Udviklingsaftale 2016

Transkript

1 1 of 14 Udviklingsaftale 2016 Område: sygeplejen Syddjurs kommune Ingelise Juhl Aftaleholder Grethe V. Nielsen Syddjurs Kommune vi gør det sammen 1

2 2 of 14 Faktaboks om aftaleenheden Ledelse Områdeleder Sygeplejen: Grethe Vestergaard Nielsen Daglig driftsleder for hjemme sygeplejen Anne-Mette Tandskov Thomsen Adresse Hjemmesygeplejen Dalgaards vej 2A, Thorsager, 8410 Rønde Lovgrundlag Sundhedsloven Serviceloven 83a Kerneopgaver / Nøgletal/ kritiske faktorer Kerneopgaver: Kerneopgaven er sammen med borgeren at skabe lige muligheder for et godt og aktivt liv et liv, hvor velfærd og sundhed fremmes og sygdom forebygges eller behandles med tværfaglighed og høj kvalitet. Ledergruppen ultimo Kritiske faktorer: Det nære Sundhedsvæsen har en forventning om mere sundhed i det nære på borgerens præmisser, med en vision om at udvikle sundhedsløsninger tæt på borgerne. Hjemmesygeplejen er en aktiv medspiller i forhold til at sundhedsaftalen implementeres, samt at de politiske forventninger om en værdig ældreservice efterleves. Kritiske faktorer som har en væsentlig indflydelse på opgaveløsningen Demografi: Statistisk er der beregninger på at der bliver flere ældre Kompleksitet og udvikling: Antallet af de sygeplejefaglige indsatser som efterspørges i hjemmesygeplejen er stigende. Vi oplever en øget omlægning af de sundhedsfaglige opgaver i den nære samarbejdsrelation med hospitalerne, afspejles i en tidligere og mere kompleks behandling af borgerne i eget hjem. En opgave, som er mere tidskrævende, hvilket ikke er afspejles i den nuværende normering i hjemmesygeplejen. Der forventes således både at vi løser flere og mere specialiserede sygeplejefaglige opgaver samt at vi fortsat har fokus på - At undgå unødvendige indlæggelser - At vi kontinuerlig arbejder på at finde de lette løsninger på borgernes præmisser. Herunder at der er let adgang til sygeplejen i Syddjurs kommune. (Èn indgang) - at kommunerne har de nødvendige kompetencer til at løse den komplekse opgave der følger med at borgerne udskrives tidligt til behandling i eget hjem (Sygepleje) - At vi arbejder tværfagligt og rehabiliterende, hvilket er en tidsfaktor i forhold til koordinering, da sygeplejen forventes at deltage i alle tværfaglige planlægningsmøder. Samt at de deltager i hjælpernes teammøder. 2

3 3 of 14 - Hjemmesygeplejen har en undervisende opgave i forhold til at også hjælperne følger med den faglige udvikling, da kompleksiteten naturligvis også afspejles i hjælpernes opgaveløsning. - At der skal være en tæt sammenhæng mellem kommune, hospitaler og praktiserende læge. Nøgletal: Der gives sygeplejefaglige ydelser til ca. 985 borgere Mål for 2016: En sted at stå : Hjemmesygeplejen er ny organiseret i Thorsager, vi skal i 2016 arbejde på, at bedre de fysiske rammer, således fagligheden får mulighed for at komme i fokus. At vi har de nødvendige, til at følge med i den sundhedsfaglig udvikling der pågår ude i kommunerne i disse år. Et mål at nå: At de sygepleje faglige ydelser, afspejler vores kerneopgave. At vi ved at have en udviklingsplan sikre retning i sygeplejen. Vi har i 2016 sat fokus på tre indsatsområder 1. Fælles faglighed 2. Samarbejde og Trivsel 3. Driftsledelse - styring og fordeling af ressourcer på tværs i sygeplejegruppen. - Fokus på sygefravær Andet En vej at gå: At vi i hjemmesygeplejen bliver synlige og naturlige samarbejdspartnere. For at Vi ønsker at udarbejde en Synlig vision og strategi for hjemmesygeplejen At vi får arbejdet målrettet med velfærdsteknologien, og finder de gode løsninger set i et borger perspektiv. Faglig Udvikling: Udviklingssygeplejerske Julie Duval Pedersen, som arbejder med udvikling samt har medansvar for implementering af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) Projektmedarbejder Anne Cecilie Greve, som er medansvarlig for at implementerer projekt tidlig opsporing. Klinisk vejleder: For at styrke indsatsen omkring uddannelse af sygeplejestuderende er hjemmesygeplejens kliniske vejleder ansat på fuld tid, således hun har den fornødne tid til vejledning, evaluering etc. Ligeledes ligger der i denne funktion at introducere og nyansatte hjemmesygeplejersker samt at uddanne og vejlede hjemmehjælpergruppen inden for sygeplejelige opgaver som er overdraget til hjælperne. Inkontinens sygeplejerske: For at styrke indsatsen og kvaliteten for den enkelte borger, har sygeplejen ansat en inkontinens sygeplejerske som har dette område som eneste speciale. Dette for at mindske sagsgangen for borgeren samt højne kvaliteten i forhold til inkontinens indsatsen i syd Djurs kommune. 3

