Grundvandsredegørelse

Transkript

1 Side 1 Billund Kommune Grundvandsredegørelse August 2015 Udgivelsesdato : 6. august 2015 Vores reference : Udarbejdet Kontrolleret : Sanne Munk Doll og Tore Stamp Kirkeby : Morten Asp Hansen

2 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 BAGGRUND OG INDLEDNING 4 2 OVERBLIK OVER GRUNDVANDSINTERESSERNE Udpegede grundvandsinteresser Kommune- og lokalplanlagte områder 7 3 VANDFORSYNINGSSTRUKTUREN Vandværker og kildefelter Indvindingsfordelingen i Billund Kommune 12 4 GRUNDVANDSRESSOURCEN Geologisk opbygning De kvartære aflejringer De prækvartære aflejringer Begravede dale Grundvandsmagasiner og grundvandsforekomster Dæklag og sårbarhed Grundvandsstand og strømningsforhold Grundvandsressourcens størrelse og dannelse Vandkvalitet 24 5 ADMINISTRATIVE OMRÅDEUDPEGNINGER OG LOVGRUNDLAG 27 6 STATENS VANDPLANER Intro - Vandplan retningslinjerne 40 og Formålet og udmøntning Krav til den kommunale redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande: 30 7 REFERENCER 32

3 Side 3 BILAG Bilag 1 til: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande.

4 Side 4 1 BAGGRUND OG INDLEDNING Billund Kommune har anmodet Grontmij A/S om at udarbejde en grundvandsredegørelse for hele kommunen. Redegørelsen indeholder en oversigt over grundvandsinteresserne i Billund Kommune i forhold til vandplanerne og den nationale grundvandskortlægning. Endvidere er der redegjort for kommunens overordnede vandforsyningsstruktur i form af almene vandværker og disses indvindingsoplande. Formålet med redegørelsen er krav fra de statslige vandplaner, hvori der skal redegøres for grundvandsinteresser ved ændret arealanvendelse (bl.a. byudvikling) i områder med særlige drikkevandssinteresser (OSD) eller indvindingsoplande (herunder NFI). Grundvandsredegørelsen er således et lovmæssigt nødvendigt dokument i forbindelse med kommunal sagsbehandling hvor de statslige grundvandsinteresseområder berøres. Anvendelse af redegørelsen bruges bl.a. i forhold til udarbejdelse af kommuneplantillæg og anden kommunal planlægning. 2 OVERBLIK OVER GRUNDVANDSINTERESSERNE Billund Kommune udgør et areal på ca. 540 km 2 og afgrænses mod syd til Vejen Kommune, i øst mod Vejle Kommune, mod nord Ikast-Brande Kommune, Herning og Ringkøbing Skjern Kommuner og mod vest Varde Kommune. I forhold til vandplaner så er Billund Kommune omfattet af 1.10 Vadehavet, 1.11 Lillebælt/Jylland og 1.8 Ringkøbing Fjord (se Figur 2.1). Vandplanerne ( ) fastsætter ikke specifikke indsatser for grundvand, kystvande og søer i Billund Kommune i denne planperiode. Dog er der i vandplanerne de generelle retningslinjer (VP 40 og 41) som vedrører ændret arealanvendelse (byudvikling mm) og planlægning i områder med særlige drikkevandinteresser (OSD) og indvindingsoplandene herunder nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), jf. kap Udpegede grundvandsinteresser Statens (Naturstyrelsen) kortlægning af grundvandsressourcerne løber frem til udgangen af Ved kortlægningen sker der en zonering af OSD og indvindingsoplande hvor der udpeges nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder, jf. kap. 5. Ændringer i den nuværende zonering må ligeledes forventes. Grundvandskortlægningen danner baggrunden for Billund Kommunes efterfølgende arbejde med indsatsplaner for beskyttelse af grundvandsressourcerne. Kortlægningen er ikke helt afsluttet i Billund Kommune. I december 2015 modtager Billund Kommune således den sidste kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) samt indvindingsoplande udenfor OSD for almene vandforsyninger. Ændringer i OSD og vandforsyningernes indvindingsoplande må derfor forventes for den del af området der endnu ikke er færdigkortlagt.

5 Side 5 Figur 2.1: Kortet viser Billund Kommune (rød afgrænsning) og hvorledes vandplanernes hovedoplande, 1.10 Vadehave, 1.11 Lillebælt/Jylland og 1.8 Ringkøbing Fjord dækker kommunen /4/,/ 5/ og /6/.

6 Side 6 Figur 2.2: Drikkevandsinteresser april Bemærk vandværkernes indvindingsoplande er vist med blå linjer. Der skal bemærkes at nogle de viste indvindingsoplande ikke er de endelige. På Figur 2.2 og i nedenstående Tabel 2.1 ses status for de udpegende grundvandsinteresser områder, april Disse udgør samlet set 197 km 2 hvilket svarer til næsten halvdelen af kommunes totale areal. De resterende arealer udgøres af områder med drikkevandsinteresser (OD). Vandforsyningers indvindingsoplande overlapper både OSD og OD og er i vandplanmæssig administrativ forstand sidestillet med OSD, jf. kap. 6. Arealerne fra indvindingsoplandene, som er beliggende udenfor OSD, udgør ca. 32%. De nitratfølsomme indvindingsområder udgør ca. 30 % af kommunens areal. Data for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med drikkevandsinteresser (OD), nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) er hentet fra arealinfo.dk. /3/ de øvrige data er fra Billund Kommunes eget arkiv og nogle oplande er optegnet efter oplande i en tidligere rapport /2/.

7 Side 7 Grundvandsinteresser Billund Kommune Arealer (km 2 ) Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) 197 Indvindingsoplande for almene vandværker/forsyninger (IVO) 90 OSD + Indvindingsoplande (ydre fælles mængde) 229 Indvindingsoplande udenfor OSD (ydre fælles mængde) 32 Nitratfølsomme indvindingsoplande (NFI) samlet for OSD+IVO 165 Tabel 2.1: Arealfordelingen af grundvandsinteresser. Store dele af det sydlige område i kommune er dækket af indsatsområder mht. nitrat. De nitratfølsomme indvindingsområder er fordelt over hele kommunen, dog mere udbredt i den sydligste del. 2.2 Kommune- og lokalplanlagte områder De eksisterende kommune- og lokalplanlagte byzoner i kommunen ses i Figur 2.2 og Figur 2.3. Byområderne i Vorbasse, Skjoldborg og hovedparten af Billund ligger indenfor OSD eller indvindingsoplande. Ved Grindsted, Sønder Omme og Donslund ligger en mindre del af byområdet indenfor OSD eller indvindingsoplande. Byområderne i Filskov, Hejnsvig og Stenderup ligger udenfor OSD og indvindingsoplande. Størstedelen af byområderne i kommunen er udlagt til bolig, erhvervs- og turismeformål samt rekreative formål jf. Figur 2.3. Der er kun små områder der er udlagt til butiksformål, offentlige formål og blandet bolig/erhverv. Billund Kommune forventer at udviklingen i kommunen frem til 2025 kan rummes indenfor de eksisterende kommune- og lokalplanlagte områder. Restrummeligheden i disse områder fremgår af tabel 2.2 og 2.3. Boliger Restrummelighed Samlet (Antal boliger) Restrummelighed indenfor OSD (Antal boliger) Restrummelighed indenfor indvindingsoplande (Antal boliger) Grindsted Billund Sdr. Omme Vorbasse Hejnsvig Stenderup/Krogager Filskov I alt Tabel 2.2: Restrummelighed i eksisterende kommune- og lokalplanlagte områder. Opgjort pr. jan /7/

8 Side 8 Erhverv og turisme Restrummelighed Samlet (Areal i ha) Restrummelighed indenfor OSD (Areal i ha) Restrummelighed indenfor indvindingsoplande (Areal i ha) Grindsted 82,4 2,4 0 Billund 399,1 Ca. 120 Ca. 180 Sdr. Omme 9,6 5,4 0 Vorbasse 4,6 4,6 0 Hejnsvig 4,7 0 0 Stenderup/Krogager 7,0 0 0 Filskov 1,4 0 0 I alt 508,8 Ca. 130 Ca. 180 Tabel 2.3: Restrummelighed i eksisterende kommune- og lokalplanlagte områder samt uudnyttede grunde. Opgjort pr. jan /7/. I Billund ligger samtlige uudnyttede boligarealer og ca. halvdelen af de uudnyttede arealer til erhverv og turisme indenfor et indvindingsopland. En fjerdedel af de uudnyttede erhvervsarealer ligger tillige i OSD. I Vorbasse ligger samtlige uudnyttede bolig- og erhvervsarealer i OSD og i Sdr. Omme ligger halvdelen af de uudnyttede erhvervsarealer i OSD. I de øvrige byer er de uudnyttede bolig- og erhvervsarealer hovedsageligt placeret udenfor OSD og indvindingsoplande. Den fremtidige udnyttelse af de uudnyttede bolig- og erhvervsarealer indenfor OSD og indvindingsoplande vurderes ikke at reducere grundvandsdannelsen, idet kommunens klimaplan /18/ foreskriver at regnvandet skal nedsives lokalt. Det er planen at regnvandet i flere af de eksisterende byområder over en årrække skal separeres fra spildevandet og nedsives lokalt, hvilket vil forøge grundvandsdannelsen i byområderne. Billund Kommune har udlagt en række perspektivområder i tilknytning til de eksisterende byzoner. Perspektivområderne bruges til at indikere retning og omfang af en eventuel udvidelse af areal til byformål. Områderne vil eventuelt kunne tages i brug, hvis der er behov for yderligere areal til udvidelse af areal til byformål. Områderne er ikke omfattet af denne redegørelse, da der skal redegøres yderligere for planlægningen i kommuneplanen før perspektivområderne kan tages i brug.

9 Side 9 Figur 2.3: Eksisterende kommune- og lokalplanlagte områder og perspektiv områder jf. kommuneplanen med senere tillæg /17/.

10 Side 10 3 VANDFORSYNINGSSTRUKTUREN Formålet med vandforsyningsplanlægningen er at skabe grundlaget for den fremtidige vandforsyning i Billund Kommune således at befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning kan sikres. Billund Kommune er en energi og miljø bevidst kommune, som opfordrer vandværkerne til ligeledes at følge den grønne linje. Dette kan gøres ved at have fokus på vandspild, energioptimering af driften og at indvindingen begrænses til det nødvendige. Der ønskes desuden en sikker decentral vandforsyning, hvor vandværkerne øger samarbejdet om at sikre en god og ensartet forsyningssikkerhed og tilstrækkeligt rent drikkevand. Den decentrale vandforsyning i kommunen er bl.a. med til at sikre, at vandforsyningen også i fremtiden kan baseres på grundvand uden anden form for vandbehandling end simpel vandbehandling. Med en decentral vandforsyning fordeles indvindingen mest muligt over kommunen. Det betyder, at påvirkningen fra indvindingen spredes over et stort areal og på flere forskellige grundvandsmagasiner. Risikoen for at trække forurenende stoffer ned mindskes derved, og det samme gør påvirkningen af det omgivende miljø. Med en decentral vandforsyning vil en eventuel forurening af et vandværk eller et grundvandsmagasin kun påvirke en mindre del af kommunens borgere. En decentral vandforsyning er ligeledes medvirkende til en bedre vandkvalitet hos forbrugerne. Det skyldes, at vandet ikke transporteres over så lange afstande, hvorved risikoen for længerevarende stillestående vand i forsyningsnettet mindskes. Det er vigtigt, at de enkelte vandværker og Billund Kommune i fællesskab gør en indsats for at bevare vandværkerne, så længe vandværkerne selv ønsker at fortsætte. Billund Kommunes mål indenfor vandforsyningen skal fremadrettet nås i et tæt samarbejde mellem vandværkerne, vandrådet og Billund Kommune. Billund Kommune vil sikre de bedst mulige vilkår for vandværkerne i deres arbejde med at udbygge den eksisterende forsyningsstruktur gennem administration af vandforsyningsloven og retningslinjer opstillet i vandforsyningsplanen og via prioritering af kommunens myndighedsopgaver på vandforsyningsområdet. Overordnede målsætninger for Billund Kommune jvf. Kommuneplanen /7/ Grundvandet udgør en vigtig del af livsgrundlaget i kommunen og skal bevares og beskyttes, så drikkevandsforsyningen er sikret for fremtiden. I forhold til byudvikling skal der derfor foretages en afvejning mellem beskyttelse af grundvandet og ny byvækst. Kommunen prioriterer i den forbindelse grundvandsbeskyttelsen højt inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger Der skal ved planlægning og administration af arealanvendelsen ske forebyggelse af nye forureninger bl.a. ved som hovedregel at undgå udlæg af arealer inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og hvor grundvandet samtidigt er særligt følsomt til formål, der medfører forureningsrisiko.

