ANALYSEGRUNDLAG DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANALYSEGRUNDLAG DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN"

Transkript

1 ANALYSEGRUNDLAG DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN en vision for regional udvikling Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland Maj 2007 Region Midtjylland Regional Udvikling Vækstforum

2 ANALYSEGRUNDLAG DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN en vision for regional udvikling Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland Maj 2007

3

4 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Metode Demografi og velstand Demografi i Region Midtjylland Indkomst og velstand Erhverv i Region Midtjylland Erhverv i landdistrikterne Iværksætteri Innovation i virksomhederne IKT i virksomhederne Turisme i Region Midtjylland Turismens betydning for Region Midtjylland Jordforurening og råstoffer Jordforurening Råstoffer Beskæftigelse i Region Midtjylland Beskæftigelse Arbejdsstyrken i Region Midtjylland Ikke beskæftigede personer Ledighed Flaskehalse Indvandrere og efterkommere Uddannelse De unges uddannelsesniveau Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Kulturområdet Kommunernes udgifter til kultur Beskæftigelse på kulturområdet Trafik og Infrastruktur Vejnettet Kollektiv trafik IT-infrastruktur Regional viden og vækst Dialog og samarbejde Regional sundhed og socialt liv Regional Sundhed Sygedagpenge Arbejdsulykker Tryghed Regional bæredygtighed ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 3

5 Indledning Konferencen den 8. marts 2007, Nutidsvalg er fremtidsvilkår, var startskuddet for tilblivelsen af Den regionale udviklingsplan, hvor midtjyske aktører og Regionsrådet i fællesskab skal tegne visioner og strategi for Region Midtjylland. De idéer og input, der kom frem på konferencen, samles i et idékatalog, der skal inspirere til videre politiske drøftelser og fungere som afsæt for en debat med borgerne, en debat som blandt andet det nye Anna Amalia-projekt skal være med til at sætte i gang. Ud over idékataloget er der udarbejdet et analysegrundlag for Den regionale udviklingsplan. Analysegrundlaget tegner et detaljeret billede af Region Midtjylland og skal være med til at sikre, at de kommende drøftelser tager udgangspunkt i fakta. Analysegrundlaget for Den regionale Udviklingsplan tager udgangspunkt i regionens opgaver og i centrale temaer og er således med til at tydeliggøre regionens identitet og de styrkepositioner og udfordringer, som findes i regionen. Der er lavet et resumé af analysegrundlaget. Dette og meget mere om aktiviteter vedrørende Den regionale udviklingsplan i 2007 findes på 4 ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

6 Metode For at skabe overblik vil analysegrundlaget følge analysemodellen og hvert emneområde få sit selvstændige kapitel, jf. de lodrette pinde i analysemodellen nedenfor. Samtidig vil de fire tværgående pinde dække nogle af de emneområder, som ikke lige umiddelbart dækkes af Regional Udvikling. Eftersom datamaterialet er større eller mindre grad er sparsomt for de fire tværgående pinde, vil disse emner ikke i samme grad blive belyst. Analysemodel Erhverv & Turisme Natur & Miljø Beskæftigelse Uddannelse Kultur Trafik & Infrastruktur Regional viden og vækst Geografi Regional dialog og samarbejde Regional sundhed og socialt liv Regional identitet Vision Regional bæredygtighed I forbindelse med bearbejdelsen af det enkelte emneområde, er det af afgørende betydning, at der bliver taget afsæt i de rigtige temaer. Det vil sige de temaer, som vurderes at være centrale for arbejdet med regional udvikling i regionen. Derfor har de enkelte faglige afdelinger i Regional Udvikling været inddraget i udarbejdelsen af analysegrundlaget og hver især peget på en række fokusområder, som de finder væsentlige for deres arbejde nu og i nærmeste fremtid. Deres bidrag er efterfølgende indgået i analyseteamets samlede bearbejdelse af området. Det er imidlertid vigtigt at pointere, at materialet i analysegrundlaget langt fra er udtømmende for det arbejde, som foregår i og omkring regional udvikling i de enkelte afdelinger. Sideløbende bliver der arbejdet med en lang række emner, som også er vigtige, men som på nuværende tidspunkt er fravalgt i analysegrundlaget. Fravalget af emner kan enten være sket i den enkelte afdeling, der ikke på nuværende tidspunkt har fundet emnet væsentlig nok at præsentere som et fokusområde. Eller fravalget kan være foretaget i forbindelse med analyseteamets samlede vurdering af, om der på nuværende tidspunkt og inden for en rimelig tidshorisont kan leveres valide data. Sondringen mellem fokusområder og datas tilgængelighed kan illustreres med nedenstående figur. Den illustrerer alle områder inden for regional udvikling og data i det store kvadrat og fire forskellige kombinationer af datatilgængelighed og fokusområde i de mindre kvadrater. Øverste højre kvadrat illustrerer de fokusområder, som de enkelte afdelinger i Regional Udvikling og analyseteamet har peget som værende væsentlige lige nu og hvor der på nuværende tidspunkt også findes data (++). Nederste højre kvadrat illustrerer derimod de fokusområder, som også er interessante, men hvor der ikke på nuværende tidspunkt er data tilgængelig (+-). ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 5

7 + - Områdets fokus + - De enkelte kapitler i analysegrundlaget vil naturligvis i særlig grad knytte sig til det øverste venstre kvadrat (++). Men også det nederste venstre kvadrat (+-) er interessant som et fremtidigt arbejdsfelt for såvel afdelinger som analyseteam, fordi der her er fokusområder uden tilgængelige data. Data Inden den egentlige gennemgang af de enkelte emneområder i analysegrundlaget, vil der blive givet et demografiske overblik over Region Midtjylland. På den måde skabes der det rigtige grundlag for at tale regional udvikling og efterfølgende visioner for Region Midtjylland. 6 ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

