet? (x) (Hvis x, hvilke kurser?) (Hvis x, hvilke kurser?) (Hvis x, hvilke kurser?) (Hvis x, hvilke kurser?) Er der i virksomheden tradition for fyraftensmøder, hvor diverse temaer vendes. Eksempelvis ved køb af nyt materiel eller indførelse af nye regler (køre/hviletid, farligt gods (hvis relevant), energibesparende kørsel, eller andet). Nej Ja (x) Hvis Ja, hvilke? 35

36 Hvilke erfaringer har virksomheden med uddannelse i AMU/EUD? AMU: Samarbejde med konsulenter/faglærere om tilrettelæggelse af uddannelsesplaner Er der mulighed for kurser ved behov? Kvaliteten af kurserne Etc. EUD (lærlinge) Meritlærlinge 36

37 Den obligatoriske EU-kvalifikations-efteruddannelse Når virksomhedens chauffører skal gennemføre efteruddannelsen, vælges der så en 5- dages branchepakke, eller vælges der en model med 3-dages obligatorisk indhold, suppleret med valg fra listen over godkendte kurser? 5-dages branchepakke Efteruddannelse for godschauffører Efteruddannelse for sværgodschauffører 3-dages obligatorisk + valgbare kurser for de 2 dage Vi sammensætter (vil sammensætte) efter denne model Begge Begge modeller har været anvendt (forventes at blive anvendt) (x) (x) (x) - Hvis 5-dages pakke vælges, skyldes det: Er mest hensigtsmæssigt, og dækker behovet Er det eneste der udbydes fra det lokale AMU-Uddannelsescenter Kender ikke til alternativer Ved ikke (x) 37

38 - Hvis 3-dages obligatorisk + valgbare vælges. Hvilke af disse valgbare kurser er så de(t) foretrukne? (udpluk af godkendte kurser fra Trafikstyrelsen). Kurser på godsområdet Har været anvendt Kunne være interessant Blokvognskørsel (5 dage, tæller for 2 dage) Glatførebekæmpelse af sti og fortov + glatførebekæmpelse med lastbil (1 dag) Håndtering af olie- og kemikalieaffald (3 dage, tæller for 2 dage) International godstransport (5 dage, tæller for 2 dage) Lastsikring og stuvning af gods (3 dage, tæller for 2 dage) Sikkerhedsuddannelse ved farligt gods (1 dag) Vintertjeneste (1 dag) Grundlæggende flakkøretøjer (2 dage) Erhvervsaffald (2 dage) Sundhed for godschauffører (2 dage) Tværgående kurser Arbejdsulykker og adfærd i nødsituationer (3 dage, tæller for 2 dage) Branchetilpasset kørsel med simulator (1 dag) Brug af diagramark og kontrolapparat (1 dag) Brug af pc på arbejdspladsen (3 dage, tæller for 2 dage) Defensiv kørsel og manøvrering med simulator (1 dag) Energirigtig kørsel (3 dage, tæller for 2 dage) Energirigtig kørsel - med simulator (1 dag) Kommunikation i teams (3 dage, tæller for 2 dage) Konflikthåndtering (3 dage) Kundeservice (3 dage, tæller for 2 dage) Kvalitetsstyring i virksomheden (3 dage, tæller for 2 dage) Køre- og hviletidsregler (1 dag) Køreteknik (2 dage) Køreteknik ajourføring (1 dag) Køreteknik, miljø og arbejdsfunktioner (3 dage, tæller for 2 dage) Køreteknik og manøvrering (2 dage) Køreteknik og ny teknologi (2 dage) Køreteknik vanskelige trafikale situationer (2 dage) Kørsel og ny teknologi med simulator (1 dag) Manøvrering, forsikringer og færdselsregler (3 dage, tæller for 2 dage) Online kommunikation til jobbrug (2 dage) Sundhed, sikkerhed, service og logistik (3 dage, tæller for 2 dage) Teambuilding for selvstyrende grupper (2 dage) Transportpapirer inden for vejtransport (1 dag) Vedligeholdelse af transportmateriel (5 dage, tæller for 2 dage) Har virksomheden særlige ønsker til uddannelse/efteruddannelse? Andet, vedrørende chaufføruddannelse? 38

