Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde

Transkript

1 Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde april 2016 Det talte ord gælder!

2 Indledning Velkommen til Realkreditforeningens årsmøde. En særlig velkomst vil jeg rette til erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, nationalbankdirektør Lars Rohde samt cheføkonom Torsten Sløk fra Deutsche Bank i New York. Jeg ser meget frem til at høre jeres indlæg. Innovation og forandring Det er ikke den stærkeste art, der overlever, ej heller den mest intelligente, men den som er mest forandringsvillig. Sådan lyder et citat, der gengiver Charles Darwins berømte tese. Verden er i forandring! Den forretningsmæssige og teknologiske udvikling har accelereret voldsomt gennem de seneste 10 år, og alle brancher - uden undtagelse - er under konstant forandring. Dansk realkredit har en over 200 år lang historie. Det vidner om, at vi som branche netop har været forandringsvillige. Hvis vi blot ser tilbage til starten af 1990 erne, er der sket ganske meget med realkreditten. Vi har i dag et fremragende dansk realkreditsystem, men selv det mest fremragende system skal være klar til forandring. Vi skal blive ved med at tænke fremad og foretage de tilpasninger af vores forretning, der skal til. Vi skal fortsat være forandringsvillige! Nogle industrier føler sig måske på sikker grund, fordi de er underlagt en stram regulering. Eller de har et set-up, der 1

3 kræver store investeringer og dermed meget kapital. Men heller ikke disse industrier kan føle sig sikre. Det opdagede hotelbranchen, da airbnb -konceptet med lynets hast bredte sig over det meste af kloden. Også den danske realkreditbranche må være forberedt på at møde sit airbnb. Det kan ske, før vi aner, og så betyder 200 års historie ikke noget. Og selvom jeg ikke lige nu og her kan forestille mig, at man på anden vis kan tilbyde boligfinansiering, der er uopsigelig, billigere, mere effektiv og med et større produktudbud, end hvad realkreditten kan tilbyde i dag, så må vi regne med at blive udfordret og den udfordring er vi som branche klar til at tage op. Det gælder også de udfordringer, vi møder på den reguleringsmæssige front. Dansk realkredit i dag Både private boligejere og erhvervslivet nyder i dag godt af den billige og sikre finansiering af fast ejendom, som dansk realkredit tilbyder. Faktisk er de danske boliglån blandt de billigste i Europa. [Planche 1 om rentesatser op til 1 år] Hvis familien Jensen optager et lån med rentebinding op til ét år, så skulle de pr. 3. kvartal sidste år betale 1,03 procent i rente. Og det er vel at mærke inklusive bidrag og kursskæring. Familien Schmidt i Tyskland skulle til sammenligning betale 2,2 procent. Det betyder, at familien Jensen årligt for et lån på 2,5 million kroner betaler kroner mindre end familien Schmidt i rente. 2

4 [Planche 2 om rentesatser 1-5 år] Vælger familien Jensen et lån med en længere rentebinding, ligger renten på 1,39 procent mod 1,94 for familien Schmidt. I denne situation sparer den danske familie knapt kroner årligt i forhold til den tyske familie. Og familien Jensens pris for lånet er som sagt inklusive bidrag og kursskæring. Det synes jeg sætter debatten om bidragssatserne lidt i relief! [Planche 3 om besparelse/vækstbidrag] Den meget lave danske realkreditrente betyder, at hvis vi ganger familien Jensens besparelse op med hele udlånet til boligejerne med kort rentebinding, så får de danske boligejere på årsbasis en samlet besparelse på cirka 6,3 milliarder kroner i forhold til de tyske boligejere. Ser vi på porteføljen med lang rentebinding, er der tale om en samlet besparelse for de danske boligejere på cirka 2,3 milliarder kroner. Det er en besparelse, der er til at tage og føle på. Hvis vi lægger erhvervslivets besparelser oveni, kommer vi op på en samlet besparelse på et pænt stykke over 10 milliarder kroner årligt. Det er et af de største vækstbidrag i Danmark, jeg har set i lang tid. Men hvad er det egentlig, der gør dansk realkredit til så attraktiv en finansieringsform? Først og fremmest er der tale om stordriftsfordele eksempelvis store obligationsserier, der sikrer attraktive priser for kunderne. Kunderne kan vælge fast eller variabel rente 3

