Grundvandsredegørelse

Transkript

1 Side 1 Billund Kommune Grundvandsredegørelse August 2015 Udgivelsesdato : 6. august 2015 Vores reference : Udarbejdet Kontrolleret : Sanne Munk Doll og Tore Stamp Kirkeby : Morten Asp Hansen

2 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 BAGGRUND OG INDLEDNING 4 2 OVERBLIK OVER GRUNDVANDSINTERESSERNE Udpegede grundvandsinteresser Kommune- og lokalplanlagte områder 7 3 VANDFORSYNINGSSTRUKTUREN Vandværker og kildefelter Indvindingsfordelingen i Billund Kommune 12 4 GRUNDVANDSRESSOURCEN Geologisk opbygning De kvartære aflejringer De prækvartære aflejringer Begravede dale Grundvandsmagasiner og grundvandsforekomster Dæklag og sårbarhed Grundvandsstand og strømningsforhold Grundvandsressourcens størrelse og dannelse Vandkvalitet 24 5 ADMINISTRATIVE OMRÅDEUDPEGNINGER OG LOVGRUNDLAG 27 6 STATENS VANDPLANER Intro - Vandplan retningslinjerne 40 og Formålet og udmøntning Krav til den kommunale redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande: 30 7 REFERENCER 32

3 Side 3 BILAG Bilag 1 til: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande.

4 Side 4 1 BAGGRUND OG INDLEDNING Billund Kommune har anmodet Grontmij A/S om at udarbejde en grundvandsredegørelse for hele kommunen. Redegørelsen indeholder en oversigt over grundvandsinteresserne i Billund Kommune i forhold til vandplanerne og den nationale grundvandskortlægning. Endvidere er der redegjort for kommunens overordnede vandforsyningsstruktur i form af almene vandværker og disses indvindingsoplande. Formålet med redegørelsen er krav fra de statslige vandplaner, hvori der skal redegøres for grundvandsinteresser ved ændret arealanvendelse (bl.a. byudvikling) i områder med særlige drikkevandssinteresser (OSD) eller indvindingsoplande (herunder NFI). Grundvandsredegørelsen er således et lovmæssigt nødvendigt dokument i forbindelse med kommunal sagsbehandling hvor de statslige grundvandsinteresseområder berøres. Anvendelse af redegørelsen bruges bl.a. i forhold til udarbejdelse af kommuneplantillæg og anden kommunal planlægning. 2 OVERBLIK OVER GRUNDVANDSINTERESSERNE Billund Kommune udgør et areal på ca. 540 km 2 og afgrænses mod syd til Vejen Kommune, i øst mod Vejle Kommune, mod nord Ikast-Brande Kommune, Herning og Ringkøbing Skjern Kommuner og mod vest Varde Kommune. I forhold til vandplaner så er Billund Kommune omfattet af 1.10 Vadehavet, 1.11 Lillebælt/Jylland og 1.8 Ringkøbing Fjord (se Figur 2.1). Vandplanerne ( ) fastsætter ikke specifikke indsatser for grundvand, kystvande og søer i Billund Kommune i denne planperiode. Dog er der i vandplanerne de generelle retningslinjer (VP 40 og 41) som vedrører ændret arealanvendelse (byudvikling mm) og planlægning i områder med særlige drikkevandinteresser (OSD) og indvindingsoplandene herunder nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), jf. kap Udpegede grundvandsinteresser Statens (Naturstyrelsen) kortlægning af grundvandsressourcerne løber frem til udgangen af Ved kortlægningen sker der en zonering af OSD og indvindingsoplande hvor der udpeges nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder, jf. kap. 5. Ændringer i den nuværende zonering må ligeledes forventes. Grundvandskortlægningen danner baggrunden for Billund Kommunes efterfølgende arbejde med indsatsplaner for beskyttelse af grundvandsressourcerne. Kortlægningen er ikke helt afsluttet i Billund Kommune. I december 2015 modtager Billund Kommune således den sidste kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) samt indvindingsoplande udenfor OSD for almene vandforsyninger. Ændringer i OSD og vandforsyningernes indvindingsoplande må derfor forventes for den del af området der endnu ikke er færdigkortlagt.

5 Side 5 Figur 2.1: Kortet viser Billund Kommune (rød afgrænsning) og hvorledes vandplanernes hovedoplande, 1.10 Vadehave, 1.11 Lillebælt/Jylland og 1.8 Ringkøbing Fjord dækker kommunen /4/,/ 5/ og /6/.

6 Side 6 Figur 2.2: Drikkevandsinteresser april Bemærk vandværkernes indvindingsoplande er vist med blå linjer. Der skal bemærkes at nogle de viste indvindingsoplande ikke er de endelige. På Figur 2.2 og i nedenstående Tabel 2.1 ses status for de udpegende grundvandsinteresser områder, april Disse udgør samlet set 197 km 2 hvilket svarer til næsten halvdelen af kommunes totale areal. De resterende arealer udgøres af områder med drikkevandsinteresser (OD). Vandforsyningers indvindingsoplande overlapper både OSD og OD og er i vandplanmæssig administrativ forstand sidestillet med OSD, jf. kap. 6. Arealerne fra indvindingsoplandene, som er beliggende udenfor OSD, udgør ca. 32%. De nitratfølsomme indvindingsområder udgør ca. 30 % af kommunens areal. Data for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med drikkevandsinteresser (OD), nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) er hentet fra arealinfo.dk. /3/ de øvrige data er fra Billund Kommunes eget arkiv og nogle oplande er optegnet efter oplande i en tidligere rapport /2/.

7 Side 7 Grundvandsinteresser Billund Kommune Arealer (km 2 ) Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) 197 Indvindingsoplande for almene vandværker/forsyninger (IVO) 90 OSD + Indvindingsoplande (ydre fælles mængde) 229 Indvindingsoplande udenfor OSD (ydre fælles mængde) 32 Nitratfølsomme indvindingsoplande (NFI) samlet for OSD+IVO 165 Tabel 2.1: Arealfordelingen af grundvandsinteresser. Store dele af det sydlige område i kommune er dækket af indsatsområder mht. nitrat. De nitratfølsomme indvindingsområder er fordelt over hele kommunen, dog mere udbredt i den sydligste del. 2.2 Kommune- og lokalplanlagte områder De eksisterende kommune- og lokalplanlagte byzoner i kommunen ses i Figur 2.2 og Figur 2.3. Byområderne i Vorbasse, Skjoldborg og hovedparten af Billund ligger indenfor OSD eller indvindingsoplande. Ved Grindsted, Sønder Omme og Donslund ligger en mindre del af byområdet indenfor OSD eller indvindingsoplande. Byområderne i Filskov, Hejnsvig og Stenderup ligger udenfor OSD og indvindingsoplande. Størstedelen af byområderne i kommunen er udlagt til bolig, erhvervs- og turismeformål samt rekreative formål jf. Figur 2.3. Der er kun små områder der er udlagt til butiksformål, offentlige formål og blandet bolig/erhverv. Billund Kommune forventer at udviklingen i kommunen frem til 2025 kan rummes indenfor de eksisterende kommune- og lokalplanlagte områder. Restrummeligheden i disse områder fremgår af tabel 2.2 og 2.3. Boliger Restrummelighed Samlet (Antal boliger) Restrummelighed indenfor OSD (Antal boliger) Restrummelighed indenfor indvindingsoplande (Antal boliger) Grindsted Billund Sdr. Omme Vorbasse Hejnsvig Stenderup/Krogager Filskov I alt Tabel 2.2: Restrummelighed i eksisterende kommune- og lokalplanlagte områder. Opgjort pr. jan /7/