11 Side 11 Det handler om at sikre, at der er tilstrækkeligt grundvand til at dække det nuværende og fremtidige behov for drikkevand og for grundvand til vandløb, søer og vandafhængige terrestriske naturtyper. Der må ikke ske forringelser af kvaliteten af grundvandet og det grundvandsafhængige overfladevand. Kommunalbestyrelsen kan til en hver tid udarbejde delplaner samt ændringer og tillæg til planerne. Miljøministeren kan tilsvarende pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde delplaner samt ændringer og tillæg til planer. 3.1 Vandværker og kildefelter I Billund Kommune er der 8 almene vandværker, som er fordelt på 10 anlæg, der leverer hovedparten af drikkevandet i Billund Kommune. Den geografiske fordeling af vandværkerne fremgår af Figur 3.1 og Tabel 3.1. Ca. 700 ejendomme har egen brønd eller boring (mindre enkeltanlæg), og der er 3600 større enkeltanlæg (markvanding, industri m.v.) /1/. De 8 almene vandværker er størrelsesmæssigt fordelt således: Anlægs ID Tilladelse Donslund Vandværk Vesterhede Vandværk Filskov Vandværk Hejnsvig Vandværk Vorbasse Vandværk Billund Vand, Lindevej Sdr. Omme Grindsted Vandværk (3) Grindsted Vandværk (2) Billund Vand (ny), Kærhusvej Tabel 3.1: Vandværker i Billund Kommune vist med anlægs ID og indvindingstilladelse. Bemærk at Billund og Grindsted vandforsyning fremgår to gange da der er to anlægs ID på begge. De enkelte vandværker er gennemgået og nærmere belyst i vandforsyningsplanen /1/.

12 Side 12 Figur 3.1: Den geografiske fordeling af almene vandværker og deres indvindingsoplande (vist med blå linjer). Vandværkerne og deres fordeling efter indvindingstilladelse er vist på nedenstående tabel 3.1. Der skal bemærkes at nogle de viste indvindingsoplande ikke er de endelige. 3.2 Indvindingsfordelingen i Billund Kommune I 2013 er der indberettet en total indvundet vandmængde på knap 21 mio. m³. Den reelle mængde er dog antageligt en lille smule større, idet landbrug med markvanding ikke altid har indberettet deres indvinding til Billund Kommune. Tabel 3.2 viser fordelingen af den indberettede vandmængder i Vandforbruget til markvanding udgør langt størstedelen af indvindingen 69%, mens dambrug udgør den næststørste andel på 13 %. Vandværkernes indvinding til drikkevand ( Private fælles vandforsyningsanlæg + offentlige fælles vandforsyningsanlæg ) udgør 12 %.

13 Side 13 Type Tilladelse m 3 /år Oppumpning 2013 m 3 /år Andel i % af indberettet oppumpning Offentlige fælles vandforsyningsanlæg ,5 Private fælles vandforsyningsanlæg * 8,9 Markvanding ,9 Sportsplads, park o.lign ,2 Havevanding ** 0,0 Gartneri ,3 Spiselige afgrøder ,1 Planteskole ,1 Dambrug ,8 Anden erhvervsvirksomhed ,9 Levnedsmiddelindustri ,1 Grundvandskøleanlæg ,1 Andet enkeltanlæg ** 0,0 Varmepumpe med reinjektion ,1 Varmepumpe uden reinjektion ** 0,0 Bortledning af vand ** 0,0 Husholdning 1-2 husstande ** 0,0 Total ,0 Note * For Vorbasse vv og Vesterhede vv. er der anvendt de oppumpede vandmængder i ** - Oppumpningen indberettes ikke til kommunen. Tabel 3.2: Fordeling af den indberettede vandmængde i Billund Kommune i Den forventede udvikling i Billund kommune jf. kommuneplanen /7/ vil medføre et større behov for indvinding af drikkevand. Det større behov for indvinding af drikkevand forventes at kunne rummes inden for de eksisterende indvindingstilladelser og derved indenfor de eksisterende indvindingsoplande.

14 Side 14 4 GRUNDVANDSRESSOURCEN 4.1 Geologisk opbygning I Billund Kommune udgøres den dybereliggende og i grundvandsmæssig sammenhæng relevante undergrund af vekslende sandede og lerede aflejringer fra tidsperioden miocæn for 6-23 millioner år siden. Aflejringerne blev afsat i havet, og deres karakter afspejler de forhold, de blev aflejret under. De lerede aflejringer blev afsat i havet på dybt og roligt vand, mens de sandede aflejringer blev aflejret på grænsen mellem land og hav i delta- og oddedannelser. De forskellige aflejringssituationer skyldes overvejende variationer i det globale havniveau forårsaget af klimavariationer samt regional indsynkning. I de sidste ca. 2 millioner år (Kvartæret) har klimaet på jorden vekslet mellem varme (mellemistider) og kulde (istider). Under istiderne var Danmark helt eller delvist dækket at enorme gletsjere, svarende til indlandsisen på Grønland. Gletsjerne strømmede ned over det danske landområde fra det Skandinaviske højland. I mellemistiderne steg temperaturen, isen smeltede tilbage og det danske landområde blev dækket af skov. Det danske landskab er et istidslandskab med de landskabselementer, som i dag kan iagttages foran isen på både Island og Grønland. Umiddelbart foran gletscherranden skubbes en randmoræne op af de enorme kræfter, som en gletscher besidder. Foran randmorænen breder smeltevandssletten sig, hvor smeltevand fra gletscheren føres væk via flodsystemer. Smeltevandet i floderne bærer en masse materiale med sig i form af ler, sand, grus og til tider også store sten, som aflejres på smeltevandssletten. Under selve gletscheren aflejres moræneaflejringerne, som er en blanding af ler, sand, grus og sten i forskellig størrelse. Billund Kommunes landskab er præget af de to sidste istider. Under Saale-istiden var hele landet isdækket, og efter isens afsmeltning for over år siden fremstod Sydvestjylland lige så kuperet, som Østjylland er det i dag. Ved sidste istid Weichsel-istiden nåede isen imidlertid stort set ikke til Billund kommune, og da isen begyndte at afsmelte for ca år siden, fremstod det sydvestjyske område som et mere udjævnet landskab, der er formet af de arktiske storme og de store smeltevandsfloder. Landskabet i Billund Kommune består af afrundede bakkeøer omgivet af flade smeltevandssletter eller hedesletter, som det ses af Figur 4.1. Bakkeøerne er rester af et gammelt istidslandskab fra Saale istiden, mens de omkringliggende smeltevandssletter er yngre og stammer fra den sidste istid, Weichsel istiden. Endelig har vinden dækket nogle områder med golde lag af flyvesand. Den nordlige halvdel af Billund Kommune er geografisk placeret oven på Grindsted Hedeslette, mens den sydlige halvdel er placeret oven på Hejnsvig Bakkeø. Mod syd er kommunen afgrænset af Holme Å, der løber i smeltevandsdalen mellem Hejnsvig og Holsted Bakkeø. Derudover findes nogle større områder med klitlandskaber, f.eks. ved Randbøl Hede og Vorbasse Sønderhede.

15 Side 15 Figur 4.1: Kort over landskabsformer i Billund Kommune (fra P. Smed 1979). 4.2 De kvartære aflejringer De kvartære aflejringer udgøres af moræneler og smeltevandssand fra hovedsagligt Saale Istid og Weichsel Istid. Figur 4.2 viser den samlede skematiske geologiske forståelse for området.

16 Side 16 Figur 4.2: Skematiske geologiske forståelse af lagopbygningen, de tre første lagpakker er kvartære /11/. 4.3 De prækvartære aflejringer Figur 4.2 viser den sammenhængende skematiske geologiske forståelse for området. I Tidlig og Midt Miocæn opbygges der i perioder med lavere havniveau prograderende deltakomplekser fra nord og nordøst, og de sandede Billund, Bastrup og Odderup formationer afsættes. I perioder med højere havniveau afsættes marine aflejringer af ler og silt i Vejle Fjord, Klintinghoved og Arnum formationerne /14/. For området er der for den miocæne lagserie lavet to korrelationspaneler, der er gengivet i Figur 4.3 og Figur 4.4. Kortene er udarbejdet af Kristensen et al. (2011) /14/ i forbindelse med opstillingen af en 3D model over den miocæne lagserie. Aflejringer fra Brejning Fm., Vejle Fjord Fm., Billund Fm., Klintinghoved Fm., Bastrup Fm., Arnum Fm. og Odderup Fm. findes i modelområdet og at de sandede formationer, Billund, Bastrup og Odderup endog findes i relativt store mægtigheder. Figur 4.2 viser den sammenhængende skematiske geologiske forståelse for området.

17 Side 17 Figur 4.3: Korrelationspanel anvendt i forbindelse med opstilling af den stratigrafiske ramme for 3D modellering af den miocæne lagserie i Danmark, her kun gengivet for boringer nær Billund Kommune. Profilet er vist vest øst /14/.

18 Side 18 Figur 4.4: Korrelationspanel anvendt i forbindelse med opstilling af den stratigrafiske ramme for 3D modellering af den miocæne lagserie i Danmark, her kun gengivet for boringer nær Billund Kommune. Profilet er vist syd-nord /14/. 4.4 Begravede dale Under nogle af istiderne blev der udgravet dybe dale i landskabet, som efterfølgende blev fyldt op med sand og grus og derfor ikke mere fremstår som dale. Dalene kan være nedtil 400 m dybe, og nogle når helt ned i den miocæne undergrund. Dalene i Billund Kommune er typisk omkring 1 km brede og mellem 50 og 175 meter dybe /12/. I området omkring Vorbasse er der af Ribe Amt udført slæbeseismiske grundvandsundersøgelser. Hver af de i alt 3 seismiske sektioner antyder forekomster af begravede dale, men disses udbredelse og orienteringer er ukendte. De er ikke indtegnet i kortlægningen på grund af manglende fladedækkende data, således at orientering og lateral udbredelse kan fastlægges. Dalene er nedskåret i sandede og siltede tertiære aflejringer, samt sandede kvartære aflejringer og findes hhv. ca. 1 km nord for Vorbasse, under Holme Ådal 3 km syd for Vorbasse og ved Høllund 5 km VSV for Vorbasse /12/.

19 Side 19 På en af de seismiske linjer ved Holme Å er der udført en dyb boring, hvori den ene dals eksistens underbygges. På dette sted er dalen 80 meter dyb, og fyldet her består af kvartært sand med en tynd moræne i bunden af dalen og en moræne ca. midt i lagserien. Det kvartære sand er tolket som smeltevandssand, men der findes også enkelte sandlag indeholdende stumper af trækul /12/. Der findes desuden en begravet dal ved Sønder Omme Vandværk i den nordlige del af området, som ses på skitsen i Figur 4.5. Den begravede dal ser ud til at være eroderet ned i de miocæne sedimenter. /11/ Figur 4.5: Principskitse ved Sønder Omme Vandværk /11/. 4.5 Grundvandsmagasiner og grundvandsforekomster I Billund Kommune indvindes grundvandet fra vandførende jordlag i flere dybder. Grundvandsmagasinerne i kommunen udgøres dels af sandede og grusede istidsaflejringer, som udgør de øvre grundvandsmagasiner, mens de nedre grundvandsmagasiner udgøres af de dybereliggende miocæne sandede aflejringer fra særligt Odderup-Stauning Sand, Billund Sand og Bastrup Sand. De sandede istidsaflejringer kan opdeles i 2 enheder, hvoraf den øverste sandenhed ikke er interessante i forhold til indvinding af drikkevand til de almene vandværker, da de ligger nær terræn, er dårligt beskyttede mod nedsivende forurening og til en vis grad allerede er belastet med bl.a. nitrat. Der er dog stadig en del ejendomme, der har egen indvinding af drikkevand fra de to øverste sandenheder. De dybereliggende sandede aflejringer fra miocæn (jf. Figur 4.3 og Figur 4.4), særligt Bastrup Formationen, men også Billund Formationen og udgør en væsentlig nuværende og fremtidig drikkevandsressource, hvor de væsentlige kvaliteter omfatter den store arealmæssige udbredelse, den dybe beliggenhed og en god kvalitet af grundvandet. I den østlige del af kommunen har det højere liggende Stauning Sand ligeledes en god grundvandskvalitet, fordi Arnum leret over magasinet giver en god beskyttelse. En stor del af drikkevandsindvindingen finder sted fra disse lag. Grundvandsmagasinerne afgrænses nedefter af de lerede aflejringer i Vejle Fjord Formationen og Brejning Ler. Under dette niveau er vandindvinding ikke interessant.

20 Side 20 I vandplanerne er grundvandsmagasinerne samlet i grundvandsforekomster. De terrænnære grundvandsforekomster omfatter de grundvandsmagasiner der som har hydraulisk kontakt til vandløb dvs. de terrænnære kvartære magasiner. De regionale grundvandsforekomster er de grundvandsmagasiner som kun har nogen kontakt til vandløb dvs. hovedsageligt grundvandsmagasinerne i de dybtliggende kvartære sandaflejringer. De dybe grundvandsforekomster er de grundvandsmagasiner som ikke har kontakt til vandløb dvs. hovedsageligt grundvandsmagasinerne i de dybtliggende miocæne sandaflejringer (Billund og Bastrup formationerne). Billund Kommune er dækket af alle tre grundvandsforekomster, på nær et mindre område vest for Grindsted hvor de regionale forekomster ikke træffes. Der er således grundvandsmagasiner næsten alle steder i kommunen, og der erudpeget områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandværker svarende til ca. 42 % af kommunens areal. Samtlige forekomster har en god kvantitativ tilstand i henhold til forslag til vandplaner /9/. Dvs. at indvindingstilladelserne er under 30 % af grundvandsdannelsen til de enkelte forekomster. 4.6 Dæklag og sårbarhed Grundvandsmagasiner beskyttes naturligt af de lerlag, der dækker magasinerne. Lerlagenes beskyttende evne afhænger af lerlagets tykkelse, om leret er homogent eller opsprækket, om leret er fedt eller sandet eller måske ligefrem indeholder linser af sand, og ikke mindst om lerlaget er sammenhængende over et større område. Lerlagets beskyttende evne er afgørende for, hvor langsomt vand fra overfladen trænger ned igennem leret, og dermed hvor godt vandet bliver filtreret undervejs ned til grundvandsmagasinet. I Billund Kommune ligger den øverste sandenhed i istidsaflejringerne mere eller mindre i terrænoverfladen (f.eks. på smeltevandssletterne), og disse sandlag har ingen større naturlig beskyttelse. Jordartskortet fra GEUS illustrerer dette, hvor der overvejene er senglacial ferskvandssand, smeltevandssand og flyvesand jvf. Figur 4.6. I det sydøstligste hjørne ved Vorbasse og i det nordlige ved Sønder Omme ses der moræneler.

