Påstanden vedrører godtgørelse for varigt mén samt erhvervsevnetabserstatning.

Transkript

1 Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 14. marts 2016 i sag nr. BS 28B-2873/2013: mod Topdanmark Forsikring A/S Borupvang Ballerup Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 3. juli 2013, vedrører erstatning i anledning af et færdselsuheld, som sagsøgeren var udsat for den 22. september Sagsøgte, der er ansvarsforsikringsselskab for skadevolder, har anerkendt erstatningspligten, men der er tvist om, hvilke skader sagsøgeren pådrog sig ved færdselsuheldet. Sagsøger,, har nedlagt principal påstand om, at sagsøgte skal betale ,50 kr. med tillæg af renter fra den 17. november 2012 og indtil betaling sker, jf. erstatningsansvarslovens 16, og subsidiær påstand om, at sagsøgte skal betale et efter rettens skøn mindre fastsat beløb med tillæg af renter som ovenfor anført. Påstanden vedrører godtgørelse for varigt mén samt erhvervsevnetabserstatning. Sagsøgte, Topdanmark Forsikring A/S, har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af retten skønsmæssigt fastsat beløb. Sagsøger har fri proces med retshjælpsdækning under sagen. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a. Oplysningerne i sagen Arbejdsskadestyrelsen har afgivet en vurdering den 28. august Det fremgår heraf:

2 Side 2/20 "... Vurdering Méngraden er vurderet til 8 procent, jf. erstatningsansvarslovens 4 Erhvervsevnetabet er vurderet til 35 procent, jf. erstatningsansvarslovens 5 Vi er ved brev at 7. juli 2011 blevet bedt om en udtalelse om méngraden og erhvervsevnetabet efter erstatningsansvarslovens 10. Styrelsens neurologiske speciallægekonsulent har medvirket til at vurdere méngraden. Tidligere vurdering Vi har den 5. juli 2012 vurderet følgerne efter ulykken til en méngrad på 5 procent. Andre sager Den 12. juli 2012 vurderede vi skaden at 6. juni 2009 til en méngrad på 10 procent. Sagsfremstilling Det fremgår af sagens akter, at den 22. september 2009 i bil påkørte en anden bil. har oplyst. at han slog hovedet mod bakspejlet i forbindelse med u- lykken. Ved undersøgelse på skadestuen er det oplyst, at hørte et knæk i nakken i forbindelse med ulykken, og at han efterfølgende havde ondt i baghovedet og lidt tendens til kvalme. Røntgenundersøqelse af halshvirvelsøjlen viste normale forhold. Inden hjemsendelse fra skadestuen blev vurderet som ikke commotiopræget med fin bevægelighed i nakken, men fortsat med muskulær ømhed i nakken. 10 dage efter ulykken var hos sin læge, hvor han fik medicin. 5 uger efter u- lykken er der hos lægen beskrevet mange nakkesmerter og albuegener, ringe nattesøvn, kvalme, hovedpine og nedsat aktivitetsniveau og koncentrationsproblemer. Der er desuden beskrevet fikseret halshvirvelsøjle. Det fremgår yderligere af sagens oplysninger, at vådt underlag under arbejde i sin forretning. den 6. juni 2009 faldt på Han slog højre balde mod stengulvet. Ved undersøgelse på skadestuen havde han stærke smerter i højre balde og føleudfald svarende til højre ben. MR-scanning af lændehvirvelsøjlen foretaget december 2009 viste bred diskusprotusion L5/ Sl), men man fandt ikke grundlag for at foretage operation. Det fremgår endvidere, at forud for ulykken har haft gener fra albuen. Erhvervsmæssigt fremgår det, at kom til Danmark i 1992 i en alder af 24 år og arbejdede som rengøringsassistent. Fra 1998 til 2006 var han selvstændig med import og restauration, og fra 2007 til august 2009 var han selvstændig som. Han havde først haft en butik i, som han lukkede. Herefter lejede han sag ind hos Supermarked i, men forretningen lukkede ca. halvanden måned efter ulykken, og er tilkendt førtidspension. selv fremgår det, at han har haft følgende ind- Af indsendte oplysninger fra tægter fra selvstændig virksomhed: 2005: omsætning: ,- kr.

3 Side 3/20 vareforbrug: ,- kr. resultat før renter: ,- kr. 2006: omsætning: ,- kr. vareforbrug: ,- kr. resultat tør renter: ,- kr. Perioden er fra 1. januar til 10. juni Derudover er der ikke-reviderede saldo balancer for perioderne 1. april til 30. juni 2008 og 1. april 2009 til 30. juni At indhentede oplysninger fra SKAT fremgår følgende: 2005: overskud af virksomh: ,- kr. 2006: dagpenge: ,- kr. overskud af virksomh: ,- kr. 2007: overskud af virksomh: 0,- kr. dagpenge: ,- kr. 2008: dagpenge: ,- kr. overskud af virksomh: ,- kr. 2009: dagpenge: ,- kr. overskud af virksomh: ,- kr. Begrundelse for méngrad Vi har lagt vægt på sagens lægelige oplysninger, herunder især: - Neurokirurgisk speciallægeerklæring af 22. december 2010 fra - Statusattest af 24. juni Statusattest af 25. oktober Statusattest af 12. maj Skadestuejournal fra både skade i juni og i september Journal fra egen læge - Journal fra Hospital - Journal fra Region Sygehusvæsen - Statusvurdering og journal fra Tværfagligt Smerteteam - Attest til forsikringsselskabet Ved speciallægens undersøgelse var der mange nakkesmerter. og ved den objektive undersøgelse blev speciallægen bedt om ikke at røre nakkemuskulaturen. Halshvirvelsøjlen var fuldstændig fikseret. Vi har fastsat det varige mén efter et skøn med udgangspunkt i vores vejledende méntabel. Skadens følger kan sammenlignes med følgende punkt.

