Rapport om senkomplikationer ved fedmeoperationer i Danmark

Transkript

1 SUM Juli 2012 Rapport om senkomplikationer ved fedmeoperationer i Danmark Introduktion Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejdede i juni 2011 et kommissorium for Henrik Kehlet, Lars Naver og evt. senere med Sten Madsbad med det formål at analysere langtidskomplikationerne efter fedmekirurgi i Danmark, og i tillæg de tidlige komplikationer i perioden 1. juni 2006 til 30. juni Opgaven tænktes udført som et registerstudie baseret på data fra Landspatientregistret. Udvalget skal beklage, at der har været forsinkelser i projektet primært ved udtrækkene fra Sundhedsstyrelsen, hvor Henrik Kehlet og Lars Naver havde afsat tid sommer/tidlig efterår 2011, men hvor det komplette udtræk først blev færdiggjort senere, hvor arbejdsgruppen var optaget af andre presserende opgaver. I nedenstående opresumeres resultaterne af undersøgelsen. Kapitel 1: Fedmekirurgi i DK 1. juni juni 2011 Der er foretaget LPR-udtræk på operationskoder som anført i boks 1 og efterfølgende opdelt i operationstyper (boks 2). Boks 1. Oversigt over indgrebskoder, der indgår i dataudtrækket. SKS-kode og betydning KJDF00 Gastroplastik KJDF01 Laparoskopisk gastroplastik KJDF10 Gastric bypass KJDF11 Laparoskopisk gastric bypass KJDF20 Gastric banding KJDF21 Laparoskopisk gastric banding KJDF32 Gastroskopisk indføring af ekspanderende fremmedlegeme i mavesæk KJDF96 Anden volumenindskrænkende operation på mavesæk KJDF97 Anden laparoskopisk volumenindskrænkende operation på mavesæk KJDF98 Anden gastroskopisk volumenindskrænkende operation på mavesæk 1

2 Boks 2. Oversigt over de udvalgte indgreb, som de betegnes i det følgende opdelt i indgrebstyperne banding, bypass og volumenindskrænkende operation. Betegnelse Banding Bypass Volumenindskrænkende operation SKS-kode KJDF20 Gastric banding KJDF21 Laparoskopisk gastric banding KJDF10 Gastric bypass KJDF11 Laparoskopisk gastric bypass KJDF96 Anden volumenindskrænkende operation på mavesæk KJDF97 Anden laparoskopisk volumenindskrænkende operation på mavesæk I tabel 1A og 1B ses, at antallet af fedmeoperationer (alle (1A) og primære (1B)) er steget eksponentielt fra 357 operationer i andet halvår 2006 til operationer i 2010, og i først halvår 2011, sidstnævnte betydelige fald er svarende til den udmeldte ændring i operationsindikationen. Udviklingen over de 5 år har klart vist, at laparoskopisk gastric banding stort set er elimineret og at de resterende operationer i praksis alene består af laparoskopisk gastric bypass (i overensstemmelse med internationale retningslinjer). Som det fremgår af tabel 1D, har laparoskopisk banding overvejende været udført på enkelte hospitaler (Glostrup Hospital og Aarhus Sygehus), men i langt mindre grad på øvrige hospitaler, et forhold der burde have været diskuteret på nationalt plan indtil disse operationer stort set blev elimineret efter Som det fremgår af tabel 1D, udførtes langt flertallet (ca. 90 %) af bypassoperationerne på to institutioner (Privathospitalet Hamlet og Privathospitalet Mølholm og til dels EIRA Privathospitalet Skejby) en aktivitet, der har vist optimale tidlige operationsresultater også i international sammenhæng (se senere). I første halvår af 2011 er aktiviteten på disse 3 steder faldet dramatisk og nu med udførelse af fedmeoperationer i suboptimalt antal på en række andre sygehuse. Denne udvikling illustrerer et betydeligt potentielt kvalitetsproblem, da Sundhedsstyrelsen har fastlagt krav til operatør- og afdelingsvolumen for at sikre kvaliteten. Sammenfattende er der behov for nøje monitorering af behandlingskvaliteten på landsplan fremover. 2

