Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008

Transkript

1 Beskæftigelsesrådet i Midtjylland Rådets temakatalog September 2008 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Søren Frichs Vej 38K, stuen Åbyhøj. Tlf Mail: brmidt@ams.dk

2 Rådets temakatalog 1. Øge arbejdsudbuddet I de kommende år påvirkes arbejdsstyrken af den demografiske udvikling. Den seneste prognose fra Beskæftigelsesregionen for arbejdsstyrken viser, at - på trods af en positiv befolkningsprognose - forventes kun en mindre vækst i arbejdsstyrken, da en stor del af befolkningsvæksten forventes i de aldersgrupper, hvor erhvervsdeltagelsen er lav. Arbejdsstyrken forventes derfor at stige med ca personer frem til 2017, en fremgang på kun 1,2%. (i Vestjylland forventes et fald på ca frem til 2017, mens der forventes en stigning på ca i Østjylland i samme periode.) Den lave vækst i arbejdsstyrken i de kommende år betyder, at det er svært at imødegå en vækst i arbejdskraftefterspørgslen, som er på niveau med de seneste års udvikling. Sekretariatets beregninger viser, at der er behov for en tilgang til arbejdsstyrken på pr. år for at dække virksomhedernes behov. i Hvorledes kan Rådet understøtte, at arbejdsudbuddet øges? i Hvilke anbefalinger vil de give til jobcentrene og andre beskæftigelsespolitiske aktører? 2. De unge - med særligt fokus på gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate unge Kontrakt 2009 I både 2007, 2008 og 2009 har ministeren opsat et mål ift. unge-gruppen. Fra Kontrakt 2009 Regionalt mål for nedbringelse af antal unge på off. forsørgelse Antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelsesog dagpengemodtagere under 30 skal nedbringes i årene I seneste opgørelse fra november 2007 var antallet af fuldtidspersoner på I december 2008 skal antallet af fuldtidsledige være nedbragt til og i december 2009 til I det seneste år fra marts 2007 til marts 2008 er antallet af unge ledige faldet fra til Det svarer til et antalsmæssigt fald på og et procentvist fald på 14,4%. (Antal fuldtidsledige bruttoledige, dvs. aktiverede og ledige). Men antallet af ledige er kun faldet blandt de arbejdsmarkedsparate unge i det seneste år, mens antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate er uændret. i Hvorledes kan Rådet understøtte, at flere unge ikke mindst de ikkearbejdsmarkedsparate kommer i job eller uddannelse? i Hvilke anbefalinger vil de give til jobcentrene og andre beskæftigelsespolitiske aktører? 1

3 3. Sygedagpengeområdet Kontrakt 2009 Regionalt mål for nedbringelse af langvarige sygedagpengeforløb Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger skal nedbringes i årene 2008 til Seneste opgørelse viser forløb i december I december 2009 skal antallet af forløb være nedbragt med (23%) forløb til Kontrakt 2009 s tal var fra december De nyeste tal fra maj viser en stigning i forløb over 26 uger fra i maj 2007 til i 2008 (+22,4%). I samme måned var der ca fuldtidspersoner på sygedagpenge. Det svarer til 3,4% af arbejdsstyrken. At nedbringe antallet af sygemeldte og varigheden af sygdomsforløbet er et væsentligt bidrag til at øge arbejdsudbuddet. i Hvorledes kan Rådet understøtte jobcentrene og kommunerne? i Hvilke anbefalinger vil de give til jobcentrene, kommunerne, a-kasser, virksomheder m.v.? i Rådet har viden om de lokale udfordringer og kan koble disse med viden om resten af regionen. Hvordan sikres det, at denne viden når ud til de lokale politiske beslutningstagere, så kommunerne får mulighed for på tværs af kommunegrænser at få inspiration til og mulighed for samarbejde om at nedbringe sygefraværet? 4. Arbejdskraftreserven hos ledige med mindst 3 måneders sammenhængende ledighed Kontrakt 2009 Regionalt mål for nedbringelse af arbejdskraftreserven i Midtjylland Antallet af ledige i Midtjylland, der har mere end tre måneders sammenhængende ledighed, skal nedbringes i hele perioden Seneste opgørelse viser personer i november I december 2008 skal arbejdskraftreserven nedbringes til personer. I 2009 skal arbejdskraftreserven nedbringes med personer til i december Fra marts 2007 til marts 2008 (de seneste tal) er arbejdskraftreserven faldet fra (41.6% af alle ledige) i region Midtjylland til (34.8%). i Hvorledes kan Rådet understøtte, at arbejdskraftreserven nedbringes, og de ledige kommer hurtigere i job? i Hvilke anbefalinger vil de give til jobcentrene, kommunerne, a-kasser, virksomheder m.v.? 2

