Partnering - erfaringer og fremtid

Transkript

1 Partnering - erfaringer og fremtid Februar 2004

2 Partneringarbejdsgruppen Arbejdsgruppen er nedsat i 2003 under Temagruppe 1: Byggeproces og Samarbejde i Byggeriets Evaluerings Center, og har som primære opgaver at: Definere begrebet partnering. Vurdere på baggrund af erfaringer fordele og ulemper ved partneringsamarbejder. Analysere og synliggøre muligheder for en mere udbredt praktisk anvendelse af partneringmodellerne. Arbejdsgruppens partneringdefinition: Arbejdgruppen er nået frem til følgende definition på samarbejdsformen partnering: Præambel: Baggrunden for partnering er ønsket om at skabe et transparent forretningsmiljø og at optimere byggeprocessen og produktet ved at etablere et samarbejde baseret på dialog, tillid og åbenhed og med tidlig inddragelse af alle parters kompetencer. Partnerskabet etableres som minimum mellem bygherre, rådgiver og entreprenør. Definition: Begrebet»partnering«anvendes om en samarbejdsform i et bygge- og anlægsprojekt når dette gennemføres under en fælles målsætning formuleret ved fælles aktiviteter og baseret på fælles økonomiske interesser. Uddybning: Fælles aktiviteter kan være kick-off-seminarer, workshops m.v. Et væsentligt element i disse indledende arrangementer er drøftelse og fastlæggelse af de konkrete fælles målsætninger for det pågældende projekt. Fælles økonomiske interesser kan være baseret på aftaler om fordeling af (økonomiske) risici og gevinster mellem parterne, herunder incitamenter for opnåelse af mål, som er af væsentlig betydning for det pågældende projekt. 2

3 State of The Art rapport - 81 projekter. Før sommerferien 2003 færdiggjorde arbejdsgruppen en såkaldt State of the Art rapport, hvor ovennævnte definition blev præsenteret. De væsentligste partneringelementer og -modeller blev heri gennemgået. Sideløbende med arbejdet med definitionen blev der indsamlet oplysninger for 81 danske partnering projekter som enten var gennemført eller under gennemførelse. Der blev bl.a. indsamlet oplysninger om hvorvidt projekterne var udbudt tidligt eller sent, i hvilken entrepriseform de blev gennemført, samt hvilke partneringelementer, der blev anvendt i de enkelte sager. Hovedresultaterne af spørgeskemaundersøgelsen er vist nedenfor. Resultaterne kan ses i deres helhed i State of the Art rapporten, som findes på Med udgangspunkt i såvel nationale som internationale erfaringer om det projektbaserede partnerskab er arbejdsgruppen nået frem til en definition, som langt størstedelen af alle de indmeldte sager tilsyneladende opfylder. Dette kan tyde på en god sammenhæng mellem branchens opfattelse af kriterierne for partnering og arbejdsgruppens definition. Hvilken partneringmodel benyttes? ) Fagentreprise/ storentreprise 2.) Hovedentreprise 3.) Totalentreprise 4.) Teamentreprise Antal % 32% 60 14% % FE/SE 1.) HE 2.) TE 3.) TEAM 4.) Alle typer Sen Tidlig Procent 3

4 Hvilke partneringelementer indgår? 80 Antal % 91% 89% 84% % % % % 5% 5% 56% 53% % 43% Sen Tidlig Procent 0 Fælles målsætninger Fælles økonomiske interesser Fælles aktiviteter herunder workshops Åbenhed om alle relevante forhold Fælles måle- og afrapporteringssystemer Aktiv indsats for etablering af teamkultur Aftale om konflikthåndtering Identifikation og fastholdelse af projektets deltagere Mulighed for udskiftning af parter Trimmet udførelse mv. Styregruppe sammensat af ledere Fælles værdisæt vedr. bla. arbejdsmiljø Fælles byggepladslogistik Kortlægning af parternes kompetencer elementer Antal projekter Obligatoriske elementer Supplerende elementer Samlet Erfaringer - gruppeinterviews I efteråret 2003 gennemførte arbejdsgruppen 5 gruppeinterviews med et bredt udsnit af projektmedarbejdere fra branchen - alle med partneringerfaring. Formålet med interviewene var, at indsamle erfaringer, herunder konstaterede fordele og ulemper ved partneringsamarbejder. Deltagerne blev blandt andet interviewet om erfaringerne med de elementer der indgår i partneringdefinitionen - de obligatoriske partneringelementer -. De er sammenfattet herunder: Fælles målsætninger Fælles målsætninger er et nødvendigt udgangspunkt for et partneringsamarbejde. Fælles mål er ligegyldige, hvis ikke alle tager ejerskab. Dette ejerskab skabes ved en fælles formulering af målsætningen. Målsætningerne skal være veldefinerede og være resultat af en fælles proces. Kun på den måde skabes der ejerskab til målsætningerne, og kun derved får de egentlig betydning i gennemførelsen af projektet. Det er væsentligt at gennemføre en løbende evaluering af samarbejdet i 4

