identificeres trods omfattende udredning Hillen, H. Postgrad Med Journal. 2000; 76:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "identificeres trods omfattende udredning Hillen, H. Postgrad Med Journal. 2000; 76: 690-93"

Transkript

1 Læge Anne Kirstine Møller, Onkologisk afd. Herlev Læge Katharina Anne Perell, Onkologisk afd. RH

2

3 Biopsiverificeret malign sygdom, hvor det primære udgangspunkt ikke kan identificeres trods omfattende udredning (klinisk, radiologisk og biokemisk). Hillen, H. Postgrad Med Journal. 2000; 76:

4 Pavlidas, N et al. European Jounal of Cancer Pavlidas, N et al. European Jounal of Cancer :

5 Daugaard G et al. Textbookof Medical Oncology,2009

6 Not found 27% Lung 20% Other 8% Breast 1% Bladder/ureter 1% Stomach 4% Genitals 5% Bowel 5% Kidney/adrenals 6% Pancreas 17% liver/bile duct 6% Tilpasset fra Pentheroudakis et al, 2007, EJC ; 43:

7 Favorable adenocarcinom kun i axil(bryst) planocellulært på hals (hovedhals) yngre mænd med midtlinie tumorer (germinativ tumorer) mænd med skleroserende knoglemetastaser og høj PSA (prostata) kvinder med ascites og papillært adenocarcinom (ovarie) neuroendokrine tumorer planocellulært carcinom i inguen udelukkende disseminering til udelukkende disseminering til lymfeknuder. Ufavorable ~ 15 % ~ 85 % alle andre: multipel organinvolvering aggressivt forløb begrænset effekt af kemoterapi ingen standard behandling

8 Oplevelsen af de mange undersøgelser på lokalt hospital blev i høj grad lettet af en kontaktsygeplejerske, der var det menneskelige bindeled i en ellers uoverskuelig proces Hvad diagnosen ukendt primær tumor indebar, Hvad diagnosen ukendt primær tumor indebar, stod ikke klart

9 Ved første konsultation var dommen: Vi kan behandle dig, men vi kan ikke helbrede dig, fordi kræften har spredt sig. Så klar en udmelding var der ikke kommet tidligere Når man absolut ingen symptomer har, er det overvældende at fejle noget, som ikke rigtigt kan stedfæstes og ikke kureres

10 Uvished og frustration: Hvad fejler jeg, hvor alvorligt er det? Næste undersøgelse giver nok diagnosen! Kontakt med mange afdelinger mange spørgsmål, men få konkrete svar. Manglende forståelse: Hvordan kan det være de ikke kan finde primær tumor? Er jeg anderledes, er lægerne dårlige? Usikkerhed: Får jeg så en dårligere behandling? Hvad kan jeg forvente af behandlingen? Hvordan forklarer jeg det til mine nærmeste, når jeg ikke selv forstår det? Lægen fortæller ikke så meget, er det fordi han heller ikke ved så meget? BoylandL & Davis C, PalliatMed 2008: 22:

11 Manglende viden/heterogen gruppe Hvornår har vi foretaget nok undersøgelser?- Lægens ønske om at tilfredsstille patienten og sig selv med en diagnose -så vi ved hvad vi skal gøre og hvad vi kan forvente Frustration mangel på primær tumor skaber usikkerhed om prognosen for den enkelte og vanskeliggør individuel behandling, som må formodes at gavne patienten mest

12

13 Rationelt udredningsprogram mangler Der går i gennemsnit 2 måneder (5 dage til 8 måneder) fra patienten indlægges Utallige første undersøgelser gang på med lokal lang sygehus til patienten udredningstidtilfølge ses første tilfølge gang på Onkologisk Afd Rigshospitalet Henvisning og start af behandling forsinkes

14 383 henvist til RH 22% 29% 21% 28% Behandlet i protokol Ingen behandling Behandlet udenfor protokol Fund af PT under udredning

15 1970 erne og 1980 erne: Anamnese, obj us, biokemi, rtg af thorax, biopsi (begrænset histologisk us) 1990 erne: Stewart JF, BrMed J 1979 Anamnese, obj us, biokemi, rtg af thorax, biopsi med histologisk us, afførings- og urin- prøve, samt CT af abdomen og pelvis BriasoulisE, Oncologist1997

