X. Konstantin og kristendommen

Transkript

1 X. Konstantin og kristendommen Konstantin den Store var romersk kejser fra e.v.t. På dette tidspunkt havde man for nylig indført det system, at der ikke blot var én, men to kejsere til at styre Romerriget. I praksis fordelte de magten mellem sig på den måde, at én herskede over den vestlige del og én over den østlige del af riget. Desuden skulle begge kejsere udpege sig en efterfølger, som skulle have del i magten. På den måde var der i alt fire kejsere, og systemet kaldtes derfor et firekejserstyre (tetrarki). Formålet med firekejserstyret var at gøre det nemmere for kejserne at administrere det store rige og desuden forhindre, at der opstod strid om arvefølgen. Det lykkedes desværre ikke. Der opstod hurtigt splid mellem Konstantin og hans medregenter, der på skift kom til at udkæmpe flere krige mod hinanden. I det mest kendte slag slaget ved den milviske bro slog Konstantin sin modstander Maxentius og hans langt overlegne hær lidt uden for Rom. En kristen kilde fortæller, at Konstantin natten før slaget så et lysende kors på himlen, mens en stemme sagde til ham: I dette tegn skal du sejre ( In hoc signo vinces ). Dagen efter lod Konstantin male et kors på alle sine soldaters skjolde. Til minde om sejren over Maxentius blev der i Rom opført en triumfbue, der stadig kan ses. Tetrarkerne. Skulpturen fandtes oprindeligt i Konstantinopel, men blev stjålet af korsriddere og findes i dag på facaden af Markuskirken i Venedig undtagen en hæl, som blev glemt og derfor i dag findes i Istanbul Konstantinbuen i Rom opført 315 e.v.t. til minde om Konstantins sejr over Maxentius konstantin og kristendommen x 1

2 De mange slag endte med, at Konstantin blev enehersker i Romerriget og gennemførte store reformer. Han erklærede bl.a. religionsfrihed i hele riget og satte dermed en stopper for de kristenforfølgelser, der med jævne mellemrum havde fundet sted. Kristendommen blev endda favoriseret. De kristne fik tildelt en række privilegier, og over apostlen Peters grav lod Konstantin opføre en kirke, den første Peterskirke, som eksisterede i mere end 1000 år. Det bygningsmæssige forbillede for Peterskirken (og mange senere kirker) var den antikke romerske basilika, en stor bygning bestående af lange søjlegange, hvori man normalt afholdt retssager eller lavede forretninger. På Forum Romanum færdiggjorde Konstantin netop sådan en basilika, som hans modstander Maxentius havde påbegyndt. Resterne af den kan stadig ses i dag i Rom. Ruinerne af Konstantins basilika i Rom X 2 sprogenes verden

3 Konstantins største projekt var dog at flytte hele rigets hovedstad fra Rom til den græske by Byzans, der nu blev gengrundlagt og indviet under det nye navn Konstantinopel (Konstantins by). Fra denne by regerede Konstantin indtil sin død. Kort over Konstantinopel fra1422 det ældste eksisterende kort over byen Det var dog først på sit dødsleje, at Konstantin lod sig døbe og dermed gik over i historien som den første kristne kejser. Hvorfor Konstantin lod sig døbe, hvorfor det først skete på hans dødsleje, og hvorfor han i det hele taget favoriserede kristendommen, vides ikke. Måske fordi han så nogle politiske fordele, måske fordi han simpelthen var kristen, måske af begge årsager. konstantin og kristendommen x 3

