Dansk Lungemedicinsk Selskab
|
|
- Hans Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Malignt pleura mesotheliom (MPM) Dato: Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Birgitte Volkersen, Niels Bjerring, Henrik Kirstein, Poul Clemmensen Revision: Sider: DEFINITION OG FOREKOMST Mesotheliomer er sjældne cancerformer, som opstår i serosabeklædte caviteter, oftest i pleura hulen. Mesotheliomer forekommer også i peritoneum, pericardium og tunica vaginalis testis. Incidensen af MPM er 1.25/ i England og 1.1/ i Tyskland. I 1998 var der i Europa 5000 dødsfald på grund af MPM, og frem til 2020 forventes tallet at stige til I Danmark diagnosticeres knap 100 nye tilfælde af MPM om året. 1.2 ÆTIOLOGI Asbesteksponering er den vigtigste faktor for udvikling af MPM og kan forklare incidensstigningen siden 1960 erne. Forbud mod anvendelse af asbest blev forbudt i en række europæiske lande og USA i 80 erne og 90 erne. På grund af lang latenstid på år fra eksponering til sygdomsudvikling forventes først et fald i antallet af tilfælde efter Asbestfibre er naturligt forekommende silicat mineraler og inddeles i 2 typer. De smalle, nåleformede typer f.eks. crocidolit (=blå asbest) og amosit (=brun asbest) og de snoede, bøjelige typer f.eks. chrysotil (=hvid asbest). De nåleformede typer er mest carcinogene og mutagene og elimineres meget langsomt fra lungerne med en halveringstid på mere end 7 år. Crocidolit blev primært udvundet og eksporteret fra miner i Sydafrika og Australien. Asbest har især været anvendt i bygningsindustrien, bilindustrien (bremsebelægninger) og skibsindustrien på grund af gode isoleringsegenskaber. Udover direkte asbest eksponerede ansatte har også deres partnere og børn en øget risiko for MPM på grund af asbestfibre på tøjet. Risiko for MPM er relateret til varighed og intensitet af asbesteksponering samt type af asbestfibre, men der findes ikke nogen sikker, nedre grænse for eksponering. Ca. 80% af patienter med MPM kan oplyse asbesteksponering, men kun ca. 10% af asbesteksponerede udvikler MPM, hvilket indikerer andre årsager eller cofaktorer. Naturligt forekommende erionit i det centrale Anatolien i Tyrkiet viser en højst forskellig forekomst af MPM i de eksponerede befolkninger, tydende på mulig genetisk disposition. Simian virus 40 (SV40), et oncogent DNA virus, har været mistænkt som cofaktor i udviklingen af MPM, på grund af påvisning af virus i mesotheliomer. En evt. sammenhæng er dog fortsat uklar. Eksponering for røntgenkontrastmidlet thorium dioxid (Thorotrast) er en sjælden årsag til MPM. Tobaksrygning er ikke en risikofaktor for udvikling af MPM. 1.3 PATOGENESE Et enkelt lag mesothelceller beklæder pleuras overflade og har til formål gennem dannelse af glycoproteiner at sikre fri bevægelighed af pleurae under respirationen. Asbestfibre kan under inhalation penetrere lungeepithelet og trænge ud i pleura, beskadige mesothelcellelaget pga. mekanisk irritation og medføre inflammation. Denne proces kan medføre plaquedannelse eller MPM. Andre mekanismer for udvikling af MPM er asbestfibrenes evne til at afbryde mitosen medførende kromosomskade samt dannelse af toksiske iltradikaler. MPM udvikles fra lokaliserede in situ mesotheliom celler, der er 1-4µ i tykkelse og polygonale.cellerne secernerer inflammatoriske mediatorer og cytokiner efter stimuli. Der dannes multiple små foci af invasiv mesotheliom, som spredes hen over pleura og infiltrerer Underliggende strukturer som lunge, mediastinum, brystvæg og peritoneum. Tumorfoci smelter gradvis sammen, fortykkes og danner til sidst et panser af tumor omgivende lungen. 