4 4 of 14 Aftale Aftalens periode: 01. januar december 2016 Aftalens grundlag: - Værdigrundlag - Ledelses og Medarbejdergrundlag (LMG) - Koncept for aftalestyring Aftalen danner grundlag for udvikling af de kommende års aftaler og virksomhedsplaner, ligesom aftalegrundlaget vil kunne justeres. Centrale politikker, der indgår som grundlag: MED-aftalen, personalepolitik m.v. Det økonomiske grundlag: Vedtaget Budget 2016 Budget, kr Budget forudsætninger Det er 1. prioritet at de årlige budgetter overholdes, og at der gennemføres ledelsestilsyn på de enkelte aftaler. Det er aftaleholders ansvar, at der sammen med afrapportering af aftalen foretages en selvangivelse ift. ledelsestilsynet. Øvrige vilkår Bl.a.: - Overenskomster og aftaler for de enkelte faggrupper - Personaleforhold (løn- og normeringsaftaler) Lønsummen skal dække de samlede lønudgifter i Indkøbsaftaler: Syddjurs Kommunes indkøbspolitik følges. - Ejendomsvedligeholdelse i samarbejde med Team Ejendomme. - Centrale puljer - MED-aftalen, personalepolitik, økonomisk politik, indkøbspolitik, udbudspolitik, politik omkring IT-sikkerhed m.v. 4

5 5 of 14 Tværgående mål Herunder vil jeg medtage tværgående mål som er en naturlig del af Ingelise Juhls områdemål i sin udviklingsaftale, da de naturligvis skal afspejles ned i Mit ledelsesområde. Der vil derudover også være tværgående mål som hjemmesygeplejen skal arbejde med på tværs af relationelle Ledelsesområder. Tema Mål/effekt Veje til målet Afrapportering Sektorplan Rehabilitering i hjemmesygeplejen / på ældreområdet Kvalitet - DDKM Akutberedskab Vagtcentral Velfærdsteknologi og IT i sygeplejen Inden for sygeplejen kommer der også i 2016 fokus på KOL At hjemmesygeplejen fysiske rammer medtænkes i vision for den kommende sektorplan for ældreområdet. Se institutionsmål Se institutionsmål Se institutionsmål Se institutionsmål Se bl.a. institutionsmål tidlig opsporing og TOBS. Se i øvrigt nederst VELTEC/IT beskrevet for 2015 og igen gennemgående for 2016 Drøftelse på lokalt MED-udvalg med skriftligt oplæg til Område MED. Arbejdsmiljødrøftelse for sygeplejen omkring de fysiske forhold bør indgå i en overordnet beslutningsproces omkring sygeplejens fysiske placering. Appinux udbredes elektronisk til alle områder i årigt mål Appinux muligheder afsøges i forhold til virtuel kontakt til borgerene. Andre velfærds teknologisk muligheder afsøges. 5