8 Side 8 Erhverv og turisme Restrummelighed Samlet (Areal i ha) Restrummelighed indenfor OSD (Areal i ha) Restrummelighed indenfor indvindingsoplande (Areal i ha) Grindsted 82,4 2,4 0 Billund 399,1 Ca. 120 Ca. 180 Sdr. Omme 9,6 5,4 0 Vorbasse 4,6 4,6 0 Hejnsvig 4,7 0 0 Stenderup/Krogager 7,0 0 0 Filskov 1,4 0 0 I alt 508,8 Ca. 130 Ca. 180 Tabel 2.3: Restrummelighed i eksisterende kommune- og lokalplanlagte områder samt uudnyttede grunde. Opgjort pr. jan /7/. I Billund ligger samtlige uudnyttede boligarealer og ca. halvdelen af de uudnyttede arealer til erhverv og turisme indenfor et indvindingsopland. En fjerdedel af de uudnyttede erhvervsarealer ligger tillige i OSD. I Vorbasse ligger samtlige uudnyttede bolig- og erhvervsarealer i OSD og i Sdr. Omme ligger halvdelen af de uudnyttede erhvervsarealer i OSD. I de øvrige byer er de uudnyttede bolig- og erhvervsarealer hovedsageligt placeret udenfor OSD og indvindingsoplande. Den fremtidige udnyttelse af de uudnyttede bolig- og erhvervsarealer indenfor OSD og indvindingsoplande vurderes ikke at reducere grundvandsdannelsen, idet kommunens klimaplan /18/ foreskriver at regnvandet skal nedsives lokalt. Det er planen at regnvandet i flere af de eksisterende byområder over en årrække skal separeres fra spildevandet og nedsives lokalt, hvilket vil forøge grundvandsdannelsen i byområderne. Billund Kommune har udlagt en række perspektivområder i tilknytning til de eksisterende byzoner. Perspektivområderne bruges til at indikere retning og omfang af en eventuel udvidelse af areal til byformål. Områderne vil eventuelt kunne tages i brug, hvis der er behov for yderligere areal til udvidelse af areal til byformål. Områderne er ikke omfattet af denne redegørelse, da der skal redegøres yderligere for planlægningen i kommuneplanen før perspektivområderne kan tages i brug.

9 Side 9 Figur 2.3: Eksisterende kommune- og lokalplanlagte områder og perspektiv områder jf. kommuneplanen med senere tillæg /17/.

10 Side 10 3 VANDFORSYNINGSSTRUKTUREN Formålet med vandforsyningsplanlægningen er at skabe grundlaget for den fremtidige vandforsyning i Billund Kommune således at befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning kan sikres. Billund Kommune er en energi og miljø bevidst kommune, som opfordrer vandværkerne til ligeledes at følge den grønne linje. Dette kan gøres ved at have fokus på vandspild, energioptimering af driften og at indvindingen begrænses til det nødvendige. Der ønskes desuden en sikker decentral vandforsyning, hvor vandværkerne øger samarbejdet om at sikre en god og ensartet forsyningssikkerhed og tilstrækkeligt rent drikkevand. Den decentrale vandforsyning i kommunen er bl.a. med til at sikre, at vandforsyningen også i fremtiden kan baseres på grundvand uden anden form for vandbehandling end simpel vandbehandling. Med en decentral vandforsyning fordeles indvindingen mest muligt over kommunen. Det betyder, at påvirkningen fra indvindingen spredes over et stort areal og på flere forskellige grundvandsmagasiner. Risikoen for at trække forurenende stoffer ned mindskes derved, og det samme gør påvirkningen af det omgivende miljø. Med en decentral vandforsyning vil en eventuel forurening af et vandværk eller et grundvandsmagasin kun påvirke en mindre del af kommunens borgere. En decentral vandforsyning er ligeledes medvirkende til en bedre vandkvalitet hos forbrugerne. Det skyldes, at vandet ikke transporteres over så lange afstande, hvorved risikoen for længerevarende stillestående vand i forsyningsnettet mindskes. Det er vigtigt, at de enkelte vandværker og Billund Kommune i fællesskab gør en indsats for at bevare vandværkerne, så længe vandværkerne selv ønsker at fortsætte. Billund Kommunes mål indenfor vandforsyningen skal fremadrettet nås i et tæt samarbejde mellem vandværkerne, vandrådet og Billund Kommune. Billund Kommune vil sikre de bedst mulige vilkår for vandværkerne i deres arbejde med at udbygge den eksisterende forsyningsstruktur gennem administration af vandforsyningsloven og retningslinjer opstillet i vandforsyningsplanen og via prioritering af kommunens myndighedsopgaver på vandforsyningsområdet. Overordnede målsætninger for Billund Kommune jvf. Kommuneplanen /7/ Grundvandet udgør en vigtig del af livsgrundlaget i kommunen og skal bevares og beskyttes, så drikkevandsforsyningen er sikret for fremtiden. I forhold til byudvikling skal der derfor foretages en afvejning mellem beskyttelse af grundvandet og ny byvækst. Kommunen prioriterer i den forbindelse grundvandsbeskyttelsen højt inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger Der skal ved planlægning og administration af arealanvendelsen ske forebyggelse af nye forureninger bl.a. ved som hovedregel at undgå udlæg af arealer inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og hvor grundvandet samtidigt er særligt følsomt til formål, der medfører forureningsrisiko.