60% af MPM er af epithelial type. 10% er sarcomatoide, og de resterende er blandingstyper. Epithelial MPM har signifikant bedre overlevelse end sarcomatoid MPM, hhv og 7 mdr SYMPTOMER OG KLINISKE FUND Debutsymptom hos hovedparten af patienter med MPM er dyspnø, ofte i kombination med brystsmerter. Sidstnævnte er associeret med en dårligere prognose, formentlig pga. tumorinfiltration af underliggende væv. Hoste, vægttab og træthed signalerer ofte fremskreden sygdom. Patienter med peritonealt mesotheliom debuterer 1
2 med mavesmerter, og der findes ascites, ømhed og evt. palpable tumorer. Sjældne debutsymptomer er dysfagi, Horner s syndrom og vena cava superior syndrom som udtryk for metastasering til intrathorakale strukturer. Pericardieeffusion kan ses. MPM metastaserer ofte til regionale og supraclaviculære lymfeknuder. Knoglemetastaser og (sjældnere) miliær spredning ses. Objektiv undersøgelse vil ofte vise tegn på unilateral pleuraeffusion med dæmpning ved perkussion og afsvækket/ophævet respirationslyd ved stetoskopi. Rtg af thorax viser ofte en unilateral pleuraeffusion, evt. en eller flere pleurale tumorprocesser, og der kan være andre tegn på tidligere asbesteksponering i form af pleurale plaques eller asbestose UDREDNING Hurtig og nøjagtig diagnosticering og stadieinddeling af MPM er vigtig for behandling, men også for muligheden for økonomisk kompensation af arbejdsbetinget lidelse. Når diagnosen er stillet skal der foretages anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen og evt. henvises til arbejdsmedicinsk speciallæge til yderligere klarlægning af erhvervseksponering. Hasteanmeldelse skal overvejes i tilfælde af fremskreden sygdom med forventet kort restlevetid. Pleuracentese vil ofte være første undersøgelse. Cytologisk undersøgelse af pleuravæsken vil dog sjældent være sikker diagnostisk, da reaktive mesothelceller og celler fra både sarcomer og adenocarcinomer kan være svære at skelne fra MPM. Finnålsaspiration fra mistænkt mesotheliom er ikke indiceret på grund af lav sensitivitet (<30%). CT-scanning af thorax og abdomen vil typisk vise pleural effusion og pleura tumor(er), evt. med fortykkelse af interlobulære septae, samt evt. andre tegn på tidligere asbesteksponering (pleurale plaques, interstitiel fibrose/asbestose). Histologisk biopsi vil i de fleste tilfælde være indiceret efter CT-scanning. UL- eller CT-vejledt biopsi kan foretages, primært i de tilfælde, hvor thorakoskopi er kontraindiceret. Diagnose opnås herved hos 60%, øges til 85% ved gentagne biopsier. Thorakoskopi med biopsi er den anbefalede procedure, har en sensitivitet >90% og risiko for komplikationer er <10%. Immunhistokemiske undersøgelser bør udføres for at understøtte morfologien. Det anbefales at anvende to positive og to negative markører for MPM. Positive markører er for epitheliale tumorer calretinin, WT1, EMA, HBME-1 og cytokeratin CK5/6. Negative markører er Ber-EP4, TTF1, CEA, EMA, MOC-31, CD15. For sarkomatoide tumorer endvidere cytokeratin, vimentin, CD34. Elektronmikroskopisk undersøgelse er indiceret i specielle tilfælde til bekræftelse af MPM, hvis immunhistokemiske undersøgelser ikke er konklusive. Påvisning af lange, tynde microvilli tyder