3 Tabel 1A. Opgørelse af årligt antal fedmeoperationer fordelt på indgrebskode. I denne tabel opgøres antallet af indgreb dvs. at der tælles koder (dog max 1 kode pr. operationsdato pr. person mens samme person godt kan indgå i opgørelsen flere gange i tilfælde af at de er opereret mere end 1 gang). Operation, antal indgreb 2006 (2.h) (1.h) KJDF00 Gastroplastik KJDF01 Laparoskopisk gastroplastik KJDF10 Gastric bypass KJDF11 Laparoskopisk gastric bypass KJDF20 Gastric banding KJDF21 Laparoskopisk gastric banding KJDF32 Gastroskop. indføring af ekspanderende frem.leg. i mavesæk KJDF96 Anden volumenindskrænkende operation på mavesæk KJDF97 An. laparoskop. volumenindskrænkende op. på mavesæk KJDF98 An. gastroskop. volumenindskrænkende op. på mavesæk I alt Kilde: Landspatientregisteret 1. december 2011 Anmærkning: der tages forbehold for foreløbige tal for

4 Tabel 1B. Opgørelse af årligt antal primære fedmeoperationer fordelt på indgrebskode. I denne tabel opgøres primærindgreb dvs. at der højest tælles 1 kode pr. person (den først forekommende operationsdato/-kode er gældende). At tallene i denne tabel er lidt lavere end i ovenstående tabel, betyder således at et fåtal af patienter får lavet mere end 1 fedmeoperation i perioden. Operation, antal primærindgreb 2006 (2.h) (1.h) KJDF00 Gastroplastik KJDF01 Laparoskopisk gastroplastik KJDF10 Gastric bypass KJDF11 Laparoskopisk gastric bypass KJDF20 Gastric banding KJDF21 Laparoskopisk gastric banding KJDF32 Gastroskop. indføring af ekspanderende frem.leg. i mavesæk KJDF96 Anden volumenindskrænkende operation på mavesæk KJDF97 An. laparoskop. volumenindskrænkende op. på mavesæk KJDF98 An. gastroskop. volumenindskrænkende op. på mavesæk I alt Kilde: Landspatientregisteret 1. december 2011 Anmærkning: der tages forbehold for foreløbige tal for

5 Tabel 1D. Opgørelse af årligt antal primære fedmeoperationer fordelt på sygehuse. I denne tabel opgøres det samlede årlige antal primærindgreb på det opererende sygehus. Sygehus Primæroperation 2006 (2.h) (1.h) Banding Hvidovre Hospital Bypass Vol.indskrænkende opr Banding Privathospitalet Hamlet Bypass Vol.indskrænkende opr Banding Glostrup Hospital Bypass Vol.indskrænkende opr Center for Rygkirurgi A/S Bypass Region Sjællands Sygehusvæsen OUH Odense Universitetshospital Bypass Vol.indskrænkende opr Banding Bypass OUH Svendborg Sygehus Bypass Sygehus Fyn Vol.indskrænkende opr

6 Sydvestjysk Sygehus Bypass Privathospitalet Mølholm Banding Bypass Banding Aarhus Sygehus Bypass Vol.indskrænkende opr Banding eira Privathospitalet Skejby Bypass Vol.indskrænkende opr Regionshospitalet Viborg, Skive Bypass Banding Ålborg Sygehus Bypass Kilde: Landspatientregisteret 1. december 2011 Anmærkning: der tages forbehold for foreløbige tal for Vol.indskrænkende opr

