FINANSRÅDETS ÅRSMØDE, 1. DECEMBER 2014

Transkript

1 FINANSRÅDETS ÅRSMØDE, 1. DECEMBER 2014 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] I den seneste tid har frygten for et årti med lav eller ingen vækst i Europa spredt sig til den brede offentlighed. Der tales i ramme alvor om, at vi kan stå foran en længere årrække med faldende priser og økonomisk stilstand. I sidste uge kom der dog BNP-tal for Danmark, som overraskede positivt. De barske realiteter er imidlertid, at nøgletallene for den europæiske økonomi gennem længere tid har skuffet. Det har understreget, at det økonomiske opsving i Europa ikke blot lader vente på sig, men i værste fald erstattes af stagnation, som også OECD har været inde på. Side 1 af 25

2 Det er vigtigt, at de dystre prognoser og historier ikke gør os handlingslammede og udarter sig til selvopfyldende profetier. Derfor arbejder regeringen konstant for at understøtte væksten og styrke økonomien. Blandt andet vedtog vi tidligere på året en omfattende vækstpakke med mere end 100 vækstfremmende initiativer. [En sundere og stærkere finanssektor] En af forudsætningerne for at skabe vækst er, at vi har sunde banker. Stærke og velkapitaliserede banker er i stand til at agere bindeled mellem dem, der ønsker at spare op og dem, der har brug for at låne. Velstand og velfærd til almindelige borgere og erhvervsliv afhænger af en velfungerende finansiel sektor. Side 2 af 25

3 Derfor har vi i de seneste år gennemført en lang række initiativer og tiltag, der har styrket bankerne. Der er måske nogle af jer, der har ment og stadig mener at vi er gået for vidt. Men tiltagene har været nødvendige for at opbygge en modstandsdygtig finansiel sektor og forebygge nye kriser. Det, mener jeg, er lykkedes. I dag er bankerne i Danmark stærkere end før krisen. Alligevel har blandt andre tænketanken Kraka med sin rapport om finanskrisen gjort sig bemærket ved at konkludere, at den finansielle sektor ikke er bedre rustet end før krisen, og at en ny stor krise kan lure lige om hjørnet. Jeg er ikke enig. Lad mig kort begrunde hvorfor. Side 3 af 25

4 De nye krav og regler betyder, at sandsynligheden for en ny finanskrise er mindsket markant. Vi har indført skærpede krav, der betyder, at kvaliteten af bankernes kapital skal være bedre end tidligere, og at institutterne skal have en højere egenkapital. Og for SIFI erne har vi stillet yderligere kapitalkrav. Dertil kommer, at vi har indført strammere aflønningsregler, stillet skrappere krav om egnethed for bestyrelsesmedlemmer, og at Finanstilsynet har fået en række nye redskaber til hurtigere at identificere svagheder i bankerne. Det gælder ikke mindst tilsynsdiamanterne for pengeinstitutter og nu også realkreditinstitutter. Side 4 af 25

5 Endelig vil den nye model for krisehåndtering af banker i EU som jeg vil komme tilbage til indebære krav om nye store stødpuder. Kort sagt er der gjort, og gøres der rigtig meget for at skabe en sundere og stærkere finansiel sektor i Danmark. Danske banker er da også kommet fint gennem den europæiske stresstest. Testen, der var væsentligt hårdere end tidligere test, viste, at de danske banker er blandt de mest velkapitaliserede i Europa. Side 5 af 25

6 Jeg vil i den forbindelse gerne kvittere for det gode samarbejde, regeringen har haft med den finansielle sektor i forhold til at få ryddet op efter krisen. Det har ikke været uden mukken i krogene. Men grundlæggende synes jeg, vi har haft en konstruktiv dialog, og at I har taget medansvar. [Krisehåndtering] Om kort tid lægger vi så den sidste store byggeklods i opbygningen af et stærkere og sundere finansielt system efter krisen. Inden jul fremsætter vi et lovforslag, som implementerer de europæiske regler for krisehåndtering. Side 6 af 25