8 1. Demografi og velstand Demografisk er Region Midtjylland en uens størrelse, og der er på en række centrale områder store forskelle mellem den østlige og den vestlige del af regionen. To tredjedele af befolkningen i regionen bor i Østjylland, hvor befolkningskoncentrationen er størst, mens befolkningstætheden i den centrale og især i den vestlige del af regionen ligger forholdsvis lavt. Denne forskel bliver øget, da befolkningen i Østjylland forventes at stige med 8% frem til 2020, i Vestjylland 0,5%. Enkelte kommuner står til at få en negativ vækst i befolkningen. Region Midtjylland er blandt de regioner, som forventes at få den største befolkningsmæssige fremgang frem til Det er almindelig kendt, at der nu og fremover sker en betydelig forskydning mellem de forskellige aldersgrupper i befolkningen, hvor andelen af ældre vil stige. Andelen af ældre i regionen forventes fremover at stige markant, men til forskel fra de øvrige regioner vil nedgangen i andelen af de studie- og erhvervsaktive kun blive marginal. Der er en markant forskel i, hvordan udviklingen forventes at blive for de forskellige aldersgrupper i Øst- og Vestjylland. Eksempelvis vil Østjylland frem til 2020 få en mindre fremgang i antallet af studie- og erhvervsaktive på mellem 2% og 3%, mens samme aldersgruppe vil falde med over 5% i Vestjylland. Ser man på befolkningen i et by-land perspektiv, bor godt fire ud af 10 indbyggere i Region Midtjylland i byer med over indbyggere, mens lidt under en fjerdedel bor i landdistrikterne. Udviklingen de seneste 10 år viser, at befolkningstallet stiger kraftigst i byer med indbyggere, mens der er sket en mindre affolkning i landdistrikterne. Der er mange måder at måle en regions velstand på. Måles velstanden på personindkomst pr. indbygger, ligger Region Midtjylland lidt under landsgennemsnittet. Den gennemsnitlige personlige indkomst er størst i den sydøstlige del af Region Midtjylland. I de to mest velstående kommuner målt på personindkomst Silkeborg og Skanderborg - er personindkomsten pr. indbygger mellem ca og kr. højere end i de to mindst velstående kommuner målt på personindkomst Samsø og Ikast-Brande kommuner. De seneste 10 år er uligheden målt på personindkomst pr. indbygger generelt blevet større på tværs af kommunegrænserne. I 1995 var personindkomsten pr. indbygger i Samsø Kommune kroner lavere end Region Midtjyllands gennemsnit. I 2005 var forskellen steget til kroner. I 1995 var personindkomsten pr. indbygger i Skanderborg Kommune omvendt kroner højere end Region Midtjyllands gennemsnit. I 2005 var forskellen steget til kroner. Udfordringer Skal Region Midtjylland sikres en balanceret udvikling er det nødvendigt at tage de store demografiske og velstandsmæssige forskelle, der er mellem kommunerne i regionen, alvorligt. Ikke mindst i lyset af, at forskellene forventes at vokse sig endnu større. Samme problematik findes i by-land perspektivet, hvor vi ser en markant stigning i befolkningen i byerne, mens befolkningstallet falder i landdistrikterne. For at skabe et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag og for at sikre alle dele af regionen grundlaget for vækst og et godt liv er det nødvendigt at erhverve viden om virksomheders og borgeres placerings- og bosætningsmønstre. Det er også vigtigt at kende befolkningens præferencer i forhold til arbejdssted og bopæl, hvor pendlingsmønstrene spiller en afgørende rolle. 1.1 Demografi i Region Midtjylland Region Midtjylland havde pr. 1. januar 2006 godt indbyggere, og udgør ca. 22% af den samlede befolkning i Danmark. Der er en betydelig befolkningskoncentration i den østlige del af Region Midtjylland, mens befolkningstætheden i den centrale og især i den vestlige del af regionen ligger en del under gennemsnittet for hele Region Midtjylland. Således tegner befolkningen i Østjylland 1 sig for to tredjedele af regionens samlede indbyggertal. Der er stor spredning i befolkningsstørrelserne i de nye kommuner i regionen. Klart størst er Århus med ca indbyggere, og i den anden ende finder vi Samsø med ca indbyggere. Tre kommuner (Odder, Lemvig og Struer) har et indbyggertal på lidt over , mens de øvrige kommuner har mellem og indbyggere. Befolkningens alderssammensætning i Region Midtjylland afviger som helhed kun ubetydeligt fra landsgennemsnittet. Generelt er der ikke store forskelle mellem regionerne, hvilket bl.a. kan begrundes i, at der findes universiteter og andre uddannelsesinstitutioner i alle regioner. 1 Østjylland er her defineret som Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Århus kommune ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 7

9 Figur 1.1. Indbyggertal fordelt på kommuner i Region Midtjylland 1. januar 2006 Århus Randers Viborg Silkeborg Herning Horsens Ringkøbing-Skjern Holstebro Skanderborg Skive Favrskov Hedensted Syddjurs Ikast-Brande Norddjurs Struer Lemvig Odder Samsø 4,1 92,5 90,5 85,4 83,3 77,8 57,8 56,5 54,8 48,3 44,3 44,2 40,4 39,5 38,4 22,7 22,5 21,3 295, pr indbyggere Figur 1.2. Forventet relativ befolkningstilvækst % 7% 5% 3% 1% -1% -3% 1,2% 5,5% Region Region Hovedstaden Sjælland 2,2% 5,4% Region Region Syddanmark Midtjylland -1,0% Region Nordjylland 2,8% Hele landet Inden for Region Midtjyllands grænser er der markante forskelle. Skanderborg og Samsø kommuner repræsenterer yderpunkterne i regionen i forhold til alderssammensætningen. I Skanderborg Kommune er 29% af indbyggerne under 21 år, mens kun 10% er over 64 år. Omvendt er kun 21% på Samsø under 21 år, mens næsten en fjerdedel, 24%, er over 64 år. Region Midtjylland vil være blandt de regioner, der forventes at få den højeste befolkningstilvækst i perioden 2006 til 2020 jf. figur 1.2. Kun i Region Sjælland forventer man, at befolkningen vokser mere. I Region Hovedstaden og i Region Syddanmark vokser befolkningen mindre end landsgennemsnittet, og i Region Nordjylland forventes et egentligt fald i befolkningstallet. 8 DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

10 Figur 1.3. Forventet relativ befolkningstilvækst i Region Midtjylland, % 11,9% 10,6% 10,3% 10,1% 10% 5% 8,1% 8,0% 7,3% 6,5% 4,6% 4,5% 2,9% 2,7% 0,9% 0,6% 0% -5% -1,5% -1,9% -3,1% -3,7% -10% -10,2% -15% Horsens Odder Silkeborg Skanderborg Hedensted Århus Favrskov Syddjurs Randers Viborg Ikast-Brande Herning Holstebro Norddjurs Samsø Ringkøbing-Skjern Struer Skive Lemvig Der er imidlertid markante forskelle i de forventede vækstrater for befolkningstilvæksten kommunerne imellem i Region Midtjylland. Det fremgår af figur 1.3 på forrige side. I samtlige kommuner, som forventes at have en større vækstrate end gennemsnittet for Region Midtjylland, gælder, at de ligger i den østlige del af regionen. Modsat ligger alle kommunerne, som forventes at opnå en befolkningstilbagegang, i den vestlige del af regionen, bortset fra Samsø kommune. Der er stor aldersmæssig forskel på, hvordan befolkningsvæksten fordeler sig frem mod 2020 i Region Midtjylland. Nedenstående figur viser, at det er gruppen af ældre på 65 år og derover, der for alvor trækker væksten der forventes 47%, svarende til , flere i den aldersgruppe i 2020 set i forhold til i dag. Figur 1.4. Befolkningsvækst fordelt på regioner og aldersgrupper Vækst antal indbyggere Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 0-15 år år +65 år ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 9

11 Derimod vil antallet af 0-15-årige i regionen falde, mens antallet af personer i den studie- og erhvervsaktive alder (16-64-årige) omtrent vil være på samme niveau i 2020 som i Region Midtjylland er den eneste region, hvor antallet af personer i den studie- og erhvervsaktive alder ikke forventes at blive reduceret markant. Der forventes en betydelig forskel i befolkningsudviklingen inden for Region Midtjyllands grænser. Befolkningen i Østjylland vil stige med hele 8% frem til 2020, i Vestjylland 0,5%. Mens Østjylland forventes at få en mindre fremgang i antallet af studie- og erhvervsaktive på mellem 2% og 3%, vil samme aldersgruppe falde med over 5% i Vestjylland. Hvis vi kigger længere frem i tiden, kan denne fordeling af de studie- og erhvervsaktive blive endnu mere skæv, idet den yngste del af befolkningen i Vestjylland (de 0-15 årige) vil falde dramatisk frem til 2020, mens reduceringen af denne aldersgruppe i Østjylland vil være moderat. Figur 1.5. Befolkningsvækst fordelt på områder i Region Midtjylland Ialt 0-15 år år +65 år Region Midtjylland Østjylland Vestjylland Figur 1.6. Antal indbyggere efter bystørrelse i Region Midtjylland Byer> Byer Byer Landdistrikter ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