7 Kapitel 2. Nye fedmekirurgiske indgreb Der er i hele opgørelsesperioden udført 169 nye fedmeoperationer hos patienter der tidligere er fedmeopereret (1,4 %) (Tabel 2A). 120 af disse (70 %) er efter primær gastric banding operation, selvom antallet af banding operationer kun udgør 5 % af det samlede antal fedmeoperationer. Dvs. at 120/613 = 20 % af banding operationerne er blevet omopereret. Den nye operation har været enten en ny banding operation eller en konverteringsoperation til gastric bypass. Tabel 2A. Opgørelse af ny efterfølgende fedmeoperation fordelt på primære fedmeoperation (samlet over perioden 1. juli juni 2011). I denne tabel opgøres nye indgreb ud fra primærindgrebet (den først forekommende operationsdato/-kode er gældende). Der kan forekomme 0 nye operationer pr. person/primæroperation. Operation, primærindgreb Ny bypass Ny banding Ny volumenindskrænkende operation Banding Bypass Vol.indskrænkende opr I alt Kilde: Landspatientregisteret 1. december 2011 Anmærkning: bemærk at der er forskel i opfølgningsperioden efter primæroperation. Der tages forbehold for foreløbige tal for Med en så høj re-operationsrate efter gastric banding er det glædeligt at se, at antallet af primære banding operationer er for hastigt nedadgående, i overensstemmelse med internationale retningslinjer. Behovet for et revisions kirurgisk indgreb for fedme efter gastric bypass er meget beskedent (0,4 %) i overensstemmelse med bedste internationale resultater. Re-operationsraten er generelt meget lav på både de offentlige og de private sygehuse. To offentlige afdelinger skiller sig ud (Glostrup og Aarhus), som har en re-operationsrate på over 10 %, hvilket skyldes, at disse afdelinger tidligere har udført forholdsvis mange gastric banding operationer. 7

8 Det fremgår også af opgørelsen, at de private sygehuse ikke har eksporteret re-operationerne til de offentlige sygehuse. Antallet af gastric sleeve operationer er lavt (< 1 %). Operationen anvendes stort set som en alternativ procedure såfremt gastric bypass ikke kan gennemføres af medicinske eller tekniske årsager, i overensstemmelse med internationale retningslinjer. Kapitel 3. Komplikationer efter primæroperation. Vi har primært ønsket at se på de tidlige og de sene kirurgiske komplikationer efter fedmekirurgi, hvorfor søgningen på komplikationsrelaterede operationer er begrænset til SKS koderne KG, KJ, KQ og KU inden for de kirurgiske specialer 030 til 034 (Boks 3 og Boks 4). 8

9 Boks 3. Procedurekapitler, der inkluderes i hhv. step 1 og 2 i opfølgningen af komplikationsrelaterede operationer. Kapitel SKS-kode Speciale Inkl. i step 1 Inkl. i step 2 A KA* Operationer på nervesystemet X B KB* Operationer på endokrine organer X C KC* Operationer på øjet og øjenomgivelser X D KD* Operationer på øre, næse hals og strubehoved X E KE* Operationer på tænder, kæber, mund og svælg X F KF* Operationer på hjerte og store intrathoracale kar X G KG* Operationer på brystvæg, pleura, mediastinum, diafragma, trachea, bronchier og lunger X X H KH* Operationer på mammae X J KJ* Operationer på fordøjelsesorganer og milt X X K KK* Operationer på urinveje, mandlige genitalier og retroperitonealt væv X L KL* Operationer på kvindelige genitalia X M KM* Obstetriske operationer X N KN* Operationer på bevægeapparatet X P KP* Operationer på perifere kar og lymfesystemet X Q KQ* Operationer på hud og subkutant væv X X T KT* Punkturer, punktionsbiopsier og mindre operationer X 9

10 U KU* Endoskopi gennem naturlige åbninger X X Y KY* Udtagning af væv til transplantation X Z KZ* Tillægskoder X Boks 4. Specialer, der inkluderes i step 2. SKS-specialekode Speciale 030 Kirurgi 032 Kirurgisk gastroenterologi 033 Plastikkirurgi 034 Thoraxkirurgi 10