5 med eller uden afdrag alt efter livssituation og temperament. Realkreditten tilbyder ikke alene nogle af de laveste priser men formentlig også det største produktudbud i Europa. Balanceprincippet sikrer boligejere og erhvervskunder direkte adgang til kapitalmarkederne og dermed den billigste funding. Jeg kan ikke komme i tanke om andre brancher, der på samme måde har fuld åbenhed omkring indkøbspris og salgspris for deres produkter. Fremtiden Der er kommet meget ny regulering til, og den finansielle reguleringsmølle kører stadig. [Planche 4 med pisten første del] Som realkreditinstitut kan man ind imellem godt føle sig som en skiløber på vej ned ad slalombakken. Man zigzag er mellem de mange nye reguleringstiltag, vi som institutter bliver nødt til at manøvrere imellem: Jeg tænker blandt andet på Krav til kapitalbinding likviditetsregler (LCR) tilsynsdiamant diverse buffere, herunder gældsbufferen der netop implementeres i år Det overordnede spørgsmål er, om vi fremover kan opretholde vores målsætning som sektor om at bevare et realkreditsystem med så lave priser og så mange valgmuligheder for kunderne. De finansielle markeder i hele Europa er ramt af 4

6 likviditetsudfordringer, det er ikke kun et dansk fænomen. Men det danske marked for boligfinansiering er efter min vurdering særligt følsomt. Det skyldes, at boligejerne har direkte adgang til kapitalmarkederne både når de optager og indfrier lån. For den almindelige boligejer kan ordet likviditet godt lyde lidt fremmedartet og fjernt. Men netop likviditeten har stor betydning for de priser, vi kan give vores kunder. Vi har haft en meget velfungerende market maker-ordning, der sikrede en høj grad af likviditet og dermed gode priser for kunderne. Men den ordning er under forandring. Man kan sige, at likviditet fremover ikke længere vil være et gratis gode. Det kommer til at koste at sikre likvide obligationsserier. Meget i realkreditten er styret af internationale regler. Men på den hjemlige bane kan vi faktisk selv gøre noget for at hjælpe likviditeten på vej. Der er eksempelvis ikke i alle situationer behov for både at kunne tilbyde cibor- og cita-lån. Og er der behov for rente-triggeren på de 2-årige obligationer? Ny regulering på vej [Planche 5 med pisten anden del] Der er kommet mange nye porte på slalombakken. Vi havde håbet snart at være i mål med ny regulering men der er mere i pipelinen. Senest har vi set et EU-initiativ om en generel harmonisering af covered bonds. Umiddelbart tager initiativet udgangspunkt i 5

7 universalbankmodellen, men Kommissionen har tilkendegivet, at der klart skal være plads til andre modeller. De senere år har dansk realkredit været udfordret af forskellige internationale tiltag. Lad os vælge at være en aktiv medspiller og ad den vej få indflydelse på den endelige udformning af reglerne. Hvis vi skal finde vores plads i Europa, er det afgørende, at vi benytter lejligheder som denne til at spille aktivt med i processen - i stedet for at indtage en defensiv holdning på sidelinjen. Det giver ingen indflydelse! Det afgørende er at skabe en balance mellem nødvendig regulering og finansiel stabilitet på den ene side og realkredittens mulighed for fortsat at understøtte væksten i det danske samfund på den anden. Desværre går udviklingen i øjeblikket i retning af ikkerisikobaserede mål, og det synes Realkreditforeningen er stærkt bekymrende. Jeg tænker her på de kommende regler fra Basel-komitéen, der indfører såkaldte gulve for risikovægte. De foreslåede gulve har den effekt, at de rammer udlån med dokumenteret lav risiko, det vil sige realkreditlån til danske boligejere og virksomheder. Faktisk viser beregninger, at de nye regler vil kunne medføre en betydelig stigning i kapitalkravet. Det kan blive en meget stor regning, som ikke kan undgå at gøre de danske boliglån dyrere! Forskellige myndigheder stiller krav om yderligere kapital yderligere polstring af realkreditinstitutterne. Dansk realkredit har overlevet alvorlige kriser og har vel aldrig været 6