21 Side 21 Figur 4.6: Jordartskort fra GEUS /13/. For de dybtliggende grundvandsmagasiner i Bastrup udgøres grundvandsbeskyttelsen primært af overlejrende sammenhængende lerlag af forskellig beskaffenhed. Arnum Fm. og Vandel Mb. yder flere steder et godt dæklag, men også Klintinghoves og Vejlefjord fm. fungerer som gode beskyttelseslag. I de områder hvor Arnum Fm. har en tilstrækkelig mægtighed yder det gode dæklag forstauning Sand, der er mere terrænnært. Lerlagstykkelser som er større end 15 m ler yder god beskyttelse overfor nedsivende forurening og modsat yder lerlag mindre end 15 m kun nogen eller ringe beskyttelse. Naturområder som moser, vådområder samt fredskov yder blivende grundvandsbeskyttelse. 4.7 Grundvandsstand og strømningsforhold Potentialekort for grundvandet er baseret på pejling af grundvandsstanden i boringer, også kaldet grundvandsspejlet. Disse punktobservationer bruges til at optegne potentialelinier, og grundvandets strømningsretning angives vinkelret på linierne fra højere til lavere værdi. Potentialekort viser således en overordnet strømningsretning for grundvandet i området.

22 Side 22 På Figur 4.7 ses den overordnede grundvandsstrømning og vandstand vist for det øverste grundvandsmagasin. Overordnet strømmer grundvandet fra det overordnede grundvandsskel fra østsydøst mod vestnordvest. De højeste grundvandstande er beliggende ved kommunens østligste område (øst for Billund) mod den jyske højderyg hvor vandspejlet er i kote ca. +70 m og falder mod vest til vandspejlet i kote ca. +25 m (vest for Grindsted). Figur 4.7: Grundvandspotentialet for det primære magasin. Grundvandets strømnings-retninger er fra øst mod lavere potentiale i vest. Der skal bemærkes at nogle de viste indvindingsoplande ikke er de endelige. 4.8 Grundvandsressourcens størrelse og dannelse GEUS har overordnet vurderet dannelsen af grundvand dels i vandplanerne og dels via statens klimatilpasningsstrategi. På Figur 4.8 ses den gennemsnitlige grundvandsdannelse (baseret på perioden ) for det øvre primære magasin beregnet ud fra /10/.

23 Side 23 I Billund Kommune er der generelt en lav grundvandsdannelse i lavereliggende og vandløbsnære områder, hvor en stor del af nedbøren strømmer til vandløbene i de terrænnære grundvandsmagasiner. Den største grundvandsdannelse til de dybe grundvandsmagasiner foregår i højere liggende områder nord for Sdr. Omme og syd for Billund. Se mere omkring udnyttelsen af grundvandsmagasinerne i Statens Vandplaner /9/. Figur 4.8: Middel grundvandsdannelse ud fra DK-model 2009 GEUS baseret på normalperioden i forhold til referenceperioden De blå farver er høj grundvandsdannelse og rød-gule er lav grundvandsdannelse /10/.

24 Side Vandkvalitet Billund Kommune fører tilsyn med vandkvaliteten på vandværkerne i kommunen. Generelt er kvaliteten af det vand som indvindes til de almene vandværker af god kvalitet. Der synes ikke at kunne erkendes en større negativ udvikling i de udvalgte parametre (vandtype, nitrat og sulfat). Vandkvalitet er uddybet i /2/, /11/, /15/ og /16/. På nedenstående Figur 4.9 ses grundvandets vandtyper som giver et overordnet indtryk af den indirekte naturlige beskyttelse. Oxiderede vandtyper er ofte sårbare dvs. yngre vand uden lerdæklag og uden nævneværdig reduktionskapacitet overfor nitrat. Oxiderede vand-typer (A og B) findes ofte i de øvre og terrænnære magasiner. Modsat ses de reducerede vandtyper (C og D) at være ældre vand, som er beskyttet med lerdæklag og en vis reduktionskapacitet overfor nitrat. Hovedparten af vandværkerne indvinder grundvand med en reduceret vandtyper. Figur 4.9: Vandtyper ud fra seneste råvandsanalyse (udtræk marts 2015). Der skal bemærkes at nogle de viste indvindingsoplande ikke er de endelige.

25 Side 25 På nedenstående kort Figur 4.10 ses grundvandets indhold af nitrat fra de seneste analyser fortaget frem til Nitrat er generelt konstateret i de øvre kvartære grundvandsmagasiner i dybden 0-30 m.u.t. Fund dybere ses lokalt men næsten kun i de kvartære magasiner. Størstedelen af nitratfund findes indenfor en radius på fem km for Hejnsvig. Hovedparten af vandværkerne har ikke problemer med nitrat ved seneste analyse. Figur 4.10: Nitrat i indvindingsboringers primære filter baseret på seneste analyse frem til Der skal bemærkes at nogle de viste indvindingsoplande ikke er de endelige.

26 Side 26 Figur 4.11: Sulfat i indvindingsboringers primære filter baseret på seneste analyse frem til Der skal bemærkes at de viste indvindingsoplande ikke er de endelige. På ovenstående kort Figur 4.11 ses grundvandets indhold af sulfat fra de seneste analyser fortaget frem til Sulfat er en indikator på begyndende påvirkning af grundvandskvaliteten. Forhøjede indhold af sulfat dvs. tydligeligt over 50 mg/l, kan således være begyndende tegn på en forringelse af grundvandsvandkvaliteten, forårsaget af iltning af jordlagene ved nedsivende nitrat og/eller uhensigtsmæssig pumpestrategi. Det er oftest de øverste magasiner som der er påvist forhøjet sulfatkoncentrationer i og ikke de dybe. Der er generelt ingen problemer med sulfat i vandværksboringerne. I Billund Kommune er der, som i det øvrige Vestjylland, et forhøjet indhold af aggressivt kuldioxid i grundvandet. Aggressiv kuldioxid udtrykker en ubalance mellem ph, bicarbonat og calcium. Vandet er samtidig meget blødt. Grundvand fra boringer i kalkfattig jord kan indeholde et overskud af kuldioxid, som virker kalkopløsende og medfører en forsuring. Udvaskningen af kalk er forstærket pga. manglende lerdæklag.

27 Side 27 5 ADMINISTRATIVE OMRÅDEUDPEGNINGER OG LOVGRUNDLAG Miljøministeriet, Naturstyrelsen, varetager de administrative områdeudpegninger i forhold til grundvandsinteresserne (vandplaner og nationale grundvandskortlægning). Grundvandskortlægning og indsatsplanlægning til beskyttelse af grundvand til drikkevand var fra 1998 og frem til strukturreformen hjemlet i vandforsyningsloven og blev varetaget af de daværende amter. Grundvandskortlægningen er i dag hjemlet i vandforsyningslovens 11 og 11 b. Grundvandskortlægningen varetages af staten (Naturstyrelsen), mens den efterfølgende indsatsplanlægning med grundvandsbeskyttende tiltag er hjemlet i vandforsyningslovens 13 og varetages af kommunerne. I vandforsyningsloven står således, at: 11: Miljøministeren kortlægger 1) områder med særlige drikkevandsinteresser og 2) indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for områderne i nr. 1). 11 b: Miljøministeren fastsætter regler, hvorved der afgrænses 1) områder med drikkevandsinteresser, 2) områder med særlige drikkevandsinteresser, 3) delområder inden for de områder, der er nævnt i 11, som er særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvindingsområder) med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening de anses for følsomme over for, og 4) delområder inden for de følsomme indvindingsområder, jf. nr. 3, på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder). Bemærk Grundvandkortlægningen udført af Naturstyrelsen er ikke afsluttet for Billund Kommune, Det sidste område, der omfatter Filskov, Grindsted, Billund, Hejnsvig og Vesterhede vandværker, er planlagt færdig ultimo 2015 fra Naturstyrelsen. Det er planlagt at denne rapport opdateres når grundvandskortlægningen er afsluttet. Nærværende grundvandsredegørelse anbefales derfor opdateret efter ny viden. De ændrede områdeafgrænsninger træder i kraft, når de formelt er udpeget i en vedtaget bekendtgørelse med hjemmel i vandforsyningsloven. Områdeafgrænsningerne vil herefter kunne findes på miljøportalen for så vidt angår OSD, OD, NFI og IO. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Områder med drikkevandsinteresser (OD) Vandværkernes indvindingsoplande Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Indsatsområder (IO) Områderne ses på Figur 2.2 og er et udtræk af seneste viden fra miljøportalen /6/. Indvindingsoplande er delvist fra færdigberegnede oplande fra naturstyrelsen og seneste viden (ikke godkendte).

28 Side 28 6 STATENS VANDPLANER 6.1 Intro - Vandplan retningslinjerne 40 og 41 Naturstyrelsen udsendte i oktober 2012 "Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande" /8/. Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD (herefter blot indvindingsoplande) udgør rygraden i den fremtidige vandforsyning, og er dermed en ramme for den målrettede grundvandsbeskyttelse. Vandplanernes retningslinjer 40 og 41 danner grundlaget for anvendelse af arealer og planlægning inden for OSD og indvindingsoplande. Denne statslige udmelding om vandplanernes retningslinjer 40 og 41 handler om placering af aktiviteter - herunder byudvikling i OSD og indvindingsoplande samt nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Planlægningsprincipperne i udmeldingen er opretholdt med baggrund i den statslige interesse om rent drikkevand/grundvand. I perioden, indtil den ny bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer er trådt i kraft, og i tiden efter, skal kommunerne følge fremgangsmåden (trin-modellen) i den statslige udmelding fra oktober Formålet og udmøntning Overordnet set er der to forhold, som staten skal sikre i OSD og indvindingsoplande: At sikre selve ressourcen (kvantiteten af grundvandsdannelsen) af vand, så der er tilstrækkeligt grundvand til at dække det nuværende og fremtidige behov for drikkevand og for grundvand til vandløb, søer og vandafhængige terrestriske naturtyper. At forebygge forurening fra naturligt forekommende forurenende stoffer og fra miljø-fremmede stoffer, så de ikke forringer grundvandets og det grundvandsafhængige overfladevands kvalitet. Udgangspunktet er, at drikkevand kan drikkes umiddelbart efter en simpel iltning og filtrering, dvs. uden rensning ved udvidet vandbehandling. Forudsætningen for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande er, at den statslige kortlægning af grundvandet er gennemført. Kommuner, som ønsker at planlægge byudvikling og anden ændret arealanvendelse, herunder også nyudlæg i OSD eller indvindingsoplande, hvor grundvandets sårbarhed endnu ikke er kortlagt, kan vælge at kortlægge på et dokumentationsniveau svarende til den statslige grundvandskortlægning. Alternativerne er at vente, til den statslige kortlægning af sårbarheden i OSD er gennemført senest ved udgangen af 2015 eller at tage udgangspunkt i, at området har status som NFI.

29 Side 29 Udmøntning af retningslinje 40 Retningslinje 40 er rettet mod lokalisering af konkrete virksomheder og anlæg, hvor der oplagres, håndteres eller anvendes mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter, (jf. bilag 1 fra udmeldingen). Retningslinje 40 omfatter placering og indretning af anlæg inden for allerede kommune- og lokalplanlagte - men endnu ikke udnyttede områder - erhvervsarealer i OSD og indvindingsoplande. Der skal efter gældende regler i alle tilfælde stilles krav og vilkår til indretning, drift og kontrol med aktiviteter, der indebærer en risiko for grundvandsforurening. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres her. Der er en undtagelsesmulighed, se mere i trin 1 under udmøntning af retningslinje 41 nedenfor. Udmøntning af retningslinje 41 (Trin-model) Retningslinje 41 er rettet mod byudvikling generelt, herunder anden ændret arealanvendelse i allerede kommuneplanlagte områder. Hovedreglen er, at OSD og indvindingsoplande så vidt muligt skal friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse. Ønskes der alligevel byudvikling og anden ændret arealanvendelse i disse områder, skal nedenstående trin-model følges i forbindelse med planlægningen for området. Trin-modellen er opbygget med: Trin 1 for byudvikling og anden ændret arealanvendelse inden for OSD og indvindingsoplande, men uden for nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Trin 2 for byudvikling og anden ændret arealanvendelse inden for NFI Inden for hvert trin er beskrevet, til hvilke formål planlægning for byudvikling og anden ændret arealanvendelse er mulig og på hvilke vilkår. Af den statslige udmelding (bilag 1) fremgår 3 lister over kategorier af byudvikling i forhold til grundvandvandsinteresserne: 1. Boliger og mindre grundvandstruende virksomheder (Tilladelsesliste) 2. Potentielt grundvandstruende virksomheder (Opmærksomhedsliste) 3. Særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg (Forbudsliste) Boliger og mindre grundvandstruende virksomheder (Tilladelseslisten) kan placeres i NFI (nitratfølsomme indvindingsområder) hvis grundvandsbeskyttelsen kan sikres ved tekniske tiltag. I OSD og indvindingsoplande uden for NFI kan beskyttelseskravene være lempeligere. Potentielt grundvandstruende virksomheder (Opmærksomhedsliste) må ikke placeres i NFI. Der kræves der en supplerende redegørelse, hvis disse skal placeres i OSD eller indvindingsoplande og der skal gøres rede for særlige foranstaltninger til at beskytte grundvandet. Særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg (Forbudsliste) må ikke placeres i OSD og indvindingsoplande, med mindre der er tale om udvidelse af eksisterende anlæg. Her skal der være vægtig argumentation i redegørelsen, og der samtidig gøres rede for særlige foranstaltninger til at beskytte grundvandet.