7 I Danmark har vi særligt grund til at være tilfredse med reglerne, som bygger på princippet om, at tabene som udgangspunkt skal bæres af bankernes aktionærer og kreditorer og ikke af skatteyderne. Et princip, som vi var de første i EU til at indføre med Bankpakke 3. For at sikre at det er troværdigt, at tab kan bæres af aktionærer og kreditorer, vil der samtidig blive stillet krav om et minimumsniveau af kapital og gæld, der skal kunne benyttes til at absorbere tab, hvis et institut kommer i problemer. Blandt teknikerne kendes det som NEP-kravet. Kravet vil blive fastsat for hvert institut af Finanstilsynet. Særligt for de største banker bliver der tale om en meget betydelig ekstra stødpude, der kommer udover de skærpede kapitalkrav, vi allerede har indført. Side 7 af 25

8 Dermed tjener lovforslaget et dobbelt formål. For det første sikrer vi os, at vi har en robust model til at håndtere nødlidende institutter. For det andet og nok så vigtigt sikrer vi, at de banker, SIFI erne, der har så stor betydning for samfundsøkonomien, at vi ikke kan lade dem gå ned, selv skal bære omkostningerne ved forebyggelse. Med denne sidste byggeklods lagt vil vi være igennem de centrale dele af finanskrisens reformkatalog. Vi har dermed skabt rammerne for en solid og fremtidssikret finanssektor. Side 8 af 25

9 Hermed mener jeg også, at rammerne er der til, at I igen kan skærpe fokus på at skabe vækst og udvikling både i jeres egen forretning og i samfundet generelt. For, som jeg var inde på i starten, spiller I en afgørende rolle i økonomien. Hvor de største danske virksomheder ofte klarer sig fint uden jeres hjælp, så er de små og mellemstore virksomheder ofte meget afhængige af jer, hvis de skal udvikle deres forretning og skabe nye arbejdspladser. Side 9 af 25

10 Det er jer, der eksempelvis skal hjælpe en mindre virksomhed, der for eksempel har brug for et lån til en robot, som kan automatisere produktionen. Det kunne være en virksomhed inden for velfærdsteknologi, som dermed får bedre mulighed for at afsætte på det kinesiske marked, hvor der er en stigende efterspørgsel efter teknologiske løsninger på landets velfærdsudfordringer. Herfra skal der derfor lyde en opfordring til, at I kommer på banen og udnytter de faste rammer, der nu er skabt om den finansielle sektor, til at støtte op om de virksomheder, der har udviklingspotentiale og gode idéer - til gavn for virksomhederne, jer selv og samfundsøkonomien. Og derfor er jeg også glad for at kunne læse i dagens Børsen, at I også selv mener at være klar til at låne mere ud til gode danske idéer og virksomheder. Side 10 af 25

11 [Basal betalingskonto] I dagens Danmark har alle mennesker brug for en bankkonto. Det er nødvendigt for at kunne få udbetalt alt fra løn til sociale ydelser og børnepenge. Jeg er derfor tilfreds med, at vi har haft en god dialog med jer i branchen i den arbejdsgruppe, som har kigget på dette spørgsmål. På baggrund af arbejdsgruppens rapport er regeringen på vej med et lovforslag, der skal sikre, at alle borgere får adgang til en enkel og billig indlånskonto. Den må maksimalt koste 15 kr. per måned. Side 11 af 25

12 Med det her forslag sikrer vi, at alle borgere også de mest udsatte - kan få adgang til de mest basale bankydelser på vilkår, der ikke dækker alle jeres omkostninger. Jeg er tilfreds med, at I på denne vis medvirker til at tage samfundsansvar. [Udlån til udkantsområderne] Ligesom alle danskere har ret til en bankkonto, mener vi også, at alle danskere har ret til at få en reel vurdering af deres ansøgning, hvis de vil låne til at købe et hus. Derfor er vi meget optaget af den debat, der har været i den senere tid om, hvorvidt kunder er blevet afvist til et realkreditlån eller et banklån, alene fordi deres drømmehus ligger i et bestemt postnummer. Side 12 af 25