6 6 of 14 Institutionsmål Tema Mål/effekt Veje til målet Afrapportering Faglig udvikling - TOBB - Tidlig opsporing - kollegial sparring - efter og videreuddannelse TOBS og tidlig opsporing er faglige redskaber som har en forebyggende hensigt i forhold til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser. Gennem sundhedsstrategisk ledelse har der bl.a. i Randersklyngen været arbejdet med en ny visitationsmodel for den skut syge borger. (Lab. 8) Effekten af en sådan ny model skal evaluers efter en pilotafprøvning i de fire kommuner i Randersklyngen. At den generelle kompetenceudvikling af sygeplejerskerne gennemføres. Fortsat fokus på, at alle akut syge borgere TOBS es af en hjemmesygeplejerske eller akut sygeplejerske. At den ny visitationsmodel besluttes afprøvet som pilotprojekt i tæt samarbejde med de almen praktiserende læger. Tidlig opsporing. Hvor hjælperen triagere borgeren og retter henvendelse til hjemmesygeplejen eller akutsygeplejen ved ændringer i borgeren tilstand skal i alle områder inden årets udgang understøttes af den elektroniske løsning der er mulig gennem brugen af Appinux. Vagtcentralen kan bliver en aktiv medspiller i modtagelse og reaktion på de henvendelser der kommer omkring tidlig opsporing. Kollegial sparring og læring: Der er besluttet at alle teammøder skal indeholde fast dagsordens punker - DDKM - UTH (utilsigtede hændelser) - Tidlig opsporing 6

7 7 of 14 - Forløb som er i rehabilitering - andre borgerspecifikke temaer som kan give læring. Hermed højnes kvaliteten gennem hverdagslæring. Generel kompetenceudvikling: Der mangler fortsat sygeplejersker som skal kompetenceudvikles. Da nye er kommet til. (skal minimum have 2 års erfaring inden nyt kursus) Der er en plan for at vi sender fire op kursus/år. Andre kurser og temadage. Appinux undervisning - februar (Hornslet og Ringparken) - Inden udgangen af 2016 også Ebeltoft og Knebel Nøglefunktionsområder samt andre temadage besluttes ad hoc. Speciale funktioner - Palliation Ifølge sundaftalen er palliation et indsatsområde At de palliative nøglepersoner gennem aktiv vidensdeling og vejledning til deres kollegaer skaber de bedste muligheder for at tilgodese den palliativ syge borer og dennes pårørendes ønsker om en værdig behandling og pleje. Palliativ sygeplejerske som har gennemført diplommodul i palliation, får en aktiv og målrette rolle i den palliative indsats. - Har netop været med i Lab 9 om palliation i Randersklyngen. Afprøver pilot projekt med test på 5 palliative borgere i den 7

8 8 of 14 terminale fase. - Efter evaluering af dette projekt, får hun en aktiv rolle i vejledning og supervision af hjemmesygeplejen til den palliativ e borger. - Afsætte flere ressourcer(personaletimer) til den palliative indsats. - Inkontinens Inkontinens området oplever en øget tilgang af henvendelser om bevillinger etc. Omorganisering af funktionen, så vi styrker indsatsen Inkontinens organiseringen ændres med virkning fra 15. februar Fra at have, fire inkontinens sygeplejersker med 6 timer i fire områder i kommunen. Har vi nu en fuldtidsansat inkontinens sygeplejerske. Hun får alle opgave vedr. udredning, bevilling undervisning af borger og personale. Inkontinenssygeplejersken vil få et tæt samarbejde med visitationen samt teamlederne på Fritvalgområdet. 8