stærkt på MPM. Diagnostiske biomarkører (tumormarkører) for MPM anvendes ikke rutinemæssigt. Flere har vist lovende resultater vedrørende tidlig diagnose, prognose og behandlingseffekt/toxicitet, bl.a. osteopontin, serum mesothelin-related protein (SMRP) og megakaryocyte potentiating factor (MPF). Blodprøver er uspecifikke og kan vise anæmi, leukocytose, trombocytose, høj SR, hypoalbuminæmi og forhøjede gammaglobuliner. MR-scanning er indiceret i visse tilfælde, f.eks. hvis operation overvejes. MR er CT overlegen til vurdering af indvækst i thoraxvæg, og forholdene ved apex og diaphragma. Stadieinddeling af lymfeknuder er vanskelig med både CT og MR pga. lav sensitivitet og specificitet. PET-scanning udføres ikke rutinemæssigt i udredningen af MPM, men kan komme på tale, hvis operation overvejes, til identifikation af ekstrathorakal sygdom og stadieinddeling af lymfeknuder. Hvis ekstrapleural pneumonektomi (EPP) vurderes indiceret suppleres med lungescintigrafi og ekkocardiografi. Vigtigste prognostiske faktorer er St I eller II sygdom MPM af epithelial type Performance status BEHANDLING Ingen kirurgiske indgreb har i sig selv vist nogen overlevelsesfordel. Kirurgisk tilgang til MPM er primært diagnostisk og pallierende, men kan i selekterede tilfælde sammen med adjuverende stråleog kombinationskemoterapi være led i en kurativt intenderet behandlingsstrategi. EPP er en kirurgisk fjernelse af hele lungen sammen med viscerale og parietale pleura, pericardium og størstedelen af samme sides diafragma. Fordi lungen fjernes helt kan man tillade større stråledoser ved den efterfølgende adjuverende strålebehandling. EPP er forbundet med betydelig perioperativ morbiditet og mortalitet. Indgrebet er 2
3 teknisk komplekst og krævende. EPP udføres i DK kun på Rigshospitalet. Trimodalterapi i form af EPP adjuveret med kemoterapi og strålebehandling har hos selekterede grupper af patienter vist en vis succes med refereret 2 og 5 års overlevelse på henholdsvis 38% og 15%. 5 års overlevelsen er op til 46% ved epithelial histologi, negative lymfeknuder og frie resektionsrande. Behandlingstilgangen ved EPP og trimodalterapi er på grund af manglende randomiserede studier fortrinsvis empirisk. Profylaktisk stråleterapi overfor implantations- metastaser i stikkanaler efter invasive procedurer har i randomiserede undersøgelser vist modstridende resultater. Risikoen for implantationsmetastaser er ligefrem proportional med omfanget af den invasive procedure, dvs. mindst efter TTNA og størst efter trucut biopsier eller thorakoskopi. Profylaktisk ST kan overvejes hos patienter i god performance status, som har gennemgået en større transthorakal procedure. ST skal i så fald gives fraktioneret i 3 doser og med mindst mulig forsinkelse. I en enkelt blindet, randomiseret klinisk kontrolleret undersøgelse er der fundet effekt af kombinationsbehandling med Permetrexed (Alimta )/ Cisplatin vs Cisplatin hos MPM patienter i PS 0-1, på MS, PFS, TR og QoL. Den mediane overlevelse blev forbedret med ca. 3 måneder (MS 13,2 mdr. i kombinationsgruppen mod 9,3 mdr. i cisplatin alene gruppen). Alimta har på denne baggrund opnået godkendelse til behandling sammen med Cisplatin til patienter med MPM. Andre undersøgelser tyder på, at Cisplatin kan erstattes af Carboplatin og Permetrexed af et andet antifolatmiddel (Ralitrexed) med lignende effekt. Behandling med EGFR (epidermal growth factor