12 By og Land Det er vigtigt at se på befolkningsudviklingen i et by-land perspektiv. Byerne i Region Midtjylland spiller en rolle i forhold til at kunne fastholde og udvikle den midtjyske regions vækstpotentiale. Skal landdistrikterne forblive et godt sted at arbejde, bo og leve for alle aldersgrupper er det nødvendigt, at landdistrikterne kan fastholde sine indbyggere og tiltrække nye. Det sikrer også en balanceret udvikling i Region Midtjylland. En stor del af befolkningen i Region Midtjylland bor i de mellemstore eller store byer i regionen % af Region Midtjyllands indbyggere - bor i byer med over indbyggere jf. nedenstående figur. Under halvt så mange, eller godt 19% af regionens indbyggere, bor i byer fra indbyggere. Lidt flere bor i de små byer, mens færrest, godt 18% bor i landdistrikterne. Udviklingen viser en tydelig tendens til, at regionens befolkning koncentreres mere i byerne. Nedenstående figur viser, at de større byer og byer fra indbyggere er vokset med henholdsvis 6% og 8% fra 1994 til De små byer er vokset med ca. 3%, mens landdistrikterne har haft en svag nedgang på godt 0,5%. Figur 1.7. Udvikling i indbyggertal efter bystørrelse i Region Midtjylland 10% 8% 6% 4% 2% 0% -2% Byer> Byer Byer Landdistrikter ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 11

13 1.2 Indkomst og velstand En måde at se på, hvor god Region Midtjylland er til at skabe værdi, er ved at måle den gennemsnitlige personindkomst i regionen. I 2005 udgjorde den samlede personindkomst i Region Midtjylland cirka 230 mia. kr. Region Midtjylland tegnede sig for 22% af landets samlede personindkomst. Personindkomsten pr. indbygger i Region Midtjylland ligger på cirka kr. Den er lidt lavere end landsgennemsnittet og markant lavere i forhold til Region Hovedstaden jf. nedenstående figur. Figur 1.9 viser, at personindkomsten pr. indbygger er størst i den sydøstlige del af Region Midtjylland. Blandt de syv kommuner, der har en personindkomst over gennemsnittet i Region Midtjylland, ligger de seks i Østjylland. Kun Viborg skiller sig ud i den sammenhæng. I de to mest velstående kommuner målt på personindkomst Silkeborg og Skanderborg - er personindkomsten pr. indbygger mellem ca og kr. højere end i de to mindst velstående kommuner målt på personindkomst Samsø og Ikast-Brande kommuner. Figur 1.8. Gennemsnitlig personindkomst pr. indbygger Figur 1.9. Gennemsnitlig personindkomst pr. indbygger fordelt på kommuner, kroner Samsø Ikast-Brande Norddjurs Lemvig Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Skive Randers Struer Ringkøbing-Skjern Herning Syddjurs Holstebro Horsens Århus Hedensted Viborg Odder Favrskov Skanderborg Silkeborg 12 ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

14 Der har i perioden 1995 til 2005 været en vækst i personindkomsten pr. indbygger i Region Midtjylland på cirka 40%. Væksten i de øvrige regioner ligger på nogenlunde samme niveau. Tabel 1.1 viser, at der er stor forskel på, hvor meget personindkomsten pr. indbygger er vokset i de enkelte kommuner i Region Midtjylland. Forskellen mellem Silkeborg Kommune med den højeste vækst i personindkomsten og Samsø Kommune med den laveste vækst i personindkomsten er på godt 15 procentpoint. Omvendt er der ikke umiddelbart noget geografisk mønster med hensyn til væksten i personindkomsten. Blandt de otte kommuner, der har haft en højere vækst i personindkomsten end regionens gennemsnit, ligger fire kommuner i Østjylland og fire kommuner i Vestjylland. De seneste 10 års udvikling har generelt medført, at uligheden målt på personindkomst pr. indbygger er blevet større på tværs af kommunegrænserne. Det fremgår af figur 1.10, som viser hvor meget personindkomsten pr. indbygger i regionens kommuner afviger fra Region Midtjyllands gennemsnit i 1995 og Der er en tydelig tendens til, at indkomstforskellene er blevet større. I 1995 var personindkomsten pr. indbygger i Samsø Kommune kroner lavere end Region Midtjyllands gennemsnit. I 2005 var forskellen steget til kroner. I 1995 var personindkomsten pr. indbygger i Skanderborg Kommune omvendt kroner højere end Region Midtjyllands gennemsnit. I 2005 var forskellen steget til kroner. Tabel 1.1. Udviklingen i personindkomst pr. indbygger i Region Midtjylland Kommune Vækst i Gennemsnitlig person-indkomst I % Silkeborg 46,0 Viborg 42,1 Skanderborg 42,1 Holstebro 42,1 Skive 41,0 Horsens 40,7 Hedensted 39,9 Ringkøbing-Skjern 39,8 Odder 39,6 Struer 39,6 Favrskov 39,1 Randers 38,6 Norddjurs 38,4 Ikast-Brande 37,6 Århus 37,5 Herning 37,3 Lemvig 36,7 Syddjurs 36,7 Samsø 34,8 Figur Forskellen i personindkomsten pr. indbygger i forhold til Region Midtjyllands gennemsnit. Kroner Samsø Skive Ikast-Brande Norddjurs Struer Ringkøbing-Skjern Lemvig Randers Holstebro Viborg Horsens Herning Hedensted Syddjurs Silkeborg Odder Århus Favrskov Skanderborg Afvigelse fra gennemsnit 1995 Afvigelse fra gennemsnit 2005 ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 13

15 2. Erhverv i Region Midtjylland I Region Midtjylland er der i alt ca arbejdspladser arbejdspladser, eller 35%, er lokaliseret inden for handel og serviceerhvervene, mens tilsvarende 35% findes inden for offentlige tjenesteydelser arbejdspladser findes i de primære erhverv, svarende til 4%, mens fremstillingserhvervene dækker arbejdspladser, svarende til 20%. De resterende 6%, svarende til arbejdspladser, er lokaliseret inden for bygge og anlæg. I perioden er der forsvundet arbejdspladser i Region Midtjylland. Især fremstillingserhvervene har mistet mange arbejdspladser i perioden helt konkret arbejdspladser. Ligeledes har der været et mindre fald i antallet af arbejdspladser inden for de primære erhverv og i den offentlige administration. Omvendt er der i perioden skabt godt flere arbejdspladser inden for forretningsservice, mens der også har været vækst i antal arbejdspladser på sociale institutioner og i sundhedsvæsenet. I forhold til de øvrige områder i Region Midtjylland er land distrikterne ikke overraskende stærkt overrepræsenteret inden for de primære erhverv. Til trods for, at der i landdistrikterne er sket en markant tilbagegang i beskæftigelsen i de primære erhverv, er produktionen steget med 20%. Tilsvarende er antallet af arbejdspladser i andre erhverv øget med 12% i perioden Fremgangen er især sket inden for erhvervene handel og service samt fremstillingserhvervene. Iværksætteraktiviteten i Region Midtjylland er moderat sammenlignet med de øvrige regioner, og i regionen bliver der etableret relativt flere nye virksomheder i den østlige end i den vestlige del af regionen. I Region Midtjylland lever 47% af virksomhederne stadig fem år efter etableringen, hvilket er på niveau med de øvrige regioner med undtagelse af Region Hovedstaden, hvor lidt færre overlever. Region Midtjylland er blandt de bedste til at skabe vækstiværksættere, som tegner sig for en meget stor del af de nye virksomheders beskæftigelse, værditilvækst og eksport. I Region Midtjylland er andelen af innovative virksomheder blandt de højeste i landet, idet godt 35% af virksomhederne angiver, at de i perioden har introduceret nye produkter. Samtidig angiver 35%, at de i samme periode har introduceret nye processer. Samtidig viser undersøgelsen, at det især er de store virksomheder, der er procesinnovative. I Region Midtjylland er brugerdreven innovation den klart vigtigste kilde til innovation blandt de produktinnovative virksomheder. Blandt de procesinnovative virksomheder er det derimod prisinnovation, der er den vigtigste kilde til innovation. Kun en lille del af de innovative virksomheder angiver forskning som deres vigtigste kilde til innovation. Det er væsentligt, at virksomhederne bruger IKT, som bl.a. er en vigtig kilde til innovation. Det viser sig, at virksomhederne i Region Midtjylland ikke vurderer, at IKT indgår i virksomhedens produkter i samme omfang som på landsplan. Udfordringer Globaliseringen og den tilhørende teknologiske revolution har betydet en radikal ændring af vilkårene for at drive en virksomhed. Virksomhederne kloden rundt placerer i stigende grad deres aktiviteter i de lande, det bedst kan betale sig, og det bliver mere og mere almindeligt at arbejde på tværs af landegrænserne, ikke blot om produktion, markedsføring og salg, men også om udvikling. Viden, kompetence og fornyelse er derfor nøgleord, når virksomhederne i Region Midtjylland skal agere på en global markedsplads. Det gælder i alle brancher de traditionelle som de højteknologiske brancher. Da det er svært for virksomhederne at konkurrere på prisen alene, er evnen til at omsætte viden og kompetencer til nye produkter og processer blevet afgørende for konkurrenceevnen. Dertil kommer, at den enorme teknologiske udvikling har betydet, at tiden fra et produkt er nyt til det er forældet, er faldet dramatisk. Et mål i regeringens globaliseringsstrategi er, at Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere. Også Vækstforum i Regional Midtjylland forventes at fokusere på vækstiværksættere. Udfordringen er at definere gruppen og skaffe viden om, inden for hvilke nye og eksisterende ressourceområder/brancher vækstiværksætterne i Region Midtjylland findes, hvor meget indtjening de bidrager med osv. Og sidst, men ikke mindst skaffe viden om rammebetingelsernes betydning for antallet af vækstiværksættere og deres vækst. Kompetence i virksomhederne er helt afgørende for virksomhedsudviklingen i regionen. Vi skal ikke kun se på de formelle kompetencer som f.eks. uddannelsesniveauet, men det gælder også om at få et billede af de uformelle såkaldte realkompetencer for at forstå hele omfanget af den viden, som bliver skabt i virksomhederne. 14 ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