9 9 of 14 Driftsledelse - Ressourceforbrug på Tværs Optimal planlægning og fordeling af personale ressourcer i områderne efter behov Minimere vikarforbrug Vi ønsker at indføre tavlestyring som et ledelsesværktøj Helst som en digital løsning, men indtil det kan blive en realitet. Bliver det manualet på to store whiteboard tavler. Hvordan skal det komme tiludtryk? - korte tavlemøder ad hoc min ad gangen. - overblik over opgaver og proces - Informationstavle - dokumentation og visitation af sygeplejefaglige ydelser Efter fokus på budgetanalyse etc. har det vist sig at der ikke kan trækkes valide tal for hjemmesygeplejen. For at kunne se valide tal for sygeplejens tidsanvendelse samt at forberede sygeplejen på fællessprog III er det nødvendigt at sætte fokus på Hvordan sygeplejefaglige ydelser visiteres Hvordan der dokumenteres i sygeplejen Estimeret forbrug for en oprydning i de visiterede ydelser: 1300 borger á min pr. borger Ca. 325 timer. Alle de borgere der er tilknyttet sygeplejen skal visiteres eller re visiteres. Det drejer sig om ca i alt. Før denne om visitering SKAL der ryddes op i indsatskataloget. Der skal udarbejdes en plan for undervisning af de som skal visitere sygeplejeydelser fremadrettet. Aveleo superbruger i sygeplejen er i gang med dette. Det er kort drøftet med de øvrige områdeledere der har et ansvar omkring sygepleje. Der er i denne gruppe enighed om vigtigheden af at få igangsat denne oprydning i hjemmesygeplejen, som er den største gruppe som ikke gør det korrekt. 9

10 10 of 14 Trivsel og samarbejde - sygefravær Efter ny organisering af hjemmesygeplejen med nye fysiske rammer er flere samlet og skal arbejde i samme rum. Dette har skabt et behov for at vi sætter mere fokus på Trivsel og samarbejde herunder også, at arbejde med en målrettet og aktiv indsats af sygefravær. Der skal fortsat være ledelses opmærksomhed på, at sygefravær og godt arbejdsmiljø, kan have indflydelse på hinanden. Sygefravær skal nedbringes. Fravær 2015 Det samlede fravær er i gennemsnit 5,1%: Desværre kan vi her sidst i 2015 se en stigende tendens. Udviklingssygeplejerske Julie Duval er tovholder på den proces. Oprydningen skal iværksættes, så den går så hurtig som mulig og på så få hænder som mulig det kræver økonomi og ledelse. På fælles personalemøde er der besluttet 1. Gennemførsel af tre mini leder trivselsundersøgelser hvor disse drøftes på MED-møder og der udarbejdes handleplaner, som fremlægges og drøftes på personale møderne. 2. Fortsat fokus på sygefravær Den ny sygefraværsportal gøres til en aktiv medspiller i leder og medarbejder samarbejdet. 3. Vi holder inden juli måned en temaeftermiddag, hvor vi bruger tid på: -hvordan man er en god kollega? - hvordan leder og medarbejdere spiller hinanden gode. På samme temaeftermiddag, taler vi om vision, strategi og mål for hjemmesygeplejen, da retning også betydning for hvordan vi trives i vores 10

11 11 of 14 job Tema Mål/Effekt Veje til mål Afrapportering Nedenstående er mål/indsatser er to årige mål som er påbegyndt i 2015 Når sygeplejen er samlet under ét, Temadage, workshops Samle sygeplejen på under ét i Thorsager. vil der skabes en øget synlighed i forhold til fremmøde, hvilket gør at Arbejdstrivselsmålinger der kan skabes et bedre overblik Personalemøder over, det samlede ressourceforbrug Faglig sparring Næste step: 2016 Yderligere to trivselsmålinger i 2016 Opstart på arbejde med at beskrive vision, mål og strategig for hjemmesygeplejen. At de fysiske rammer for hjemmesygeplejen, kommer med i en vurdering i den kommende sektorplan for ældreområdet. Således de nødvendige pladsforhold til omklædning, dagligt administrativt arbejde, mødeaktiviteter etc. tilgodeses. Hverdagsrehabilitering: (Projekt gennem sundhedsstyrelsen) Målet at skabe et godt tværfaglige rehabiliteringsforløb for borgeren. (dette er et 2 årigt mål løbende frem til medio 2016) I 2016 SKAL Sygeplejen i denne samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk fortsat og i endnu højere grad prioriterer 11