4 Side 4/20 Efter tabellens punkt vurderes lette, daglige nakkesmerter uden eller med let bevægeindskrænkning, til 5 procent. Efter tabellens punkt vurderes middelsvære, daglige nakkesmerter uden eller med let bevægeindskrænkning, eventuelt med udstrålende armsmerter, og eventuelt lettere somatiske, kognitive og affektive ledsagesymptomer, til 10 procent. Vi har lagt vægt på, at har varige følger efter nakketraumet i form af nakkesmerter med udstråling til skuldrene samt hovedpine. Ved vurderingen af sværhedsgraden har vi lagt vægt på, at der i umiddelbar forlængelse af ulykken var fri bevægelighed i nakken. Vi er opmærksomme på, at nakkegener er beskrevet voldsommere end angivet i tabellens punkt , men vi vurderer, at der ikke er sammenhæng mellem den påvirkning, som har været udsat for den 22. september 2009 og de aktuelle beskrevne gener, hvor blandt andet har udviklet fuldstændig fikseret nakke, hvilket efter en lægelig vurdering ikke ses som følge af et traume af aktuelle karakter. Hertil vurderer vi, at den beskrevne smertetilstand til en vis grad kan henføres til aktuelle skade, omend den betydelige smerteforværring efter vores vurdering primært skyldes andre forhold end ulykken. Vi vurderer herefter, at de nakkegener, der kan relateres til ulykken, kan begrunde et mén pâ skønsmæssigt 5 procent, og at de skaderelaterede smertegener med udstrålende smerter til skuldrene, hovedpine og medvirken til den samlede srnertetilstand kan begrunde et mindre skønsmæssigt tillæg. Vi vurderer den samlede méngrad efter aktuelle skade til skønsmæssigt 8 procent.... Vi bemærker, at efter et lændetraume den 6. juni 2009 har lændesmerter, der stråler ud i højre glutealregion og bagsiden af benet. Senest blev der ved undersøgelse konstateret fikseret lænd. Vi har i relation til disse lændegener vurderet, at ikke hele det aktuelle beskrevne smerteniveau kan forklares af skaden den 6. juni Der henvises til vores udtalelse af 5. juli Begrundelse for erhvervsevnetab Vi har lagt vægt på sagens sociale og økonomiske oplysninger. herunder især: - Akter fra kommune - Oplysninger fra SKAT - Erhvervsmæssige oplysninger - herunder regnskaber fra selv - Funktionsbeskrivelserne i de lægelige akter Det fremgår heraf, at før skaden var selvstændig, men forud for aktuelle ulykke og var sygemeldt på grundet en tennisalbue samt alvorlig rygskade som følge af fald i juni Faldskaden samt aktuelle skade har medført, at han ikke længere kan arbejde, og han er tilkendt førtidspension fra 1. november 2011.

5 Side 5/20 Erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven skal kompensere for den indtægtsnedgang, som skyldes skadens følger. Vi skal vurdere, hvad ville kunne tjene, hvis skaden ikke var sket og sammenholde det med hans indtægtsmuligheder med skaden. Der ydes kun erstatning for tab af erhvervsevne, hvis indtægtstabet er 15 procent eller derover. Vi har ved vurderingen af erhvervsevnetabet lagt til grund, at forud for skaden var selvstændig. Pa skadestidspunktet var han sygemeldt grundet rygskade og tennisalbue. Efter rygskaden og aktuelle skade kunne ikke vende tilbage til arbejdet. Der er foretaget erhvervsmæssig afklaring, som imidlertid måtte stoppe efter meget kort tid grundet en massiv smertetilstand. Han blev herefter tilkendt førtidspension. Vi finder, at uden ryg- og nakkeskaden sandsynligvis ville have fortsat med at arbejde i butik til en indtægt på omring ,- kr. årligt i aktuelt niveau. Ved arbejdsprøvningen er det beskrevet, at han grundet smerter ikke magter 2 timer dagligt, og funktionsniveauet er beskrevet som dårligt. Vi finder, at det ringe funktionsniveau primært skyldes smerter, og at den samlede erhvervsevnenedsættelse i forhold til indtægtsgrundlaget forud for skaden er på skønsmæssigt lidt mere end 3/4. Ved vurderingen af aktuelle skades betydning for erhvervsevnen har vi lagt vægt på, at er begrænset som følge af nakkeskuldersmerter samt hovedpine. Det er i den forbindelse vores vurdering, at den betydelige forværring af bevægeligheden i nakken, som finder sted, ikke kan henføres til skaden. Vi vurderer det usikkert, i hvilket omfang nakkeskaden. smertetilstand er forårsaget af Vi finder imidlertid, at nakkeskaden i et vist omfang har medvirket til det samlede smertebillede. Henset til den samlede funktionsbeskrivelse aktuelle skadefølger samt den omstændighed at det samlede smertebillede kun i nogen grad skyldes aktuelle skade, finder vi, at aktuelle skade isoleret set har nedsat erhvervsevne med skønsmæssigt 1/3. er- Vi vurderer i forlængelse af ovenstående, at aktuelle skade har nedsat hvenrsevne med skønsmæssigt 35 procent...." Sagen har været forelagt Retslægerådet, der har afgivet to erklæringer. Det fremgår af erklæringen af 29. september 2014: "... Spørgsmål 1: Retslægerådet bedes oplyse hvilken lidelse / hvilke lidelser svarende til ryggen (hele columma) sagsøger efter Rådets opfattelse led qf forud for færdselsuheldet? Rådet bedes begrunde svaret.