8 mere velkapitaliseret, end vi er i dag. Og det har resulteret i meget billige lån. Det betyder dog ikke, at man kan fortsætte logikken og konkludere, at så må yderligere kapital give endnu billigere lån. Efter Realkreditforeningens vurdering har vi nu nået et punkt, hvor der ikke længere er sammenhæng mellem øgede kapitalkrav og billigere lån til boligejere og erhvervsvirksomheder. Og det skyldes vores forretningsmodel, der uden for diskussion er noget af det mest sikre, der findes. Realkreditobligationerne har allerede i dag en AAA-rating, og reelt er det meget vanskeligt at forestille sig endnu bedre obligationskurser, end vi ser i dag. Reelt set tror jeg, realkredittens største udfordring på længere sigt er, om vi er i stand til at forrente den egenkapital, vi er pålagt at have. Da kommissær Hill for en måneds tid siden var på besøg i København, sagde han blandt andet, at den største risiko for den finansielle stabilitet er manglen på vækst og jobskabelse. Det er jeg meget enig i. Derfor virker det også paradoksalt, at Basel-komitéen lægger op til så drastiske stramninger af kapitalkravene. Men der er lang vej fra Basel til Bruxelles og videre derfra til København meget kan ske undervejs. Vi skal også passe på, at vi ikke hele tiden råber "Ulven kommer". Men i dette tilfælde mener Realkreditforeningen, at det er fuldt berettiget, 7

9 at vi har opfordret til rettidig omhu, så der bliver plads til realkreditten. Jeg vil her gerne benytte lejligheden til at takke de mange MEP ere, der i januar måned gav realkreditten deres opbakning i et fælles brev til kommissær Hill. Tilbage står at se, hvordan de endelige gulve kommer til at se ud. Men jeg kan garantere, at vi vil arbejde hårdt på at minimere effekten så meget som muligt for de danske realkreditkunder. I sidste ende er formålet jo at sikre konkurrencedygtige priser på lån til boligejere og erhvervsvirksomheder. Jeg har på tidligere årsmøder plæderet for en reguleringspause. Den pause er stadig både relevant og nødvendig. Kommissionen har søsat projektet Better Regulation, hvor mantraet er: Ikke mere regulering men bedre regulering. Det lyder helt rigtigt i mine ører, og jeg håber, dette princip får indflydelse på de tiltag, der i øjeblikket er i pipelinen til os. Øget EU-regulering er én ting noget andet er, hvordan vi her i Danmark vælger at implementere den. Jeg vil her gerne rose regeringen for at have fokus på området blandt andet ved at nedsætte det nye implementeringsråd. Landdistrikter og vækstplan Udlån i landdistrikterne og problemer med finansiering af ejendomme i disse områder har igen i 2015 fyldt meget i medierne. I efteråret 2015 afgav en arbejdsgruppe nedsat af Erhvervs- og Vækstministeriet en rapport om emnet. Og jeg er meget enig i 8