11 I tiden efter et fedmekirurgisk indgreb foretages en række forskellige kirurgiske indgreb (tabel 3A), som ikke nødvendigvis har relation til det fedmekirurgiske indgreb. I Tabel 3B er opgjort operationer indenfor kategorierne KG, KJ, KQ og KU. Specielt er optalt operationer for forskellige typer af interne abdominale hernier, hvoraf der er 611 efter bypass (5,3 %) og 8 efter banding (1,3 %), der er kodet som hernie. 11

12 Tabel 3A. Opgørelse af efterfølgende operationer efter primæroperationstype step 1 (inkl. operationer fra alle procedurekapitler). Der kan forekomme flere indgrebskoder på samme operationsdato alle er opgjort her. Operation efter fedmeoperation Efter bypass Efter banding Efter vol.indskr.opr. KA Operationer på nervesystemet KB Operationer på endokrine organer KC Operationer på øjet og øjenomgivelser KD Operationer på øre, næse hals og strubehoved KE Operationer på tænder, kæber, mund og svælg KF Operationer på hjerte og store intrathoracale kar KG Operationer på brystvæg, pleura, mediastinum, diafragma, trachea, bronchier og lunger KH Operationer på mammae KJ Operationer på fordøjelsesorganer og milt KK Operationer på urinveje, mandlige genitalier og retroperitonealt væv KL Operationer på kvindelige genitalia KM Obstetriske operationer KN Operationer på bevægeapparatet KP Operationer på perifere kar og lymfesystemet KQ Operationer på hud og subkutant væv KT Punkturer, punktionsbiopsier og mindre operationer KU Endoskopi gennem naturlige åbninger KY Udtagning af væv til transplantation

13 KZ Tillægskoder 2.. Kilde: Landspatientregisteret 1. december 2011 Anmærkning: bemærk at der er forskel i opfølgningsperioden efter primæroperation. Der tages forbehold for foreløbige tal for Tabel 3B. Opgørelse af efterfølgende operationer efter primæroperationstype step 2 (inkl. operationer fra specificerede procedurekapitler registreret på specificerede afdelinger). Der kan forekomme flere specificerede indgrebskoder på samme operationsdato alle er opgjort her. Operation efter fedmeoperation Efter bypass Efter banding Efter vol.indskr.opr. KG Operationer på brystvæg, pleura, mediastinum, diafragma, trachea, bronchier og lunger KJ Operationer på fordøjelsesorganer og milt KQ Operationer på hud og subkutant væv KU Endoskopi gennem naturlige åbninger Kilde: Landspatientregisteret 1. december 2011 Anmærkning: bemærk at der er forskel i opfølgningsperioden efter primæroperation. Der tages forbehold for foreløbige tal for