11 Side 11 Det handler om at sikre, at der er tilstrækkeligt grundvand til at dække det nuværende og fremtidige behov for drikkevand og for grundvand til vandløb, søer og vandafhængige terrestriske naturtyper. Der må ikke ske forringelser af kvaliteten af grundvandet og det grundvandsafhængige overfladevand. Kommunalbestyrelsen kan til en hver tid udarbejde delplaner samt ændringer og tillæg til planerne. Miljøministeren kan tilsvarende pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde delplaner samt ændringer og tillæg til planer. 3.1 Vandværker og kildefelter I Billund Kommune er der 8 almene vandværker, som er fordelt på 10 anlæg, der leverer hovedparten af drikkevandet i Billund Kommune. Den geografiske fordeling af vandværkerne fremgår af Figur 3.1 og Tabel 3.1. Ca. 700 ejendomme har egen brønd eller boring (mindre enkeltanlæg), og der er 3600 større enkeltanlæg (markvanding, industri m.v.) /1/. De 8 almene vandværker er størrelsesmæssigt fordelt således: Anlægs ID Tilladelse Donslund Vandværk Vesterhede Vandværk Filskov Vandværk Hejnsvig Vandværk Vorbasse Vandværk Billund Vand, Lindevej Sdr. Omme Grindsted Vandværk (3) Grindsted Vandværk (2) Billund Vand (ny), Kærhusvej Tabel 3.1: Vandværker i Billund Kommune vist med anlægs ID og indvindingstilladelse. Bemærk at Billund og Grindsted vandforsyning fremgår to gange da der er to anlægs ID på begge. De enkelte vandværker er gennemgået og nærmere belyst i vandforsyningsplanen /1/.

12 Side 12 Figur 3.1: Den geografiske fordeling af almene vandværker og deres indvindingsoplande (vist med blå linjer). Vandværkerne og deres fordeling efter indvindingstilladelse er vist på nedenstående tabel 3.1. Der skal bemærkes at nogle de viste indvindingsoplande ikke er de endelige. 3.2 Indvindingsfordelingen i Billund Kommune I 2013 er der indberettet en total indvundet vandmængde på knap 21 mio. m³. Den reelle mængde er dog antageligt en lille smule større, idet landbrug med markvanding ikke altid har indberettet deres indvinding til Billund Kommune. Tabel 3.2 viser fordelingen af den indberettede vandmængder i Vandforbruget til markvanding udgør langt størstedelen af indvindingen 69%, mens dambrug udgør den næststørste andel på 13 %. Vandværkernes indvinding til drikkevand ( Private fælles vandforsyningsanlæg + offentlige fælles vandforsyningsanlæg ) udgør 12 %.

13 Side 13 Type Tilladelse m 3 /år Oppumpning 2013 m 3 /år Andel i % af indberettet oppumpning Offentlige fælles vandforsyningsanlæg ,5 Private fælles vandforsyningsanlæg * 8,9 Markvanding ,9 Sportsplads, park o.lign ,2 Havevanding ** 0,0 Gartneri ,3 Spiselige afgrøder ,1 Planteskole ,1 Dambrug ,8 Anden erhvervsvirksomhed ,9 Levnedsmiddelindustri ,1 Grundvandskøleanlæg ,1 Andet enkeltanlæg ** 0,0 Varmepumpe med reinjektion ,1 Varmepumpe uden reinjektion ** 0,0 Bortledning af vand ** 0,0 Husholdning 1-2 husstande ** 0,0 Total ,0 Note * For Vorbasse vv og Vesterhede vv. er der anvendt de oppumpede vandmængder i ** - Oppumpningen indberettes ikke til kommunen. Tabel 3.2: Fordeling af den indberettede vandmængde i Billund Kommune i Den forventede udvikling i Billund kommune jf. kommuneplanen /7/ vil medføre et større behov for indvinding af drikkevand. Det større behov for indvinding af drikkevand forventes at kunne rummes inden for de eksisterende indvindingstilladelser og derved indenfor de eksisterende indvindingsoplande.

14 Side 14 4 GRUNDVANDSRESSOURCEN 4.1 Geologisk opbygning I Billund Kommune udgøres den dybereliggende og i grundvandsmæssig sammenhæng relevante undergrund af vekslende sandede og lerede aflejringer fra tidsperioden miocæn for 6-23 millioner år siden. Aflejringerne blev afsat i havet, og deres karakter afspejler de forhold, de blev aflejret under. De lerede aflejringer blev afsat i havet på dybt og roligt vand, mens de sandede aflejringer blev aflejret på grænsen mellem land og hav i delta- og oddedannelser. De forskellige aflejringssituationer skyldes overvejende variationer i det globale havniveau forårsaget af klimavariationer samt regional indsynkning. I de sidste ca. 2 millioner år (Kvartæret) har klimaet på jorden vekslet mellem varme (mellemistider) og kulde (istider). Under istiderne var Danmark helt eller delvist dækket at enorme gletsjere, svarende til indlandsisen på Grønland. Gletsjerne strømmede ned over det danske landområde fra det Skandinaviske højland. I mellemistiderne steg temperaturen, isen smeltede tilbage og det danske landområde blev dækket af skov. Det danske landskab er et istidslandskab med de landskabselementer, som i dag kan iagttages foran isen på både Island og Grønland. Umiddelbart foran gletscherranden skubbes en randmoræne op af de enorme kræfter, som en gletscher besidder. Foran randmorænen breder smeltevandssletten sig, hvor smeltevand fra gletscheren føres væk via flodsystemer. Smeltevandet i floderne bærer en masse materiale med sig i form af ler, sand, grus og til tider også store sten, som aflejres på smeltevandssletten. Under selve gletscheren aflejres moræneaflejringerne, som er en blanding af ler, sand, grus og sten i forskellig størrelse. Billund Kommunes landskab er præget af de to sidste istider. Under Saale-istiden var hele landet isdækket, og efter isens afsmeltning for over år siden fremstod Sydvestjylland lige så kuperet, som Østjylland er det i dag. Ved sidste istid Weichsel-istiden nåede isen imidlertid stort set ikke til Billund kommune, og da isen begyndte at afsmelte for ca år siden, fremstod det sydvestjyske område som et mere udjævnet landskab, der er formet af de arktiske storme og de store smeltevandsfloder. Landskabet i Billund Kommune består af afrundede bakkeøer omgivet af flade smeltevandssletter eller hedesletter, som det ses af Figur 4.1. Bakkeøerne er rester af et gammelt istidslandskab fra Saale istiden, mens de omkringliggende smeltevandssletter er yngre og stammer fra den sidste istid, Weichsel istiden. Endelig har vinden dækket nogle områder med golde lag af flyvesand. Den nordlige halvdel af Billund Kommune er geografisk placeret oven på Grindsted Hedeslette, mens den sydlige halvdel er placeret oven på Hejnsvig Bakkeø. Mod syd er kommunen afgrænset af Holme Å, der løber i smeltevandsdalen mellem Hejnsvig og Holsted Bakkeø. Derudover findes nogle større områder med klitlandskaber, f.eks. ved Randbøl Hede og Vorbasse Sønderhede.

15 Side 15 Figur 4.1: Kort over landskabsformer i Billund Kommune (fra P. Smed 1979). 4.2 De kvartære aflejringer De kvartære aflejringer udgøres af moræneler og smeltevandssand fra hovedsagligt Saale Istid og Weichsel Istid. Figur 4.2 viser den samlede skematiske geologiske forståelse for området.