30 Side Krav til den kommunale redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande: Hovedreglen for OSD og indvindingsoplande er at disse områder så vidt muligt skal friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse. NFI skal beskyttes ekstra-ordinært og som udgangspunkt skal byudvikling og/eller ændret arealanvendelse derfor ikke ske i NFI. Der findes dog undtagelsesmuligheder fra hovedreglerne som efter konkret vurdering kan give kommunen dispensation fra hovedreglerne. Grundvandsredegørelsen for kommunen er således et krav fra statslige side såfremt der gøres brug af undtagelsesmulighederne. Redegørelsen skal fremgå af kommuneplanen/ kommuneplantillægget. Der opfordres til en forudgående dialog med NST. Redegørelsen for hvert område skal indeholde beskrivelse af de forhold der er specifikke for det konkrete område samt en generel beskrivelse som dækker hele kommunen. I den specifikke del redegøres for følgende: Det særlige behov for det konkrete udlæg i OSD og indvindingsoplande, restrummelighed samt muligheden for alternative placeringer. Behovet for at byudvikle i NFI skal beskrives, herunder en afvejning i forhold til øvrige planlægningsmæssige interesser. Befæstelsesgrad og forhold til grundvandsdannelse skal vurderes (se mere i bilag 1). Arealanvendelse skal vurderes i forhold til grundvandsinteresser, med udgangspunkt i listen i bilag 1 over forskellige former for byudvikling og anden ændret arealanvendelse. Konsekvensvurdering af en konkret ændret anvendelse i NFI foretages ud fra en risikovurdering af de konkrete hydrogeologiske forhold En beskrivelse af de tekniske forhold som er nødvendige for at sikre grundvandsbeskyttelsen Endvidere kan kommunen redegøre for særlige tiltag til grundvandsbeskyttelse, der kan anvendes, se forslag til redskaber i kapitel 4 i bilag 1, herunder eksempelvis: o Miljøbeskyttelseslovens 26 a muligheden for at begrænse eller forbyde anvendelse af pesticider for et konkret område, hvis der foreligger en indsatsplan (jf. bilag 1). o Miljøbeskyttelseslovens 24 mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelse af pesticider eller andre stoffer i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) (jf.bilag 1). Nærværende udgør den generelle del af redegørelsen, som omfatter hele kommunens OSD og indvindingsoplande samt NFI udpeget indenfor disse. Den generelle del vedlægges som bilag til den specifikke del af redegørelsen. Den generelle del: Beskriver vægtning af de statslige interesser, bymønster i forhold til OSD og indvindingsoplande, Redegør for uudnyttede arealudlæg i OSD og indvindingsoplande.

31 Side 31 Præsenterer kort over beliggenhed af OSD og indvindingsoplande samt NFI udpeget indenfor disse, som er opdaterede i forhold til kommunens seneste viden. Beskriver grundvandsressourcens størrelse, naturlige beskyttelse og kvalitet mht. naturligt forekommende og evt. forurenende stoffer skal beskrives. Beskriver forsyningssituationen i kommunen skal beskrives og vurderes; i det omfang det er relevant, skal tillige forsyningssituationen i evt. kommuner man leverer vand til eller modtager vand fra beskrives og vurderes. Beskriver forholdet til vandplanerne og til de kommunale handleplaner og indsatsplaner til grundvandsbeskyttelse. Sammenfatning af retningslinjerne Der skal foretages en risikovurdering af grundvandsressourcen ved ændret arealanvendelse (byudvikling, nye anlæg mv) indenfor OSD og indvindingsoplande samt NFI udpeget indenfor disse. Planbehovet for ændret arealanvendelsen indenfor disse områder skal være begrundet og alternative placeringer skal være afvejet og vurderet. Tekniske tiltag som er påkrævet for sikring af grundvandsbeskyttelsen skal beskrives ved brug af undtagelsesmuligheder. Der er skærpede regler for ændret arealanvendelse indenfor NFI, da dette område betragtes som den mest sårbare områdeudpegning. Grundvandet inden for NFI ønskes derfor beskyttet ekstraordinært. Som udgangspunkt skal byudvikling og/eller ændret arealanvendelse derfor ikke ske i NFI.

32 Side 32 7 REFERENCER 1) Billund Kommune, Vandforsyningsplan Under udarbejdelse af Niras 2) Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Grundvandskemi område 8+9 Grindsted og Løvlund, Sept Rapport id: (GEUS rapportdatabase). 3) Arealinfo: 4) Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Vedtaget vandplan. Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. 5) Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Vedtaget vandplan. Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord: 6) Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Vedtaget vandplan. Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland. 7) Billund kommuneplan, trekantsområdet, : Link: 8) Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særli-ge Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. Oktober ) 10) 11) Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Redegørelse for Sønder Omme, Rapport id: (GEUS rapportdatabase) 12) 13) GEUS: 14) Kristensen, M., Vangkilde-Pedersen, T. og Rasmussen, E.S., 2011: Miocæn 3D. Den rumlige geologiske model. GEUS. 15) Ribe Amt. Juli 2006: indsatsplan: Grundvandsbeskyttelse i området mellem Vejen og Billund. 16) Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Redegørelse for Baldersbæk afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. 17) Plansystem.dk. Maj ) Billund Kommune. Klimatilpasningsplan. November 2014.

33 Side 33 BILAG Bilag 1 til: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande

34 Bilag 1 til: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen oktober

35 Bilagsoversigt 1. Definitioner Regelsættet Påvirkning af byudvikling og anden ændret arealanvendelse fra pesticider og anden forurening samt befæstelsesgrad...9 i. Pesticider...9 ii. Anden forurening end pesticider...10 iii. Befæstelsesgrad...11 iv. Sammenfatning: Byudviklingens og anden ændret arealanvendelsesarealanvendelses påvirkning af grundvandet Redskaber...14 a. Befæstelsesgrad...14 b. Miljøbeskyttelseslovens 26 a om sikring af drikkevandsinteresser...15 c. Miljøbeskyttelseslovens 24 om beskyttelse af vandindvindinger...17 d. Erstatnings OSD...19 e. Sokkelgrundsmodel Liste over placering af forskellige former for byudvikling i forhold til grundvandsinteresser Risikovurdering i forhold til hydrogeologiske forhold...25

36 1. Definitioner Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (herefter OSD): Områder i Danmark, hvor der sker en målrettet beskyttelse af den nuværende og fremtidige grundvandsressource, der kan bruges til drikkevand. OSD dækker ca. 35 % af landet. Udpegning af OSD fremgik for første gang af Regionplan Definitionen ses bl.a. i Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4, , side 9: Danmarks fremtidige vandforsyning skal bl.a. sikres ved en udpegning af strategiske indvindingsområder på grundlag af en prioritering inden for grundvandsressourcen. Disse såkaldte områder med særlige drikkevandsinteresser skal udpeges inden for de enkelte regioner i landet. Områder med særlige drikkevandsinteresser skal, med en rimelig sikkerhedsmargin, sikre en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet vandressource til dækning af det fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet. Denne vandressource vil være indeholdt dels i allerede udnyttede indvindingsområder dels i endnu ikke udnyttede indvindingsområder. I nødvendigt omfang skal den udpegede ressource kunne erstatte ødelagte eller overbelastede indvindingsområder. Områder med Særlige Drikkevandsinteresser udpeges fremover i vandplanerne, jf. Miljømålsloven 8a 2. OSD kan ændres af staten ved udpegningen i vandplanerne på baggrund af bl.a. en grundvandskortlægning. Seneste viden med OSD findes som GIS-tema i Miljøportalen: vælg: Grundvand", vælg: "Drikkevandsinteresser - seneste viden". Indvindingsopland: Det område, hvor grundvandet strømmer hen til indvindingsboringens filter projiceret op på jordoverfladen. Indvindingsoplandes størrelse og antal er variable, alt efter hvor store tilladelser til indvinding er, og hvor der indvindes. Definitionen ses bl.a. i Geo-vejledning 2, side 13 3 : Et indvindingsopland til en boring er defineret som det område i magasinet, hvor grundvandet strømmer hen imod indvindingsboringen. Indvindingsoplandet er endvidere defineret af de strømlinier, som markerer grænsen mellem vand, der indfanges af indvindingsboringen, og vand der ikke indfanges. I de områder, hvor der foretages en detaljeret grundvandskortlægning, udpeges indvindingsoplande i forbindelse med den statslige grundvandskortlægning indtil Vandplanernes GIS-tema på webgis skal anvendes som grundlag, men det bliver et krav til en kommunes redegørelse, at den præsenterer opdaterede kort over indvindingsoplande efter kommunens nyeste viden, når den udarbejder nye planforslag. vælg VP Områdebeskrivelse, drikkevandsområder vælg Særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande uden for. Nitratfølsomme Indvindingsområder (herefter NFI): NFI er områder, der er særligt sårbare overfor forurening af grundvandet med nitrat. NFI dækker pt. ca. 15 % af landet. NFI udpeges i 1 Miljøstyrelsen Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), LBK nr. 932 af 24/09/ GEUS. 2008: Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1). Vejledning i oplandsberegninger i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning. Geo-vejledning 2.

37 vandplanerne, jf. Miljømålsloven 8a 4, og kan findes som GIS tema i Miljøportalen: vælg: "Grundvand", vælg: "Nitratfølsomme indvindingsområder - seneste viden". NFI defineres i Zoneringsvejledningen ved 5 : 1) Stor grundvandsdannelse, 2) Ringe dæklag over grundvandet, 3) Fund af nitrat i grundvandet, 4) Jordens evne til at nedbryde nitrat. Af disse 4 kriterier for definition af NFI antages 1 og 2 om hhv. stor grundvandsdannelse og ringe dæklagstykkelse at være parametre, der også kendetegner pesticidsårbare arealer. Dette er valgt vel vidende, at der ikke altid ses klar overensstemmelse mellem stor grundvandsdannelse og pesticidfund 6, idet der er yderligere parametre, der har indflydelse på, om et givet område er pesticidsårbart. Disse yderligere parametre er dog ikke på nuværende tidspunkt fastlagt på et niveau, som gør det muligt at foretage en sikker udpegning af pesticidfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. pesticider, jf. Administrationsgrundlaget 7. Den statslige, afgiftsfinansierede grundvandskortlægning: Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning skal danne grundlag for en målrettet beskyttelse af drikkevandsressourcen for fortsat at kunne opretholde, at det danske drikkevand baseres på en simpel rensning af grundvandet. Den målrettede beskyttelse er baseret på en kortlægning og udpegning af de områder, hvor en ekstraordinær indsats er nødvendig. Inden for Områder med Særlige Drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse, vil der i perioden ske en kortlægning af grundvandet, der udmøntes i indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Den samlede udgift til kortlægning og indsatsplanlægning er ca. 2,7 mia. kr. 8. Kortlægningen foregår kun i OSD og indvindingsoplande uden for OSD. OSD og indvindingsoplande dækker tilsammen ca. 40 % af landet. Kortlægningsområderne OSD og indvindingsoplande fremgår af vandplanerne, jf. Miljømålsloven 8a 9. Kortlægningsområderne findes på Naturstyrelsens hjemmeside Grundvandsdannelse og Områder med stor grundvandsdannelse: Grundvandsdannelsen er den mængde ferskvand, der tilføres grundvandet, hvilket er afhængigt af nedbør, samt hvad der på vej ned til grundvandsforekomsten forsvinder bl.a. via fordampning, optag i planter, udstrømning via dræn og udstrømning til hav, søer vandløb og jordoverfladen. Områder med stor 4 Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), LBK nr. 932 af 24/09/ Miljøstyrelsen, Zonering. Vejledning nr. 3, Rapporten Koncept for udpegning af pesticidfølsomme Arealer, KUPA. Særligt pesticidfølsomme lerområder: Datagrundlag og mulige veje mod zonering. GEUS, 2009 giver en indikation af, at ringe lerdæklag fører til stor udvaskning af pesticider fra jordoverflade til øverste grundvandsmagasin. I rapporten Koncept for udpegning af pesticidfølsomme Arealer, KUPA. Særligt pesticidfølsomme sandområder: Forudsætninger og metoder for zonering. GEUS, 2004 peges på, at jo længere pesticiders opholdstid er i jorden, jo mere nedbrydes de. Opholdstiden er afhængig af udvaskningens størrelse og dermed bl.a. af grundvandsdannelsens størrelse. 7 Administrationsgrundlag for Miljøministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlægning, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, Deloitte, 2008: Økonomisk analyse af grundvandskortlægning og indsatsplaner. Afrapportering. 9 Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), LBK nr. 932 af 24/09/