10 rapportens overordnede konklusion om, at landdistrikternes væsentligste udfordringer ikke er af finansiel karakter men af strukturel karakter. Rapporten slår også fast, at realkreditinstitutterne låner ud i hele landet også i landdistrikterne. Realkreditten kan ikke redde landdistrikterne det er vækst, der skal løfte disse områder, og Realkreditforeningen hilser derfor Regeringens vækstplan - Vækst og udvikling i hele Danmark velkommen. Ifølge vækstplanen ønsker Regeringen blandt andet ændringer på det finansielle område herunder en ændring af 6- månedersreglen. Det er ikke muligt på forhånd at sige, hvad konsekvensen vil blive. Men det er vigtigt at holde fast i, at det giver god mening at foretage en grundig og korrekt vurdering af både låntagers økonomi og selve ejendommen i hver enkelt sag. Det er det, realkreditinstitutterne gør i dag, og det skal de fortsætte med. Det er til ikke til gavn for familien Jensen at få bevilget et lån, hvis de ikke har råd til at servicere lånet. Nogle gange er den bedste rådgivning et nej, og vi skal fortsat sige ja og nej. Vi kan dog glæde os over de positive tendenser, vi ser i øjeblikket i landdistrikterne, med øget tilflytning og et øget antal bolighandler. Det er godt og vigtigt nyt for væksten. På høringen i Folketinget den 24. februar om landdistrikterne var der bred enighed om, at disse områders væsentligste udfordringer er af strukturel karakter. Jeg noterede mig, at ministeren dog samtidig lagde op til fortsatte drøftelser med 9

11 realkreditten om mulige tiltag, der kan hjælpe landdistrikterne med finansieringen. Disse drøftelser deltager vi naturligvis meget gerne i. Bidragssatser og flytteomkostninger Der er sikkert nogen af jer, der undrer sig over, at jeg ikke har nævnt bidragsproblematikken endnu. Det skal I da heller ikke snydes for, så jeg vil lige knytte er par ord til dette emne. Der er i dag næppe en dansk boligejer, der ikke ved, hvad bidragssats betyder. Mediebilledet har været fyldt til bristepunktet med diskussioner om bidragssatser og konkurrencen i sektoren. Det er min klare opfattelse, at markedet for boligfinansiering i dag er præget af en meget skarp konkurrence om kunderne. Det synes jeg også de seneste ugers begivenheder vidner om. Hvis man har fulgt udviklingen på markedet for boligfinansiering, så vil man have set, at der flyttes boliglån mellem realkreditinstitutterne indbyrdes men også mellem realkreditsektoren og pengeinstitutterne. Lige efter finanskrisen flyttede en del banklån over til realkreditten, og i den senere tid er bevægelsen gået den anden vej. Det vidner for mig om konkurrence. Ministeren har nedsat en ekspertgruppe, der skal se på gennemsigtigheden og mobiliteten på det danske realkreditmarked. Samtidig vil Konkurrencerådet iværksætte en undersøgelse af konkurrencen på realkreditmarkedet. Jeg synes, der er tale om to glimrende initiativer, som jeg byder velkommen, og som vi som sektor meget gerne bidrager 10

12 til. Afslutning Jeg indledte med at sige, at det ikke er muligt at forudse, hvad fremtiden vil bringe for realkreditten. Men et er sikkert: Vi kan ikke sidde på hænderne og vente. Vi er nødt til hele tiden at overveje nye måder at gøre tingene på. Det er ikke sikkert, vi får realkredittens airbnb. Men som jeg nævnte indledningsvist med citatet, er vi under alle omstændigheder parate til at tilpasse os forandringer i omverdenen, så dansk realkredit ikke ender som en dinosaur. Og så skal vi huske, at ikke alt, der kommer fra EU, er dårligt for dansk realkredit. Det er vigtigt, at realkreditten finder sin plads i Europa, og det kræver, at vi er en aktiv medspiller, når regler udformes. Vi skal tilpasse vores set-up, vores markedsmodel og overveje, om vi kan skrue tingene anderledes sammen alt sammen i en EU-kontekst. Vi skal sikre, at boligejere og erhvervsvirksomheder også mange år frem i tiden kan nyde godt af sikre og billige realkreditlån. Tak for ordet! Det er mig herefter en fornøjelse at give ordet videre til erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen. 11