16 Side 16 Figur 4.2: Skematiske geologiske forståelse af lagopbygningen, de tre første lagpakker er kvartære /11/. 4.3 De prækvartære aflejringer Figur 4.2 viser den sammenhængende skematiske geologiske forståelse for området. I Tidlig og Midt Miocæn opbygges der i perioder med lavere havniveau prograderende deltakomplekser fra nord og nordøst, og de sandede Billund, Bastrup og Odderup formationer afsættes. I perioder med højere havniveau afsættes marine aflejringer af ler og silt i Vejle Fjord, Klintinghoved og Arnum formationerne /14/. For området er der for den miocæne lagserie lavet to korrelationspaneler, der er gengivet i Figur 4.3 og Figur 4.4. Kortene er udarbejdet af Kristensen et al. (2011) /14/ i forbindelse med opstillingen af en 3D model over den miocæne lagserie. Aflejringer fra Brejning Fm., Vejle Fjord Fm., Billund Fm., Klintinghoved Fm., Bastrup Fm., Arnum Fm. og Odderup Fm. findes i modelområdet og at de sandede formationer, Billund, Bastrup og Odderup endog findes i relativt store mægtigheder. Figur 4.2 viser den sammenhængende skematiske geologiske forståelse for området.

17 Side 17 Figur 4.3: Korrelationspanel anvendt i forbindelse med opstilling af den stratigrafiske ramme for 3D modellering af den miocæne lagserie i Danmark, her kun gengivet for boringer nær Billund Kommune. Profilet er vist vest øst /14/.

18 Side 18 Figur 4.4: Korrelationspanel anvendt i forbindelse med opstilling af den stratigrafiske ramme for 3D modellering af den miocæne lagserie i Danmark, her kun gengivet for boringer nær Billund Kommune. Profilet er vist syd-nord /14/. 4.4 Begravede dale Under nogle af istiderne blev der udgravet dybe dale i landskabet, som efterfølgende blev fyldt op med sand og grus og derfor ikke mere fremstår som dale. Dalene kan være nedtil 400 m dybe, og nogle når helt ned i den miocæne undergrund. Dalene i Billund Kommune er typisk omkring 1 km brede og mellem 50 og 175 meter dybe /12/. I området omkring Vorbasse er der af Ribe Amt udført slæbeseismiske grundvandsundersøgelser. Hver af de i alt 3 seismiske sektioner antyder forekomster af begravede dale, men disses udbredelse og orienteringer er ukendte. De er ikke indtegnet i kortlægningen på grund af manglende fladedækkende data, således at orientering og lateral udbredelse kan fastlægges. Dalene er nedskåret i sandede og siltede tertiære aflejringer, samt sandede kvartære aflejringer og findes hhv. ca. 1 km nord for Vorbasse, under Holme Ådal 3 km syd for Vorbasse og ved Høllund 5 km VSV for Vorbasse /12/.

19 Side 19 På en af de seismiske linjer ved Holme Å er der udført en dyb boring, hvori den ene dals eksistens underbygges. På dette sted er dalen 80 meter dyb, og fyldet her består af kvartært sand med en tynd moræne i bunden af dalen og en moræne ca. midt i lagserien. Det kvartære sand er tolket som smeltevandssand, men der findes også enkelte sandlag indeholdende stumper af trækul /12/. Der findes desuden en begravet dal ved Sønder Omme Vandværk i den nordlige del af området, som ses på skitsen i Figur 4.5. Den begravede dal ser ud til at være eroderet ned i de miocæne sedimenter. /11/ Figur 4.5: Principskitse ved Sønder Omme Vandværk /11/. 4.5 Grundvandsmagasiner og grundvandsforekomster I Billund Kommune indvindes grundvandet fra vandførende jordlag i flere dybder. Grundvandsmagasinerne i kommunen udgøres dels af sandede og grusede istidsaflejringer, som udgør de øvre grundvandsmagasiner, mens de nedre grundvandsmagasiner udgøres af de dybereliggende miocæne sandede aflejringer fra særligt Odderup-Stauning Sand, Billund Sand og Bastrup Sand. De sandede istidsaflejringer kan opdeles i 2 enheder, hvoraf den øverste sandenhed ikke er interessante i forhold til indvinding af drikkevand til de almene vandværker, da de ligger nær terræn, er dårligt beskyttede mod nedsivende forurening og til en vis grad allerede er belastet med bl.a. nitrat. Der er dog stadig en del ejendomme, der har egen indvinding af drikkevand fra de to øverste sandenheder. De dybereliggende sandede aflejringer fra miocæn (jf. Figur 4.3 og Figur 4.4), særligt Bastrup Formationen, men også Billund Formationen og udgør en væsentlig nuværende og fremtidig drikkevandsressource, hvor de væsentlige kvaliteter omfatter den store arealmæssige udbredelse, den dybe beliggenhed og en god kvalitet af grundvandet. I den østlige del af kommunen har det højere liggende Stauning Sand ligeledes en god grundvandskvalitet, fordi Arnum leret over magasinet giver en god beskyttelse. En stor del af drikkevandsindvindingen finder sted fra disse lag. Grundvandsmagasinerne afgrænses nedefter af de lerede aflejringer i Vejle Fjord Formationen og Brejning Ler. Under dette niveau er vandindvinding ikke interessant.

20 Side 20 I vandplanerne er grundvandsmagasinerne samlet i grundvandsforekomster. De terrænnære grundvandsforekomster omfatter de grundvandsmagasiner der som har hydraulisk kontakt til vandløb dvs. de terrænnære kvartære magasiner. De regionale grundvandsforekomster er de grundvandsmagasiner som kun har nogen kontakt til vandløb dvs. hovedsageligt grundvandsmagasinerne i de dybtliggende kvartære sandaflejringer. De dybe grundvandsforekomster er de grundvandsmagasiner som ikke har kontakt til vandløb dvs. hovedsageligt grundvandsmagasinerne i de dybtliggende miocæne sandaflejringer (Billund og Bastrup formationerne). Billund Kommune er dækket af alle tre grundvandsforekomster, på nær et mindre område vest for Grindsted hvor de regionale forekomster ikke træffes. Der er således grundvandsmagasiner næsten alle steder i kommunen, og der erudpeget områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandværker svarende til ca. 42 % af kommunens areal. Samtlige forekomster har en god kvantitativ tilstand i henhold til forslag til vandplaner /9/. Dvs. at indvindingstilladelserne er under 30 % af grundvandsdannelsen til de enkelte forekomster. 4.6 Dæklag og sårbarhed Grundvandsmagasiner beskyttes naturligt af de lerlag, der dækker magasinerne. Lerlagenes beskyttende evne afhænger af lerlagets tykkelse, om leret er homogent eller opsprækket, om leret er fedt eller sandet eller måske ligefrem indeholder linser af sand, og ikke mindst om lerlaget er sammenhængende over et større område. Lerlagets beskyttende evne er afgørende for, hvor langsomt vand fra overfladen trænger ned igennem leret, og dermed hvor godt vandet bliver filtreret undervejs ned til grundvandsmagasinet. I Billund Kommune ligger den øverste sandenhed i istidsaflejringerne mere eller mindre i terrænoverfladen (f.eks. på smeltevandssletterne), og disse sandlag har ingen større naturlig beskyttelse. Jordartskortet fra GEUS illustrerer dette, hvor der overvejene er senglacial ferskvandssand, smeltevandssand og flyvesand jvf. Figur 4.6. I det sydøstligste hjørne ved Vorbasse og i det nordlige ved Sønder Omme ses der moræneler.