6 Side 6/20 Spørgsmål 2: Retslægerådet bedes oplyse hvilke gener den lidelse / de lidelser svarende til ryggen (hele columna) sagsøger efter Rådets opfattelse led af forud for færdselsuheldet gav anledning til? Rådet bedes begrunde svaret Ad spørgsmål 1 og 2: Symptomer i det aksiale skelet beskrevet forud for uheldet omfatter ømhed i lænd og højre sæderegion opstået efter fald (beskrevet umiddelbart efter hændelsen i skadestuenotat, jævnfør bilag V) og i egen læges journal , og (bilag Æ). Røntgenundersøgelse af lændehvirvelsøjlen og bækkenet : intet abnormt. Endvidere er (bilag Æ) beskrevet hovedpine ( er blevet mere generet af hovedpine ) og ømhed af nakke/skulderågsmuskulatur. På denne baggrund vurderer Retslægerådet, at sagsøger forud for uheldet på de angivne undersøgelsestidspunkter havde muskelømhed i lænde/sæde og nakke/skulder-regioner. Spørgsmål 3: Var den i svaret på spørgsmålene 1 og 2 beskrevne helbredsmæssige tilstand reversibel? Rådet bedes således oplyse om der efter Rådets opfattelse var tale om en varig tilstand eller ej, herunder om der var udsigt til med de muligheder der er for at en tilstand kan fluktuere, at tilstanden ikke ville bedres markant over tid. Rådet bedes begrunde svaret. Spørgsmål 4: Retslægerådet bedes oplyse om de gener svarende til ryggen (hele columna) sagsøger efter Rådets opfattelse led af forud for færdselsuheldet lægefaglig bedømt kan betegnes som beskedne med god prognose (god mulighed for remission). Rådet bedes oplyse, om Rådet finder det sandsynligt ud fra en ren lægefaglig vurdering, at remission ville være indtrådt. Retslægerådet bedes begrunde sit svar, herunder angive graden af sandsynlighed, gerne gennem angivelse af hvilke forhold der taler for respektive imod remission og om muligt en procentuel angivelse af sandsynlighedsgraden. Ad spørgsmål 3 og 4: Retslægerådet udtaler sig ikke om prognose. Spørgsmål 5: Er den i svaret på spørgsmålene 1 og 2 beskrevne helbredsmæssige tilstand forværret over tid siden færdselsuheldet? Er der i bekræftende fald tale om en forventelig udvikling eller er der tale om at tilstanden er forværret ved færdselsuheldet? Rådet bedes begrunde svaret samt om muligt angive graden af sandsynlighed.

7 Side 7/20 Ja. Ved færdselsuheldet pådrog sagsøger sig muskelømhed i nakkeregionen og havde objektivt, ved skadestuevurdering umiddelbart efter, nakkemuskelømhed med fri bevægelighed af nakkehvirvelsøjlen (bilag 3). Røntgenundersøgelse af nakkehvirvelsøjlen : intet abnormt. På denne baggrund vurderer Retslægerådet, at sagsøger ved uheldet pådrog sig muskelømhed i nakkeregionen, hvilket forud for uheldet ligeledes er beskrevet U- heldet har med stor sandsynlighed forværret sagsøgers smerter i nakkeregionen, hvorimod andre faktorer (som ikke kan identificeres i materialet) anses at have ført til de senere beskrevne tiltagende nakkesmerter. Symptomer beskrevet i andre kropsregioner end nakkemuskulaturen kan ikke tilskrives uheldet Spørgsmål 6: Retslægerådet bedes oplyse hvilken lidelse / hvilke lidelser svarende til armene (skulder, albue og / eller håndled m. m.) sagsøger efter Rådets opfattelse led af forud for færdselsuheldet? Rådet bedes begrunde svaret Spørgsmål 7: Retslægerådet bedes oplyse hvilke gener den lidelse / de lidelser svarende armene (skulder, albue og / eller håndled m. m.) sagsøger efter Rådets opfattelse led af forud for færdselsuheldet gav anledning til? Rådet bedes begrunde svaret Ad spørgsmål 6 og 7: Ømhed i begge albueregioner især venstre, tolket som epikondylit (irritation ved senetilhæftninger), er i materialet beskrevet fra Spørgsmål 8: Var den i svaret på spørgsmålene 6 og 7 beskrevne helbredsmæssige tilstand reversibel? Rådet bedes således oplyse om der efter Rådets opfattelse var tale om en varig tilstand eller ej, herunder om der var udsigt til med de muligheder der er for at en tilstand kan fluktuere, at tilstanden ikke ville bedres markant over tid. Rådet bedes begrunde svaret Spørgsmål 9: Retslægerådet bedes oplyse om de gener svarende til armene (skulder, albue og / eller håndled m.m.) sagsøger efter Rådets opfattelse led af forud for færdselsuheldet lægefaglig bedømt kan betegnes som beskedne med god prognose (god mulighed for remission). Rådet bedes oplyse, om Rådet finder det sandsynligt ud fra en ren lægefaglig vurdering, at remission ville være indtrådt Retslægerådet bedes begrunde sit svar, herunder angive graden af sandsynlighed, gerne gennem angivelse af hvilke forhold der taler for respektive imod remission og om muligt en procentuel angivelse af sandsynlighedsgraden. Ad spørgsmål 8 og 9: Retslægerådet udtaler sig ikke om prognose. Spørgsmål 10:

8 Side 8/20 Er den i svaret på spørgsmålene 6 og 7 beskrevne helbredsmæssige tilstand forværret over tid siden færdselsuheldet? Er der i bekræftende fald tale om en forventelig udvikling eller er der tale om at tilstanden er forværret ved færdselsuheldet? Rådet bedes begrunde svaret samt om muligt angive graden af sandsynlighed. Ja. Generne i albueregionerne har ikke relation til færdselsuheldet Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 5. Spørgsmål 11: Hvilke nye skader og/ eller forværring af eksisterende gener pådrog indstævnte sig ved færdselsuheldet Spørgsmål 12: Retslægerådet bedes oplyse, om rådet finder, at den påvirkning sagsøger var udsat for og dermed de læsioner han pådrog sig ved færdselsuheldet har medført andet og mere end en kortvarig og midlertidig helbredsmæssige gener eller om den har medført varige helbredsmæssige gener. Retslægerådet bedes begrunde sit svar herunder om muligt angive graden af sandsynlighed, herunder gennem angivelse af hvad der taler for respektive hvad der taler imod, at der har været tale om enten (1) kortvarige og midlertidige helbredsmæssige gener eller (2) en længerevarende og / eller varig helbredsmæssige gener. Spørgsmål 13: Retslægerådet bedes oplyse, om der består helt eller delvist symptomsammenfald mellem gener beskrevet forud for færdselsuheldet og gener beskrevet efter færdselsuheldet Er det muligt at adskille gener efter uheldet fra gener forud for uheldet? Rådet bedes begrunde sit svar, herunder særskilt angive hvori symptomsammenfaldet eller mangel på samme består. Spørgsmål 14: Retslægerådet bedes oplyse, om tilstanden som den senest er beskrevet i sagen overvejende er en følge af indstævntes forud bestående helbredstilstand og eventuelt senere tilkomne helbredsmæssige problemer der ikke er forårsaget af færdselsuheldet. Finder rådet i alle tilfælde, vurderet ud fra rådets almindelige lægefaglige erfaring, at helbredstilstanden forud for uheldet, uafhængig af færdselsuheldet ville have givet anledning til den i sagens akter beskrevne symptomatologi Ad spørgsmål 11, 12, 13 og 14: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 5. Spørgsmål 15: Foreligger der efter Retslægerådets opfattelse en psykisk problemstillinger herunder i form af psykisk udbygning af somatiske symptomer? Retslægerådet bedes begrunde sit svar herunder om muligt angive raden af sandsynlighed.