16 Arbejdsstedernes størrelse Der findes lidt over arbejdssteder i Region Midtjylland. I lighed med landets øvrige regioner er langt de fleste af dem små og mellemstore enheder. Boks 2.1. Definition virksomhedsstørrelse 2 Mikrovirksomheder: Under 10 ansatte Små virksomheder: ansatte Figur 2.1. Arbejdssteder fordelt på størrelser og regioner 2004 Mellemstore virksomheder: Store virksomheder: ansatte 100 ansatte og derover. Statistikbanken. Figur 2.2. Arbejdssteder i Region Midtjylland, fordelt på hovedbrancher og arbejdsstedsstørrelser, I procent. 2 EU definerer mellemstore virksomheder som ansatte og store virksomheder over 250 ansatte. Vi vælger dog at definere en virksomhed som værende stor, når den har over 100 ansatte, da Region Midtjylland ellers kun har meget få store virksomheder. I dette afsnit bruger vi begreberne virksomheder og arbejdssteder lidt i flæng. Det er vigtigt at understrege, at vi kun måler på arbejdssteder, da mål på virksomheder ikke kan give et korrekt billede af regionernes erhvervsstruktur pga. hovedsædeproblematikken. Den opstår især hos større virksomheder, som f.eks. Arla Foods. Det er en virksomhed med en lang række arbejdssteder spredt rundt i landet. Hvis vi målte på eks. virksomhedernes beskæftigelse, ville hele beskæftigelsen blive henført til hovedsædet i Århus. DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 15

17 Figur 2.3. Antal job fordelt på arbejdsstedsstørrelser og regioner, 2004 Tre ud af fire arbejdssteder i regionen har under 10 ansatte, og kun godt fem % har over 50 ansatte. Ser man på hovedbrancher i Region Midtjylland er overvægten af små virksomheder især fremtrædende i de primære erhverv og serviceerhverv, mens de større virksomheder fylder mest i fremstillingserhvervene og i den offentlige sektor, jf. figur 2.2. Billedet er et andet, hvis vi ser på beskæftigelsen. I Region Midtjylland er flest beskæftiget på arbejdssteder med ansatte og med over 100 ansatte. Samme mønster tegner sig for Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Sjælland. Ovenstående figur viser tillige de store virksomheders betydelige beskæftigelsesmæssige rolle i Region Hovedstaden. Arbejdspladser I Region Midtjylland er der i alt ca arbejdspladser arbejdspladser, eller 35%, er lokaliseret inden for handel og serviceerhvervene, mens tilsvarende 35% findes inden for offentlige tjenesteydelser arbejdspladser findes i de primære erhverv, svarende til 4%, mens fremstillingserhvervene dækker arbejdspladser, svarende til 20%. De resterende 6%, svarende til arbejdspladser, er lokaliseret inden for bygge og anlæg, jf. figur 2.4. Figur 2.4. Arbejdspladser i Region Midtjylland, fordelt efter branche, 2005 Figur 2.5. Arbejdspladser i primære erhverv i Region Midtjylland, fordelt efter branche, 2005 Råstofudvinding Fiskeri 2% 5% Landbrug 93% 16 ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

18 Af de arbejdspladser i de primære erhverv er langt hovedparten af arbejdspladserne, 93%, i landbrugssektoren. De primære erhvervs beskæftigelsesmæssige betydning bliver stadig mindre, idet antallet af arbejdspladser er reduceret med 15% inden for de seneste fem år. Figur 2.6. Arbejdspladser i fremstillingserhverv i Region Midtjylland, fordelt efter branche, 2005 I fremstillingserhvervene er der arbejdspladser i Region Midtjylland. Antallet af arbejdspladser inden for fremstillingserhvervene har været faldende i perioden fra 2000 til I 2005 var der færre arbejdspladser, svarende til 12%. Den mest betydningsfulde branche er jern- og metalindustrien med godt arbejdspladser. I jern og metalindustrien er der forsvundet arbejdspladser siden år 2000, svarende til 8%. I tekstilbranchen var der knap færre arbejdspladser i 2005 end i 2000, hvilket svarer til et fald på 35%, og dermed den største relative tilbagegang i fremstillingssektoren. Fødevarebranchen har kun mistet 5% af arbejdspladserne og dermed relativt færre end fremstillingssektoren generelt. Inden for handel og service var der i 2005 knap arbejdspladser i Region Midtjylland, hvoraf de 44% var inden for handel med 20% inden for detailhandel, 17% inden for engroshandel og 7% inden for autohandel. I perioden 2000 til 2005 er der skabt godt flere arbejdspladser inden for forretningsservice, svarende til en stigning på 17%. Af de arbejdspladser inden for offentlige tjenesteydelser mv. er godt en tredjedel beskæftiget i sociale institutioner, svarende til knap arbejdspladser. Sociale institutioner og sundhedsvæsen har haft en vækst på 5% i perioden fra 2000 til 2005, hvorimod der er 5% færre arbejdspladser i den offentlige administration. I figur 2.9 er regionens arbejdspladser fordelt ud på kommuner. Århus Kommune har langt flest arbejdspladser svarende til godt 27% af alle regionens arbejdspladser. Samsø har med arbejdspladser færrest. Figur 2.7. Arbejdspladser i handel og service i Region Midtjylland, fordelt efter branche, 2005 Figur 2.8. Arbejdspladser inden for offentlige tjenesteydelser i Region Midtjylland, branchefordelt, 2005 Foreninger og kultu 13% Uoplyst 1% Administration 12% Undervisning 22% Sociale institutione 36% Sundhedsvæsen 16% ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 17