21 Side 21 Figur 4.6: Jordartskort fra GEUS /13/. For de dybtliggende grundvandsmagasiner i Bastrup udgøres grundvandsbeskyttelsen primært af overlejrende sammenhængende lerlag af forskellig beskaffenhed. Arnum Fm. og Vandel Mb. yder flere steder et godt dæklag, men også Klintinghoves og Vejlefjord fm. fungerer som gode beskyttelseslag. I de områder hvor Arnum Fm. har en tilstrækkelig mægtighed yder det gode dæklag forstauning Sand, der er mere terrænnært. Lerlagstykkelser som er større end 15 m ler yder god beskyttelse overfor nedsivende forurening og modsat yder lerlag mindre end 15 m kun nogen eller ringe beskyttelse. Naturområder som moser, vådområder samt fredskov yder blivende grundvandsbeskyttelse. 4.7 Grundvandsstand og strømningsforhold Potentialekort for grundvandet er baseret på pejling af grundvandsstanden i boringer, også kaldet grundvandsspejlet. Disse punktobservationer bruges til at optegne potentialelinier, og grundvandets strømningsretning angives vinkelret på linierne fra højere til lavere værdi. Potentialekort viser således en overordnet strømningsretning for grundvandet i området.

22 Side 22 På Figur 4.7 ses den overordnede grundvandsstrømning og vandstand vist for det øverste grundvandsmagasin. Overordnet strømmer grundvandet fra det overordnede grundvandsskel fra østsydøst mod vestnordvest. De højeste grundvandstande er beliggende ved kommunens østligste område (øst for Billund) mod den jyske højderyg hvor vandspejlet er i kote ca. +70 m og falder mod vest til vandspejlet i kote ca. +25 m (vest for Grindsted). Figur 4.7: Grundvandspotentialet for det primære magasin. Grundvandets strømnings-retninger er fra øst mod lavere potentiale i vest. Der skal bemærkes at nogle de viste indvindingsoplande ikke er de endelige. 4.8 Grundvandsressourcens størrelse og dannelse GEUS har overordnet vurderet dannelsen af grundvand dels i vandplanerne og dels via statens klimatilpasningsstrategi. På Figur 4.8 ses den gennemsnitlige grundvandsdannelse (baseret på perioden ) for det øvre primære magasin beregnet ud fra /10/.

23 Side 23 I Billund Kommune er der generelt en lav grundvandsdannelse i lavereliggende og vandløbsnære områder, hvor en stor del af nedbøren strømmer til vandløbene i de terrænnære grundvandsmagasiner. Den største grundvandsdannelse til de dybe grundvandsmagasiner foregår i højere liggende områder nord for Sdr. Omme og syd for Billund. Se mere omkring udnyttelsen af grundvandsmagasinerne i Statens Vandplaner /9/. Figur 4.8: Middel grundvandsdannelse ud fra DK-model 2009 GEUS baseret på normalperioden i forhold til referenceperioden De blå farver er høj grundvandsdannelse og rød-gule er lav grundvandsdannelse /10/.

24 Side Vandkvalitet Billund Kommune fører tilsyn med vandkvaliteten på vandværkerne i kommunen. Generelt er kvaliteten af det vand som indvindes til de almene vandværker af god kvalitet. Der synes ikke at kunne erkendes en større negativ udvikling i de udvalgte parametre (vandtype, nitrat og sulfat). Vandkvalitet er uddybet i /2/, /11/, /15/ og /16/. På nedenstående Figur 4.9 ses grundvandets vandtyper som giver et overordnet indtryk af den indirekte naturlige beskyttelse. Oxiderede vandtyper er ofte sårbare dvs. yngre vand uden lerdæklag og uden nævneværdig reduktionskapacitet overfor nitrat. Oxiderede vand-typer (A og B) findes ofte i de øvre og terrænnære magasiner. Modsat ses de reducerede vandtyper (C og D) at være ældre vand, som er beskyttet med lerdæklag og en vis reduktionskapacitet overfor nitrat. Hovedparten af vandværkerne indvinder grundvand med en reduceret vandtyper. Figur 4.9: Vandtyper ud fra seneste råvandsanalyse (udtræk marts 2015). Der skal bemærkes at nogle de viste indvindingsoplande ikke er de endelige.

25 Side 25 På nedenstående kort Figur 4.10 ses grundvandets indhold af nitrat fra de seneste analyser fortaget frem til Nitrat er generelt konstateret i de øvre kvartære grundvandsmagasiner i dybden 0-30 m.u.t. Fund dybere ses lokalt men næsten kun i de kvartære magasiner. Størstedelen af nitratfund findes indenfor en radius på fem km for Hejnsvig. Hovedparten af vandværkerne har ikke problemer med nitrat ved seneste analyse. Figur 4.10: Nitrat i indvindingsboringers primære filter baseret på seneste analyse frem til Der skal bemærkes at nogle de viste indvindingsoplande ikke er de endelige.

26 Side 26 Figur 4.11: Sulfat i indvindingsboringers primære filter baseret på seneste analyse frem til Der skal bemærkes at de viste indvindingsoplande ikke er de endelige. På ovenstående kort Figur 4.11 ses grundvandets indhold af sulfat fra de seneste analyser fortaget frem til Sulfat er en indikator på begyndende påvirkning af grundvandskvaliteten. Forhøjede indhold af sulfat dvs. tydligeligt over 50 mg/l, kan således være begyndende tegn på en forringelse af grundvandsvandkvaliteten, forårsaget af iltning af jordlagene ved nedsivende nitrat og/eller uhensigtsmæssig pumpestrategi. Det er oftest de øverste magasiner som der er påvist forhøjet sulfatkoncentrationer i og ikke de dybe. Der er generelt ingen problemer med sulfat i vandværksboringerne. I Billund Kommune er der, som i det øvrige Vestjylland, et forhøjet indhold af aggressivt kuldioxid i grundvandet. Aggressiv kuldioxid udtrykker en ubalance mellem ph, bicarbonat og calcium. Vandet er samtidig meget blødt. Grundvand fra boringer i kalkfattig jord kan indeholde et overskud af kuldioxid, som virker kalkopløsende og medfører en forsuring. Udvaskningen af kalk er forstærket pga. manglende lerdæklag.