13 Vi vil ikke acceptere, at en ansøgning om et lån til en ejendom bliver afvist alene på grund den geografiske beliggenhed. Den enkelte borger har naturligvis krav på at få en reel vurdering, uanset hvor i landet han eller hun bor. Heldigvis ser det også ud til at være tilfældet. Jeg har gentagne gange opfordret til, at borgere indsender konkrete eksempler på afslag, der alene skyldes postnummeret. Men det er altså begrænset, hvad jeg har modtaget. 12 konkrete henvendelser fra borgere og yderligere 21 eksempler fra Dansk Ejendomsmæglerforening, Landdistrikternes Fællesråd og én konkret kommune. Kun i fire tilfælde er der medsendt en eller anden form for dokumentation og i ingen af tilfældene er postnummeret begrundelsen. Side 13 af 25

14 Men selvom der mangler dokumentation for, at problemerne skulle være betydelige, er det blevet foreslået at slække på reglerne for udlån eller give statsgaranterede lån. Det er imidlertid ikke vejen frem. Statsgaranterede lån vil skævvride markedet og udgøre en betydelig tabsrisiko for staten. Jeg tvivler også på, at en sådan model vil være i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Jeg vil dog fortsat have fokus på problemstillingen. Derfor vil Erhvervs- og Vækstministeriet fremadrettet løbende udarbejde redegørelser om boligfinansiering i yderområderne. Jeg er glad for, at både I og de to realkreditforeninger har givet tilsagn om at medvirke til, at vi får de nødvendige data. Side 14 af 25

15 Formålet med redegørelserne er selvfølgelig at skabe et klart og opdateret billede af det reelle omfang af problemerne, så diskussionen kan foregå på et faktuelt grundlag - ikke på baggrund af følelser og løse historier. [Kapitalmarkedsunion] Lad mig nu vende tilbage til vækstsporet. I sidste uge præsenterede EU- Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, sin investeringsplan, der skal skabe vækst og beskæftigelse i Europa. Planen lægger op til, at der oprettes en ny fælles europæisk fond for strategiske investeringer, som skal kunne mobilisere op til 315 mia. euro i yderligere investeringer over de kommende tre år. Side 15 af 25

16 Behovet for at skabe vækst kommer også til at præge den finansielle regulering i de kommende år. Det er således hovedtanken bag den nye Kommissions idé om en såkaldt kapitalmarkedsunion, som forventes at fokusere på, om adgangen til finansiering af ikke mindst de europæiske virksomheder i højere grad kan ske over kapitalmarkedet. En af de helt store stor udfordringer er således at tilvejebringe risikovillig kapital til de mindre og nystartede virksomheder. I Europa har vi for vane at finde finansiering til investeringer og lignende gennem bankerne. Det skal vi naturligvis ikke gå bort fra, men det er alligevel påfaldende, at mere end 75 % af den langsigtede finansiering i Europa kommer fra bankerne, mens dette kun gælder for omkring 20 % i USA. Side 16 af 25

17 Ved at fjerne barrierer og skabe ensartede forhold for kapitalmarkederne i Europa, kan vi være med til at finde nye finansieringskilder og dermed styrke væksten uden at det naturligvis skal gå ud over den finansielle stabilitet. Kommissionen har bl.a. fokus på særligt dækkede obligationer og såkaldte sekuritiseringer, hvor man eksempelvis samler lån til mange virksomheder i en pulje, der finansieres ved obligationsudstedelse. Det er områder, hvor vi allerede er langt fremme i Danmark. Med vores realkreditmarked har vi har vel nok Europas mest veludviklede marked for særligt dækkede obligationer. Og for et års tid siden indførte vi lovgivning, som skaber ordentlige rammer for sekuritiseringer. Side 17 af 25

18 Et andet område, som Kommissionen har rettet fokus på, er crowdfunding, hvor en gruppe bidragsydere, som ønsker at donere, udlåne eller investere penge, bliver forbundet med entreprenører, der mangler penge til at virkeliggøre deres idéer. Det er en god og nyskabende måde at sikre risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder. Det er også noget, som vi kigger på i Danmark. En arbejdsgruppe er netop nu i gang med at undersøge mulighederne for at fremme crowdfunding. Arbejdet ventes at være færdigt i starten af det nye år. Side 18 af 25