19 Figur 2.9. Antal arbejdspladser i Region Midtjylland kommunefordelt, 2005 Figur Arbejdspladser i Region Midtjylland fordelt efter erhverv og kommune, ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

20 Erhvervsfordelingen varierer betydeligt kommunerne imellem, jf. figur I Århus Kommune er kun godt 15% af arbejdspladserne i produktionserhvervene, mens knap 50% af arbejdspladserne i Ringkøbing-Skjern og Hedensted Kommune er inden for produktionserhvervene. Modsat er der relativt flere offentlige arbejdspladser i Århus Kommune end i de mindre kommuner. Og den laveste andel har kommunerne Ringkøbing-Skjern samt Ikast-Brande. 2.1 Erhverv i landdistrikterne Erhvervsstrukturen i landdistrikterne adskiller sig væsentligt fra de større byområder. Der er relativt flere arbejdspladser i de primære erhverv og lidt flere i fremstilling samt bygge og anlæg. Til gengæld er der langt færre inden for offentlige tjenesteydelser. I byer med mindst indbyggere er der derimod relativt flere arbejdspladser inden for handel og service samt offentlige tjenesteydelser. Figur Erhvervsstruktur fordelt på bystørrelser i Region Midtjylland, 2004 I landdistrikterne var der i 2003 godt arbejdspladser, hvilket svarer til 12% af samtlige arbejdspladser i Region Midtjylland. De tre erhvervsgrupper de primære erhverv, fremstilling samt handel og service tegner sig hver for godt en fjerdedel af beskæftigelsen i landdistrikterne, mens offentlig forvaltning og bygge og anlæg står for henholdsvis 15% og 8% af beskæftigelsen. Selvom landdistrikter og byer med højst indbyggere har en overvægt af arbejdspladser i brancher, der har haft negativ vækst, jf. figur 2.12, har der netto været en stigning i antal arbejdspladser i landdistrikterne siden 1994 på arbejdspladser, svarende til 12%, i Region Midtjylland. Samtidig har der været en nettostigning på arbejdspladser i byområder med indtil indbyggere. En medvirkende årsag til dette er, at der er skabt godt flere arbejdspladser i fremstillingssektoren i landdistrikter og byer indtil indbyggere og et tilsvarende antal inden for handel og service. Det er desuden værd at bemærke, at på trods af den kraftige nedgang i antal arbejdspladser i landdistrikter inden for de primære erhverv, er produktionen i de primære erhverv i samme periode steget med ca. 20% i Region Midtjylland 3. Desuden skal det holdes for øje, at nedgangen i antal arbejdspladser inden for primære erhverv i landdistrikter for en stor dels vedkommende skyldes, at de pågældende personer har nået pensionsalderen. 2.2 Iværksætteri Iværksættere udfordrer de eksisterende virksomheder, styrker konkurrencen og bidrager til en vigtig erhvervsmæssig fornyelse. Ikke mindst vækstiværksættere og virksomheder, der hurtigt skaber nye arbejdspladser og høj omsætning, er med til at styrke regionens produktion. Hermed presses også andre virksomheder til at nytænke og forbedre sig til gavn for den samlede danske innovations og konkurrenceevne.. Bruttoværditilvækst ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 19

21 Figur Udvikling i antal arbejdspladser i Region Midtjylland, Figur Etableringsraten 2003, fordelt på regioner Kilde: Den regionale vækstmodel I Region Midtjylland er ivæksætteraktiviteten moderat, jf. figur I 2003 havde regionen en etableringsrate på 7,5%, hvilket svarer til, at hver 13. virksomhed i 2003 var nyetableret dette år. Sammenlignet med de øvrige regioner ligger Region Midtjylland midt i feltet og under landsgennemsnittet, som trækkes op af Region Hovedstaden, hvor godt hver tiende virksomhed var nyetableret i Inden for regionens grænser er iværksætteraktiviteten størst i Østjylland. Århus/Østjylland har den næsthøjeste etableringsrate blandt landets 19 pendlingsregioner, og sammen med pendlingsregion Horsens er de ene om at ligge på eller over gennemsnittet for hele Region Midtjylland. Med en etableringsrate på under 6% har pendlingsregionerne Nordvestjylland (Holstebro-området) og Ringkøbing de laveste etableringsrater i landet, jf. nedenstående figur. 20 ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

22 Figur Etableringsraten 2003, fordelt på pendlingsregioner Note: De mørke søjler angiver pendlingsregioner i Region Midtjylland Kilde: Den regionale vækstmodel Figur Overlevelsesrate, andel nyetablerede virksomheder fra 2000, der eksisterede 2005 Kilde: Kent Nielsen, Handelshøjskolen i Århus i samarbejde med Danmarks Statistik ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 21

23 Overlevelsesraten Mens etableringsraten i Danmark bliver trukket op af Region Hovedstaden og således bevirker, at landets øvrige regioner alle er under landsgennemsnittet, er overlevelsesraten derimod lavere i Region Hovedstaden, som det fremgår af figur For de øvrige regioner i Danmark er overlevelsesraten stort set identisk. For hver 100 nyetableret virksomhed i 2000 er ca. 47 i live i Vækstiværksættere En lille gruppe af iværksættere vækstiværksætterne adskiller sig ved at stå for en meget betydelig andel af den samlede vækst blandt iværksættere. Sammenligner vi regionerne, tegner der sig et anderledes positivt billede for Region Midtjylland set i forhold til iværksætteraktiviteten. 4% af de virksomheder, der blev etableret i 1998 i regionen, udviklede sig til vækstvirksomheder i Dermed har Region Midtjylland landets næststørste andel af vækstiværksættere, kun overgået af Region Syddanmark. I Region Midtjylland findes områder med en meget høj andel af vækstiværksættere. Pendlingsregion Horsens skiller sig ud fra resten af landet med en andel vækstiværksættere på næsten 8%. Herefter følger Ringkøbing med en andel på godt 5,5%. Men der er også egne af Region Midtjylland med forholdsvis lav andel af vækstiværksættere. Det gælder for pendlingsregionerne Herning-Ikast, Viborg-Skive og Nordvestjylland. 2.3 Innovation i virksomhederne Udfordringerne for både erhvervsliv og den offentlige sektor bliver til stadighed større. Globalisering, omkostningskonkurrence og stærkt konkurrencemæssigt pres har betydning for produktionsprocessen. De danske virksomheder stilles i dag over for et betydeligt pres fra den internationale konkurrence, hvor produktionen ligesom i andre vesteuropæiske virksomheder i stigende grad flyttes til Asien og Østeuropa. Årsagen til denne udflytning skal findes i den lavere løn og det stigende udbud af velkvalificeret arbejdskraft i disse områder. Det er derfor vigtigt for danske virksomheder at kunne udvikle unikke og avancerede produkter eller tjenesteydelser, der har et højt videnindhold. Således skal virksomhederne konkurrere på nyskabelse, produktivitet og kompleksitet frem for på lønudgifterne. Det gælder både for erhvervslivet og den offentlige sektor, at de har et stort behov for at forny sig, og at de dermed begge kan leve op til og imødekomme markedernes krav. Et af svarene på udfordringerne er innovation. Gennem innovation og fornyelse skabes helt nye Figur Væsktiværksættere fordelt på regioner Kilde: Den regionale vækstmodel 4. Vækstvirksomheder er defineret som virksomheder, der 5 år efter etablering har mere end 5 ansatte og en omsætning på mindst 5 mio. kr. Herudover skal virksomheden have opnået en gennemsnitlig vækst i antal ansatte og omsætning på mindst 60% fra etableringsåret og 5 år frem. 22 ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