27 Side 27 5 ADMINISTRATIVE OMRÅDEUDPEGNINGER OG LOVGRUNDLAG Miljøministeriet, Naturstyrelsen, varetager de administrative områdeudpegninger i forhold til grundvandsinteresserne (vandplaner og nationale grundvandskortlægning). Grundvandskortlægning og indsatsplanlægning til beskyttelse af grundvand til drikkevand var fra 1998 og frem til strukturreformen hjemlet i vandforsyningsloven og blev varetaget af de daværende amter. Grundvandskortlægningen er i dag hjemlet i vandforsyningslovens 11 og 11 b. Grundvandskortlægningen varetages af staten (Naturstyrelsen), mens den efterfølgende indsatsplanlægning med grundvandsbeskyttende tiltag er hjemlet i vandforsyningslovens 13 og varetages af kommunerne. I vandforsyningsloven står således, at: 11: Miljøministeren kortlægger 1) områder med særlige drikkevandsinteresser og 2) indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for områderne i nr. 1). 11 b: Miljøministeren fastsætter regler, hvorved der afgrænses 1) områder med drikkevandsinteresser, 2) områder med særlige drikkevandsinteresser, 3) delområder inden for de områder, der er nævnt i 11, som er særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvindingsområder) med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening de anses for følsomme over for, og 4) delområder inden for de følsomme indvindingsområder, jf. nr. 3, på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder). Bemærk Grundvandkortlægningen udført af Naturstyrelsen er ikke afsluttet for Billund Kommune, Det sidste område, der omfatter Filskov, Grindsted, Billund, Hejnsvig og Vesterhede vandværker, er planlagt færdig ultimo 2015 fra Naturstyrelsen. Det er planlagt at denne rapport opdateres når grundvandskortlægningen er afsluttet. Nærværende grundvandsredegørelse anbefales derfor opdateret efter ny viden. De ændrede områdeafgrænsninger træder i kraft, når de formelt er udpeget i en vedtaget bekendtgørelse med hjemmel i vandforsyningsloven. Områdeafgrænsningerne vil herefter kunne findes på miljøportalen for så vidt angår OSD, OD, NFI og IO. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Områder med drikkevandsinteresser (OD) Vandværkernes indvindingsoplande Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Indsatsområder (IO) Områderne ses på Figur 2.2 og er et udtræk af seneste viden fra miljøportalen /6/. Indvindingsoplande er delvist fra færdigberegnede oplande fra naturstyrelsen og seneste viden (ikke godkendte).

28 Side 28 6 STATENS VANDPLANER 6.1 Intro - Vandplan retningslinjerne 40 og 41 Naturstyrelsen udsendte i oktober 2012 "Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande" /8/. Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD (herefter blot indvindingsoplande) udgør rygraden i den fremtidige vandforsyning, og er dermed en ramme for den målrettede grundvandsbeskyttelse. Vandplanernes retningslinjer 40 og 41 danner grundlaget for anvendelse af arealer og planlægning inden for OSD og indvindingsoplande. Denne statslige udmelding om vandplanernes retningslinjer 40 og 41 handler om placering af aktiviteter - herunder byudvikling i OSD og indvindingsoplande samt nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Planlægningsprincipperne i udmeldingen er opretholdt med baggrund i den statslige interesse om rent drikkevand/grundvand. I perioden, indtil den ny bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer er trådt i kraft, og i tiden efter, skal kommunerne følge fremgangsmåden (trin-modellen) i den statslige udmelding fra oktober Formålet og udmøntning Overordnet set er der to forhold, som staten skal sikre i OSD og indvindingsoplande: At sikre selve ressourcen (kvantiteten af grundvandsdannelsen) af vand, så der er tilstrækkeligt grundvand til at dække det nuværende og fremtidige behov for drikkevand og for grundvand til vandløb, søer og vandafhængige terrestriske naturtyper. At forebygge forurening fra naturligt forekommende forurenende stoffer og fra miljø-fremmede stoffer, så de ikke forringer grundvandets og det grundvandsafhængige overfladevands kvalitet. Udgangspunktet er, at drikkevand kan drikkes umiddelbart efter en simpel iltning og filtrering, dvs. uden rensning ved udvidet vandbehandling. Forudsætningen for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande er, at den statslige kortlægning af grundvandet er gennemført. Kommuner, som ønsker at planlægge byudvikling og anden ændret arealanvendelse, herunder også nyudlæg i OSD eller indvindingsoplande, hvor grundvandets sårbarhed endnu ikke er kortlagt, kan vælge at kortlægge på et dokumentationsniveau svarende til den statslige grundvandskortlægning. Alternativerne er at vente, til den statslige kortlægning af sårbarheden i OSD er gennemført senest ved udgangen af 2015 eller at tage udgangspunkt i, at området har status som NFI.

29 Side 29 Udmøntning af retningslinje 40 Retningslinje 40 er rettet mod lokalisering af konkrete virksomheder og anlæg, hvor der oplagres, håndteres eller anvendes mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter, (jf. bilag 1 fra udmeldingen). Retningslinje 40 omfatter placering og indretning af anlæg inden for allerede kommune- og lokalplanlagte - men endnu ikke udnyttede områder - erhvervsarealer i OSD og indvindingsoplande. Der skal efter gældende regler i alle tilfælde stilles krav og vilkår til indretning, drift og kontrol med aktiviteter, der indebærer en risiko for grundvandsforurening. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres her. Der er en undtagelsesmulighed, se mere i trin 1 under udmøntning af retningslinje 41 nedenfor. Udmøntning af retningslinje 41 (Trin-model) Retningslinje 41 er rettet mod byudvikling generelt, herunder anden ændret arealanvendelse i allerede kommuneplanlagte områder. Hovedreglen er, at OSD og indvindingsoplande så vidt muligt skal friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse. Ønskes der alligevel byudvikling og anden ændret arealanvendelse i disse områder, skal nedenstående trin-model følges i forbindelse med planlægningen for området. Trin-modellen er opbygget med: Trin 1 for byudvikling og anden ændret arealanvendelse inden for OSD og indvindingsoplande, men uden for nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Trin 2 for byudvikling og anden ændret arealanvendelse inden for NFI Inden for hvert trin er beskrevet, til hvilke formål planlægning for byudvikling og anden ændret arealanvendelse er mulig og på hvilke vilkår. Af den statslige udmelding (bilag 1) fremgår 3 lister over kategorier af byudvikling i forhold til grundvandvandsinteresserne: 1. Boliger og mindre grundvandstruende virksomheder (Tilladelsesliste) 2. Potentielt grundvandstruende virksomheder (Opmærksomhedsliste) 3. Særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg (Forbudsliste) Boliger og mindre grundvandstruende virksomheder (Tilladelseslisten) kan placeres i NFI (nitratfølsomme indvindingsområder) hvis grundvandsbeskyttelsen kan sikres ved tekniske tiltag. I OSD og indvindingsoplande uden for NFI kan beskyttelseskravene være lempeligere. Potentielt grundvandstruende virksomheder (Opmærksomhedsliste) må ikke placeres i NFI. Der kræves der en supplerende redegørelse, hvis disse skal placeres i OSD eller indvindingsoplande og der skal gøres rede for særlige foranstaltninger til at beskytte grundvandet. Særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg (Forbudsliste) må ikke placeres i OSD og indvindingsoplande, med mindre der er tale om udvidelse af eksisterende anlæg. Her skal der være vægtig argumentation i redegørelsen, og der samtidig gøres rede for særlige foranstaltninger til at beskytte grundvandet.