16 Påvisning af malign sygdom Der anbefales grovnålsbiopsier Morfologiske og immunhistokemiske undersøgelser mhp forslag til primært udgangspunkt

17 TTF-1 Pos Lunge, thyroidea Negativ GCDFP-15 Negativ Pos CDX2+ CDX2- Colon Bryst CDX2/CK20 Negativ Pos CK7+ CK7- Ventrikel, pancreas Colon ER/PgR Negativ Pos CA125+ CA125- Ovarie Bryst CA125/CK17 Pos Pancreas or galdeveje PSA Pos Prostata Non-planocellulært carcinom: synaptofysin, chromogranin and Ki67

18 Grundig anamnese og objektiv undersøgelse Blodprøver Tumormarkører (hcg, α-føtoprotein, chromogranin A, PSA) CT af thorax, abdomen og pelvis Mammografi hos kvindermed adenocarcinom Andre undersøgelser afhængig af anamnese, histologi, symptomatologi mm. Identifikation af de favorable undergrupper ESMO Clinical Practice Guidelines. Fizazi et al, ESMO Clinical Practice Guidelines. Fizazi et al, Ann Oncol2011; 22 (Suppl 6): vi64-68.

19 18

20 18 CUP patientermed kun lymfeknuderpå hals Identificere primær tumor hos % Planlægning af efterfølgende behandling Patientermed solitæremetastaser Førstillingtagentillokoregionalbehandling CUP patienter med ufavorabel prognose er værdien af PET/CT mindre godt belyst. Kun små retrospektive studier, som indikerer at PET/CT evt. kan identificere flere primære tumorer end andre billeddiagnostiske modaliteter.

21 CUP patienter med ufavorabel prognose Derblevidentificeretligemange primære tumorer ved PET/CT og CT alene Ingen fordel ved at anvende PET/CT over CT alene på grund af: Længere udførelsestid Højerepris Størrestråledosis

22 Helkrops MRI PET/MRI Nye og mere specifikkepet-tracers Cancerspecifikke(HER-2 receptor, prostata specifik membran antigen, somastatin receptor) Mulighed for targeteret behandling Monitoreretidligbehandlingsrespons

23

24 Gene expression profiling har i blindede forsøg kunne påvise det primære udgangspunkt i: ~ 89 % af kendte primære tumorer % af metastaser fra kendte primære tumorer Metastaser bibeholder nogle af primær Metastaser bibeholder nogle af primær tumorens genetiske fingeraftryk

25 mrna classifier - kan skelne 16 cancertyper 92.3 % af primære tumorer blev prædikteret korrekt 86,8 % af metastaser med kendt udgangspunkt var forslaget rigtigt 64,3 % af patienter med CUP (dog lille data sæt), var der overensstemmelse mellem prædiktionen og de kliniske og histologiske karakteristika

26 microrna classifier Klassificere primær tumor ud fra levermetastaser Kan skelne mellem cancere udgået fra lunge, mamma, pancreas, galdeveje, HCC, blære, colon, ventrikel/cardia, samt normal lever 91 % overall prædiktion af pilot- classifier

27 Nærmeste fremtid: Fokuseret udredning med henblik på identifikation af primær tumor og favorable subgrupper ved forbedret billeddiagnostiske metoder, udvidet histopatologi og gendiagnostik i multidiciplinært samarbejde. År 2030?: Udredning individualiseres med NGS, array og andre genanalyser. Billeddiagnostik får muligvis en mindre fremtrædende rolle hvad angår diagnostik af primær tumor, men anvendes til stadie inddeling, prognostiske overvejelser og respons evaluering

28 Multidisciplinært samarbejde Patternof presentation Immunohistochemistry CUP patient Imaging studies Gene expressionprofiling Tilpassetfra Varadhachary et al, Semin Oncol; 36.

29 Primær behandling er kemoterapi Taxan/platin-baseret regimer er de bedst undersøgte (Fase II undersøgelser) Response rate: % Median OS: 9-10 måneder 1- and 2-års overlevelsen: 40 % and 15 % ESMO guidelines anbefaler2 stofsregimermed lav toxicitet, da der er tale om palliativ behandling med kun moderat overlevelsesgevinst og symptomlindring

30 ESMO Clinical Practice Guidelines. Fizazi et ESMO Clinical Practice Guidelines. Fizazi et al, Ann Oncol2011; 22 (Suppl 6): vi64-68.