24 Figur Vækstiværksættere fordelt på pendlingsregioner Note: De mørke søjler angiver pendlingsregioner i Region Midtjylland Kilde: Den regionale vækstmodel Figur Produktinnovative virksomheder fordelt på regioner Note: Der måles på andelen af virksomheder, som har svaret ja på, at de i perioden har introduceret nye eller væsentligt forbedrede varer. Kilde: Særkørsel hos Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) på baggrund af Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik. ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 23

25 løsninger, der påvirker konkurrencen, og dermed potentielt skaber vækst for virksomhederne og forbedret velfærd i den offentlige sektor. Innovation er implementering og introduktion af: 5 nye eller væsentligt forbedrede varer og tjenesteydelser (produktinnovation). nye eller væsentligt forbedrede produktionsprocesser og leveringssystemer (procesinnovation). nye markedsføringsmetoder vedrørende design og indpakning, distribution, promotion og prisstrategi (markedsinnovation) nye organisatoriske metoder vedrørende forretningsgange, arbejdspladsens organisering og eksterne relationer (organisatorisk innovation). I det følgende vil omfanget af innovation samt forskning blive søgt beskrevet. Først beskrives omfanget af henholdsvis innovation med fokus på produkt- og procesinnovation samt forskning og udvikling. Herefter fokuseres på, hvad der driver innovation. Produktinnovation Produktinnovation blandt virksomhederne i Region Midtjylland er de højeste hos de danske regioner. Godt 35% af virksomhederne i Region Midtjylland er produktinnovative. På landsplan er knap en tredjedel af erhvervslivet produktinnovative, og det er kun Region Hovedstaden, hvor produktinnovationen også ligger over landsgennemsnittet. Produktinnovation fordelt på brancher og virksomhedsstørrelse De videntunge erhverv i Region Midtjylland er den branche, der har den højeste andel af virksomheder med produktinnovation. Mere overraskende er det, at fremstillingsindustrien ligger højt og markant over landsgennemsnittet. Det kan tyde på, at de traditionelle erhverv i Region Midtjylland tager globaliseringsudfordringen alvorligt og gør noget aktivt for at udvikle sig. Det er på brancheniveau virksomhederne i Region Midtjylland, der trækker landsgennemsnittet op. Figur Procesinnovative virksomheder fordelt på regioner Note: Indikatoren måler andel af virksomheder, som har svaret ja på, at de i perioden har introduceret nye eller væsentligt forbedrede metoder til produktion af varer eller serviceydelser og/eller nye eller væsentligt forbedrede logistik-, leverings- eller distributionsmetoder til virksomhedens input, varer eller tjenesteydelser. Kilde: Særkørsel hos Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) på baggrund af Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik. 24 ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

26 En opdeling på virksomhedsstørrelse afslører ikke overraskende, at de store virksomheder i Region Midtjylland også er dem med den største andel af produktinnovative virksomheder. Til gengæld er de helt små virksomheder med mindre end 10 ansatte mere produktinnovative end den mellemliggende gruppe af mindre og mellemstore virksomheder. Der kunne altså godt gøres en indsats for at øge niveauet hos de mindre og mellemstore virksomheder. Sammenligner vi på tværs af regionerne i Danmark, klarer Region Midtjylland sig godt blandt små og mellemstore virksomheder. Sammenligner vi derimod med de større virksomheder, ligger der et stort ikke-udnyttet potentiale hos virksomhederne i Region Midtjylland. Procesinnovation Godt 35% af erhvervslivet i Region Midtjylland er procesinnovative. Ligesom det var tilfældet med produktinnovation ligger regionen højest sammenlignet med de øvrige regioner. Et vigtigt bidrag til den flotte placering kommer fra den høje andel af virksomheder i fremstillingsindustrien, der sammenlignet med de andre regioners fremstillingsindustri har en høj andel, der er procesinnovative. Yderligere bidrager virksomheder i den finansielle sektor i Region Midtjylland også til at hæve gennemsnittet. Sammenlignes på tværs af virksomhedsstørrelser er der en tydelig sammenhæng mellem andelen med procesinnovation og virksomhedernes størrelse. Således er de store virksomheder i langt højere grad procesinnovative end de mindre virksomheder. Der er en knap så markant forskel mellem andelen af de mindre virksomheder og de store virksomheder. Fordelingen er mere homogen end i de andre regioner dog med undtagelse af Region Nordjylland. Det betyder, at de små virksomheder klarer sig bedre end landsgennemsnittet, mens andelen af de store virksomheder med procesinnovation er knap så høj. Igen giver det et fingerpeg om et muligt uudnyttet potentiale i de større virksomheder i Region Midtjylland. Figur Procentmæssig fordeling af innovationsdriver hos de produkt- og procesinnovative virksomheder i Region Midtjylland Note: Forsknings- og brugerdreven innovation er målt blandt de virksomheder, hvor andelen af omsætningen fra nye eller væsentligt ændrede produkter er større end 10%. Forskningsdreven innovation er initieret af videninstitutioner og andre offentlige institutioner. Brugerdreven innovation er initieret af leverandører, kunder og konkurrenter. Kilde: Særkørsel hos Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) på baggrund af Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 25

27 Kilder til innovation For at skabe et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag med henblik på at forbedre innovationen i Region Midtjylland er det nødvendigt at kende til kilderne til innovation. Man taler om følgende tre hovedgrupper: Virksomheder med forskningsdreven og brugerdreven innovation. Virksomheder med brugerdreven, men ikke forskningsdreven innovation. Forsknings- og brugerdreven innovation: Virksomheder, hvor forskningsinstitutioner har stor eller nogen betydning som kilde til innovationsaktiviteter, altså hvor det handler om, at virksomheder finder de kommercielle muligheder i nye forskningsresultater. Brugerdreven innovation: Virksomheder, hvor kunder, leverandører eller medarbejdere har stor eller nogen betydning som kilde til innovationsaktiviteter, hvor det er markedet, der trækker innovationen og dermed differentierer produktet. Prisinnovation: Virksomheder, hvor den primære kilde til innovation er viden om optimering af produktionsprocesser, logistik og markedsføring. Hvis virksomheden ikke selv har disse kompetencer, må deres samarbejdspartnere have dem. I det følgende præsenteres tallene for de tre typer af innovation. Grundet begrænsede data og dermed konflikt med diskretionshensyn, har det været nødvendigt at redefinere begreberne. I det følgende måles der på: Virksomheder med prisdreven innovation. I Region Midtjylland er brugerdreven innovation den vigtigste kilde til innovation blandt de produktinnovative virksomheder. Hele 54% angiver, at brugerdreven innovation er deres vigtigste kilde til udvikling af nye eller forbedrede produkter. 38% angiver derimod, at prisinnovation er deres vigtigste kilde, mens blot 8% angiver forsknings- og brugerdreven innovation. Blandt de procesinnovative virksomheder er det derimod prisinnovation, der er den vigtigste kilde til innovation. Hele 61% angiver prisinnovation, som deres vigtigste kilde til forbedring og indførelse af nye processer. 32% angiver brugerdreven innovation, mens kun 7% af virksomhederne angiver forsknings/-brugerdreven innovation som deres vigtigste kilde til procesinnovation. Figur Procentmæssig fordeling af forskningsudgifter i virksomhederne Note: Fordelingen er foretaget på baggrund af tal fra Erhvervslivets Forskningsstatistik. Kilde: Særkørsel hos Dansk Center for Forskningsanalyse samt egne beregninger. 26 ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