14 Efter de 613 gastric banding operationer er der lavet 867 re-operationer for komplikationer (141 %) og efter de gastric bypass operationer er der lavet re-operationer inklusive plastik-kirurgi (66 %). Disse tal illustrerer et fortsat betydeligt træk på kirurgiske ydelser, trods et primært vellykket fedmekirurgisk indgreb. Indikationen for bariatrisk kirurgi er især forbedring af fedmerelateret co-morbiditet. I opgørelsen ses, at patienterne har en lang række sygdomme og som følge heraf får foretaget en række forskellige kirurgiske behandlinger i årene efter, men hvoraf kun nogle kan betegnes som komplikationsoperationer (under 1/3). Der er operationer i kategorierne KG: Operationer på åndedrætsorganer, brystkasse, mediastinum og diafragma, KJ: Operationer på fordøjelsesorganer og milt, KQ: Operationer på hud og underhud og KU: Endoskopier gennem naturlige og kunstige legemsåbninger; men kun 622 har operationskoderne KJFK, KJFL, KJAG eller KJAW, som blandt andet rummer operationer for abdominale hernier. Det er et væsentligt problem, at der ikke er en specifik kode for intern herniering efter gastric bypass, og der er ikke en entydig kode, der beskriver lukningen af de interne herniesteder/slidser, da det ikke drejer sig om et brok i traditionel forstand, men en snoning af tarmen gennem nogle operationsfremkaldte krøsslidser. Epikriser omhandlende disse forløb er rekvireret og en gennemgang viser, at der kun er foretaget 376 operationer for symptomgivende interne hernier (3,3 % af de bypass operationer). Af disse blev 109 udført på Hvidovre Hospital, 69 på Køge Sygehus, 58 på Aarhus Sygehus, 106 på Ålborg Sygehus og kun 32 fordelt på 11 andre steder. Hovedparten af operationerne er foregået på de afdelinger, der foretager gastric bypass. Samlet er disse fund ikke urovækkende, men illustrerer et behov for at vurdere tidsforløbet for udvikling af interne hernier efter gastric bypass og metoder til hindring af intern herniering (er planlagt). Den store gruppe patienter, der får foretaget elektiv plastikkirurgisk operation (anslået ca. 20 %), er ikke analyseret i denne rapport. I opgørelsen ses, at gastric banding og gastric sleeve operationer i >40 % efterfølges af en operation i kategorierne KG, KJ, KQ og KU, medens dette kun gælder for knap 25 % af gastric bypass operationerne. Selvom banding og sleeve er teknisk enkle operationer, har de således 14

15 flere komplikationer procentuelt end gastric bypass, som anses for gylden standard. Imidlertid udføres disse operationer nu kun i minimalt og acceptabelt antal. Tabel 3D (se bilag) viser, hvilke ny-operationer der er foretaget efter banding, efter bypass og efter sleeve. Opgørelsen er lavet årsvis. I 2009 var der bypass operationer, hvor der efterfølgende er registreret nye operationskoder (78 %). 32 % af disse er fra hud og underhud, 18 % er gastroskopiske undersøgelser, 5 % er relateret til galdesten, 4 % er for indvendige brok og tarmslyng, og 3 % er i forbindelse med lækage. I 2010 var der gastric bypass operationer. Antallet af nye indgreb er faldet bemærkelsesværdigt til 1.488, hvilket er et fald (fra 78 % til 34 %) på 44 %, og med en fordeling på 22 % hud og underhud, 20 % gastroskopiske undersøgelser/indgreb, 9,8 % er interne hernier og ileus og 6,5 % af indgrebene er relateret til galdesten. Grundet forskellig opgørelsesperiode, kan tallene ikke umiddelbart tolkes eller sammenlignes, men findes acceptable, og bør følges fremover. Tabel 3E (se bilag) viser tidlige komplikationer indenfor 30 dage, og hvor antallet er meget lavt (1.9 %) og acceptabelt også i international sammenhæng. Sene komplikationer: Af tabel 3F fremgår det, at med stigende observationstid, er der stigende andel af re-operationer. For gastric bypass vedkommende fra 10 % det første halve år til 49 % efter 5 år, for gastric banding stiger det fra 6 % det første halve år til 52 % efter 5 år, mens gastric sleeve operationerne er så få, at det ikke giver mening at udregne procenter. Typen af diagnoser i forbindelse med re-operationer fremgår af Tabel 3G (se bilag), og med et stort spektrum af diagnoser, som for de flestes vedkommende ikke har direkte relation til den primære fedmeoperation. Efter gastric banding er de væsentligste diagnoser i forbindelse med re-operation: Akutte komplikationer (6,4 %), fedme (manglende vægttab)(48 %), galdesten (4,4 %), afføringsproblemer (forstoppelse, mavesmerter, hæmorider, rift ved endetarmen, byld ved endetarmen etc.) (11 %), synkebesvær, refluks (4,5 %) samt problemer med reguleringskammeret i underhuden eller væsken i bandingen (1,8 %). Efter gastric bypass er de væsentligste diagnoser i forbindelse med re-operation: Akutte komplikationer 24 DT DT81=239= (5 %), fedme (uspecifik diffus problematik) (30 %), galdesten (7,2 %), smerter/tarmslyng/indvendige brok (11 %), andre brok (7,2 %), 15