4 5. Matchgruppe 4 og 5 I april 2007 var der kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 i Region Midtjylland (heraf i matchgruppe 4). I april 2008 var der kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 i Region Midtjylland (heraf i matchgruppe 4). Som eneste kommune/jobcenter i Midtjylland deltager Århus i projekt "Alle i gang". Projektet startede i Århus den 5. maj og løber i et halvt år, og det handler om at lave en intensiv indsats for ledige kontanthjælpsmodtagere med mere end 6 måneders ledighedsanciennitet. Der indgår 500 personer i forsøget og 500 i en kontrolgruppe. I forsøget skal alle deltagerne have en ugentlig samtale personlig eller telefonisk, hvis borgeren er i aktivering. I Århus kommune har man fordelt projektet, så 250 deltagere er hos anden aktør og de resterende ved tre kommunale afdelinger, der løfter opgaven på hver sin måde. Det landsdækkende projekt bliver evalueret af Michael Rosholm og Michael Svarer for AMS. Når den foreløbige og landsdækkende evaluering foreligger, kunne det være væsentligt for Rådet at høre om erfaringer fra Århus både forholdet mellem kommunens og anden aktørs varetagelse af opgaven og de forskellige interne metoder i kommunen. Hvad er effekten af indsatsen? Hvem i målgruppen passer metoden bedst til? Hvad stiller jobcentrene/kommunerne op med den forholdsvis store gruppe i målgruppen, der kun fokuserer på egne sygdomme (psykiske og fysiske) i kontakten med jobcentret/aktøren? 6. Udbredt mangel på kvalificeret arbejdskraft Virksomhedssurveyen viser, at virksomhederne i Midtjylland forgæves har forsøgt at rekruttere til knap stillinger fra slutningen af december 2007 til starten af april Det svarer til 1,2% af beskæftigelsen i Midtjylland. Sammenlignet med samme periode i 2006 og 2007 er rekrutteringsproblemerne lidt lavere i starten af Manglen på arbejdskraft er dog fortsat udbredt både ift. erhvervsområder, geografi og kvalifikationer. Fordelt på erhvervsområder viser det sig, at rekrutteringsproblemerne i Midtjylland er størst inden for: Bygge og anlæg Sundhed, omsorg og personlig pleje Salg, indkøb og markedsføring Jern, metal og auto 3