9 Side 9/20 Spørgsmål 16: Såfremt spørgsmål 15 besvares bekræftende bede det oplyst orn der efter Rådets opfattelse var tale om et færdselsuheld der var egnet til at forvolde psykisk skade. Det ønskes med andre ord oplyst, om Retslægerådet finder, at sagsøger ved uheldet blev udsat for en sådan traumatisk begivenhed eller situation af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur, at dette er årsag til den psykiske problemstilling. Retslægerådet bedes begrunde sit svar. Ad spørgsmål 15 og 16: Der er i materialet ikke beskrevet en psykisk problemstilling, der kan lægges til grund for en besvarelse. Spørgsmål 17: Giver sagen Retslægerådet anledning til bemærkninger? Nej. Spørgsmål A: Retslægerådet bedes oplyse. om sagsøger ved trafikulykken den 22. september 2009 har pådraget sig længerevarende og / eller varige gener. I bekræftende fald bedes Retslægerådet oplyse. hvilke længerevarende og eller varige egner ulykken den 22. september 2009 har bevirket. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 5...." Det fremgår af erklæringen af 20. januar 2015: "... Spørgsmål 18: Idet der henvises til Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 5, bedes Retslægerådets oplyse, om den muskelømhed som Retslægerådet finder at sagsøger pådrog sig ved færdselsuheldet den 22. september 2009 har forårsaget en varig forværring af sagsøgers smerter i nakkeregionen. Såfremt Retslægerådet besvarer spørgsmålet bekræftende, bedes Retslægerådets, for så vidt dette er muligt, beskrive sagsøgers nakketilstand forud for færdselsuheldet samt umiddelbart efter færdselsuheldet den 22. september 2009, for der igennem om muligt at kvantificere den varige forværring. Det bedes i tilknytning til besvarelsen af spørgsmålet oplyst, om der objektivt består en forskel på sagsøgers tilstand svarende til muskelømhed/smerter i nakkeregionen før og efter u- heldet den 22. september 2009, når samtidig bortses fra den ligeledes i besvarelsen af spørgsmål 5 beskrevne tiltagende tilstand med nakkesmerter, som Retslægerådet ikke mener er forårsaget af færdselsuheldet Spørgsmål 19: Idet der henvises til Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 5, hvoraf fremgår, at symptomer beskrevet i andre kropsregioner end nakkemuskulaturen ikke kan tilskrives færdselsuheldet den 22. september 2009, ønskes det oplyst, om den i sagens akter beskrevne udstråling til skuldrene samt hovedpine, da er forårsaget af færdselsuheldet eller er forårsaget af forud bestående sygelighed og/eller senere tilstødende men uheldet uvedkommende sygelig-

10 Side 10/20 hed. Retslægerådet bedes begrunde sit svar. Spørgsmål 20: Retslægerådet bedes oplyse, om sagsøger ved færdselsuheldet er påført en varig tilstand svarende til smerter i nakkeregionen der er værre end den forud for uheldet beskrevne, hvis bedømmelsen heraf ikke sker på selvrapporterede (subjektive) gener og udelukkende sker med afsæt i objektive fund. Retslægerådet bedes begrunde sit svar. Ad spørgsmål 18-20: Besvarelsen af spørgsmål 5 kan ikke præciseres yderligere. Der er baggrund for at konstatere, at sagsøger umiddelbart efter hændelsen havde nakkemuskelømhed og fri bevægelighed af nakkehvirvelsøjlen. Varigheden af denne muskelømhed udløst af hændelsen kan ikke afklares, men det er Retslægerådets opfattelse, at de senere udviklede forværrede smerter i nakken og smerteudvikling i andre regioner (herunder skuldre, hovedpine) er forårsaget af andre faktorer, som ikke kan identificeres i materialet. Der foreligger ikke en objektiv undersøgelse umiddelbart før hændelsen , som kan lægges til grund for besvarelsen af spørgsmåls 2. og 3. afsnit. I øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål 1 og 2. Spørgsmål B: I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 18, 3. afsnit bedes Retslægerådet oplyse, om det er en betingelse for at stille diagnosen whiplash syndrom/piskesmæld, at der er gjort objektive fund? Retslægerådet bedes uddybe sit svar. Spørgsmålet er af generel karakter og kan besvares: nej. Der henvises til lærebøger for detaljeret beskrivelse af lægefaglig bedømmelse af nakkesmerter, herunder nakkedistorsion. Spørgsmål C: I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 20 bedes Retslægerådet oplyse, om smerter normalt kan måles med objektive metoder. Retslægerådet bedes uddybe sit svar. Spørgsmålet er af generel karakter og kan besvares: smerter kan ikke i alle tilfælde bedømmes ved objektive metoder. Der henvises til lærebøger for detaljeret beskrivelse af lægefaglig bedømmelse af smerter...." Arbejdsskadestyrelsen afgav en vejledende udtalelse den 29. september 2015 og foretog en genvurdering den 20. januar Det fremgår af Arbejdsskadestyrelsens genvurdering følgende: "... Fastholdelse Center for Private Erstatningssager i Arbejdsskadestyrelsen afgav udtalelse i sagen den 29. september 2015, hvor det varige mén blev vurderet til 5 procent og erhvervsevnetabet til 25 procent.