16 mavesår (2 %), afføringsproblemer (forstoppelse, hæmorider, rift ved endetarm, byld ved endetarm etc.) (6,5 %), behov for plastikkirurgi (6,5 %) samt andre komplikationer til indgreb (4,4 %). Alle disse komplikationer findes acceptable i international sammenhæng, men bør følges fremover. 16

17 Tabel 3F. Opgørelse af forløb med min. 1 operation/komplikation samt tid til først forekommende operation efter primæroperation pr år step 2 (inkl. operationer fra specificerede procedurekapitler registreret på specificerede afdelinger). Tiden angives i kalenderdage udtrykt i gennemsnit, median og percentiler (10, 25, 75, 90). År Primæroperation N Forløb m. min. 1 kompl/opr (antal) Forløb m. min. 1 kompl/opr (andel) Tid til først forekommende operation (kalenderdage) Mean* Percentil 10 Percentil 25 Median*** Percentil 75 Percentil (2.h) Banding % 741,0 14,0 83,0 813,0 1176,0 1450,0 Bypass % 653,8 48,0 331,0 579,0 883,0 1352,0 Vol.indskr.opr % 486,0 203,0 203,0 486,0 769,0 769,0 Banding % 738,0 61,0 269,0 756,0 1160,0 1447, Bypass % 606,8 20,0 305,0 569,5 863,0 1218,0 Vol.indskr.opr % 355,0 0,0 0,0 5,0 734,0 1036,0 Banding % 476,7 27,0 204,0 476,5 720,5 930, Bypass % 517,1 38,0 248,0 503,0 755,0 995,0 Vol.indskr.opr % 96,0 0,0 0,0 36,0 51,0 393,0 Banding % 232,6 0,0 90,0 175,5 351,0 662, Bypass % 422,7 16,0 225,0 445,0 619,0 731,0 Vol.indskr.opr % 508,0 508,0 508,0 508,0 508,0 508,0 Banding % 185,0 24,5 98,0 172,5 265,0 371, Bypass % 265,1 20,0 120,0 259,0 400,0 500,0 Vol.indskr.opr % 326,8 213,0 224,0 284,5 429,5 525,0 17

18 2011 (1.h) Banding % 13,0 13,0 13,0 13,0 13,0 13,0 Bypass % 81,5 0,0 13,0 64,0 123,0 209,0 Vol.indskr.opr % 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 Kilde: Landspatientregisteret 1. december 2011 Anmærkning: bemærk at der er forskel i opfølgningsperioden efter primæroperation. Der tages forbehold for foreløbige tal for * Mean: det gennemsnitlige antal kalenderdage, der går fra primæroperation til først forekommende operation/komplikation. ** Median: markerer skillelinjen mellem de 50 procent af patientforløbene, hvor der går længst tid fra primæroperation til operation/komplikation, og de 50 procent hvor der går kortest tid. Det vil sige, at for 50 % af disse patienter er tiden fra primæroperation til operation/komplikation svarende til eller lavere end mediantiden. 18