5 Ift. kvalifikationer er manglen på arbejdskraft særligt udbredt inden for stillinger, hvor der kræves et mellemhøjt eller højt kvalifikationsniveau. Disse grupper udgør knap 32% af arbejdskraftmanglen, og de omfatter blandt andet stillinger inden for ingeniørområdet, IT-området og sundhedsområdet. Arbejdskraftmanglen er også udbredt inden for det faglærte område, idet ca. 22% af alle forgæves rekrutteringer ligger inden for kvalifikationsområder, der kræver en erhvervsfaglig uddannelse. Det gælder især Bygge- og anlægsområdet og Jern- og metalindustrien. Selvom en stor del af arbejdskraftmanglen ligger inden for områder, hvor der stilles store krav til de faglige kvalifikationer, er der også udbredt mangel på arbejdskrav inden for områder med færre krav til kvalifikationerne. Herunder hører det ufaglærte område, som udgør ca. 20% af arbejdskraftmanglen. i Hvorledes kan Rådet være med til at understøtte, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for? i Hvilke anbefalinger og strategier vil Rådet pege på? 7. Virksomhedskontakten Udviklingen på arbejdsmarkedet med rekordlav ledighed betyder, at jobcentrenes kontakt med virksomhederne har ændret sig. Samtidig står vi i dag og fremover over for den helt store udfordring: At udvide arbejdsstyrken herunder at få de sidste ledige med. Det stiller nye krav til virksomhederne og jobcentrenes samarbejde. Netop derfor har AMS målrettet strategien for jobcentrenes virksomhedsindsats, så hovedvægten i dag er på at få de ledige i job. i Hvordan kan virksomhedskontakten tilrettelægges, så den understøtter, at ledige kommer i job hurtigst muligt herunder at der udvikles metoder i den virksomhedsvendte kontakt, så grupper, som i dag står uden for arbejdsmarkedet, bliver integreret? i Hvordan kan Rådet medvirke til at udvikle benchmarking og få overført drøftelserne til de lokale beskæftigelsesråd? 8. Konjunkturskift hvad betyder det for jobcentrene og for os? Det forventes, at de seneste 4 års meget positive konjunkturudvikling vender i løbet af 2008/2009 og påvirker arbejdsmarkedet, bl.a. med stigende ledighed til følge. Beskæftigelsesregionens seneste prognose for udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden viser, at beskæftigelsesudviklingen forventes at vende i løbet af 2009, hvor der forventes et fald i beskæftigelsen på knap personer i Midtjylland. Trods det samlede fald forventes beskæftigelsen 4

6 fortsat at stige i nogle brancher, og samlet set vil beskæftigelsen i Midtjylland fortsat ligge på et rigtigt højt niveau. Prognosen for ledigheden viser, at der først forventes en vækst i ledigheden i 2. halvår af 2009, når der sammenlignes med samme periode et år tidligere. i Hvilken betydning kan et konjunkturskift få for jobcentrene og rådenes opgaver og rolle? Får det nogen betydning? i Hvilke erhverv og grupper af ledige forventes at blive påvirket mest af et skifte i konjunkturerne? i I hvilken grad påvirker et konjunkturskift Ministerens mål? 9. Demografisk udvikling De seneste år har den demografiske udvikling i Midtjylland været positiv, og i de kommende år forventes en fortsat positiv befolkningsudvikling. Alene siden 2005 er befolkningstallet i Midtjylland steget 2,0%, og frem til 2017 forventes en befolkningstilvækst på 5,4%. Sammenlignet med de andre regioner forventes befolkningen at stige mest i Midtjylland, specielt i Østjyllands-området. En stor del af befolkningsfremgangen i Midtjylland forventes imidlertid i aldersgruppen, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Fra 2007 til 2017 forventes gruppen af 66-årige og derover at stige med knap personer, en stigning på 36,3%. I samme periode forventes antallet af unge mellem 18 og 29 år at stige med ca unge, en stigning på 16,1%. Hermed forventes en stigende tilgang til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet fra de unge. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder forventes derimod at stige markant mindre de kommende 10 år. Blandt de 16 til 66-årige forventes en fremgang på personer, svarende til en beskeden stigning på 2,3%. Da en stor del af befolkningstilvæksten forventes i de aldersgrupper, hvor erhvervsdeltagelsen er lav, forventes kun en mindre stigning i arbejdsstyrken. Frem til 2017 forventes arbejdsstyrken at udvides med ca personer, en stigning på kun 1,2%. Den demografiske udvikling medfører samtidig en stor aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet. Hver fjerde ansatte på arbejdspladserne i Midtjylland forventes at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på 10 til 15 års sigt. Aldersstrukturen blandt de ansatte er særligt skæv i undervisningssektoren, i den offentlige administration og i sundhedsvæsnet, hvor mere end hver tredje ansatte er over 50 år. 5