11 Side 11/20 I har herefter anmodet om en genvurdering af méngraden og erhvervsevnetabet. Vi vurderer fortsat, at: Det varige mén er 5 procent Varigt mén Erhvervsevnetabet er 25 procent. Det varige mén er fortsat 5 procent Vi har ved vurderingen af méngraden for så vidt angår nakkesmerterne tolket Retslægerådets udtalelse således, at har fået nakkegener på grund af ulykken den 22. september Vi har yderligere vurderet i overensstemmelse med Retslægerådets udtalelse, at den senere forværring eller udvikling af disse nakkesmerter ikke kan forklares ved den påvirkning, som var udsat for ved ulykken den 22. september Det er herefter fortsat vores vurdering, at den påvirkning som var udsat for den 22. september 2009 kan begrunde et mén for nakkegener på 5 procent, men at den senere forværring, herunder fikseret nakke, ikke kan forklares af ulykken. Erhvervsevnetab Erhvervsevnetabet er fortsat 25 procent Vi har gennemgået sagen på ny med bemærkningerne. Erhvervsevnetabsvurderingen på 25 procent, som følge af ulykken den 22. september 2009, er foretaget på baggrund af en skønsmæssig vurdering. Det er indgået i denne vurdering, at er bevilget førtidspension i november 2011 efter ulykken den 22. september 2009 på grund af sine samlede helbredsmæssige gener, herunder også de nakkegener, som vi vurderer kan henføres til ulykken. Det er i forlængelse heraf og på baggrund at de kommunale oplysninger om funktionsbegrænsninger vores vurdering, at de nakkegener, som er blevet påført som følge af skaden, er medvirkende årsag til det samlede funktionstab, og til at er udtrådt af arbejdsmarkedet og er blevet bevilget førtidspension. Vurderingen på 25 procent erhvervsevnetab er et udtryk for en skønsmæssig vurdering, hvor der også er taget højde for, at har andre ikke skaderelaterede gener, der påvirker hans funktionsniveau i betydeligt omfang. Vi finder ikke, at indsigelserne giver anledning til en ændret fortolkning eller til et ændret skøn. Vi fastholder derfor vores udtalelse af 29. september 2015 med ovenstående kommentarer...." Parternes synspunkter Sagsøger,, har i påstandsdokument af 18. januar 2016 anført

12 Side 12/20 følgende: "... Principalt gøres det gældende, at har løftet bevisbyrden for, at der er årsagssammenhæng mellem trafikulykken den 22. september 2009 og forværringen af hans nakkegener svarende til et varigt mén på 5 %, jf. indholdet i sagens lægelige bilag 3-12, indholdet i Retslægerådets besvarelser af 29. september 2014 og 20. januar 2015 samt indholdet i Arbejdsskadestyrelsens nye vejledende udtalelse i bilag 23. I den forbindelse henvises der til, at der foreligger dokumentation for både straks- og brosymptomer i det foreliggende lægelige materiale (bilag 3-12), og at både de undersøgende og behandlende læger samt Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen har vurderet, at som følge af trafikulykken den 22. september 2009 har pådraget sig en varig forværring af sine forudbestående nakkegener. Det bestrides, at - efter skadestuebesøget på Traumeafdelingen på den 22. september først skulle have kontaktet læge 10 dage efter med generne. Af skadestuejournalen af 22. september 2009 (bilag 3) fremgår det, at blev indbragt med ambulance til traumecentret på i København, hvor han havde ondt i baghovedet samt tendens til kvalme, ligesom han havde smerte ved berøring af nakkehvirvler samt smerter strålende til hele baghovedet. Desuden fremgår det af sagens bilag 4, at den 26. september kun få dage efter trafikulykken - rettede henvendelse til vagtlægen, da han fortsat havde mange helbredsmæssige gener som følge af trafikulykken den 22. september 2009: Nu fortsat ondt i nakke og hv.p. trods ibumetin 600 mg x3. Ingen opkast. Supl. med dolol. Handling: Visitation med recept. Det er således ikke korrekt, når sagsøgte anfører, at først opsøgte læge 10 dage efter skadestuebesøget den 22. september Igen den 1. oktober 2009 og den 6. november 2009 havde kontakt til egen læge på grund af følgerne efter trafikulykken den 22. september 2009 (bilag 4). Der er således dokumentation for strakssymptomer efter trafikulykken den 22. september Endvidere fremgår det af sagens bilag 5-12, at - trods forskellige undersøgelser og behandlingstiltag - fortsat døjede med gener efter trafikulykken den 22. september Der foreligger således tillige de fornødne brosymptomer, idet -

13 Side 13/20 gener, som opstod i forbindelse med trafikulykken den 22. september 2009, har været til stede hele tiden. Dette støttes af Retslægerådets vurdering, jf. rådets besvarelse af spørgsmål 5: Ja. Ved færdselsuheldet pådrog sagsøger sig muskelømhed i nakkeregionen og havde objektivt, ved skadestuevurderingen umiddelbart efter, nakkemuskelømhed med fri bevægelighed af nakkehvirvelssøjlen... På denne baggrund vurderer Retslægerådet, at sagsøger ved uheldet pådrog sig muskelømhed i nakkeregionen, hvilket forud for uheldet ligeledes er beskrevet Uheldet har med stor sandsynlighed forværret sagsøgers nakkesmerter. Desuden støttes det af Arbejdsskadestyrelsen, som i den efterfølgende udtalelse af 29. september 2015 (bilag 23) - på baggrund af Retslægerådets besvarelse - vurderede varige mén som følge af ulykken den 22. september 2009 til 5 %: Ved vurderingen af det varige mén har vi lagt vægt på, når Retslægerådets vurdering inddrages, at har følger efter skaden i form af nakkesmerter. Vi har fastsat det varige mén med udgangspunkt i vores vejledende méntabel: Efter tabellens punkt B vurderes lette, daglige nakkesmerter uden eller med let bevægeindskrænkning, til 5 procent. Vi vurderer, at de nakkegener, der kan relateres til u- lykken den 22. september 2009 svarer til dette punkt i méntabellen. Vi vurderer derfor, at skaden den 22. september 2009 har medført et varigt mén på 5 procent. Vi er opmærksomme på, at nakkesmerter er beskrevet kraftigere end angivet i tabellens punkt B.1.1.1, men vi vurderer ikke, at der er sammenhæng mellem den påvirkning, som var udsat for ved ulykken den 22. september 2009 og de beskrevne betydelige gener fra nakken, herunder fikseret nakke. Det bemærkes, at Arbejdsskadestyrelsen, jf. Styrelsens interne lægeark (bilag 24), har lagt Retslægerådets besvarelse til grund ved vurderingen, og at Styrelsen herefter vurderer, at nakkegener som følge af trafikulykken den 22. september 2009 alene udgør 5 %, idet Arbejdsskadestyrelsen foretager fradrag for de forudbestående og konkurrerende gener. På baggrund heraf gøres det gældende, at varige mén som følge af trafikulykken den 22. september 2009 skal fastsættes til 5 %, jf. Arbejdsskadestyrelsens udtalelse af 29. september 2015 (bilag 23). Det gøres endvidere gældende, at har løftet bevisbyrden for, at der er årsagssammenhæng mellem trafikulykken den 22. september 2009 og hans erhvervsevnetab svarende til 25 %, jf. indholdet i sagens bilag 3-12 (lægelige akter), bilag G-H samt bilag (kommunale akter), bilag 22 (økonomiske akter), indholdet i Retslægerådets besvarelser af 29. september 2014 og 20. januar 2015 samt indholdet i Arbejdsskadestyrelsens nye vejledende udtalelse i bilag 23. Herunder gøres det gældende, at ulykken den 22. september 2009 har været medvirkende årsag til, at blev tilkendt førtidspension med virkning fra den 1. november Det bestrides, at der er grundlag for at konkludere, at ikke ville være kommet i arbejde igen, såfremt ulykken den 22. september 2009 ikke var sket.