19 Kapitel 4. Død efter primær operation Den samlede mortalitet var: efter gastric banding 4/ 613 = 0,65 %, efter gastric sleeve 1/43 = 2,3 % og efter gastric bypass 57/ = 0,49 % og samlet for alle fedmeopererede op til 5 år 62/ = 0,51 % Den tidlige mortalitet 30 dage var: Banding (0 %), sleeve (0 %) og bypass: (0,05 %) 6-måneders-mortaliteten var: Banding (0 %), sleeve (0 %) samt bypass (0,12 %) Disse mortalitetsrater er forbilledligt lave også i internationalt perspektiv, ikke mindst i betragtning af den sygelighed, som patientgruppen udviser med diabetes, hjertekarsygdomme, søvnapnoe mv. (I den Svenske nationale fedmedatabase SOREG er 30-dagesmortaliteten opgjort til 0,05 %). Kapitel 5. Genindlæggelse efter fedmekirurgi I tabel 5C opgøres antallet af genindlæggelser (ikke kun re-operationer), altså et udtryk for den samlede postoperative belastning på sundhedsvæsenet. I hele perioden fra 2006 til 2011 er andelen af forløb med mindst én genindlæggelse 43,6 %, og forløb med mindst én reoperation under genindlæggelse er 23 %. Gastric bypass forløb med mindst 1 genindlæggelse stiger fra ca. 17 % det første halve år til ca. 81 % efter 5 år. Gastric banding forløb med mindst 1 genindlæggelse stiger fra ca. 18 % det første halve år til ca. 72 % efter 5 år. Der var i hele perioden fedmeoperationer og genindlæggelser. Antallet af genindlæggelser indenfor 30 dage var 736, dvs. 6 %. Disse fund viser igen et behov for fremtidig monitorering og detailanalyse med henblik på samlet omkostningsvurdering ved operation vs ikke fedmeoperation. 19

20 Tabel 5C. Opgørelse af det samlede antal genindlæggelser (GI) efter fedmeoperation (i hele opfølgningsperioden frem til 1. december 2011) samt antallet af forløb, hvor der er minimum 1 genindlæggelse (hele opfølgningsperioden). Antal og andel relevante operationer/komplikationer (markerede operationer i boks 3), der foregår under genindlæggelse (inkl. overflytninger) (hele perioden), opgøres ligeledes. En genindlæggelse er en indlæggelse, der ligger min. 1 dag efter udskrivning fra kontakten, hvor primæroperationen er foregået eller fra en evt. foregående genindlæggelse (som ligger efter primæroperationen). År Primæroperation N GI hele perioden (antal)* GI inden 365 dg (antal)* A GI inden 180 dg (antal)* B GI inden 90 dg (antal)* C GI inden 30 dg (antal)* D Forløb m. min. 1 GI (antal)** Forløb m. min. 1 GI (andel af N) Forløb m. min. 1 GI inden 90 dg (antal) Forløb m. min. 1 GI inden 90 dg (andel af N) Forløb m. min. 1 reopr. under GI/overflytning (antal)*** 2006 (2.h) Banding % 15 12% 167 Bypass % 19 9% 219 Vol.indskr.opr %.. 3 Banding % 28 10% Bypass % 97 10% 909 Vol.indskr.opr % 5 71% 16 Banding % 10 12% Bypass % 164 9% Vol.indskr.opr %.. 14 Banding % 5 9% Bypass % 226 9% Vol.indskr.opr % 1 13% 4 20

21 Banding % 4 9% Bypass % 318 7% 903 Vol.indskr.opr % 2 22% (1.h) Banding % 2 12% Bypass % % 186 Vol.indskr.opr % 1 14% 7 Kilde: Landspatientregisteret 1. december 2011 Anmærkning: bemærk at der er forskel i opfølgningsperioden efter primæroperation. Der tages forbehold for foreløbige tal for * samlet antal genindlæggelser (hele opfølgningsperioden) *A: samlet antal genindlæggelser indenfor 365 dage efter primæroperation *B: samlet antal genindlæggelser indenfor 180 dage efter primæroperation *C: samlet antal genindlæggelser indenfor 90 dage efter primæroperation *D: samlet antal genindlæggelser indenfor 30 dage efter primæroperation ** antal med minimum 1 genindlæggelse (hele opfølgningsperioden) *** antal med minimum 1 relevant operation/komplikation under genindlæggelse (inkl. overflytninger) (hele opfølgningsperioden) 21