38 grundvandsdannelse er karakteriseret ved, at der siver en stor mængde regnvand ned til grundvandet på grund af jordlagenes permeabilitet (= tykkelse og art af vandførende sandlag, vandstandsende lerlag og opsprækkede lag over grundvandet). Der er dermed tilsvarende en risiko for øget udvaskning af evt. forurenende stoffer til grundvandet. Det grundvandsdannende område defineres i Zoneringsvejledningen side 24 ved 10 : Det grundvandsdannende område for et grundvandsmagasin omfatter hele det areal på jordoverfladen, hvor nedbør infiltrerer, tilgår grundvandsmagasinet. Områder med stor grundvandsdannelse er derfor fysisk betinget af nedbør, fordampning, jordlag over grundvandet og aktiviteten på jordoverfladen (befæstelse, skov, mark osv.). Stor grundvandsdannelse betyder, at evt. forurening fra naturligt forekommende og miljøfremmede stoffer hurtigt og med stor risiko når grundvandet. Nogle stoffer bindes eller nedbrydes, hvorfor de ikke udgør et grundvandsproblem. Stor grundvandsdannelse kan forekomme uanset tykkelsen af dæklaget over grundvandet. 10 Miljøstyrelsen, Zonering. Vejledning nr. 3,

39 2. Regelsættet Den generelle grundvandsbeskyttelse De danske grundvandsressourcer beskyttes mod forurening ved såvel en generel som en målrettet regulering, som tilsammen udgør en solid beskyttelse af grundvandet mod forurening i og uden for byer. Den generelle grundvandsbeskyttelse varetages som udgangspunkt igennem den generelle miljøregulering, f.eks. i form af nationale vandmiljøplaner, godkendelsesordningen for pesticider, pesticidhandlingsplaner, generelt fastlagte harmonikrav for udspredning af husdyrgødning, gødskningsnormer på afgrødeniveau, 25 meter beskyttelseszoner, godkendelser af virksomheder (herunder husdyrbrug). Hvad angår godkendelsesordningen for anvendelse af pesticider og godkendelse af virksomheder, se længere nede i dette afsnit. Den konkrete grundvandsbeskyttelse Den generelle grundvandsbeskyttelse bliver suppleret med en målrettet grundvandsbeskyttelse inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse, eller ved konkrete beskyttelsesbehov på grund af forurenende eller potentielt forurenende forhold, f.eks. ved etablering af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Den konkrete grundvandsbeskyttelse foretages med hjemmel i vandforsyningsloven 11, miljømålsloven 12 og miljøbeskyttelsesloven 13 samt en række bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af disse love. Efter miljømålslovens 8 a udpeges OSD for konkret at beskytte nuværende og fremtidige grundvandsressourcer, der kan anvendes til drikkevandsforsyning. På baggrund af resultaterne fra den statslige grundvandskortlægning af OSD og indvindingsoplande uden for disse udpeges følsomme indvindingsområder og indsatsområder. Der er altså to forhold, som skal varetages i OSD og indvindingsoplande. For det første at forebygge forurening af grundvandsressourcen, og for det andet at sikre ressourcens størrelse (kvantiteten grundvandsdannelsen), så der er nok grundvand til at dække det nuværende og fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet. Der eksisterer ikke i dag et fagligt grundlag for at udpege arealer som pesticidfølsomme indvindingsområder. Mht. nitrat har Miljøstyrelsen udarbejdet en vejledning 14 for udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder. F.s.v.a. nitrat, som er den næsthyppigste kilde til lukning af vandforsyningsboringer pga. forurening, reduceres risikoen for nitratforurening af grundvandet i takt med, at man omlægger dyrkede arealer til byudvikling. Kommunerne udarbejder indsatsplaner, hvor der er behov for en særlig indsats til sikring af drikkevandsinteresserne, efter vandforsyningslovens 13 og 13 a. Af indsatsplanen skal det fremgå, hvorledes kommunen har planlagt konkrete indsatser for at beskytte grundvandet. For disse arealer kan kommunalbestyrelsen, efter miljøbeskyttelseslovens 26 a, udstede påbud om foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser 11 Lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010 om vandforsyning m.v. 12 Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. 13 Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse. 14 Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2000, Zonering Detailkortlægning til beskyttelse af grundvandsressourcen 6

40 mod forurening med nitrat og pesticider. Reglerne for, hvad en indsatsplan skal indeholde, fremgår af bekendtgørelsen om indsatsplaner 15. Udpegning af OSD blev tidligere foretaget af amterne efter en af Miljø- og Energiministeriet udarbejdet vejledning 16. Vejledningen indgik som en del af den statslige udmelding til regionplanlægningen, og områderne fremgik for første gang af Regionplan Udpegningen af OSD skulle ske på baggrund af resultaterne fra depot- og grundvandsprioriteringsprojektet kombineret med de resultater, der er blevet opnået gennem amternes hidtidige kortlægnings- og planlægningsindsats. OSD blev således udpeget på baggrund af den tilgængelige viden om bedst mulig kvalitet og beskyttelse kombineret med en vurdering af andre parametre, herunder f.eks. beliggenhed af forureningskilder, recipientpåvirkning og arealanvendelseskonflikter. Udpegning af OSD anvendes bl.a. til at prioritere regionernes oprydning af affaldsdepoter eller andre forurenede grunde efter jordforureningsloven. Afgrænsningen af OSD følger retligt vandplanerne. Regelgrundlag i forhold til planlægning for byudvikling Med vedtagelsen af vandplanerne 22. december 2011 bortfaldt de grundvandsrelaterede retningslinjer i de tidligere regionplaner. I stedet reguleres byudvikling i OSD og indvindingsoplande uden for OSD gennem vandplanernes retningslinje 40 og 41, samt udmeldingen af de statslige interesser i kommuneplanlægningen.. Godkendelsesordning for pesticider Danmark har en restriktiv godkendelsesordning for pesticider, som udgør en tilstrækkelig generel sikring af grundvandet mod forurening ved regelret anvendelse af stofferne. Danmark godkender kun pesticider til specifikke anvendelser, for hvilke de er vurderet til ikke at udgøre en uacceptabel risiko for grundvandet. Der er i alt godkendt i størrelsesordenen 150 pesticider, hvoraf godt halvdelen, ca. 85 (i 2011), er godkendt til en nærmere fastlagt anvendelse i jordbruget. Når pesticider bliver godkendt, sker det ofte efter, at f.eks. doseringen er fastlagt efter modelberegninger med forskellige doser, afgrøder og sprøjtetidspunkter og derved forskellige plantedækker som har betydning for modelresultatet. Grunden til denne måde at fastsætte doseringen på er, at en højere dosering ofte giver bedre effektivitet, men medfører også øget risiko for udvaskning. Det kommer også til at betyde, at godkendelsen i enkelte tilfælde så at sige kan ske op til det netop acceptable niveau. Der kan derfor være behov for at efterprøve godkendelsen. Det betyder, at Miljøstyrelsen vælger pesticider ud fra den værste ende med henblik på at teste dem i Varslingssystemet for pesticider i grundvand (VAP) (se nedenfor). Derfor er det forventeligt, at der kan ske enkelte fund under virkelige forhold, men det er væsentlig at sikre, at der ikke sker overskridelse af grænseværdien for grundvand og drikkevand på 0,1 μg/l som årlig middelværdi. Varslingssystemet Som en ekstra sikkerhed testes godkendte pesticider i VAP, der under realistiske worst case betingelser ved landbrugsmæssig anvendelse følger stoffernes transport ned gennem jorden. Såfremt det mod forventning viser sig, at et godkendt stof kan udgøre en risiko for grundvandet, kan 15 Bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om indsatsplaner. 16 Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4, 1995, Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Vejledningen er udarbejdet i medfør af regeringens 10-punkts program for beskyttelsen af grundvand og drikkevand i Danmark, fremlagt 1. december

41 der hurtigt gribes ind med forbud eller restriktioner på anvendelsen. Undersøgelser af godkendte plantebeskyttelsesmidler i varslingssystemet har vist, at godkendelsesordningen fungerer tilfredsstillende for landbrugsmæssig anvendelse af pesticider. VAP omfatter ikke befæstede arealer. Miljøgodkendelse af virksomheder I medfør af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 er der godkendelsespligt for ca virksomheder, inden de etableres, ændres eller udvides. Ca. 235 af disse behandles af Miljøstyrelsen, resten hører under kommunerne. Hver ansøgning vurderes individuelt, og for 2/3 af listevirksomhederne gives der en miljøgodkendelse på grundlag af standardvilkår, der bl.a. omhandler beskyttelse af jord og grundvand, håndtering og opbevaring af affald på virksomheden samt indretning og drift for at sikre, at virksomheden ikke påfører omgivelserne væsentlig forurening, herunder ved uheld. Eksempler på vilkår: Befæstede og impermeable arealer skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Aktiviteter, der foregår på beskadigede impermeable arealer, skal ophøre og må først genoptages, når skaderne er udbedret. Nogle ikke-godkendelsespligtige virksomheder er omfattet af branchebekendtgørelser; dette gælder autoværksteder og 190 renserier. Endvidere fører kommunalbestyrelsen tilsyn med øvrige virksomheder, hvor der kan meddeles påbud, hvis der konstateres væsentlig forurening. Andre lovgivningsmæssige virkemidler og frivillige aftaler Miljøministeren kan med henblik på at nedsætte den samlede belastning af bekæmpelsesmidler, herunder belastningen af sundhed, miljø og natur, fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af bekæmpelsesmidler på bestemte arealer, dog ikke arealer til jordbrugsmæssige formål 17. Bestemmelsen har til hensigt at beskytte mennesker mod kontakt med pesticider på de områder, der bruges af offentligheden eller udsatte grupper, såsom parker, haver, sportspladser, rekreative områder, skolegårde, legepladser og lign. På nuværende tidspunkt har Miljøministeriet indgået to frivillige aftaler med forskellige aftaleparter for at reducere anvendelsen af pesticider på forskellige områder. Miljøministeren, Danske Regioner og KL har indgået en frivillig aftale om fortsat afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer for derved at begrænse risikoen for grundvandsforurening og beskytte natur og menneskers sundhed. I 2011 er der endvidere indgået en ny politisk aftale om at stramme reglerne for anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner. 17 Lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter og forskellige andre love, LOV nr. 294 af 11/04/2011, 38a. 8

42 3. Påvirkning af byudvikling og anden ændret arealanvendelse fra pesticider og anden forurening samt befæstelsesgrad i. Pesticider Fund af pesticider i grundvand Som det fremgår af GEUS grundvandsrapport 18 er der få fund i grundvandet i koncentrationer over grænseværdien af godkendte pesticider uden restriktioner (glyphosat og AMPA). Hovedparten af fundene skyldes tidligeres tiders anvendelse af pesticider. Udpegning af pesticidfølsomme arealer Det har ikke været fagligt muligt på nationalt niveau at udvikle et grundlag for at udpege særlig pesticidfølsomme arealer forstået som jorder, der er mere sårbare for udvaskning af pesticider end jorderne i Varslingssystemet og godkendelsesordningen. Regelret anvendelse I et etableret byområde vurderes det, at regelret anvendelse af pesticider i private haver (på biologisk aktiv jord som græsplæner, køkkenhaver og bede) ikke udgør en uacceptabel risiko for grundvandet. Anvendelsen på disse arealer vurderes ikke at udgøre en større risiko for grundvandet end regelret landbrugsmæssig anvendelse. Dog kan der være en risiko i særligt sårbare grundvandsområder. Ikke-regelret anvendelse Der findes ingen egentlige undersøgelser af, hvorvidt ikke-regelret anvendelse af pesticider kan udgøre et problem for grundvandet. Der kan være tale om uheld, spild, forkert eller ulovlig anvendelse f.eks. i form af brug på ikke godkendte anvendelsesområder og tidspunkter, overdosering samt ulovlig import, herunder anvendelse af ulovlige midler. Det er ikke juridisk muligt i godkendelsessystemet at tage højde for ikke-regelret/ulovlig anvendelse. Ved vurderingen af om et middel kan godkendes, er det den ansøgte anvendelse, der skal lægges til grund. Et middel kan ikke nægtes godkendelse med henvisning til, at f.eks. forkert anvendelse kan udgøre et problem. Et virkemiddel mod ikke-regelret anvendelse, som skønnes effektivt, er information. Miljøstyrelsen har gennemført informationskampagner med fokus på de personer, der anvender sprøjtemidler. Rådene omfattede brug af de mindst problematiske midler, herunder fedtsyrer, ikke faremærkede midler og klar-til-brug midler. Et virkemiddel mod ulovlig import er øget tilsyn kombineret med pressedækning eller information, således at erhvervet er klar over, at der bliver ført tilsyn. Før etablering af nye byområder/ændret arealanvendelse Ved udgravninger, hvor den biologisk aktive og adsorberende overfladejord fjernes, er der generelt meget reduceret mulighed for nedbrydning og binding af pesticider med en deraf følgende forøget risiko for nedsivning mod grundvandet. Risikoen er især til stede ved pesticidanvendelse mod f.eks. uønsket plantevækst i udgravninger/områder med afrømmet overjord samt ved behandling på områder op til udgravninger, hvorfra pesticidholdigt vand kan strømme fra det behandlede areal ned i udgravningen. Såfremt der er tale om drænede jorder, kan pesticidholdigt vand føres relativt langt gennem dræn frem til en udgravning. 18 GEUS: Grundvand Status og udvikling , udgivet januar