receptor) hæmmere, angiogenesehæmmere, HDAC (histon deacetylase) hæmmere m.fl. er på eksperimentalplanet, og behandling bør derfor kun foregå som led i klinisk kontrollerede undersøgelser. Stråleterapi (ST) ved MPM bruges palliativt og som en integreret del af den kurativt intenderede trimodalterapi (se ovenfor). Idet MPM altovervejende er en udbredt sygdom på diagnosetidspunktet og involverer nabo- organer som lunge, øsofagus, hjerte og lever, er stråleterapi i kurativt øjemed sjældent muligt pga. toksicitet som f.eks. strålepneumonitis. Der er derfor ikke indikation for intenderet kurativ strålebehandling med lunge in situ ved MPM. Effekten af palliativ strålebehandling er ikke undersøgt i kontrollerede undersøgelser. Palliativ strålebehandling er smertelindrende hos en del patienter, om end effekten er relativt kortvarig. Patienter med MPM og vena cava superior syndrom responderer dårligt på strålebehandling, men udvalgte tilfælde kan pallieres med anlæggelse af stent i vena cava superior. Pleurodesebehandling kan forsøges til palliation af åndenød som følge af recidiverende store mængder pleuravæske. Det mest anvendte stof til pleurodese er talkum, men andre irritanter kan også anvendes (instilleret thorakoskopisk eller via dræn). Ved mere udbredt tumordannelse i pleura viscerale med trapped lung er chancen for succes med pleurodese mindre. Sammenfatning Patienter med MPM i PS 0-1 med lokaliseret sygdom og uden væsentlig komorbiditet tilbydes evaluering på onkologisk afd, RH, mhp EPP og trimodalterapi. Patienter med inoperabel MPM i PS 0-2 tilbydes evaluering hos onkolog mhp. pallierende kemoterapi og/eller strålebehandling Profylaktisk strålebehandling kan overvejes til patienter i god PS, der har gennemgået større transthorakale indgreb, for at forebygge implantationsmetastaser. 3
4 Patienter med MPM og vena cava superior syndrom bør vurderes mhp anden palliativ behandling, f.eks. stent i v. cava. Hos patienter med recidiverende store mængder pleuravæske bør gøres forsøg på pallierende pleurodese 1.6. EFTERKONTROL Patienter med MPM bør følges regelmæssigt i lungemedicinsk eller onkologisk regi i tæt samarbejde med primærsektor og palliativt team pga hyppig forekomst af behov for intervention i form af f.eks. pleuracentese og regulering af smertebehandling. 4
5 1.7. REFERENCER West SD, Lee YCG. Management of malignant pleural mesothelioma. Clin. Chest Med. 2006; 27: Robinson BWS, Musk AW, Lake RA. Malignant mesothelioma. Lancet 2005; 366: Stahel RA, Weder W, Felip E. Malignant pleural mesothelioma: ESMO clinical recommendations for diagnosis, treatment and follow-up. Annals of Oncology 2008; 19 (Supplement 2):ii43-ii44. de Perrot M, Feld R, Cho BC, et al. Trimodality therapy with induction chemotherapy followed by extrapleural pneumonectomy and adjuvant highdose hemithoracic radiation for malignant pleural mesothelioma. J Clin Oncol Ramalingam SS, Belani CP. Recent advances in the treatment of malignant pleural mesothelioma. J Thorac. Oncol. 2008; 3: BTS statement on malignant mesothelioma in the UK. Thorax 2007; ii1-ii19. 5
Mesothelioma pleurae et peritonei (C45.0 - C45.9)
Kræft sygdomme Definition og diagnostiske kriterier Mesothelioma pleurae et peritonei (C45.0 - C45.9) 60 % af malignt pleuralt mesotheliom (lungehindekræft) er af epithelial type, 10 % er sarcomatoide
Læs mereSerøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.