28 Forskning i Region Midtjylland Skønt andelen af innovationsvirksomheder, der angiver forskning som en vigtig kilde til produkt- eller procesinnovation, blot er 7-8%, er forskning en vigtig forudsætning i det danske samfund. Akkumuleret forskningskapital har i en lang række undersøgelser vist en positiv påvirkning af virksomhedernes produktivitet 6. Det er derfor væsentligt at kende omfanget af forskning i regionen. Forskning kan defineres som en specifik del-mængde af innovation, når disse måles 7. Som det ses, ligger langt de fleste forskningskroner i Region Hovedstaden. Sammenlignet med de resterende regioner ligger Region Midtjylland dog rigtig godt. Regionens virksomheder har et markant højere forbrug af forskningskroner. Forklaringen på, at de mange forskningskroner, der bliver brugt i Region Hovedstaden, ikke omsættes til en højere andel virksomheder med produkt- eller procesinnovation, er, at mange af midlerne bliver anvendt i få virksomheder, som f.eks. Novo Nordisk og Lundbeck. 2.4 IKT i virksomhederne Informations- og kommunikationsteknologi eller IKT har i de seneste år gennemgået en eksplosiv udvikling. IKT har vist sig at være den mest dynamiske komponent for investeringer i fysisk kapital de sidste mange år. I Danmark ligger investeringerne i IKT på omkring 20% af de samlede investeringer i fysisk kapital. IKT har på mange måder revolutioneret marketingtænkningen, og kunderne er kommet meget tættere på produktionen og udviklingen af produktet. For at give erhvervslivet i Region Midtjylland gode forudsætninger for at møde globaliseringens udfordringer med bl.a. stadig større krav til omfanget af og hastigheden i innovationsudviklingen er det nødvendigt, at IKT er til stede i virksomhederne på et meget højt plan. I det følgende fokuserer vi på følgende måder at anskue IKT i virksomhederne: Virksomhedernes køb og salg over internettet. Hvorvidt IKT i virksomhedens kerneprodukter/kerneydelser har stor eller meget stor betydning for virksomhedens konkurrenceevne (virksomhedernes egen vurdering). Virksomhederne i Region Midtjylland køber og sælger over internettet i nogenlunde samme grad, som man gør på landsplan, jf. nedenstående figur. Figuren viser også, at der ikke er den store regionale forskel i denne form for brug af IKT. Den regionale forskel er derimod synlig, hvis vi ser på, hvorvidt IKT indgår som afgørende led i virksomhedernes produkter. I Region Midtjylland vurderer 18 % af virksomhederne, at det er tilfældet, jf. nedenstående figur. Det er et godt stykke fra toppen Region Hovedstaden, hvor næsten hver fjerde virksomhed ser IKT som en væsentlig del af dets produkt. Figur Virksomhedernes køb og salg via internettet Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Erhvervslivets innovation og vækstbetingelser 2005, Danmarks Statistik og Erhvervs- og Byggestyrelsen Note: Indeks - Landsgennemsnit = Graversen E. K. og M. Mark (2005) Forskning og Udviklingsarbejdes påvirkning af produktivitet og beskæftigelse 7. Graversen E. K. og M. Mark (2003) Danske virksomheders valg af forskningssamarbejdspartnere, Nationaløkonomisk Tidsskrift 2003, nr.3. ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 27

29 Figur Andel virksomheder hvis kerneprodukter eller -serviceydelser indeholder IKT af stor eller meget stor betydning for virksomhedens konkurrenceevne, 2005 Note: Indikatoren måler andel af virksomheder, som har svaret, at IKT i virksomhedens kerneprodukter/kerneydelser har stor eller meget stor betydning for virksomhedens konkurrenceevne (de øvrige svarkategorier er ingen, lille eller nogen betydning) Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Erhvervslivets innovation og vækstbetingelser 2005, Danmarks Statistik og Erhvervs- og Byggestyrelsen Virksomhederne i Region Midtjylland bruger IKT i begrænset form i forhold til de andre regioner. Lidt under hver femte virksomhed i regionen opfatter IKT som et afgørende led i virksomhedens produkter. Dette faktum til trods ligger forskningsudgifterne til netop IKT på knap mio. kr. og udgør dermed godt 26 procent af regionens samlede forskningsudgifter. Sammenlignet med landsgennemsnittet ligger Region Midtjylland højere, idet 22 % af de samlede forskningsudgifter i Danmark går til forskning i IKT. Sundhed, forskning og innovation Investeringerne i forskning og innovation inden for sundhedsområdet er særdeles interessant, idet denne branche er stor, og dens forventede vækstrate er stor på baggrund af demografien i mange OECD lande. Det kan dog være svært at måle investeringerne, da der er en stor sammenblanding af interessenter inden for området. Det gælder universiteter, sygehuse, private non-profit organisationer og erhvervsliv. En indikator, der ofte benyttes, er dog forskningsudgifterne som andel af BNP. Alternativt kan andelen af forskningsudgifterne til sundhed i forhold til den samlede private investering i forskning benyttes. Indikatorerne herfor er interessante, fordi der satses meget på sundhed i Region Midtjylland. Det er vigtigt, at det ikke kun er penge, der postes i et stort sort hul, men at der også sker et afkast af de mange investerede midler. Ud over den umiddelbare behandling og forhåbentlig forbedret folkesundhed er det også vigtigt at have et erhvervsmæssigt, beskæftigelsesmæssigt og et uddannelsesmæssigt fokus på sundhedssektoren. Der er desværre ikke nok virksomheder i Region Midtjylland til at vise forskningsudgifterne. Virksomheder der vedrører sundhedssektoren, er virksomheder inden for fremstilling af farmaceutiske råvarer, medicinalvarefabrikker og fremstilling af medicinsk og kirurgisk udstyr. Den offentlige sektor bruger knap 600 mio. kr. på forskning i Region Midtjylland. Det svarer til 28 procent af de samlede udgifter til offentlig forskning i regionen. Samtidig er det knap 25 % af den samlede sundhedsrelaterede forskning, der udføres i Danmark. 28 ANALYSEGRUNDLAG FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

ERHVERV I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

ERHVERV I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN ERHVERV I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Erhverv i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland

Fakta om Region Midtjylland Fakta om Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1,2 mio. indbyggere. De seneste 5 år har regionen haft en gennemsnitlig årlig vækst i befolkningstallet på 0,7, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet.

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100)

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100) Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som

Læs mere

Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske 4. januar 2008 Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Færre små og mellemstore virksomheder i region midtjylland forventer vækst og flere ansatte nu end i august måned 2007.

Læs mere

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede i Region Midtjylland - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Februar 2012 Indhold Fremskrivning af udbuddet af pædagoger i Region Midtjylland...3

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Ny vækst uden nye jobs

Ny vækst uden nye jobs 19. marts 2010 Ny vækst uden nye jobs Erhvervskonjunkturer. Krisen har ikke sluppet sit tag i Midtjyllands virksomheder, men der er større optimisme at spore, idet flere virksomheder end tidligere udtrykker

Læs mere

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse Indledning INDLEDNING I forbindelse med den kommende vækst- og udviklingsstrategi er der udarbejdet en redegørelse, der beskriver de regionale vækst- og udviklingsvilkår, som ligger til grund for den fremtidige

Læs mere

Vækstoptimisme på tærsklen til 2011

Vækstoptimisme på tærsklen til 2011 7. december 2010 Vækstoptimisme på tærsklen til 2011 Erhvervskonjunkturer. Her på tærsklen til 2011 ser virksomhedslederne i Region Midtjylland tegn på mere gunstige tider. Man skal næsten tilbage til

Læs mere

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0 !""# $ % $!""# & !!" # $% & #' ( ) *+,-,. 0 + 1#11% %. 2 3 1 1.4 1 1-15 16 1 17 +++89 http:www.rm.dkfilesregional%20udviklinganalyser%20og%20publikationerinnovationsanalyse_subregioner.pdf ' (% ( )(*(

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige

Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige Nulpunktsanalyse af Vækstforum Sjællands erhvervsudviklingsindsats 2011-20142014 -2014 Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM

Læs mere

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Innovationsgrøde i Region Midtjylland

Innovationsgrøde i Region Midtjylland 17. januar 2008 Innovationsgrøde i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Hen ved 2 ud af 3 små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 2 år haft udviklingsaktiviteter for

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Positiv udvikling på arbejdsmarkedet fra 2004-2007 Ledighed -25.000 Beskæftigelse +32.000 Udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen i Midtjylland 2001-2007 Sæsonkorrigeret

Læs mere

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008 Beskæftigelsesrådet i Midtjylland Rådets temakatalog September 2008 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Søren Frichs Vej 38K, stuen. 8230 Åbyhøj. Tlf. 7222 3700. Mail: brmidt@ams.dk Rådets temakatalog 1.