7 I forhold til den demografiske udvikling kan Rådet f.eks. drøfte: Hvordan sikres en udvidelse af arbejdsstyrken? Hvordan sikres fastholdelsen af ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet? Hvordan sikres opmærksomhed omkring den aldersbetingede afgang fra arbejdsmarkedet? Hvordan sikres det, at alle unge kommer i job eller uddannelse? 10. Uensartet regional udvikling De seneste år har Midtjylland oplevet store geografiske forskelle i udviklingen i befolkning og arbejdsstyrke, og denne udvikling forventes at forstærkes i de kommende år. I hele Midtjylland forventes befolkningstallet at stige med 5,4% og arbejdsstyrken med 1,2% frem til I Østjylland forventes en endnu mere positiv befolknings- og arbejdsstyrkeudvikling de kommende 10 år, mens der i Vestjylland forventes en mindre befolkningstilvækst og en tilbagegang i arbejdsstyrken. Internt i regionen forventes befolkningen at stige mest i Horsens, Silkeborg, Skanderborg, Favrskov og Hedensted, mens den forventes at falde mest i Lemvig, Skive, Struer og Ringkøbing-Skjern. Tilsvarende forventes arbejdsstyrken at stige mest i Århus, Horsens, Silkeborg, Hedensted og Skanderborg. Omvendt forventes arbejdsstyrken at falde mest i Lemvig, Skive, Ringkøbing-Skjern og Struer. I de kommende år står Midtjylland således over for en uensartet regional udvikling, hvor den østlige del af regionen er præget af fremgang i befolkning og arbejdsstyrke, mens den vestlige del er præget af tilbagegang. Hvis beskæftigelsen skal forblive på det høje niveau, den har ligget på i de seneste år, og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft skal imødekommes, er det således vigtigt at styrke udviklingen i specielt den vestlige del af regionen. I forhold til den uensartede regionale udvikling kan Rådet f.eks. drøfte: Hvordan sikres en positiv arbejdsstyrkeudvikling i den vestlige del af regionen? Hvordan kan Rådet og Beskæftigelsesregionen understøtte LBR og jobcentrene i den vestlige del af regionen med initiativer til at fastholde arbejdskraften og øge arbejdsstyrken? Hvordan sikres en større geografisk mobilitet i Midtjylland, så arbejdskraften bevæger sig derhen, hvor der er brug for den? Hvordan kan Rådet og Beskæftigelsesregionen understøtte LBR og jobcentrene til at se arbejdsmarkedet i hele regionen i rådgivningen af ledige og virksomheder? 6

8 11. Benchmarking fokus på de gode resultater En af Rådets/Regionens væsentligste opgaver er at videregive/formidle gode metoder/erfaringer. Rådet har løbende drøftet muligheder og fordele ved at benchmarke jobcentrenes indsats og resultater. Via benchmarking vil det være muligt at lære af de bedste og dermed sikre de bedst mulige vilkår for at implementere en optimal beskæftigelsespolitisk indsats. I det omfang Rådet ønsker at gøre brug af benchmark, bør man for det første drøfte, inden for hvilke områder man vil gøre brug af benchmark her følger et par eksempler: De 3 ministermål vil være en oplagt mulighed, idet alle jobcentre skal arbejde efter målene. I 2009 fokuserer målene på: Arbejdskraftreserven Sygedagpengeområdet De unge Virksomhedsindsatsen kunne også være et benchmarkområde. Jobcentrenes virksomhedsindsats er ikke direkte dækket af ministermålene. Desuden har jobcentrenes virksomhedskontakt ændret sig i takt med ændringerne på arbejdsmarkedet, og det er måske tid til at se nærmere på de gode metoder. Ud over valg af benchmarkområde bør Rådet også drøfte, på hvilken måde benchmarkingen skal gennemføres. Hvilke resultater vil man lægge vægt på? Hvor dybt vil Rådet gå i sin analyse af det enkelte jobcenters resultater og metode? Hvordan vil Rådet anvende sin benchmark? 7