5 forhold til målsætningerne. Det er i partneringprojekter en udfordring at få senere tilkomne parter til at tage ejerskab til den fælles målsætning. Fælles aktiviteter Fælles aktiviteter, og især workshops, er med til at skabe tillid parterne imellem. Det er centralt med en workshop ved opstart af samarbejdet. Fælles aktiviteter kan siden hen bestå af fejring af milepæle/succeser, fælles arrangementer på byggepladsen mv. Fælles aktiviteter som workshops er vigtige, men de skal være velplanlagte og sagsrelevante. Det er de personlige kontakter, der holder projektet sammen - hvad enten det er partnering eller ej. Fælles økonomiske interesser Der er forskellige vurderinger og erfaringer om, hvorvidt det var fordelagtigt at indbygge økonomiske incitamenter i partneringaftalen. Mange er skeptiske overfor økonomiske incitamentsaftaler Ved brugen af økonomiske incitamentsaftaler skal man være påpasselig med ikke at indbygge konflikter i projektet. Den faglige stolthed overfor et projekt er større end økonomien alene. 5

6 Er målene med partnering blevet opfyldt på projekterne? Det er erfaringen, at målene generelt bliver opfyldt på partneringprojekter. En sammenskrivning af referaterne fra gruppeinterviews kan i anonymiseret form rekvireres ved henvendelse til Byggeriets Evaluerings Center. Hvilke typer af projekter er - velegnede til partnering? Arbejdsgruppen er enig med interviewdeltagerne i, at partnering egner sig til de fleste sager. Det vigtigste er, om de parter, der er med på projektet - herunder ikke mindst bygherren - er indstillet på og forstår rækkevidden af partnering. Projekterne skal have en vis størrelse for at kunne bære de ekstra omkostninger i den indledende fase. Der er forskellig vurdering af, om det er for kompliceret at anvende samarbejdsformen på de helt store projekter med et meget stort antal involverede parter. Hvilke barrierer er størst for - anvendelse af partnering i dag? Den væsentligste barriere for anvendelse af partnering ligger i branchens egne holdninger. Partnering har vundet væsentligt frem de seneste år, men store dele af branchen præges stadig af en betydelig skepsis over for nye samarbejdsformer, en vis konservatisme. Det kræver også tid at få udbredt forståelsen for betingelserne for en god partneringproces, først og fremmest de ekstra omkostninger i de indledende faser. EU s udbudsregler besværliggør anvendelsen af partnering for de projekter, der falder inden for udbudsdirektiverne, men de udgør ikke en egentlig barriere. Der er fundet forskellige metoder til at håndtere partnering i EU-udbud. 6

7 Der mangler stadig videnskabelig dokumentation for fordelene ved partnering. Forhold, hvor sektoren i dag selv kan forbedre byggeprocessen En udbredt, effektiv anvendelse af partnering giver uddannelsesmæssige behov. Specielt skal branchen blive bedre til pålidelig prissætning tidligt i projekterne som en forudsætning for fornuftige partneringforløb. En central problemstilling er at få partnering ud på byggepladsen blandt håndværkere og mindre fagentreprenører. Branchen kan desuden selv bidrage med en videreudvikling af partneringformerne og af de begreber og definitioner, der anvendes. Udfordringer Arbejdsgruppen foreslår på basis af ovenstående, at branchen fokuser på følgende emner : - Erfaringsopsamling - Udbuds- og kontraktformer samt udbudsregler og aftalegrundlag - Professionalisme i styringsgruppe og procesfokus i projektledelse samt fokus på formidling og uddannelse - En holdningsændring, der skal komme fra byggeriets parter

8 Medlemmerne i Arbejdsgruppe Partnering er: Direktør Bent Frank, Forsvarets Bygningstjeneste, (formand) Civilingeniør Ebbe Kristensen, Byggeriets Evaluerings Center (sekretær) Arkitekt Louis Becker, Henning Larsens Tegnestue A/S Chefrådgiver Poul Erik Haurbæk, Carl Bro Gruppen Udviklingschef Martin Manthorpe, NCC Construction Danmark A/S Salgs- og marketingdirektør Ole Ethelberg, J&B Entreprise A/S Arkitekt Mikael Gosham, Forsvarets Bygningstjeneste Kontorchef Ib Steen Olsen, Erhvervs- og Boligstyrelsen Direktør Peter Kofod, MT Højgaard Direktør Mogens Hansen, Dansk Byggeri Byggechef Erik Præstegaard, Fællesadministrationen 3B Kvalitets- og miljøleder Mette Slott, DR-byen Afdelingsingeniør Per Simonsen, Vejdirektoratet Salgschef Niels Hansen, Glenco A/S Underdirektør Jan Eske Schmidt, Tekniq Projektchef Steffen Gøth, COWI A/S Udviklingschef Sune From, COWI A/S (konsulent) Denne folder er udarbejdet af en arbejdsgruppe, der sekretariatsbetjenes af Byggeriets Evaluerings Center. Arbejdsgruppen er en del af et selvstændigt netværk, og gruppens forslag og holdninger i øvrigt tegner eller forpligter på ingen måde Byggeriets Evaluerings Center. 8