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

Ikke alle kommuner er på jobtoget

Ikke alle kommuner er på jobtoget Ikke alle kommuner er på jobtoget AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Fra udgangen af 2013 til 3. kvartal 2015 steg beskæftigelsen på landsplan med 1,6 pct., når der omregnes til fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE September 2015 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE Virksomhederne bedømmer erhvervsvenligheden i landets kommuner højere i 2015 end i nogen tidligere år, hvor DI har gennemført undersøgelsen

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Positive tendenser for midtjyske virksomheder

Positive tendenser for midtjyske virksomheder 2. juni 2008 Positive tendenser for midtjyske virksomheder Erhvervskonjunkturer. Et stort flertal af små og mellemstore virksomheder i region Midtjylland forventer øget eller uændret vækst og antal ansatte.

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Behov for drikkevand i Region Midtjylland udvikling i befolkning, indkomster og arbejdspladser. Bjarne Madsen

Behov for drikkevand i Region Midtjylland udvikling i befolkning, indkomster og arbejdspladser. Bjarne Madsen Behov for drikkevand i Region Midtjylland udvikling i befolkning, indkomster og arbejdspladser Bjarne Madsen Disposition Indledning Vandet før, i dag og i fremtiden Vandværksvand til husholdninger Vandværksvand

Læs mere

&+(! % 1,!2 * 0 %1* % 13 % % &0 %1 0 &!

&+(! % 1,!2 * 0 %1* % 13 % % &0 %1 0 &! !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!" #$ % %!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!&

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik

Erhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik Ny eksportstatistik giver dig overblikket over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Danmarks Statistik og Eksportrådet har estatistik udviklet en ny eksportstatistik. Statistikken fokuserer

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

2.523 1.967 766 975 1.828. 34 22 9 13 22 Hele landet 2.475 8.059 31.378

2.523 1.967 766 975 1.828. 34 22 9 13 22 Hele landet 2.475 8.059 31.378 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 4. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17 & tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.

Læs mere

Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice De lokalt vejledte...

Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice De lokalt vejledte... Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse 2018... 4 1.1 Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice... 4 1.2 De lokalt vej... 4 1.3 De specialiserede vej... 7 Kapitel

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden

Læs mere

1 www.regionmidtjylland.dk

1 www.regionmidtjylland.dk 1 www.regionmidtjylland.dk Det regionale planlægningssystem i Danmark Vicedirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Disposition Strukturreformen, den utænkelige reform Den nye administrative struktur

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer 13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet 2. Seniorer

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for

Læs mere

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014 Profilanalyse udvalgte hovedresultater 3. april 2014 Disposition Kort om metoden Profil af vejledte Før-startere Iværksættere Etablerede virksomheder Vækstlagets brug af lokal erhvervsservice 2 Kort om

Læs mere

Høj tilfredshed med offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland

Høj tilfredshed med offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland 2. juni 2009 Høj tilfredshed med offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland Offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland. Offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland er blandt andet tilbud fra

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

Resultatrevision 2009

Resultatrevision 2009 Resultatrevision 2009 M 1 Indhold. 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 4 3. Gennemgang af resultatoversigten for 2009 Jobcenter Syddjurs 6 Ministermål 6 Forsørgelsesgrupper 9 Indsats 13 Besparelsespotentiale

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Analyse: Afdækning af Rebild kommunes erhvervslivs temperatur, ønsker og behov mod det mål at sikre de bedst mulige rammer for etablering og udvikling. Baggrund

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering 10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje

Læs mere

Gazellerne i Midtjylland 2017

Gazellerne i Midtjylland 2017 Gazellerne i Midtjylland 2017 Gazeller I Midtjylland 2017 Vi har modtaget ajourførte data far Børsen, som har ført til, at Midtjylland har fået yderligere tre Gazeller i 2017 ift. tidligere udmelding (dato),

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

Vækstvirksomheder. - tal & fakta. Glenda Napier Analysechef 28. april, 2009

Vækstvirksomheder. - tal & fakta. Glenda Napier Analysechef 28. april, 2009 Vækstvirksomheder - tal & fakta Glenda Napier Analysechef 28. april, 29 Præsentation > FORA vækstprojekt > Vækstvirksomheder? > Vækstvirksomheders DNA? Hvad er vækstvirksomheder? Vækstvirksomheder er alle

Læs mere

IT-erhvervene i tal 2009

IT-erhvervene i tal 2009 IT-erhvervene i tal 2009 BrainsBusiness - ICT North Denmark kort fortalt... IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks

Læs mere

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder 17. juni 2009 Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder Samfundsansvar. Samfundsansvar optager vækstlagsvirksomhederne i Region Midtjylland, hvor syv ud af ti virksomheder tillægger samfundsansvar

Læs mere

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne September 2013 Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne Seks ud af ti virksomheder i det midtjyske vil anbefale deres kommune til andre virksomheder. Det er den højeste

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Regional vækst 20. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

Regional vækst 20. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Regional vækst Mange af de nationale udfordringer og styrker i forhold til at skabe vækst og velstand går igen i alle dele af landet. Der er dog også en række regionale forskelle. For at sikre vækst og

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser 30. oktober 2006 Analysesektionen i FOA Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser Et af hovedelementerne i økonomiaftalen mellem KL og regeringen fra i sommer er konkurrence mellem det

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Spirende forårsoptimisme hos virksomhederne

Spirende forårsoptimisme hos virksomhederne 6. marts 2012 Spirende forårsoptimisme hos virksomhederne Erhvervskonjunkturer. Vækstoptimismen spirer igen blandt små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland. Virksomheder med positive forventninger

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Vækstforums møde den 26. januar 2009 - bilag til pkt. 17. Den regionaløkonomiske. udvikling

Vækstforums møde den 26. januar 2009 - bilag til pkt. 17. Den regionaløkonomiske. udvikling Den regionaløkonomiske udvikling Vækstforum 2008 Forord Vækstforum for vil styrke vækst og udvikling i regionen. I denne rapports første del gives et overblik over, hvordan udviklingen i den regionaløkonomiske

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Turismerelaterede arbejdspladser

Turismerelaterede arbejdspladser TURISMEN I RANDERS Hovedkonklusioner 1 Der er forholdsvist få turismerelaterede arbejdspladser i Randers Kommune Dog er etableringsraten for iværksætteri højest i denne branche Overnatningsraten er faldet

Læs mere

Lille gennembrud for joboptimismen

Lille gennembrud for joboptimismen Jysk Analyse 23. juni 2011 Lille gennembrud for joboptimismen Erhvervskonjunkturer. Der har været en positiv tendens i vækstforventningerne i over et år. Men jobvæksten har ladet vente på sig. Med undersøgelsen

Læs mere

Krisen og dens betydning for omstilling af

Krisen og dens betydning for omstilling af Krisen og dens betydning for omstilling af arbejdsstyrken Oplæg v/palle Christiansen d. 19. marts 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Kort om ministerens mål og udfordringerne

Læs mere