43 Befæstede arealer GEUS grundvandsovervågningsrapport 19 fra maj 2010 nævner, at risikoen for forurening med pesticider er større under byer/høj bymæssig bebyggelse end under landbrugsjord. GEUS angiver samtidig, at en væsentlig del af årsagen kan være anvendelsen af pesticider på befæstede arealer pga. afmuldning. Det skal dog bemærkes, at det statistiske grundlag er noget begrænset for de nævnte vurderinger. Miljøstyrelsen vurderer, at befæstede arealer kan udgøre et problem, da der kan ske øget nedsivning i randen af helt befæstede arealer og ringe nedbrydning under delvist befæstede arealer. Derfor udarbejdes en særlig vurdering i godkendelsesordningen. Ved udgangen af 2011 var der godkendt 3 forskellige aktivstoffer til anvendelse på befæstede arealer - for alle tre var der foretaget en konkret risikovurdering af anvendelsen på dette område. Ved anlæg af befæstede arealer er det væsentligt at sikre, at (regn)vand med indhold af pesticider ikke kan trænge ned gennem det befæstede areal og infiltrere grundvandet. Samtidig er det vigtigt at sikre, at afstrømmende vand fra pesticidbehandlede befæstede arealer ledes sikkert bort fra området (via regnvandsafløbssystemer eller kloak) i stedet for at løbe af til steder, hvor det kan infiltrere grundvandet. Jf. GEUS notat 20 er det ikke altid tilstrækkeligt, at vandet løber ud over kanten af det befæstede areal for så at sive ned gennem jorden. Det skal samtidig sikres, at det bortledte vand ikke på et senere tidspunkt ender et sted, hvor det kan sive ned til grundvandet. Det er derfor vigtigt, at (regn)vand med indhold af pesticider fra behandlede befæstede arealer ikke kan trænge ned gennem befæstningen og videre ned til grundvandet, samt at det afstrømmende vand fra befæstede arealer ledes sikkert bort fra området gennem regnvandsafløbssystemer eller kloak for at undgå infiltration til grundvandet. Der bør ske en afvejning af disse tiltag i områder med lav eller manglende grundvandsdannelse. ii. Anden forurening end pesticider Nedenfor redegøres for den eksisterende viden om risici for forurening ved de aktiviteter og den infrastruktur, som kendetegner områder med byudvikling. Spildevand og husholdningskemikalier NST har vurderet, at der sker en nedsivning til grundvandet fra utætte kloakker, men at der efter få måneder sker en selvtætning af kloakledningen indefra. Det er i den forbindelse væsentligt, at nye kloaker etableret ved udlæg af byområder, vil være i god stand og generelt udgøre en ubetydelig forureningsrisiko. Et tæt kloakeringssystem vil ligeledes forhindre nedsivning af patogene bakterier, medicinrester og andre kemikalier i spildevandet. Det forhold, at spildevand i byområder bortskaffes til renseanlæg og i mindre grad end på landet håndteres på ejendommen, vil også tale for, at spildevand ikke udgør en væsentlig risiko for forurening ved byudvikling. Der er ikke i dag et dækkende kendskab til forureningspåvirkninger mod grundvandet fra husholdningskemikalier. Det bemærkes dog, jf. oven for, at evt. problemstoffer fra husholdninger på landet i et vist omfang bortskaffes ved nedsivning, jf. NST s anbefalinger til spildevandsrensning 19 GEUS: Grundvand Status og udvikling , 2009, udgivet maj GEUS: Særlige problemstillinger der skal vurderes ved byudvikling i sårbare arealer i relation til pesticider, 14. august

44 i det åbne land, mens de i byerne bortskaffes til renseanlæg. I byområder er information om f.eks. håndtering af kemikalier en oplagt mulighed for at minimere forurening af grundvandet. Tagvand, vejvand og vand fra befæstede arealer NST vurderer, at nedsivning af tagvand til grundvandet generelt ikke udgør en forureningsrisiko. Nedsivning af vejvand og andet vand fra befæstede arealer kan udgøre et problem i sårbare områder. Vejsalt udgør generelt ikke en risiko for forurening af grundvandet, men kan udgøre et lokalt problem i større byer og langs trafikintensive veje, der saltes intensivt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at op til 5 % af vejsaltet kan være tilsætningsstoffer, som er miljømæssigt relevante, f.eks. jerncyanid og azotriazoler. Der kan anvendes alternativ glatførebekæmpelse i trafikintensive områder. Endelig er det muligt at rense vej- og overfladevand inden nedsivning, f.eks. ved dobbeltporøs filtrering eller filterjord. Løsningen kan benyttes, hvor grundvandsressourcen er meget sårbar. Virksomheder NST har vurderet, at for de ca virksomheder som kræver miljøgodkendelse og de ca virksomheder med branchebekendtgørelse, vil forureningsrisikoen overfor grundvand kun være til stede i form af uheld eller lækage på virksomheder, der arbejder med stoffer, der ikke bindes eller nedbrydes inden de når grundvandet. For de øvrige virksomheder uden branchebekendtgørelse, som kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, vil forureningsrisikoen som hovedregel ikke være til stede, bortset fra ved uheld med stoffer, der ikke bindes og nedbrydes i jorden. Kommunerne kan meddele påbud om oprydning, hvis der konstateres væsentlig forurening. iii. Befæstelsesgrad Når befæstelsesgraden øges, f.eks. ved byudvikling, vil der dannes mindre grundvand. Byudvikling og anden ændret arealanvendelse kan således mindske størrelsen af grundvandsressourcen. Befæstning af arealer må ikke føre til så lav grundvandsdannelse, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opfylde deres miljømål. Ændres grundvandsspejlets beliggenhed som følge af byudvikling og anden ændret arealanvendelse, kan det have negativ effekt på grundvandskvaliteten i de berørte grundvandsmagasiner, f.eks. ved frigivelse af nikkel. En konkret befæstelsesgrad, der kan tillades ved byudvikling og anden ændret arealanvendelse, skal bestemmes individuelt for en konkret egn af Danmark ud fra den lokale størrelse af grundvandsdannelsen og størrelsen af den påvirkede grundvandsforekomst. Det vurderes ikke at være muligt at fastsætte en maksimal befæstelsesgrad, som er dækkende for hele Danmark. Lov om ændring af lov om planlægning (klimalokalplaner og forenkling af loven), som blev vedtaget i Folketinget den 29. maj 2012 og som trådte i kraft 1. juli 2012, bidrager til, at kommunerne nu kan stille krav om ubefæstede arealer. iv. Sammenfatning: Byudviklingens og anden ændret arealanvendelsesarealanvendelses påvirkning af grundvandet Regelgrundlag: Den generelle og målrettede grundvandsbeskyttelse udgør tilsammen en solid beskyttelse af grundvandet mod forurening i og uden for byområder. 11

45 Mht. pesticider udgør godkendelsesordningen en tilstrækkelig generel sikring af grundvandet mod forurening ved regelret anvendelse af stofferne. Der er ikke, som led i den statslige kortlægning, udpeget pesticidfølsomme områder og indsatsområder mht. pesticider. Både i og uden for byområder kan der dog udarbejdes indsatsplaner, hvor detaljeret kortlægning godtgør, at der er behov for en særlig indsats til sikring af drikkevandsinteresser. For disse arealer kan kommunalbestyrelsen, efter miljøbeskyttelseslovens 26 a, udstede påbud om foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Både i og uden for byområder kan vandforsyninger også beskyttes ved fastlæggelse af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). For andre forureningsrisici i byområder er information om f.eks. håndtering af kemikalier en oplagt mulighed. Forureningstrusler: Med få undtagelser stammer grundvandsforureninger med pesticider fra stoffer, som i dag er forbudte eller har begrænsninger i anvendelsen. Der eksisterer dog en række forhold i byområder, som kan udgøre en særlig risiko for forurening med pesticider. F.eks. ved etableringen af byområder, hvor man fjerner overjorden, og dermed den biologiske aktive rodzone, som er væsentlig for tilbageholdelse og omdannelse af pesticider, eller hvor man reducerer den naturlige beskyttelse af grundvandet ved fjernelse af lerlag. Pesticidholdigt spildevand fra befæstede arealer kan ligeledes udgøre en risiko for forurening af grundvandet, da der dels kan ske øget nedsivning i randen af befæstede arealer, dels ofte kun finder en ringe nedbrydning sted under befæstede arealer. Der kan være særlige risici fra forhold, som godkendelsesordningen for pesticider ikke tager højde for, såsom særligt sårbare områder, sprøjtning for tæt på vandforsyningsboringer, uheld/spild, ulovlig anvendelse og import af forbudte stoffer. F.s.v.a. nitrat, som er den næsthyppigste kilde til lukning af vandforsyningsboringer pga. forurening, reduceres risikoen for forurening af grundvandet i det omfang, man omlægger dyrkede arealer til byudvikling. NST har vurderet, at der sker en nedsivning til grundvandet fra utætte kloakker, men at der efter få måneder sker en selvtætning af kloakledningen indefra. Det er i den forbindelse væsentligt, at nye kloaker etableret ved udlæg af byområder/ændret arealanvendelse, vil være i god stand og generelt udgøre en ubetydelig forureningsrisiko. Der er ikke i dag et dækkende kendskab til forureningspåvirkninger mod grundvandet fra husholdningskemikalier. Det bemærkes dog, jf. oven for, at evt. problemstoffer fra husholdninger på landet i et vist omfang bortskaffes ved nedsivning, jf. NST s anbefalinger til spildevandsrensning i det åbne land, mens de i byerne bortskaffes til renseanlæg. Nedsivning af tagvand til grundvandet udgør generelt ikke en forureningsrisiko. Nedsivning af vejvand og andet vand fra befæstede arealer kan udgøre et problem i sårbare områder. Vejsalt udgør generelt ikke en risiko for forurening af grundvandet, men kan udgøre et lokalt problem i større byer og langs trafikintensive veje, der saltes intensivt. Forureningsrisikoen fra virksomheder, der kræver miljøgodkendelse eller virksomheder med branchebekendtgørelse, vil som hovedregel ikke være til stede. Dog kan der være en risiko i 12

46 form af uheld eller lækage på virksomheder, der arbejder med stoffer, der ikke bindes eller nedbrydes inden de når grundvandet. Forureningsrisikoen fra andre virksomheder uden branchebekendtgørelse vil som hovedregel ikke være til stede, bortset fra ved uheld med stoffer, der ikke bindes og nedbrydes i jorden. Ikke-regelret anvendelse af pesticider på f.eks. gangarealer og/eller i haver, forøger risikoen for forurening af grundvandsmagasinerne, og på den baggrund gennemfører Miljøstyrelsen løbende informationsindsats om grundvandsskånsom bekæmpelse af ukrudt. Ressourcehensyn: Når befæstelsesgraden øges ved byudvikling og anden ændret arealanvendelse, vil der dannes mindre grundvand. Befæstning af arealer må ikke føre til så lav grundvandsdannelse, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opfylde deres miljømål. Ændres grundvandsspejlets beliggenhed som følge af byudvikling og anden ændret arealanvendelse, kan det have negativ effekt på grundvandskvaliteten i de berørte grundvandsmagasiner, f. eks. ved frigivelse af nikkel. Det er ikke i dag muligt at fastlægge en maksimal befæstelsesgrad, som er dækkende på landsplan. En konkret maksimal befæstelsesgrad, der kan tillades ved ændret arealanvendelse eller byudvikling, vil skulleskal bestemmes individuelt for en konkret egn af Danmark ud fra den lokale størrelse af grundvandsdannelsen og størrelsen af den påvirkede grundvandsforekomst. Initiativer for at opnå mere viden om byudvikling og anden ændret arealanvendelses påvirkning af grundvandet Naturstyrelsen gennemfører i efteråret 2012 faglige projekter med henblik på yderligere at belyse byudviklings påvirkning på grundvandsressourcen. Særlig nedenstående projekter er relevante i den sammenhæng: Projekt om byudvikling og risiko for forurening af grundvandet med pesticider Projekt om risiko for forurening af grundvandet ved forskellige typer af glatførebekæmpelse Projekt om grundvandsdannelse ved forskellige typer byudvikling Projekt om afløb fra tagflader og befæstede arealer vurdering af forureningsrisici for grundvand Naturstyrelsen vil offentliggøre projektresultaterne på sin hjemmeside primo 2013, og umiddelbart herefter vurdere, om der er behov for at justere den statslige redegørelse på den baggrund. Endelig vil der i den forbindelse blive taget stilling til behovet for evt. supplerende projekter på området. 13

47 4. Redskaber Følgende afsnit er en oversigt over forskellige redskaber, som kan anvendes af kommunerne for at skabe bedre muligheder for en konkret, målrettet og ekstra indsats til grundvandsbeskyttelse. Der kan her peges på fem konkrete redskaber, men dette er ikke en udtømmende liste: a. Befæstelsesgrad b. Miljøbeskyttelseslovens 26a c. Miljøbeskyttelseslovens 24 d. Erstatnings OSD e. Sokkelgrundsmodel a. Befæstelsesgrad Når befæstelsesgraden øges ved ændret arealanvendelse eller byudvikling, vil der ske en negativ kvantitativ påvirkning af grundvandsressourcen, da der dannes mindre grundvand. Ændret arealanvendelse eller byudvikling vil således mindske størrelsen af den langsigtede grundvandsressource. Det er en statslig interesse at sikre en tilstrækkelig stor grundvandsdannelse. Afledning af regnvand fra befæstede arealer kan ske via spildevandsledningerne, hvorved vandet ikke bidrager til grundvandsdannelsen, men man undgår nedsivning af forurenet vand. Det kan også ske ved naturlig eller kunstig nedsivning i faskiner, hvilket medfører at befæstelsen ikke er et problem for grundvandsdannelsen, såfremtsåfremt al afledt vand nedsives. Til gengæld kan det medføre nedsivning af forurenet grundvand, hvis vandet ikke renses først. Løsningen kan være at minimere befæstelsesgraden ved nyudlæg af områder, så der sker en så stor naturlig grundvandsdannelse som muligt i områder, hvor jordens evne til at binde eller nedbryde pesticider og andre miljøfremmede stoffer er stor. En konkret maksimal befæstelsesgrad, der kan tillades ved byudvikling og anden ændret arealanvendelse, skal bestemmes individuelt for et konkret område ud fra den lokale størrelse af grundvandsdannelsen og størrelsen af den påvirkede grundvandsforekomst. For at sikre en høj grundvandsdannelse vil det være en fordel at fastsætte en maksimal befæstelsesprocent ved byudvikling og anden ændret arealanvendelse. Det er dog ikke muligt at fastsætte eksakte værdier for, hvor stor en befæstelsesgrad i procent der skal til, for at grundvandsdannelsen reduceres med en tilsvarende procent. Det skyldes bl.a. at virkningen af en konkret befæstelsesgrad varierer med: Størrelsen af den naturlige grundvandsdannelse, der varierer lokalt efter nedbør, fordampning og jordlagenes permeabilitet. Permeabiliteten afhænger af tykkelse og art af vandførende sandlag, vandstandsende lerlag og opsprækkede lag over grundvandet. Størrelsen af det befæstede område i forhold til grundvandsforekomstens størrelse. En lille forekomst vil på sigt få meget mindre grundvandsdannelse ved at blive dækket af et konkret befæstet areal, end en stor forekomst vil få ved samme areal. Derfor kan man heller ikke se på den samlede kommende befæstelsesgrad i Danmark i forhold til den samlede danske grundvandsressource i OSD. Den seneste planlovsændring omhandlende klimalokalplaner og forenkling af loven, som trådte i kraft 1. juli 2012, giver kommunerne mulighed for bl.a. at stille krav om ubefæstede arealer i lokalplaner ud fra en klimatilpasningsmæssig begrundelse. Kommunerne vil således med hjemmel i planlovens 15, stk. 2, nr. 9 og med henblik på at varetage klimatilpasning eller 14