14 Side 14/20 I den forbindelse henvises der til, at der er dokumentation for, at har været i gennem en yderst skånsom og relevant arbejdsprøvning, som bl.a. ikke er lykkedes på grund af følgerne efter ulykken den 22. september 2009, samt at efterfølgende ved afgørelse af 19. oktober 2011 blev tilkendt førtidspension med virkning fra 1. november 2011, bl.a. på grund af følgerne efter trafikulykken den 22. september 2009, jf. bilag G-H samt bilag Af Kommunes afgørelse af 19. oktober 2011 om tilkendelse af førtidspension til fremgår således (bilag 14 side 2): Grundlag for afgørelse: Der er ved afgørelsen lagt vægt på det oplyste om dine helbredsforhold, herunder at du lider af svære følger efter trafikuheld. Der er også lagt vægt på, at du har deltaget i smertebehandlingsforløb på Sygehus. Der er ikke yderligere behandlingsmuligheder. Der er endelig lagt vægt på det oplyste om dit afprøvningsforløb på BOMI, hvor det fremgår, at du maksimalt har kunnet arbejde 2 timer dagligt med flere pauser, så arbejdstiden sammenlagt var maksimalt 45 min. dagligt, at der var taget de relevante skånehensyn, og at du i forløbet måtte sygemelde dig, da du ikke kunne medvirke i forløbet.. Også Arbejdsskadestyrelsen har to gange vurderet, at en ikke ubetydelig del af varige erhvervsevnetab skyldes følgerne efter trafikulykken den 22. september I den nye udtalelse af 29. september 2015 (bilag 23) - på bagrund af Retslægerådets besvarelse - vurderer Arbejdsskadestyrelsen erhvervsevnetab som følge af ulykken den 22. september 2009 til 25 %: Vi har ved vurderingen af erhvervsevnetabet lagt vægt på, at forsøg på at vende tilbage til arbejdsmarkedet via arbejdsprøvning ikke er lykkedes på grund af helbredsmæssige gener. Vi har desuden lagt vægt på, at samlede helbredsmæssige forhold. er bevilget førtidspension på grund af de Vi vurderer på den baggrund og på baggrund af sagens sociale og lægelige oplysninger, at erhvervsevne er påvirket af følgerne efter ulykken, men at den også er påvirket af andre helbredsmæssige forhold, herunder ryggener, skuldergener og hovedpine, der ikke kan relateres til aktuelle ulykke. Ved vurderingen af aktuelle skades betydning for erhvervsevnen har vi lagt vægt på, at er begrænset som følge af nakkesmerter, men at den senere betydelige forværring af nakkegenerne ikke kan relateres til ulykken. Det er imidlertid vores vurdering, at varigt vil have visse erhvervsmæssige begrænsninger på grund af de nakkegener, der kan henføres til ulykken den 22. september Det er desuden vores vurdering, at følgerne efter ulykken har været medvirkende årsag til, at er udtrådt af arbejdsmarkedet og er bevilget førtidspension. Vi skønner, at erhvervsevne samlet set er nedsat med lidt mere end 3/4. På baggrund af det samlede genebillede, hvoraf nakkegenerne som følge af ulykken den 22.