31 CUP metastaser responderer på samme måde som metastaser fra kendte primære tumorer udgået fra samme organ Alternativt, CUP metastaser indeholder unikke genetiske ændringer, der gør dem resistente overfor organ-specifik behandling

32 En biologiskenhed Unik molekulær profil Gruppe af ikke-relaterede primære tumorer med det tilfælles, at primær tumor ikke kan detekteres PentheroudakisG, Oncologist 2007

33 Forslag til primær tumor Organ-specifik behandling CUP efter grundig udredning Gene expression profiling +/- randomisering Ingenforslag Empirisk CUP behandling Hainsworthet al (amerikanskgruppe) Fizazi et al (fransk gruppe)

34 Nærmeste fremtid: organspecifik behandling ud fra billeddiagnostik og array analyser. Individualiseret ud fra primær tumor (targeteret behandling) 2030?: Individuel/skræddersyet behandling ud fra genprofiler og billeddiagnostik. Muligvis mindre fokus på lokalisation af primær tumor

35 Hurtig, specifik diagnostik af patienter med CUP vil medføre: Hurtigere behandlingsstart Organspecifik behandling Muligvis forbedre prognosen

36 Nye diagnostiske redskaber er under udvikling o Gen ekspressionsprofiler lovende Fokus på CUP biologi Forsøg på individualisering af behandling (organspecifik/individuel)

37

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor

Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor Herlev Gentofte Hospital Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor Tidlig diagnostik af kræft. Temadag om kræft 11/10-2018 Mette Jegstrup Villadsen Diagnostisk Enhed, Medicinsk Afd Organisering af kræftudredning

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Informationer fra røntgenafdelingen mv.

Informationer fra røntgenafdelingen mv. Informationer fra røntgenafdelingen mv. Åbningstider Åben ambulatorium kl. 9-14. Max. 2 undersøgelser pr. patient. Patienter skal være selvhjulpne og ingen børn. (grænse 12 år) Akutte patienter alle matrikler.

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital

Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er

Læs mere

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2 PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...

Læs mere

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler.

Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. Aarhus Universitetshospital. Kræft i Danmark Sarkomer er sjældne Centraliseret

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Budskaber med hjem Lang udredningstid for kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer Praktiserende læger har behov for let adgang til basale billeddiagnostiske

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Erfaringer fra Bispebjerg Hospital

Erfaringer fra Bispebjerg Hospital Erfaringer fra Bispebjerg Hospital Diagnostisk Enhed siden 2012 Abdominalcenter K Medicinsk sektion Diagnostisk Enhed Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Abdominalcenter K, Medicinsk sektion Planlægningsområde

Læs mere

BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer

BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer Julia S. Johansen Onkologisk afd. og Medicinsk afd. Herlev Hospital Ten Leading Cancer Types for Estimated New

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Nuklearmedicinsk billeddiagnostik ved neuroendokrine tumorer

Nuklearmedicinsk billeddiagnostik ved neuroendokrine tumorer Nuklearmedicinsk billeddiagnostik ved neuroendokrine tumorer Odense 27 Januar 2011 Anne Arveschoug Nuklearmedicinsk Afd Århus Sygehus Billeddiagnostik oversigt Anatomisk Diagnostisk CT Ultralyd MR (+ funktionel:

Læs mere

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder

Læs mere

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Agenda 1. PROSTAGE Baggrund Udførelse Resultater 2. Fremtiden Hvad er PSMA Hvorfor PSMA PET/MRI best of both worlds?

Læs mere

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet

Læs mere

Diagnostisk Center Vejle Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt. Ledende Overlæge Ejler Ejlersen Medicinsk afd.