48 forureningsforebyggelse kunne fastsætte bestemmelser om et områdes fordeling mellem befæstede (asfalt, fliser og grus mv.) og ubefæstede arealer og forskellige beplantningstyper (hæk, buskbeplantning, skovplantning, græs mv.) for herved at sikre vandets nedsivningsmuligheder. Hvis kommunerne i stigende grad benytter sig af disse muligheder, vil dette ikke blot sikre en klimatilpasning af området, men tillige medvirke til at sikre, at grundvandsdannelsen ikke bliver så lav, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opfylde deres miljømål. b. Miljøbeskyttelseslovens 26 a om sikring af drikkevandsinteresser Kommunerne kan i medfør af miljøbeskyttelseslovens 26 a pålægge ejeren af en ejendom rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Der ydes fuldstændig erstatning for pålægget. Det er en forudsætning for anvendelse af påbud efter miljøbeskyttelseslovens 26 a, at det har været forsøgt at indgå aftale på rimelige vilkår. Bestemmelsen vil således kunne anvendes i de tilfælde, hvor det ikke har været mulig at indgå en aftale på rimelige vilkår. Såfremt det er muligt at indgå en sådan aftale, bør aftalen tage højde for tilsyn og håndhævelse, f.eks. ved at aftalen indeholder et vilkår herom. Dette gælder også sanktioner for overtrædelse af aftalen, det kunne f.eks. være hel eller delvis tilbagebetaling af kompensation eller en bod. Påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens 26 a forudsætter, at der er vedtaget en indsatsplan, at kommunen kan tilvejebringe tilstrækkelig dokumentation for, at det pågældende område er følsomt over for pesticider eller nitrat, og at påbuddet ikke er mere vidtgående end nødvendigt. Erstatning i henhold til 26 a betales af kommunalbestyrelsen eller det vandforsyningsanlæg, der har fordel af beslutningen, jf. miljøbeskyttelseslovens 64 a. Vandforsyningen vil kunne indregne denne udgift i prisen for drikkevand, jf. vandforsyningslovens 52 a, stk. 1, nr. 11. Bestemmelsen i 26 a giver mulighed for at beskytte grundvandsmagasiner, og 26 a har en bredere anvendelse end miljøbeskyttelsesloven 24 (omtales nærmere i det næste afsnit c), idet der ikke stilles krav om, at der er eller vil blive etableret en boring, og 26 a giver således mulighed for at beskytte fremtidige drikkevandinteresser. Bestemmelsen i 26 a kan ikke bringes i anvendelse ved andre typer forurening end nitrat- og pesticidforurening. Ved anvendelse af bestemmelsen har kommunen bevisbyrden i forhold til at kunne dokumentere, at området er pesticidfølsomt. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at man for pesticider ikke på samme måde som for nitrat kan identificere områder, der er velbeskyttede, og områder, der er dårligt beskyttede. For pesticider kan man derfor være nødt til at udpege de områder, hvor grundvandsdannelsen er særlig stor, og hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder. Derudover er bestemmelsen begrænset til grundejere, som anvender grunden til erhverv, hvilket betyder, at der ikke kan meddeles påbud i forhold til ikke-erhvervsmæssige grundejere. Bestemmelsen kan således ikke anvendes i områder, der er eller bliver udlagt til f.eks. beboelseskvarter. 15

49 Staten udpeger NFI i forbindelse med den statslige kortlægning. Områder med stor grundvandsdannelse kan udledes på baggrund af denne kortlægning. En kombination af viden om særlig stor grundvandsdannelse, viden om den konkrete arealanvendelse samt viden om forureningskilder vil dermed kunne danne grundlag for vurderingen af, hvorvidt det er nødvendigt at iværksætte en indsats for at beskytte grundvandet mod pesticider. 16

50 c. Miljøbeskyttelseslovens 24 om beskyttelse af vandindvindinger Efter miljøbeskyttelseslovens 24, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg. Bestemmelsen har til hensigt at beskytte en aktuel eller fremtidig vandforsyningsinteresse mod, at en given aktivitet, situation eller lignende forhold kan true eller truer med at forurene vandforsyningsboringen. Bestemmelsen kan kun anvendes ved indvindinger, der har en vis aktualitet. Dvs. enten eksisterende boringer eller områder, hvor der er planlagt en brug inden for en vis kortere periode. Bestemmelsen kan ikke benyttes til en generel beskyttelse af grundvandsmagasinet. Ønskes der en generel beskyttelse af et grundvandsmagasin, skal miljøbeskyttelseslovens 26 a benyttes. 26 a forudsætter dog, at der er tale om et indsatsområde med en vedtaget indsatsplan. Ligger indvindingsboringen i et indsatsområde, hvortil der er vedtaget en indsatsplan, vil den viden, der er fremkommet i forbindelse med grundvandskortlægningen, kunne anvendes til vurderingen af et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO). Det er dog ikke en forudsætning for at etablere et BNBO efter 24, at der allerede er foretaget kortlægning og foreligger en indsatsplan. 24 kan således anvendes i både indsatsområder og øvrige områder. Der er på finansloven for 2012 afsat 20 mio. kr. for hvert af årene 2012 og 2013 til at støtte kommunernes gennemførelse af BNBO. Parallelt undersøger Natur- og Landbrugskommissionen mulighederne for at gøre BNBO obligatorisk. Anvendelse af miljøbeskyttelseslovens 24 forudsætter ikke, at der foreligger en indsatsplan efter vandforsyningsloven for området. Bestemmelsen er ikke forbeholdt påbud vedrørende pesticider og nitrat, men kan derimod anvendes over for alle typer af forureninger, i modsætning til miljøbeskyttelseslovens 26 a. Bestemmelsen i 24 er et supplement til den generelle grundvandsbeskyttelse. Den kan kun anvendes, når der på baggrund af de geologiske, klimatiske og indvindingsmæssige forhold og anvendelsen i øvrigt består en forurening eller en fare herfor. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af nødvendigheden af et BNBO og skal kunne begrunde, at etablering af et beskyttelsesområde er nødvendig for at modvirke forurening eller faren herfor, og at indgrebet ikke er mere vidtgående end nødvendigt. Et påbud eller forbud rettes som udgangspunkt mod grundejeren. Det er også muligt at rette et påbud eller forbud mod en lejer eller anden bruger af det pågældende areal. Betingelse for benyttelse af bestemmelsen er, at den pågældende arealanvendelse medfører en risiko for forurening af grundvandet. Bestemmelsen kan benyttes uanset, at der eventuelt er tale om godkendte pesticider mv. og på alle andre typer af forureninger. 17

51 Bestemmelsen er ikke begrænset til erhvervsmæssig brug, dvs. bestemmelsen kan principielt anvendes over for både erhvervsmæssig anvendelse af ejendomme og ikke-erhvervsmæssig anvendelse af ejendomme, f.eks. beboelse. Er der tale om påbud om et boringsnært beskyttelsesområde, er der dog praktiske hensyn, der gør det mere vanskeligt at benytte bestemmelsen til ikke-erhvervsdrivende grundejere, f.eks. i forhold til spørgsmålet om erstatning, tilsyn og antal påbud inden for et relativt stort areal. Grundejere, eller lejere og brugere, der modtager et påbud eller forbud efter miljøbeskyttelseslovens 24, kan være berettiget til erstatning. Regler om erstatning til grundejeren fremgår af miljøbeskyttelseslovens 61 og Der vil være tale om en fuldstændig erstatning. Der er som udgangspunkt ikke tale om ekspropriation. I særlige tilfælde kan et påbud have ekspropriativ karakter. Miljøbeskyttelseslovens 24 er et nyttigt supplement til beskyttelse af indvindingsanlæg. 18

52 d. Erstatnings OSD Erstatnings OSD som redskab indebærer, at kommunen i forbindelse med planlægning for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD udpeger nye OSD uden for eksisterende OSD og indvindingsoplande. Forudsætninger herfor er, at der dels forekommer planfaglige hensyn for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD, dels kan findes egnede erstatningsarealer for OSD. Krav til et erstatnings OSD er, at der skal være tale om en grundvandsressource af tilsvarende volumen, beskyttelsesgrad og kvalitet som den, der erstattes, og ressourcen skal være kortlagt på et vidensgrundlag svarende til den statslige grundvandskortlægning. Desuden skal det nye OSD have en tilsvarende strategisk beliggenhed i forhold til den nuværende og fremtidige vandindvinding, og der skal være en strategisk sammenhæng med det oprindelige OSD og indvindingsopland, der erstattes. Fordelen er, at kommunerne får større muligheder for at planlægge for byudvikling og anden ændret arealanvendelse samtidig med, at drikkevandsressourcens størrelse og beskyttelse er uændret. Administrativt er det en kompliceret sag. Det vil i mange tilfælde ikke være tilstrækkeligt at finde et tilsvarende areal, som det oprindelige, til erstatning. Det areal, der udtages af OSD, må ikke ligge midt i et større OSD, så en eventuel forurening vil brede sig derfra og til omliggende OSD. Derfor skal udtagning og erstatning som udgangspunkt være afrunding i kanten af eksisterende OSD. Udgifterne til en flytning af OSD vil være økonomisk ujævnt fordelt på forskellige parter - på kommunerne, vandværker, landbruget, regionerne og staten. Staten vil - udover udgifter opgjort som spildt kortlægning skulle bruge mange sagsbehandlerressourcer til komplicerede faglige og strategiske helhedsvurderinger af ansøgte OSD, da staten skal godkende OSD og tilhørende NFI i forbindelse med vandplanerne. Kommunen eller vandværket kan komme ud for at skulle inddrage arealer i en anden kommune med deraf følgende byudviklingsrestriktioner (og landbrugsrestriktioner) i en anden kommune. Der skal udarbejdes indsatsplan for det nye område, en udgift, som efter 2017, hvor afgiftsfinansieringen slutter, må afholdes af kommunerne selv. Visse steder f.eks. på Sjælland og Fyn og i Sønderborg Kommune vil der ikke være flere grundvandsmagasiner at komme efter, da de relevante og store - områder allerede er udlagt. Regionerne vil skulle omprioritere kortlægning og oprydning af forurenede grunde inden for udtaget og nyudlagt OSD. Udpegning af erstatnings OSD vil skulle følges op af en eventuel udpegning af NFI inden for dette nye OSD. Dette NFI skal vedtages i forbindelse med vandplanerne. Kommunerne skal bekoste en grundvandskortlægning på et vidensgrundlag svarende til den statslige grundvandskortlægning Staten udpeger og kan ændre OSD, herunder NFI, i forbindelse med en vandplan, jf. Miljømålsloven, hvilket indebærer en offentlighedsprocedure. Staten kortlægger OSD og indvindingsoplande (den afgiftsfinansierede kortlægning), og kortlægningen for disse midler i de nuværende udpegede områder afsluttes Der er ikke hjemmel til at staten kortlægger uden for OSD og indvindingsoplande, eller til at afgiftsfinansierede midler kan bruges til at finde erstatnings OSD ved byudvikling og anden ændret arealanvendelse. 19

53 Kommunerne kan kortlægge i nuværende OSD, hvis de ikke vil afvente den statslige kortlægning. Som analogibetragtning kan kommunerne også kortlægge uden for nuværende OSD - der er ingen hjemmel, der forbyder kommuner eller andre at kortlægge på et vidensgrundlag svarende til den statslige grundvandskortlægning. Et erstatnings OSD / ny afgrænsning skal godkendes af staten og offentliggøres via vandplanerne. Som ovenstående viser, er vurderingen (sagsbehandlingen), der skal til for at kunne lave et erstatnings OSD meget kompliceret og dermed tidskrævende, og den skal være både lokal og regional og evt. på landsplan hver gang. Men hvis det geologisk er muligt at finde nye egnede arealer, som alle relevante parter kan finde enighed om, kan erstatnings OSD være et langsigtet redskab i tilspidsede konflikter om byudvikling kontra grundvandsinteresser. 20