Serøse væsker Serøse væsker Fra pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis Serøse væsker Ekssudat højt protein indhold cellerig ofte fibrin kan være hæmoragisk Inflammationer Malignitet
Læs mereDiagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereMalignt Pleuralt Mesotheliom
Malignt Pleuralt Mesotheliom November 2011 Incidens. Malignt pleuralt mesotheliom er en sjælden tumor. Incidencen i de fleste lande i Europa er 1,0 1,4 pr. 100.000. Årligt diagnosticeres 80 nye tilfælde
Læs mereFaglige Opdateringer
Faglige Opdateringer Opdateret vejledning vedr incidentale pulmonale noduli Ny TNM fra 1. Januar 2018 Mediastinoskopi før operation ved negativ EUS/EBUS hos patienter med patologiske mediastinale eller
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs mereDMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Rekommandationer Cytoreduktiv kirurgi (CRS) kombineret med hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC) er en behandling af peritoneal karcinose med kurativ intention CRS+HIPEC bør udføres, såfremt komplet
Læs mereOvariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Læs mereBILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL
BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende
Læs mereMalignt pleuralt mesoteliom
Malignt pleuralt mesoteliom Sajitha Sophia Sritharan 1, 2, Jens Lundby Frandsen 2, Øyvind Omland 3 & Jens Meldgaard Bruun 2 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Lungemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereBEHANDLING AF INVASIVE
BEHANDLING AF INVASIVE BLÆRETUMORER Pernille Skjold Kingo, 1.reservelæge, PhD Aarhus Universitets Hospital Urinvejskirurgisk afdeling Kvinder Alder BLÆREKRÆFT EPIDEMIOLOGI/INCIDENS 9. hyppigste kræftform
Læs mereMinimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik
Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:
Læs mereLungehindekræft (malignt mesotheliom)
Lungehindekræft (malignt mesotheliom) Onkologisk klinik, Rigshospitalet Hvad er mesotheliom? Mesotheliom er en kræftsygdom i lungehinden. Tilstanden er sjælden, idet under 100 nye tilfælde diagnosticeres
Læs mereUDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Læs mereHjernetumordagen, 23. april 2013
Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads
Læs mereBehandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU
Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereStadieinddeling af lungekræft
Stadieinddeling af lungekræft En nøje beskrivelse af tumors udbredelse er nødvendig for at afgøre kurabilitet og herunder operabiliteten. Stadieinddeling anvendes også ved bedømmelsen af prognosen, og
Læs mereidentificeres trods omfattende udredning Hillen, H. Postgrad Med Journal. 2000; 76: 690-93
Læge Anne Kirstine Møller, Onkologisk afd. Herlev Læge Katharina Anne Perell, Onkologisk afd. RH Biopsiverificeret malign sygdom, hvor det primære udgangspunkt ikke kan identificeres trods omfattende
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT
FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereDiagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer
Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet
Læs mereNEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen
NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns
Læs merePATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2
PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...
Læs mereTestis cancer kort behandlingsvejledning
Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer
Læs mere1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9
Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende
Læs mereDansk Lungemedicinsk Selskab
1 Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Stadieinddeling af lungecancer med fokus på endoskopisk ultralyd. Dato: Juli 2014 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Paul Frost Clementsen, Torben Riis Rasmussen.
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mere8 Konsensus om medicinsk behandling
DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne
Læs mereArbejdsbetinget lungesygdom. Generelt: Afhængig af eksp. styrke eksp. varighed individuelle faktorer ( incl. patologiske tilstande)
Arbejdsbetinget lungesygdom Generelt: Afhængig af eksp. styrke eksp. varighed individuelle faktorer ( incl. patologiske tilstande) Us.: anamnese incl. erhvervsanamnese obj. us. rtg., CT LFU blodprøver
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereMålepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereRegistrerede indlæggelsesdato i LPR for den kontakt hvor den registrerede operation er tilknyttet.
Kirurgi: Ad 1: Ad 2: Ad 3: Ad 4: Ad 5: Dato for modtaget henvisning i kirurgisk afdeling. Registrerede indlæggelsesdato i LPR for den kontakt hvor den registrerede operation er tilknyttet. Hvis der i LPR
Læs mereRapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen
Erfaringer med opfølgning af fynske patienter efter kurativt intenderet behandling af første tilfælde af lungecancer fundet ved udredning i perioden 2007 2013 (opgjort november 2014) Rapport udarbejdet
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereInterventionel Onkologi Patientinformation
Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional
Læs mereBIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer
BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer Julia S. Johansen Onkologisk afd. og Medicinsk afd. Herlev Hospital Ten Leading Cancer Types for Estimated New
Læs mereGEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION
GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (
Læs mereMetastatisk spinalt tværsnitssyndrom
Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Af Ulrik Johansen og Gerd Leikersfeldt Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom er en almindelig forekommende komplikation til cancersygdom hos voksne. Det medfører oftest
Læs mereRundt om en tidlig palliativ indsats
Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for
Læs merePræsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående
Læs mereBiopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet
Biopsi Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Definition Biopsi: Bios (gr.): Liv Opsis (gr.): Syn Vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p.