22 Tabel 5D (se bilag) er en opgørelse af aktionsdiagnoser i forbindelse med genindlæggelse, i relation til den primære operationstype. Samme patient kan altså her optræde flere gange. Hyppigste grupper af diagnoser efter gastric bypass er smerter eller observationsdiagnoser, fedmediagnosen, galdesten og hernie, men hovedparten af aktionsdiagnoserne er uden direkte relation til det fedmekirurgiske indgreb: Smerter, observation (17 %), lokaliseret fedme, overvægt og fedme (9,5 %), galdesten og galdeblærebetændelse (5 %), komplikationer til indgreb (4 %), fødsler (3,8 %), alle typer brok (3,7 %), paralytisk ileus (2 %), plastikkirurgi (2 %), anæmi og ulcus (2 %). Disse tal kræver igen monitorering og nærmere omkostningsanalyse, hvilket ligger ud over kommissoriet for aktuelle opgørelse. Udredningen viser ligeledes udviklingen i de medicinske diagnoser som patienterne behandles for. Analysen af disse forhold ligger udenfor kommissoriet her, men overordnet set er der ikke fundet tegn på sene medicinske komplikationer udover det forventelige. En nøjere analyse af disse forhold anses for påkrævet. Kapitel 6. Liggetid efter primæroperation Der har været et signifikant fald i den postoperative liggetid efter fedmeoperation og den mediane liggetid efter gastric bypass er nu nede på 2 dage, hvilket er flot og acceptabelt også i international sammenhæng. I tabel 6B (se bilag) ses, at den gennemsnitlige liggetid nu er 2,4 dage efter bypass modsat 3,6 dage i Hvis man inkluderer komplikationer og genindlæggelser i den opgjorte liggetid (tabel 6A se bilag), er der sket et fald fra 15,8 dage i 2006 til 3,5 dage i Kapitel 7. Samlet konklusion Behandlingskvaliteten af bariatrisk kirurgi i Danmark er høj. Antallet af tidlige og sene komplikationer har været på niveau med de bedste udenlandske resultater. Der er set en betydelig reduktion i liggetiden efter operation og der er ikke fundet tegn på et øget antal sene uventede komplikationer. De 3,3 % af patienterne opereret for intern herniering efter 22

23 gastric bypass og som har pådraget sig opmærksomhed i medierne grundet en selektiv udførelse/belastning på få afdelinger, kræver dog monitorering og en forskningsindsats mhp. profylakse. Der er fortsat et stort træk på sundhedsvæsenets ressourcer de første år efter bariatrisk kirurgi. Den kraftige reduktion i antallet af operationer og øgningen i antallet af offentlige afdelinger der udfører bariatrisk kirurgi inden for det sidste år vil kræve, at det offentlige sygehusvæsen har den nødvendige operationskapacitet og ekspertise til at varetage al bariatrisk kirurgi. Imidlertid er antallet af operationer på enkelte afdelinger nu for lavt i forhold til Sundhedsstyrelsens fællesrapport om bariatrisk kirurgi, der anbefaler, at en afdeling skal udføre mindst 100 operationer om året, og hver enkelt kirurg mindst 35 operationer. Arbejdsgruppen ser med bekymring på udviklingen fra den dokumenterede højvolumen ekspertkirurgi overvejende i den private sektor til den nuværende spredning til mange afdelinger. En nøje monitorering af såvel tidlige som sene komplikationer er påkrævet m.h.p. sikring af den tidligere høje kvalitet. Arbejdsgruppen har ikke haft som kommissorium at tage stilling til operationsindikationer, hvilket de foretagne tal heller ikke tillader. Endeligt mener vi, at en nøje monitorering af sekundær morbiditetsproblemstillinger (medicinske og andre kirurgiske følgetilstande) er påkrævet fremover, et arbejde der vil kræve betydelige ressourcer til indhentning og analyse af data. Henrik Kehlet, overlæge, Enhed for Kirurgisk Patofysiologi, Rigshospitalet Lars Naver, overlæge, Kirurgisk Afdeling, Køge Sygehus Christina Helene Frydendal Vestergaard, Sundhedsstyrelsen 23