12 12 of 14 - teammøder med hjælperne - planlægningsmøder med visitation og terapeuterne. - udredningstid hos borgerne - afslutte og evt. at sætte nye mål sammen med borger og andre fagpersoner. Effekt for dette projekt opgøres sidst i 2016 af evalueringsinstituttet SFI Denne evaluering skal gerne udmønte at alle hjemmesygeplejersker, kommer til at arbejde med og efter en samlet rehabiliterende model. En model der rækker på tværs af faglige områder. Kvalitet og risikostyring - Den Danske Kvalitetsmodel(DDKM) 2 årigt mål: Målet er at den systematik DDKM giver mulighed for, kan bidrage til at skabe overblik over sygeplejens procedurer etc. At DDKM bidrager til at skabe sikkerhed for borgeren. I 2016: At hjemmesygeplejen følger den fastsatte implementeringsstrategi MED-udvalget er nu an fast del af sygeplejens lokale kvalitetsudvalg Det betyder, MED-medlemmerne er ambassadører for de øvrige kollegaer i forhold til det målrettede kvalitetsarbejde. DDKM er en fast del af alle teammøder og fælles personalemøder. Én sygeplejerske og jeg som områdeleder uddannes til at gå intern suvey. Efter Intern suvey- skal der udarbejdes handleplan for at nå frem til endelig 12

13 13 of 14 Vagtcentral For at imødekomme de forventninger der stilles i det nære sundhedsvæsen, må vi bl.a. sætte fokus på tilgængelighed for vores borgere og samarbejdspartner Etablering af èn indgang til sygeplejen i Syddjurs kommune vil som beskrevet i udviklingsaftalen for 2015 give effekt på flere områder. For det første at styrke og skabe et endnu tættere bånd mellem hjemmesygeplejen og teamet af akutsygeplejersker som er organiseret under Re-hab. akkreditering i september. 2016: At den/de modeller som arbejdsgruppen, bestående af hjemmesygepleje samt akutsygeplejersker, har peget på drøftes i styregruppen. At der besluttes en anvendelig model. At denne model drøftes igennem i arbejdsgruppen og der kan besluttes en implementeringsplan. At funktionen kommer i fuld drift og vi kan se en positiv effekt ultimo For det andet at styrke og lette adgangen for borgere, interne som eksterne samarbejdspartnere. Relationel koordinering og tværfagligt samarbejde For at sikre et godt tværfagligt samarbejde, er målet at sætte fokus på relationel koordinering, ved at Tværfaglighed og koordinering bør være en SKAL opgave. Gennemgående for 2015 og stadig aktuel Forventning i forhold til det næresundhedsvæsen er bl.a. at det tværfaglige samarbejde prioriteres så ledes de sundhedsydelser der gives til borgene opleves som sammenhængende og med høj faglig kvalitet, og - vi på tværs i Sundhed og Omsorg, kender hinandens faglige kerneydelser, kompetencer og arbejdsvilkår, og at vi sammen finder et teamwork der sætter opgaven/borgeren i centrum. Ved at anvende tænkningen inden for Interprofessionel læring og samarbejde (IPLS) får vi mulighed for at arbejde sammen i et teamwork, hvor det handler om, at professionelle på tværs af fag arbejder sammen, og bygger fælles mål hvor det er borgeren og dennes ressourcer og viden der er i centrum. 13

14 14 of 14 samtidig optimal ressourceudnyttelse.. Veltek (IT) Velfærdsteknologi, er i udvikling, må anses som en forudsætning for at borgerne ofte kan behandles eget hjem og derved undgå Unødvendige indlæggelser etc Redskaber vi skal arbejde med på tværs er bl.a. beskrevet under - Tidlig opsporing - Hverdagsrehabilitering Mål for velfærdsteknologi er årlige gennemgående mål 2015 Inden for sygeplejen skal vi anvende behov for at kunne Kommunikerer og koordinere data på tværs af diverse sundhedsportaler især i forhold til Vi skal kunne bygge bro imellem hinandens fagligheder og organiseringer, for at træffe de bedste faglige, kvalitetsmæssige og økonomisk forsvarlige beslutninger. Ny sundhedsplatform Opstart i forhold til tidlig opsporing Mål for sygeplejen, vil være, at vi når vi samles i Thorsager og får etableret en vagtcentrals sygeplejerske kan udnytte denne platform optimalt, ved at kunne se på skærme hvilke borgere der af hjælperne er triageret til at have behov for ekstra besøg af sygeplejerskerne Elektroniske Hjælpemidler for optimal Work flow - Apinux sundhedsportal - i Tidlig opsporing - Tænke løsningen ind sammen med En vagtcentralsfunktion. 14