15 Side 15/20 september 2009 kun udgør en mindre del, finder vi, at følgerne efter ulykken kun kan begrunde en mindre del af den samlede funktionsnedsættelse. Vi vurderer derfor, at skaden den 22. september 2009 kan begrunde et erhvervsevnetab på skønsmæssigt 25 procent.. Det bemærkes, at Arbejdsskadestyrelsen har lagt Retslægerådets besvarelse til grund, jf. Styrelsens interne lægeark (bilag 24), og at Styrelsen vurderer, at der alene er årsagssammenhæng mellem trafikulykken den 22. september 2009 og et erhvervsevnetab sv.t. 25 %, selvom nu er tilkendt førtidspension, idet Arbejdsskadestyrelsen ligeledes her foretager fradrag for de forudbestående og konkurrerende gener. På baggrund af den lægelige dokumentation (herunder Retslægerådets besvarelse) sammenholdt med resultaterne af arbejdsprøvningerne og forløbet ved Kommune, herunder tilkendelsen af førtidspension samt Arbejdsskadestyrelsens nye udtalelse, hvor Retslægerådets besvarelse er lagt til grund, gøres det gældende, at erhvervsevnetab som følge af ulykken den 22. september 2009 skal fastsættes til 25 %. Desuden gøres det gældende, at Arbejdsskadestyrelsens vurdering i den nye vejledende udtalelse af 29. september 2015 (bilag 23) af varige mén til 5 % samt erhvervsevnetab til 25 % som følge trafikulykken den 22. september 2009 er korrekt, idet Styrelsen ved vurderingen har været opmærksom på forudbestående og konkurrerende gener, og idet Arbejdsskadestyrelsen har foretaget fradrag herfor, hvilket er i overensstemmelse med Retslægerådets besvarelser af 29. september 2014 og 20. januar I den forbindelse gøres det samtidig gældende, at Arbejdsskadestyrelsens fortolkning af Retslægerådets besvarelser omkring årsagssammenhængen mellem trafikulykken den 22. september 2009 og varige gener er korrekt, idet Arbejdsskadestyrelsen har lagt til grund, at Retslægerådet har vurderet, at pådrog sig en forværring af sine forudbestående nakkegener ved trafikulykken den 22. september 2009, jf. Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 5. Det gøres gældende, at sagen har været tilstrækkeligt oplyst i de lægelige, kommunale og økonomiske akter på tidspunktet for Arbejdsskadestyrelsens vurdering, idet Arbejdsskadestyrelsen - ligesom Retslægerådet - har været i besiddelse af alt relevant lægeligt materiale fra egen læge og diverse behandlere for perioden Desuden har der foreligget dokumentation for, at har været igennem en yderst skånsom og relevant arbejdsprøvning, som bl.a. ikke er lykkedes på grund af følgerne efter ulykken den 22. september 2009, samt at efterfølgende ved afgørelse af 19. oktober 2011 blev tilkendt førtidspension med virkning fra 1. november 2011, bl.a. på grund af følgerne efter trafikulykken den 22. september Endelig har Arbejdsskadestyrelsen været i besiddelse af Retslægerå-

16 Side 16/20 dets besvarelser af den 29. september 2014 og den 20. januar Det gøres således gældende, at der ikke foreligger et fornødent sikkert grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering i den nye udtalelse af 29. september 2015 (bilag 23) både vedrørende det varige mén og erhvervsevnetabet. Endvidere gøres det gældende, at krav på godtgørelse og erstatning skal opgøres som foretaget i sagens bilag 25. Herunder gøres det gældende, at årslønnen, jf. opgørelsen i bilag 25, skal opgøres skønsmæssigt til kr ,00 i 2012-niveau efter Erstatningsansvarslovens 7, stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at indtægt har været meget svigende i årene før aktuelle trafikulykke den 22. september 2009, idet der i årene har været perioder med arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge. Desuden ophørte virksomhed pr. 30. juni Årslønnen skal derfor fastsættes skønsmæssigt, jf. Erstatningsansvarslovens 7, stk. 2, idet indtægter i året forud for trafikulykken den 22. september 2009 ikke giver et retvisende billede af værdien af hans arbejdskraft på ulykkestidspunktet. For så vidt angår sagsøgtes udregninger i påstandsdokumentet af 13. januar 2016, gør sagsøger opmærksom på, at virksomhed ophørte 6 måneder inde i år 2009 (jf. bilag 22), men at han på grund af en faldulykke den 6. juni 2009 allerede blev sygemeldt denne dag. Resultatet for 2009 svarer derfor kun til 5 måneder og 6 dage, svarende til 5,20 måneder. Dette giver en helårlig indtjening efter omregning på i alt kr ,46 (kr ,00 /5,20 mdr. * 12 mdr.). Sagsøgtes beregning af den helårlige indtjening i 2009 efter omregning er således ikke korrekt, idet den er opgjort til kr ,00 af sagsøgte (46.392,00 / 7 mdr. * 12 mdr.). Det nærmeste år forud for ulykken, hvor arbejdede stort set hele året er 2008, hvor han havde et overskud i virksomheden på kr ,00. Hertil kommer en periode på 14 dage, hvor han modtog arbejdsløshedsdagpenge, og hvor han altså også stod til rådighed for arbejdsmarkedet, hvorfor resultatet skal opreguleres også for denne periode. Opreguleres resultatet til et helt år, udgør resultatet i 2008 i alt kr ,52 (kr ,00 / 11,5 mdr. * 12 mdr.). Dette ligger under den anvendte årsløn i 2009-niveau på kr ,50 (jf. bilag 25, side 3) I 2007 havde ikke noget overskud i virksomheden, men det betyder naturligvis ikke, at værdien af hans arbejdskraft i 2007 var kr. 0,00 (som anvendt af sagsøgte). Årslønnen må derfor fastsættes skønsmæssigt for

17 Side 17/20 dette år, og det samme gør sig gældende for 2006, hvor der både har været et positivt resultat og en arbejdsløshedsperiode, hvorfor årslønnen skal omregnes til et helt år. Det positive resultat i 2006 vedrører indtjening i perioden 1. januar til og med 10. juni 2006 (jf. bilag 17 side 3), svarende til 5 måneder og 10 dage, altså 5 1/3 måned (og ikke som anført af sagsøgte 5 2/3 måned). Opreguleres resultatet til et helt år, udgør resultatet i 2006 i alt kr ,70 (kr ,00 / 5,33 mdr. * 12 mdr.). I 2005 havde på kr ,00. År et helt år uden offentlig ydelse med et resultat 2005 Kr , Kr ,70 Resultat omregnet til hele år 2007? skønsmæssig fastsættelse af værdien af arbejdskraft, jf. nedenfor* (**Kr ,01) 2008 Kr , Kr ,46 Hvis man ved en gennemsnitsberegning af indkomsten i årene u- delader 2007, fås en årlig indtægt på: (Kr , , , ,46 = Kr ,68 / 4 år) = Kr ,42. *Hvis man fastsætter årslønnen i 2007 skønsmæssigt ud fra f.eks. et gennemsnit af indtægten i to år forud, fås: (Kr ,00 kr ,70 / 2 år) = kr ,35. Herefter fås en gennemsnitlig indtægt for år på (Kr , , , ,46 = Kr ,03 / 5 år) = Kr ,01** Ved beregning af erhvervsevnetabserstatning med den gennemsnitlige årsløn for (når resultatet omregnes til fulde år) fås: (ved kr ,00** afrundet) en erhvervsevnetabserstatning på kr ,00. resultater i årene før ulykken ligger altså - efter opregulering til fulde år, jf. ovenfor - tæt på den opgjorte og anvendte årsløn, jf. sagens bilag 25 på godt kr ,50 før opregulering. I 2012-niveau svarer dette til kr., hvilket også er i tråd med Arbejdsskadestyrelsens vurdering, jf. det anførte i udtalelse af 28. august 2012 (bilag 17, side 6): Vi finder, at uden ryg- og nakkeskaden sandsynligvis ville have fortsat med at arbejde i butik til en indtægt på omkring ,00 kr. årligt i aktuelt niveau.. Anvendes tallene i Arbejdsskadestyrelsens udtalelse - intervallerne kr , ,00 - opnås følgende erhvervsevnetabserstatning:

18 Side 18/20 Årsløn Erhvervsevnetabserstatning (25 %) Kr ,00 Kr ,00 Kr ,00 Kr ,00 Kr ,00 Kr ,00 Kr ,00 Kr ,00 Den anvendte årsløn, jf. bilag 25, er derfor ikke opgjort for højt. Samlet gøres det gældende, at Topdanmark Forsikring A/S således skal betale det påstævnte beløb med tillæg af renter. Subsidiært gøres det gældende, at Topdanmark Forsikring A/S skal betale godtgørelse og erstatning til på baggrund af et efter rettens skøn mindre fastsat beløb med tillæg af renter...." Sagsøgeren har endvidere til yderligere støtte for anbringendet om årsagsforbindelse mellem trafikulykken og nakkegener henvist til Arbejdsskadestyrelsens genvurdering af 20. januar Sagsøgte, Topdanmark Forsikrings A/S, har i påstandsdokument af 13. januar 2016 anført følgende: "... På det i sagen foreliggende grundlag er der intet som helst der skaber blot formodning om, at sagsøger skulle have slået hovedet og pådraget sig et varigt hoved og / eller nakketraume. Det er påfaldende, at sagsøger først retter henvendelse til egen læge 10 dage efter skadestuebesøget, hvor der kun er registreret ganske beskedne og i øvrigt typisk reversible gener. Dette skal sammenholdes med, at sagsøger i øvrigt, så vidt sagsøgte kan bedømme, netop har søgt læge, når han mente, at dette var påkrævet. Dette skal dernæst sammenholdes med Retslægerådets erklæringer og det om forudbestående gener samt efterfølgende forværring i sagens akter oplyste. Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det på det foreliggende grundlag gældende, at at sagsøger skal bevise, at han kom til skade ved uheldet, sagsøger skal bevise, at skaderne han pådrog sig, har forvoldt varige gener,

19 Side 19/20 at at at at at at at sagsøger skal bevise, at generne kan begrunde et selvstændigt varigt mén, sagsøger skal bevise, at generne kan begrunde et varigt funktionstab, der har forvoldt økonomisk skade svarende til et selvstændigt erhvervsevnetab på 15% eller derover, det vil sige, at han skal bevise, at han, hvis han ikke var blevet involveret i uheldet, ville være genindtrådt på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår, sagsøger ikke har været udsat for en påvirkning, der kan forvolde skade som beskrevet, bl.a. fordi der er tale om, at sagsøger som fører af sit køretøj påkører det andet køretøj, (netop ikke påkørsel bagfra), der ikke i de lægelige sagsakter er fornøden dokumentation for - i tidstro tilknytning til uheldet at de gener, som sagsøger hævder er en følge af uheldet, er forårsaget heraf, der er ikke i de lægelige sagsakter er tidstro og relevante oplysninger om alvorlige skader, der kan begrunde de i sagens akter beskrevne gener svarende til nakken m.m., selv hvis dette måtte være tilfældet, da er der ikke forvoldt et varigt tab af erhvervsevne og der således er grundlag til at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering, der dels beror på en forkert vurdering af spørgsmålet om årsagssammenhæng, dels en åbenbart forkert vurdering af sagsøgers arbejdsmarkedspotentiale forud for uheldet. Sagsøgers havde ikke udsigt til en varig tilknytning til arbejdsmarkedet på skadestidspunktet. Hvis han ikke var kommet til skade, ville han alligevel ikke være kommet i arbejde...." Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed. Rettens begrundelse og afgørelse Det fremgår af sagen, at sagsøgeren forud for uheldet var sygemeldt grundet en tennisalbue samt en rygskade som følge af et fald i juni Efter bevisførelsen lægger retten herefter til grund, at sagsøgeren inden uheldet havde alvorlige helbredsmæssige problemer.

20 Side 20/20 Det er en betingelse for, at sagsøgeren kan få medhold i sit krav mod Topdanmark Forsikring, at sagsøgeren godtgør, at den kroniske smertetilstand er forårsaget af færdselsuheldet. Ved vurderingen af, om der er ført bevis for årsagsforbindelse mellem sagsøgerens tilstand og færdselsuheldet, må der tages hensyn til karakteren af færdselsuheldet, hvor det er sagsøgeren, der påkører en anden bil forfra, med fremadkastning af hovedet til følge samt til oplysningerne om sagsøgerens helbredstilstand forud for uheldet. Efter Retslægerådet svar på spørgsmålene 5 og er de senere udviklede forværrede smerter i nakken og smerteudvikling i andre regioner (herunder skuldre, hovedpine) forårsaget af andre faktorer, som ikke kan identificeres i materialet. På denne baggrund findes det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at sagsøgerens nuværende tilstand er en følge af færdselsuheldet. Det kan ikke føre til en anden bedømmelse, at Arbejdsskadestyrelsen har vurderet årsagsforbindelsen anderledes på baggrund af Retslægerådets svar. Som følge af det anførte tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge. Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt et passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand med kr. (beløbet er incl. moms). Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Topdanmark Forsikring A/S, frifindes. Sagsøgeren,, skal inden 14 dage betale til Topdanmark Forsikring A/S sagens omkostninger med kr. De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens 8a. Sanne Bager dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. Københavns Byret, den 15. marts Lisbeth Deckers Nielsen, afdelingsleder