30 Side Krav til den kommunale redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande: Hovedreglen for OSD og indvindingsoplande er at disse områder så vidt muligt skal friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse. NFI skal beskyttes ekstra-ordinært og som udgangspunkt skal byudvikling og/eller ændret arealanvendelse derfor ikke ske i NFI. Der findes dog undtagelsesmuligheder fra hovedreglerne som efter konkret vurdering kan give kommunen dispensation fra hovedreglerne. Grundvandsredegørelsen for kommunen er således et krav fra statslige side såfremt der gøres brug af undtagelsesmulighederne. Redegørelsen skal fremgå af kommuneplanen/ kommuneplantillægget. Der opfordres til en forudgående dialog med NST. Redegørelsen for hvert område skal indeholde beskrivelse af de forhold der er specifikke for det konkrete område samt en generel beskrivelse som dækker hele kommunen. I den specifikke del redegøres for følgende: Det særlige behov for det konkrete udlæg i OSD og indvindingsoplande, restrummelighed samt muligheden for alternative placeringer. Behovet for at byudvikle i NFI skal beskrives, herunder en afvejning i forhold til øvrige planlægningsmæssige interesser. Befæstelsesgrad og forhold til grundvandsdannelse skal vurderes (se mere i bilag 1). Arealanvendelse skal vurderes i forhold til grundvandsinteresser, med udgangspunkt i listen i bilag 1 over forskellige former for byudvikling og anden ændret arealanvendelse. Konsekvensvurdering af en konkret ændret anvendelse i NFI foretages ud fra en risikovurdering af de konkrete hydrogeologiske forhold En beskrivelse af de tekniske forhold som er nødvendige for at sikre grundvandsbeskyttelsen Endvidere kan kommunen redegøre for særlige tiltag til grundvandsbeskyttelse, der kan anvendes, se forslag til redskaber i kapitel 4 i bilag 1, herunder eksempelvis: o Miljøbeskyttelseslovens 26 a muligheden for at begrænse eller forbyde anvendelse af pesticider for et konkret område, hvis der foreligger en indsatsplan (jf. bilag 1). o Miljøbeskyttelseslovens 24 mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af pesticider eller andre stoffer i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) (jf.bilag 1). Nærværende udgør den generelle del af redegørelsen, som omfatter hele kommunens OSD og indvindingsoplande samt NFI udpeget indenfor disse. Den generelle del vedlægges som bilag til den specifikke del af redegørelsen. Den generelle del: Beskriver vægtning af de statslige interesser, bymønster i forhold til OSD og indvindingsoplande, Redegør for uudnyttede arealudlæg i OSD og indvindingsoplande.

31 Side 31 Præsenterer kort over beliggenhed af OSD og indvindingsoplande samt NFI udpeget indenfor disse, som er opdaterede i forhold til kommunens seneste viden. Beskriver grundvandsressourcens størrelse, naturlige beskyttelse og kvalitet mht. naturligt forekommende og evt. forurenende stoffer skal beskrives. Beskriver forsyningssituationen i kommunen skal beskrives og vurderes; i det omfang det er relevant, skal tillige forsyningssituationen i evt. kommuner man leverer vand til eller modtager vand fra beskrives og vurderes. Beskriver forholdet til vandplanerne og til de kommunale handleplaner og indsatsplaner til grundvandsbeskyttelse. Sammenfatning af retningslinjerne Der skal foretages en risikovurdering af grundvandsressourcen ved ændret arealanvendelse (byudvikling, nye anlæg mv) indenfor OSD og indvindingsoplande samt NFI udpeget indenfor disse. Planbehovet for ændret arealanvendelsen indenfor disse områder skal være begrundet og alternative placeringer skal være afvejet og vurderet. Tekniske tiltag som er påkrævet for sikring af grundvandsbeskyttelsen skal beskrives ved brug af undtagelsesmuligheder. Der er skærpede regler for ændret arealanvendelse indenfor NFI, da dette område betragtes som den mest sårbare områdeudpegning. Grundvandet inden for NFI ønskes derfor beskyttet ekstraordinært. Som udgangspunkt skal byudvikling og/eller ændret arealanvendelse derfor ikke ske i NFI.

32 Side 32 7 REFERENCER 1) Billund Kommune, Vandforsyningsplan Under udarbejdelse af Niras 2) Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Grundvandskemi område 8+9 Grindsted og Løvlund, Sept Rapport id: (GEUS rapportdatabase). 3) Arealinfo: 4) Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Vedtaget vandplan. Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. 5) Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Vedtaget vandplan. Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord: 6) Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Vedtaget vandplan. Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland. 7) Billund kommuneplan, trekantsområdet, : Link: 8) Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særli-ge Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. Oktober ) 10) 11) Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Redegørelse for Sønder Omme, Rapport id: (GEUS rapportdatabase) 12) 13) GEUS: 14) Kristensen, M., Vangkilde-Pedersen, T. og Rasmussen, E.S., 2011: Miocæn 3D. Den rumlige geologiske model. GEUS. 15) Ribe Amt. Juli 2006: indsatsplan: Grundvandsbeskyttelse i området mellem Vejen og Billund. 16) Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Redegørelse for Baldersbæk afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. 17) Plansystem.dk. Maj ) Billund Kommune. Klimatilpasningsplan. November 2014.