54 e. Sokkelgrundsmodel Ved sokkelgrundsmodellen kan private eje bygning og grund svarende til afgrænsning af sokkel, mens kommunen ejer og vedligeholder alle øvrige arealer i en udstykning. Et kommunalt krav om sokkelgrunde i OSD eller indvindingsoplande eller NFI vil alene tage afsæt i hensynet til grundvandsbeskyttelsen, og formålet er alene at undgå privates brug af pesticider på befæstede og ikke befæstede udearealer såvel de nære opholdsarealer ved bygningen (haver, terrasser, indkørsler mv.) som fællesarealer (fælles grønne områder, legepladser mv.). Tilsvarende gælder for private virksomheders drift og vedligehold af udstillingsområder, lagerpladser, grønne områder mv. KL har på kommunernes vegne indgået en frivillig aftale med staten om ikke at bruge pesticider på kommunalt ejede arealer. Denne aftale forudsættes at indgå som en del af sokkelgrundsløsningen. Sokkelgrundsmodellen kan finde anvendelse til drift og vedligehold af befæstede og ikke befæstede udearealer uden brug af pesticider i sårbare grundvandsområder. Fordelen er derfor, at der kan åbnes for en grundvandsvenlig byudvikling/anden ændret arealanvendelse i områder, hvor der kan være en risiko for forurening fra pesticider. Sokkelgrundsmodellen ses umiddelbart at kunne være praktisk anvendelig ved byudvikling og anden ændret arealanvendelse til: o Punkthuse, række- og kædehuse, højhuse o Individuelt ejede bygninger, udlejningsejendomme, offentligt ejede bygninger Anvendelsen kan være helårsbolig, fritidsbolig, liberalt erhverv, offentlig og privat service, tekniske anlæg mv. Nogle kommuner vil formodentlig vurdere, at sokkelgrundsmodellen er uhensigtsmæssig ud fra såvel økonomiske, administrative som byplanmæssige hensyn. En ganske stor del af byudvikling og anden ændret arealanvendelse til boligformål sker ved, at private får et areal med i kommuneplanen og efterfølgende reelt står for udarbejdelse af lokalplanen og disponering af den i forhold til hvilken boligtype, der efterspørges/kan sælges. Det vil derfor være en anderledes form for byudvikling og anden ændret arealanvendelse, end både borgere og kommuner er vant til. I mange kommuner vil ekspropriation til boligformål være et yderst fremmed redskab men det kan være en nødvendig forudsætning for effektuering af sokkelgrundsmodellen. Hovedanvendelsesområdet er primært på kommunalt ejede arealer. Sokkelgrundsmodellen ses mere vanskelig at anvende ved erhverv, hvor der enten er behov for udendørs udstilling, lager eller lign. Modellen hviler ikke på bindende bestemmelser, men på en aftale. Det forudsættes i praksis indskrevet i redegørelsen til lokalplanen. Der kan i forbindelse med kommune- og lokalplanlægning ikke fastsættes bestemmelser om ejerskab af arealer, og der er i planloven eller via anden lovgivning ikke hjemmel til at gennemtvinge kommunalt ejerskab eller til på sigt at fastholde kommunalt ejerskab af arealer. Altså hviler modellen ikke på bindende bestemmelser eller konkret nedskrevne aftaler om kommunalt eje, men alene på tilkendegivelser i en planredegørelse. Tilsvarende kan staten ikke håndhæve aftalen mellem staten og kommunerne om pesticidfri drift af kommunale områder. Sokkelgrundsmodellen hviler derfor i vid udstrækning på tillid. 21

55 NOTAT 5. Liste over placering af forskellige former for byudvikling i forhold til grundvandsinteresser Det følgende er 3 lister over, hvordan placering af forskellige former for byudvikling (boliger, virksomheder og anlæg etc.) skal håndteres inden for Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (herefter OSD), indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD (herefter blot indvindingsoplande ) samt Nitratfølsomme Indvindingsoplande (herefter NFI). 1. Tilladelsesliste Boliger, udvalgte virksomheder og anlæg, der godt må ligge i OSD og indvindingsoplande, herunder i NFI på særlige vilkår. 2. Opmærksomhedsliste Virksomheder og anlæg, der skal vurderes om de må ligge i OSD og indvindingsoplande (ikke NFI) 3. Forbudsliste Virksomheder og anlæg, der ikke må ligge i OSD og indvindingsoplande, herunder i NFI. Af listerne kan kommuner og borgere se, hvad der kan forventes i en tidlig fase af planlægning af byudviklingsarealer. Listerne er ikke udtømmende, da der kan komme nye virksomheder og anlæg til, og der kan være virksomheder og anlæg, som ikke er nævnt på listen, men som reelt udgør en risiko. Listerne er udarbejdet dels ud fra Håndbog om Miljø og Planlægning og dels ud fra Miljøstyrelsens nuværende viden om forureningsrisiko i forbindelse med drift og oplag. Listerne omfatter lokalisering af virksomheder og andre byudviklingsaktiviteter, hvorfor der ikke er en umiddelbar kobling til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Miljøgodkendelsen meddeles i et efterfølgende skridt, når de planmæssige forhold er i orden. Eksemplerne i de tre lister er udarbejdet på baggrund af Miljøstyrelsens konkrete erfaringer om virksomhedstypernes forureningsforhold og de krav, der typisk stilles af kommuner/miljøstyrelsen i forbindelse med miljøgodkendelsen. Listerne adskiller sig fra kategorierne i miljø og plan, i at de udelukkende tager hensyn til virksomhedernes trussel mod grundvand. Miljø og plan håndbogens kategorier er ofte indplacerede pga. støj, lugt og luft emissioner. Disse er udtryk for det samlede forureningstryk rettet mod borgerne. I OSD og indvindingsoplande skal der stilles skærpede krav til vilkår for indretning, drift og kontrol med aktiviteter, der indebærer en risiko for grundvandsforurening. Det gælder for alle virksomheder og anlæg nævnt på de 3 lister. 1. Tilladelsesliste Boliger og mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg Boliger, mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg er kendetegnet ved at have ingen eller kun ubetydelige oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter. Disse kan placeres i

56 OSD og NFI i særlige tilfælde. Se mere i Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 under trin 1 og trin 2. Byudviklingstype Eksempler Kommentarer til vurderingen Boliger Kan ligge i NFI hvis tekniske tiltag sikrer grundvandsbeskyttelse Hotel/restaurant/konference Kan ligge i NFI hvis tekniske tiltag sikrer grundvandsbeskyttelse. Hvis der er tilhørende badelande, svømmebade ol.lign., skal udlægget dog behandles som værende på opmærksomhedslisten. Kontorer Kan ligge i NFI hvis tekniske tiltag sikrer grundvandsbeskyttelse Service Feriehusudlejning, pengeinstitutter, butikker mm. Kan ligge i NFI hvis tekniske tiltag sikrer grundvandsbeskyttelse Kulturelle formål Medborgerhus, museum mm. Kan ligge i NFI hvis tekniske tiltag sikrer grundvandsbeskyttelse Fritidsformål Naturcenter, klub, vandrerhjem mm. Kan ligge i NFI hvis tekniske tiltag sikrer grundvandsbeskyttelse Undervisning og institutioner Gymnasium, børneinstitutioner mm. Kan ligge i NFI hvis tekniske tiltag sikrer grundvandsbeskyttelse Rekreative anlæg Grønne områder, naturcenter mm. Kan ligge i NFI hvis tekniske tiltag sikrer grundvandsbeskyttelse. Tekniske anlæg Antenneanlæg, vindmøller, pumpestationer mv. Kan ligge i NFI hvis tekniske tiltag sikrer grundvandsbeskyttelse Store husdyrbrug 21 Husdyrbrug over 500 DE. Antallet af dyreenheder tælles på samme ejendom eller matrikel, selvom en miljøgodkendelse kan dække over flere ejendomme. Kan ligge i NFI hvis tekniske tiltag sikrer grundvandsbeskyttelse 2. Opmærksomhedsliste Potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg Potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg er kendetegnet ved at have oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter. Der skal i hvert tilfælde konkret vurderes, hvorvidt 21 Med aftale om Grøn Vækst og med den deraf følgende planlovsændring 01/06/2011 er det nu blevet obligatorisk for kommunerne jf. planlovens 11a, at medtage retningslinjer, og dermed planlægge for biogasanlæg og store husdyrbrug. Indplaceringen af henholdsvis store husdyrbrug og biogasanlæg på listerne over grundvandstruende aktiviteter er sket efter Miljøstyrelsens faglige vurdering. Miljøstyrelsen vil se på indplaceringen igen, hvis der fremkommer nye informationer om emnet, der peger i retning af en ændret indplacering. Hvis nogen sidder inde med konkrete eksempler eller dokumentation på at grundvand er blevet forurenet fra et staldsystem, vil Miljøstyrelsen gerne modtage informationer om de konkrete sager. 23

57 de må placeres i OSD og indvindingsoplande. Se mere i Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i trin 1. De kan ikke placeres i NFI 22. Byudviklingstype Eksempler Kommentarer til vurderingen Shredder anlæg Anlæg for nyttiggørelse eller - bortskaffelse af farligt affald. Autoophugningspladser - Autolakererier, benzinstationer o.. lign. Overfladebehandling af metaller - og plast med kemikalier. Overfladebehandling med organiske opløsningsmidler Asfaltfabrikker - Større oplag af organiske eller uorganiske produkter, kemikalier o. lign., herunder plantebeskyttelsesmidler Større produktion af glas og mineraluld Renserier Virksomheder der fremstiller skumplast og andre polymere materialer Virksomheder der fremstiller eller håndterer de nævnte kemikalier og produkter Farve-, lak- og limfabrikker Glasværker Glasuld- og Mineraluldsfabrikker - Træimprægneringsvirksomheder - Garverier - Større nedgravede tanke og rørledninger med olie og kemikalier - Gælder ikke villaolietanke under 6000 l Mindre oplag af olie og benzin - Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser Kalkværker - Svømmehaller, svømmebade, badelande, skøjtehaller Biogasanlæg 23 Komposteringsanlæg Alle arealer der kan være udsat for potentiel forurening. Anlæg der er omfattede af listepunkt k 214 til 22 Dog gælder her en undtagelse i særlige tilfælde for udvidelse af allerede eksisterende potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg i NFI. Ligeledes er der en undtagelsesmulighed i særlige tilfælde for allerede kommuneplanlagte uudnyttede områder udlagt til potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg i NFI. Se mere i Statens udmelding tiltil vandplanernes retningslinjer 40 og 41 under trin Med aftale om Grøn Vækst og med den deraf følgende planlovsændring 01/06/2011 er det nu blevet obligatorisk for kommunerne jf. planlovens 11a, at medtage retningslinjer, og dermed planlægge for biogasanlæg og store husdyrbrug. Indplaceringen af henholdsvis store husdyrbrug og biogasanlæg på listerne over grundvandstruende aktiviteter er sket efter Miljøstyrelsens faglige vurdering. Miljøstyrelsen vil se på indplaceringen igen, hvis der fremkommer nye informationer om emnet, der peger i retning af en ændret indplacering. 24

58 Godkendelsesbekendtgørelsen 3. Forbudsliste Særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg Særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg er kendetegnet ved, at de har større oplag af mobile forureningskomponenter, dvs. forureningskomponenter der på grund af manglende binding, nedbrydning eller omdannelse udvaskes til grundvandsressourcerne. Disse må ikke ligge i OSD og indvindingsoplande 24. Byudviklingstype Eksempler Kommentarer til vurderingen Deponeringsanlæg Flyveaske-, slagge- og forurenet jorddeponi. Fyldpladser og specialdepoter Deponier godkendt efter listepunkt k 105, k 207 eller k 208 i godkendelsesbekendtgørelsen. Jordrenseanlæg - Stålvalseværker, jern- og metalstøberier - Tjæredestillationsanlæg - Store transportvirksomheder Store oplag af mineralolieprodukter Godsbanestationer, transportcentre, vareterminaler og lignende Kraftværker og kraftvarmeværker Olieraffinaderier Andre store olielagre 6. Risikovurdering i forhold til hydrogeologiske forhold I NFI skal følgende forhold vurderes mht. konsekvensen af byudvikling: 1. Fysiske forhold Jordlagenes beskaffenhed. Her vurderes jordartskort, samt geologisk opbygning inklusiv begravede dalstrukturer og dybde til grundvandsmagasiner. Kommunen forklarer, om der er risiko for at lagenes hældninger og jordtyper giver sårbare områder. Sårbarhed ud fra kendskab til lertykkelse. Skal altid kombineres med øvrig viden. 2. Hydrologiske forhold Grundvandets strømningsretning jf. hydrologisk model, alternativt ifølge opdaterede kort over grundvandets potientialegradienter. Afstand til indvindingsboringer og dybden til filtersætningen for boringerne. Beliggenhed i forhold til grundvandsdannende oplande til vandværksboringer. Størrelsen af grundvandsdannelsen for det pågældende areal 24 Mulighed for undtagelse i særlige tilfælde for udvidelse af allerede eksisterende særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg i OSD og indvindingsoplande. Ligeledes er der en undtagelsesmulighed i særlige tilfælde for allerede kommuneplanlagte uudnyttede områder udlagt til særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg. Se mere i Statens udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 under trin 1. 25

59 3. Hydro-kemiske forhold Grundvandskemi i området. Sammenholdt med øvrig viden. 4. Ressourceforhold Indvindingsforhold. Dvs. om der kan eller vil ske ændringer i oppumpningsmønstret og - mængden på vandværksboringerne. Konklusion på om dette vil forbedre eller forværre planlagt byudviklings kvantitative og kemiske påvirkning af grundvandsressourcen. 26