Diagnostisk Center Vejle Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt. Ledende Overlæge Ejler Ejlersen Medicinsk afd. Diagnostisk Center Vejle Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt Ledende Overlæge Ejler Ejlersen Medicinsk afd. Medicinsk afd. Vejle Sygehus. Specialistsygehus -med særlig fokus på kræft. Hæmatotologi Bred

Læs mere

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis v. Roar Maagaard, formand for DSAM, praktiserende læge & lektor, Skødstrup Lægepraksis Mit indlæg baserer

Læs mere

Genanalyse af metastaserende prostatakræft

Genanalyse af metastaserende prostatakræft Genanalyse af metastaserende prostatakræft Molekylærbiologisk karakterisering af human prostatacancer og effekt af antiandrogen behandling med anvendelse af oligonukleotid microarray analyse. Vejledning

Læs mere

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Henning Grønbæk, professor, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision:

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2016 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægelsesapparatet. Modalitet Visitation Økonomi Strålehygiejne

Læs mere

Forløbsbeskrivelse. Skærpet mistanke om cancer thyreoidea forud for operation. Sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding

Forløbsbeskrivelse. Skærpet mistanke om cancer thyreoidea forud for operation. Sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding Forløbsbeskrivelse Skærpet mistanke om cancer thyreoidea forud for operation Sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding 1. Rammer 1.1. Aktører Endokrinologisk ambulatorium, Vejle (ovl Cramer Christensen),

Læs mere

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse

Læs mere

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9 Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet

Læs mere

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Læs mere

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Registreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase

Registreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Peniscancerdatabasen Registreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret center? 1: Ja

Læs mere

BEHANDLING AF INVASIVE

BEHANDLING AF INVASIVE BEHANDLING AF INVASIVE BLÆRETUMORER Pernille Skjold Kingo, 1.reservelæge, PhD Aarhus Universitets Hospital Urinvejskirurgisk afdeling Kvinder Alder BLÆREKRÆFT EPIDEMIOLOGI/INCIDENS 9. hyppigste kræftform

Læs mere

Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr.

Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr. Peniscancerdatabasen Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret

Læs mere

Nedtrapning af aksilkirurgi

Nedtrapning af aksilkirurgi Nedtrapning af aksilkirurgi Overlæge, lektor, DMSc, PhD Tove Filtenborg Tvedskov Brystkirurgisk afdeling Herlev og RH Tove Filtenborg Tvedskov 1 Halsteds mastektomi Tove Filtenborg Tvedskov 2 Aksilrømning

Læs mere

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:

Læs mere

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Malignitetskriterier Ø Velafgrænset Ø Uskarp afgrænsning Ø Ekspansiv vækst Ø Corticalisbrud Ofte asymptomatiske Ø Periostal knoglenydannelse Fortrinsvis børn Ø Bløddelskomponent

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2017 Erik Jakobsen, Leder Tak til Og tak til Og tak til Lungekræft i DK Lungekræft i DK 4700 nye tilfælde / år Lungekræft i DK 4700 nye tilfælde / år 7,8 % af alle

Læs mere

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret

Læs mere

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen Erfaringer med opfølgning af fynske patienter efter kurativt intenderet behandling af første tilfælde af lungecancer fundet ved udredning i perioden 2007 2013 (opgjort november 2014) Rapport udarbejdet

Læs mere

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital 18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde

Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde Torsdag d. 30. Januar 2014, Odense Erik Jakobsen, Behandlingsresultater lungecancer DK 2003-2012

Læs mere

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut

Læs mere

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har

Læs mere

Faglige Opdateringer

Faglige Opdateringer Faglige Opdateringer Opdateret vejledning vedr incidentale pulmonale noduli Ny TNM fra 1. Januar 2018 Mediastinoskopi før operation ved negativ EUS/EBUS hos patienter med patologiske mediastinale eller

Læs mere

Thomas Kristensen. Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder 21-09-2010

Thomas Kristensen. Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder 21-09-2010 1 Thomas Kristensen Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder Historik 2006: Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrkelse af infrastrukturen for den

Læs mere

Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype

Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 2016 Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

Serøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.

Serøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat. Serøse væsker Serøse væsker Fra pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis Serøse væsker Ekssudat højt protein indhold cellerig ofte fibrin kan være hæmoragisk Inflammationer Malignitet

Læs mere

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg

Læs mere

Registreringsvejledning - Onkologi

Registreringsvejledning - Onkologi Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Onkologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer

Læs mere

Præciseringsnotat vedrørende dokumentation på overholdelse af bekendtgørelsen om maksimal ventetid til behandling for kræft mv.