Læs mereRetsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag
Læs mereStrålebehandling af kræft
Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1
Læs mereEr det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle
Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Budskaber med hjem Lang udredningstid for kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer Praktiserende læger har behov for let adgang til basale billeddiagnostiske
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereElektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas
Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret
Læs meresvulster i bløddelene
i svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København,
Læs mereKomorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet
Læs mereBILAG 1. Prognostistike faktorer per afdeling
BILAG 1 Prognostistike faktorer per afdeling Bilag til kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft Aldersfordeling af patienter per kirurgisk afdeling
Læs mere1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker
OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs mereMetastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning
Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom Behandlingsvejledning August 2009 Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Definition Symptomgivende kompression af medulla spinalis eller cauda equina fra metastaserende
Læs mereInformation om pakkeforløb for prostatakræft
Information om pakkeforløb for prostatakræft Der er mistanke om kræft i prostata hvis: Rektaleksploration giver mistanke om kræft(hård, assymetrisk) Prostataspecifikt antigen(psa( overstiger den aldersspecifikke
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereValideringsstudie på patienter fra Region Midtjylland i forbindelse med genetablering af blærecancerdatabasen DaBlaCa data
Valideringsstudie på patienter fra Region Midtjylland i forbindelse med genetablering af blærecancerdatabasen DaBlaCa data Introduktion Blærecancer 1700 nye tilfæde årligt Mand:kvinde = 2.78 National multidisciplinær
Læs mereArbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital
Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease
Læs mereved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital
18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18
Læs merelevertumorer hos børn
i levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar
Læs mereDen hæmatologiske fællesdatabase
Hvilke personer skal registreres?: Registreringsvejledning: Myelom og MGUS Alle patienter som diagnosticeres med MGUS(fra 2013), solitært myelom, myelomatose eller plasmacelle leukæmi, og som har haft
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereOverlæge og Formand for DOLG (Dansk Onkologisk Lungecancer Gruppe)
Dato: 12 marts 2016 Lægemidlets navn: OSIMERTINIB Kontaktperson: Karin Holmskov Hansen Onkologisk Afdeling R, Odense Universitetshospital (OUH) Overlæge og Formand for DOLG (Dansk Onkologisk Lungecancer
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?
Læs mereDansk Lunge Cancer Register
Dansk Lunge Cancer Register Udvikling og status Erik Jakobsen, leder Visionsmøde for de nationale kliniske kvalitetsdatabaser Tirsdag d. 16. juni 2009 Skejby Sygehus Hvad er Landsdækkende godkendt og støttet
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2013 DNOR data frosset april 201 Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. april. Rapport færdiggjort 30. april. Rapport
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2012 DNOR data frosset april 201 Data fra Landspatientregisteret modtaget 26. april. Rapport færdiggjort maj. Rapport udarbejdet
Læs mereTranslationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt
Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Anne-Sofie Schrohl Rasmussen, cand.scient. (humanbiologi) Faggruppen Patobiologi,
Læs mereDaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner
DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner Version 1.0 Januar 2013 DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest
Læs mereALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital
: GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereCOPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD
COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereSpinocellulær hudcancer (SCC)
Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines
Læs mereNeuro-onkologisk Team Rigshospitalet
Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling
Læs mereRevideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)
1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens
Læs mereSenfølger efter lungecancer
Senfølger efter lungecancer kirurgi Jesper Ravn Thoraxkirurgisk afdeling RT Senfølger efter lungecancer kirurgi Definition: Komplikation opstået efter udskrivelse Komplikation opstået efter 30 dage Ved
Læs mereFokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi
Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan
Læs mereMastocytomer hos hunden
Cancerregistret, nyhedsbrev. Mastocytomer hos hunden Hund Mastocytomer er en af de mest almindelige tumorer på verdensplan i huden hos hunden og tidligere studier har fundet at de repræsenterer ca. 20%
Læs mereLever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.
Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere
Læs mere