4 Men én ting er sikker: Konstantin ønskede at skabe enighed i Romerriget. I år 325 havde Konstantin indkaldt kirkens biskopper til et stort møde i den græske by Nikæa for at få løst et problem, der var opstået inden for kristendommen. Der var uenighed om, hvilken natur Jesus havde. Når Jesus var menneske, havde han så samme guddommelige natur som Gud selv? Hvis ja, hvordan kunne man så inden for kristendommen mene, at der kun eksisterede én Gud? Konstantin ønskede dette problem løst. De stridende parter løste problemet ved efter to måneder at vedtage, at Jesus, skønt han var menneske, havde samme væsen som Gud. Jesus havde nemlig to naturer: han var både helt menneske og helt Gud. Således vedtog man, at der kun var én Gud. Resultatet af mødet blev bl.a. den nikæanske trosbekendelse, der undertiden bruges i den danske folkekirke. Den indledes med ordene: Jeg tror på én Gud, den almægtige Fader, himlens og jordens, alt det synliges og usynliges skaber... Mere almindelig i Danmark er dog den apostolske trosbekendelse, der lyder: Jeg tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber Efter Konstantins død fortsatte Konstantinopel med at være hovedstad i Romerriget, dog således at der nu var to hovedstæder: Rom i den vestlige del og Konstantinopel i den østlige del. Den vestlige del blev dog i den følgende periode udsat for talrige angreb og invasioner, indtil den sidste romerske kejser i vest i år 476 e.v.t. blev afsat af en germanerhøvding. Dermed var den vestlige del af Romerriget brudt sammen. Men den østlige del af Romerriget eksisterede med Konstantinopel som hovedstad helt indtil 1453, hvor byen faldt for osmannerne (tyrkerne). Denne østlige del af Romerriget kaldes for Det Byzantinske Rige efter Konstantinopels oprindelige navn, Byzans. Først i 1920 erne fik Konstantinopel sit nuværende officielle navn Istanbul. Det er i øvrigt en tyrkisk form af det græske udtryk eis ten polin (εἰς τὴν πόλιν), som betyder til byen. X 4 sprogenes verden

5 Symbolum apostolicum a (præp. + abl.): af ad (præp. + abl.): til aetern-us,-a,-um (adj.): evig amen: amen apostolic-us,-a,-um (adj.): apostolsk ascendo (vb.3): stiger op ascendit: steg op caelum (sb.n2): himmel caro [carn-] (sb.f3): kød catholic-us,-a,-um (adj.): hel, fuldstændig oversættes i Danmark med almindelig communio [communion-] (sb.f3): samfund conceptus est: blev undfanget creator (sb.m3): skaber credo (vb.3): tror crucifixus (perf.part.): korsfæstet de (præp. + abl.): her: ved descendo (vb.3): stiger ned descendit: steg ned dext-er,-era,-erum (adj.): højre deus (sb.m2): gud dies (sb.m/f5): dag dominus (sb.m2): herre ecclesia (sb.f1): kirke eius (pron.): hans et (par.konj.): og ex (præp. + abl.): af filius (sb.m2): søn in (præp. + abl.): i, på inde (adv.): hvorfra inferus (sb.m2): død (person) iudico (vb.1): dømmer Iesus Christus (sb.m2): Jesus Kristus Maria (sb.f1): Maria mortu-us,-a,-um (adj): død natus (perf.part.): født nost-er,-ra,-rum (poss.pron.): vor, vores omnipotens (adj.): almægtig passus (perf.part.): pint pater [patr-] (sb.m3): fader, far peccatum (sb.n2): synd Pontius Pilatus (sb.m2): Pontius Pilatus, den romerske statholder i Syrien qui (rel.pron.): som, der remissio [remission-] (sb.f3): forladelse resurrectio [resurrection-] (sb.f3): genopstandelse resurrexit (vb.3): genopstod sanct-us,-a,-um (adj.): hellig sedeo (vb.2): sidder sepultus (perf.part.): begravet spiritus (sb.m4): ånd sub (præp. + abl.): under symbolum (sb.n2): her: trosbekendelse terra (sb.f1): jord, Jorden terti-us,-a,-um (num.): tredje unic-us,-a,-um (adj.): eneste, énbårne venturus est: han skal komme virgo [virgin-] (sb.f3): jomfru vita (sb.f1): liv vivus (sb.m2): levende konstantin og kristendommen x 5

6 Symbolum apostolicum Den apostolske trosbekendelse Credo in Deum Patrem omnipotentem, Creatorem caeli et terrae, et in Iesum Christum, Filium eius unicum, Dominum nostrum, qui conceptus est de Spiritu Sancto, natus ex Mariā Virgine, passus sub Pontio Pilato, crucifixus, mortuus et sepultus, descendit ad inferos, tertiā die resurrexit a mortuis, ascendit ad caelos, sedet ad dexteram Dei Patris omnipotentis, inde venturus est iudicare vivos et mortuos. Credo in Spiritum Sanctum, sanctam Ecclesiam catholicam, sanctorum communionem, remissionem peccatorum, carnis resurrectionem, vitam aeternam, Amen. Kejser Konstantin døbes af pave Sylvester. Fresco maleri fra det 13. århund rede i kirken Santi Quattro Coronati, Rom x 6 sprogenes verden Billedfortegnelse kapitel X: s. X 1 ø Wikipedia, s. X 1 n Colourbox.com, s. X 3 Free Agents Limited/CORBIS/Polfoto, s. X 4 Bridgeman Art Library/Scanpix, s. X 7 akg-images/tristan Lafranchis/Scanpix