Præciseringsnotat vedrørende dokumentation på overholdelse af bekendtgørelsen om maksimal ventetid til behandling for kræft mv. Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Charlotte Lykke Palmus/Helle Bøgh Jørgensen/Pia Hansen/Mette Høvsgaard Sagsnr.: 11/9816 E-mail: Dato: 1. maj 2012 Telefon: Præciseringsnotat vedrørende

Læs mere

Kræftpakkeforløbene Hvad har vi allerede nået?

Kræftpakkeforløbene Hvad har vi allerede nået? Kræftpakkeforløbene Hvad har vi allerede nået? Christian Godballe National hoved-halskræftdag Fredag den 20. september 2019 Kræftens Bekæmpelse Plan Fokus på hoved-halskræftpakkerforløbet Lidt om historien

Læs mere

Ny chip sætter navn på kræften

Ny chip sætter navn på kræften Page 1 of 6 Ny chip sætter navn på kræften 19. juni 2009 kl. 11:12 Danske forskere på vej med en chip, der ud fra en vævsprøve fra en svulst hurtigt kan se hvad slags kræft, patienten har. Det skærer udredningstiden

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer

Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer Nedenstående tabeller viser resultater for NIP-lungecancer fra årsrapporten fra henholdsvis 2010 og 2009. Indikatorer for overlevelse

Læs mere

Indberetningsskema Region Sjælland, april 2010

Indberetningsskema Region Sjælland, april 2010 Indberetningsskema Region Sjælland, april 2010 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne: Opfylder, forløbstid (med få dages og ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode

Læs mere

Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA)

Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA) Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA) Et samarbejde imellem Geriatri og cancerbehandlere 1 Lars-Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling G Odense Universitetshospital Den ældre

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Bestråling af de parasternale lymfeknuder. Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital

Bestråling af de parasternale lymfeknuder. Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital Bestråling af de parasternale lymfeknuder Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital Brystcancer Hyppigste kræftsygdom blandt kvinder i den vestlige

Læs mere

BILAG 1. Prognostistike faktorer per afdeling

BILAG 1. Prognostistike faktorer per afdeling BILAG 1 Prognostistike faktorer per afdeling Bilag til kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft Aldersfordeling af patienter per kirurgisk afdeling

Læs mere

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer! Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1 registreringer! Et nyt år og et nyt navn; Landbohøjskolen hører nu officielt under Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2018 Erik Jakobsen, Leder Tak til Tak til Og tak til Og tak til 2017 66.212 patienter med lungekræft 52 % mænd, 48 % kvinder Medianalder 71 år (steget fra 68 år) Periode

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

A-kursus i urogenital radiologi

A-kursus i urogenital radiologi A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Arbejdet med at samle alle danske børnecancerpatienter i Dansk Børnecancer Register (DBCR) blev påbegyndt 1/9 2004 ved stud. med. Agnethe Vale Nielsen (under

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Den danske indsats - status. Frede Olesen

Den danske indsats - status. Frede Olesen Den danske indsats - status Overordnet! Pakkeforløb har betydet kortere vente3der for mange pt. Godt!! Diagnosecentre bliver bedre og bedre nu mere end 15 i de 5 regioner! Læger og pa3enter gladere! Selve

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Prostatacancer kort update nye tiltag

Prostatacancer kort update nye tiltag Prostatacancer kort update nye tiltag Udredning og behandling AUH - Horsens /Morten Heebøll Andersen Forløbet (fra jer til os) mcrpc-nyt MR/MR-fusion Prima-studiet epidemiologi Incidens: 4500/år fordoblet

Læs mere

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver

Læs mere

Diagnosticeringsfejl-undersøgelsen

Diagnosticeringsfejl-undersøgelsen Diagnosticeringsfejl-undersøgelsen Patientsikkerhedskonferencen 8. april 2019 Et fælles projekt mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Patienterstatningen #patient19 Diagnosefejl et stort og overset

Læs mere

Registreringsvejledning

Registreringsvejledning 14. december 2018 Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1 / 14 Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

ANALKANALEN OG DENS SYGDOMME. Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan Herlev

ANALKANALEN OG DENS SYGDOMME. Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan Herlev ANALKANALEN OG DENS SYGDOMME Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan. 2018 Herlev Anatomi / Normal histologi Ikke-neoplastiske forandringer Neoplastiske forandringer Zone 3: Anoderm http://www.dccg.dk/03_publikation/ret_analcancer.pdf

Læs mere