39 Bilag 3 Trafikstyrelsens liste over godkendte efteruddannelseskurser Brancherettede 5 dages kurser for godschauffører (inklusiv 3 dage med obligatorisk indhold): Efteruddannelse for autohjælpschauffører vejgods Efteruddannelse for dyretransportchauffører Efteruddannelse for flyttechauffører Efteruddannelse for godschauffører Efteruddannelse for renovationschauffører Efteruddannelse for sværgodschauffører Efteruddannelse for tanktransportchauffører Efteruddannelse for ambulancereddere Kurser på godsområdet: Efteruddannelse for godschauffører obligatorisk del (3 dage) Blokvognskørsel (5 dage, tæller for 2 dage) Glatførebekæmpelse af sti og fortov + glatførebekæmpelse med lastbil (1 dag) Håndtering af mælk og mejeriprodukter under deltransport (2 dage) Håndtering af olie- og kemikalieaffald (3 dage, tæller for 2 dage) International godstransport (5 dage, tæller for 2 dage) Lastsikring og stuvning af gods (3 dage, tæller for 2 dage) Sikkerhedsuddannelse ved farligt gods (1 dag) Transport af fødevarer med kølevogn (2 dage) Transport af mælk og mejeriprodukter (3 dage, tæller for 2 dage) Transport af temperaturfølsomt gods (5 dage, tæller for 2 dage) Vintertjeneste (1 dag) Tanktransport - sikkerhed og sundhed (0,5 dag) Tanktransport - adfærd ved aflæsning (1 dag) Tanktransport - tankbilens udstyr (0,5 dag) Tanktransport - ajurføring (0,5 dag) Tanktransport og defensiv kørsel (1 dag) Tanktransport - personskade og uheldsbekæmpelse (2 dage) Grundlæggende flakkøretøjer (2 dage) Dagrenovation - sikkerhed (2 dage) Erhvervsaffald (2 dage) Klinisk risikoaffald (2 dage) Håndtering af olie- og kemikalieaffald (3 dage, tæller for 2 dage) Arbejdet med postprodukter på rampe og lift (1 dag) Glatførebekæmpelse og snerydning med lastbil (1 dag) Kørsel med modulvogntog (2 dage) Sundhed for godschauffører (2 dage) Tværgående kurser: Arbejdsulykker og adfærd i nødsituationer (3 dage, tæller for 2 dage) Branchetilpasset kørsel med simulator (1 dag) Brug af diagramark og kontrolapparat (1 dag) Brug af pc på arbejdspladsen (3 dage, tæller for 2 dage) Defensiv kørsel og manøvring med simulator (1 dag) Energirigtig kørsel (3 dage, tæller for 2 dage) Energirigtig kørsel - med simulator (1 dag) 39

40 Kommunikation i teams (3 dage, tæller for 2 dage) Konflikthåndtering (3 dage) Kundeservice (3 dage, tæller for 2 dage) Kvalitetsstyring i virksomheden (3 dage, tæller for 2 dage) Køre- og hviletidsregler (1 dag) Køreteknik (2 dage) Køreteknik ajourføring (1 dag) Køreteknik, miljø og arbejdsfunktioner (3 dage, tæller for 2 dage) Køreteknik og manøvrering (2 dage) Køreteknik og ny teknologi (2 dage) Køreteknik vanskelige trafikale situationer (2 dage) Kørsel og ny teknologi med simulator (1 dag) Manøvrering, forsikringer og færdselsregler (3 dage, tæller for 2 dage) Online kommunikation til jobbrug (2 dage) Sundhed, sikkerhed, service og logistik (3 dage, tæller for 2 dage) Teambuilding for selvstyrende grupper (2 dage) Transportpapirer inden for vejtransport (1 dag) Vedligeholdelse af transportmateriel (5 dage, tæller for 2 dage) Videndeling og læring for medarbejdere (3 dage, tæller for 2 dage) 40

41 Bilag 4 Tilfredshedstal fra UVM s Vis kvalitet Viskvalitet.dk er Undervisningsministeriets system til at få et fingerpeg om, hvordan det går med kvaliteten i Arbejdsmarkedsuddannelserne. I systemet vurderer deltagerne deres uddannelse, og også deltagerens arbejdsgiver kan give sin mening til kende. Respondenterne har tilkendegivet at de nedennævnte kurser i større eller mindre omfang har været anvendt, siden ikrafttrædelsen af efteruddannelseskravet 10. september De viste udtræk fra databasen viser gennemsnitstal for alle afholdte kurser, siden ikrafttrædelsen 10. september 2009 til og med 3. kvartal 2010, og gælder altså ikke alene for respondenternes medarbejdere. Det skal understreges, at der her er tale om gennemsnitstal, der kan dække over store forskelle fra hold til hold. EU-Efteruddannelse for godschauffører (40704) 41

42 EU-Efteruddannelse for godschauffører - oblig. del (40703) 42

43 Lastsikring og stuvning af gods (45310) Køreteknik (45122) 43

44 Brancherettet kørsel, med simulator (40466) Brug af diagramark og kontrolapparat (45075) 44

45 Defensiv kørsel og manøvrering, med simulator (40467) Energirigtig kørsel, med simulator (40468) 45

46 Køre- og hviletidsregler (44722) 46