33 Side 33 BILAG Bilag 1 til: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande

34 Bilag 1 til: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen oktober

35 Bilagsoversigt 1. Definitioner Regelsættet Påvirkning af byudvikling og anden ændret arealanvendelse fra pesticider og anden forurening samt befæstelsesgrad...9 i. Pesticider...9 ii. Anden forurening end pesticider...10 iii. Befæstelsesgrad...11 iv. Sammenfatning: Byudviklingens og anden ændret arealanvendelsesarealanvendelses påvirkning af grundvandet Redskaber...14 a. Befæstelsesgrad...14 b. Miljøbeskyttelseslovens 26 a om sikring af drikkevandsinteresser...15 c. Miljøbeskyttelseslovens 24 om beskyttelse af vandindvindinger...17 d. Erstatnings OSD...19 e. Sokkelgrundsmodel Liste over placering af forskellige former for byudvikling i forhold til grundvandsinteresser Risikovurdering i forhold til hydrogeologiske forhold...25

36 1. Definitioner Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (herefter OSD): Områder i Danmark, hvor der sker en målrettet beskyttelse af den nuværende og fremtidige grundvandsressource, der kan bruges til drikkevand. OSD dækker ca. 35 % af landet. Udpegning af OSD fremgik for første gang af Regionplan Definitionen ses bl.a. i Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4, , side 9: Danmarks fremtidige vandforsyning skal bl.a. sikres ved en udpegning af strategiske indvindingsområder på grundlag af en prioritering inden for grundvandsressourcen. Disse såkaldte områder med særlige drikkevandsinteresser skal udpeges inden for de enkelte regioner i landet. Områder med særlige drikkevandsinteresser skal, med en rimelig sikkerhedsmargin, sikre en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet vandressource til dækning af det fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet. Denne vandressource vil være indeholdt dels i allerede udnyttede indvindingsområder dels i endnu ikke udnyttede indvindingsområder. I nødvendigt omfang skal den udpegede ressource kunne erstatte ødelagte eller overbelastede indvindingsområder. Områder med Særlige Drikkevandsinteresser udpeges fremover i vandplanerne, jf. Miljømålsloven 8a 2. OSD kan ændres af staten ved udpegningen i vandplanerne på baggrund af bl.a. en grundvandskortlægning. Seneste viden med OSD findes som GIS-tema i Miljøportalen: vælg: Grundvand", vælg: "Drikkevandsinteresser - seneste viden". Indvindingsopland: Det område, hvor grundvandet strømmer hen til indvindingsboringens filter projiceret op på jordoverfladen. Indvindingsoplandes størrelse og antal er variable, alt efter hvor store tilladelser til indvinding er, og hvor der indvindes. Definitionen ses bl.a. i Geo-vejledning 2, side 13 3 : Et indvindingsopland til en boring er defineret som det område i magasinet, hvor grundvandet strømmer hen imod indvindingsboringen. Indvindingsoplandet er endvidere defineret af de strømlinier, som markerer grænsen mellem vand, der indfanges af indvindingsboringen, og vand der ikke indfanges. I de områder, hvor der foretages en detaljeret grundvandskortlægning, udpeges indvindingsoplande i forbindelse med den statslige grundvandskortlægning indtil Vandplanernes GIS-tema på webgis skal anvendes som grundlag, men det bliver et krav til en kommunes redegørelse, at den præsenterer opdaterede kort over indvindingsoplande efter kommunens nyeste viden, når den udarbejder nye planforslag. vælg VP Områdebeskrivelse, drikkevandsområder vælg Særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande uden for. Nitratfølsomme Indvindingsområder (herefter NFI): NFI er områder, der er særligt sårbare overfor forurening af grundvandet med nitrat. NFI dækker pt. ca. 15 % af landet. NFI udpeges i 1 Miljøstyrelsen Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), LBK nr. 932 af 24/09/ GEUS. 2008: Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1). Vejledning i oplandsberegninger i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning. Geo-vejledning 2.

37 vandplanerne, jf. Miljømålsloven 8a 4, og kan findes som GIS tema i Miljøportalen: vælg: "Grundvand", vælg: "Nitratfølsomme indvindingsområder - seneste viden". NFI defineres i Zoneringsvejledningen ved 5 : 1) Stor grundvandsdannelse, 2) Ringe dæklag over grundvandet, 3) Fund af nitrat i grundvandet, 4) Jordens evne til at nedbryde nitrat. Af disse 4 kriterier for definition af NFI antages 1 og 2 om hhv. stor grundvandsdannelse og ringe dæklagstykkelse at være parametre, der også kendetegner pesticidsårbare arealer. Dette er valgt vel vidende, at der ikke altid ses klar overensstemmelse mellem stor grundvandsdannelse og pesticidfund 6, idet der er yderligere parametre, der har indflydelse på, om et givet område er pesticidsårbart. Disse yderligere parametre er dog ikke på nuværende tidspunkt fastlagt på et niveau, som gør det muligt at foretage en sikker udpegning af pesticidfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. pesticider, jf. Administrationsgrundlaget 7. Den statslige, afgiftsfinansierede grundvandskortlægning: Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning skal danne grundlag for en målrettet beskyttelse af drikkevandsressourcen for fortsat at kunne opretholde, at det danske drikkevand baseres på en simpel rensning af grundvandet. Den målrettede beskyttelse er baseret på en kortlægning og udpegning af de områder, hvor en ekstraordinær indsats er nødvendig. Inden for Områder med Særlige Drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse, vil der i perioden ske en kortlægning af grundvandet, der udmøntes i indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Den samlede udgift til kortlægning og indsatsplanlægning er ca. 2,7 mia. kr. 8. Kortlægningen foregår kun i OSD og indvindingsoplande uden for OSD. OSD og indvindingsoplande dækker tilsammen ca. 40 % af landet. Kortlægningsområderne OSD og indvindingsoplande fremgår af vandplanerne, jf. Miljømålsloven 8a 9. Kortlægningsområderne findes på Naturstyrelsens hjemmeside Grundvandsdannelse og Områder med stor grundvandsdannelse: Grundvandsdannelsen er den mængde ferskvand, der tilføres grundvandet, hvilket er afhængigt af nedbør, samt hvad der på vej ned til grundvandsforekomsten forsvinder bl.a. via fordampning, optag i planter, udstrømning via dræn og udstrømning til hav, søer vandløb og jordoverfladen. Områder med stor 4 Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), LBK nr. 932 af 24/09/ Miljøstyrelsen, Zonering. Vejledning nr. 3, Rapporten Koncept for udpegning af pesticidfølsomme Arealer, KUPA. Særligt pesticidfølsomme lerområder: Datagrundlag og mulige veje mod zonering. GEUS, 2009 giver en indikation af, at ringe lerdæklag fører til stor udvaskning af pesticider fra jordoverflade til øverste grundvandsmagasin. I rapporten Koncept for udpegning af pesticidfølsomme Arealer, KUPA. Særligt pesticidfølsomme sandområder: Forudsætninger og metoder for zonering. GEUS, 2004 peges på, at jo længere pesticiders opholdstid er i jorden, jo mere nedbrydes de. Opholdstiden er afhængig af udvaskningens størrelse og dermed bl.a. af grundvandsdannelsens størrelse. 7 Administrationsgrundlag for Miljøministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlægning, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, Deloitte, 2008: Økonomisk analyse af grundvandskortlægning og indsatsplaner. Afrapportering. 9 Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), LBK nr. 932 af 24/09/