19 Herhjemme er vi således godt med i forhold til Kommissionens nye dagsorden. Vi vil engagere os i drøftelserne og byde ind med vores erfaringer. Det gælder også arbejdet hen imod en mere ensartet regulering af kapitalmarkederne i EU. Det er i alles interesse, at kapitalmarkederne i Europa bliver mere velfungerende. [Bankopsplitning] Kapitalmarkedsunionens mål om vækst hænger til gengæld ikke så godt sammen med et andet forslag, som i øjeblikket forhandles i Bruxelles, nemlig Kommissionens forslag vedrørende reformer af bankernes opbygning. Forslaget lægger op til opsplitning af de store banker, hvis deres handelsaktiviteter når et vist niveau. Side 19 af 25

20 Og det kan da også være en fristende tanke at jage en kile ned mellem bankernes handelsafdelinger og den almindelige bankdrift. Det skal jeg være den første til at indrømme. Men jeg er ikke den store tilhænger af Kommissionens forslag. Som jeg tidligere var inde på, har vi med en lang række tiltag sikret, at finanssektoren er mere stabil, og vi er bedre rustet mod fremtidige kriser. Dermed er der ikke længere det samme behov for at opsplitte de store banker. Målet må være at mindske risikoen for, at det igen går galt i banksektoren ikke af princip at regulere bankernes størrelse. Side 20 af 25

21 Som forslaget er formuleret, vil det samtidig gøre det unødigt besværligt for især de store banker i Europa at drive deres virksomhed. Det er ikke det, vi har brug for på nuværende tidspunkt. Derfor arbejder vi fra dansk side på at sikre, at reglerne giver medlemslandene større fleksibilitet, når de skal vurdere behovet for ændring af strukturen i de store banker. Et andet område, som vi følger tæt fra dansk side, er det styrkede banksamarbejde i EU, der trådte i kraft for mindre end en måned siden med igangsættelsen af det fælles tilsyn for bankerne i eurolandene. Vi forventer, at det vil styrke den finansielle stabilitet i euroområdet og således være til gavn for hele Europa. Side 21 af 25

22 Som I er bekendt med, har regeringen igangsat et arbejde om Danmarks mulige deltagelse i det styrkede banksamarbejde. Det er et vigtigt spørgsmål, vi skal tage stilling til. Derfor er det også nødvendigt med grundig forberedelse og vurdering af fordele og konsekvenser for Danmark. [Skattely] Til slut vil jeg lige knytte et par ord til en problemstilling, som endnu engang er højt på den politiske dagsorden med de seneste oplysninger om hemmelige skatteaftaler i Luxembourg. Side 22 af 25

23 Det er naturligvis en sag, som Kommissionen skal til bunds i. Det er uacceptabelt, hvis EU-lande undergraver hinandens skattebase. Det er uacceptabelt, hvis virksomheder benytter ethvert smuthul til at undslippe at betale skat. Og det er uacceptabelt, hvis banker assisterer virksomheder, der ønsker at snyde i skat. Det ligger mig meget på sinde, at de gode virksomheder og banker dem, der holder deres sti ren ikke bliver udkonkurreret af kolleger i branchen, der med lidt for smarte tricks får overskuddet ud af landet til områder, hvor skatten er minimal. Vi har en fælles interesse i, at der konkurreres på lige vilkår. Det skal I også være med til at sikre. Side 23 af 25

24 Vores velfærd bliver finansieret over skattebetalingen. Derfor har regeringen været meget opmærksom på spørgsmål om skatteunddragelse og skattely. Det gælder i de internationale forhandlinger, og det gælder herhjemme. Vi vil heller ikke se stiltiende til, hvis de rammer, vi har givet for at starte og drive virksomhed i Danmark, bliver udnyttet til svig og bedrag. Derfor har regeringen arbejdet hårdt for internationalt at få strammet grebet om skattesnydere. Og derfor har regeringen taget en række initiativer for at komme problemerne til livs i Danmark. Senest har vi præsenteret en skattelypakke med nye tiltag. Side 24 af 25

25 Vi har blandt andet foreslået, at der etableres et offentligt tilgængeligt register over selskabernes reelle ejere. Det er et helt afgørende redskab for at forhindre, at virksomhederne opbygger fiffige selskabskonstruktioner med brug af anonyme stråmand, der står som ejere i et givent i skattely-land. Med initiativerne ønsker vi at bremse, at samfundet og skatteyderne bliver snydt, ligesom vi ønsker at sikre lige vilkår. Det skal kunne betale sig at drive en ordentlig og anstændig forretning. Tak for ordet. Side 25 af 25